Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé Frederiksberg telefon

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør Kjeld Lohmann Schøler i Indholdsfortegnelse side 146 M e d d e le lse sb la d e t 1999 U d se n d e lse r til m ed lem m er S e k re ta ria te ts te le fo n tid e r P erso n a lia 147 In d k a ld e lse til g e n e ra lfo rsa m lin g i D dl 148 In d k a ld e lse til g e n e ra lfo rsa m lin g i PLF 149 F aglig k a len d e r 150 Fra A LF og PA LF 151 D M i la n d in sp e k tø rg o lf 152 Fra K ort & M a trik e lsty re lse n 153 O v e rsig tsliste a fg a n g sp ro je k te r 154 Love og b e k e n d tg ø re lse r m.m. Æ resm ed lem i F IG 155 O v ere n sk o m st fo r (A m ts)k o m m u n alt an satte a k a d e m ik ere 165 A ftale om g o d tg ø relse fo r m e ra rb ejd e til o v eren sk o m stan s. a k a d e m ik e re (K L) ISSN årgang nr Aftale om godtgørelse for m erarbejde til overenskomstans. akadem ikere(am tsrådsforeningen) 168 D d L 's h je m m e sid e 169 A n n oncer Stillin g er tilbydes 176 A ndre an n o n cer 177 Å rsm ød et A L F 's fe rie h u se - De blå sider - 45 K e n d e lse fra L a n d in sp e k tø rn æ v n e t 46 Fra D o m sto le n e m.v.

2 1999 side 146 Landinspektørens Meddelelsesblad Meddelelsesbladet 1999 Udsendelser til medlemmer Nr deadline udkommer ca. 1 18/12 15/1 2 25/1 15/2 3 24/2 15/3 4 22/3 16/4 5 23/4 15/5 6 25/5 15/6 7 24/6 15/7 Den 4. juni 1999 Landinspektørens Meddelelsesblad, 41. årgang nr. 6 9 (gf-nr.) 1/7 23/8 10 Sæmr. 25/ /8 15/ /9 15/ /10 16/ /11 15/12 Hvor særlige forhold gør det nødvendigt, kan der udgives særnumre af Meddelelsesbladet. Stillingsannoncer Ekspediton: D en d a n s k e L a n d in s p e k tø rfo re n in g L in d e v a n g s A llé F re d e rik s b e rg T elefo n T e le fa x b d d l.o rg Sekretariatets telefontider Mandag - torsdag kl Fredag kl Pris 24 kr. pr. spaltemm. + moms Minimumspris 600 kr. + moms. Personalia K o m p a g n is k a b e r m.v. Den 1. januar 1999 har landinspektør Morten Knudsen indgået kompagniskab med Landinspektørfirmaet Kjær I/S. Firmaerne videreføres med uændrede navne og kontorsteder. Morten Knudsen er daglig leder på kontoret i Ebeltoft. Den 1. juli 1999 er landinspektør Finn Nielsen indtrådt i ejerkredsen i Landinspektøreme Hvenegaard & Meklenborg A/S og indgår i ledelsen af firmaets afdeling i Odense. A n s æ tte ls e r Den 1. april 1999 er landinspektør Kåre Friis-Christensen ansat ved Kampsax Geoplan, Silkeborg. Den 1. april 1999 er landinspektør Erik Hansen Bahl ansat hos Carstensen & Kanstrup, Birkerød. Den 1. april 1999 er landinspektør Trine Heinemann ansat i Gentofte kommune. Den 14. juni'1999 er landinspektør Mie Balleby ansat hos Landinspektørfirmaet Vestergade 8, Århus. Den 1. juni 1999 er landinspektør Jørgen Poulsen ansat i Randers kommune. Den 15. juni 1999 er landinspektør Peter Pedersen ansat hos landinspektør Erik Juhl Christensen, Maribo. Den 1. juli 1999 er landinspektør Jacob Riise ansat hos Kampsax Geoplan med udstationering til Bolivia. Den 1. august 1999 er landinspektør Fridrik H. Adamsson ansat ved Hærens Materiel kommando.

3 Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 147 Den danske Landinspektørforening Til foreningens medlemmer 15. juni 1999 jr.nr Foreningens ordinære generalforsamling 1999 afholdes på Tårnborg Parkhotel, Ørnumvej 6, 4220 Korsør, lørdag den 11. september 1999 kl med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og mindst 2 sekretærer 2. Beretning om foreningens virksomhed 3. Forelæggelse af de reviderede regnskaber for 1998 til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent til foreningen og fonden 5. Behandling af mulige indkomne forslag fra medlemmer 6. Eventuelt De til dagsordenen hørende bilag samt meddelelser i anledning af generalforsamlingen bekendtgørelse i generalforsamlingsnummeret af Meddelelsesbladet, der udkommer i august måned. Formandens skriftlige beretning om foreningens virksomhed 1998/99 udsendes særskilt til medlemmerne umiddelbart før generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne Med venlig hilsen fo rm a n d Indbydelse Den danske Landinspektørforening, fagligt udvalg, indbyder hermed foreningens medlemmer til formiddagsmøde, lørdag den 11. september 1999 kl i forbindelse med generalforsamlingen på Tårnborg Parkhotel. Emnet for mødet vil være: Landinspektøren og udlandsprojekter Et mere detaljeret program for mødet bringes i næste nummer af Meddelelsesbladet

4 1999 side 148 Landinspektørens Meddelelsesblad Praktiserende Landinspektørers Forening T il fo re n in g e n s m e d le m m e r 1 1. ju n i jr.n r F o re n in g e n s o rd in æ re g e n e ra lfo rsa m lin g a fh o ld e s T å rn b o rg P a rk h o te l, Ø rn u m v e j 6, K o rs ø r, fre d a g d e n 1 0. se p te m b e r k l m e d fø lg e n d e d a g s o rd e n : 1. V a lg a f d irig e n t o g 2 s e k re tæ re r 2. B e re tn in g o m fo re n in g e n s v irk s o m h e d 3 F o re læ g g e ls e af d e t re v id e re d e re g n s k a b fo r til g o d k e n d e ls e 4. F a s ts æ tte ls e a f k o n tin g e n ts u m fo r å r B e h a n d lin g a f in d k o m n e fo rsla g fra m e d le m m e r 6. E v e n tu e lt D e til d a g s o rd e n e n h ø re n d e b ilag s a m t m e d d e le lse r i a n le d n in g a f g e n e ra lfo rsa m lin g e n b e k e n d tg ø re s i g e n e ra l fo rs a m lin g s n u m m e re t a f M e d d e le lse sb la d e t, d e r u d k o m m e r i a u g u s t m å n e d. D en sk riftlig e b e re tn in g o m fo re n in g e n s v irk s o m h e d / 9 9 u d s e n d e s sæ rsk ilt til m e d le m m e rn e u m id d e lb a rt fø r g e n e ra lfo rsa m lin g e n. O p m æ rk s o m h e d e n h e n le d e s p å, a t fo rs la g eller e m n e r, d e r ø n sk e s b e h a n d le t p å g e n e ra lfo rsa m lin g e n, sk a l v æ re b e sty re lse n i h æ n d e s e n e s t d e n 1. a u g u s t , jf. 5 stk. 3 i P L F 's lo v e. M e d v e n lig h ilsen P å b e sty re lse n s v e g n e H e n n in g E lm s trø m fo rm a n d

5 Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 149 Faglig kalender Danske aktiviteter: august 1999 afholdes Trafikdage på Aalborg Universitet August 1999 afholder Dansk Byplanlaboratorium kursus»planlægning af nye boligområder«i Vejle September 1999 afholder Dansk Byplanlaboratorium og Videncenter for planlægning i det åbne land konference om landdistrikterne og helhedsorienteret planlægning på H.C. Andersen Hotel, Odense. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet september 1999 afholder DdL og PLF generalforsamling på Tåmborg Parkhotel, Korsør. 29. September 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Salg via offentlige udbud på Aalborg Tekniske Skole oktober 1999 afholder DSFL Konference i Kolding. Den sidste kortkonference i dette årtusinde!! oktober 1999 afholder Dansk Byplanlaboratorium. Det 49. danske Byplanmøde. By og trafik, Esbjerg Oktober 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Landinspektøren, GIS og Internet på Odense Handelsskole november 1999 arrangerer Dansk Byplanlaboratorium studierejse til The Sunbelt Cities, USA. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet. 3. November 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg seminar om Digitale kommuneplaner på Ledernes U ddannelseseenter, Odense. 17. November 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset GPS - anvendt ved matrikulær måling på Munkebjerg Hotel, Vejle. 25. November 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset GIS-analyser og visualisering på Scanticon Comwell, Middelfart. Andre nordiske aktiviteter: 16. august 1999 afholdes seminaret Øresundsregionens nya motesplatser, Koncerthuset i Helsingborg.? 2000 afholdes 19. Nordiske Landinspektørkongres, Sverige. Internationale aktiviteter: F IG F é d é ra tio n I n te rn a tio n a le d e s G é o m é tre s maj 2000 afholdes 67. FIG - fagsymposier og 23. FIG generalforsamling The FIG Working IVeek Pracjue 2000, Pragh, Tjekiet oktober 1999 afholder kommission 3 Workshop og Årsmøde Spatial Data Infrastructure, Budapest. Oktober 2000 Afholdes Workshop og årsmøde, Athen Marts/ April 2001 afholdes Workshop og årsmøde, Østrig? 2001 afholdes 68. FIG - fagsymposier, 24. FIG - generalforsamling, Seoul, Korea april 2002 afholdes 22. FIG kongres og 25. FIG - generalforsamling, Washington, D.C.? 2006 afholdes 23. FIG kongres og 29. FIG - generalforsamling, Miinchen, Tyskland. 10. November 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Private veje på Byggecentrum, Middelfart.

6 1999 side 150 Landinspektørens Meddelelsesblad Andre internationale aktiviteter: september 1999 afholder Intergeo 99 (83. Geodaten tag) i Hanover. (Den danske Landinspektørforening er inviteret som»partnercountry«.) September 1999 afholdes 3. Europåische Planerbiennale, Heme september 1999 afholder IFHP International Congress and Exhibition, Glasgow. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet. Fra ALF og PALF Fremover vil arbejdsgiverne nok tænke sig om en ekstra gang inden de forsøger at forhindre medarbejderne i at sige op og umiddelbart fortsætte karrieren i en virksomhed inden for samme branche. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse at indføje de såkaldte konkurrence- og kundeklausuler i ansættelseskontrakterne. Den 26. maj vedtog Folketinget en række ændringer i funktionærloven der betyder kompensation til de medarbejdere (funktionærer), der er omfattet af klausulerne. Formålet med lovændringerne er at begrænse arbejdsgivernes misbrug af klausuler. Forventningen er nu at kravene om kompensation vil virke så adfærdsregulerende at klausulerne bliver reduceret i antal og omfang. Hovedreglen bliver nemlig at arbejdsgiveren skal betale hvad der svarer til mindst halv løn i den såkaldte»klausulperiode«. Det vil sige efter ansættelsesforholdet er ophørt. R a p p o r t g a v d e b a t Arbejdet med at revidere bestemmelserne om klausulerne blev sat højt på den politiske dagsorden sidste år efter en»rapport om erhvervsbegrænsende klausuler«, som blev udgivet af Akademikernes Centralorganisation (AC). Heri blev det påvist at omfanget og detaljeringsgraden af klausulerne i almindelige ansættelsesforhold var steget markant. Rapporten kortlagde at det i mange brancher snarere var reglen end undtagelsen at ansættelsesforholdet var betinget af klausuler af forskellig art. Helt op til hver tredje kontrakt i nogle brancher i det private erhvervsliv kunne være forsynet med klausul. N y lo v f r a 1 5. ju n i De nye bestemmelser i funktionærloven træder i kraft pr. 15. juni i år. Det vil sige at de nye regler kun er gældende for de ansættelseskontrakter med indbyggede klausuler der er underskrevet fra denne dato og frem. Alle klausuler indgået før skæringsdatoen reguleres efter den gamle lovgivning, hvorfor ALF og PALF anbefaler genforhandling af alle gamle klausuler. Ændringerne i funktionærloven omfatter de to klausulkategorier: En konkurrenceklausul defineres som en aftale mellem en arbejdsgiver og en medarbejder, hvorefter medarbejderen forpligter sig til i et nærmere angivet tidsrum ikke at drive eller være økonomisk interesseret i virksomhed af en vis art (eksempelvis i konkurrerende virksomheder i samme branche) eller tage ansættelse i en sådan. En kundeklausul er endnu mere specifik. Den forhindrer en medarbejder i direkte eller indirekte at have forretningsforbindelser med eller tage ansættelse hos virksomheder eller personer, der er eller, inden for en fastsat periode op til medarbejderens fratræden, har været kunder hos eller leverandør til arbejdsgiveren. L a n g v e j til n y lo v Det første lovudkast om de ændrede regler handlede kun om konkurrenceklausuler. Fra arbejdstagerside frygtede man at det ville åbne en ladeport for arbejdsgiverne til at bruge kundeklausuler i stort omfang. Det skabte fornyet debat, der mundede ud i en ligestilling mellem de to klausuler. Loven skal til revision om to år. I mellemtiden skal effekten af de nye regler derfor underkastet en grundig analyse.

7 Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 151 Den 15. juni 1999 træder den nye lov om konkurrence- og kundeklausuler i kraft. Der er tale om en revision af funktionærloven. Således gælder den nye lov kun for funktionærer og betroede funktionærer. Loven får kun virkning for klausuler indgået efter lovens ikrafttræden. Alle allerede indgåede klausuler reguleres efter gammel lovgivning. Det er derfor vigtigt at forsøge at få genforhandlet disse til at være omfattet af den nye lovgivning. Fremover skal arbejdsgiveren som kompensation for at have pålagt medarbejderenen klausul, betale den tidligere medarbejder en månedlig kompensation på mindst 50% af den samlede månedsløn (inkl. værdi af evt. fri telefon, fri bil, provision m.m.) funktionæren oppebar ved sin fratræden i hele den periode som klausulen løber. Såfremt funktionærer får andet passende arbejde inden for sit faglige område, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i klausulkompensationen. Der kan således ikke ske modregning ved alle typer af arbejde. For konkurrenceklausuler gælder dog at de første 3 måneders kompensation under alle omstændigheder skal udbetales (som et samlet engangsbeløb ved fratræden). Såfremt man har været pålagt såvel en konkurrenceklausul som en kundeklausul, skal der så længe begge klausuler er gældende, kun betales for konkurrenceklausulen (altså for en klausul). For at være gyldig, skal klausulforpligtelsen og kravet på kompensation, fremgå skriftligt af ansættelseskontrakten. Hvis funktionæren har været beskæftiget under 3 måneder hos arbejdsgiveren, kan en klausul ikke opretholdes eller gøres gældende. Hvis funktionæren har været beskæftiget højst 6 måneder, kan klausulen ikke pålægges eller gøres gældende i mere end 6 måneder. En konkurrenceklausul er kun gældende hvis funktionæren selv har sagt op, eller givet rimelig anledning hertil (det fremgår af aftaleloven, og har også været tilfældet hidtil). Kompensationen bortfalder hvis funktionæren er blevet bortvist berettiget. En kundeklausul kan kun gøres gældende hvis der har været forretningsmæssig forbindelse med den pågældende kunde inden for det sidste IV2 år. Klausulen eller forpligtigelsen kan endvidere kun gøres gældende i forhold til de kunder som funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt til samt i forhold til virksomhedens kunder, som arbejdsgiveren ved skriftlig meddelelse til funktionæren inden en opsigelse har meddelt er omfattet af klausulen. En arbejdsgiver kan opsige en aftalt klausul med en måneds varsel. Hvis funktionæren fratræder inden for 6 måneder efter opsigelsen af klausulen, skal arbejdsgiveren i tilfælde med konkurrenceklausuler dog betale de 3 måneders minimumsgodtgørelse (engangsbeløbet). Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet. DM i landinspektørgolf Den årlige golfmatch om Den danske Landinspektørforenings gyldne kølle finder i år sted fredag den 10. september 1999 med start kl. 10 på Korsør Golf Klubs bane, der er nabo til Tårnborg Park Hotel, hvor generalforsamlingerne i PLF og DdL afholdes. Korsør Golf Klub er kendt for sin spændende bane med en blanding af skov og søer og med en smuk udsigt over Korsør Nor og Storebælt. Nærmere praktiske oplysninger om matcharrangementet og tilmelding hertil vil blive optrykt i generalforsamlingsnummeret af Meddelelsesbladet, der udkommer ca. 23. august

8 1999 side 152 Landinspektørens Meddelelsesblad Fra Kort & Matrikelstyrelsen Den igangværende opgradering af matrikelkortet fra MS- til M3-standard. S id e n sid ste o rie n te rin g i M e d d e le ls e sb la d e t e r A a rs o g S k ø rp in g k o m m u n e r o p g ra d e re t. D ro n n in g lu n d, G re v e, H ø jre b y, T h y h o lm o g V in d e ru p k o m m u n e r e r u n d e r o p g ra d e rin g o g i n æ rm e s te fre m tid fø lg e r S y d th y, S a k sk ø b in g o g F je n d s k o m m u n e r.

9 Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 153 Oversigtsliste afgangsprojekter Afsætning med totalstation og RTK Deltagere: Jesper Strandfelt Søren Persson Hovedrapport: 108 sider Appendiks: 3 Bilag: 9 B e s k riv e ls e Afgangsprojektet tager udgangspunkt i en konkret undersøgelse af, om RTK konceptet - i samme omfang, som det i dag er tilfældet ved opmåling - kan inddrages i forbindelse med afsætning. Det undersøges herunder, hvorvidt RTK i forbindelse med afsætning er et realistisk alternativ til totalstationen. Afsætningsarbejdet gennemføres med én totalstation og to RTK systemer. Undersøgelsen foretages gennem tre forskellige opgaver - bygningsafsætning samt afsætning af en udstykningsplan og en stationeringslinie - for derved at teste udstyret under så forskellige forudsætninger som muligt. Undersøgelsen viser, at totalstationen som forventet er den eneste, hvorved det er muligt at gennemføre bygningsafsætning tilfredsstillende. Afsætning af udstykningsplan kan gennemføres med samme tidsforbrug og med tilfredsstillende nøjagtighed ved brug af både RTK og totalstation, mens afsætning af stationerings linie på grund af et mindre tidsforbrug med fordel kan gennemføres med RTK. GIS på Internettet Deltagere: Hovedrapport: Henrik Kaltoft Tomas Møller Christensen 136 sider B e s k riv e ls e Med baggrund i By- og Boligministeriets planer om at samle en række ejendomsrelaterede registre på en fælles server, vil projektgruppen udvikle en internetbaseret GIS-applikation til videregivelse af data fra denne server. I den forbindelse har projektgruppen brugt to ejendomsmæglerkæder som case for derigennem at løse en praktisk og teknisk opgave. I forbindelse med en ejendomshandel skal ejendomsmægleren indhente en stor mængde data, dele heraf er sælger allerede i besiddelse af, mens det så er ejendomsmæglerens opgave at fremskaffe resten af materialet. Ofte er ejendomsmægleren nødt til at bevæge sig fysisk fra sted til sted, da enkelte oplysninger findes på dommerkontoret, andre på kommunen osv. Med By- og Boligministeriets distributionsserver bliver en del af disse data samlet, hvorefter en distributør kan købe data og sælge dem videre. Det er herefter op til distributøren, hvordan videreformidlingen af data skal ske til en eventuel kunde/rekvirent. Projektgruppen har valgt at nedsætte sig som distributør og bruge Internettet og GISprogrammet Geo Media Web Map til distribution af data. Via en hjemmeside vil det være muligt for ejendomsmægleren at hente de data, som skal bruges i forbindelse med dele af en ejendomshandel. Sensorentegration og Kalman filtrering Deltagere: Hovedrapport: Appendix: Brian Nordby Jan Adelhard Kristensen 105 sider 50 sider B e s k r iv e ls e Projektet omhandler opbygningen af et integreret positioneringssystem bestående af en differentiel GPS modtager, et elektronisk kompas samt et takometer. På baggrund af observationer indsamlet under en realistisk anvendelse af disse sensorer bestemmes positionerne ved hjælp af Kalman filtrering. Indledningsvis testes de anvendte sensorer for at bestemme spredningerne på disse. Spredningerne er essentielle for den senere anvendelse af Kalman filtret. Testen viser, at det anvendte kompas er meget påvirkeligt af det magnetfelt, køretøjet genererer, hvorfor der udarbejdes en deviationstabel til korrektion af kompasobservationeme. Filtreringen af de indsamlede data viser, at det bedste resultat opnås, når accelerationsændringen fremfor blot hastighedsændringen inddrages i den fysiske model. Desuden skal dead reckoning bestemmelsen nedvægtes, samtidigt med at den fysiske model vægtes højere for at optimere resultatet

10 1999 side 154 Landinspektørens Meddelelsesblad Love og bekendtgørelser m.m. 28. april 1999 bekendtgørelse nr. 262 om regionalt jordkøbsnævn i Viborg Amt. 12. maj 1999 lov nr. 279 om ændring af lov om byfornyelse. 12. maj 1999 lov nr. 282 om ændring af lov om naturbeskyttelse og af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse. (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede klitfrednings- og strandbeskyttel seslinje samt om fastlæggelsen heraf i byzone.) 2. juni 1999 lov nr. 341 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. 2. juni 1999 lov nr. 350 om ændring af lov om landbrugsejendomme. 2. juni 1999 lov nr. 355 om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens udviklingsråd. 2. juni 1999 lov nr. 362 om ændring af retsplejeloven. 2. juni 1999 lov nr. 365 om ændring af lov for Færøerne om rettens plejelov for Færøerne om retsafgifter, lov om rettens pleje i Grønland, lov om statens tjenestemænd i Grønland, lov om landvæsensretten og lov om nordisk vidnepligt m.v. 2. juni 1999 lov nr. 368 om ændring af lov om planlægning (VVM-regler m.v.) 2. juni 1999 lov nr. 369 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. 2. juni 1999 lov nr. 370 om forurenet jord. 2. juni 1999 lov nr. 371 om ændring af lov om ændring af lov om planlægning. 2. juni 1999 lov nr. 373 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. 2. juni 1999 lov nr. 374 om ændring af lov om vandforsyning m.v. 2. juni 1999 lov nr. 379 om ændring aflov om varmeforsyning. 2. juni 1999 lov nr. 382 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. 2. juni 1999 lov nr. 383 om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven og boafgiftsloven samt om ophævelse af lov om afgift ved førstegangs overdragelse af visse ejerlejligheder. 2. juni 1999 lov nr. 384 om ændring af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven. 2. juni 1999 bekendtgørelse nr. 428 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. 10. juni 1999 cirkulære nr.? (endnu ikke optaget i Ministerialtidende) om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. (Se og»gå videre til nyhed«) 16. juni 1999 Kjeld Lohmann Schøler Æresmedlem i FIG Den danske Landinspektørforenings næstformand Stig Enemark blev på FIG's generalforsamling i juni måned i Sydafrika udnævnt til æresmedlem i FIG. En sådan æresbevisning tildeles alene aktive i FIG, som har ydet en helt ekstraordinær stor indsats til gavn for det internationale landinspektørsamarbejde. Meddelelsesbladet ønsker tillykke.

11 Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 155 Overenskomst for (Amts) Kommunalt Ansatte Akademikere (med uddrag af bemærkninger fra Kommunernes Landsforening) Kapitel 1. Overenskomstens område 1. Overenskomstens område Overenskomsten omfatter akademikere, som ansættes i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, og som har en af de i bilag 1 nævnte uddannelser. Overenskomsten gælder for (amts)kommunalt ansatte i: 1) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde, 2) Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde, 3) Københavns Kommune og 4) Frederiksberg Kommune. Stk. 3 Overenskomsten omfatter ikke 1) tjenestemænd, 2) pensionerede tjenestemænd fra a) staten, folkeskolen og folkekirken, b) amts)kommuner, c) statsfinansierede eller koncessionerede virksomheder, 3) andre, der oppebærer understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, samt 4) personer, der er fyldt 70 år. 3. A n s æ tte ls e s b r e v Aftale om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) gælder. Det henstilles til den enkelte kommunalbestyrelse, at der i forbindelse med en ansættelse i henhold til overenskom sten gives hurtig meddelelse herom til vedkommende organisation. 4. L ø n d a n n e ls e n Lønnen består af 4 elementer: Basisløn, jf. 5, funktionstillæg, jf. 6, kvalifikationstillæg, jf. 7 og resultatløn, jf B a s is lø n o g in d p la c e r in g Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb efter sin uddannelse, jf. bilag nr. 1, og i forhold til sin anciennitet, jf. 12: Basisløntrin Årlig grundløn 1/ / (1/10-84 niveau) Årlig grundløn 1. april 2000 (31/ niveau) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. B em æ rk n in g : Overenskomsten omfatter ikke tjenestemænd. Personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge, er således ikke omfattet af overenskom sten kr kr kr kr kr kr. Kapitel 2. Aflønning mv. af akademikere efter basislønsystemet 2. A k a d e m ik e re m e d a flø n n in g e fte r b a s is lø n s y s te m Kapitlet omfatter medarbejdere, der ansættes med virkning fra 1. april 1998, eller senere, jf. dog 33, stk. 4, samt medarbejdere der i medfør af 38 overgår til aflønning efter basislønsystemet. Indplacering i basislønforløbet, jf. stk. 1, således fra 1. april 1999 til 31. marts 2000: 1) Bachelorer, AAE'ere og AAD'ere indplaceres i basisforløbet ) Levnedsmiddelingeniører indplaceres i basisforløbet

12 1999 side 156 Landinspektørens Meddelelsesblad 3) Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole indplaceres i basisforløbet 1-6, hvor trin 1-3 er 2-årige. 4) HA'ere, cand.negot'er med 4 års uddannelse, ESA'ere og handelsjurister indplaceres i basisforløbet ) Cand.phil'er, cand.interpret'er og musikterapeuter indplaceres i basisforløbet ) Øvrige akademikere indplaceres i basisforløbet 3-7. Alle trin er 1-årige, hvor intet andet er anført. Centralt aftalte funktionstillæg ydes i det omfang, det fremgår af protokollaterne for de enkelte stillingsgrupper. Stk. 3 Funktionstillæg aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktioner, den ansatte/de ansatte varetager. Funktionstillæg ydes som pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales. I forbindelse med ændring af basislønforløbet pr. 1. april 1999 til trin 3-8 oprykkes akademikere, jf. Pkt. 5 og 6, m ed 5 års anciennitet eller mere til trin 8. For ansatte med udligningstillæg skal der ske reduktion af dette i forbindelse med indførelse af trin 8. Stk. 3 Indplacering i basislønforløbet, jf., sker således pr. 1. april 2000: 1) Bachelorer indplaceres i basislønforløbet ) Levnedsmiddelingeniører og AAE'ere indplaceres i basisforløbet ) Bibliotekarer med afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole indplaceres i basislønforløbet 1-6, hvor trin 1-3 er 2-årige. 4) Ha'ere, cand.negot'er med 4 års uddannelse, ESA'ere, handelsjurister og AAD'ere indplaceres i basislønforløbet ) Cand.phil'er, cand.interpret'er og musikterapeuter indplaceres i basislønforløbet 2-6, 8. 6) Øvrige akademikere indplaceres i basislønforløbet 3-6, 8. Alle trin er 1-årige, hvor intet andet er anført. I forbindelse med ændring af basislønforløbet pr. 1. april 2000 (bortfald af trin 7) for akadem ikere omfattet af pkt. 5 og 6 sker indplacering i det nye basislønforløb med uæ ndet lønancieen- nitet. Dette m edfører, at alle med 4 års lønanciennitet eller m ere oprykkes til trin 8 pr. 1. april K v a lif ik a tio n s tillæ g Kvalifikationstillæg ydes ud over basislønnen og eventuelle funktionstillæg. Kvalifikationstillæg baseres på den enkelte medarbejders, eller grupper af medarbejderes, kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring. Centralt aftalte kvalifikationstillæg ydes i det omfang, det fremgår af protokollaterne for de enkelte stillingsgrupper. Stk. 3 Kvalifikationstillæg aftales i øvrigt decentralt. Kvalifikationstillæg ydes som pensionsgivende tillæg, medmindre andet aftales. Bemærkning: Ved forhandling af kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan der tages hensyn til faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller hensyn til rekruttering og fastholdelse. Der henvises i øvrigt til bilag nr. 2 om kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling. 8. R e s u lta tlø n Aftale om resultatløn gælder. 9. F o r h a n d lin g s s y s te m e t d e c e n tra lt. Aftaleret 6. F u n k tio n s tillæ g Funktionstillæg ydes ud over basislønnen. Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Decentral aftale om ydelse af tillæg indgås mellem magistraten/ amtsrådet/kommunalbestyrelsen/selskabet/virksomheden - herunder de hertil bemyndigede, i det følgende betegnet som (amts)kommunen, og vedkommende forhandlingsberettigede organisation eller de hertil bemyndigede. Forslag om ydelse af tillæg efter principperne i denne aftale kan ikke afvises med henvisning til, at medarbejderen ikke er medlem af en personaleorganisation.

13 Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 157 Forhandlingsretten udøves af den forhandlingsberettigede personaleorganisation. De forhandlingsberettigede organisationer kan med (amts)kommunen aftale, at forhandlingerne føres samlet mellem en flerhed af repræsentanter for arbejdstagerne og (amts)kommunen. Sådanne forhandlingsfællesskaber kan omfatte samtlige forhandlingsberefligede organisationer eller et antal af de forhandlingsberettigede organisationer. De forhandlingsberettigede organisationer bør i videst muligt omfang delegere forhandlingsretten til de lokale repræsentanter. Ovennævnte ændrer ikke ved organisationernes forhandlings- og aftaleret i forbindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstruktureringer og arbejdsomlægninger, som medfører et væsentligt ændret stillingsindhold. Stk. 6. Indholdet af lokale aftaler I aftaler om anvendelse af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn angives de kriterier, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør fremtræde med en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen herfor R e ts - o g in te re s s e tv is te r Stk. 3. Forhåndsaftaler Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringerne er fastlagt. Aftalerne udmøntes på det tidspunkt, hvor en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.. Retstvister Brud på eller uenighed om forståelsen af lokale aftaler om ydelse af tillæg indgået i henhold til overenskomsten med en forhandlingsberettiget organisation, behandles i henhold til hovedaftalen. Forhåndsaftaler kan indgås for hele eller dele af (amts) kommunen. Der vil ikke skulle indgås en konkret aftale hver gang en eller flere m edarbejdere udfører en af forhåndsaftalen omfattet funktion/opgave m.v., erhverver kvalifikationer eller indtræder i stedet for den eller de medarbejder(e), der hidtil har udført funktionen/opgaven. Stk. 4. Drøftelse Der afholdes en årlig drøftelse i (amts) kommunens øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg om (amts)kommunens lokale lønpolitik, herunder (amts)kommunens samlede lønudvikling bl.a. set i forhold til den centralt aftalte finansiering af den decentrale lønudvikling. Stk. 5. Procedure decentralt Tidsfrister og regler for afvikling af forhandlinger om funktionstillæg og kvalifikationstillæg aftales i (amts)kommunens øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg eller i et særligt hertil nedsat forhandlingsorgan, således at der som udgangspunkt kun forhandles 1 gang årligt. Dette særlige forhandlingsorgan kan på arbejdstagerside fx bestå af AC-organisationerne i fællesskab. Såvel (amts)kommunen som de forhandlingsberettigede organisationer har pligt til at forhandle tillæg efter denne aftale. Såfremt tvisten drejer sig om brud på eller forståelse af 9 og 10 retter den forhandlingsberettigede organisation/ vedkommende (amts)kommunale arbejdsgiverpart henvendelse til AC med henblik på afholdelse af mæglingsmøde/forhandling mellem den (amts)kommunale arbejdsgiverpart og AC efter bemyndigelse. Stk.2. Interessetvister a) I den (amts)kommune, hvor interessetvisten er opstået, føres der hurtigst muligt mellem (amts)kommunen og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation en forhandling med henblik på at bilægge tvisten. b) Bilægges interessetvisten ikke, kan organisationsrepræsentanter fra begge parter tilkaldes med henblik på medvirken i en lokal forhandling mellem (amts)- kommunen og (lokale)repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organiation. En af parterne kan kræve den lokale forhandling afholdt inden for en frist af 3 uger efter forhandlingen i a. c) Bilægges interessetvisten ikke lokalt, oversendes sagen af en af parterne inden for en frist af 14 dage efter den lokale forhandling til centrale forhandlinger mellem vedkommende (amts)kommunale arbejdsgiverpart og den forhandlingsberettigede organisation. Den centrale forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen. De centrale parters løsning af tvisten er bindende for de lokale parter. d) Såfremt interessetvisten drejer sig om de generelle forudsætninger for decentral aftale om tillæg eller i øvrigt principielle spørgsmål, der udspringer af 9 og

14 1999 side 158 Landinspektørens Meddelelsesblad 10, afholdes forhandling mellem den kommunale arbejdsgiverpart og AC efter bemyndigelse. AC har forudsat at hidtidig praksis vedrørende mulighed for strejke og blokade af enkeltstillinger opretholdes under hidtidige betingelser. Parterne er enige om, at der ikke kan varsles konflikt ved nybesættelse af en stilling under henvisning til funktionstillæggets størrelse, hvis der tilbydes et funktionstillæg svarende til den hidtidige stillingsindehavers funktionstillæg. De kommunale arbejdsgivere forudsætter herudover at omfanget f og om rådet for eventuel iværksættelse af konflikt i andre situa - tioner ikke udvides. Stk. 3. Opsigelse og ophør af aftaler om funktionstillæg og kvalifikationstillæg Funktionstillæg a) Centrale aftaler om funktionstillæg kan opsiges i overensstemmelse med bestemmelser i overenskomsten og hovedaftalen eller kan ændres ved enighed. Denne bestemmelse omhandler kun ændring af kollektive aftaler. b) Decentrale kollektive aftaler om kvalifikationstillæg kan opsiges i overensstemmelse med den decentrale aftale eller ændres ved enighed mellem aftalens parter De ansatte omfattet af den hidtidige aftale vil i den situation beholde deres kvalifikationstillæg som en personlig ordning, medmindre andet aftales. c) Decentrale aftaler om kvalifikationstillæg for den enkelte ansatte kan i øvrigt ændres ved enighed mellem aftalens parter. Et eksem pel kan være stillingsskift inden for (amts)kommunen til en stilling, hvor den erhvervede kvalifikation ikke er relevant L ø n b e re g n in g Æ ø n fra d ra g Denne bestemmelse omhandler kun ændring af kollektive aftaler. b) Decentrale aftaler om funktionstillæg kan opsiges i overensstemmelse med den decentrale aftale eller ændres ved enighed mellem aftalens parter. Denne bestemm else dækker såvel kollektive decentrale aftaler som aftaler, der kun dækker en enkelt. Opsigelse over for en enkelt ansat skal ske med den pågældendes opsigelsesvarsel. c) Funktionstillæg med hjemmel i decentrale eller centrale aftaler kan ophøre i de tilfælde, hvor funktionen bortfalder for den pågældende, og forudsætningen for tillægget var knyttet til varetagelsen af den bestemte funktion. Decentralt aftalte tillæg kan desuden ophøre i overensstemmelse med bestemmelser herom i den lokale aftale, herunder forhåndsaftaler. Bortfald af tillæg kan medføre vilkårsændringer for den enkelte ansatte, som skal behandles efter overenskomstens bestemmelser. Kvalifikationstillæg a) Centrale aftaler om kvalifikationstillæg kan opsiges i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten og hovedaftalen eller kan ændres ved enighed. Aftale om lønberegning/ lønfradrag for månedslønnet personale gælder A n c ie n n ite t Ancienniteten regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter bestået eksamen - i eller uden for (amts)kommunens Reneste - har været beskæftiget med arbejde betinget af akademisk uddannelse, herunder eventuel værnepligtstjeneste. Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måneder, dog således at den tidligst beregnes fra udgangen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen. En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor, om, at afhandlingen vil blive godkendt. For kandidater, der har opnået ph.d.-graden ved fuldførelse af det 3-årige ph.d.-forløb, medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelse efter overenskomsten. For ph.d-studerende, der ikke gennemfører uddannelsesforløbet, medregnes kun den periode, der af institutionen er godkendt i forbindelse med studieforløbet. Såfrem t ansættelsesperioden som ph.d.-studerende som følge af barsel eller adoption er blevet forlænget medregnes denne i ancienniteten.

15 Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 159 Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem de relevante overenskomstparter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler D e ltid s b e s k æ ftig e d e, a n s æ tte ls e, lø n o g a n c ie n n ite t 1) Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 (pr. 1. januar 2001 mindre end 10, jf. Rammeaftale om deltidsarbejde) arbejdstimer pr. uge træffes forud aftale mellem (amts)kommunen og organisationen. 2) Ved ansættelse på deltid med timer pr. uge (pr. 1. janaur timer pr. uge) sker efterfølgende underretning fra ansættelsesmyndigheden til organisationen. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid. Stk. 3 1) Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 timer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den nedsatte tjenestetid. 2) Ved ansættelse på deltid med mindst 15 timer pr. uge optjenes fuld anciennitet. 3) For beskæftigelse forud for 1. april 1987 beregnes anciennitet forholdsmæssigt ved mindre end 20 timer pr. uge og fuldt ud for 20 timer eller mere pr. uge. 4) Hvis en ansat har (haft) mere end en deltidsansættelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten. 5) Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 timer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har (haft) en sammenhængende varighed af 3 måneder. Oprykning til højere trin ved ansættelse på deltid på mindre end 15 (20) timer pr. 1. januar 2001 mindre end 10 (20) timer) finder sted, når deltidsbeskæftigelsen har haft en sådan varighed, at den omregnet til fuldtidsbeskæftigelse svarer til et år. g 1 4. D e c e n tra le lø n in s tru m e n te r Protokollaterne om decentrale løninstrumenter for henholdsvis Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune gælder, bortset fra Aftale om decentral løn. g 1 5. L ø n re g u le rin g Den løn, der er nævnt i 5 og 6, samt kvalifikationstillæg aftalt efter 7 for grupper af ansatte og overgangs tillæg efter 39, reguleres med den procentregulering, som er gældende på det (amts)kommunale område. Andre kvalifikationstillæg aftalt efter 7 reguleres tilsvarende, med mindre andet aftales. g 1 6. L ø n u d b e ta lin g Lønnen udbetales månedsvis bagud P e n s io n Der indbetales pensionsbidrag til den relevante pensionskasse/ ordning, der er nævnt i bilag nr. 3. Opmærksomheden henledes på det skema om ansættelsesoplysninger, som AC-pensionskasserne har udsendt til kommunerne. Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør indtil udgangen af den måned, hvor den pågældende fylder 70 år, 5% af basislønnen, (pr. 1. april 2000: 5,1 % af basislønnen, jf. 5, samt af procentreguleringen heraf, jf. 15. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget beregnes indtil samme tidspunkt som 10% af de samme løndele (pr. 1. april 2000:10,2% af de samme løndele). Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 2 gælder også for funktionstillæg og kvalifikationstillæg, der ydes i henhold til 6-7, medmindre andet er aftalt, samt for rådigheds tillæg, der ydes efter de for jurister og universitetsøkonomer gældende regler. Stk. 4 (Amts)kommunen indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensionsordningen månedsvis bagud i tilknytning til lønudbetalingen. Stk. 5 Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag. Stk. 6 Hvor en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, indbetales sædvanlige pensionsbidrag af årsbruttolønnen, som om der var afholdt ferie med løn. Stk. 7 Ændringer i regulativer/vedtægter samt nye regulativer/ vedtægter for pensionsordningerne skal godkendes af overenskomstens parter. Stk. 8 Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige regler. Dog kan tilbagekøb finde sted for så vidt angår pensionsbidrag der er

16 1999 side 160 Landinspektørens Meddelelsesblad indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst. Stk. 9 Efter anvisning af pensionsordningen og med arbejdsgiverens forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af de relevante overenskomstparter. 0 Hvid deltidsbeskæftigede aflønnes med timeløn for arbejde, der ligger ud over den aftalte beskæftigelse, jf. 13, vil denne aflønning med virkning fra 1. april 2000 være pensionsgivende og skal derfor forhøjes til 100/94, A T P Efter 4 a i lov nr. 367 af 10. juni 1987 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er det aftalt, at de ansatte ikke berøres af den forhøjelse af bidragssatsen, som er gennemført ved lovens 19, stk. 3. De omfattes derfor fortsat af de ATP-satser, der har været gældende siden den 1. januar 1982, jf. dog stk. 2. Med virkning fra 1. januar 1996 er det aftalt, at de ansatte er omfattet af den forhøjelse af ATP-bidraget, som er gennemført ved lov nr af 20. december Bestemmelsen i stk. 2 indebærer således for ansatte om fattet af denne overenskonist, at det er de ATP-satser, der har været gældende siden 1. januar 1982, der forhøjes K o n s titu tio n i tje n e s te m a n d s s tillin g Hvis en overenskomstansat konstitueres på overenskomstvilkår med henblik på eventuel senere tjenestemandsansættelse, ydes der ud over den overenskomstmæssige løn et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, vedkommende ville få ved ansættelse som tjenestemand på prøve, og den løn, vedkommende får efter overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag. Under en sådan konstitution kan der ydes tjenestefrihed uden løn i indtil 1 år fra den hidtidige stilling, uanset om konstitutionen finder sted i en anden (amts)kommune. Stk. 3 Den overenskomstansatte kan dog vælge straks at lade sig ansætte som tjenestemand på prøve. Stk. 4 Hvis en overenskomstansat konstitueres i en chefstilling på løntrin 49 eller højere løntrin, og konstitutionen i sammenhæng varer over 15 dage, udbetales der for hele perioden et ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget beregnes som forskellen mellem den løn, inkl. generelt og særligt tillæg, vedkommende ville få ved udnævnelse i chefstillingen, og den løn, vedkommende får efter overenskomsten, inkl. eventuelle tillæg, men med fradrag af eget ordinært pensionsbidrag. Er varetagelsen af den højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når den overenskomstansatte har udført en sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng. I øvrigt følges de regler, der gælder for (amts)kommunens tjenestemænd vedrørende ydelse af funktionsvederlag. Funktionsvederlaget er således ikke-pensionsgivende A rb e jd s tid Lønnen i 4 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til normalt 37 timer ugentlig. Bestemmelsen er form uleret i 1991 ved sammenskrivningen af en række akademiske overenskomster. Der er ikke med formuleringen tilsigtet nogen ændring af praksis forud for 1. april Der tilkommer de ansatte fridage efter de regler, der gælder for (amts)kommunens tjenestemænd. Stk. 3 Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden gælder. Stk. 4 Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde gælder. Stk. 5 Aftalerne om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere i Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune gælder. Stk. 6 Rameaftale om deltidsarbejde gælder. Stk. 7 Rammeaftale om decentrale arbejdsaftaler gælder.

17 Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side G o d tg ø re ls e f o r u d g if te r v e d tje n e s te re js e r Udgifter ved tjenester godtgøres efter de regler, der gælder i (amts)kommunen B e fo rd rin g s g o d tg ø re ls e Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser/ Københavns og Frederiksberg Kommuners bestemmelser herom gælder F e r ie Aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale gælder F e r ie frid a g s tim e r Aftale om feriefridagstimer for (amts)kommunalt ansat personale gælder F r a v æ r v e d g r a v id ite t, b a rs e l, a d o p tio n, o m s o rg o g fa m ilie m æ s s ig e å rs a g e r Aftale om fravær ved graviditet og barsel og af andre familiemæssige årsager gælder. g 2 6. B a rn s 1. s y g e d a g Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et bams første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt: 1) barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte, 2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og 3) tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet. I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, m en fraværslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af bam s 1. sygedag. Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. Stk. 3 Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages O p s ig e ls e Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse for ansættelsesforhold indgået den 1. april 1999 eller senere. For ansættelsesforhold indgået forud for den 1. april 1999 kan 5, stk. 2 alene anvenddes, hvor den 120. sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder indtræffter inden den 1. oktober Det forkortede varsel kan ikke anvendes for ansættelsesforhold indgået forud for den 1. april 1999, hvis samtlige 120 sygedage udelukkende skyldes tilskadekomst i tjenesten, hvor den 120. Sygedag inden for 12 på hinanden følgende måneder indtræffer inden den 1. oktober Forkortet varsel kan ikke anvendes, når en arbejdstager, der har genoptaget arbejdet efter en arbejdsskade, bliver opsagt på grund af sygdom, og de 120 dages sygdom udelukkende er forårsaget af den oprindelige arbejdsskade. Forkortet varsel kan dog anvendes, hvis opsigelsen er afgivet mere end 2 år efter den oprindelige arbejdsskade, eller ansættelsesforholdet i mellemtiden har været afbrudt. (Amts) kom munen kan afkræve pågældende fornøden lægelig dokumentation for forholdet. Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlægges en kopi af meddelelsen som den ansatte kan udlevere til organisationen ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Stk. 3 Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. Stk. 2., underrettes organisationen skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvaltningsloven eller straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold. Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, orienteres organisationen herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at medarbejderen har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til organisationen. Stk. 4 Organisationen kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1

18 1999 side 162 Landinspektørens Meddelelsesblad måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse. Stk. 5 Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i (amts)kommunen i mindst 8 mdr. På det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan organisationen kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes overfor (amts)kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til vedkommende (amts)kommunale arbejdsgiverpart. Stk. 6 Et afskedigelsesnævn består af 1 repræsentant valgt af hver af parterne samt en af Højesterets præsident blandt rettens dommere udpeget formand. Stk. 7 Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes (amts) kommunens forhold, kandet pålægges (amts) kommunen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges (amts)kommunen, såfremt den pågældende og (amts)kommunen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betaleden pågældende en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved (amts)kommunen. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part F r a fly tte ls e a f tje n e s te b o lig, s y g d o m, v æ rn e p lig t o g e fte rlø n Følgende bestemmelser i funktionærloven finder anvendelse: 1) fraflyttelse af tjenestebolig ( 2, stk. 9) 2) løn under fravær på grund af sygdom ( 5) 3) indkaldelse til aftjening af værnepligt ( 6) 4) efterløn ( 8) 2 9. T je n e s te f rih e d (Amts)kommunen kan give den ansatte tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod (amts)kommunens interesse. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når 1) det er aftalt mellem de relevante overenskomstparter, 2) tjenestefriheden bruges til studier, og 3) studierne er i (amts)kommunens interesse. Stk. 3 Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Det er (amtskommunens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Stk. 4 (Amts)kommunen og vedkommende organisation kan aftale, at (amts)kommunen indbetaler 10% (pr. 1. april 2000:10,2% i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5% (pr. 1. april 2000: 5,1%) i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. g 3 0. T je n e s te m a n d s f o r h ø r Den ansatte har pligt til at give møde ved tjenestemandsforhør og afgive forklaring. Forhørslederen kan forlange, at en ansat, der føres som vidne, afgiver udtalelser på ære og samvittighed. Vidnesbyrd kan dog nægtes, når besvarelsen af det stillede spørgsmål vil udsætte vidnet selv for tab af borgerlig agtelse eller velfærd. g 3 1. M e d in d fly d e ls e o g m e d b e s te m m e ls e /tillid s - re p ræ s e n ta n t- o g s a m a r b e jd s u d v a lg s r e g le r Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse gælder, hvis der lokalt indgås aftale herom. Hvis der ikke er indgået lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, gælder Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i (amts)kommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening/Københavns Kommunes og Frederiksberg Kommunes bestemmelser herom. Kapitel 3. Aflønning mv. a f akademikere, der ikke overgår til det nye basislønsystem g 3 2. A flø n n in g m v. a k a d e m ik e r e, d e r ik k e o v e rg å r til d e t n y e b a s is lø n s y s te m Kapitlet omfatter medarbejdere, som ikke overgår til det nye basislønsystem. g 3 3. L ø n - o g in d p la c e r in g Akademikere, der er ansat pr. 31. marts 1998, og som ikke overgår til det nye basislønsystem pr. 1. april 1998, bevarer som minimum deres hidtidige samlede faste løn inkl. tillæg, herunder fx kvalifikationsløn og tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, som hidtil har været regu-

19 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1999 side 45 Landinspektør L var rekvireret til at gennemføre en sag om supplering afen landbrugsejendom. Sagens gennemførelse forudsatte, at der blev skaffet vejadgang gennem klagerens skovejendom. Vejretten skulle sikres ved lysning afen servitut på skovejendommen, og i den forbindelse skulle landinspektøren udføre en del af arbejdet hermed. Arbejdet med tinglysning af servitutten gik imidlertid i sta. På grund af usikkerhed om, hvad der var aftalt mellem klageren og landinspektøren og sagens karakter i øvrigt, blev landinspektøren frifundet. Kendelse fra Landinspektørnævnet I Landinspektørnævnets sag nr. 195: A-selskabet v/ skovrider B mod landinspektør L afsagde nævnet den 29. januar 1999 følgende: I et brev af 6. juli 1998 har skovrider B klaget over landinspektør L. Klagen vedrører manglende sagsbehandling fra landinspektørens side i forbindelse med tinglysning af en servitut om vejret gennem en af A-selskabets skove. Behovet for vejret var opstået i forbindelse med en sag om supplering af en landbrugsejendom, som landinspektøren var rekvireret til at gennemføre. I brevet anfører skovrider B bl.a. følgende:»i forbindelse med min tiltræden som skovrider i... blev jeg, af vores skovfoged C, gjort opmærksom på en sag ved... Plantage, hvor en naboejer tilsyneladende havde erhvervet et stykke jord uden vejret og derfor forespurgte om en eksisterende vejret kunne udvides/flyttes således, at arealet kunne udnyttes. Vi holdt i foråret 1997 møde med ejeren og landinspektøren om sagen og kom med et forslag til sagens løsning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selskabet ikke på nogen måde har egeninteresse i at løse sagen der, efter vores vurdering, var fremkommet på grund af en fejl fra landinspektørens side. Efterfølgende har vi adskillige gange rykket for udfærdigelse og tinglysning af servitut, uden at der er sket noget som helst. Det er vigtigt, at de servitutter, der påhviler selskabets skove er tinglyst, idet administrationen ofte skifter med deraf følgende risiko for misforståelser.... Som bilag til brevet havde skovrider B bl.a. medsendt kopi af forslag til servitutbestemmelse samt kopi af et brev af 24. februar 1997 til landinspektøren, hvori landinspektøren anmodes om at renskrive servitutforslaget, således at dette passer med rette sprogbrug. Den 22. december 1997 skrev skovrider B påny til landinspektøren og anmodede om, at sagen blev færdigekspederet inden 30 dage under trussel om, at sagen i modsat fald ville blive færdiggjort af en anden landinspektør for landinspektør L's regning. I et brev af 28. april 1998 rykkede skovrider B atter landinspektør L for tinglysning af servitutten inden sommerferien 1998 og truede igen med at lade sagen færdiggøre af en anden landinspektør for landinspektør L's regning, idet det var hans opfattelse, at fejlen lå hos landinspektør L. Klagen blev behandlet på et møde i Landinspektørnævnet den 28. september 1998, hvor landinspektør L var mødt. Klageren, skovrider B meddelte telefonisk på mødedagen, at han ikke mødte. Landinspektør L gav indledningsvis udtryk for, at han mener, at Landinspektørnævnet bør afvise klagen, dels fordi ekspedition af en servitut, som den klagen vedrører, ikke er forbeholdt landinspektører, dels fordi A-selskabet ikke er hans rekvirent. Landinspektøren har herefter forklaret, at der i forbindelse med en arealoverførselssag skulle sikres ejeren af matr.nr. la..., C vejret gennem... Plantage, matr.nr. li og lk smst., der ejes af A-selskabet. Vejretten skulle sikres ved udvidelse af en eksisterende deklaration om vej, som er lyst på... Plantage.C skulle betale A-selskabet kr. for udvidelse af deklarationen samt for anlæg af et vejstykke gennem plantagen. Indklagede aftalte i februar 1997 mundtligt med A-selskabet, at selskabet skulle udarbejde en deklaration og sende den til ham. Han skulle udfærdige et servitutrids og herefter lade deklarationen tinglyse. Servitutridset er udfærdiget og ligger på hans kontor. Han har aldrig modtaget Hedeselskabets brev af 24. februar 1997 med udkast til deklaration. Dette fremgår også af et brev af 15. april 1997 fra ham til C, hvori han gør opmærksom på, at han endnu ikke på skrift har set A- selskabets deklaration om vejret. Han følte sig stødt, da han modtog A-selskabets breve af 22. december 1997 og 28. april 1998, idet han ikke følte sig ansvarlig for nogen fejl. Han foretog sig derfor intet i anledning heraf

20 1999 side 46 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Han erklærede sig villig til at rette og supplere A- selskabets deklarationsudkast af 24. februar 1997, samt - efter at A-selskabet har godkendt den endelige udformning - umiddelbart derefter at fremsende deklarationen til tinglysning. Landinspektør L har pr. telefax den 9. november 1998 oplyst til nævnet, at han har sendt en deklaration til A- selskabet, men at dette udspil blev dårligt modtaget. Landinspektørnævnet udtaler: Først bemærkes, at landinspektørnævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen. Nævnet har herved lagt vægt på, at den vejret, som landinspektørens klient C erhverver over A-selskabets ejendom er en forudsætning for de arealoverførsler, som landinspektøren havde gennemført til supplering af sin klients landbrugsejendom. Da servitutten skulle lyses på klagerens ejendom, finder nævnet, at klageren har en retlig interesse i sagen. Nævnet har ikke grundlag for at forkaste landinspektørens forklaring om, at hans opgave alene bestod i at udfærdige et servitutrids og - efter at have modtaget deklarationen fra A-selskabet - at fremsende denne til tinglysning. Nævnet finder heller ikke grundlag for at forkaste landinspektørens forklaring om, at han ikke har modtaget A-selskabets brev af 24. februar 1997 med deklarationsudkast. Selvom det kan bebrejdes landinspektøren, at han ikke svarede på klagerens breve af 22. december 1997 og 28. april 1998 finder nævnet bl.a. under hensyn til usikkerheden om, hvad der var aftalt mellem klageren og landinspektøren og sagens karakter iøvrigt, ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge landinspektøren nogen sanktion. Landinspektøren frifindes derfor. Landinspektør L frifindes Thi bestemmes: Jens Wolters Sigrid Ballund Niels Krogsgaard Nævnet finder, at henvendelsen til A-selskabet om sikring af vejadgangen i forbindelse med arealoverførslerne ikke er sket som følge af en fejl fra landinspektørens side. Fra Domstolene m.v. Refereret og kommenteret af Lars Ramhøj Skelafsætning, som indebar flytning af skelmærke (Responsumudvalget) Landinspektørfirmaet blev af ejeren af en sommerhusejendom rekvireret til at foretage en skelafsætning af et skel, der var fremkommet i På grundlag af de foreliggende måloplysninger kunne landinspektørasssistenten konstatere, at et skelrør mod naboejendommen i marken var placeret 1-2 meter forkert. Der blev foretaget afmærkning på grundlag af genfundne skelmærker og i overensstemmelse med målene, og det»forkerte«skelrør blev fjernet, efter at det var indmålt. Landinspektøren vurderede, at forholdene i marken ikke kunne medføre, at skellet var ændret som følge af hævd. Efter afmærkningen orienterede landinspektørfimaet naboen om skelafsætningen, hvilket resulterede i et møde i marken. Naboen klagede til responsumudvalget, idet han gjorde gældende, at det fjernede skelrør skulle retableres, idet det var placeret i overensstemmelse med retningen på to rækker træer i marken. Landinspektøren fastholdt overfor ud