Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart."

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 2. VERDENSKRIG De sorte SS-uniformer i de snorlige rækker vakte beundring under nazisternes årlige partimøder i Nürnberg. ULLSTEIN BILD TYSKLAND/ Adolf Hitler har taget magten i Tyskland. Han afskaffer demokratiet og forbereder store erobringsfelttog, der skal BERLIN udvide det tyske rige. Men TYSKLAND han tør ikke stole på den tyske hær (værnemagten). For at gennemføre sine planer har han brug for soldater, der er blindt loyale og vil følge ham i døden. 26 Historie

3 Hjernevasket til massemord For soldaterne i SS var Adolf Hitlers ord lov. De havde gennemgået en ubarmhjertig træning og nazistisk indoktrinering. De stillede ingen spørgsmål, da Hitler satte jødeudryddelsen i gang. Selv da krigen for længst var tabt, kæmpede de fanatisk videre. SS kunne fejre store sejre på slagmarken, men tabene var enorme.

4 2. VERDENSKRIG I slutningen af april 1945 var store dele af Berlin erobret af den røde hær. Hitler håbede på et tysk modangreb. AF BENJAMIN HOLST SCANPIX/CORBIS Berlins fald er nært forestående. 35 km nord for det tyske riges hovedstad tordner tunge, russiske T-34-tanks løs mod forstaden Oranienburg. den røde hær stormer frem, sovjetstyrkernes mod er galvaniseret med bevidstheden om, at sejren efter års kamp er blot nogle få dage væk. I måneder forinden har den tyske værnemagt sammen med soldater fra Waffen-SS forsøgt at stoppe general Sjukovs horder på østfronten. Nu bliver hovedstaden forsvaret af en broget flok fanatikere fra SS' internationale enheder SS-regiment Nordland og en bataljon af det franske SS-Charlemagne samt medlemmer af folkestormen ; i krigens sidste måneder har propagandaminister Joseph Goebbels mobiliseret en reservehær af drenge og gamle mænd, som bliver udrustet med geværer. I et sidste forsøg på at vende krigslykken bliver de kommanderet til fronten. Af de regulære tyske styrker, som på dette tidspunkt tæller seks millioner mand, er kun tilbage til at forsvare Berlin. Rundt om i byen ligger ligene af soldater, som er blevet skudt som desertører, fordi de forsøgte at gøre det eneste fornuftige stikke af. Sloganet Ein Reich, Ein Volk, Ein Führer et rige, et folk, en fører har mistet sin mening. På denne dag, den 22. april 1945, er riget næsten udslettet, folket på flugt, og føreren har forskanset sig i sin bunker under Berlin. Bortset fra elskerinden Eva Braun og en håndfuld betroede mænd er han alene nu. Han nægter at flygte til de bayriske Alper. I stedet profeterer han, at den røde hær vil møde sit mest blodige nederlag her i Berlin. Han sætter sin lid til Steiner-angrebet og taler vidtløftigt om Steiners hær-divisioner selv om han burde vide, at Berlin ikke kan forsvares. Hitler har givet ordre til, at den højt respekterede general Felix Steiner skal mobilisere sin SS-division og afskære fjenden vejen til Berlin. Men Steiner ringer aldrig tilbage, og hen under aften bryder Hitler ud i et af sine notoriske raserianfald. Han har indset, at modangrebet aldrig vil finde sted. Også Steiner har forrådt ham. I virkeligeheden har Steiner truffet en beslutning om at trække sig tilbage. Krigen giver ingen mening mere; for hver en udhungret og nedslidt tysk soldat står mindst 10 sejrssikre russere. Alle forsøg på at undsætte Berlin vil være det rene selvmord. Steiners beslutning om ikke at parere Hitlers ordre er symbolsk i mere end én forstand. Ikke alene er han en af Hitlers mest respekterede generaler. Han har også formet Waffen-SS Hitlers personlige hær af loyale elitesoldater. Hitler ønsker sig loyale livvagter Lige fra den spæde begyndelse rådede det nazistiske parti NSDAP over et korps af bøller til gadekampene i de tumultag- Officer Felix Steiner fik til opgave at gøre SS til en slagkraftig hær. SCANPIX/CORBIS 28 Historie

5 tige år efter 1. verdenskrig. Den såkaldte Sturmabteilung (SA) også kendt som stormtropperne eller brunskjorterne rekrutteredes blandt partimedlemmer, der var villige til at slås mod landets kommunister. Mens Hitler sad i fængsel, dømt for det mislykkede ølstue-kup i 1923, gik det pludselig stærkt for SA. På kort tid voksede korpset fra 2000 mand til Hitler var imponeret men samtidig også bange for, at SA kunne blive en trussel mod hans egen magt. Han bad derfor sin chauffør, Julius Schreck, om at samle en personlig livgarde. Instruksen lød: I hver af de tyske provinser skal udvælges hold bestående af ikke mere end ti mand og en officer. Mændene skal udvælges særligt, og kun dem med god fysik og ren straffeattest bør komme i betragtning. Men allervigtigst var det, at SS-folkene erklærede deres fuldstændige loyalitet til Adolf Hitler personligt. Troskabseden, som blev indført nogle år senere, kom til at lyde: Jeg sværger til dig, Adolf Hitler fører og kansler af det tyske rige loyalitet og mod. Jeg sværger til dig og de ledere, du udpeger, troskab til døden. Om Gud vil. I 1925 stod Hitlers Schutz Staffel (SS) klar. Navnet var hentet fra luftvåbnet og betød beskyttelseseskadrille. Under møder og valgkampe skulle en garde af trofaste parti soldater beskytte Hitler med deres liv. Blandt de første medlemmer var Rudolf Hess, Hermann Göring og snart efter også Heinrich Himmler. Truslen fra stormtropperne I 1929 blev Heinrich Himmler udnævnt til Reichsführer-SS og var dermed leder af de 280 SS-medlemmer. Himmler ville skabe en nationalsocialistisk soldaterorden af nordiske mænd, der betingelsesløst følger enhver ordre fra føreren. Formelt var SS dog underordnet stormtropperne i SA, der aktivt modarbejdede SS' vækst og indflydelse. Da Hitler tog magten i Tyskland i 1933, havde SA mere end medlemmer. Og ikke nok med, at SA ved sin blotte størrelse var blevet en selvstændig magtfaktor i nazipartiet; SAlederen Ernst Röhm havde fået politiske ambitioner og truede med at bruge sin magt. I 1934 proklamerede han fx, at SA skulle smeltes sammen med den tyske værnemagt med ham som leder. SA skulle stoppes, besluttede Hitler. I løbet af weekenden juni 1934 lod han en række højtstående SA-medlemmer arrestere. De blev ført væk under opsyn af to betydningsfulde SS-skikkelser Sepp Dietrich, den senere leder af SS-divisionen Leibstandarte Adolf Hitler, og Theodor Eicke, der blev leder af SS-division Totenkopf. Theodor Eickes brutalitet viste sig tydeligt, da SA-lederen Ernst Röhm i sin celle tøvede med at bruge den pistol, han havde fået til at begå selvmord med. Efter 10 minutters venten flåede Eicke døren op og skød Röhm i hovedet. Den resolutte henrettelse blev kort efter belønnet med Eickes forfremmelse til SS- Gruppenführer og udnævnelse til inspektør for koncentrationslejrene, der var ved at blive bygget op. I rigsdagen forklarede Hitler, at 77 mennesker var omkommet under de lange knives nat i realiteten var tallet formentlig tættere på Men Hitler behøvede ikke at frygte retslige konsekvenser efter udrensningerne, for nazisterne havde kontrollen over politi og retsvæsen. Med SA ude af spillet var vejen banet for et større SS. Og dog. Den tyske hær, værnemagten, havde fortsat krav på hovedparten af rekrutterne, og det hindrede SS' mulighed for vækst. SS bliver til en væbnet styrke I løbet af 1930'erne udviklede SS sig fra at være en lille gruppe håndplukkede livvagter til en kompleks organisation med mange forgreninger, et stort bureaukrati og en forretningsdel, som profiterede af slavearbejderne i kz-lejrene. I toppen af organisationen sad Heinrich Himmler der udbredte SS' magt, hvor han kunne. Himmler skabte et helt univers omkring sin organisation, der blev integreret i partihistorien og forsynet med en kuriøs ideologi, bygget på middelalder-mysticisme og vikingemytologi samt på Himmlers egne raceteorier. Den mægtige Reichsführer-SS var dog langtfra selv den tapre, germanske kriger, som i hans fantasi forsvarede den tyske herrerace mod jøder, bolsjevikker, homoseksuelle og andre undermennesker; Himmler var fysisk svag og havde ikke deltaget i 1. verdenskrig. I 1936 blev Himmlers magt udvidet til også at omfatte det tyske politi, der sammen med SS skulle sikre landet mod interne fjender, mens værnemagten stod for for- SS-æresringen med runer og dødningehoved skulle give særlige evner. Himmler skabte en religion til SS Borgen Wewelsburg blev indrettet som helligdom for Himmlers nazistiske soldater-orden, SS. Heinrich Himmler var dyb fascineret af hedensk og nordisk mytologi. Nogle forskere mener endda, at han så sig selv som en spirituel reinkarnation af Henrik 1., som i 900-tallet forsvarede de tyske områder mod slaverne. Invasionen af Sovjet så Himmler som en fortsættelse af Henrik 1.s politik. Allerede i 1934 lejede Himmler borgen Wewelsburg ved Paderborn. Her skulle hans nationalsocialistiske soldaterorden have sit religiøse centrum, bestemte han og lod borgen ombygge. I krypten opstod et kultrum, og gulvet i gruppeledersalen blev forsynet med en sort sol (et ornament lavet af tre sammenvævede hagekors). Uniformer og våben lod Himmler udstyre med runer og symboler fra middelalderen bl.a. SS-æresringen, som Himmler mente ville give bæreren synske evner. Æresringene fra faldne bærere skulle opbevares i en kiste på borgen. Himmler oprettede en skole for knivsmede, der kunne fremstille den særlige SS-dolk med inskriptionen Min ære er troskab.

6 2. VERDENSKRIG SCANPIX/CORBIS Himmler skabte et magtcentrum Heinrich Himmler blev født i 1900 og trådte som 23-årig ind i nazipartiet, NSDAP. Han gjorde hurtigt karriere i partiets bayriske afdeling og blev i 1929 udnævnt til Reichsführer-SS (leder af SS), der på dette tidspunkt endnu var en underafdeling af SA ( stormtropperne ). Efter Hitlers magtovertagelse fik Himmler kontrol over det tyske politi og efterretningstjenesten SD. Frem til 1945 opbyggede han et omfattende kontrol- og magtapparat, der nåede ud i det tyske samfunds fjerneste afkroge. SS: Organisationen blev selvstændig i 1934 og voksede has tigt under Himmlers ledelse. Den militære del (Waffen-SS) rådede til sidst over 38 divisioner. Andre SS-afdelinger drev fx kz-lejre og begik folkemord. Ordenspolitiet blev styret af Himmler. RSHA: Forkortelsen står for Reichssicherheitshauptamt (hovedkontoret for rigets sikkerhed). Via RSHA havde Himmler kontrol med sikkerhedspolitiet (Sipo), efterretningstjenesten SD, kriminalpolitiet og det hemmelige politi, Gestapo. Før Heinrich Himmler blev en af Nazitysklands mægtigste mænd, var han fjerkræavler i Bayern. svaret af grænserne. Endnu spillede den væbnede del af SS kaldet Waffen-SS en ubetydelig rolle. Før 2. verdenskrig var Hitlers holdning til en SS-hær heller ikke tydelig. Han tillagde dog militærtjeneste stor værdi især hvis SS i fremtiden skulle nyde respekt blandt borgere, der var hærdede og forråede af krig: I vores fremtidige rige vil SS og politiet kun have den nødvendige autoritet i forholdet til borgerne, hvis denne er af en soldatermæssig karakter. Med deres erfaringer fra store, militære bedrifter og i deres igangværende uddannelse hos NSDAP vil det tyske folk have erhvervet sig krigerens mentalitet i en sådan grad, at Weimar-tidens fede og joviale politibetjent ikke længere vil kunne udøve autoritet, spåede Hitler. Det er derfor nødvendigt, at vores SS og politi viser deres evner ved fronten ligesom hæren, og at de oplever blodige ofre i samme grad som enhver anden del af forsvaret, slog han fast. Mottoet er: Sved sparer blod Selv om Waffen-SS kom til at udkæmpe 2. verdenskrig side om side med værnemagten, var de to organisationer fundamentalt forskellige: SS havde kun en brøkdel af hærens størrelse, og hvor SS var en ganske ung og stærkt nazistisk organisation, havde værnemagten dybe, historiske traditioner. Og endelig kom deres officersaspiranter fra vidt forskellige samfundslag. Hæren tiltrak fortrinsvis veluddannede mænd fra byerne, mens SS hentede sine officersemner på landet; den ringere uddannelse gjorde dem mere modtagelige for indoktrinering, og oveni var de vant til barske forhold, hvilket var en fordel ved fronten. I juli 1935 etableredes SS-Hauptamt (hovedkontoret), som havde til opgave at organisere alle dele af SS. I den forbindelse oprettede man også et nyt inspektorat til at overvåge den militære træning i organisationen. Hensigten var at uddanne soldaterne i Waffen-SS til den højest mulige standard. Manden, som fik til opgave at udforme træningsprogrammet til nazisternes nye elite-hær, havde mottoet Sved sparer blod. Hans navn var Felix Steiner. Underviseren, der 10 år senere skulle afvise Hitlers ordre om at undsætte Berlin, nærede en stærk tro på, at han kunne skabe kampberedte og mobile elitesoldater. Han ville skabe et træningsprogram, der lagde vægt på individuelt ansvar og samarbejde snarere end hærens regel- rytteri. Steiner var inspireret af oplevelser under 1.verdenskrig, hvor han så de såkaldte kamp-grupper udvalgte soldater, der blev sat sammen i små hold og trænet til nærkamp. Kampgrupperne udførte overraskelsesangreb og skabte panik i fjendens skyttegrave. For at frembringe en elitehær lagde Steiner vægt på at give sine mænd en god fysik, en fast karakter og våbentræning. Programmet begyndte kl og fortsatte til sent om aftenen, kun afbrudt af måltiderne. Den hårde fysiske træning gjorde Steiners officersaspiranter i stand til at tilbagelægge tre km på under tyve minutter iført fuldt udstyr. Derudover skulle de tre gange om ugen til forelæsning i ideologi, herunder Hitlers bog Mein Kampf. Hver tredje elev dumpede i dette fag. Hovedelementerne i Felix Steiners træningsprogram spredte sig snart til det øvrige Waffen-SS, hvor officerer og menige skulle behandle hinanden som ligeværdige kammerater stik modsat værnemagten, som var præget af et traditionsbundet hierarki. En skibsdreng melder sig til SS Træningen var hård og gik til grænsen af, hvad rekrutterne magtede som SSsoldaten Wilhelm Roes beretter i sine krigserindringer. Som ung skibsdreng Roes fik lyst til at træde ind i korpset, da han så en SShverveplakat: Den viste en soldat en stærk ung mand med geværet presset mod det fremskudte bryst og på hovedet en stålhjelm med SS-runer. Hans flotte holdning og stolte fremtoning imponerede mig. Jeg trådte nærmere og læste: Også du kan komme i SS! Så snart Wilhelm fyldte 17 år, der var mindstealderen for at indtræde i SS, meldte han sig frivilligt. Og til faderens store stolthed blev drengen optaget i den sagnomspundne division Leib standarte Adolf Hitler. Fra første dag blev de unge mænd kommanderet ud på lange løbeture og udmattende ophold i mudderhuller med geværet hævet over hovedet. Hvert eneste mudderstænk på våbnet blev straffet med armbøjninger. Tanken om, at jeg havde gjort mit livs største fejltagelse, ville i de kommende uger ikke forlade mig. Jeg tænkte hele tiden tilbage på min tid som skibsdreng. Jeg havde troet, at livet som soldat ville være bedre men jeg kunne godt tro om igen, fortæller Wilhelm 30 Historie

7 POLFOTO/TOPFOTO Sved sparer blod, mente SS-officeren Felix Steiner, der lod sine rekrutter gennemgå en omfattende træning. ULLSTEIN BILD Den hårde fysiske træning og sparsomme kost i SS-kasernerne gjorde hurtigt drenge til mænd, som vandt et vist ry blandt de unge damer. Roes, som fik virkeligheden at føle fra forhærdede undervisere, hvoraf flere var krigsveteraner. Under den ideologiske undervisning om eftermiddagen kunne rekrutterne knap holde øjnene åbne men de turde ikke andet, for uopmærksomhed blev straffet hårdt med armbøjninger. Netop på grund af den hårde træning og de daglige overfusninger blev rekrutterne svejset sammen i kammeratskaber, der reddede dem gennem rekruttiden og holdt resten af krigen. Sved i træningen sparede blod i krigen. SS kommer i kamp Da Tyskland angreb Polen den 1. september 1939, fik Waffen-SS sin første mulighed for at bevise, at SS-soldaterne var ligeværdige deltagere i krigen. Felix Steiner var med som leder af regimentet SS-Standarte Deutschland og fik til opgave at bryde igennem det polske forsvar i Østpreussen. Invasionen af Polen blev et skoleeksempel på den tyske blitzkrigs taktik. Hurtigt og effektivt fik de tyske angribere nedkæmpet den polske modstand især SS kæmpede med stor dødsforagt og ofte med store tab til følge. På dette tidspunkt bestod Waffen- SS endnu kun af tre divisioner og var sammenlignet med værnemagtens 136 divisioner stadig en lille organisation. Under forberedelserne til Operation Barbarossa (invasionen af Sovjetunionen i 1941) voksede værnemagten betydeligt, mens Waffen-SS kun fik tildelt tre pct. af en rekrut-årgang. Men oven på de gode resultater under erobringen af Polen begyndte Hitler så småt at tillade en udvidelse af SS også selv om han frygtede værnemagtens mishag. I marts 1940 bestod Waffen-SS således af fire divisioner; Leibstandarte Adolf Hitler (arvtageren efter Hitlers oprindelige livgarde, anført af Sepp Dietrich), og dertil kom den nydannede Verfügungs division (en reserveenhed), Totenkopf-divisionen og SS-Polizei Division. Særligt de to sidstenævnte divisioner kom til at præge SS' ry for grusomhed. De første massakrer Værnemagten nærede en udpræget skepsis over for Waffen-SS. Og fordommene om, at SS var en flok udisciplinerede bøller, blev hurtigt bekræftet. SStropperne sloges ofte med en indædt Efter ugers træning og eksercits kom endelig den store dag, hvor rekrutterne fik et våben mellem hænderne. ULLSTEIN BILD

8 2. VERDENSKRIG fanatisme, og troen på egen overlegenhed gjorde dem fuldstændigt ligegyldige over for andre menneskers liv. Den ideologiske indoktrinering på kasernerne viste sig at fungere. Under invasionen af Polen og senere i Holland-Belgien skete en række overfald, som særligt gik ud over jøder. Selv om SS formelt var underordnet hæren, insisterede Himmler på, at kun SS selv kunne dømme sine soldater. Og dommene var forudsigelige de anklagede fik ingen eller meget milde straffe. En soldat fra Waffen-SS tvang i september 1939 en gruppe på 50 polske jøder ind i en synagoge, hvor han skød dem. Soldaten kom for en krigsret, men blev frikendt, fordi han som dommeren formulerede det havde handlet i irritation over de mange grusomheder, polakkerne havde begået mod etniske tyskere i landet. Som SS-mand var han også særligt følsom over for synet af jøder og jødernes generelt fjendtlige indstilling over for tyskerne; således handlede han altså helt uoverlagt og i en tilstand af ungdommelig entusiasme. Waffen-SS' ofte dødbringende entusiasme gik ikke kun ud over jøder. Den 26. maj 1940 havde en mindre gruppe soldater fra det britiske Royal Norfolkregiment forskanset sig ved floden Lys i Nordfrankrig. Briterne forhindrede SS- Division Totenkopf i at rykke over floden, og 17 Totenkopf-soldater omkom, mens 52 blev såret. At en gruppe på bare 100 britiske soldater kunne bremse en hel SS-division, var ubærligt for SS-obersturmführer Fritz Knöchlein. Da SS omsider havde nedkæmpet briterne, gav Knöchlein ordre til at henrette de tilfangetagne. Det siges, at flere officerer i Knöchleins division protesterede og en del bagefter søgte væk fra Totenkopf. Men Himmler holdt hånden over Knöchlein og tildelte ham endog et ridderkors (den højeste udmærkelse for tapperhed). Briterne glemte dog ikke krigsforbrydelsen og fik ham hængt efter kapitulationen i Overgreb som disse var dog kun en forsmag på de systematiserede forbrydelser, SS senere begik på østfronten. Soldater bliver hærdet i kz-lejrene Blandt SS-divisionerne var det særligt Totenkopf, som udmærkede sig ved bestialsk opførsel. I spidsen for Totenkopf stod manden, som i sin tid henrettede SA-lederen Ernst Röhm Theodor Eicke. I forbindelse med sin udnævnelse til inspektør for kz-lejrene begyndte han at opbygge et helt imperium af udryddelseslejre. Vagterne fik frit slag til at udvikle deres brutalitet, medfølelse for fangerne blev betragtet som svaghed. Samtidig krævede han af sine folk, at de forkastede enhver anden tro end den totale loyalitet over for SS-division Totenkopf. Theodor Eicke beskrev fjenden Sammenholdet blandt SSsoldater begyndte i kasernen og varede krigen ud. ULLSTEIN BILD & SCANPIX/CORBIS som et bolsjevikisk-jødisk undermenneske, som medmindre det bliver forhindret er stålsat besluttet på at udslette det tyske rige. Forhindringen af dette skal ske uden nåde eller medfølelse. Totenkopf-soldaterne blev flyttet frem og tilbage mellem fronten og koncentrationslejrene. I lejrene kunne soldaterne behandle de indsatte, som de ville og mange af dem tilranede sig også mindre formuer, berettede en SS-officer, der gjorde tjeneste i Belsec-lejren: Selv i døden kan man genkende familierne. De holder hinanden i hænderne, så knugende hårdt, at de kan være svære at skille ad, når der skal gøre plads i gaskammeret til næste hold. Så bliver kadaverne fugtige af sved og urin og med benene indsmurt i blod og ekskrementer smidt udenfor. Børnekroppe flyver gennem luften. Ukrainernes piske driver holdene af arbejdere. To dusin tandlæger åbner kæberne med kroge og leder efter guld. Lig med guld til venstre, lig uden guld til højre. Andre tandlæger brækker kroner og guldtænder ud med tænger og hammere. Hvis ikke Totenkopf-soldaterne blev afstumpede ved fronten, blev de det i lejrene. Karakteristisk var det, at hovedparten af tyskernes massakrer og overgreb mod civilbefolkningen blev begået af denne ene SS-division. Himmlers villige mordere Men Totenkopf-soldaterne var ikke de værste. I de erobrede landområder bag fronten opererede en anden SS-afdeling, Einsatz-grupperne. Disse dødspatruljer opererede i de besatte områder og var iklædt almindelige uniformer fra Waffen-SS, men her ophørte enhver lighed med frontsoldater. Grupperne havde status som sikkerhedspoliti og rekrutterede deres medlemmer hos bl.a. det hemmelige politi Gestapo; gruppernes opgave var at rense ud bag den fremrykkende tyske hær. Under invasionen af Sovjet knyttedes en indsatsgruppe til hver SS-division. Optændt af ekstremt had til jøder og andre laverestående racer fór grupperne frem i en blodrus, som kostede tusinder af uskyldige østeuropæere livet. Ofte var indsatsgrupperne hjemmefra udstyret med lister med navnene på jøder, intellektuelle og andre af rigets fjender. Drabene begyndte, så snart grupperne satte fod på erobret jord, og det hændte, at deres anførere konkurrere-

9 de om, hvor effektivt de kunne dræbte. SS-lederen i Riga, Friedrich Jeckeln, pralede med, at han havde opfundet sardindåse-metoden, hvor ofrene blev stillet op på række ved kanten af en lang grav, så de faldt på en lige linje, når de blev skudt. Herefter kunne man stille endnu en række ofre op på gravkanten. Metoden sparede ifølge Jeckeln både unødigt gravearbejde og plads. Indsatsgrupperne fik også tilført mandskab fra de øvrige SS-divisioner, hvis soldater her havde forbrudt sig mod reglerne. Ifølge Georg Kepler, kommandør i SS-divisionen Das Reich, kunne selv småforseelser betyde et ophold hos einsatzgrupperne: Måske var de faldet i søvn på en vagt eller var kommet for sent. Man truede dem med krigsret og tilbød dem som alternativ at vælge at afsone straffen i en Sonderkommando. Ordene særlig kommando dækkede over en af einsatzgrupperne. Når soldaterne opdagede, hvad de blev beordret til, og nægtede, risikerede de selv at blive henrettet ved en standret. Med den slags metoder bliver gode unge mænd ofte gjort til kriminelle, kritiserede kommandøren fra Waffen-SS Georg Kepler. SS egne statistikker viser, at de morderiske dødspatruljer på få år nåede at dræbe jøder i Sovjetunionen. SS bliver en international styrke Med de mange nye opgaver til SS fulgte behovet om flere folk. Imidlertid var indtaget af nye rekrutter stærkt begrænset, fordi værnemagten havde fortrinsret, og derfor var SS nødt til at hverve nye medlemmer på utraditionel vis. Efter besættelsen af Tjekkoslovakiet formedes ideen om at opbygge en international SS-styrke. I 1939 etablerede SS sit første selvstændige rekrutteringskontor i Berlin, og med den tyske ekspansion i Europa kunne SS begynde at rekruttere blandt de tyske mindretal i de besatte lande og blandt nazistiske sympatisører i udlandet. Heinrich Himmler ville skabe en international styrke af loyale, racerene soldater fra de nordiske og germanske dele af det voksende tyske rige: Vi må tiltrække alt verdens nordiske blod og berøve vore fjender dette, således at det aldrig vil ske igen, at nordisk og germansk blod kæmper imod os, mente Himmler. Som belønning skulle de udenlandske SS-soldater tilbydes tysk statsborgerskab, når sejren var i hus. SCANPIX SS-division Handschar bestod af bosniske muslimer. Den fik navn efter en rituel, arabisk krumsabel. ULLSTEIN BILD Hver anden SS-soldat var udlænding Kampene på den tyske østfront gjorde store indhug i SS. Himmler fandt nye soldater i de besatte lande og i venligtsindede nationer. Mere end 15 forskellige nationaliteter kæmpede i SS og mange gjorde det med en iver, som overgik de tyske soldaters. Himmler var særligt interesseret i at rekruttere fra de germanske og nordiske lande, som Danmark (9000), Norge (6000), Holland (60.000) og Belgien (43.000). Fra det neutrale Sverige kom ca. 180 frivillige SS'ere, og fra Finland I løbet af krigen voksede behovet for soldater enormt, og rekrutteringen blev mere pragmatisk. Ved krigens slutning var ca. hver anden soldat i Waffen-SS en udlænding. I alt fulgte 9000 danskere opråbet og meldte sig frivilligt til tjeneste i SS. Ikke alle udlændinge var dog lige anvendelige. De bosniske muslimer i SS-division Handschar gjorde oprør mod at kæmpe i Frankrig, men viste sig nyttige i kampen mod partisanerne på Balkan. Bosnierne insisterede på at dyrke deres tro selv om Himmler havde bandlyst al religion. Mange udenlandske SS-soldater delte ikke drømmen om et stortysk rige, de var i stedet drevet af had til kommunister og jøder. Når soldaterne efter krigen vendte hjem, blev de ikke sjældent modtaget som landsforræddere og straffet hårdt. Omkring 6000 nordmænd kæmpede i Division Wiking, der blev dannet i Historie

10 2. VERDENSKRIG ULLSTEIN BILD Den røde hær rykkede frem, men Hitler havde beordret kamp til sidste blodsdråbe. Allerede i 1940 i krigens første år var værnemagtens mandskab strakt voldsomt ud på en hel række fronter, og samtidig var store styrker bundet til sikringen af de besatte områder. Og ganske vist forventede Hitler, at angrebet på Sovjetunionen året efter ville forløbe hurtigt og problemløst han sammenlignede det med at sparke døren ind til et hus, der hurtigt ville falde sammen men det var tydeligt, at Tyskland havde behov for flere soldater. Derfor gav Hitler lov til, at Waffen-SS dannede en division af frivillige, kaldet Wiking. Steiner står i spidsen for Wiking Manden, som blev udpeget til at opbygge den nye SS-division Wiking, var et velkendt ansigt: Felix Steiner. Steiner havde ry for at være en af Waffen-SS' mest innovative kommandører, og Hitler selv satte stor pris på hans evner til at få udført opgaven. Propagandaminister Joseph Goebbels skrev i sin dagbog om Steiner, at han er energisk og målrettet og angriber sit arbejde med stor iver. Og efter invasionen af Polen og slaget om Frankrig modtog Steiner ridderkorset, den højeste udmærkelse for tapperhed. Som forventet gik Felix Steiner til opgaven med stor ildhu og skabte Wiking med udgangspunkt i det hollandsk-flamske regiment Westland, det dansk-norske Nordland og det overvejende tyske Germania, som blev overført fra SS-Verfügungsdivision. Den nydannede division viste hurtigt sit værd på slagmarken. Det er således meget sigende, at Wiking-soldaterne modtog flere jernkors end medlemmerne af Totenkopf, men de færreste af fremmedlegionærerne var dog motiveret af Himmlers løfte om tysk statsborgerskab. Deres drivkraft var først og fremmest eventyrlyst og et voldsomt had til kommunismen. I Wiking beviste Felix Steiner igen, at han ikke var som de fleste militære kommandanter. Hans idé om at behandle officerer og menige med respekt blev perfektioneret og fordelene var åbenlyse: Jo mere fornuftigt, betænksomt og sympatisk en enhed ledes, jo større er dens sammenhold og dens værdi i kamp. Særlig på grund af vores nordiske frivillige mener jeg, at et sådant lederskab er helt afgørende, fortalte han under krigen. Wiking viste sig hurtigt at være en succes, og SS begyndte så at hverve andre udlændinge til krigen. Tilløbet var stort, men en del af de nye, internationale regimenter faldt knap så heldigt ud. Eksempelvis syntes Himmler, det var en glimrende idé at rekruttere bosniske muslimer. De nærede et indædt had til de kristne serbere, der udgjorde en væsentlig del af Titos partisaner i Jugoslavien. Muslimerne kæmpede godt på deres egen hjemegn, men de var svære at styre og insisterede på at dyrke deres tro. Ved hjælp af rekruttering af soldater fra de besatte områder kunne Waffen-SS i perioden vokse til soldater. Endnu flere divisioner kom til, og hen mod krigens slutning talte Waffen-SS mand fordelt i 38 divisioner. Fra sommeren 1941 til foråret 1945 var Waffen-SS med sine mobile panserenheder i konstant bevægelse over hele fronten, hvor de blev brugt til brandslukning støtte til værnemagten, når fjenden var på nippet til at bryde gennem de tyske linjer. Det tyske angreb kører fast Første fase af Operation Barbarossa var en succes. Den røde hær blev komplet overrumplet, da tre tyske armégrupper krydsede den sovjetiske græn- SCANPIX/CORBIS Mange SS-soldater frygtede den røde hær og tilfangetagelsen mere end døden. Resultatet var uhørt blodige kampe på den tyske østfront. 34 Historie

11 se 22. juni I begyndelsen blev de fremrykkende soldater modtaget med åbne arme, fordi mindretalsgrupper i Sovjet anså dem som befriere. Ukrainere, hviderussere og medlemmer af de tyske mindretal lod sig hverve til SS. De store jødiske samfund i Ukraine og Hviderusland var endnu uvidende om kz-lejrene de håbede på bedre tider efter års sovjetisk forfølgelse. Men jøderne måtte hurtigt sande, at tyskerne ikke var kommet for at hjælpe dem. Da einsatzgrupperne rykkede ind i hælene på de ordinære styrker, blev jøderne samlet sammen og henrettet. Hitlers plan med Barbarossa var en hurtig fremrykning mod Moskva, og i de første måneder tydede alt på, at han skulle få ret, men året efter gik offensiven i stå. Alene slaget om Stalingrad kostede mere end tyske soldater livet, og den følgende sommer omkom godt i panserslaget ved Kursk. Over hele fronten flygtede SS fra den røde hær, offerviljen var forsvundet til fordel for overlevelsesinstinktet. I sin bunker tordnede Hitler mod sine nærmeste rådgivere, der enten var flygtet eller, som Himmler, havde forsøgt at forhandle fred med fjenden: Der er intet tilbage! Ingen loyalitet, ingen ære; der er ikke den bitterhed, og ikke det forræderi, som jeg ikke har mærket; og nu dette! Dette er enden. 3. maj 1945 overgav SS-general Felix Steiner sig til amerikanerne på vestfronten. Han blev stillet for krigstribunalet i Nürnberg, uden at blive dømt. Efter tre år som allieret krigsfange blev han sluppet fri i 1948 og levede frem til 1966 som forfatter. LÆS MERE: Gordon Williamson: The SS Hitler's Instrument of Terror, Barnes & Noble, 2006 Alan Clark: Barbarossa The Russian German Conflict , Cassell & Co., 2002 Jörn Roes: Freiwillig in den Krieg, Edition Q, SCANPIX/CORBIS Tysklands sidste reserver Waffen-SS sloges med indædt fanatisme og led langt større tab end den øvrige værnemagt. Behovet for nye mænd steg fra dag til dag, og SS måtte gå på kompromis med de strenge krav om herkomst og racerenhed. Mod krigens slutning var omkring 50 procent af det samlede Waffen-SS udlændinge. SS forsynede sig også hos ungdomsorganisationen Hitler Jugend. I krigens sidste måneder kæmpede 12-årige drenge side om side med granvoksne mænd. Hitler havde givet ordre om, at territorierne i øst skulle forsvares til sidste blodsdråbe. Længe blev ordren fulgt, for både værnemagts- og SS-soldater var rædselsslagne ved udsigten til at skulle overgive sig til den røde hær. Mens tyskerne gik frem, havde de ikke skånet nogen i nederlaget frygtede de hævnen. Men Tyskland havde hverken mandskab eller materiel til at holde stand. Nu gjaldt det om at komme væk nå over til vestfronten og overgive sig til briterne eller amerikanerne, som gav de tilfangetagne langt bedre forhold. Mange SS-soldater forklædte sig derfor i almindelige værnemagtsuniformer i håb om ikke at blive afsløret. Desværre havde alle SS'ere fået tatoveret deres blodtype på venstre overarm, da de indtrådte i korpset. Den tatovering, som havde reddet menneskeliv ved fronten, når lægerne skulle give en blodtransfusion, afslørede nu SS-soldaterne som medlemmer af en forbryderisk organisation. Et medlem af en SS-Einsatzgruppe henretter en polsk jøde. mens den øvrige dødspatrulje ser til. Grusomheder uden grænser SS satte massemordet på jøder, sigøjnere og andre ikke-ariske racer i system. Vagter fra kz-lejrene blev samlet i dødspatruljer, de såkaldte Einsatzgruppen, og sendt til Østfronten for at rense ud. Schutz Staffel (SS) skulle som udgangspunkt sørge for Adolf Hitlers personlige sikkerhed, men udviklede sig under Heinrich Himmler til en af historiens mest brutale og morderiske organisationer. Waffen-SS, den bevæbnede gren af SS, bestod fortrinsvis af soldater, som kæmpede ved fronten, mens det systematiserede massedrab på jøder og andre undermennesker blev udført af andre SS-afdelinger. På østfronten indsatte man bl.a. de frygtede einsatz-grupper dødspatruljer, som bestod af forhærdede vagter fra kz-lejrene. Patruljernes opgave var at rense Østeuropa og Rusland for jøder og kommunister. Himmler forudså, at 30 millioner mennesker i Østeuropa og Sovjetunionen skulle elimineres og give plads til tyskere. Ofte udnyttede dødspatruljerne den stedlige antisemitisme, eksempelvis i Ukraine, hvor lokale frivillige blev sat til at finde ofrene og udføre mordene. Herefter blev hjælperne henrettet af SS, der ville slette alle spor efter forbrydelsen. Efterhånden som 2. verdenskrig skred frem, blev dødslejre som Auschwitz og Majdanek mere effektive og overtog dødspatruljernes rolle. SS bærer ansvaret for mordet på seks millioner jøder, flere tusinde polakker og russere, sigøjnere, handicappede samt tusindvis af homoseksuelle og medlemmer af Jehovas vidner. Historie

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 7-308/ 591-599 Vinderslev kl.10.30: 7-500- 308/591-475- 599 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8

Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8 Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8 Vi kan slet ikke tænke os en påske uden påskeliljerne! Det er Grundtvigs skyld. ja, eller: først er det Guds skyld.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Nogle planter skal ikke vandes... 56 Hold ud, ellers vinder du ikke!... 58 Gud smiler til dig... 60 At være knyttet til Jesus... 62 Gud har skrevet

Nogle planter skal ikke vandes... 56 Hold ud, ellers vinder du ikke!... 58 Gud smiler til dig... 60 At være knyttet til Jesus... 62 Gud har skrevet Indhold Forord... 8 Det gælder om at vinde!... 10 Vi vinder, fordi han vandt!... 12 Kun du kan kæmpe din kamp... 14 Der er kun én salve, der duer!... 16 Et ocean i Guds hånd... 18 Hvilket lys foretrækker

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. 15-02-2015. side 1 Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. Er vi en menneskehed overladt til os selv? Det spørgsmål kan sommetider ramme en med ensomhedsfølelse og afmagt. Ikke mindst

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Prædiken til Julesøndag, Jægersborg kirke 2015 Vi hørte for lidt siden fortsættelsen af evangelisten Mattæus fine eventyrlige fortælling om de tre vise mænd som vandrer efter den nye stjerne på himlen

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

V I K I N G E B L O D OVERFALDET

V I K I N G E B L O D OVERFALDET V I K I N G E B L O D OVERFALDET OVERFALDET - VIKINGEBLOD 1 af Marianne Slot Illustrationer og omslag: Pia Falck Pape Første e-bogsudgave 2011 epub-produktion: Easy Book Design, København ISBN: 978-87-92811-34-9

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

I Matthæusevangeliet i Det nye Testamente, kan man bl.a. læse disse ord: Hvis nogen beder dig om din kjortel, så lad ham også få kappen.

I Matthæusevangeliet i Det nye Testamente, kan man bl.a. læse disse ord: Hvis nogen beder dig om din kjortel, så lad ham også få kappen. I Matthæusevangeliet i Det nye Testamente, kan man bl.a. læse disse ord: Hvis nogen beder dig om din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham en mil, så gå to mil med

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

TIL ORIENTERING FOR NYANKOMNE

TIL ORIENTERING FOR NYANKOMNE Kaptajn H.C. Galle Flyvevåbnet - og før det Hærens Flyvertropper og Søværnets Flyvevæsen - har gennem årene rummet mange personligheder og blandt dem en del særlige personligheder. En af dem var kaptajn

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere