AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Beskæftigelsesudvalget. Mødet den , kl. 08:30-14:00. Integrationscenter Aalborg, Kastetvej 26, 9000 Aalborg

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , - 14:00 Integrationscenter Aalborg, Kastetvej 26, 9000 Aalborg

2 1. Godkendelse af dagsorden Økonomirapport pr. 30. september Styringsaftale Indsatsen for forsikrede ledige Orientering om Byg i Nord Opfølgningen på visitationskategorier på unge, der modtager uddannelseshjælp Orientering fra rådmand og direktør Introduktion til integrationsområdet Handleplan for boligplacering af flygtninge Folkeoplysningsloven og mangfoldighed blandt de idebetonede foreninger Præsentation af Aalborg Kommunes hjemmeside Eventuelt Godkendelse af referat Lukket 14. Orientering fra rådmand og direktør 15. Eventuelt

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , - 14:00 Sted Integrationscenter Aalborg, Kastetvej 26, 9000 Aalborg Fraværende Til stede Derudover deltog Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Jesper Dahlgaard, Hanne H. Manata og Birgitte Welling (ref.). Desuden deltog Familie- og Socialudvalgets medlemmer ved fællespunkterne og 11. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Åben Fællesmødet mellem og Familie- og Socialudvalget tirsdag den holdes på Integrationscentret, Kastetvej 26, 9000 Aalborg. Program for dagen 8:00 8:30 Rundvisning 8:30 10:30 Ordinært BSU møde 10:30 12:30 Temamøde om Integrationsområdet 12:30 13:00 Frokost med begge udvalg 13:00 13:30 Orientering om Folkeoplysningsloven og mangfoldighed blandt de idebetonede foreninger v/områdechef Fritid Erik Kristensen og projektkonsulent Morten Ubbesen, Sundheds- og Kulturforvaltningen. 13:30 14:00 Præsentation af AK hjemmeside v/kommunikationskonsulent Marie Rubak, FB. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Økonomirapport pr. 30. september Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender Økonomirapporten pr. 30. september 2014 Sagsbeskrivelse Økonomirapporteringen pr. 30. september afgives med udgangspunkt i det korrigerede budget for Niveauet i rapporten vil være det bevillingsniveau som kendes fra budgettet, opdelt i serviceudgifter og budgetgaranterede udgifter iht. Aalborg Kommunes definition. Forvaltningsrapporten tager udgangspunkt i de dele fra den fælles kommunale økonomirapport som vedrører Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, men den suppleres med flere uddybende forklaringer omkring økonomi og aktivitet. Økonomirapporten vil blive suppleret med diverse bilag efter behov. Økonomirapporteringen i 2014 aflægges efter nedenstående tidsplan: Rapport pr. FL FSU BSU Ukommenteret Beh. Mag. Behandling i Magistrat/Byråd / Sendes til orientering efter FL behandling Forventet regnskab vil blive indarbejdet i halvårsregnskab 2014 særskilt tidsplan for dette udarbejdes senere. Byrådet skal senest godkende den Aktuel Status 2014 særskilt tidsplan udarbejdes senere / / møde i januar / incl. supplementsperioden 2014 Januar 2015 Sendes til orientering efter FL behandling Januar 2015 Marts 15 Foreløbigt regnskab for 2014 Møde den Side 2

5 Det er godkendt i Magistraten/byrådet, at det er fagudvalgene, der i 2014 fremsender økonomirapporten til behandling/godkendelse i hhv. Magistrat og Byråd, hvorfor forvaltningens økonomirapport forinden fremsendelse skal være behandlet i hhv. Familie- og Socialudvalg og Beskæftigelsesudvalg. Økonomirapport pr Beslutning: Godkendt. Møde den Side 3

6 Punkt 3. Styringsaftale Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at Byrådet godkender vedhæftede Styringsaftale 2015 samt bilag. Enslydende sagsfremstilling behandles i Familie- og Socialudvalget, Skoleudvalget og Ældre- og Handicapudvalget med henblik på en samlet tilbagemelding til Rammeaftalesekretariatet fra Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse De nordjyske kommuner har ansvar for at sikre en fælles koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i regionen. Ansvaret indebærer, at der hvert år skal indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på området. Rammeaftalen skal bestå af en faglig udviklingsstrategi og en økonomisk styringsaftale. Udviklingsstrategien for 2015 er tidligere i år blevet godkendt af de 11 nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådet. Nu forestår behandlingen af den økonomiske styringsaftale for 2015, der skal være godkendt senest den 15. oktober (Aalborg Kommune har fået udsættelse af deadline til d. 10. november 2014) Udkastet til styringsaftalen er blevet behandlet i KKR den 12. september 2014, hvor der var enighed om at indstille det vedlagte udkast til de nordjyske kommunalbestyrelsers godkendelse. På dette møde i KKR blev det desuden besluttet at iværksætte en takstanalyse på det specialiserede socialområde på tværs af de nordjyske kommuner. Styringsaftalens indhold Den økonomiske styringsaftale fastlægger de grundlæggende retningslinjer for kommunernes handel med pladser på specialundervisningstilbud og tilbud på det sociale område i Nordjylland. De grundlæggende principper for styringsaftalen er følgende fire elementer, som indholdet i styringsaftalen sigter efter: - Incitament til effektiv drift både for driftsherre og myndighed - Retvisende og omkostningsbaserede takster ydelser skal kunne sammenlignes, og priser udregnes efter samme principper (her er tale om en ny takstbekendtgørelse) - Budgetsikkerhed for kommunerne og regionen risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind - Udviklingstiltag driftsherre skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Møde den Side 4

7 Styringsaftalen for 2015 er indholdsmæssigt stort set identisk med de forrige års aftaler, dog kan følgende nye forhold fremhæves: - Indarbejdelse af et nyt lovgivningsfastsat regelsæt for kommunernes mulighed for at overtage sociale tilbud eller undervisningstilbud, som drives af Region Nordjylland. Kommunerne har hidtil kunnet overtage regionale tilbud hvert år, men denne mulighed er blevet ændret, så man fremover kun kan overtage regionale tilbud én gang i hver valgperiode. Det betyder konkret, at det skal fremgå af næste rammeaftale (aftalen for 2016), hvis en kommunalbestyrelse ønsker at overtage et regionalt tilbud i indeværende valgperiode. - Fokus på at skabe bedre økonomiske incitamenter til etablering af nye højt specialiserede tilbud. Det foreslås i aftalen, at kommunerne i fællesskab skal afsøge de lovgivningsmæssige muligheder for at finansiere nye tilbud gennem mere fleksible aftaleformer. Formålet er at lette den finansielle risiko, som påhviler driftsherre ved udviklingen og etableringen af nye højt specialiserede tilbud, idet denne risiko er én af de væsentligste barrierer for etableringen af nye højt specialiserede tilbud. Tidsplan: Fora Dato Deadline SK 21. oktober 2014 ÆHU 22. oktober 2014 FSU 24. oktober oktober 2014 BES 28. oktober oktober 2014 Handicaprådet 30. oktober 2014 Magistrat 3. november oktober 2014 Byråd 10. november oktober 2014 Bilag 1 - Specifikation Bilag 2 - Specifikke aftalevilkår for specialundervisningstilbud Bilag 3 - Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Udkast til Styringsaftalen 2015 Beslutning: Godkendt. mhp. Oversendelse til byrådets behandling. Familie- og Socialudvalget godkendte tilsvarende indstilling på møde den Møde den Side 5

8 Punkt 4. Indsatsen for forsikrede ledige Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at drøfter indsatsen for forsikrede ledige. Sagsbeskrivelse På mødet i tirsdag d. 23. september blev der spurgt ind til indsatsen for de forsikrede ledige, hvilket gav anledning til en længere drøftelse. For at understøtte drøftelserne lægger jobcentret op til en drøftelse om indsatsen for forsikrede ledige på det første kommende møde i tirsdag d. 28. oktober. Formålet med drøftelsen er, at få udvalgets tilkendegivelser og indspil i forhold til indsatsen. Konkret med fokus på implementering af Beskæftigelsesreformen i forhold til organisering og prioritering af tilbud og indsatser inden det forlægges for i december Drøftelserne skal sætte fokus på det paradigmeskifte, der er ved at ske i beskæftigelsesindsatsen, som følge af Jobcenter Aalborgs øgede fokus på virksomhedssamarbejdet og Beskæftigelsesreformen, der lægger op til et større fokus på virksomhedsrettede tilbud og ordinær uddannelse. På mødet vil der være fokus på følgende temaer: Virksomhedsstrategi: Hvordan jobcentret internt kan håndtere indsatsen, herunder organisering, uddannelse til alle medarbejderne i jobcentret, der sætter fokus på den virksomhedsrettede indsats, og hvordan Jobcenter Aalborg kan styrke samarbejde med Business Aalborg. Uddannelsesløft til ufaglærte Indsats for dimittender herunder STAY Indsatsen hænger sammen med udmøntningen af beskæftigelsesreformen og på den baggrund vil der være en status på arbejdet med Beskæftigelsesreformen og en gennemgang af relevante nøgletal. Udgangspunktet for drøftelserne vil være et kort PowerPoint-oplæg. Til drøftelsen vil følgende repræsentanter fra Jobcentret deltage: Tinna Kjær Poulsen Afdelingsleder i Jobhuset Morten Erbs Konsulent i Jobcentersekretariatet Nette Ben-Yedidia Konsulent i Jobcentersekretariatet Møde den Side 6

9 Powerpoint til BSU-drøftelse om forsikrede ledige den Beslutning: Drøftedes. Der arbejdes videre med udvalgets input mhp. en indstilling til senere behandling i udvalget. De viste plancher omdelt på mødet og vedhæftes referatet. Møde den Side 7

10 Punkt 5. Orientering om Byg i Nord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering om Byg i Nord Sagsbeskrivelse I en rapport udarbejdet af COWI for Beskæftigelsesregion Nordjylland i 2014, bliver det konkluderet, at der både på kort og langt sigt kan blive udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland i bygge- og anlægsbranchen. Derudover peger undersøgelser på, at Nordjylland står svagt i forhold til kompetenceniveauet i virksomhederne og arbejdsstyrken er faldende. Samtidigt er en række store anlægsprojekter gået i gang og flere vil forventeligt gå i gang i de kommende år. Konkret drejer det sig blandt andet om: Opførelsen af nyt Universitetshospital i Aalborg Nybyggeri på Aalborg Universitet Udvidelse af Frederikshavn havn Ny Egnsplansvej i Aalborg Opgradering af jernbaneforbindelsen mellem Hobro og Aalborg Boligrenovering Ungdomsboligprojekt Letbane På den baggrund vil der komme en øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft og der er en risiko for at der opstår flaskehalse inden for flere fagområder i bygge- og anlægsbranchen. For at modvirke flaskehalseproblematikken og understøtte en opkvalificering af arbejdskraften inden for byggeog anlægsbranchen er flere aktører gået sammen om at iværksætte projektet Byg i Nord og følgende aktører er med i projektet: De 11 nordjyske jobcentre, hvor Jobcenter Aalborg er tovholder. Byggefagenes Samvirke Aalborg Relevante a-kasser Dansk Byggeri VEU-center Nord VEU-center Aalborg-Himmerland UCN-Teknologi Himmerlands Boligforening Aalborg Universitet LO Tekniq Møde den Side 8

11 Region Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Byg i Nord Byg i Nord er et projekt, som tager udgangspunkt i opførelsen af det nye Universitetshospital i Aalborg, men som skal gavne den samlede bygge- og anlægsbranche i regionen og danne ramme for fremtidige samarbejde i tilsvarende situationer. Projektet skal sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer til sygebyggeriet. Samtidigt skal projektet danne model for og udbredes til hele den nordjyske bygge- og anlægsbranche, med henblik på generelt at sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer, når større bygge- og anlægsprojekter skal gennemføres de kommende år. Det er blandt andet derfor, at Himmerlands Boligforening er med i projektet, fordi de gerne vil afprøve modellen i et af deres byggeprojekter. Projektet er bygget op omkring 7 hovedaktiviteter: 1. Løbende overvågning og vidensindsamling i forhold til virksomhedernes behov. 2. Foranledige at ledige opkvalificeres til det ønskede niveau akut såvel som mere langsigtet Der er både tale om opkvalificering af ledige tæt på arbejdsmarkedet, som kun mangler få kompetencer og om opkvalificering af ledige længere væk arbejdsmarkedet, som mangler flere kompetencer. Begge typer af opkvalificering sker inden for det etablerede voksen og efteruddannelsessystem. 3. Foranledige at der sker opkvalificering af medarbejdere i virksomhederne. 4. Foranledige at arbejdskraft med bestemte kompetencer rekrutteres, det vil sige direkte formidling af arbejdskraft som ikke behøver opkvalificering. 5. Informationsmøder om mulighederne for EUD og videregående uddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen. 6. Tæt kontakt til skolepraktikcentrene i Nordjylland. 7. Udarbejde og udbrede projektmodel til resten af regionen. Region Nordjylland har vurderet, at der bliver behov for fuldtidsstillinger fra til sygehusbyggeriet. Det svarer formentlig til et noget større antal hoveder. Et anslået antal er at 10 % af de årsværk enten skal opkvalificeres, eller rekrutteres og opkvalificeres. Samtidigt er det målet, at der oprettes mindst 250 læringeforløb af kortere eller længere varighed. Møde den Side 9

12 Projektkontor på byggepladsen Det primære formål med projektet er at sikre, at virksomhederne hele tiden har kvalificeret arbejdskraft til rådighed på byggepladsen. Dermed er det nødvendigt med en tæt og løbende dialog mellem virksomhederne, jobcentret og uddannelsesinstitutionerne. Samtidigt skal projektet gøre både rekruttering og uddannelsesaktiviteter let tilgængelige og administrativt enkle for virksomhederne. På den baggrund oprettes der et projektkontor i skurbyen ved byggepladsen til sygehusbyggeriet i Aalborg. Projektkontoret giver mulighed for One-Stop-Shopping, idet virksomhederne på byggepladsen, med den service projektet tilbyder, blot behøves kommunikere med kontoret, når de har en opgave, der skal løses i forhold til rekruttering og uddannelse. Herefter er projektkontoret ansvarlig for at koordinere og planlægge indsatsen med uddannelsesinstitutionerne og konkret kan nogle af uddannelsesaktiviteterne blive afviklet på selve byggepladsen. Jobcenter Aalborg har som tovholder en udvidet rolle og skal bidrage med medarbejdere til projektkontoret. Opgaverne omfatter, udover dem der er beskrevet ovenfor, rekruttering og screening af ledige til byggeriet. Vækstforum og finansiering Beskæftigelsesregionen har en indsendt en ansøgning til Vækstforum i Region Nordjylland, med det formål, at projektet bliver delvist finansieret af Vækstforum med Socialfondsmidler. I den skrivende stund er ansøgningen ved at blive behandlet og Beskæftigelsesregionen er i dialog med Vækstforum om tilpasninger af ansøgningen. Med al sandsynlighed bliver projektet godkendt og projektet løber i en periode på 4 år fra 1. januar 2015 til 31. december 2018 og har følgende budget (Der tages forbehold for justeringer i forhold til den endelige ansøgning). Samlet budget EU medfinansiering (socialfondsmidler) Kommunal deltagerfinansiering (udgifter til dagpenge og kontanthjælp) Kommunal egenbetaling (udgifter til opkvalificerende kurser) kr kr kr kr. Midlerne anvendes til følgende i løbet af den 4-årige projektperiode 2 projektmedarbejdere kr. Eksterne medarbejdere og opkvalificering på uddannelsesinstitutioner kr. Øvrige udgifter kr. Udgifter til dagpenge og kontanthjælp kr. Møde den Side 10

13 Projektet dækker 40 % af de samlede uddannelsesudgifter og de resterende 60 % betales af jobcentrene. Nordjyske Hænder Beslutning: Til orientering. Møde den Side 11

14 Punkt 6. Opfølgningen på visitationskategorier på unge, der modtager uddannelseshjælp Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender s orientering opfølgningen på visitationskategorier på unge, der modtager uddannelseshjælp. Sagsbeskrivelse På Beskæftigelsesudvalgsmødet den blev kontanthjælpsreformen behandlet som tema. På mødet blev bl.a. kategoriseringen af unge under 30 år drøftet. Udvalget ønskede en opfølgning på området. Som følge af kontanthjælpsreformen skal unge under 30 år kategoriseres som følger: De åbenlyst uddannelsesparate, er unge uden barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. De uddannelsesparate, er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse indenfor ca. et år, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. De aktivitetsparate, er unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de unge har faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Der er tale om unge, der har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår Når en ung under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse søger om uddannelseshjælp startes et visitationsforløb på 3 måneder, hvor den unges uddannelsesparathed vurderes i jobcentret. Som udgangspunkt er alle unge enten åbenlys uddannelsesparate eller uddannelsesparate, med mindre der helt fra starten forligger helt særlige forhold, som dokumenterer, at den unge er aktivitetsparate. Den unge søger om uddannelseshjælp via den elektroniske selvbetjeningsløsning der kan tilgås via kommunens hjemmeside eller via borger.dk. Den unge skal have rettet personlig henvendelse i Jobcentret forud for ansøgningen. Sker det ikke, vil den unge i ansøgningen blive vejledt om at rette personlig henvendelse. Ved henvendelsen i Jobcentret udleveres der en vejledning i, hvordan den unge kan søge om uddannelseshjælp. Såfremt den unge ikke har fået oprettet et Nem id, hvilket er en forudsætning for at gennemføre ansøgningen, kan Jobcentret udstede Nem id. Såfremt der er behov for hjælp til at gennemføre ansøgningen, kan der ligeledes ydes hjælp via Job- eller Socialcentret. Ansøgningen modtages og behandles efterfølgende i socialcentret, hvor udmåling af ydelsen sker. Møde den Side 12

15 Implementeringsprocessen i Jobcenter Aalborg Grundlaget for afgrænsningen af de forskellige kategoriseringer forelå dels i lovteksten, lovbemærkningerne dertil samt i en orienteringsskrivelse fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) af den 30/ Da der på landsplan viste sig store forskelle i vistationskategoriseringen, udkom orienteringsskrivelsen fra STAR i en uddybet version den 3/ Her blev det præciseret, at sigtet med reformen var, at unge, der visiteres som uddannelsesparate, hurtigst muligt skulle i gang med et aktivt forløb frem mod uddannelsesmålet. De skulle derfor på kort sigt være i stand til at deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse. Unge der, på kort sigt på baggrund af fx deres helbredssituation, ikke kunne deltage i en uddannelsesrettet indsats skulle derfor ikke visiteres som uddannelsesparate. Præciseringen gav anledning til, at Jobcenter Aalborg foretog en mindre justering i visiteringen af unge, der var ude af stand til at deltage i en uddannelsesrettet indsats grundet misbrugsbehandling eller andre behandlingstyper i sundhedssystemet. De berørte unge fik deres visitationskategori ændret til aktivitetsparat. Praksis var indtil da, at de unge blev vurderet uddannelsesparat, hvis de forventedes at kunne gå i uddannelse inden for 1 år, uanset de i en kortere periode ikke kunne deltage i uddannelsesrettede tilbud grundet fx behandling. Endvidere har der i perioden siden 1/ været indført ændrede regler for unge på barsel, således de pr. definition skulle gøres aktivitetsparate i barselsperioden. Dette er imidlertid igen blevet ændret, og de unge skal pr. 1/ ikke længere omviseres pga. barsel, da de i stedet får et barselstillæg. De ændrede barselsregler har givet anledning til ændret arbejdsgange i socialcentret. Endvidere var der i en periode et administrativt merarbejde i form af høringer og breve til de berørte borgere. For at sikre en ensartet implementering pr. 1/ har der været afholdt temadage, en stikprøvegennemgang af ca. 20% af sagsbeholdningen, samt undervisning. Dette er sidenhen suppleret med uddybende undervisning i kontanthjælpsreformen i april og juni Da arbejdet med kategorisering fortsat er relativt nyt, er der planlagt en ny undervisningsdag med kategoriseringen som tema. Dette sker med henblik på at styrke indgangen og skabe en ensartet forståelse af de enkelte kategorier. Fordeling af kategorisering Af nedenstående fremgår målgruppeindplaceringen på unge i Aalborg kommune: Antal jan Andel jan Antal sep Andel sep Åbenlyst uddannelsesparate % % Uddannelsesparate % ,4 % Aktivitetsparate % ,6 % Møde den Side 13

16 I alt % % Kilde: Jobindsats.dk Der er i juli 2014 endvidere 15 unge, som er ny-ledige, som endnu ikke er kategoriseret. Tallet herfor var i jan unge. Samlet er der således 1013 uddannelsesparate, som forventes at kunne gå i uddannelse inden for et år, mens 921 vurderes at have så omfattende problemer, at de ikke vil kunne påbegynde uddannelse inden for 1 år. Udviklingen viser et fald i antallet af åbenlyse uddannelsesparate, som må forventes at hænge sammen med studiestarten i august og september. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at antallet af åbenlyse uddannelsesparate er en gruppe, hvor flowet ind og ud af systemet er meget stort. Der er således ikke nødvendigvis sammenfald mellem personerne i jan og juli Socialcentret oplever hvert år, at der sker et fald i både sagstal og ansøgninger om uddannelseshjælp i månederne august og september på grund af start i uddannelse. Ofte oplever socialcentret en stigning i ansøgninger og dermed også i sagstal i november og december måned, hvilke som regel skyldes, at den unge har afbrudt uddannelsen. Årsagen kan bla. være forkert valg af uddannelse. Det må således formodes, at der vil være unge, der genansøger, og tallene for de åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate derfor vil kunne stige i de sidste måneder af året. Antallet af aktivitetsparate er steget med 160 unge hen over Andelen af aktivitetsparate skønnes at være øget i mindre grad, grundet de ovenfor beskrevne justeringer i visitationspraksissen for sygemeldte unge, unge i misbrugsbehandling samt unge på barsel. Unge, som er i et forrevalideringsforløb, har typisk komplekse problemstillinger. I vurderingen af antallet af andelen af aktivitetsparate, bør man derfor tage antallet af unge i et forrevalideringsforløb med i betragtningen, idet Jobcenter Aalborg har praksis for, at have en relativ høj procentandel i (for)revalideringssager, hvorfor antallet af aktivitetsparate er tilsvarende lavere. I juli 2014 er der 87 unge under 30 år i gang med et revalideringsforløb. Endvidere er 154 unge i et forrevalideringsforløb. Disse unge indgår ikke i de 1934, der er omfattet af de tre målgrupper. Indregnes forrevalidenderne i antallet af aktivitetsparate har Aalborg Kommune samlet en andel på knap 52%. Klagesager i forbindelse med visitering og udmåling af ydelsen her i kommunen Vurderingen af kategoriseringen foretages i jobcentret, og er bl.a. afgørende for, hvilken sats på uddannelseshjælpen den unge bevilges i socialcentret. Der kan kun klages over satserne, idet vurderingen af kategoriseringen betragtes som et sagsbehandlingsskridt. Klager den unge vil det således være Socialcentret der behandler klagen, idet udmålingen af ydelsen sker der. Møde den Side 14

17 I forbindelse med overgangen til de ny ydelser pr. 1/1 2014, har Socialcentret modtaget10-12 klager på udmålingen af ydelser og visitationskategori. Efter den er der ikke modtaget mere end 2 klager på området. Socialcentret har sendt sagerne til Ankestyrelsen, og de første afgørelser derfra afventes fortsat. Beslutning: Til orientering. Udvalget ønsker at få en status igen i september 2015 samt, at statistikken fremadrettet også indarbejdes i ungestrategistatistikken. Møde den Side 15

18 Punkt 7. Orientering fra rådmand og direktør. 1. Jobcenterchefen orienterer om, at Jobcenter Aalborg er i kontakt med alle virksomheder i Aalborg Kommune ved større afskedigelser. It-virksomheden KMD fyrer 120 ansatte! 90 mister jobbet i Aalborg: Arbejdet skal laves i Kina! Alfa Laval i Aalborg varsler afskedigelse af 90 ansatte - produktionen flytter ud af landet! Overskrifter som disse kan ikke undlade at fange vores opmærksomhed, når de toner frem i avisen eller på Internettet. For det lover ikke godt for kommunen eller for den enkelte. Derfor ligger der en særlig opgave i at sikre, at virksomheden og de afskedigede hjælpes og vejledes så godt som muligt. I Aalborg ligger dette ansvar hos Jobcenter Aalborg. Så snart Jobcenter Aalborgs virksomhedsservice bliver bekendt med den konkrete varsling via Beskæftigelsesregion Nordjylland, der formidler oplysninger om varslingen, virksomheden og de berørte medarbejdere, kontaktes virksomheden straks med henblik på dialog. Tilbuddet til alle virksomheder, der varsler afskedigelse er vejledning til de afskedigede. Ofte vil der blive afholdt et fælles informationsmøde på virksomheden for alle og derefter individuelle samtaler med de opsagte medarbejdere. På infomøderne og under de individuelle samtaler orienterer jobcentret om beskæftigelsesmuligheder og jobcentres indsats i forbindelse med ledighed. Virksomheden afgør selv, hvorvidt jobcentres tilbud og ydelser bringes i anvendelse. Sædvanligvis vil virksomhederne dog gerne tage imod hjælp. I 2014 har der været 7 varslingssager i Aalborg kommune. 4 virksomheder har ønsket en varslingsindsats fra jobcenter Aalborg, mens de 3 øvrige ikke har ønsket en indsats. Ingen af de 7 varslingssager har været store nok til, at der kunne søges fra to særlige varslingspuljer. Regler om varsling Når en virksomhed afskediger medarbejdere i et større omfang, skal det varsles til Det Regionale Beskæftigelsesråd. Varslingen skal sikre, at der hurtigt sættes en indsats i gang for de berørte medarbejdere, så de kan finde et nyt job. Afskedigelser af større omfang er, når antallet af afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage udgør: Møde den Side 16

19 Mindst 10 i virksomheder, som beskæftiger mellem 20 og færre end 100 lønmodtagere Mindst 10 % i virksomheder, som beskæftiger mellem 100 og under 300 lønmodtagere Mindst 30 i virksomheder, som beskæftiger mindst 300 lønmodtagere Særlige store afskedigelser Varslingspulje til særligt store afskedigelser Hvis der er tale om endnu større afskedigelser - mindst 50 % af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte - kan Det Regionale Beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig bevilling på 12 mio.kr. hvert år fra 2014 til 2018 iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Varslingsmidler kan anvendes til flg. aktiviteter: Jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden Opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. Mht. opkvalificering er det en betingelse, at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Beskæftigelsesregion Nordjylland disponerer i 2014 over kr. Bliver den bevilling brugt, er der mulighed for at søge yderligere midler til Nordjylland. Supplerende varslingspulje til særligt store afskedigelser Der er desuden afsat 10 mio. kr. hvert år fra 2014 til 2018 til en supplerende varslingsindsats. Med den ekstra varslingsindsats kan der i forbindelse med større varslinger også ydes en indsats for de varslede personer efter opsigelsesperiodens udløb og når de er blevet ledige. Der er givet en bevilling på kr til Beskæftigelsesregion Nordjylland. Bevillingen skal ses som en først-til-mølle-bevilling. Bliver den brugt, er der dog mulighed for at søge yderligere midler til Nordjylland. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 17

20 Punkt 8. Introduktion til integrationsområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s og Familie- og Socialudvalgets orientering. At udvalgene får en introduktion til integrationsområdet. Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune har en særlig indsats målrettet flygtninge, familiesammenførte, indvandrere og grønlændere, der har integrationsspecifikke vanskeligheder, som kræver en specialiseret indsats. Denne indsats gives fra Jobcenter Integration og Socialcenter Integration (inklusiv Grønlænderenheden) i tværfagligt samarbejde med andre relevante aktører. Siden sommeren 2013 har der været krav om, at kommunerne skal tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte en helhedsorienteret tværfaglig plan, en integrationsplan og en tidlig helbredsscreening, med det formål at søge at sætte ind med en tidlig indsats for at fremme, at gruppen bliver tidligere integreret og inkluderet i det danske samfund. En tankegang, der er helt i tråd med intensionerne i Kontanthjælpsreformen om en tværfaglig helhedsorienteret indsats til de ledige, der vurderes at være aktivitetsparate. Fra sommeren 2014 skal Aalborg kommune igen, efter flere års pause, modtage nye flygtninge og de nye flygtninge og familiesammenførte vil blive tilbudt en sådan helhedsorienteret indsats. Lederen af Jobcenter Integration og Grønlænderenheden Charlotte Sander Humphries, lederen af- Socialcenter Integration og Grønlænderenheden Jeppe Sørensen og Forstanderen fra Resultatcenter Aalborg Henrik Olsen vil deltage i mødet. De vil orientere om modtagelse af flygtninge i Aalborg, Resultatcenter Aalborg og Grønlænderindsatsen. Der vil være fokus på følgende forhold Organisering af området Relevant lovgivning Relevante politikker/strategier Integration og beskæftigelse Integration og social indsats Sprogundervisning Aktuelle fokuspunkter. Møde den Side 18

21 Dias med intro af Socialcenter Integration Dias til Introduktion til integrationsområdet Intro Sprogcenteret Beslutning: Til orientering. Udvalget takker for en god og informativ introduktion til sprog- og integrationsområdet samt grønlænderindsatsen. De viste plancher vedhæftes referatet. Møde den Side 19

22 Punkt 9. Handleplan for boligplacering af flygtninge Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget samt godkender At nyankomne flygtninge så vidt muligt boligplaceres permanent fra starten såfremt det er muligt at finde en bolig med en passende husleje set i forhold til den enkelte persons/families ydelse. At der annonceres offentligt med henblik på at indgå aftaler om kommunal anvisningsret i private udlejningsejendomme. At det undersøges, om det er muligt at etablere deleboliger i samarbejde med en eller flere boligorganisationer. At der etableres gennemgangsboliger, hvor flygtninge kan boligplaceres midlertidigt indtil passende bolig findes. At der indledes et samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen mhp. drøftelse af at finde egnede placeringer til modulboliger, der kan anvendes til midlertidig boligplacering. At der indledes samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen mhp. drøftelse af muligheder for nyopførsel af boliger til flygtninge. At det øgede pres på den sociale boliganvisning, der i dag består af en medarbejder vurderes i styregruppen bag flygtningeindsatsen mhp. kompensation for denne nye opgave. At Styregruppen i samarbejde med Planlægnings- og Økonomiafdelingen vurderer på de samlede udgifter forbundet med boligplacering af nye flygtninge i 2014/2015. Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune skal modtage 49 flygtninge i 2014, samt forventet 208 flygtninge i Jf. Integrationsloven 12 er kommunen forpligtiget til at anvise en permanent bolig til nyankomne flygtninge. Der gives i Aalborg Kommune etableringshjælp i form af moduler, dvs. standardpakker med f.eks. køkkenredskaber, seng og sengetøj, møbler, persienner mv. Da det primært er enlige flygtninge, som ankommer, skal der findes et stort antal boliger. En stor del af de, der ankommer alene, har ægtefælle og eventuelt børn, der fortsat befinder sig i udlandet, og der forventes derfor efterfølgende familiesammenføring og dermed ændrede behov for bolig. Kommunen er dog kun forpligtiget til at anvise bolig ved ankomst til kommunen og ikke ved eventuelt efterfølgende familiesammenføring. Det er ifm. forventede familiesammenføringer blevet overvejet, om den nyankomne flygtning fra starten skal boligplaceres i en større og dermed dyrere lejlighed, for dermed at have plads til familien, når familiesammenføringen godkendes. Denne løsning kræver dog, at kommunen dækker en andel af huslejen frem til ægtefællens/familiens ankomst. Der er midlertidig ikke lovgrundlag til at yde dette tilskud til husleje. Møde den Side 20

23 Samtidig skal det tages med i betragtning, at Regeringen varsler en lovændring, som betyder, at der først kan opnås familiesammenføring efter et år, hvilket taler imod at boligplacere i en større lejlighed fra starten. Aalborg Kommune har et godt samarbejde med de almene boligselskaber, men der er ikke tilstrækkeligt med ledige boliger til at få dækket behovet for lejemål med en passende husleje set i forhold til de nyankomne flygtninges ydelse. Det er særligt vanskeligt at finde en bolig med en tilstrækkelig lav husleje for unge under 25 år, som efter kontanthjælpsreformen får en lavere ydelse. Se eksempler på budget i vedlagte bilag. Omsætningen af denne nye og store opgave vedrørende boligplacering af nye flygtninge i Aalborg Kommune belaster Boliganvisningen, som i dag består af én medarbejder. Der bør snarest tages stilling til ressourcerne til denne opgave, hvilket styregruppen vil behandle. Der har de seneste år været en stigning i antallet af asylansøgere til Danmark, og deraf følgende har et større antal fået opholdstilladelse og skal boligplaceres i kommunerne. Der kan på denne baggrund være en formodning om, at Udlændingestyrelsens landstal kan blive hævet i 2015, men dette er ikke officielt udmeldt. Forvaltningen holder sig løbende orienteret, og er i dialog med Udlændingestyrelsen om denne udvikling. Såfremt landstallet hæves, vil en opjustering af Aalborg Kommunes kvote alt andet lige betyde et yderligere behov for boliger til flygtninge. I det følgende beskrives forskellige muligheder for boligplacering af nyankomne flygtninge, herunder fordele og ulemper. 1. Anvendelse af almene boliger, herunder ungdomsboliger gennem AKU-Aalborg Lov om almene boliger 59, stk. 1 og 2, i daglig tale 25%-reglen, giver kommunen adgang til hver 4. ledig bolig i den almene boligsektor. I flere år har Aalborg Kommune ikke udnyttet 25%-reglen fuldt ud. Det skyldes, at der har været ledige almene boliger som kunne dække boligbehovet. I de sidste 3 år har udnyttelsen af ordningen været stigende. I takt med at boligorganisationerne har modtaget støtte fra Landsbyggefonden til renoveringer, er billige boliger forsvundet i stort antal. Den udvikling fortsætter i de kommende år. Samtidig har kontanthjælpsreformen, med indtægtsnedgang for en del borgere, betydet, at behovet for billige boliger er steget markant. Anvendes denne metode bygges der videre på det eksisterende gode samarbejde med boligforeninger og i den almene sektor stiles der efter et passende niveau for husleje. Men samtidig er det almen kendt, at med de omfattende renoveringsprogrammer med tiden ikke er tilstrækkeligt med ledige boliger til at dække behovet for boliger med lav husleje ej heller til denne målgruppe. Møde den Side 21

24 2. Samarbejde med Ældre-handicapforvaltningen om anvendelse af ældreboliger Der findes ledige ældreboliger, som på nuværende tidspunkt ikke er i brug til målgruppen, dvs. ældre og handicappede med behov for bistandspleje. Der er en aftale med AKU-Aalborg om rådighed over et antal ældreboliger til unge studerende. De unge betaler ½ husleje og den anden ½-del finansieres af Ældre-handicapforvaltningen. Der kunne udarbejdes en aftale efter samme principper til nye flygtninge. Det undersøges om der er refusion på den udgift, som Aalborg Kommune skal afholde. Fordelen vil være, at ledig kapacitet blandt ældreboliger kunne anvendes til flygtninge. Det må dog konstateres, at huslejen er forholdsvis høj, hvilket ikke gør boligerne egnede til enlige - medmindre der kan laves en aftale om at halvdelen af huslejen finansieres af kommunen og/eller at også disse laves til deleboliger, Ligeledes er det vigtigt, at en sådan aftale kombineres med en boligsocial indsats, så ældre medborgere ikke bliver utrygge. 3. Anvendelse af boliger i den private sektor Der kan laves aftaler med private udlejere om anvisningsret til private boliger, jfr. 70 i Lov om boligstøtte. Se notat vedr. Privat anvisningsret. Der modtages jævnligt uopfordret tilbud om boliger fra private udlejere. Disse boligtilbud overvejes nøje i forhold til det aktuelle behov. En sådan model vil udvide antallet af lejemål til rådighed, dog skal der udbetales en godtgørelse til private udlejere, hvortil der kan opnås statsrefusion. Det kræver dog en del ressourcer i boliganvisningen at etablere aftalerne med de enkelte private udlejere, samt at administrere ordningen. 4. Etablering af deleboliger Der er ift. unge kontanthjælpsmodtagere lavet forsøg med deleboliger, hvor et boligselskab i en større lejlighed har udlejet værelserne enkeltvis med særskilt lejekontrakt til hvert værelse. En lignende løsning til flygtninge vil betyde flere og billigere lejemål. Dette kræver, at boligorganisationerne vil etablere deleboliger, hvilket har nogle økonomiske og administrative omkostninger. Samtidig er der nogle lovgivningsmæssige begrænsninger, som skal undersøges nærmere. Også dette vil give flere og billigere lejemål, men modellen vil afhænge af boligorganisationernes vilje til at afholde økonomiske og administrative omkostninger til etablering af deleboliger. Dernæst kræver det et godt match af beboerne, for at det kan fungere med flere personer, der bor så tæt sammen. Der er visse lovgivningsmæssige begrænsninger, der vanskeliggør en løsning af denne art, hvilket skal undersøges nærmere. Møde den Side 22

25 5. Etablering af gennemgangsboliger Der er behov for at have ledig kapacitet af boliger såfremt der modtages mange flygtninge på én gang og de derfor vanskeligt kan boligplaceres på den meget korte tidsfrist dvs. 4-6 uger fra 1. information og til at boligplaceringen rent faktisk sker boligen er indflytningsklar og møbleret. Gennemgangsboligerne kan være samlet i en ejendom eller spredt rundt omkring i byen. Der er fordele og ulemper ved at boligerne er samlede. Bostøtteressourcerne udnyttes optimalt og være med til at give større tryghed for beboerne. Ulemperne er, at personerne hurtigt skal flytte igen, hvilket er til personlig gene og kan give økonomiske omkostninger for borgeren. Endelig kan det betyde stor slidtage på boligerne og et ønske om integration til nærområdet forsinkes. 6. Alternative boformer Fortsat arbejde med nye boformer, f.eks. modulboliger, bæredygtige billigboliger eller andet. Ved en sådan model sikres egnede boliger til en passende husleje med det sammen og modulboliger til kunne etableres hurtigere end nybyggeri og i det nødvendige antal. Modulboliger må betragtes som midlertidig boligplacering, og der må derfor efterfølgende findes en permanent bolig. 7. Opførelse af nye boliger til flygtninge By- og Landskabsforvaltningen undersøger finansiering m.v. Igen vil denne model betyde egnede boliger til en passende husleje med det samme og samtidig er der et særligt tilskud til nyopførsel af lejemål til flygtninge. Denne model kræver langsigtet planlægning, som ikke løser det nuværende behov for boliger. Bilag - Budgeteksempler nye flygtninge Bilag - Overblik over flygtninge 2014 Notat om Kommunal anvisningsret i private udlejningsejendomme til nye flygtninge. Beslutning: Godkendt. Med tilføjelse til indstillingens "3. At" med "Det er lovgivningsmæssigt afklaret." Jens Thoft-Nielsen bemærker, at han herefter forventer, at deleboliger bliver en væsentlig del af boligindsatsen. Møde den Side 23

26 Punkt 10. Folkeoplysningsloven og mangfoldighed blandt de idebetonede foreninger Familie og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget og orienteres om Folkeoplysningsloven samt om mangfoldighed blandt de idébetonede foreninger. Sagsbeskrivelse Familie- og Socialudvalget og har på et tidligere fællesmøde ønsket at få denne orientering. Områdechef for Fritid, Erik Kristensen og projektkonsulent Morten Ubbesen, Sundheds- og Kulturforvaltningen deltager og orienterer herom på mødet. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 24

27 Punkt 11. Præsentation af Aalborg Kommunes hjemmeside Familie og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget og præsenteres for Aalborg Kommunes hjemmeside. Sagsbeskrivelse Familie- og Socialudvalget og har på et tidligere fællesmøde ønsket at få denne præsentation efter Aalborg Kommune har fået ny hjemmeside. Kommunikationskonsulent Marie Rubak, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen præsenterer hjemmesiden og guider igennem eksempler. Beslutning: Udsat. Møde den Side 25

28 Punkt 12. Eventuelt. 1. Opsamling på mødet med Foreningen Syg i Aalborg, der følges op på kommende udvalgsmøde. Jobcentret fremsender redegørelser til foreningen på nogle af de spørgsmål, der kom op på mødet. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 26

29 Punkt 13. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 27