Forsvarskommandoen. Årsrapport

Transkript

1 Forsvarskommandoen Årsrapport 2 004

2 Forsvarschefens forord Kapitel 1 Beretning 2 Målrapportering 3 Regnskab Påtegning Bilag 1 Resultatkrav i styringsdokumentet og finansloven 2 Støttevirksomhed 3 Anlæg 4 Miljørapportering 5 Ordliste Forsvarskommandoen og underlagte myndigheder, ultimo

3

4 1. BERETNING 1.1 Forsvarets formål, vision og opgaver Det lovmæssige grundlag for Forsvarets virke er Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation (Forsvarsloven). Heraf fremgår bl.a., at Forsvaret skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed og har til formål at: Forebygge konflikter og krig. Hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet. Fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. De sikkerhedspolitiske udfordringer og risici er ændret afgørende gennem de senere år. Forsvaret skal tilpasses de nye udfordringer og politiske målsætninger om at producere og indsætte kampduelige enheder til såvel nationale som internationale opgaver. Hovedtemaerne i processen vil være: Tilpasning til nye internationale krav, herunder omlægning fra mobiliseringsforsvar (territorialforsvar) til deployerbart forsvar. Forsvaret som et relevant sikkerhedspolitisk instrument. Fokusering på operative indsatsklare enheder. En netop tilstrækkelig ledelse og en netop tilstrækkelig støttestruktur. 1.2 Faglige resultater Forsvarets internationale engagement var i kendetegnet ved dels en videreførelse af de allerede etablerede styrkebidrag i de tre hovedområder Balkan, Afghanistan og Irak, dels udsendelse af en række nye styrkebidrag som støtte til fx NATO Air Policing over Baltikum og det tyske Provincial Reconstruction Team i Feyzabad i det nordlige Afghanistan. Samlet havde Danmark kontinuert ca personer udsendt i internationale operationer i. I lighed med tidligere år har Forsvaret også i udsendt observatører til FN tjeneste. Årets 42 udsendte observatører var fordelt på 11 missioner, heraf var de 6 udsendt i forbindelse med forberedelse af en eventuel udsendelse til Sudan. Nationalt var på mange måder et skelsættende år for Forsvaret. Der blev i indgået et nyt forsvarsforlig, Aftale af 10. juni om Forsvarets ordning Forliget udstikker en køreplan for en generel omstilling af Forsvarets struktur og modernisering, så Forsvaret bliver bedre rustet til at løse nye opgaver og til i endnu højere grad at deltage i internationale engagementer. Nationalt har Forsvaret dermed dels arbejdet med den forestående transformation af Forsvaret, dels med løsning af de opgaver, som til stadighed løses i nationalt regi. Forsvaret har dermed løst de pålagte suverænitets- og myndighedsopgaver samt opgaver i relation til det danske samfund, som fx eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljøopgaver og ammunitionsrydning. Med fyrværkeriulykken i Seest udviklede ammunitionsrydning og ikke mindst ammunitionsopbevaring sig til en større opgave end normalt, idet Forsvaret med kort varsel måtte stille faciliteter til rådighed for opbevaring af de store mængder fyrværkeri, som fabrikanterne lå inde med op til nytårsskiftet. Styrkeproduktion henholdsvis opretholdelse af indsættelsesevne har høj prioritet, da disse er forudsætning for det danske engagement i internationale operationer. Trods begyndende omlægning af værnepligt, flytning henholdsvis nedlæggelse af enheder og de tiltag, der indledningsvis er blevet taget mod et nyt dansk Forsvar jf. det nye forsvarsforlig, har Forsvaret til stadighed opfyldt de opstillede mål for disse opgaver. 1

5 1.3 Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) Der er sket store fremskridt i implementeringen af DeMap. Alligevel vil Forsvaret også i de kommende år - ligesom i - lægge stor vægt på at konsolidere og videreudvikle den interne mål- og resultatstyring, specielt i forbindelse med oprettelsen af de funktionelle tjenester. Der vil i dette arbejde bl.a. blive lagt vægt på at: Skabe en fælles forståelse af Forsvarets styringsprincipper. Skabe og præsentere sammenhænge mellem Forsvarets faglige og økonomiske resultater. Udbrede kendskabet til de værktøjer, der er til rådighed for Forsvarets mål- og resultatstyring. I blev der udarbejdet et styringsdokument mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen (FKO). Dokumentet opstiller mål og resultatkrav for de produkter og ydelser, som Forsvaret skal levere til samfundet. 1.4 Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) Den fortsatte implementering og konsolidering af DeMars var også i prioriteret meget højt og der er hele året gennemført en målrettet indsats for at forbedre datakvaliteten i De- Mars. I løbet af året blev DeMars udbygget med generelle funktioner til bl.a. vedligeholdelses- og produktionsstyring, konfigurationsstyring, udfasning, tilvejebringelsesplan, stregkoder, De- Mars løn, DeMars til udsendte enheder og skibe, forvaltning af drivmidler og ammunitionsdata. Desuden blev DeMars tilpasset Statens Koncern System og Statens Løn System. Forsvarets Efterretningstjeneste blev integreret i DeMars, mens Forsvarets Bygningstjeneste og Forsvarets Løn- og Pensionssekretariat blev integreret i FKO firmakode. På ledelsesinformationsområdet er bl.a. leveret rapporter til løn- og lønsumsstyring, tids- og fraværsrapportering samt aktstykkestyring. DeMars blev i maj opgraderet til SAP R/3 version 4.7E. Med udgangen af juni blev Projektgruppe DeMars nedlagt og ansvaret for vedligeholdelse og fortsat udvikling af DeMars overgik til DeMars kompetencecenter i FKO. I efteråret blev opgaverne vedrørende drift, vedligeholdelse og videreudvikling af DeMars sendt i udbud, og foråret 2005 vil være præget af overdragelsen til den nye leverandør (Siemens), der afløser IBM. Det nye forsvarsforlig, med store strukturelle ændringer i Forsvaret til følge, nødvendiggør også en række ændringer i DeMars. Fra slutningen af gennemføres derfor en række omstillingsprojekter. 1.5 Omkostningsregnskaber Indsatsen var i fokuseret på at etablere åbningsbalancen pr. 1. januar 2005, jf. statens omkostningsreform. Ved udgangen af er hovedparten af Forsvarets anlægsaktiver aktiveret og den endelige åbningsbalance pr. 1. januar 2005 vil foreligge medio Indførelsen af omkostningsfordeling er baseret på den trinvise implementering i DeMars. Den sidste del af DeMars, version 3B, blev sat i drift i. Dermed er forudsætningerne for omkostningsfordeling på alle områder systemmæssigt på plads, men metoderne til at fordele omkostningerne på de opgaver og produkter, der vedrører løsning af Forsvarets kerneopgaver, skal forbedres på mange områder før omkostningsregnskaberne kan anvendes som et pålideligt og effektivt værktøj i den økonomiske styring. Herunder skal der i en længere årrække fortsat fokuseres på både optimering af fordelingsmodeller og på datakvaliteten i omkostningsfordelingen. 2

6 1.6 Regnskabsresultat FKO aflægger regnskab for følgende drifts- og anlægsbevillinger: Tabel 1.1 Forsvarskommandoens regnskaber Driftsregnskab for finanslovens med følgende underkonti: Anlægsregnskab for følgende konti: 10. Almindelig virksomhed Materielinvesteringer 50. Østsamarbejde Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. 70. Forsvarets Forskningstjeneste Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram. 90. Indtægtsdækket virksomhed Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram. 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Tabel 1.2: Oversigt over Forsvarskommandoens finansielle resultat. Videreført Akk. bevilling Forbrug Forbrug Bevilling - Akk. bevilling - Bevilling Forbrug Prisniveau, mio. kr. fra 2003 Driftsudgifter i alt 653, , , ,5-692,2-38,8 Driftsindtægter 0,0 576,0 576,0 568,7-7,3-7,3 Driftsudgifter, netto 653, , , ,8-699,5-46,1 Anlægsudgifter, netto -12, , , ,3-188,0-200,9 Samlede udgifter, netto 640, , , ,1-887,5-247,0 Bemærkninger: Bevilling er finanslov + tillægsbevilling. Intet fortegn angiver mindreforbrug, mens - angiver mindre indtægter eller større udgifter end bevillingen. I var der et samlet merforbrug på 247,0 mio. kr., svarende til 1,5 % af FKO akkumulerede bevilling i. Regnskabsresultaterne for gennemgås i kapitel 3. Målet for finansår var økonomisk balance ved udgangen af forligsperioden Resultatet blev et merforbrug på ca. 0,3 % i forhold til den samlede bevilling i den femårige forligsperiode. Regnskabsresultatet vurderes derfor som tilfredsstillende. 1.7 Forventninger til den kommende forligsperiode År 2005 vil i høj grad være præget af implementeringen af Aftale af 10. juni om Forsvarets ordning med særlig fokus på strukturtilpasninger til fordel for den operative struktur og de militære kapaciteter (enheder fra hæren, søværnet og flyvevåbnet). Udfordringen består i at slanke Forsvarets ledelses- og støttestruktur og opbygge flest mulige operative enheder, der kan indsættes i forskellige typer af militære operationer. Det betyder bl.a., at fordelingen af civilt og militært ansatte trin for trin skal forandres, så Forsvaret får flere militære og færre civile ansatte. Forliget medfører også væsentlige ændringer af værnepligten og værnepligtstiden. Værnepligtsuddannelsen vil fremover vare fire måneder. Uddannelsen får samtidig et væsentligt bredere sigte, idet den i højere grad end tidligere skal sætte de værnepligtige i stand til at løse samfundsrelaterede opgaver i tilknytning til totalforsvaret af Danmark. Uddannelsen af soldater til kampenheder, herunder enheder, der skal indsættes i internationale operationer, vil være længere end de fire måneder. Forsvaret forventer, at der fortsat kan rekrutteres et betydeligt antal soldater til længerevarende uddannelser og til militær tjeneste fra gruppen af værnepligtige. Forsvaret står overfor store udfordringer, men vil løbende holde for øje, at der ved afslutningen af forligsperioden skal være sammenhæng mellem mål og midler. Forsvaret vil lægge vægt på, at udgifterne forbundet med implementeringen af forsvarsforliget holdes inden for forsvarsbudgettets rammer. 3

7 2. MÅLRAPPORTERING I dette kapitel afrapporteres på Forsvarskommandoens (FKO) eksternt fastsatte mål og de resultatkrav, der fremgår af finansloven og af Styringsdokument mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen for. Herudover analyseres og vurderes tre udvalgte strategiske områder nærmere. 2.1 Overordnet målopfyldelse Tabel 2.1 sammenfatter målopfyldelsen for Forsvarets hovedopgaver baseret på de faglige og økonomiske resultater, der blev opnået i, og viser således, om samfundet får den ønskede nytteværdi (fagligt og økonomisk) af Forsvarets opgaveløsninger. Bilag 1 giver en mere detaljeret gennemgang af det enkelte resultatkrav. De økonomiske resultater i tabel 2.1 er totalomkostningerne, som de er opgjort og beskrevet i tabellerne B1.3, B1.10, B1.12, B1.14, B1. 23 og B1.29 i bilag 1. Tallene er behæftet med usikkerhed, jf. Beretningen, kap. 1, pkt. 1.5 og bilag 1, pkt. 2. Totalomkostningerne ved Forsvarets støttevirksomhed (se bilag 2) og styringsopgaver er ikke medtaget i tabel 2.1. Målsætningen er, at alle omkostninger ved støttevirksomheden og styringsopgaverne skal viderefordeles til opgaverne vedrørende Forsvarets hovedformål. Den procentvise fordeling af totalomkostningerne i tabel 2.1 er beregnet i forhold til netop de omkostninger, der indgår i tabellen. Målopfyldelsen for Forsvarets hovedopgaver er dermed primært baseret på de faglige resultater. Tabel 2.1 Fagligt resultat Økonomisk resultat Konfliktforebyggelse, Der blev gennemført 104 øvelser, 10 mere end planlagt, fordi enring krisestykelte multilaterale øvelser blev erstattet af flere bilaterale øvelser. og kollektivt Det faglige resultat vurderes som tilfredsstillende. forsvar Suverænitetsog myndighedsopgaver Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver Fredsstøttende opgaver Andre opgaver Opretholdelse af indsættelsesevne Styrkeproduktion Målopfyldelsesgraderne i relation til beredskabsdøgn for skibe, fly og helikoptere fordeler sig mellem 89,0 % - 96,0 %, og den samlede kalkulerede målopfyldelsesgrad er ca. 94,0 %, hvorfor antal producerede beredskabsdøgn vurderes som tilfredsstillende. Målopfyldelsesgraderne for inspektionsflyvninger ved hhv. Grønland og Færøerne er 8,0 % og 10,0 %. Det er ikke tilfredsstillende. Det faglige resultat vurderes samlet som tilfredsstillende. Der er gennemført 26 ud af 50 planlagte aktiviteter. Faldet i antal aktiviteter er et udtryk for en bevidst prioritering jf. den aktuelle militærpolitiske situation. Det faglige resultat vurderes som tilfredsstillende. På baggrund af gennemgangen af det internationale engagement i bilag 1, pkt. 2.4 og analysen af styrkeindsættelse i fredsstøttende operationer vurderes det faglige resultat som tilfredsstillende. Målopfyldelsesgraden for beredskabsdøgn og flyvetimer er 100 %. Der er gennemført i alt redningsoperationer i mod 951 i Det faglige resultat vurderes som tilfredsstillende. Målopfyldelsesgraderne for opretholdelse af hæren, søværnet og flyvevåbnet, herunder enheder tilmeldt NATO deployerbare styrker, FN etc. er alle opfyldt. Det faglige resultat vurderes som tilfredsstillende. På baggrund af gennemgangen af Opstilling og opretholdelse af indsættelsesevne, styrkeproduktion i bilag 1, pkt. 2.6 og analysen af styrkeproduktionen af danske styrker til Irak vurderes det faglige resultat som tilfredsstillende. Målopfyldelse 466,9 mio. kr. (5,6 %) Tilfredsstillende 547,6 mio. kr. (6,5 %) Tilfredsstillende 129,0 mio. kr. (1,5 %) Tilfredsstillende 1.101,7 mio. kr. (13,1 %) 258,2 mio. kr. (3,1 %) Tilfredsstillende Tilfredsstillende 3.152,7 mio. kr. (37,5 %) Tilfredsstillende 2.740,1 mio. kr. (32,6 %) Tilfredsstillende 4

8 2.1.1 Samlet økonomisk vurdering af perioden Den samlede vurdering er, at Aftale om Forsvarets ordning er gennemført tilfredsstillende. Specielt tre faktorer har bevirket, at Forsvarets økonomiske forudsætninger ændrede sig, og at det derfor i 2003 og var nødvendigt at foretage en yderst stram styring af Forsvarets samlede økonomi, herunder iværksætte betydelige indgreb i det planlagte økonomiske forløb. For det første medførte Forsvarets engagement i internationale operationer væsentligt større merudgifter end forudsat ved forligets indgåelse. For det andet var valutakurser og brændstofpriser til og med 2002 højere end ved forligets indgåelse. For det tredje udviklede lønsumsområdet sig anderledes end forudsat i Forsvarets planlægning. Forsvaret har derfor i henhold til pkt. 15 i forligsteksten ( Uforudsete udgifter, som opstår i løbet af forligsperioden, skal udlignes ved fornødne tilpasninger i strukturen, andre aktiviteter eller lignende. ) omprioriteret anvendelsen af de økonomiske midler i 2003 og. Forsvaret iværksatte derfor væsentlige besparelser på næsten alle driftsområder i både 2003 og. Derudover var det nødvendigt at reducere i Forsvarets struktur i for at undgå, at der skulle overføres et driftsmæssigt merforbrug ved forligets udløb ved udgangen af. Besparelserne har ikke medført indskrænkninger i Forsvarets evne til at deltage i internationale operationer. De iværksatte tiltag har sammen med tilførsel af 1 mia. kr. til internationale operationer fra Finanslovens generelle reserver imødegået de forudsete budgetoverskridelser og gjort, at Forsvaret, jf. Beretningen, kap. 1, pkt. 1.6, kommer ud af forligsperioden i økonomisk balance. 2.2 Analyse af tre strategiske områder Områderne styrkeproduktion, styrkeindsættelse i internationale operationer og løn- og lønsumsstyring er udvalgt til nærmere analyse, dvs. områder med langsigtede målsætninger, hvor det væsentlige ikke er, hvad der blev opnået i netop, men om resultaterne i fører mod de langsigtede målsætninger, som de bl.a. er udtrykt i forsvarsforliget Styrkeproduktion Styrkeproduktionen skal sætte dansk forsvar i stand til at levere internationale, deployerbare, militære kapaciteter og opbygge evnen til at imødegå terrorhandlinger og virkninger efter terrorhandlinger. Analysen tager udgangspunkt i styrkeproduktionen til engagementet i Irak, da det ved udgangen af var det største enkeltstående danske styrkebidrag udsendt i internationale operationer. Den danske bataljon havde i til opgave at samvirke med og vejlede Iraqi Security Forces med tyngde på Iraqi National Guard, Iraqi Police Service, Iraqi Border Police og Facility Protection Services samt løse opgaver som brand- og redningsberedskab, eskorteopgaver, eftersøgningsoperationer, kontrolposter, overvågning og patruljer, herunder fælles patruljer og operationer sammen med Iraqi Security Forces. Endvidere støttes efter behov den videre uddannelse af Iraqi Security Forces. Den danske bataljon gennemfører en del humanitære indsatser i området inden for vandforsyning, genopbygning af skoler, hospitaler, landbrug m.v. Den multinationale styrke i Irak har fortsat som opgave at sikre og enkelte steder bevogte den strategiske infrastruktur i Irak, herunder verdens tredjestørste oliefelt, som ligger indenfor den danske bataljons ansvarsområde. Det danske styrkebidrag i Irak var ved ultimo på ca. 520 personer, bestående af den danske bataljon (indsat i det sydlige Irak), et antal stabsofficerer ved britiske og polske hovedkvarterer samt to beskyttelseshold til beskyttelse af bl.a. udsendte fra Udenrigsministeriet. 5

9 Styrkeproduktion af danske styrkebidrag til Irak Organisation og professionalisme Situationen i Irak har været mere ustabil situation end normalt for de områder, hvor danske styrker har været indsat. Det har stillet større krav til evnen til at træffe hurtige beslutninger og krav om kortere reaktions- og sagsbehandlingstider i nationalt regi. Styrkeproduktionen i tilknytning til Irak har stillet øgede krav til de, der arbejder med operativ planlægning. Der er behov for en mere smidig planlægning og en højere grad af specialisering og erfaring, hvilket har ført til en ændret struktur i de operative kommandoer. Ved disse myndigheder er udpeget nøglepersonel, der arbejder bredt med både igangværende missioner og fremadrettet planlægning af nye mulige missioner. Der er endvidere lagt vægt på, at produktionen af danske styrker til indsættelse i Irak koordineres gennem samtænkning og samarbejde med både statslige og civile organisationer i Danmark. Som eksempel kan nævnes, at danske militære styrker i Irak arbejder tæt sammen med et udsendt undervisningshold fra dansk politi, der uddanner irakisk politi i det danske område. Mobilitet og fleksibilitet Erfaringerne fra Irak bekræfter, at de militære enheder skal være mobile og fleksible. Landmilitære enheder skal ofte forskyde geografisk over store afstande, i områder med dårlig infrastruktur og med risiko for at blive angrebet. Alle tre faktorer stiller store krav om, at materiellet skal være robust, driftsikkert og beskytte personallet. Disse krav søges opfyldt gennem materielanskaffelser og -modifikationer. Det betyder også, at der på sigt kun i mindre omfang vil være behov for permanente militære lejre, som tilfældet har været på fx Balkan, hvorimod der fremadrettet bør fokuseres på mere mobilt lejrmateriel. Behovet for at kunne deployere hurtigere, mere fleksibelt og i et større antal kræver tillige udvikling af et lejrkoncept, tilpasset denne fleksibilitet. Forsvaret arbejder for nærværende med to koncepter. En mobil lejr i telte og en mere stationær lejr i præfabrikerede containere. Beslutningen om hvilket materiel og lejrkoncept, der skal anvendes i en specifik mission, tages på baggrund af en aktuel trusselsvurdering, missionens forventede varighed og en sundhedsfaglig vurdering. Uddannelse Ved uddannelse af danske soldater til internationale opgaver er det nødvendigt, at der både gennemføres en grundlæggende militæruddannelse og en specifik missionsorienteret uddannelse og træning. De meget varierede opgaver, som det danske styrkebidrag i Irak fik pålagt og løste i, krævede, at uddannelsen løbende blev tilpasset, så de nye styrkebidrag kunne opretholde det høje kvalitetsniveau. Der blev derfor taget udgangspunkt i de erfaringer, som tidligere udsendte hold havde gjort. Den missionsorienterede uddannelse omfatter i stigende grad efterretningsbriefinger, herunder orienteringer vedrørende etniske, politiske og kulturelle forhold. Militære chefer, der skal udsendes, modtager også briefinger vedrørende politisk mandat, Rules of Engagement (ROE) samt juridiske og folkeretslige aspekter. Der lægges således vægt på, at danske styrker, der skal udsendes, får en opdateret viden og er ajourført med den aktuelle situation i netop det område, styrkerne skal udsendes til Vurdering Erfaringerne fra indsættelsesområdet viste også i, at de danske soldater i forhold til soldater fra andre nationer har stor viden og indlevelsesevne, som sætter dem i stand til at opbygge et godt samarbejde med lokalbefolkningen og udføre et godt, professionelt arbejde. Den samlede vurdering af styrkeproduktionen til det danske engagement i Irak i er, at den missionsorienterede uddannelse fungerede godt, at de operative kommandoer arbejdede 6

10 målrettet og effektivt med at opstille og uddanne soldater/enheder til opgaven, at Forsvaret udvikler sig i den retning, der er ønsket i det nye forsvarsforlig, og at der er et godt grundlag for en fortsat optimering af styrkeproduktionen til nye internationale operationer Styrkeindsættelse i fredsstøttende operationer Styrkeindsættelsen i fredsstøttende operationer viser om de danske styrkebidrag kan løse de opgaver, som de får pålagt i internationalt regi, altså om styrkeproduktionen er tilfredsstillende. De danske styrkebidrag har i løst opgaver indenfor stort set hele opgavespektret gående fra de hårde og til tider næsten krigslignende opgaver ved den danske bataljon i Irak til opgaver i den mere bløde ende i forbindelse med de danske forbindelseshold ved Kabul Multinational Brigade i ISAF og ved det britiske Provincial Reconstruction Team i Mazar-E-Sharif i det nordlige Afghanistan. Forsvaret havde i i gennemsnit udsendt ca personer med ca personer som det højeste og ca personer som det laveste antal. De danske styrkebidrag var udsendt til primært tre områder: Balkan, Afghanistan og Irak. Samlet var de udsendte personer fordelt på 18 selvstændige styrkebidrag Sammensætning af udsendte styrkebidrag Udsendte styrkebidrag - i særlig grad landmilitære enheder - er typisk sammensat af personel og materiel fra flere myndigheder. For styrkebidrag fra hæren og flyvevåbenet er der ud over den operative kapacitet behov for ressourcer til en række støttefunktioner. For søværnets sejlende enheder er støttefunktionerne for en stor dels vedkommende integreret i skibsorganisationen, og der er alene behov for en mindre støttestruktur i land. Udsendte styrkebidrag skal således, ud over de deciderede militære operative funktioner, i større eller mindre omfang indeholde støttepersonel til at varetage opgaver indenfor bevogtning og sikring, logistik, lejrdrift, forplejning, administration, juridisk bistand, tolkebistand, signaltjeneste og sundhedsfaglig tjeneste. Disse støttefunktioner er oftest uafhængige af omfanget af det personel eller den enhed, der løser de operative opgaver. Behovet for støttepersonel er således ikke proportionalt med størrelsen af den operative styrke Problemer ved mange samtidige udsendelser Når der udsendes mange samtidige, mindre styrkebidrag vil de ressourcer, der samlet anvendes i støttestrukturen blive forholdsvis store i forhold til de ressourcer, der anvendes på operative opgaver. Samtidig er der enkelte personelkategorier, som fx sundhedspersonalet, der bliver belastet særligt hårdt. Udsendes styrkebidragene samtidigt geografisk spredt, forværres dette forhold, idet de ressourcer, der skal anvendes på administrativ planlægning, etablering af aftalegrundlag m.v., er principielt uafhængige af styrkebidragets størrelse. Ved færre og større styrkebidrag, enten sammensat til opgaven eller som organisatoriske enheder, vil behovet for planlægning, støttepersonel og logistik m.v. være forholdsvis mindre. Der kan således opnås større militær effekt ved at udsende færre og større styrkebidrag, således at det udsendte personel har operativ tyngde i stedet for en over-/ligevægt af støtte- og administrativt personel. Forsvarets operative struktur er sammensat således, at der kan gennemføres et vist antal samtidige udsendelser, og støttestrukturen er dimensioneret i overensstemmelse hermed. Ved mange samtidige udsendelser vil der være stor belastning på personelgrupperne indenfor støttestrukturen. Det kan gøre det vanskeligt at rekruttere og fastholde både personel med særlige civile kompetencer, som fx læger og sygeplejersker, og personel med særlige mili- 7

11 tære kompetencer, som fx signal- og logistikpersonel. Problemet er på kort sigt løst med særlige tillæg, men der er ikke fundet en langsigtet løsning på problemet Vurdering Erfaringerne fra Irak - og tidligere Afghanistan - tydeliggjorde i, at de danske styrkers tilgang til opgaveløsningen er endog meget effektiv i relation til hurtigt at komme i en positiv dialog med lokalbefolkningen og medvirke til opbygning af demokratiske civile strukturer i lokalsamfundet. Den danske tilgang til hurtigt at skabe en åben og synlig dialog, herunder at få etableret et tillidsforhold mellem styrken og lokalbefolkning gennem hyppige direkte kontakter, har vist sig at virke dæmpende på uroligheder og ekstremistiske elementers aktiviteter. Sammenfattende kan fastslås, at danske styrker også i opnåede meget gode resultater i deres opgaveløsning inden for de opgavetyper, som indebærer etablering af en direkte kontakt til og dialog med lokalbefolkningen. Resultatkravene for styrkeindsættelse i internationale operationer vurderes derfor som værende opfyldt. I den nye forligstekst er anført, at Forsvaret skal omstilles således, at der tilvejebringes operative kapaciteter og frigøres ressourcer til, at Forsvaret hurtigt og fleksibelt kan opstille og udsende styrker i internationale operationer samt opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca soldater (ca fra hæren og ca. 500 fra søværnet og flyvevåbnet). Fremadrettet bør ambitionerne for det danske internationale engagement afstemmes således, at der sigtes mod at samle de danske styrkebidrag i to større missioner og et begrænset antal mindre missioner, således at ovennævnte problemer med støttestrukturen imødegås Løn- og lønsumsstyring Lønstyringen er en del af løn- og personalepolitikken, mens lønsumsstyringen er en del af den økonomiske styring. Både løn- og lønsumsstyringen er midler til at rekruttere og fastholde personel og dermed sikre den kontinuitet og professionalisme, der er nødvendig, for at Forsvaret kan løse de pålagte opgaver på tilfredsstillende vis Lønstyring FKO overordnede mål med det nye lønsystem (NYLØN), der har været under implementering i nogle år, er, at lønsummen aktivt skal medvirke til at afhjælpe rekrutterings- og fastholdelsesproblemer. Tillæg kan fx ydes for særlige præstationer og kvalitativ opgavevaretagelse, for særlige kvalifikationer og varetagelse af særlige funktioner. Det skal være synligt, hvad det er, der honoreres. Egentlige aftaler om resultatløn kan anvendes til at fremme mål og resultater på udvalgte områder i Forsvaret, fx for at øge effektiviteten på et specialværksted eller sikre, at forud fastsatte ambitiøse men realistiske - mål bliver opfyldt. Forsvarets Interne Revision (FIR) konstaterede, da de i februar undersøgte implementeringen af NYLØN: Manglende forståelse af NYLØN, manglende økonomisk råderum, manglende kobling mellem løn og mål, manglende elektroniske planlægnings- og opfølgningsværktøjer, konsekvenserne af den af Forsvaret valgte kvantestyring samt udrulningen vertikalt i Forsvaret. FKO og underlagte myndigheder har derfor i haft særlig fokus på den fortsatte implementering af NYLØN, herunder på at rette fejl og reducere ulemperne ved ovennævnte forhold, og har ved planlægningen af Forsvarets Personeltjeneste (FPT) været meget opmærksom på de af FIR konstaterede forhold. FPT, der oprettes den 01. april 2005, overtager således ansvaret for og opgaverne i forbindelse med indgåelse af aftaler. Det vil alt andet lige betyde en mere ensartet gennemførelse af aftaleindgåelse og en væsentlig reduktion af 8

12 fejl indenfor lønstyring. FKO finder, at der ved oprettelsen af FPT er taget højde for hovedparten af de anbefalinger, som Forsvarets Interne Revision gav i ovennævnte undersøgelse Lønsumsstyring Den samlede lønsumsbevilling for var på 8.886,9 mio. kr. efter korrektion for lønbeløb til indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Det samlede lønsumsforbrug i blev 8.751,5 mio. kr. Lønsummen styres ved, at FKO på baggrund af beregnede forbrugsprocenter, udarbejder en prognose for året, og derefter på månedsbasis følger op på det registrerede lønsumsforbrug, idet det registrerede forbrug sammenholdes med NIV II-myndighedernes ajourførte budgetter. Ved manglende overensstemmelse mellem budget og forbrug foretages korrigerende tiltag i dialog med NIV II-myndighederne. FKO har i afgivet status på lønsumsstyringen i forbindelse med 1. maj-rapporteringen samt ved Rammeredegørelse II og III. Det vurderes, at disse statusrapporteringer har været nyttige for såvel Forsvarsministeriet (FMN) som FKO og generelt har bidraget til en konstruktiv dialog om eventuelle problemer i relation til lønsumsforbruget og lønsumsstyringen Vurdering af løn- og lønsumsstyringen Forsvarets løn- og lønsumsstyring er blevet styrket i, bl.a. som følge af en tættere dialog mellem såvel FKO og FMN som mellem FKO og kommandomyndighederne og forventer - med de i trufne foranstaltninger - at løn- og lønsumsstyringen vil blive yderligere forbedret i Omstillingen af Forsvaret på baggrund af det nye forsvarsforlig vil imidlertid øge behovet for at kompetenceudvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere samt nødvendiggøre en aktiv lønpolitik og en dertil hørende effektiv og velfungerende lønstyring. Der er således fortsat behov for at forbedre både løn- og lønsumsstyringen. Det vil bl.a. ske ved, at koblingen mellem mål, resultater og løn gøres mere synlig og konsekvent og ved at udbygge lønstyringens planlægnings- og opfølgningsværktøjer. 9

13 3. REGNSKABET I dette kapitel redegøres for det udgiftsbaserede regnskab. Kapitlet skal ses i sammenhæng med hovedformålsregnskabet i bilag 1. Beløbene er opgjort i løbende priser, hvor ikke andet er angivet. Tabellerne indeholder de endelige bevillings- og forbrugstal fra Statens Budgetsystem og de heri foretagne afrundinger. Det betyder, at der i tabellerne kan være en forskel (svarende til 0,1 mio. kr.) mellem det resultat, der er angivet i tabellen, og det resultat, der fås, hvis man lægger de tal sammen, der indgår i resultatet Samlet finansielt resultat Forsvarskommandoen (FKO) aflægger drifts- og anlægsregnskab for de i tabel 3.1. angivne hovedkonti. Tabellen viser det samlede regnskabsresultat for. Tabel 3.1. Regnskabsresultat for hovedkonti (mio. kr.) Videreført fra Bevilling Akk.bev. Forbrug Hovedkonti 2003 Rest. Bev./Forbrug Rest. Akk.bev./Forbrug Lønninger 218, , , ,7-81,3 137, Øvrige driftsudgifter 434, , , ,8-610,9-176, Driftsudgifter i alt 653, , , ,5-692,2-38, Driftsindtægter 0,0 576,0 576,0 568,7-7,3-7, Driftsudgifter, netto 653, , , ,8-699,5-46, Materielinvesteringer 1, , , ,7-193,0-191, Nat.fin.bygge- og anlægsarb. -14,5-65,5-80,0-70,2 4,8-9, Int.fin.NATO-invest.program 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Nat.fin.NATO-invest.program 0,3 1,1 1,4 0,9 0,2 0,5 Anlægsudgifter, netto -12, , , ,3-188,0-200,9 Samlede udgifter, netto 640, , , ,1-887,5-247,0 Bevilling er finanslov + tillægsbevilling. Intet fortegn angiver mindreforbrug, mens - angiver merforbrug og/eller mindreindtægt. FKO finansstyring er baseret på den samlede akkumulerede bevilling, hvor der tages højde for det mer-/mindreforbrug, der er overført fra året før. Det akkumulerede resultat i viser et merforbrug på 247,0 mio. kr., svarende til 1,5 % af den akkumulerede bevilling. Merforbruget i videreføres til efterfølgende finansår, jf. finanslovens tekstanmærkning nr. 2. ad 12. Forsvarsministeriet. Merforbruget i på 247,0 mio. kr. skyldes primært periodeforskydninger på anlægsområdet. Der er således et merforbrug på 200,9 mio. kr. (svarende til 18,5 %) i forhold til den akkumulerede anlægsbevilling; heraf kan ca. 191 mio. kr. henføres til materielinvesteringer vedrørende skibe og ca. 10 mio. kr. til bygge- og anlægsvirksomheden. Afvigelserne på driftsbevillingen er samlet 46,1 mio. kr., svarende til 0,3 % af den akkumulerede bevilling. Periodeforskydningerne vedrører Forsvarets skibsprojekter og er en konsekvens af de kontraktligt aftalte betalingsplaner, hvor det enkelte projekt er søgt optimeret. Afvigelsen på 0,3 % af driftsbevillingen skyldes, at udfaldene på driftsudgifterne blev mindre end i de foregående år, og at driftsindtægterne blev mindre end forventet. Til det økonomiske resultat i skal bemærkes, at FKO på forslag til tillægsbevillingslov ved rammenedsættelse videreførte et forventet mindreforbrug i til efterfølgende år på i alt 328,6 mio. kr., heraf 150 mio. kr. som følge af betalingsudfald vedrørende udskudt levering af én EH101 helikopter og salg af dele af Flyvestation Værløse på 178,6 mio. kr. Med det konstaterede merforbrug (regnskab) i på 247,0 mio. kr. og det ved FTB overførte mindreforbrug på 328,6 mio. kr. er der således samlet set overført 81,6 mio. kr. (mindreforbrug) fra til

14 3.2. Driftsregnskab, bevillingsafregning og akkumuleret resultat for Forsvarskommandoen Når der tages højde for det fra 2003 videreførte mindreforbrug på 653,4 mio. kr. er der i et merforbrug på driftsbudgettet på 46,1 mio. kr. eller 0,3 % i forhold til den akkumulerede driftsbevilling. Tabel 3.2. Driftsregnskab for Forsvarskommandoen Mio. kr., løbende priser Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. Budget Indtægter , , ,2-7, ,9 Nettotal (tilskud) , , ,3 0, ,4 Driftsindtægter 601,2 576,0 568,9-7,1 635,5 Udgifter , , ,7-692, ,9 Lønninger 9.146, , ,8-81, ,1 Øvrige driftsudgifter 7.691, , ,9-611, ,8 Resultat 292,2 0,0-699,5-699,5 0,0 Tabel 3.2. er inkl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Tabel 3.3. Bevillingsafregning for Forsvarskommandoen Nettoudgifter Resultatopgørelse, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt 1. Bevilling (B + TB) 8.668, , ,3 2. Regnskab , ,8 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -83,4-616,1-699,5 6. Årets overskud -83,4-616,1-699,5 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo ,8 434,6 653,4 12. Korrektioner til akkumuleret overskud forrige år Korrektion i forbindelse med kontoændring *) 1,4-0,9 0,5 13. Akkumuleret overskud primo 220,1 433,7 653,9 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -83,4-616,1-699,5 15. Akkumuleret overskud ultimo 136,8-182,4-45,6 16. Dispositionsmæssige omflytninger -136,8 136,8-17. Omflytninger mellem underkonti Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo - -45,6-45,6 Tabel 3.3. er ekskl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. *) Konto Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet blev nedlagt pr. 1. september og overført til konto Forsvarskommandoen (Driftsbevilling). Et videreførselsbeløb på -0,4 mio. kr. (merforbrug) er overført til FKO driftsbudget. Konto Forsvarets Bygningstjeneste blev nedlagt pr. 1. januar 2005 og overført til konto Forsvarskommandoen (Driftsbevilling). Et videreførselsbeløb på 0,9 mio. kr. (mindreforbrug) er overført til FKO driftsbudget. I FKO driftsbevilling indgår en række underkonti: Underkonto 50. Østsamarbejde, Forsvarskommandoen; Underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste; Underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed samt Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. I det følgende gives særskilte regnskabsmæssige forklaringer for underkontiene. Ved bevillingsafregningen er der foretaget en række korrektioner mellem underkonti. Disse korrektioner omfatter konteringer i forbindelse med intern afregning i DeMars, hvor der på underkontiene vedr. Østsamarbejde og Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT), Tilskudsfinansieret Forskningsvirksomhed er konteret beløb på standardkonto 71. Interne statslige overførselsudgifter. De anførte udgiftsbeløb vedrører underkonto Forsvarskommandoen, Almindelig Virksomhed. Endvidere er der i bevillingsafregning korrigeret for fordeling af udgifter mellem FKO og FOFT vedr. deltagelse i et NATO Network Enabled Capability feasibility study samt for en udgiftsføring i forbindelse med overførsel af Institut for Militær Teknologi fra Forsvarsakademiet til Forsvarets Forskningstjeneste pr. 1. januar. På hovedkontoniveau er summen af reguleringerne nul. 11

15 I forbindelse med Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatets overførsel pr. 1. september og Forsvarets Bygningstjenestes overførsel pr. 1. januar 2005 til FKO driftsbudget er der ved bevillingsafregningen korrigeret for videreførte mer-/ og mindreforbrug. Tabel 3.4 viser det akkumulerede resultat for. Tabel 3.4. Akkumuleret resultat for Forsvarskommandoen Mio. kr., løbende priser Primo saldo 1-78,0 319,9 361,2 653,9 2 Årets resultat 397,9 41,4 292,2-699,5 Ultimo saldo 319,9 361, ,4-45,6 1. Beløb er afrundet. 2. Inkl. korrektioner i forbindelse med kontoændringer på 0, 5 mio. kr. (netto) Det akkumulerede merforbrug i videreføres og indgår i FKO planlægningsgrundlag for opgaveløsning i Mer- og mindreforbrug i kan primært henføres til følgende områder: Regnskabsmæssige forklaringer: Lønsum (løn, variable ydelser og lønrefusioner) Lønsumsforbruget i var i alt 136,8 mio. kr. mindre end den akkumulerede bevilling. Det svarer til 1,5 % og kan henføres til følgende forhold: Lønrefusionerne (st. konto 12) blev i på i alt ca. 193,1 mio. kr. Det er 73,1 mio. kr. mere end det på finanslov forudsatte beløb på 120,0 mio. kr. Refusionerne omfatter en række tilskuds- og refusionsordninger af forskellig karakter, der gør det vanskeligt at forudsige størrelsen af refusioner i det enkelte år. Hertil kommer, at Forsvaret med De- Mars vers. 4.7 har fået et bedre overblik og værktøj til systematisk at indhente refusioner. Det resterende mindreforbrug på 63,7 mio. kr. kan primært henføres til mindreforbrug af lønsum på værnepligtsområdet og hos de decentrale myndigheder. Det skal bemærkes, at FKO på forslag til tillægsbevillingslov (FTB) som følge af et forventet mindreforbrug af lønsum i reducerede lønsumsbevillingen med 280,0 mio. kr., hvilket beløb er tilført øvrig drift i. Regnskabsmæssige forklaringer: Øvrige driftsudgifter/driftsindtægter På øvrig drift er der, jf. tabel 3.3, et merforbrug i på i alt 182,4 mio. kr. i forhold til den akkumulerede bevilling. Den samlede afvigelse består af et stort antal poster, hvoraf mange er modsatrettede. Merforbruget, der svarer til 2,4 %, fordeler sig med 175,1 mio. kr. på øvrige driftsområder og 7,3 mio. kr. på mindre driftsindtægter. Merforbruget kan primært henføres til driftsområderne Øvrig drift, Centralt styret drift, Materieldrift og International Virksomhed. For området Øvrig drift skyldes det et merforbrug ved de decentrale myndigheder. For Centralt styret drift skyldes det bl.a. eksterne betalingsforpligtigelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring m.fl., og på Materieldrift primært fremrykning af betalinger fra 2005 til. 3.3 Forsvarets Forskningstjeneste, underkonto 70, inkl. underkonto 95, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Forskellen mellem bevilling og regnskab i for Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT), inkl. underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, viser et mindreforbrug på i alt 3,6 mio. kr. (netto), bestående af et mindreforbrug på 7,6 mio. kr. på løn og et merforbrug på øvrig drift på 4,0 mio. kr. Resultatet er imidlertid ikke retvisende, idet der ved bevillingsafregningen er foretaget følgende korrektioner: 12

16 ad FOFT: Ved bevillingsafregning er der foretaget en udligning mellem FKO driftsbudget og FOFT af de posteringer, der finder sted på FOFT standardkonto 71. Interne statslige overførselsudgifter, og som stammer fra intern afregning. Der er således ved bevillingsafregning overført ca. 5.4 mio. kr. fra FOFT standardkonto 71. Interne statslige overførselsudgifter til FKO driftsbudget (øvrig drift). Der er overført 0,9 mio. kr. (øvrig drift) fra FKO til FOFT i forbindelse med deltagelse i NATO Network Enabled Capability Feasibility Study arbejdet. Der er overført ca. 2,5 mio. kr. (løn ca. 2,0 mio. kr. og øvrig drift ca. 0,5 mio. kr.) fra FOFT til FKO vedrørende udgifter, som i SCR-regnskabet er udgiftsført i FKO regnskab, men - burde have været udgiftsført i FOFT regnskab. Fejlkonteringen er sket i forbindelse med oprettelsen af Institut for Militær Teknologi ved FOFT. Ad Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed: Ved bevillingsafregning er ca. 0,1 mio. kr. (regnskabstal) vedrørende intern afregning overført fra Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed standardkonto 71. Interne statslige overførselsudgifter til FKO driftsbudget (øvrig drift). Tages der højde for de anførte reguleringer og dispositionsmæssige omflytninger er der i et mindreforbrug på i alt 1,9 mio. kr., fordelt på et mindreforbrug på løn på 1,4 mio. kr. og på øvrig drift på 0,5 mio. kr. Mindreforbruget på 1,9 mio. kr. videreføres til finansår FOFT modtog i tilskud fra EU på 0,5 mio. kr. til to projekter. Tabel 3.5. Driftsregnskab for konto Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr. R Indtægter 0,5 Udgifter 0,3 I alt 0,2 Korrektion i forbindelse med intern afregning i DeMars 0,1 Resultat 0,3 3.4 International virksomhed Tabel 3.6 viser Forsvarets udgifter (minus løn til fast tjenestegørende personel m.v.) til den internationale virksomhed i forligsperioden Tabel 3.6 Regnskab for Forsvarets Internationale Virksomhed , løbende priser (mio.kr.) R2000 R2001 R2002 R2003 R Lønninger m.v. 639,0 540,3 601,5 605,0 543,5 Øvrige driftsudgifter 459,8 365,7 420,9 485,4 466,1 Driftsudgifter, brutto 1.098,8 906, , , ,6 Lagertræk 21,8 13,8 0,0 0,0 0,0 Driftsudgifter inkl. lager 1.120,6 919, , , ,6 Driftsindtægter, brutto -1,4-7,3-14,9 0,0 0,0 Driftsudgifter, netto 1.119,2 912, , , ,6 Løn til fast tjenestegørende personel m.v. -238,0-186,9-228,9-227,9-152,7 I alt 881,2 725,6 778,6 862,5 856,9 FKO har i registreret et merforbrug vedr. internationale operationer på ca. 213,9 mio. kr. i forhold til den i forsvarsaftalen fastsatte gennemsnitlige årlige merudgift på 643 mio. kr. Den således opgjorte, samlede udgift på i alt 856,9 mio. kr. er uden udgifter til hjemmeløn. Forsvarets reelle nettodriftsudgift er, når hjemmeløn tillægges nettoudgiften, i alt ca ,6 mio. kr. I forhold til prognosen på 997,9 mio. kr. ultimo er der således et merforbrug på i alt ca. 11,7 mio. kr. Merforbruget skyldes primært missionerne IRAK og ISAF. 13

17 De økonomiske konsekvenser af dansk deltagelse i forligsperioden er efter tilførslen af 750 mio. kr. fra 35. Generelle reserver til dækning af merudgifter ved international indsats, 250 mio. kr. fra akt 61 af 17. december 2003 og 10 mio. kr. fra akt 44 af 8. december opgjort til et merforbrug på ca. 18,5 mio. kr. (alle tal i prisniveau ). FN-tilgodehavender FN-tilgodehavender for afsluttede og igangværende missioner udgjorde 0,2 mio. kr. ved udgangen af, jf. tabel 3.7. Tabel 3.7. Danmarks tilgodehavender ved FN (ultimo året, løbende priser, mio. kr.) Contingent-Owned Equipment (COE) 110,3 119,9 0,0 0,0 0,0 Letter of Assist (LOA) 2,8 16,7 12,1 0,1 0,1 Personel/personelerstatninger 6,5 10,4 0,2 0,1 0,1 I alt 119,6 147,0 12,3 0,2 0,2 Tabel 3.8. Modtagne betalinger fra FN i årets løb (løbende priser, mio. kr.) Contingent-Owned Equipment (COE) 21,1 0,0 119,9 11,9 0,0 Letter of Assist (LOA) 29,5 2,5 16,9 10,6 0,0 Personel/personelerstatninger 2,8 7,2 10,5 0,8 0,0 I alt 53,4 9,7 147,3 23,3 0,0 Tabel 3.7 og 3.8 kan ikke sammenholdes, da der i løbet af året også opstår nye fordringer. Forsvaret har, som det fremgår af tabel 3.8, ikke modtaget refusioner i. FKO vil i som en følge af, at Forsvarsministeriets Regnskabssekretariat er nedlagt og dele af sekretariatets opgaver er overført til FKO - overtage en uafviklet debitorpost på 783,4 mio. kr. vedrørende FN tilgodehavender for missionerne på Cypern, i Congo og i Gaza. 3.5 Indtægtsdækket virksomhed Forsvaret har fire ordninger inden for underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed, nemlig Drift af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt, Forskningsbaseret rådgivning ved Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT), Køreteknisk Anlæg, Nordjylland og Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen (FMK). Den indtægtsdækkede virksomhed opfylder, som det fremgår af tabel 3.9, kravet om at være indtægtsgivende, set over en periode på 4 år. Tabel 3.9. Indtægtsdækket virksomhed (kr., løbende priser) Akkumuleret omkostningsbaseret resultat for Forsvarets Indtægtsdækkede virksomheder. Virksomhed VTS Storebælt FOFT rådgivning Køreteknisk anlæg Nordjylland Laboratoriearbejder ved FMK I alt Permanent driftsaftale først indgået i. 2. Indtægtsdækket virksomhed fra Østsamarbejdet I forbindelse med bevillingsafregningen for Østsamarbejdet skal bemærkes, at løn og årsværk til militærrådgivere samt instruktører på Baltic Defence College og Peace Support Operation Centre Sarajevo er afholdt på Østsamarbejdsbevillingen, mens resten af årsværks- og lønsumsforbruget på Østsamarbejdet også i blev afholdt på FKO driftsbevilling. 14

18 Tabel Bevillingsafregning for Østsamarbejde Resultatopgørelse, mio. kr.: Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 53,0 2. Regnskab 124,3 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -71,2 6. Årets overskud -71,2 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,9 12. Korrektioner i forbindelse med kontoændringer -0,1 13. Akkumuleret overskud primo 51,7 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -71,2 15. Akkumuleret overskud ultimo -19,5 17. Omflytninger mellem underkonti 1 31,1 19. Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 11,7 1. De ca. 31 mio. kr., der er flyttet mellem underkonti, hidrører fra intern afregning og lagertræk. 3.7 Anlægsregnskab Anlægsregnskabet omfatter hovedkonto , , og Anlægsregnskab for Materielinvesteringer På hovedkontoen afholdes udgifter til anskaffelser af skibe på over 24 meter. Bevillingen anvendes til betaling af tidligere iværksatte skibsprojekter og til iværksættelse af nye skibsprojekter. Regnskabsresultatet for fremgår af tabel Merforbruget er begrundet i pkt Tabel Anlægsregnskab for Materielinvesteringer (Mio. kr., løbende priser) Regnskab Budget Regnskab Budg - Regn. Budget Indtægter 622, , ,7 0 Nettotal (tilskud) 622, , , ,0 Udgifter 628, , ,7-193,0 Anlægsudgifter 628, , ,7-193,0 577,0 Resultat -6, ,0-193,0 - Tabel Bevillingsafregning for Materielinvesteringer Resultatopgørelse, mio. kr.: Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 1.162,7 2. Regnskab 1.355,7 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -193,0 6. Årets overskud -193,0 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,3 13. Akkumuleret overskud primo 1,3 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -193,0 15. Akkumuleret overskud ultimo -191,6 19. Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo -191,6 Tabel 3.13 Akkumuleret resultat for Materielinvesteringer Mio. kr., løbende priser Primo saldo 6,9 0,4 4,4 8,0 1,3 Årets resultat 1-6,5 4,0 3,6-6,7-192,6 Ultimo saldo 0,4 4,4 8,0 1,3-191,6 1. Årets resultat indeholder, ud over afvigelser i statsregnskabet, også korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing, overførsel af mer-/mindreforbrug fra foregående finansår samt bevillingsteknisk afrunding. 15

19 3.7.2 Anlægsregnskab for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Hovedkontoen omfatter anlægsbevillinger til nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, herunder ordinære bygge- og anlægsarbejder, miljøinvesteringer og strukturtilpasninger Resultatet for ses i tabel Tabel Anlægsregnskab for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. Budget Indtægter 1.030,2 380,0 173,1 168,6-4,5 Nettotal (bevilling) 938,6 314,8-65,5-65, ,0 Indtægter 91,6 65,2 238,6 234,1 4,5 Udgifter 683,3 399,1 173,1 163,8 9,3 200,0 Anlægsudgifter 683,3 399,1 173,1 163,8 9,3 Resultat 346,9-19,1 0,0 4,8 4,8 Ved årets start havde FKO en finanslovsramme på 263 mio. kr. til nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Med et videreført merforbrug fra 2003 på 14,5 mio. kr. var den samlede investeringsramme på 248,5 mio. kr. Finanslovsrammen indeholdt ikke eventuelle indtægter vedr. salg af ejendomme. Disse indtægter samt de forventede udgifter blev efterfølgende indarbejdet i forslag til tillægsbevillingslov, hvilket bevirkede, at rammen, på grund af bl.a. salg af en del af Flyvestation Værløse, blev reduceret. Den endelige udgiftsramme, indarbejdet i forslag til tillægsbevillingslov, var på 156,1 mio.kr. og den endelige indtægtsramme var på 236,1 mio. kr., dvs. en nettoramme på minus 80 mio. kr. (indtægt). Det detaljerede resultat for kan ses i bilag 3. Årets nettoresultat blev minus 70,2 mio. kr., det vil sige et merforbrug på 9,8 mio. kr. Bevillingsafregningen fremgår af tabel 3.15, mens det akkumulerede resultat fremgår af tabel Tabel Bevillingsafregning for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr. Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B + TB) 173,1 238,6 2. Regnskab 163,8 234,1 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 9,3 4,5 5. Bevillingstekniske omflytninger (+/-) -4,5 4,5 6. Årets overskud 4,8 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo ,5 13. Akkumuleret overskud primo -14,5 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 4,8 15. Akkumuleret overskud ultimo -9,8 19. Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo -9,8 Tabel Akkumuleret resultat for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Primo saldo 112,3-16,5-342,3 4,6-14,5 Årets resultat -128,8-325,8 346,9-19,1 4,8 Ultimo saldo -16,5-342,3 4,6-14,5-9,8 Det realiserede merforbrug på 9,8 mio. kr. kan bl. a. henføres til det ordinære bygge- og anlægsområde, hvor merforbruget var på 5,1 mio. kr. Det skyldtes bl. a. hurtigere gennemførelse af projektet vedr. renovering af bygning 20, 39 og 41 på Rigensgades Kaserne og renoveringen af De Grå Stokke i Nyboder. Der har været en del forsinkelser i og udskydelser af projekter i forhold til den aktuelle Forsvarskommandoens Etablissementsplan (FEP1). Det skyldes bl.a. iværksatte besparelser i 16

20 2003 og og manglende afklaring af konsekvenserne af forsvarsforliget De resterende projekter i FEP1 vil blive revurderet og prioriteret sammen med øvrige behov for kapacitet i overensstemmelse med Forsvarets fremtidige struktur og på baggrund af gennemførelsen af de strukturrelaterede projekter. På området vedr. strukturtilpasninger var der et merforbrug på 4,7 mio. kr., som bl.a. kan henføres til udgifter til rådgivere og konsulenter mv. i forbindelse med salg af ejendomme. Disse udgifter var ikke kendt, da forslag til tillægsbevillingslov blev fremsendt. Der har været 2 fejlkonteringer af momsbeløb på i alt ca. 0,4 mio. kr. i forbindelse med kontering af indtægter i måned 13. Disse fejlkonteringer vil blive rettet i I forsvarsforliget blev afsat ca. 1,3 mia. kr. til en række bygge- og anlægsarbejder, heraf var ca. 1,1 mia. kr. forbrugt ved udgangen af. Disse arbejder er ved at være afsluttet, idet de sidste 9 projekter, herunder kunstnerisk udsmykning, til i alt ca. 5 mio. kr., forventes afsluttet i løbet af Det fremkomne mindreforbrug er overført til driftsbudgettet. Kontoen påregnes at kunne lukkes ved udgangen af De afsluttede og afregnede byggerier i forbindelse med gennemførelse af strukturtilpasninger er gennemført med et tilfredsstillende resultat Anlægsregnskab for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram NATO fællesfinansierede infrastrukturprogram finansierer installationer og faciliteter, der kræves til understøttelse af de overordnede NATO-kommandoers rolle, og som vurderes at ligge ud over de enkelte medlemslandes forsvarsbehov. Tabel Bevillingsafregning for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Resultatopgørelse : Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B+TB) 42,8 42,8 2. Regnskab 35,1 35,1 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 7,7-7,7 5. Bevillingstekniske omflytninger -7,7 7,7 6. Årets overskud Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo Nettobevillingen er altid 0 kr. Mindreforbruget på 7,7 mio. kr. skyldes primært tilbageholdte betalinger på grund af ikke bestået Final Acceptance Test ved et radarprojekt på Skagen og mindreforbrug i forbindelse med bl.a. projektet Ship-Shore-Ship Buffer. Betalingerne forventes at falde i Afvigelsen ved udgifter og indtægter udlignes, da de afholdte udgifter refunderes af NATO Anlægsregnskab for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram finansierer de nationale udgifter forbundet med NATO infrastrukturprogram. Tabel Anlægsregnskab for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Regnskab Budget - Budget Regnskab Indtægter 7,9 10,9 1,1 0,9 0,2 56,5 Nettotal (tilskud) 7,9 10,9 1,1 0,9 0,2 56,5 Udgifter Anlægsudgifter 7,9 10,9 1,1 0,9 0,2 56,5 Resultat - - 0,2 17