Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning"

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Lars Poort

2 Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi DEL 1 Evaluering i naturfag inddrager både bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering og læringsmålene for fagene. Den mundtlige evaluering tager udgangspunkt i de tekstopgivelser, der er udarbejdet for den enkelte klasse og fag, hvorimod den skriftlige evaluering foregår ved centralt stillede opgaver, der udspringer af læringsmålene. De centralt stillede opgaver kan kun evaluere en del af læringsmålene. Ved de mundtlige prøver har eleverne større mulighed for at demonstrere deres faglige kompetencer. Selvom der kun kan evalueres en del af læringsmålene i det skriftlige naturfag, giver de første resultater fra i år et godt fingerpeg om hvordan fagene har det. De mundtlige prøver Ved den afsluttende evaluering i maj juni 2011 har alle tre naturfag været udtrukket. Biologi på 6 skoler Naturgeografi på 7 skoler Fysik/kemi på 15 skoler Herudover har biologi været selvstændigt valgt af 3 elever, naturgeografi af 5 elever og fysik/kemi af 8 elever. Det er glædeligt at kunne spore en tendens til at flere elever selv vælger at blive prøvet i naturfagene. Tekstopgivelser Tekstopgivelserne skal ifølge bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering indeholde følgende områder: Biologi Naturgeografi Fysik/kemi 1. Menneskets fysiologi 2. Dyr og planter 3. Biologi og teknologi 1. Jordens udviklingshistorie 2. Grønlandsopbygning og form 3. Råstoffer 4. Klima 1. Naturfaglige arbejdsmetoder 2. Stoffernes kredsløb, egenskaber og det periodiske system 3. Radioaktivitet 4. Energi, elektricitet og magnetisme 5. Astronomi Tekstopgivelserne danner baggrund for lærerens udarbejdelse af prøveoplæg til den mundtlige prøve, og hvert prøveoplæg skal tage udgangspunkt i et eller flere af fagets kategorier. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 1

3 Der skal laves en tekstopgivelse for hvert fag der skal afholdes prøve i. Det særlige for naturfagene er, at der skal påføres hvilke EMNER der har været arbejdet med, men der er ikke et krav om et minimums sidetal. I fysik/kemi skal der endvidere påføres HVORDAN klassen har arbejdet; eksempelvis hvordan der har været arbejdet eksperimentelt i laboratoriet. I forhold til naturgeografi og biologi vil det være en fordel for censureringen at der også for de fag er påført HVORDAN der har været arbejdet. Igen i år , må det konstateres at der på en stor del af tekstopgivelserne ikke er påført hvilke emner, der har været arbejdet med. Det er vigtigt at arbejdsmetoderne er udspecificeret fordi det er udgangspunktet for at vurdere hvilken prøveform eleverne skal til. Har der udelukkende været arbejdet med grund og arbejdsbøger er det nærliggende at vælge A prøven. Har der derimod været arbejdet eksperimentelt, som læringsmålene siger, er B prøven en oplagt mulighed. Et eksemplarisk undervisningsforløb er et forløb, hvor eleverne opnår en teoretisk forståelse, samt at den teoretiske forståelse bliver bekræftet og underbygget med inddragelse af praksis, fx undersøgelser af en lokal biotop, dissektionsøvelser af fugle, fisk eller mindre pattedyr, eller en elevbaseret undersøgelse af lokalområdets geologi / landskabsformer. Hvis målet er at eleverne skal op til en B prøve, er det vigtigt at eleverne er vant til denne arbejdsform, har kendskab til både praksis og til den underbyggende teori. Uanset hvilken prøveform, der er målet, skal eleverne have arbejdet eksperimentelt jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder 33, stk Med andre ord skal der i den daglige undervisning være et indhold af eksperimenter, dataindsamling etc. Eleverne skal endvidere have en kopi af tekstopgivelserne. Emner i undervisningen I de seneste par år har der trods den årlige evaluering af afgangsprøven vist sig en tendens til at der i fagene biologi og naturgeografi udelukkende påføres hvilke bøger, der har været benyttet. Her påpeges det derfor igen at, på tekstopgivelsen skal der påføres hvilke emner der har været arbejdet med. Fx, hvis klassen i naturgeografi har arbejdet med området klima, kunne man forestille sig at klassen som emne/aktivitet har arbejdet med: temperaturmålinger, havstrømme omkring Grønland og i Nordatlanten, CO 2 og andre drivhusgasser og klima og fødevarer. På tekstopgivelsen skrives der så efterfølgende hvilken litteratur der har været anvendt, det drejer sig om både bøger og aviser, men også filmklip og andre medieformer. Vigtigst af alt der SKAL stå hvordan der har været arbejdet med emner fx forsøg, indsamling af måleresultater og vurdering af resultater. Særligt om prøverne i biologi og naturgeografi Ved de mundtlige prøver i biologi og naturgeografi både A prøven og B prøven, skal der indgå et eller flere praktiske elementer. Konkret betyder det, at der ved en 20 minutters A prøve i fx biologi skal indgå et element af praktisk karakter, eksempelvis en model af menneskekroppen (torso) ved et prøveoplæg om menneskets fysiologi, eller udstoppede fisk ved et prøveoplæg om havdyr. Ved en B prøve skal der tages udgangspunkt i en problematiserende tilgang til prøveoplægget. Det kan eksempelvis være, at eleven ud fra et oplæg om vandkredsløbet har mulighed for at inddrage is, vand og et forsøg med kogende vand, damp og fortætning til flydende vand. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 2

4 I år har der været mange eksempler på at prøveformen (B) stadig er ny for eleverne at eleverne ikke er klar over hvad der forventes af dem til prøven. Dvs. de skal have en forståelse for formalia, herunder hvad forberedelsestiden skal bruges til (A prøve), hvad der forventes af eleverne ved en B prøve og hvad der helt konkret sker ved prøven. En censor skriver: Enkelte af eleverne var tydeligt usikre på hvad der forventedes af dem i situationen. En anden skriver: Eleverne ville have haft glæde af, at den arbejdsform, der skal anvendes under prøveforløbene, i højere grad havde været anvendt i den daglige undervisning. For en del af eleverne fungerede prøveforløbet som en skriftlig prøve med efterfølgende mundtlig fremlæggelse. For at hjælpe eleverne ved en B prøve i både biologi og naturgeografi, bør oplægget have en problematiserende udformning, således at eleven rent faktisk har mulighed for at inddrage en eksperimentel tilgang i en prøvesituation. Endvidere er det nødvendigt at den daglige undervisning er tilrettelagt med et praktisk såvel som et teoretisk indhold igennem hele skoleforløbet. Flere steder i landet har der været afholdt afgangsprøver med et tilfredsstillende resultat. De gode resultater kommer af en undervisning, hvor der har været taget højde for netop både praktiske og teoretiske forhold ved fagets indhold. På trods af at der flere steder var elever der var usikre på prøven, har prøverne overvejende fundet sted i en god atmosfære, lokalerne har overordnet været tilfredsstillende og prøverne er blevet gennemført tilfredsstillende: Prøveforløbene blev gennemført stille og roligt, elevene fik lov til at fremlægge deres overvejelser i fred og ro, og læreren var dygtig til at stille uddybende spørgsmål, som hele tiden førte eleverne videre. Se endvidere vejledningen til de mundtlige prøver i naturfag: publikationer vejledninger naturfag. Særligt om prøverne i fysik/kemi Der har været afholdt mundtlige prøver i fysik/kemi på 15 skoler. Generelt fra censorerne lyder det at prøverne blev gennemført tilfredsstillende. Yderligere kommentarer går på elevernes niveau og faglighed. Eleverne behersker den praktiske dimension i faget, herunder at stille forsøgsapparatur op og gennemføre et eksperiment. Dog er der eksempler på at en del af eleverne ikke magter teorien bag forsøget og ikke har forståelse for at koble forsøget til en hverdagssituation/det omgivende samfund. Fra censorer lyder det bl.a.: Generelt for næsten alle eleverne var, at de var rimeligt gode til det praktiske arbejde, men havde delvis svært ved at relatere det til en hverdagssituation. og Ved flere af grupperne var det nødvendigt for læreren at pege på konkrete forsøg eleverne kunne begynde med. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 3

5 Som ved prøverne i biologi og naturgeografi, er der enkelte grupper af eleverr der synes usikre på hvad der konkret forventes af dem i den konkrete prøvesituation. DEL 2 I denne del af rapporten fremlægges hoveddata fra sommerens naturfaglige prøver. Biologi Figuren herunder viser sommerens resultater fra de mundtlige prøver i biologi. GGS Antal elever % A B C D E Fx F ,25 10,79 13,07 11,93 25,57 27,27 5,11 Kilde: karakterdatabasen Gennemsnittet for sommerens prøver liggerr på 3,58 på 7 trinsskalaen (mellem E og D i GGS), hvilket er væsentlig lavere end i 2010, hvor gennemsnittet lå på 4,87 (mellemm D og C i GGS). 176 elever har ved sommerens prøver aflagt t prøve i faget biologi. Karakterniveauet ligger genereltt lavt. Andelen af elever der opnåede mindre end E ligger på 32 %, næsten en tredjedel af eleverne har med andre ord ikke opnået et fagligt minimum. Derudover ligger godt 25 % af eleverne med et resultat på E, et resultat der kun præcis er tilfredsstillende. Årsagerne til resultatet kan være mange, men konkrett er der tale om at elevernes grundfaglighed ikke er tilstrækkelig. Der er helt konkretee biologiske mål der skal være nået ved afslutningen af 10. klasse. Herunder er listet nogle problematikker fra sommerens prøver i biologi: Elever kan ikke forklare den fysiologiske forskel på en sæl og en fisk Elever kan ikke forklare fotosyntesenf n på et overordnet plann Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 4

6 Elever har svært ved at forklare f hvilken betydning sollys/breddegrad for betydningenn af plan teliv Elever har meget svært ved at anvende / tage udgangspunkt i et konkret t objekt Elever har ringe forståelse for, hvad forskellen er på en plantecelle (grønkorn) og en dyrecelle Der er ikke en entydig løsning på problemett at få hævet niveauet i biologi. Dogg vil en anbefaling lymens der de på i højere grad at inddrage eksperimenter, forsøg og undersøgelser i undervisningen, samtidig inddrages teori til at forklare og understøtte læringen. Karakterniveauet for naturgeografi Figuren herunder viser sommerens resultater fra de mundtlige prøver i naturgeografi. GGS Gennemsnittet for sommerens prøver liggerr på 4,42 på 7 trinsskalaen (mellem D og C i GGS), lidt lavere end prøverne i 2010, hvor gennemsnitte et lå på 4,67 på 7 trinsskalaen (mellem D og C i GGS). Karakterniveauet for naturgeografi lidt højere end biologi, specielt er e det glædeligt at der er mange elever der ligger med et C og et B, og 7 elever der har fået A. Dog er der stadig en al for stor gruppe elever, der ikke kan leve op til minimumskravene E. Generelt for prøverne gælder, at de steder, hvor det er gået godt er e der en tendens til at undervis ningen haft et markant indholdd af praksis i undervisningen, eksempelvis forsøg, eksperimenter og lignende. Omvendt kan det ligeledes nævnes at der stadigvæk desværre er mange elever, der har problemer med forholde sig til de oplysninger der kan hentes ud af atlasset a i eksempelvis forberedel og for sestiden, samt at kunne forklare en proces fremfor bare at liste facts. En censor skriver bl.a. Generelt er der behov for at eleverne i øgett grad lærer at fokusere på årsagssammenhænge klaringerr frem for på en oplistning af facts uden dybere forståelse. Antal elever % A B C D E Fx F ,29 14,72 20,25 19,02 20,86 15,34 5,52 Kilde: karakterdatabasen Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 5

7 Endvidere savnes der blandt mange skoler en mere praktisk tilgang ven. til faget, der kan afspejles i prø Biologi / naturgeografi generelt Mange af problematikkerne i forhold til elevernes forståelse og viden har rod i læringsmål på trin 2 og sågar trin 1. Det drejer sig i bund og grund om at helt basale færdigheder, og forståelsee for eleeleverne mentæree forhold som fx temperatur ikke er på plads. Mange problemer kan ogsåå spores i at ikke er i stand til at bruge de redskaber de har til rådighed under prøvesituationen. Her tænkes speci ud fikt på atlasbrug, brug af et mikroskop, eller at kunne forholde sig til den menneskelige organisme fra eksempelvis en torso. For gruppen af elever der har opnået C, B og især A har der været tale om en prøve, hvor eleverne har udvist en stor grundlæggende viden inden for det pågældende område o der har været i spil, s samt har været i stand til at inddrage både teori og praksis. Fysik/kemi Figuren herunder viser sommerens resultater fra de mundtlige prøver i naturgeografi. GGS Der kan være mange årsager til at vi oplever et fald. Selvom det selvfølgelig err opløftende at se, at der er en tilfredsstillende andel elever der har karakterer omkring C, er der enn alt for storr andel af elever der ikke, eller kun lige opnår et E. Flere steder meldes der omm at det er helt basale færdighe f Antal elever % A B C D E Fx F ,51 7,85 19,64 20,54 26,28 16,92 7,25 Kilde: karakterdatabasen Karakterniveauet er faldet noget i forhold til prøven i Sidste år lå niveauet på 4, 74 på 7 trinsskalaen (mellemm D og C i GGS), hvor det i år ligger på 3,47 påå 7 trinsskalaen (mellemm E og C i GGS). Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 6

8 der indenfor fagområdet der ikke er på plads; elever kan ikke anvende det periodiske system, ek er sempelvis observeres der en manglende forståelse for hovedgrupper og perioder. Derudover der en tendens til at elever har svært s ved att forklare sammenhængee mellem et opstillet forsøg og så en teoretisk forklaring af hvad der sker. Derr har været eksempler at elever ikkee har kunnett forklare forskellen mellem jævnstrøm og vekselstrøm, og volt og ampere. Der er med andre ord flere steder meget store huller i elevernes forståelse og viden. De skriftlige prøver For første gang blev naturfag i 2011 udtrukket som en skriftlig prøve ved årets prøver. Skriftlig Na til turfag var et prøvefag på 8 skoler. Set ud fra et generelt perspektiv var niveauet af elevernes besvarelse for det skriftlige naturfag fredsstillende. Dog dækker det samlede resultat over markante forskelle elever og skoler imellem. En censor skriver om sværhedsgraden af opgaverne i forhold til elevbesvarelserne: Passende! Synes bestemt ikke niveauet må blive højere eller lavere for den sagss skyld. Herunder et samlet billede af de skriftlige prøver. GGS Antal elever % A B C D E Fx F ,28 23,83 65,11 8,51 1,28 0 Kilde: karakterdatabasen Karakterniveauet er GGS). tilfredsstillende, med ett gennemsnit på 4,57 påå 7 trinsskalaen (mellemm D og C i De skriftlige prøver er en samlett prøve i biologi, naturgeografi og fysik/kemi. Dett vil sige at elevernes viden inden for alle tre faggrenee er afgørende for en karakter. Det er altså ikkee nok at være god til kun et af fagene. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 7

9 Endelig er der ved den skriftlige evaluering muligt at se hvordan eleverne har løst de enkelte opgaver, i forhold til eksempelvis køn og de tre forskellige fag. Generelt set ligger drenge og piger meget jævnbyrdigt. Hvis vi dog bryder tallene op i de fire storkommuner dukker der et mere differentieret billede op. Løsningsfrekvens fordelt på, køn, kommuner og fag. 70% 60% 50% 40% 30% 20% biologi geografi fysik/kemi 10% 0% d p d p d p d p Kujattaa Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Kilde: Censurdata, Inerisaavik På ovenstående figur kan vi fx se at for Kujataa, at drenge og piger ligger meget tæt i biologi, mens drengene klarer sig bedre i både naturgeografi og fysik/kemi. Det er stort det samme billede, der gør sig gældende for de tre andre kommuner. Konkret kan det her ses, at naturgeografi er det fag eleverne har haft sværest ved, hvorimod biologi på tværs af kommuner er det fag hvor eleverne har haft den højeste løsningsfrekvens. Det kan der være flere årsager til, men en nærliggende forklaring ligger i at biologien beskæftiger sig med det nære, fx fysiologi og, dyr og planter, mens naturgeografi og især fysik/kemi beskæftiger sig med det der er mere fjernt. En stor del af opgaverne i naturgeografi delen kan klares ved at bruge atlasset Grønland og verden som eleverne bør have til rådighed under prøven. Problematikken ligger i elevernes brug af atlasset eller mangel på samme. Ud fra prøveresultaterne på de enkelte opgaver i naturgeografidelen fremtræder et bekymrende billede af en årgang, der for størstedelens vedkommende ikke har lært at bruge atlasset og de informationer det indeholder. Her tænkes konkret på følgende: verdenshjørnerne, nord, syd, øst og vest, havstrømme, klima og plantebælter, hydrotermfigurer højdekurver, pladetektonik, geologiske perioder, Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 8

10 længde og breddegrader, herunder solindstråling som afhængig af hvilken breddegrad man befinder sig på. I Grønland er der en markant forskel i lysfoldene fra Sydgrønland til Nordgrønland. naturmiljøer i Grønland, generel orientering ved hjælp af atlas. Udover at eleverne skal lære at bruge atlasset hensigtsmæssigt, vil der være forhold, der gør at man må kunne forvente en vis mængde naturfaglig paratviden hos elever i 10. klasse, her tænkes fx på at når ferskvand fryser sker det ved 0 o C og kogepunktet for vand ved jordoverfladen er ca. 100 o C. For fysik/kemi delen er løsningsfrekvensen højere end for geografi. Problematikkerne i faget ligger i helt basal forståelse for aflæsning af måleinstrumenter og tabeller og forståelse for opbygningen af det periodiske system hvad er sammenhængen mellem antallet af protoner, elektroner og grundstoffets atomnummer. Derudover er der store problemer i forhold til elevernes forståelse af hvilken tilstand stoffer optræder i, selvom opgaven om tilstandsformer kunne løses ved brug af det periodiske system bagerst i sættet. Med andre ord forstår eleverne hvordan det periodiske system skal aflæses? Derudover er der en alt for stor del af eleverne, der ikke kan resonere sig frem til, at i en blanding af is og vand vil temperaturen være 0 grader Celsius, ligesom alt for stor en del af eleverne ikke kan resonere sig frem til, at vand, der koger, har en temperatur på 100 grader Celsius. Generelt set for sættet er det tydeligt at mange elever har problemer med at forstå opgaveinstruktionen skal der sættes et, to eller måske flere krydser. Enten er der sat for mange krydser eller for få. Opsummering Man kan på baggrund af sommerens skriftlige og mundtlige prøver spørge hvordan billedet er generelt i Grønland. Svaret vil blive todelt. En al for stor gruppe af eleverne opnår ikke eller kun netop et minimum. Der er sandsynligvis mange årsager til det billede vi ser. På mange skoler har fagene en lav prioritet med et meget lille timetal, hvilket selvfølgelig har betydning for hvor meget der kan nås. En anden årsag skal søges i hvordan undervisningen tilrettelægges og hvilket indhold læreren lægger i faget, herunder hvordan der arbejdes med de konkrete områder. Endelig må det nævnes at der er andre forhold, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Forældre, hjemmet og elevernes sociale sfære har en stor betydning for hvad eleven får ud af undervisningen. Ved sommerens prøver har der været en del gode historier, hvor eleverne har givet udtryk for viden, vilje og engagement. Det er vejen frem. Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 9

11 Læs mere om Opnåede karakterer i de forskellige discipliner for samtlige prøveafholdende skoler Folkeskolen, Efterskoler, Piareersarfik og FA er lagt ud på internettet. Her kan skolerne, lærerne og andre interesserede trække forskellige data ud, som de kan have brug for. eller: https://angusat.inerisaavik.gl/grafmenu.aspx Ved de afsluttende prøver anvendes GGS skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7 trinsskala. rskala_dk.pdf Vejledninger til de skriftlige og mundtlige prøver i de enkelte fag kan findes på: Evalueringsrapporter fra tidligere år kan hentes fra: Opgavesæt, rettevejledninger og facitlister fra tidligere år er lagt i fagenes respektive konferencemapper på ATTAT, Evalueringsrapport Naturfag 2011, side 10

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning

Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Brita

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Læreplan for Naturfag

Læreplan for Naturfag Læreplan for Naturfag *********** A: Formål og Introduktion A2 Naturfag - december 2004 Formålet for undervisningen i naturfag (Jf. 30 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere