LÆS INDE I BLADET. Patientdata - uanset hvor du er. Flot fremmøde og fremragende faglighed VED KIM DREMSTRUP

Transkript

1 Nr. 5 oktober års jubilæum 2012 SCANPUBLISHER A/S 9. årgang ISSN Nr MAGASIN FOR: DANSK MEDICOTE KNISK SELSKAB DMTS DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK I NFORMATIK DSMI DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT LÆS INDE I BLADET Patientdata - uanset hvor du er Flot fremmøde og fremragende faglighed VED KIM DREMSTRUP Diagnosticeringsskærme Livstidskalibrering INGEN vedligeholdelse Selekteret frontglas Intet generende LED lys på fronten 5 års garanti på monitor, inkl. PSU og kabler Møgsagerne tager luften ud af branchen AF NAIA BANG / TEXTHUSET Monokrom: Farve: 2, 3, 5, 10 MP 2, 3, 4 MP 10 års garanti på 5 års garanti baglys på baglys Godt at være hjemme på Pejsegården AF NAIA BANG / TEXTHUSET Se vores virtuelle hospital på ACTE A/S / Vallensbækvej 41 / DK-2605 Brøndby Tel: (+45) / acte-medical@acte.dk / Medicinsk Teknologi Licenser AF ADVOKAT NICK LANGSCHWAGER

2 'The Quintessence' of Healthcare EBV Elektronik Presents eighth Edition of the Knowledge Magazine 'The Quintessence' Highlights amongst others are: In conversation with Prof. Dietrich Grönemeyer: On the relationship between people and medicine Moving towards the Tricorder: Pocket-sized medical devices Almost better than nature: Prostheses are becoming ever more intelligent From a distance: Future trend telehealth Round-table discussion: Medical technology overcomes barriers Interested? You can order your own personal hard copy or an eco-friendly ebrochure of 'The Quintessence' at Interested in more product highlights and market updates from EBV Elektronik? Subscribe for our newsletter at Distribution is today. Tomorrow is EBV!

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. INDHOLD 5/2012 Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik calle@ctmail.dk Salg: Niels Rudolfsen nr@scanpublisher.dk Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 225,- abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s 30. Danske Medicotekniske Landsmøde REPORTAGE AF JOURNALIST NAIA BANG, TEXTHUSET AALBORG 4 Flot fremmøde og fremragende faglighed 4 Vi mangler overblik over de velfærdsteknologiske løsninger 6 Møgsagerne tager luften ud af branchen 8 Stadig mange børne sygdomme med hofteproteser 9 Biomekanik uden at snuble 10 Godt at være hjemme på Pejsegården 12 Efterlyser bedre fleksible endoskoper 16 Vi er selv strømførende 17 Bedre for patienten og for kirurgen 18 CT-skanning afslørede ekstra kokain 19 Det næsten usynlige høreapparat 20 Medico-apps stormer frem 21 Studerende strømmer til DMTS 22 Dommerne på overarbejde 24 Lækkerier til hjernen, lattermusklerne og maven 32 Medicinsk Teknologi Licenser AF ADVOKAT NICK LANGSCHWAGER, ZACCO ADVOKATER 25 DOME diagnosticeringsmonitoren som ikke kan kalibreres 28 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2966 i perioden 1. januar juni 2011 MTI 5 3

4 FLOT FREMMØDE OG FREMRAGENDE FAGLIGHED Bestyrelsen med Kim Dremstrup i spidsen puster ud ovenpå et stort, men vellykket landsmøde DMTS-formand Kim Dremstrup er glad og tilfreds efter et vellykket landsmøde. At samle bestyrelsen er en nærmest umulig opgave men her et repræsentativt udsnit af bestyrelsen i Dansk Medicoteknisk Selskab. Det 30. medicotekniske landsmøde forløb som nordjyderne ville sige det, slet ikke så ringe endda. Det gik da jävla bra! Vi har haft rekord med 219 landsmødedeltagere, heraf 67 studerende og det var også en rekord. Vi havde 107 udstillere fra 38 virksomheder, og også det var rekord. Og der har generelt været tilfredshed med det faglige indhold, også den emnemæssige spredning, siger formand Kim Dremstrup helt uden påtaget nordjysk beskedenhed. Han glæder sig ikke mindst over, at så mange unge forskere har været interesseret i at deltage og har sendt papers ind til de to konkurrencer. Blandt foredragsholderne var det især interessant at høre Peter Huntley fra Medicoindustrien. Det må være tydeligt for enhver, at DMTS og Medicoindustrien har sammenfaldende interesser, og der i høj grad basis for et tættere samarbejde fremover, slår Kim Dremstrup fast. Udfordringen til næste år, hvor DMTS har 40 års jubilæum, er at sikre, at kvaliteten er i top, samtidig med at landsmødet vokser. For jo flere vi bliver, desto længere væk fra Pejsegården skal man for at finde indkvartering til alle. Samtidig er det en udfordring at sikre, at stadig flere industriudstillere har plads nok. Der skal træffes nogle vanskelige beslutninger, så vi sikrer, at vi også til næste år har et landsmøde, folk tager hjem og taler godt om bag efter, påpeger Kim Dremstrup.

5 WHERE IS YOUR IP PORTFOLIO HEADING? Strategic intellectual property management can help you keep your competitive edge in a changing world. Is your company getting full effect out of this resource? Give us a call on or read more on zacco.com

6 VI MANGLER OVERBLIK OVER DE VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER Der er for mange stand-alone-løsninger, for lidt sammenhæng, for mange standardløsninger, der ikke er tilpasset den enkelte borger eller patient og ikke noget overblik. Det er konklusionen på en undersøgelse, Ingeniørforeningen har lavet AF NAIA BANG / TEXTHUSET Det er for svært for virksomhederne at komme i kontakt med de rette offentlige instanser og omvendt er kommunerne tøvende overfor at investere i ny sundhedsteknologi, hvis der ikke er garanti for økonomisk rentabilitet. Skal vi eksportere sundhedsteknologiske løsninger, er det nødvendigt, at producenterne kan henvise til, at den pågældende løsning har været afprøvet herhjemme. Det forklarede chefkonsulent Grit Munk, IDA, da hun fremlagde Ingeniørforeningens store undersøgelse Sundhedsteknologi 2020 Engineering Life Care under det 40. danske medicotekniske landsmøde. Undersøgelsen har omfattet 800 medlemmer, der har set på, hvordan danske ingeniører kan bidrage til udviklingen af velfærdsteknologi og sundhedsteknologi. Lige nu er der flere telemedicinske storskalaforsøg på vej bl.a. klinisk integreret hjemmemonitorering, telepsykiatri, telemedicinsk sårvurdering og hjemmemonitorering af KOL-patienter. Undersøgelser viser, at mellem 98 og 99 procent af danskerne har mulighed for at komme på internettet men Ældresagen vurderer, at op mod 40 af medlemmerne ikke er på nettet. Det stiller krav til, at de telemedicinske løsninger, vi udvikler kan fungere og kommunikere, også selvom den enkelte borger ikke allerede har en internetforbindelse, påpegede Grit Munk. VIGTIGT MED EPJ OG ET ETISK KODEX Ingeniørforeningens undersøgelse pegede på patientjournalen som omdrejningspunktet i alle telemedicinske projekter. Mere udlægning stiller krav til bedre kommunikation indbyrdes mellem de sundhedsprofessionelle og mellem de sundhedsprofessionelle og patienten. Den elektroniske patientjournal er nøglen til at binde hele sundhedssystemet sammen, men selvom der arbejdes på det, er vi langt fra mål... Informationsdeling giver også nogle etiske udfordringer, for patienten skal være tryg ved, at dybt fortrolige oplysninger ikke kan deles uden for en snæver kreds. Staten, kommuner og regioner bør gå sammen om at oprette et etisk kodeks for telemedicin, der tager højde for nogle af de problematikker, der kan være med til at underminere tilliden og lysten til at bruge de teknologier, som telemedicinen tilbyder, konkluderede Grit Munk. STORT POTENTIALE I VELFÆRDSTEKNOLOGI Undersøgelsen har, ikke overraskende, konkluderet, at der er et stort potentiale i velfærdsteknologi: Der er nemlig både økonomisk gevinst og danske arbejdspladser i netop denne del af industrien. IDA s undersøgelse viser, at der er omkring danske virksomheder, der i et eller andet omfang beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Heraf er de 16 procent højproduktive mod 10 blandt alle virksomheder. Kan man blot booste 10 procent af resten, vil man kunne man skabe op til - Der er for mange stand-alone-løsninger, for lidt sammenhæng, for mange standardløsninger, der ikke er tilpasset den enkelte borger eller patient og ikke noget overblik over de sundhedsteknologiske løsninger, slog chefkonsulent Grit Munk, IDA, fast arbejdspladser, slog Grit Munk fast. Men skal det lykkes, skal man have løst nogle af de problemer, som branchen står med lige nu: Der er for mange stand-alone-løsninger, for lidt sammenhæng, for mange standardløsninger, der ikke er tilpasset den enkelte borger eller patient og ikke noget overblik. Vores konklusion er, at vi i fællesskab skal skabe det bedst mulige grundlag for samarbejde på tværs af brugere, udviklere og købere. Vi skal samle ideer og viden til gensidig udnyttelse. Og så er det vigtigt, at vi giver vejledning i at komme bedst og mest effektivt gennem krav og systemer, så vi sikrer den kortest mulige vej fra den gode idé til den glade bruger, understregede Grit Munk.

7 Vi har udvidet vores sortiment til operationsstuen, som nu omfatter ERBE og operationslamper og -lejer Viden gør en forskel Mediplast A/S Valhøjs Allé DK-2610 Rødovre Telefon Telefax

8 MØGSAGERNE TAGER LUFTEN UD AF BRANCHEN Medicoindustrien er afhængig af politisk goodwill, men det seneste års mange sager i medierne kan føre til så megen regulering, at branchens udvikling bliver stækket, påpegede direktør Peter Huntley, Medicoindustrien AF NAIA BANG / TEXTHUSET Hospitalsservice Køleservice Desinficerende opvask Endoskopvasker Autoklaver Validering Storkøkken maskiner KEN A/S, Brobyværk tlf Automat-reaktionerne fra politikerne, når endnu en møg-sag rammer pressen, er at kræve mere regulering af branchen, og det kan få alvorlige konsekvenser for konkurrenceevnen, fastslog direktør Peter Huntley, Medicoindustrien. Man kan dele tiden op: Inden 1. januar 2012 kunne vi nærmest gå på vandet og siden har vi nærmest ramt bunden af søen. PIP-sag, mesh-sag og hofteimplantat-sag og så snyder de også i skat, de medicovirksomheder! Så fra at snakke eksport og arbejdspladser er vi nu nogen grimme nogen, der skal holdes ekstra øje med, påpegede direktør Peter Huntley fra Medicobranchen med et glimt i øjet. Han fortsatte: Problemet er, at pressen når at blæse de her møgsager stort op, inden det går op for nogen, at historierne er dårligt underbygget. Eksempelvis den såkaldte netsag, som ikke har noget med produktfejl at gøre. Det er således vanskeligt at dæmme op for pressens hurtige historier, der nødvendiggør et seriøst udredningsarbejde for at vi kan give et modsvar og en kommentar. Når vores arbejde er på plads, er avishistorien blevet ja, historisk og uden interesse. Hvor mange journalister interesserer sig eksempelvis i dag for, at nettene ikke fejler noget? Det, der sker, er jo, at politikerne går i pressen og erklærer, at de vil arbejde på en langt strammere styring og regulering af vores branche. Det er en forventelig reaktion men omvendt skal vi passe på, at vi ikke bliver så stramt styret, at det ødelægger vores konkurrenceevne, sagde Peter Huntley og opstillede en klassisk SWOT-analyse af branchens styrker, svagheder, muligheder og trusler. MERE DIALOG OG SAMARBEJDE Peter Huntley fremhævede manglen på samarbejde mellem samfund, forskning og industrien også kaldet triple helix som en af svaghederne. Der er for lidt offentlig-privat innovation, og for hård regional prismålsstyring uden mulighed for intelligent indkøb. Samtidig står vi med en fragmenteret kommunal sektor uden øje for intelligent indkøb, påpegede han. Vi skal derfor ud og definere vores, altså branchens, mål for offentlig-privat samarbejde det vil sige innovation og indkøb og vi skal på banen og deltage i udmøntningen af politiske mål, f.eks. på telemedicin, supersygehuse og så videre, forklarede Peter Huntley og fortsatte: Vi skal sørge for selv at dyrke og fortælle de gode historier, så det ikke kun er møg-sagerne, der fylder i medierne. Og som brancheforening har vi en stor rolle at spille. Vi skal være mere på forkant. Flere tilhørere påpegede efter Peter Huntleys indlæg nogle af de udfordringer og forhindringer, man har rundt om i regionerne, når det gælder indkøb. Eksempelvis kan en læge være med til at udvikle et nyt apparat, men han kan ikke købe det hjem det skal besluttes af indkøbsafdelingen. Det gav Peter Huntley dem ret i og opfordrede til, at der blev etableret bedre og mere sammenhængende samarbejdsaftaler mellem industrien og eksempelvis sygehusene.

9 STADIG MANGE BØRNE SYGDOMME MED HOFTEPROTESER Det er ikke kun den cement, man støber hofteproteserne fast med, der har givet overskrifter i medierne. Uanset hvilke materialer vi støber proteserne i, bliver de slidt, forklarede professor Jes Bruun Lauritzen, Bispebjerg Hospital AF NAIA BANG / TEXTHUSET Der findes ikke noget, der hedder den bedste hofteprotese, for uanset hvilken løsning vi kommer op med på nuværende tidspunkt, vil den give problemer efter et stykke tid på grund af bio-inkompabilitet. Det er et spørgsmål om at finde frem til den løsning, der fungerer bedst for den enkelte patient og så forklare patienten, at vedkommende skal forberede sig på at skulle omopereres efter en årrække, når protesen er slidt. Det forklarede professor Jes Bruun Lauritzen, ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Hans foredrag tog udgangspunkt i en omstridt løsning, MoM, Metal on Metal, der har været prøvet i flere versioner, og som blandt andet frigiver metal-ioner i blodet. Anden generations MoM-proteser blev introduceret i 80 erne og findes i varianter med resurfacing, hvor der blot er en hofteskål og en mindre protesedel, som dækker hoftehovedet. En anden variant er med hofteskål og et lårbensstem, som går ned i lårbenet, hvor det sidder fast. Her kan anvendes metalhoved i stor størrelse, og igen er artikulationen metal-mod metal. Afgivelse af metal-ioner er således uundgåeligt, slog Jes Bruun Lauritzen fast. KAN IKKE UNDGÅ NEDSLIDNING Jes Bruun Lauritzen gennemgik andre typer løsninger eksempelvis et metalhoved/keramikhoved overfor en polyetylen hofteskål men her bliver der frigivet polyethylen-partikler. Det svageste materiale nedslides, og det er typisk polyetylen-partikler, der frigøres her. På nuværende tidspunkt findes der ingen proteser, der ikke har begrænsninger af den ene eller anden art. Man kan derfor have proteser på markedet, som først i en meget sen fase kan vise sig at have performance-tal, der er lidt ringere end gængse proteser, forklarede han. Da ingen løsninger endnu er optimale, overvåges de forskellige typer hofteproteser af internationale hoftealloplastikregistre, der holder øje med, hvor længe de holder, og hvilke gener nedslidningen af dem medfører. TIME-OUT FOR MoM-PROTESER Det har eksempelvis ført til, at MoMprotesen ASR og ARS XL fra Depuy i 2010 blev trukket ud af EU-markedet på baggrund af bl.a. en reoperations-rate, der lå over gennemsnittet for øvrige protesetyper. Proteserne havde øget frigørelse af metal-ioner, som krom og kobolt. Man så også knuder, pseudotumorer, hos nogle af patienterne, fortalte Jes Bruun Lauritzen. I januar 2012 fokuserede tv-programmet Kontant på MoM-hofteproteserne under titlen En tikkende bombe? et program, der endte i Pressenævnet, der udtalte kritik af vinklingen af historien. Ikke desto mindre er der så mange problemer omkring MoM-proteserne, at Dansk Ortopædisk Selskab i år melder følgende ud: Anvendelse af metalmetal hofte-proteser bør undgås, indtil sikkerheden og langtidsresultaterne ved anvendelse af metal-metal proteser klart er belyst. Vi har behov for at vide noget mere også om cancerrisiko og re-operationsraten, slog Jes Bruun Lauritzen fast. Professor Jes Bruun Lauritzen, Bispebjerg Hospital, gennemgik udfordringerne med hofteproteser og ikke mindst metal-mod-metal-proteserne. MTI 5 9

10 BIOMEKANIK UDEN AT SNUBLE Når vi skal forstå, hvad der påvirker muskler og led i bestemte situationer og forebygge og afhjælpe skader er biomekanikkens muligheder inden for muskuloskeletal simulering særdeles værdifulde. Det viste tre foredrag under DMTS-landsmødet AF NAIA BANG / TEXTHUSET PhD Anderson Oliveira, Aalborg Universitet. Du kommer gående på et isglat fortov. Pludselig smutter din ene fod, og du er ved at falde. Måske falder du måske genvinder du balancen. Men hvad er det, der sker i din muskulatur i hele kroppen, når du bliver bragt i en sådan alarm jeg er ved at falde -tilstand? Det var, hvad PhD Anderson Oliveira fra Aalborg Universitet gennemgik i temaet om biomekanik. Han tog udgangspunkt i forebyggelse af sportsskader og viste, hvordan man, ved at sætte en biomekanisk kropsmodel i sammenhæng med en neuronal kontrolmodel, kan få meget mere viden om, hvad det er, der sker i muskler og led, når vi foretager os noget uventet eksempelvis snubler eller glider. Man havde foretaget forskellige forsøg, hvor man havde bragt en person i ubalance for at måle, hvad der skete i muskulaturen. Og eksempelvis havde man opdaget, at musklerne helt kortvarigt lukker ned under et fald. Problemet er derfor ikke kun muskulært men også neuralt, og Anderson Oliveira konkluderede derfor, at træning med henblik på at undgå sportsskader skulle tage højde for såvel muskler som nerver. SIMULERING KAN HJÆLPE HOFTEPATIENTER Når nu vi ved, at menneskekroppen er underlagt de samme mekaniske love som al anden mekanik, og når vi nu ved, at den styres af et centralnervesystem, der som udgangspunkt vil vælge den mest optimale løsning for os hvordan kan vi så bruge den viden til at designe medicinsk udstyr, spurgte professor PhD John Rasmussen Aalborg Universitet og AnyBody Technology A/S, der viste, hvordan virksomhedens software, AnyBody, kan fortælle, om en given patient har kanttryk på sin kunstige hofte og dermed risiko for at udvikle forskellige sygdomme som følge af den kunstige hofte. Hvis vi ser på hoftepatienter, så kan vi med en patient-specifik computermodel beregne led-reaktionskraften i eksempelvis et sæt metalhofter og meget klart se, om hofteprotesen sidder rigtigt efter en operation. Det vil være disse mennesker, hvor metal-ionkoncentrationen vil være lav, forklarede John Rasmussen og sammenholdt det med andre grupper. Men muskuloskeletal simulering bliver også brugt i industrien til eksempelvis udvikling af hjælpemidler til handicappede eller til at fremstille et bilsæde, der giver den mest ergonomisk korrekte ind- og udstigning af bilen. KAN HJÆLPE GIGTPATIENTER OG SPASTIKERE Fysioterapeut PhD Marius Henriksen, Frederiksberg Hospital, gennemgik klinisk biomekanik i hospitalsregi ikke mindst i forhold til nye led, til genopretning af fejlstillinger, korsbåndsskader og den slags. Når vi arbejder med bevægelsesanalyser, arbejder vi ikke bare med muskulaturen men med et komplekst nervesystem, der går fra rygmarven og ud til musklerne. Derfor kan vi også bruge det til børn med spasticitet, hvor vi i ganglaboratoriet kan påvise, hvilke muskler der er svage eller spastiske og dermed hjælpe til at træne målrettet,

11 PhD John Rasmussen, Aalborg Universitet. Fysioterapeut PhD Marius Henriksen, Frederiksberg Hospital. forklarede Marius Henriksen og fortalte, at en gigtpatient, der eksempelvis har 14 procent nedsat bevægelighed i knæet på grund af gigt, vil gå 28 procent langsommere end en person uden gigt. Han nævnte også, at studier af befolkningen også har vist, at personer med svagere lårmuskler end gennemsnittet har forhøjet risiko for at dø i utide. Der er et stort overlap i interesser og kompetencer mellem jer medicoteknikere og os biomekanikere, og det giver et solidt afsæt for et frugtbart og fremadrettet samarbejde mellem biomekanik og medicoteknik med henblik på udvikling af metoder til vurdering af patienter indenfor mange specialer, slog Marius Henriksen fast. BIOMEKANIK Biomekanik er læren om kræfter, der virker på og i en biologisk struktur og de effekter der produceres af sådanne kræfter Hay, 1973 Bowa sætter nye standarder for El-kirurgi Enkel betjening Touchpad teknologi Særlig velegnet til ligation og bipolar resektion Personlige installationer med 8 favoritprogrammer Integreret brugsvejledning og introduktionsvideo Muligt at arbejde med 3 x bipolare og 2 x monopolare instrumenter samtidig Automatisk genkendelse af standard instrumenter og automatisk set-up Kirurgen kan tage personlige installationer med sig til andre apparater (memory stick) Dansk Biomekanisk Selskab, der er søsterselskab til Dansk Medicoteknisk Selskab, har omkring 100 medlemmer. Læs mere på Tlf info@ekkomarine-medico.dk MTI 5 11

12 UDSTILLERNE: GODT AT VÆRE HJEMME PÅ PEJSEGÅRDEN Men den store succes gør det vanskeligt for industriudstillerne at få plads nok til deres stande. Og de udstillere, der havde stand i mødelokalet, var ikke helt tilfredse AF NAIA BANG / TEXTHUSET Vi er ved at have et luksus-problem, fordi så mange udstillere gerne vil deltage på landsmødet. Så til næste år skal vi overveje, om vi eventuelt skal droppe dobbelt-stande, så er der plads til så mange som muligt, forklarede Svend Erik Bodi fra bestyrelsen. Ingen tvivl om, at medicoindustrien er meget begejstret over at være med på DMTS-landsmødet. Antallet af udstillere stiger år for år, og, da Hotel Pejsegården ikke har mere plads, end de altid har haft i den store udstillingssal, har man gennem årene forsøgt med forskellige løsninger: For to år siden var der udstillere i hall en bag den store industriudstilling. Det var ikke noget hit. Og i år fik fire udstillere plads i det mødelokale, hvor også poster-konkurrencen stod. Jeg ved, at DMTS-bestyrelsen har gjort et stort stykke arbejde for at opfordre deltagerne til at komme ind og besøge os, men det ER ikke optimalt at stå herinde, påpeger produktspecialist Hanne Ibsen, Maquet. Hun repræsenterer en af de fire virksomheder, der har udstillet i mødelokalet. Jeg ved godt, at det er vores egen skyld, fordi vi har tilmeldt os for sent. Og jeg har da også nået at tale med en masse alligevel både studerende og repræsentanter for sygehusene. Men man bygger jo relationer op under sådan et landsmøde, også med de andre virksomheder i branchen, så derfor vil vi jo gerne stå sammen med dem. MÅSKE FÆRRE DOBBELT- STANDE Det forstår Svend Erik Bodi fra DMTSbestyrelsen godt. Der har været 34 udstillere på industriudstillingen i år, og af dem har de 30 været i den store sal. Hvis vi skal have plads til endnu flere, skal vi overveje at droppe dobbelt-stande. Det vigtigste er Industriudstillingen var velbesøgt. fortsættes side 14

13 UDSTILLERPROFIL Når sekunderne tæller UDSTILLERPROFIL Det var med stor glæde, at Philips Healthcare vendte tilbage som udstiller på DMTS landsmøde i år. Vi havde valgt at benytte lejligheden til at informere om nogle få af vores produkter og ydelser. Eksempelvis vores on-time dosismonitorerings system DoseAware samt konceptet Ambient Experience, som via lys- og lydstimuli skaber en optimal atmosfære for patienter og personale. Derudover viste vi vores omfattende og fl eksible serviceprogram samt vores kliniske og tekniske uddannelsesprogram, som skaber et solidt fundament for kundens investering, systemernes tilgængelighed og den optimale udnyttelse. Det var meget tilfredsstillende at møde vores mange gode samarbejdspartnere og ikke mindst de mange studerende, hvormed vi fi k knyttet fl ere fremadrettede interessante relationer. Philips Healthcare, Danmark A/S UDSTILLERPROFIL SoftPro Medical Solutions tackar för alla trevliga besök i vår monter på landsmötet 2012 Vårt verksamhetssystem Medusa har fortsatt att skapa ett stort intresse och vi har återigen fått uppleva några trevliga dagar på Pejsegården. Som vanligt bjöd landsmötet på ett bra arrangemang med intressanta föreläsningar, bra utställning och engagerade deltagare. I Norden har vi idag över 160 sjukhus och servicefi rmor som valt Medusa, varav Region Hovedstaden, Region Syddanmark och Region Midtjylland i Danmark. Medusa omfattar i dag all funktionalitet som man kan önska sig av ett modernt verksamhetssystem för serviceverksamheter inom hälsooch sjukvård såsom Medicoteknik, Tekniskservice och IT. Är även Ni intresserade av Medusa? Kontakta oss gärna för ytterligare information eller demonstration. Tel: info@softpro.se Medical Solutions MTI 5 13

14 fortsat fra side 12 Bestyrelsen gjorde et stort arbejde for at få deltagerne til at besøge os udstillere, der ikke havde fået plads i den store sal, men det er ikke helt optimalt, forklarede produktspecialist Hanne Ibsen, Maquet, der dog er sikkert på, at hun og virksomheden er at finde igen på industriudstillingen til næste landsmøde. jo netop relationerne at komme ud og præsentere sin virksomhed og sine produkter for indkøberne. Og vi vil super gerne imødekomme alles ønsker, det skal der ikke herske tvivl om. Men enten skal udstillerne indskrænke, så der kan være flere i salen eller også skal en del af industriudstillingen stå i et andet lokale, forklarer Svend Erik Bodi. For Hanne Ibsen og Maquet er der ingen tvivl om, at vi finder dem på industriudstillingen til næste år. DMTS gør altid meget ud af industriudstillingen og er meget imødekommende og interesserede. Der er ingen tvivl om, at vi vil hinanden! Og uanset hvad bestyrelsen finder ud af, skal Maquet nok blive meldt til i GOD tid næste år, så vi kan få en god plads, slår Hanne Ibsen fast. Hun og Svend Erik Bodi er enige om, at det er godt at være tilbage på Hotel Pejsegården, hvor kontakten mellem landsmødedeltagerne og industriudstillerne er tættere. Der var gear og udstyr nok til at få enhver teknikinteresseret til at føle sig som et barn i Legoland.

15 UDSTILLERPROFIL Tak for de mange besøg på vor stand i Brædstrup. Mileparken 34, 2730 Herlev, UDSTILLERPROFIL KARL STORZ Endoskopi havde igen i år stor aktivitet på standen, hvor der blev vist et udpluk af endoskopisk udstyr. Interessen var særlig stor for KARL STORZ helt nye Image1 3D kamerasystem til laparoskopi. Som de første på markedet med 3D teknologi oplever vi stor interesse fra kirurgerne, da 3D teknologien giver billedet mere dybde og realisme. Kontakt os for uforpligtende demonstration/konsultation Tlf.: info@karlstorz.dk Se hele KARL STORZ produktsortiment på Medica Vi er i Hal 10, stand C22. Ring evt. til René Jørgensen på for et møde på standen UDSTILLERPROFIL Ny blæreskanner på markedet En ny, norskproduceret blæreskanner der introduceres af BL Medical APS i Jyllinge, vakte opsigt på Dansk Medicoteknisk Årsmøde. Der findes mange blæreskannere, men denne skanner kan vise ultralydsbilledet live, så man kan se, hvad man skanner. Det mest unikke er dog, at den fungerer som en USB-probe, der kan kobles på en stort set hvilken som helst windowsbaseret platform via et almindeligt USB-stik. Vi har fundet en god medicogodkendt tablet og et rullebord til skanneren, dermed kan vi levere en samlet brugervenlig løsning, siger BL Medicals ejer Thomas Bülow. Vi havde en god messe og der var stor interesse for skanneren. Vi ønsker at komme ind på markedet for blæreskannere, har med skanneren fundet et spændende produkt og kan sikre kunderne en god service, uddannelse og undervisning, så de bliver fortrolige med brugen af skanneren. BL Medical, der blev etableret i 2006, har hidtil været mest kendt for produkter inden for laserkirurgi. Møllehaven 9 Tlf.: DK-4040 Jyllinge info@blmedical.dk MTI 5 15

16 EFTERLYSER BEDRE FLEKSIBLE ENDOSKOPER Afdelingslæge Jens Jakob Riis, Neurokirurgisk Afdeling NK på Aarhus Universitetshospital, benyttede DMTS-landsmødet til at opfordre virksomhederne til at udvikle fleksibelt neuroendoskopisk udstyr med en langt bedre opløsning AF NAIA BANG / TEXTHUSET Mens man i dag i Tyskland udfører al neurokirurgi med endoskoper, er der i Danmark mindre end en håndfuld kirurger, der arbejder med neuroendoskopi. Indgrebet benyttes som hovedregel i forbindelse med cyster eller cystiske tumorer, og det bliver især benyttet til børn med vand i hovedet, hvor man udfører en ventrikulostomi laver en ny passage til den ophobede væske frem for at indoperere en ventil. Afdelingslæge Jens Jakob Riis, Neurokirurgisk Afdeling NK på Aarhus Universitetshospital, er en af de specialister, der arbejder med neuroendoskopi, og han gav landsmøde-tilhørerne et interessant indblik i en verden, hvor marginalerne er meget små, og hvor selv en lille fejl kan være fatal. Patienten kan eksempelvis få ødelagt eller hæmmet sit syn, kan få ødelagt korttidshukommelsen og kan forbløde. Derfor er kvaliteten af udstyret meget i fokus. Ved neuroendoskopi bruger man primært rigide skoper, der har en synsvinkel på henholdsvis 0, 30, 70 og 110 grader det sidste skop kan også se bagud. Skoperne kobles til et HD-kamera og en HD-skærm, så man sikrer optimal billedkvalitet. Valget af et stift skop hænger sammen med, at billedkvaliteten fra de fleksible skoper er meget dårligere, så det er kun i sjældne tilfælde, at man vælger at benytte fleksible skoper. Men Jens Jakob Riis benyttede lejligheden til at opfordre de deltagende producenter af højteknologisk kirurgisk udstyr til at arbejde på at udvikle fleksible endoskoper med HD-billedkvalitet. Neuroendoskopi er gået fra at være temmelig ugleset til i dag at være en højteknologisk behandling med flere og bredere indikationer, og med få kirurger med stor rutine inden for området. Og der er ingen tvivl om, at hvis vi sammenligner os med vores nabolande, har vi kun set begyndelsen inden for neuroendoskopi, slog Jens Jakob Riis fast. Afdelingslæge Jens Jakob Riis, Neurokirurgisk Afdeling NK på Aarhus Universitetshospital, gav landsmødedeltagerne et interessant indblik i neuroendoskopi. Netværksisolator 1000Mbit/s Tel.: I Fax: I I Produktion eller Outsourcing af: Sprøjtestøbning Medical Devices Sikkerhed og tryghed for kunder og brugere Produktion i renrum klasse 7 & 8 Kompetance og erfaring med renrumsproduktion, montager og pakning Certificering ISO 14644, 13485, FDA registreret, ISO SP Medical A/S Møllevej 1 DK-4653 Karise Tel: Fax

17 VI ER SELV STRØMFØRENDE Ikke bare bliver menneskekroppen påvirket af elektriske impulser udefra cellerne producerer også selv strøm. Og det åbner spændende muligheder for at påvirke kroppen elektrisk, påpegede lektor Johannes Struijk, Aalborg Universitet AF NAIA BANG / TEXTHUSET Det er interessant at tænke på, at Mary Shelley s Frankenstein er inspireret af virkeligheden. Sagen er nemlig, at man i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet eksperimenterede med elektrisk muskelpåvirkning på først frøer, siden på hængte kriminelle, hvis kroppe var blevet overgivet til forskningen. En Giovani Aldini i London eksperimenterede i 1803 med liget af en hængt kriminel, John Forster, hvor han prøvede at tilføre strøm til ligets ansigt og så, at kæberne begyndte at skælve og at muskulaturen i ansigtet trak sig sammen og gav forvredne ansigtsudtryk og faktisk åbnedes også et øje. Aldini noterede sig også, at han kunne få ligets højre hånd til at hæve sig og benene til at bevæge sig, når de blev påvirket af strøm. Og det var netop eksperimentet med den hængte John Forster, der skulle have inspireret Mary Shelley til sin siden så verdensberømte bog. Det fortalte lektor Johannes Struijk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, da han introducerede landsmødedeltagerne for Det elektriske menneske. De mange eksperimenter med dyr og siden mennesker førte frem til konklusionen, at vi kunne påvirkes udefra af elektricitet noget der, især i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, førte til opfindelsen af alskens elektriske apparater med mere eller mindre tvivlsom effekt. FRA EKSPERIMENTER TIL BEHANDLING MED STRØM At kroppen selv producerede strøm blev første gang påvist af Nobili i Udfordringerne ved at foretage målinger og dokumentere det var enorme den gang, men i slutningen af 1800-tallet udvikledes elektrokardiogrammet og i 1924 var Berger den første til at måle et menneskes EEG (elektroencephalogram), fortalte han. Mens Hodkin og Huxley i 1952 gættede sig til, at porrer i nervevævet åbnede og lukkede sig, er det i dag for længst påvist, at der er særlige ion-kanaler, der åbner og lukker sig påvirket af natrium-kalium-balancen i cellerne. Vi ved i dag, at vi har mange muligheder for at påvirke kroppen elektrisk: Pacemaker, defibrillator, elektrostimulation af hjernen hos Parkinson-patienter, rygmarvsstimulation, vagusnervestimulation til epileptikere og så videre. Og det er den viden om elektricitet og menneskekroppen, der gør, at vi i dag på vores institut eksempelvis kan arbejde med at hjælpe patienter med dropfod, konkluderede Johannes Struijk. Lektor Johannes Struijk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, tog landsmødedeltagerne på en morgenfrisk guidet tur gennem vores opdagelser af det elektriske menneske. MTI 5 17

18 ROBOTKIRURGI VED GYNÆKOLOGI: BEDRE FOR PATIENTEN OG FOR KIRURGEN Hvis patienterne bliver udskrevet hurtigere og er hurtigere i arbejde efter et gynækologisk indgreb med robotkirurgi end ved laparoskopi, er der en samfundsøkonomisk gevinst. Men det er ikke påvist endnu AF NAIA BANG / TEXTHUSET Det er ikke billigere at bruge robotkirurgi end laparoskopi ved gynækologiske indgreb, og det er heller ikke hurtigere. Tvært imod. Hvorfor skal man så bruge det? Fordi det er sjovt!, svarede Erik Søgaard-Andersen, specialeansvarlig overlæge i gynækologisk onkologi på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, med et glimt i øjet og skyndte sig så at fortsætte: Det er vores erfaring, at de postoperative smerter bliver reduceret, at vi kan udskrive mere end 85 procent dagen efter, og at de er arbejdsdygtige efter to uger. Den samfundsøkonomiske gevinst er dog ikke undersøgt endnu. Men vi ved, at hvis vi kan reducere forbruget af engangsartikler med 30 procent i forhold til laparoskopien, vil robotkirurgien blive billigst. Set fra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv er der også store fordele ved robotkirurgien. Kirurgen sidder godt og kan styre sine instrumenter uden at belaste skuldre og nakke, som man gør i laparoskopien, påpegede Erik Søgaard-Andersen, der gennemgik en række øvrige fordele ved robotkirurgien. Robotkirurgi ved gynækologi er ikke bare sjovt for gynækologen det tyder også på, at patienten kommer sig hurtigere efter operationen, forklarede Erik Søgaard-Andersen, specialeansvarlig overlæge i gynækologisk onkologi på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Der er bedre visualisering, stor præcision, mindre blodtab og så har det vist sig meget velegnet til overvægtige patienter. Blandt andet har man på Aalborg Universitetshospital opereret en patient med et BMI på 62, der kunne udskrives allerede dagen efter operationen. ROBOTKIRURGI ER FREMTIDEN Erik Søgaard-Andersen gennemgik robotkirurgiens udvikling, ligesom han beskrev, hvordan man benytter robotkirurgi på Gynækologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Han kom også ind på nogle af udfordringerne. Vi har haft en del samtaler med vores kolleger i anæstesien, for vi vil gerne lejre patienterne så skråt som muligt, men ved meget overvægtige patienter kan det give problemer med vejrtrækningen. Vi er så blevet enige om et kompromis; vi lejrer patienten i en vinkel på 30 grader med hovedet nedad. Og det fungerer, forklarede han. Der var flere spørgsmål til Erik Søgaard-Andersen efter indlægget, og et af dem gik på, om der havde været modstand mod robotkirurgi blandt hans kolleger. Det er klart, at når man har brugt mange år til at specialisere og dygtiggøre sig indenfor laparoskopi, kan man godt føle sig lidt overhalet. Men i USA har man vurderet, at der ikke er økonomi i at investere i avanceret laparoskopisk udstyr til gynækologi, så der er ingen tvivl om, at robotkirurgi er fremtiden, slog Erik Søgaard-Andersen fast.

19 CT-SKANNING AFSLØREDE EKSTRA KOKAIN Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet CT-skanner alle de lig, man har mulighed for at skanne, og det giver undertiden overraskende resultater, fortalte læge Nikolaj Friis Hansen, der gav eksempler på nogle af de mere kuriøse sager på instituttet AF NAIA BANG / TEXTHUSET En mand var blevet stoppet i Københavns Lufthavn, fordi man havde en mistanke om, at han smuglede kokain. Han blev sat i et venterum, indtil nogle store kapsler begyndte at komme ud ad naturlig vej. Manden indrømmede nu at have slugt 60 af de store kapsler med kokain men da han havde afleveret alle 60 kapsler, greb han pludselig tre, tyggede dem og sagde, at han ikke ville genoplives. Den døde smugler blev kørt til Retsmedicinsk institut, hvor man CTskannede ham og ud over de tre knuste kapsler fandt man yderligere hele 30 kapsler i mandens tarmsystem. Læge Nikolaj Friis Hansen, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, viste billeder fra skanningen, hvor man tydeligt kunne se de ret store kapsler i mandens tarmsystem kapsler han altså havde fragtet over 90 af i sit fordøjelsessystem. Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet foretager ligsyn og obduktioner for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og ind imellem også fra andre regioner i landet. I 2002 begyndte man at CT-skanne på Retsmedicinsk Institut, og to år senere begyndte man også med MR-skanninger, der især er gode ved bløddelslæsioner. Instituttet var det første med egen CT-skanner. PÅ INDKØB UDEN TILLADELSE Når vi skal tale med politi og dommere er tre-dimensionelle modeller lavet ud fra CT-skanning en god måde at fremlægge eksempelvis indre blødninger på. Vi skanner hele kroppen, og vi skal jo ikke bekymre os om strålingsdosis, når vi skanner, forklarede Nikolaj Friis Hansen og fortsatte: CT- og MR-skanningerne evalueres af vores egne læger, da traditionelle røntgenlæger ikke er vant til at se på døde mennesker og den problemstilling, som restsmedicinere ofte møder. Til behandling af informationerne ledte vi på nettet og fandt et gratis Open Source program, OsiriX, der opfyldte de behov, vi havde. Beklageligvis kører OsiriX kun på Mac, og vi havde ikke Mac. Men afdelingen glemte at spørge indkøbsafdelingen og indkøbte nogle Mac er. Nikolaj Friis Hansen viste flere eksempler på, hvordan CT- og MRskanningen er nyttig i retsmedicinen blandt andet i forbindelse med en sag om knivstikkeri, hvor ofret var blevet stukket af to gerningsmænd med to forskellige knive. Det var skanningerne, der sammen med yderligere undersøgelser fra obduktionen, afslørede, hvilket af knivstikkene der havde været dødeligt og også hvilken af knivene der var drabsvåbnet. GRISE GAV SVARET PÅ BOMBE- SKADER I den mere spektakulære ende af det retsmedicinske arbejde fik tilhørerne et indblik i, hvordan instituttet, sammen med Københavns Politi, havde sprængt en bus med døde grise i luften i et forsøg på at fastslå omfanget af skader, når en selvmordsbomber går ind i en bus. Man CT-skannede de døde grise, og ikke overraskende havde de grise, der var tættest på selvmordsbombegrisen, flest indre læsioner. Men også de grise, der var længere væk fra selve eksplosionen havde forskellige typer trykbølgeskader. Vi kan nu, ud fra læsionsmønstret, rekonstruere, hvor offeret har befundet sig i forhold til gerningsmanden, slog Nikolaj Friis Hansen fast. Tilhørerne fik et interessant indblik i en verden, de fleste kun kender fra tv-serier, og der er ingen tvivl om, at mange gerne ville have hørt mere. Læge Nikolaj Friis Hansen, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, fortalte meget levende om sit arbejde med en gruppe patienter, der ikke protesterer, når man giver den men solid dosis kontrastvæske inden CTskanning de ER nemlig allerede døde. MTI 5 19

20 DET NÆSTEN USYNLIGE HØREAPPARAT Technical Team Leader Lars Bækgaard, Widex, tog tilhørerne på en rejse gennem høreapparatets historie og løftede lidt af sløret for udfordringerne ved at designe og udvikle morgendagens høreapparat AF NAIA BANG / TEXTHUSET Der er i sandhed sket meget siden det hørerør, vi kender fra Fru Fernando Møhge i Matador, der råber: HVAD SIGER HAN, MISSE?? For effektivt var hørerøret ikke. Op gennem den sidste halvdel af forrige århundrede udviklede høreapparatet sig til et lille apparat, der kunne sidde bag øret, og hvor transistorer sikrede, at lyden analogt blev forstærket. Der var få justeringsmuligheder og problemer med megen støj. Men det begyndte at ændre sig midt i 1990 erne, da de første digitale høreapparater dukkede op. Temasider om Det 30. Medicotekniske Landsmøde Tekst: Journalist Naia Bang / Texthuset Fotos: PF Anders Brohus Med de digitale høreapparater fik vi både en bedre signalbehandling, mulighed for at lave støjreduktion og et system, der forstærkede svage lyde og dæmpede de kraftige. Og i dag er vi i stand til at streame trådløst til høreapparatet fra tv, mobiltelefonen og fastnettelefonen, fortalte Technical Team Leader Lars Bækgaard, Widex, der tog DMTSlandsmødets deltagere på en guidet tur gennem høreapparatets historie. Han fortsatte: Vi står i dag med nogle meget små høreapparater, og der fokuseres fortsat på størrelse og design. Men hvis vi skal gøre apparaterne endnu mindre og hvis vi skal øge komforten er vi så villige til at ofre noget af funktionaliteten? Vil vi acceptere, at lyden bliver dårligere? MINDRE MEN STADIG LANGTIDSHOLDBAR Lars Bækgaard beskrev tre udfordringer, som producenter af høreapparater står overfor i dag. En af udfordringerne er, at øreproppen slutter helt tæt til og det skal den for at sikre optimal lyd. Men det giver meget varme i øregangen og dermed meget produktion af ørevoks. Skal man producere en prop altså en højttaler der sikrer ventilation i øregangen, vil man samtidig tabe lyd. Samtidig er der et ønske om, at den del af apparatet, der sidder bag øret, bliver mindre og samtidig får flere avancerede features men apparatet skal stadig kunne holde en acceptabel batterilevetid. Og endelig skal et høreapparat gerne kunne holde i fem år, og jo mindre det bliver, desto mere skrøbeligt bliver det. En af de udfordringer, som fremtidens producenter af høreapparater fortsat skal have løst, er det såkaldte Er vi villige til at acceptere, at lydkvaliteten bliver dårligere, hvis vi vil have endnu mindre høreapparater, end vi har nu, spurgte Technical Team Leader Lars Bækgaard, Widex. Foto: Carsten Eckhart Thomsen. cocktail party problem, hvor apparatet skal være i stand til at sortere lyden i et rum med mange mennesker og megen støj, så man eksempelvis kun hører de mennesker, man står overfor, forklarede Lars Bækgaard, der ikke mente, producenterne af høreapparater ville blive arbejdsløse lige foreløbig: Omkring 10 procent af befolkningen har brug for høreapparater og en del af dem ved det ikke