Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning"

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Lars Poort

2 Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi DEL 1 Evaluering i naturfag inddrager både bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering og læringsmålene for fagene. Den mundtlige evaluering tager udgangspunkt i de tekstopgivelser, der er udarbejdet for den enkelte klasse og fag, hvorimod den skriftlige evaluering foregår ved centralt stillede opgaver, der udspringer af læringsmålene. De centralt stillede opgaver kan kun evaluere en del af læringsmålene. Ved de mundtlige prøver har eleverne større mulighed for at demonstrere deres faglige kompetencer. Selvom der kun kan evalueres en del af læringsmålene i det skriftlige naturfag, giver de første resultater fra i år et godt fingerpeg om hvordan fagene har det. De mundtlige prøver Ved den afsluttende evaluering i maj juni 2011 har alle tre naturfag været udtrukket. Biologi på 6 skoler Naturgeografi på 7 skoler Fysik/kemi på 15 skoler Herudover har biologi været selvstændigt valgt af 3 elever, naturgeografi af 5 elever og fysik/kemi af 8 elever. Det er glædeligt at kunne spore en tendens til at flere elever selv vælger at blive prøvet i naturfagene. Tekstopgivelser Tekstopgivelserne skal ifølge bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering indeholde følgende områder: Biologi Naturgeografi Fysik/kemi 1. Menneskets fysiologi 2. Dyr og planter 3. Biologi og teknologi 1. Jordens udviklingshistorie 2. Grønlandsopbygning og form 3. Råstoffer 4. Klima 1. Naturfaglige arbejdsmetoder 2. Stoffernes kredsløb, egenskaber og det periodiske system 3. Radioaktivitet 4. Energi, elektricitet og magnetisme 5. Astronomi Tekstopgivelserne danner baggrund for lærerens udarbejdelse af prøveoplæg til den mundtlige prøve, og hvert prøveoplæg skal tage udgangspunkt i et eller flere af fagets kategorier. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 1

3 Der skal laves en tekstopgivelse for hvert fag der skal afholdes prøve i. Det særlige for naturfagene er, at der skal påføres hvilke EMNER der har været arbejdet med, men der er ikke et krav om et minimums sidetal. I fysik/kemi skal der endvidere påføres HVORDAN klassen har arbejdet; eksempelvis hvordan der har været arbejdet eksperimentelt i laboratoriet. I forhold til naturgeografi og biologi vil det være en fordel for censureringen at der også for de fag er påført HVORDAN der har været arbejdet. Igen i år , må det konstateres at der på en stor del af tekstopgivelserne ikke er påført hvilke emner, der har været arbejdet med. Det er vigtigt at arbejdsmetoderne er udspecificeret fordi det er udgangspunktet for at vurdere hvilken prøveform eleverne skal til. Har der udelukkende været arbejdet med grund og arbejdsbøger er det nærliggende at vælge A prøven. Har der derimod været arbejdet eksperimentelt, som læringsmålene siger, er B prøven en oplagt mulighed. Et eksemplarisk undervisningsforløb er et forløb, hvor eleverne opnår en teoretisk forståelse, samt at den teoretiske forståelse bliver bekræftet og underbygget med inddragelse af praksis, fx undersøgelser af en lokal biotop, dissektionsøvelser af fugle, fisk eller mindre pattedyr, eller en elevbaseret undersøgelse af lokalområdets geologi / landskabsformer. Hvis målet er at eleverne skal op til en B prøve, er det vigtigt at eleverne er vant til denne arbejdsform, har kendskab til både praksis og til den underbyggende teori. Uanset hvilken prøveform, der er målet, skal eleverne have arbejdet eksperimentelt jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder 33, stk Med andre ord skal der i den daglige undervisning være et indhold af eksperimenter, dataindsamling etc. Eleverne skal endvidere have en kopi af tekstopgivelserne. Emner i undervisningen I de seneste par år har der trods den årlige evaluering af afgangsprøven vist sig en tendens til at der i fagene biologi og naturgeografi udelukkende påføres hvilke bøger, der har været benyttet. Her påpeges det derfor igen at, på tekstopgivelsen skal der påføres hvilke emner der har været arbejdet med. Fx, hvis klassen i naturgeografi har arbejdet med området klima, kunne man forestille sig at klassen som emne/aktivitet har arbejdet med: temperaturmålinger, havstrømme omkring Grønland og i Nordatlanten, CO 2 og andre drivhusgasser og klima og fødevarer. På tekstopgivelsen skrives der så efterfølgende hvilken litteratur der har været anvendt, det drejer sig om både bøger og aviser, men også filmklip og andre medieformer. Vigtigst af alt der SKAL stå hvordan der har været arbejdet med emner fx forsøg, indsamling af måleresultater og vurdering af resultater. Særligt om prøverne i biologi og naturgeografi Ved de mundtlige prøver i biologi og naturgeografi både A prøven og B prøven, skal der indgå et eller flere praktiske elementer. Konkret betyder det, at der ved en 20 minutters A prøve i fx biologi skal indgå et element af praktisk karakter, eksempelvis en model af menneskekroppen (torso) ved et prøveoplæg om menneskets fysiologi, eller udstoppede fisk ved et prøveoplæg om havdyr. Ved en B prøve skal der tages udgangspunkt i en problematiserende tilgang til prøveoplægget. Det kan eksempelvis være, at eleven ud fra et oplæg om vandkredsløbet har mulighed for at inddrage is, vand og et forsøg med kogende vand, damp og fortætning til flydende vand. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 2

4 I år har der været mange eksempler på at prøveformen (B) stadig er ny for eleverne at eleverne ikke er klar over hvad der forventes af dem til prøven. Dvs. de skal have en forståelse for formalia, herunder hvad forberedelsestiden skal bruges til (A prøve), hvad der forventes af eleverne ved en B prøve og hvad der helt konkret sker ved prøven. En censor skriver: Enkelte af eleverne var tydeligt usikre på hvad der forventedes af dem i situationen. En anden skriver: Eleverne ville have haft glæde af, at den arbejdsform, der skal anvendes under prøveforløbene, i højere grad havde været anvendt i den daglige undervisning. For en del af eleverne fungerede prøveforløbet som en skriftlig prøve med efterfølgende mundtlig fremlæggelse. For at hjælpe eleverne ved en B prøve i både biologi og naturgeografi, bør oplægget have en problematiserende udformning, således at eleven rent faktisk har mulighed for at inddrage en eksperimentel tilgang i en prøvesituation. Endvidere er det nødvendigt at den daglige undervisning er tilrettelagt med et praktisk såvel som et teoretisk indhold igennem hele skoleforløbet. Flere steder i landet har der været afholdt afgangsprøver med et tilfredsstillende resultat. De gode resultater kommer af en undervisning, hvor der har været taget højde for netop både praktiske og teoretiske forhold ved fagets indhold. På trods af at der flere steder var elever der var usikre på prøven, har prøverne overvejende fundet sted i en god atmosfære, lokalerne har overordnet været tilfredsstillende og prøverne er blevet gennemført tilfredsstillende: Prøveforløbene blev gennemført stille og roligt, elevene fik lov til at fremlægge deres overvejelser i fred og ro, og læreren var dygtig til at stille uddybende spørgsmål, som hele tiden førte eleverne videre. Se endvidere vejledningen til de mundtlige prøver i naturfag: publikationer vejledninger naturfag. Særligt om prøverne i fysik/kemi Der har været afholdt mundtlige prøver i fysik/kemi på 15 skoler. Generelt fra censorerne lyder det at prøverne blev gennemført tilfredsstillende. Yderligere kommentarer går på elevernes niveau og faglighed. Eleverne behersker den praktiske dimension i faget, herunder at stille forsøgsapparatur op og gennemføre et eksperiment. Dog er der eksempler på at en del af eleverne ikke magter teorien bag forsøget og ikke har forståelse for at koble forsøget til en hverdagssituation/det omgivende samfund. Fra censorer lyder det bl.a.: Generelt for næsten alle eleverne var, at de var rimeligt gode til det praktiske arbejde, men havde delvis svært ved at relatere det til en hverdagssituation. og Ved flere af grupperne var det nødvendigt for læreren at pege på konkrete forsøg eleverne kunne begynde med. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 3

5 Som ved prøverne i biologi og naturgeografi, er der enkelte grupper af eleverr der synes usikre på hvad der konkret forventes af dem i den konkrete prøvesituation. DEL 2 I denne del af rapporten fremlægges hoveddata fra sommerens naturfaglige prøver. Biologi Figuren herunder viser sommerens resultater fra de mundtlige prøver i biologi. GGS Antal elever % A B C D E Fx F ,25 10,79 13,07 11,93 25,57 27,27 5,11 Kilde: karakterdatabasen Gennemsnittet for sommerens prøver liggerr på 3,58 på 7 trinsskalaen (mellem E og D i GGS), hvilket er væsentlig lavere end i 2010, hvor gennemsnittet lå på 4,87 (mellemm D og C i GGS). 176 elever har ved sommerens prøver aflagt t prøve i faget biologi. Karakterniveauet ligger genereltt lavt. Andelen af elever der opnåede mindre end E ligger på 32 %, næsten en tredjedel af eleverne har med andre ord ikke opnået et fagligt minimum. Derudover ligger godt 25 % af eleverne med et resultat på E, et resultat der kun præcis er tilfredsstillende. Årsagerne til resultatet kan være mange, men konkrett er der tale om at elevernes grundfaglighed ikke er tilstrækkelig. Der er helt konkretee biologiske mål der skal være nået ved afslutningen af 10. klasse. Herunder er listet nogle problematikker fra sommerens prøver i biologi: Elever kan ikke forklare den fysiologiske forskel på en sæl og en fisk Elever kan ikke forklare fotosyntesenf n på et overordnet plann Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 4

6 Elever har svært ved at forklare f hvilken betydning sollys/breddegrad for betydningenn af plan teliv Elever har meget svært ved at anvende / tage udgangspunkt i et konkret t objekt Elever har ringe forståelse for, hvad forskellen er på en plantecelle (grønkorn) og en dyrecelle Der er ikke en entydig løsning på problemett at få hævet niveauet i biologi. Dogg vil en anbefaling lymens der de på i højere grad at inddrage eksperimenter, forsøg og undersøgelser i undervisningen, samtidig inddrages teori til at forklare og understøtte læringen. Karakterniveauet for naturgeografi Figuren herunder viser sommerens resultater fra de mundtlige prøver i naturgeografi. GGS Gennemsnittet for sommerens prøver liggerr på 4,42 på 7 trinsskalaen (mellem D og C i GGS), lidt lavere end prøverne i 2010, hvor gennemsnitte et lå på 4,67 på 7 trinsskalaen (mellem D og C i GGS). Karakterniveauet for naturgeografi lidt højere end biologi, specielt er e det glædeligt at der er mange elever der ligger med et C og et B, og 7 elever der har fået A. Dog er der stadig en al for stor gruppe elever, der ikke kan leve op til minimumskravene E. Generelt for prøverne gælder, at de steder, hvor det er gået godt er e der en tendens til at undervis ningen haft et markant indholdd af praksis i undervisningen, eksempelvis forsøg, eksperimenter og lignende. Omvendt kan det ligeledes nævnes at der stadigvæk desværre er mange elever, der har problemer med forholde sig til de oplysninger der kan hentes ud af atlasset a i eksempelvis forberedel og for sestiden, samt at kunne forklare en proces fremfor bare at liste facts. En censor skriver bl.a. Generelt er der behov for at eleverne i øgett grad lærer at fokusere på årsagssammenhænge klaringerr frem for på en oplistning af facts uden dybere forståelse. Antal elever % A B C D E Fx F ,29 14,72 20,25 19,02 20,86 15,34 5,52 Kilde: karakterdatabasen Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 5

7 Endvidere savnes der blandt mange skoler en mere praktisk tilgang ven. til faget, der kan afspejles i prø Biologi / naturgeografi generelt Mange af problematikkerne i forhold til elevernes forståelse og viden har rod i læringsmål på trin 2 og sågar trin 1. Det drejer sig i bund og grund om at helt basale færdigheder, og forståelsee for eleeleverne mentæree forhold som fx temperatur ikke er på plads. Mange problemer kan ogsåå spores i at ikke er i stand til at bruge de redskaber de har til rådighed under prøvesituationen. Her tænkes speci ud fikt på atlasbrug, brug af et mikroskop, eller at kunne forholde sig til den menneskelige organisme fra eksempelvis en torso. For gruppen af elever der har opnået C, B og især A har der været tale om en prøve, hvor eleverne har udvist en stor grundlæggende viden inden for det pågældende område o der har været i spil, s samt har været i stand til at inddrage både teori og praksis. Fysik/kemi Figuren herunder viser sommerens resultater fra de mundtlige prøver i naturgeografi. GGS Der kan være mange årsager til at vi oplever et fald. Selvom det selvfølgelig err opløftende at se, at der er en tilfredsstillende andel elever der har karakterer omkring C, er der enn alt for storr andel af elever der ikke, eller kun lige opnår et E. Flere steder meldes der omm at det er helt basale færdighe f Antal elever % A B C D E Fx F ,51 7,85 19,64 20,54 26,28 16,92 7,25 Kilde: karakterdatabasen Karakterniveauet er faldet noget i forhold til prøven i Sidste år lå niveauet på 4, 74 på 7 trinsskalaen (mellemm D og C i GGS), hvor det i år ligger på 3,47 påå 7 trinsskalaen (mellemm E og C i GGS). Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 6

8 der indenfor fagområdet der ikke er på plads; elever kan ikke anvende det periodiske system, ek er sempelvis observeres der en manglende forståelse for hovedgrupper og perioder. Derudover der en tendens til at elever har svært s ved att forklare sammenhængee mellem et opstillet forsøg og så en teoretisk forklaring af hvad der sker. Derr har været eksempler at elever ikkee har kunnett forklare forskellen mellem jævnstrøm og vekselstrøm, og volt og ampere. Der er med andre ord flere steder meget store huller i elevernes forståelse og viden. De skriftlige prøver For første gang blev naturfag i 2011 udtrukket som en skriftlig prøve ved årets prøver. Skriftlig Na til turfag var et prøvefag på 8 skoler. Set ud fra et generelt perspektiv var niveauet af elevernes besvarelse for det skriftlige naturfag fredsstillende. Dog dækker det samlede resultat over markante forskelle elever og skoler imellem. En censor skriver om sværhedsgraden af opgaverne i forhold til elevbesvarelserne: Passende! Synes bestemt ikke niveauet må blive højere eller lavere for den sagss skyld. Herunder et samlet billede af de skriftlige prøver. GGS Antal elever % A B C D E Fx F ,28 23,83 65,11 8,51 1,28 0 Kilde: karakterdatabasen Karakterniveauet er GGS). tilfredsstillende, med ett gennemsnit på 4,57 påå 7 trinsskalaen (mellemm D og C i De skriftlige prøver er en samlett prøve i biologi, naturgeografi og fysik/kemi. Dett vil sige at elevernes viden inden for alle tre faggrenee er afgørende for en karakter. Det er altså ikkee nok at være god til kun et af fagene. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 7

9 Endelig er der ved den skriftlige evaluering muligt at se hvordan eleverne har løst de enkelte opgaver, i forhold til eksempelvis køn og de tre forskellige fag. Generelt set ligger drenge og piger meget jævnbyrdigt. Hvis vi dog bryder tallene op i de fire storkommuner dukker der et mere differentieret billede op. Løsningsfrekvens fordelt på, køn, kommuner og fag. 70% 60% 50% 40% 30% 20% biologi geografi fysik/kemi 10% 0% d p d p d p d p Kujattaa Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Kilde: Censurdata, Inerisaavik På ovenstående figur kan vi fx se at for Kujataa, at drenge og piger ligger meget tæt i biologi, mens drengene klarer sig bedre i både naturgeografi og fysik/kemi. Det er stort det samme billede, der gør sig gældende for de tre andre kommuner. Konkret kan det her ses, at naturgeografi er det fag eleverne har haft sværest ved, hvorimod biologi på tværs af kommuner er det fag hvor eleverne har haft den højeste løsningsfrekvens. Det kan der være flere årsager til, men en nærliggende forklaring ligger i at biologien beskæftiger sig med det nære, fx fysiologi og, dyr og planter, mens naturgeografi og især fysik/kemi beskæftiger sig med det der er mere fjernt. En stor del af opgaverne i naturgeografi delen kan klares ved at bruge atlasset Grønland og verden som eleverne bør have til rådighed under prøven. Problematikken ligger i elevernes brug af atlasset eller mangel på samme. Ud fra prøveresultaterne på de enkelte opgaver i naturgeografidelen fremtræder et bekymrende billede af en årgang, der for størstedelens vedkommende ikke har lært at bruge atlasset og de informationer det indeholder. Her tænkes konkret på følgende: verdenshjørnerne, nord, syd, øst og vest, havstrømme, klima og plantebælter, hydrotermfigurer højdekurver, pladetektonik, geologiske perioder, Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 8

10 længde og breddegrader, herunder solindstråling som afhængig af hvilken breddegrad man befinder sig på. I Grønland er der en markant forskel i lysfoldene fra Sydgrønland til Nordgrønland. naturmiljøer i Grønland, generel orientering ved hjælp af atlas. Udover at eleverne skal lære at bruge atlasset hensigtsmæssigt, vil der være forhold, der gør at man må kunne forvente en vis mængde naturfaglig paratviden hos elever i 10. klasse, her tænkes fx på at når ferskvand fryser sker det ved 0 o C og kogepunktet for vand ved jordoverfladen er ca. 100 o C. For fysik/kemi delen er løsningsfrekvensen højere end for geografi. Problematikkerne i faget ligger i helt basal forståelse for aflæsning af måleinstrumenter og tabeller og forståelse for opbygningen af det periodiske system hvad er sammenhængen mellem antallet af protoner, elektroner og grundstoffets atomnummer. Derudover er der store problemer i forhold til elevernes forståelse af hvilken tilstand stoffer optræder i, selvom opgaven om tilstandsformer kunne løses ved brug af det periodiske system bagerst i sættet. Med andre ord forstår eleverne hvordan det periodiske system skal aflæses? Derudover er der en alt for stor del af eleverne, der ikke kan resonere sig frem til, at i en blanding af is og vand vil temperaturen være 0 grader Celsius, ligesom alt for stor en del af eleverne ikke kan resonere sig frem til, at vand, der koger, har en temperatur på 100 grader Celsius. Generelt set for sættet er det tydeligt at mange elever har problemer med at forstå opgaveinstruktionen skal der sættes et, to eller måske flere krydser. Enten er der sat for mange krydser eller for få. Opsummering Man kan på baggrund af sommerens skriftlige og mundtlige prøver spørge hvordan billedet er generelt i Grønland. Svaret vil blive todelt. En al for stor gruppe af eleverne opnår ikke eller kun netop et minimum. Der er sandsynligvis mange årsager til det billede vi ser. På mange skoler har fagene en lav prioritet med et meget lille timetal, hvilket selvfølgelig har betydning for hvor meget der kan nås. En anden årsag skal søges i hvordan undervisningen tilrettelægges og hvilket indhold læreren lægger i faget, herunder hvordan der arbejdes med de konkrete områder. Endelig må det nævnes at der er andre forhold, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Forældre, hjemmet og elevernes sociale sfære har en stor betydning for hvad eleven får ud af undervisningen. Ved sommerens prøver har der været en del gode historier, hvor eleverne har givet udtryk for viden, vilje og engagement. Det er vejen frem. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 9

11 Læs mere om Opnåede karakterer i de forskellige discipliner for samtlige prøveafholdende skoler Folkeskolen, Efterskoler, Piareersarfik og FA er lagt ud på internettet. Her kan skolerne, lærerne og andre interesserede trække forskellige data ud, som de kan have brug for. eller: https://angusat.inerisaavik.gl/grafmenu.aspx Ved de afsluttende prøver anvendes GGS skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7 trinsskala. rskala_dk.pdf Vejledninger til de skriftlige og mundtlige prøver i de enkelte fag kan findes på: Evalueringsrapporter fra tidligere år kan hentes fra: Opgavesæt, rettevejledninger og facitlister fra tidligere år er lagt i fagenes respektive konferencemapper på ATTAT, Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 10

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Nikolaj

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag

Læs mere

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Den afsluttende evaluering Fokuspunkter Fagenes faglighed og arbejdsmetoder Elevernes udbytte af undervisningen, med udgangspunkt i de afsluttende prøver Hvorfor

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever

Læs mere

Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning

Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Projektopgaven 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Dansk Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Birthe Nielsen

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Samfundsfag 2013 Indhold Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt o Multiple choice-prøvedelen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag

Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af Inerisaavik Redigeret af souschef Louise Richter og fagkonsulenterne Erik

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Samfundsfag 2014 Indhold Sammenfatning og konklusion Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Afsluttende prøver i grønlandsk

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen 1. Konklusion Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for skriftlige og mundtlige prøver

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk og 3. fremmedsprog 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Mundtlig prøve

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

De mange prøveformer

De mange prøveformer 88 Kommentarer De mange prøveformer Anders V. Thomsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik Didaktik, AU Kommentar til Undervisning og centralt stillede test i folkeskolen, MONA, 2012(2) Redaktionen har

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Vejledning til skriftlig prøve i geografi Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: NALILIISARFIK Ulloq/dato : 30. September 2013 Allat/init. : Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr: Folkeskolens afgangsprøver 2013 1. Indledning Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik

Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik - Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab, Inerisaavik, på Ilisimatusarfik har til opgave at forske i og udvikle undervisningen i den grønlandske

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere