INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4."

Transkript

1 Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, OG CHEFKONSULENT ANDERS SANDBERGH STOUGE, 8 11 Offentligt seniorboom kræver modtræk Der er en klar overvægt af ældre medarbejdere i den offentlige sektor. En fjerdedel af disse vil fratræde sektoren i de kommende ti år, hvor arbejdsstyrken samtidig rasler ned. En fortsat udvikling af den offentlige service vil derfor kun kunne opnås, hvis der sættes ind med en mærkbar produktivitetsudvikling. Ledere med blik for mangfoldighed Et arbejdsmarked med langt flere ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk stiller nye krav om efteruddannelse af ledere. Det viser en ny DI undersøgelse af 400 ledere i industri- og serviceerhverv, der samtidig dokumenterer, at de danske ledere ser et stort potentiale i det grå guld og i medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Scenarier tyder på, at efterspørgslen efter elektricitet i fremtiden vil overstige kapaciteten til el-produktionen i flere af Danmarks nabolande. Danmark er det eneste land, hvor balancen mellem udbud og efterspørgsel foreløbig ser ud til at være intakt. Danmark vil imidlertid skulle levere den manglende elektricitet til de øvrige nordiske lande i situationer, hvor disse ikke selv kan opfylde efterspørgslen. Derfor vil Danmark også blive ramt af de medfølgende prisstigninger og ustabilitet i situationer, hvor vores nabolande ikke kan følge med efterspørgslen. Skal Danmark og de øvrige nordiske lande undgå perioder med betydelige prisstigninger på elmarkedet med risiko for forsyningssvigt, er det vigtigt, at der gøres en indsats for at få elforbrugerne til i langt højere grad at reagere på priserne på elmarkedet. Det vil bidrage til at stabilisere elmarkedet og derudover kan samfundet formentlig spares for betydelige og unødvendige investeringer. I perioden 1990 til 2000 er forbruget af elektricitet steget med 14 pct. i nordelområdet (Norge, Sverige, Finland og Danmark). I samme periode er produktionskapaciteten steget med ca. 5 pct. Det betyder, at overskuddet af produktionskapacitet, der historisk har været i det nordiske elsystem, gradvist er reduceret over de seneste år. De nordiske systemansvarlige selskaber forventer, at denne trend fortsætter i de kommende år 1. Det er især i Norge og Sverige, at balancen set ud fra en national betragtning forværres, mens det danske marked isoleret set er kendetegnet ved overkapacitet. Med liberaliseringen er spørgsmålet om placering af ansvaret for forsyningssikkerhed ikke længere helt så entydigt. Kraftværkerne vil kun investere i ny kapacitet, hvis markedet kan skabe en fornuftig forrentning af investeringen. Forbrugernes umiddelbare interesse er lave elpriser, men de er samtidigt interesserede i, at de kan få leveret den mængde elektricitet, som de har behov for. Forsyningssikkerhed kan dermed i sidste ende blive et spørgsmål om at afdække risiciene forbundet med, at markedet ikke i enhver situation kan levere den efterspurgte mængde elektricitet. indsigt.di.dk 1 Nordel, 2002.

2 ELPRODUKTIONSKAPACITET OG ELFORBRUG I NORDEN MW Elkraft Eltra Finland Norge Sverige Vindkraft Kraftvarme Kondens Gasturbiner m.m. Vandkraft Kernekraft Danmark Finland Norge Sverige Forbrug (TWh) Kilde: Nordel og Energistyrelsen Erfaringerne fra Californien og en række andre amerikanske stater har pointeret vigtigheden af, at have styr på balancen mellem udbud og efterspørgsel på elmarkedet. Det californiske elmarked brød i realiteten sammen i år Konsekvensen var, at mange forbrugere ufrivilligt fik afbrudt deres forsyning af el, og priserne blev meget høje. Krisen i Californien. Primært et resultat af uhensigtsmæssig regulering Situationen i Californien opstod som følge af et sammenfald af en række uheldige hændelser. Men et af problemerne var, at reguleringen i praksis satte barrierer i forhold til at få skabt nye investeringer i produktionskapacitet. Det spørgsmål, der rejste sig over hele verdenen efter krisen i Californien var, om en lignende situation kunne opstå andre steder. Det nordiske elmarked er på væsentlige områder forskellig fra det Californiske marked. Men situationen i Californien har øget bevågenheden for forsyningssikkerheden i Norden. Udviklingen på det nordiske elmarked og erfaringerne fra Californien har skabt grobund for en debat, om elmarkedet er i stand til at sikre etablering af tilstrækkelig produktionskapacitet og/eller forbrugsreduktioner, således at det nordiske elsystem kan dække efterspørgslen til enhver tid, samt sikre rimelige priser. Vigtigt at se på design af regler og rammer for elmarkedet Fokus på fleksibelt elforbrug I den forbindelse er det væsentligt at diskutere og udforme rammer og regler for elmarkedet på en sådan måde, at elmarkedet virker optimalt og understøtter samfundsmæssige hensyn om en optimal udnyttelse af ressourcerne i elsektoren og en kvalitetsmæssig tilstrækkelig forsyningssikkerhed. I den diskussion er det vigtigt at fokusere på eventuelle barrierer for etablering af ny kapacitet og mulighederne for at få et mere fleksibelt elforbrug, der i højere grad reagerer på markedets pris- 2

3 signaler. Det første emne behandles i en kommende artikel, mens der nedenfor fokuseres på, hvilken rolle et fleksibelt elforbrug kan spille for stabiliteten på et liberaliseret elmarked. Markedet sender signaler til markedsaktørerne Prisdannelsen på elmarkedet elforbrugets rolle Det nordiske elmarked er en spotmarkedsmodel (Nord-pool), hvor der ikke på nordisk plan er taget specielle tiltag for at sikre tilstrækkelig effekt og energi. Dermed er det spotmarkedspriserne, der skal sende signal til producenterne om etablering af ny kapacitet. Som det fremgår af nedenstående korte beskrivelse, er en af fordelene ved spotmarkedsmodellen, at forbrugernes prisfleksibilitet i et vist omfang har mulighed for at slå igennem på markedet. Priserne på det nordiske spotmarked dannes ved, at udbud og efterspørgsel cleares på timebasis på grundlag af indmeldte købsog salgsbud dagen i forvejen. Ved lav efterspørgsel vil prisen blive bestemt af de marginale omkostninger for vandkraft, vindkraft og A-kraft, da disse i forhold til kraftproduktion baseret på kul, olie og gas har lavere marginal produktionsomkostninger. Ved høj efterspørgsel er det den termiske produktion, der bliver prissættende. Det er priserne i spidslastperioderne, der skal sikre, at al produktionskapaciteten får dækket deres kapacitetsomkostninger. Dermed er det også priserne i spidslastperioderne, der sender signal til markedsaktørerne om behovet for ny kapacitet. I en situation, hvor efterspørgslen er højere end det maksimale udbud, vil prisen i teorien blive fastsat af efterspørgselssidens villighed til at reducere forbruget. Pris pr. (kwh) Ændring i udbud af elektricitet Stor prisændring ved ufleksibelt elforbrug (høj markedsrisiko) } Lille prisændring ved fleksibelt elforbrug (lav markedsrisiko) } } Fleksibelt elforbrug Ufleksibelt elforbrug Mængde (kwh) Erfaringer med fleksibelt elforbrug er begrænset Spotmarkedsmodellen giver dermed forbrugssiden mulighed for at reducere forbruget, hvis markedsprisen overstiger deres omkostninger ved at reducere forbruget. I den forbindelse er det vigtigt, at forbruget reagerer prisfleksibelt på kort sigt, hvilket vil sige i forhold til priserne på spotmarkedet. Indtil videre har dette kun vist sig i mindre omfang. 3

4 Ufleksibelt elforbrug giver meget svingende markedspriser på el Efterspørgslen på elmarkedet er kendetegnet ved at være meget uelastisk, da prisændringer ikke har den store indflydelse på elforbruget. Det betyder samtidig også, at selv små svingninger i udbuddet af elektricitet giver anledning til store udsving i spotprisen, hvilket bidrager til at øge investeringsrisikoen på elmarkedet. Elmarkedet er således også det mest volatile råvaremarked, der eksisterer. NORDISK SPOTPRIS PÅ ELEKTRICITET 4/ / Danske ører pr. kwh Tør og kold vinter Tørår Vådår Vådår 10 0 maj-92 nov-92 maj-93 nov-93 maj-94 nov-94 maj-95 nov-95 maj-96 nov-96 maj-97 nov-97 maj-98 nov-98 maj-99 nov-99 maj-00 nov-00 maj-01 nov-01 maj-02 Note: Spotprisen er her den gennemsnitlige dagspris på spotmarkedet Kilde: Nord Pool Klimatiske forhold er afgørende for prisdannelsen i Norden Usikkerhed fremmer vent og se holdning Prisdannelsen på det nordiske elmarked er i den forbindelse i høj grad påvirket af klimatiske forhold, hvilket bl.a. skyldes den relativt store mængde vandkraft, der eksisterer i Norden. Vandkraft udgør over halvdelen af den samlede installerede elproduktionskapacitet i Norden. Produktionen fra vandkraft kan eksempelvis svinge med 40 TWh, hvilket svarer til ca. 10 pct. af det samlede elforbrug i Norden. Markedsrisiko og investering i ny kapacitet De kraftige svingninger i markedsprisen har stor betydning for investorernes villighed til at investere i ny produktionskapacitet. Som beskrevet og illustreret i Erhvervspolitisk Indsigt, nr. 3, 2002 (se hvor investeringsbeslutninger på et liberaliseret elmarked er beskrevet som retten til at udnytte en almindelig europæisk call-option, vil større markedsmæssig risiko bidrage til, at de kommercielle aktører udskyder deres investeringsbeslutninger. Jo større usikkerhed, udtrykt ved standardafvigelsen på spotprisen, jo kraftigere er denne tendens, idet vær- 2 dien af optionen på at vente med at investere hermed stiger. Omvendt gælder, at jo højere markedsprisen er i udgangspunktet, jo mindre betydning har usikkerhed om markedsprisen for investeringsbeslutningen. I eksemplet er der ikke taget højde for usikkerheden omkring kraftværkernes brændselsomkostninger, hvilket yderligere bidrager til, at investorerne har en tendens til at udskyde investeringer Her er investeringsbeslutningen beskrevet ved et meget simpelt og stiliseret eksempel indenfor den reale optionsteori, hvor investor skal finde det optimale tidspunkt at investere i ny elproduktionskapacitet. Projektet kræver en investering på 1 kr. Når investeringen er gennemført giver denne et uendeligt årligt salg på én kilowatt-time (inklusiv salg i året hvor projektet gennemføres). Investor skal vælge mellem at investere i dag, om præcist ét år eller aldrig. Det forudsættes, at omkostninger til drift og brændsel er på 15 øre pr. kwh. Den anvendte rente er fastsat til 5 pct. p.a. 3 I Real Options af Howel, Stark, Newton, Paxson, Cavus, Pereira & Patel (2001) findes et eksempel, hvor der i den reale options-analyse af investeringer i kraftværker både tages højde for usikkerheden i spotprisen og brændselsomkostningerne og korrelationen mellem spotprisen og brændselsomkostningerne.

5 Hvis det er muligt at sænke eller begrænse svingningerne i spotprisen på elmarkedet, vil det bidrage til at begrænse den markedsmæssige risiko, hvilket vil bidrage til, at investorerne i mindre grad vælger at udskyde investeringer, hvilket igen kan bidrage til at stabilisere elmarkedet. Trade-off mellem investeringer og fleksibelt elforbrug TIMING AF INVESTERINGER UNDER USIKKERHED Værdisætning af ny elproduktionskapacitet som funktion af spotprisen på el og spotprisens variation (volatilitet) Investeringens forventede nettoværdi i dag, øre i nutidsværdi Spotpris, øre pr. kwh Værdi ved at vente ét år med at investere, standardafvigelse = 0,6 Værdi ved at vente ét år med at investere, standardafvigelse = 0,4 Værdi ved at vente ét år med at investere, standardafvigelse = 0,3 Værdi ved at vente ét år med at investere, standardafvigelse = 0,1 Værdi ved at investere i dag Kilde: Dansk Industri Fleksibelt elforbrug kan mindske usikkerhed om markedsprisen Markedsrisikoen kan formentlig påvirkes i en mere gunstig retning ved at søge at gøre elforbruget mere påvirkelig overfor udviklingen i markedsprisen, hvilket svarer til, at efterspørgslen gøres mere elastisk. Som illustreret i figuren ovenfor, vil en mere elastisk efterspørgsel indebærer at svingninger i udbuddet af elektricitet i mindre grad forplanter sig til store udsving i markedsprisen på el, hvilket kan bidrage til at sænke markedsrisikoen forbundet med investeringer i elproduktionskapacitet. Det indebærer, at værdien af investors option på at udskyde investeringstidspunktet bliver mindre, hvilket alt andet lige øger den relative fordelagtighed af at investere i dag. Omvendt vil et prisfølsomt elforbrug medvirke til at begrænse behovet for ny kapacitet. Det vil sige, at der er et trade-off mellem behovet for nye investeringer og et fleksibelt elforbrug. Hvad er billigst? Investeringer eller fleksiblet elforbrug? Dette leder direkte til spørgsmålet om den billigste måde at opretholde forsyningssikkerheden på. Er det eksempelvis i første omgang billigere at lade elforbrugerne flytte eller reducere deres elforbrug end at investere i ny kapacitet eller reservekapacitet til op- og nedregulering etc., så bør denne løsning vælges og omvendt. 5

6 Fleksibelt elforbrug er en vigtig forudsætning for et velfungerende elmarked Erfaringerne er begrænsede. Danske forsøg er igangsat Behov for incitament/ kompensation Derfor er der behov for udvikling af nye finansielle produkter til virksomhederne Virksomhederne kan tilbydes at sælge call optioner på deres elforbrug Norges erfaringer med fleksibelt el-forbrug Erfaringer med fleksibelt elforbrug i Norden Det vurderes, at en vigtig forudsætning for et velfungerende og stabilt liberaliseret elmarked er, at elforbruget kan reagere fleksibelt. Et fleksibelt elforbrug indebærer eksempelvis, at elforbruget flyttes til andre tidspunkter på døgnet eller reduceres i spidslastperioder, hvor markedsprisen/spotprisen på el er høj. Dermed mindskes problemet omkring markedets evne til i enhver situation at opretholde kvaliteten af forsyningssikkerheden. I Norden er erfaringerne med at gøre elforbruget mere påvirkelig over for udviklingen i markedsprisen begrænset. De systemansvarlige virksomheder i Danmark har iværksat undersøgelser af mulighederne for at få skabt større pris-fleksibilitet på det danske marked 4. Incitamentet for den elforbrugende virksomhed til at reducere eller flytte elforbruget i spidslastperioder vil være reduktionen i udgiften til køb af el og/eller den kompensation, som virksomheden tilbydes som modydelse for at tilbyde denne service til elmarkedet eller den systemansvarlige virksomhed. Dette skal holdes op mod virksomhedens omkostninger ved at flytte eller reducere elforbruget såsom eksempelvis øgede lønomkostninger. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at kun en mindre del af virksomhedernes elpris i Danmark i dag relaterer sig til markedsprisen på el. Derudover foretrækker langt de fleste virksomheder i dag at købe deres elforbrug på markedet til faste priser, hvor prisen er låst fast i en længere eller kortere periode, hvilket begrænser mulighederne/potentialet, som et fleksibelt elforbrug kan tilbyde elmarkedet. Dette indikerer, at et fleksibelt elforbrug kræver udvikling af nogle helt nye produkter på markedet, som kan tilbydes virksomhederne, og hvor virksomhederne tilbydes en tilstrækkelig stor kompensation/optionspræmie for at være villig til at løbe risikoen for at få besked om at flytte eller begrænse deres elforbrug i en bestemt periode 5. Som ovenfor, hvor de kommercielle aktørers investeringsbeslutninger beskrives som udnyttelse af en call option, kan problemet omkring det fleksible elforbrug ligeledes beskrives som en optionsstrategi, hvor virksomheden sælger en serie call optioner til eksempelvis den systemansvarlige virksomhed eller en elhandler, som giver køberen ret, men ikke pligt, til at beordre virksomheden til at flytte eller begrænse sit elforbrug i perioder, hvor dette er påkrævet. Kontrakten kan eksempelvis udformes, så den systemansvarlige eller en balanceansvarlig i bestemte situationer kan tilbagekøbe energi fra virksomheden 6. Norge er det eneste land i Norden, der har gjort et reelt forsøg på at inddrage efterspørgselssiden mere aktivt, idet Statnett, der er den systemansvarlige virksomhed i Norge, via et marked tilbyder at købe call optioner på reguleringskapacitet på forbrugs- og produktionssiden. Det skal sikre, at Statnett på ethvert tidspunkt i en driftstime er i stand til at sikre, at der ikke er ubalancer i elsystemet. Det sker ved, at de elproducenter og energiforbrugende 6 4 Fleksibilitet i elforbruget, Elkraft System, juni Dansk Industri vil tage initiativ til at diskutere muligheder-ne/potentialet med danske elhandlere og de systemansvalige virksomheder. 6 Se eksempelvis IAEE, Newsletter, First Quarter 2002, Kenneth Skinner, Market Design and Pricing Incentives for the Development of Deregulated Real-Time Load Responsiveness Markets. Her analyseres problemet ud fra den reale optionsteori.

7 virksomheder, der har solgt optionerne til Statnett, skal regulere deres produktion eller deres elforbrug, når der er behov for dette i henhold til kontrakternes udformning. Det specielle ved ordningen er, at indhentning af tilbud via auktioner om reduktion af elforbruget sikrer, at prisfleksibiliteten på forbrugssiden kommer til udtryk. Dermed er ordningen set i forhold til ordningerne i de øvrige nordiske lande i højere grad i harmoni med det nordiske markedsdesign. har været en succes. Selvom systemet i Norge har et andet omdrejningspunkt, kan Danmark lære af de Norske erfaringer. Statnett s system har indtil videre været et succes, hvor cirka pct. af reservekapaciteten på markedet i slutningen af 2000 og starten af 2001 kan henføres til forbrugssiden, hvilket vil sige elforbrugende virksomheder. Derudover er Statnett blev tilbudt tre til fire gange mere reguleringskapacitet, end Statnett har haft behov for. De samlede årlige omkostninger, som Statnett i den forbindelse har til at opretholde reguleringskapaciteten, kan opgøres til ca. 0,05 øre/kwh, hvilket er lavt sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Statnett s system relaterer sig til opretholdelsen af en reguleringskapacitet. I Danmark undersøges for nuværende muligheden for at få elforbrugerne til at reagere på realtidspriser, hvilket vil sige spotprisen på elmarkedet. Fokus er her anderledes end i Norge, men principperne og ideen fra Statnett s system, hvor der købes optioner, kan bruges som inspiration til udvikling af nye produkter og tariffer, der kan fremme et fleksibelt elforbrug. ElkraftSystem har igangsat et forsøg med tre virksomheder, om at gøre deres elforbrug fleksibelt i forhold til elprisen. Dansk Industri ser i den forbindelse frem til at følge resultaterne fra disse forsøg. YDERLIGERE INDSIGT: DI: Investeringer i et liberaliseret elmarked, Erhvervspolitisk Indsigt, nr. 28, 2002 (se Financial Times: Real Options af Howel, Stark, Newton, Paxson, Cavus, Pereira & Patel, Prentice Hall, Elkraft System a.m.b.a.: Fleksibilitet i elforbruget, 2001 Statnett (Norge): Market-based Power Reserves Acquirement. An approach implemented in the Norwegian power system, with participation from both generators and large consumers, Gunnar Nilssen and Bjørn Walther, IAEE-Newsletter: Market Design and Pricing Incentives for the Development of Deregulated Real- Time Load Respon-siveness Markets, Kenneth Skinner, First Quarter Nordel: Nordisk Systemudviklingsplan

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Elbilers værdi i elsystemet

Elbilers værdi i elsystemet 19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 CVR-nr: 59 77 87 14 ens@ens.dk www.ens.dk Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Jørn Mikkelsen, Eltra, Projektgruppen Temadag: Nytteværdi af interaktiv måling Munkebjerg Hotel, Vejle Den 9. juni 2004 1 Detailmarkedet for el: Obligatorisk

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Indhold. Baggrund. Formål. Resultater. krav til gennemførelse. Projekt oversigt. Det aktuelle. Tidsplan

Indhold. Baggrund. Formål. Resultater. krav til gennemførelse. Projekt oversigt. Det aktuelle. Tidsplan Sigurd Lauritsen Indhold Baggrund Formål Resultater krav til gennemførelse Projekt oversigt Det aktuelle Tidsplan Slide 2 Baggrund Det nordiske el-system bevæger sig mod stigende udsving i priserne. En

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Virkemidler for sikring af effekt i elmarkedet. Juni 2002

Virkemidler for sikring af effekt i elmarkedet. Juni 2002 irkemidler for sikring af effekt i elmarkedet Juni 2002 1 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÉ OG KONKLUSIONER...3 2. INDLEDNING... 10 3. KRKTERISTIK ED ELMRKEDET... 12 4. STTUS OR TILTG I NDRE LNDE... 15 5.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Punkttarifsystem (frimærkesystem) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt

Punkttarifsystem (frimærkesystem) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Det nordiske energimarked Anders Plejdrup Houmøller Direktør Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer.

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006 Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Normann Schulze; 7. juni 2006 Energistrategi 2025 Undersøge mulighederne for at fremme et mere fleksibelt elforbrug Regeringens bevæggrunde:

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el Brøndby Kommune Hovedstadens belysningssamarbejde Hovedstadens Belysningssamarbejde Udbud af el 5383not006, Udført:CAT Kontrolleret: KMU, LHI Side 1 INDHOLD 1. Formål... 2 2. Indledning... 2 3. Elprisens

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering. Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked

Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 9, 26 Investering og prisdannelse på et liberaliseret elmarked Morthorst, Poul Erik; Jensen, Stine Grenaa; Meibom, Peter Publication date: 25 Document Version Også

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 45 5.11.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 40,00 EUR/MWh Futures - 2016 38,00 Nordpool Tyskland DK1 DK2 36,00 34,00 32,00 30,00 28,00 26,00 24,00 22,00 20,00 27-11-2014 27-01-2015 27-03-2015

Læs mere

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder Internt notat Markedsdesign Dato: 9. Marts 2005 Sagsnr.: - Dok.nr.: 218874 v4 Reference: SDK/GIA/JCH Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26

Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26 Pricedrivers udviklingstendens i DK Vandmagasinfyldning: Vejrudsigten: nedbør/temperaturer: Nyhedsbrev Marginale produktionsomkostninger: 44 Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26 42 4 38 36

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow Industrial SDSD Energy Partnerskab FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016 Innovative energiprojekter i grænseregionen Lotte Gramkow AGENDA 1. Projekt Industrial Energy Partnerskab (IEP) baggrunden

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere