Skt. Laurentii sogneblad

Transkript

1 Skt. Laurentii sogneblad Skt. Laurentii Kirke Romersk-katolsk menighed i Roskilde nr. 2 Juni-august 2016 Kære ven, med stor glæde har Kirken modtaget den sidste skrivelse af Pave Frans, Amoris laetitia, Kærlighedens glæde. Titlen afspejler allerede skrivelsens indhold, en Kirke der bliver ikke bare støttet af familien, men næret af den. Den første sætning lyder sådan: Kærlighedens glæde, som leves i familierne er også Kirkens fryd. Paven ønsker at understrege, hvor vigtig familien er for Kirkens liv, faktisk at familien lever i glæde gør at Kirken kan fryde sig!!! Jeg ved ikke, hvad du synes om det, men jeg kan kun være enig, det er noget vi i vores menighed har erfaret med vores eget liv i de sidste dage. Vi har set familiernes glæde både til firmelse og til første kommunion. Familier der støtter de 22 unge fra Roskilde og Køge, som fik firmelsens sakramente af vores biskop og familier, der står sammen med de 9 børn, der fik første kommunion. Deres glæde er vores glæde, og det er kirkens fryd at se familierne, der ikke er bange for at komme til Kristus, familier der ikke er bange for at udtrykke sin Sogneblad , side 1

2 Skt. Laurentii Sogneblad Nr Indhold Kære Ven 1 Det skal være sjovt at være frivillig 3 Meddelelser fra sognekontoret 4 Kørsel til kirken 5 Skal vi bevare disse bygninger 6 Skt Hans aften 7 By-bøn 7 Referat fra det årlige menighedsmøde 8 Firmander og 1. kommunion 11 Informationer i sognet, hvordan formidler vi dem? 12 Skt. Knud Lavards første valfartsvej 13 Valfart til Haraldsted 14 Økumenisk fejring af Den hellige Birgitta 15 Moder Elisabath Hesselblad helgenkåres Claude, vores utrættelige havemand 18 Konverterede for 65 år siden 18 Lærte at tale sydsjællandsk 19 Ugekaldender for sognet 20 Sognekalender, juni 21 Sognekalender, juli 22 Sognekalender, august 23 Bagsiden 24 tro. Kirken fryder sig, fordi de to fester vi har fejret ikke er noget eksklusivt til nogle bestemte mennesker i nogle bestemte familier, de to fester viser verden den ny realitet, som kirken bringer til verden, en familie der er formet af mange familier, det er det vi er. I dag vil jeg invitere dig til at være glad, at fryde dig over at du har en familie, der elsker dig, en familie, der deler din glæde og sørger for, at du kan dele de andres glæder og sorger, en familie der hedder Kirke. Til lykke til firmander og første kommunions børn. Husk at jeres glæde altid vil hjælpe Kirken, og at Kirken altid vil være der for jer. Gud velsigner jer. p. Marcos Sogneblad , side 2

3 Det skal være sjovt at være frivillig! Det mener i hvert fald menighedsrådet, som sætter en kampgane i gang for at gøre opmærksom på, at der er mange områder, der har brug for menighedens hjælp. Jo flere, der er om at løfte byrderne, jo lettere er det for den enkelte. I sidste halvdel af maj udleverer vi lige efter messen et skema, der opregner de opgaver, som vi ønsker hjælp til. Vi præsenterer opgaverne i kirken, og bagefter kan man tale med en kontaktperson for at høre nærmere. Måske kender du en, du kan anbefale og som bare skal have et lille skub. Det kan f.eks. være en god mulighed for nyankomne til at blive en del af menighedens fællesskab. Vi ved, at der er mange talenter i sognet. Det kan være, at der er nogen, der brænder for en sag, som de gerne vil gøre noget for, måske en afgrænset opgave. Så det er meget velkomment, hvis man vil hjælpe for en tid, men ikke binde sig for en længere periode. Vi vil gerne vide, om der er opgaver, som vi har glemt, eller nye opgaver, som der er ønsker om at indføre. Man skal gøre sig klart, at der ikke er så mange tunge arbejdsområder som før, da hele sognebygningen skulle gøres ren og græsplanen slås af menighedens medlemmer. Nu har Skt. Josefs Skole lejet så godt som hele bygningen og har dermed ansvaret for rengøringen og den indvendige vedligeholdelse, og i haven for at slå den store græsplæne. Nogle vil sikkert gerne arbejde i hold, andre være alene om en opgave. Der er plads til begge dele. Havearbejde og kirkekaffe er områder, som nok vil blive sjovere og lettere, hvis der er flere om dem. Vi følger løbende op på kampagnen på sognets hjemmeside. Og vi håber, at du melder dig til en opgave, stor eller lille. Vi skal være menigheden, hvor så mange som muligt påtager sig et ansvar med godt humør! MA Sogneblad , side 3

4 Meddelelser fra sognekontoret Tillykke med dåben til Marcus August Riccio, Daniel Noah Fleming-Seipelt, Teagan Michèle Fleming- Hübertz, Mila Elisabeth Raniszewska og Ewa Lykke Karstensen Første Kommunion: Kristi himmelfartsdag torsdag den 5. maj kl fik 9 børn Første Kommunion: Frederik Toftild, Mathias Toftild, Asger Enemark, Ciara Liv Downes - Rasmussen, Kinga Bielenica, Sara Rørbæk Solhauge, Tulio Faloni Degn Pedersen, Vinicius Faloni Degn Pedersen og Vanessa Paka. Firmelse Biskop Czeslaw Kozon firmede firmanderne fra Køge og Roskilde søndag den 1. maj ved messen kl. 11. Fra Roskilde blev følgende 15 unge mennesker firmet: Anne Skytte Hauberg Johannesen, Carlos Nabil Habib, Emilio M. Ketzel Figueroa, Eva Beyer Paulsen, Jeremy Nema Kagaba, Johannes Fox, Kacper Boruszewicz, Luigj Kristic, Maciej Wasilewski, Mathias Daniel Hansen, Peter Habib, Ruben Kjærskov Brødsgaard, Sophie Madeleine Touma, Taige Bjørn Downes- Rasmussen og Victor Teddy Sine Kagaba. Skt. Hans aften, torsdag den 23. juni 2015 I år tager vi atter traditionen op med at fejre Skt. Hans aften. Vi mødes med medbragt kød/ fisk ved grillen efter ordets gudstjeneste kl Vi håber, vejret holder, så vi kan få en hyggelig aften sammen i vores have. Renovering af præstegården Lejligheden til p. Marcos forventes at være færdig i slutningen af juni måned. Vi håber derefter, at vi kan gå videre med stueetagen. Sommerprogram Sognekalender I juli måned til midt i august følger vi så vidt muligt sognekalenderens normale aktiviteter. På grund af ferie kan der ske ændringer i de enkelte aktiviteter. Æn- Sogneblad , side 4

5 dringer bliver meddelt i kirken om søndagen under meddelelser. Du kan også se ændringerne på sognets hjemmeside eller på opslagstavlen i våbenhuset. Sognekontoret Kontoret er lukket i juli måned. Er der noget vigtigt kan man sende en mail til sognekontoret. Kontoret åbner tirsdag, den 2. august. Sognepræsten, p. Marcos, træffes på: Mobil og marcosromero000@hotmail.com p. Marcos og Ellen Margrethe B. Nelth Kørsel til kirken En gang imellem kommer spørgsmålet op, om der kan etableres en kørselsordning i sognet af hensyn til dem, der har vanskeligheder med at komme i kirke, enten fordi de er gangbesværede, eller fordi der ikke er nogen offentlige transportmidler, der passer til messetiderne. I det store og hele lader det til at lykkes for de fleste at komme frem, fordi de bliver tilbudt billejlighed. Men højmessen kl har voldt problemer, fordi der er få offentlige transportmidler så tidligt om søndagen. Her kan man benytte sig af flextur, som er en ordning Movia står for i Region Sjælland. Mange synes ikke at kende til flextur, som er for alle, uanset alder. Man kan køre 10 km for en fast pris og derudover 6,- kr. pr. km. I Roskilde og de fleste nabokommuner, koster det for en pensionist 24 kr. for en tur. Det er muligt at køre over kommunegrænser. Man bliver kørt fra dør til dør af en taxa eller liftvogn og skal være indstillet på at køre sammen med andre, der også har bestilt kørsel. Man kan læse mere på: Flexturene kører alle dage mellem kl. 06 og 23, og kan derfor også benyttes om aftenen til foredrag, film og andre arrangementer i menigheden. MA Sogneblad , side 5

6 Skal vi bevare disse bygninger? Rammen om Skt. Laurentii Menighed er kirken og sognebygningen. Sådan har det været i over 100 år. Både kirken og sognebygningen er klassificeret som bevaringsværdige, og det forpligter os som menighed. Vi bør passe godt på disse bygninger, som er præget af tidens tand. Sogneblad , side 6 For sognebygningens vedkommende er det især taget og facaden, der trænger til istandsættelse. Vi kan ikke klare disse udgifter alene og håber naturligvis på bispedømmets støtte. Vi vil også prøve at søge fonde, men har ingen garanti for, at vi får held med det. Så hvis vi skal komme nogen vegne, må vi selv til pengepungen. Alle opfordres til at give et beløb. Bispekontoret har en indsamlingskonto til bygningsrenovering. Vi har søgt om at blive fri for den sædvanlige afgift på 15 % til bispedømmet, og det er bevilget, så alt hvad der kommer ind på kontoen, tilhører os og vil komme os til gode. Man kan fratrække beløbet på selvangivelsen, såfremt bispekontoret får ens medlemsnummer eller personnummer oplyst. Bidrag indbetales på konto: Alle indbetalinger skal mærkes: Sognebygning, Roskilde. I sognet har der før været indsamlinger, bl.a. til isolering af lofter og ny klokkestol i kirken. Vi håber på, at sognet vil bakke op om denne tradition, så vi kan bevare bygningerne som en god ramme om menighedens liv. Med venlig hilsen og tak for ethvert beløb. Maria Alster

7 Skt. Hans aften i Skt. Laurentii Kirke i Roskilde Skt. Hansaften, torsdag den 23. juni begynder kl. 17 med ordets gudstjeneste. Efter gudstjenesten griller vi vores medbragte kød og pølser. Kirkens frivillige sørger for grønne salater, kartoffelsalat, brød og saftevand. Det koster: Voksen: 25 kr. - Børn: gratis Drikkevarer vin og sodavand - kan også købes på stedet til rimelige priser Efter spisning tænder vi bålet og synger Skt. Hans sange Alle er hjertelig velkommen! Tilmelding på listen i Våbenhuset eller Menighedssalen. Sidste frist den 21. juni By-bøn Økumenisk fælles bøn hver første tirsdag i måneden kl Alle er velkomne. En halv times bøn og sang med efterfølgende kaffe. Kom og vær blandt de morgenfriske. Adresse: Gråbrødre Kapel indgang fra St. Gråbrødre Stræde og Hestetorvet. Evt. henvendelse til Jerzy Golubowski, tlf Sogneblad , side 7

8 Referat fra det årlige menighedsmøde søndag den 10. april 2016 Pastor Marcos indledte mødet med at byde velkommen til de mange fremmødte. Dernæst orienterede Maria Alster om året, der er gået. Årsberetningen kan læses på hjemmesiden. Først berørte hun, hvorfor regnskabet for 2015 ikke er færdigt endnu. Det er ved at blive revideret af bispekontoret, og det ser ud til, at vi skal have penge tilbage. Vores indtægter er på kr. og udgifterne på kr. Det endelige regnskab vil blive offentliggjort i det næste sogneblad eller på anden vis. Vi har ikke haft store udgifter som forrige år, hvor vi fik en rørskade, men har måttet betale en del til flytningen og bortskaffelsen af affald i forbindelse med rømningen af 1. salen til skolen og flytningen af kontorerne til præsteboligens stueetage. Der er også ryddet kraftigt op på 1. salen, hvor vi nu ombygger præsteboligen. Samarbejdet med skolen om udlejningen går stort set uden problemer. Vi råder over lokalerne efter kl , i weekenderne og i alle skoleferier. Skolen gør rent i lokalerne, undtagen i ferierne, og passer den store græsplæne, som må benyttes af eleverne. Pastor Marcos vil gerne have hjælp til pasning af sin have, og foreslår at holde Skt. Hans bål i præstehaven ved vores Skt. Hans fest. Vi får kr. i leje for bygningerne om året og kr. i leje for parkeringspladsen. Skolen betaler en arealafgift for varme og dertil en vis procentdel af forbruget. Varmeforbruget er steget meget i årets første måneder, hvilket må tillægges skolens brug af menighedssalen og åbne døre ud til haven. Vi har endnu ikke fået klaret målerproblemet med hensyn til elektricitet og afventer, at præsteboligen og kontorfløjen færdiggøres, så denne bygning kan skilles fra de øvrige bygninger med hensyn til forbrug. Kjeld Beyer foreslog, at man regnede et gennemsnit af de sidste ti års forbrug af varme, el og vand ud, så man kunne dokumentere det øgede forbrug i forbindelse med skolens brug af lokalerne, indtil en anden løsning viste sig. Maria svarede, at hun hver måned følger forbruget af varme på kommunens hjemmeside og derfor ikke anså det for nødvendigt at gå ti år tilbage for at finde en retfærdig løsning på dette problem. Det må være tilstrækkeligt at sammenligne med sidste år forbrug. Vi har valgt firmaet HJ Tømreren til vores renovering af præsteboligen. Hans tilbud var både det bedste og billigste. Det lød på kr. med moms. Hertil kan komme uforudsete udgifter, bl.a. har kommunen sendt en liste over krav til brandsikkerheden, som der ikke var taget hensyn til i udbudsmaterialet. Helgas arv, der nu er på kr., skal betale det meste af renoveringen. Derudover Sogneblad , side 8

9 har bispedømmet bevilget kr., så vi håber dermed at kunne få råd til også at istandsætte kontorafdelingen i stueetagen. Maria opfordrede menigheden til at støtte byggeriet ved at indsætte et beløb på en særlig konto, der er oprettet på bispekontoret til dette formål. Alle disse penge er fritaget for afgift til bispedømmet og går ubeskåret til byggeriet. De indbetalte penge kan fradrages i skat i lighed med den almindelige kirkeskat! Jo mere menigheden støtter, jo mere kan vi få ud af byggeriet. Maria sagde, at kun 229 personer ud af menighedens ca. 995 medlemmer over 16 år betaler kirkeskat. Da kirken ikke får nogen offentlig støtte, bør alle voksne medlemmer betale deres kirkeskat. Hun gjorde opmærksom på, at man selv skal undersøge, om man er registreret som medlem af folkekirken på selvangivelsen eller er registreret som stående uden for folkekirken. Alle borgere i Danmark betaler til folkekirken (bl.a. til en del af lønningerne til præsterne), så der er ikke grund til at betale kirkeskat til dem også. Det er bedre at tilmelde sig den katolske kirkes skatteordning. Pastor Marcos havde taget billeder af byggeriet, som blev vist på skærmen, og han havde desuden lavet en skitse af, hvordan den færdigrenoverede præstebolig ville komme til at se ud. Der kommer to værelser til præster med et tilhørende toilet og brusebad. Derudover et stort rum med åbent køkken og kogeø, spiseafdeling og opholdsstue. Herudover indrettes et gæsteværelse til to overnattende gæster. Hertil er der et allerede renoveret badeværelse. Ellen Margrethe fortalte om det afholdte pastoralrådsmøde. Der var blevet arbejdet med en ny sognestruktur i et år. Den nye struktur trådte i kraft den 1. september Sogne under 300 medlemmer er blevet nedlagt, og deres kirker er blevet sat til salg. De små sogne er blevet slået sammen med et nabosogn. Vores sogn er blevet slået sammen med Køge menighed, men kun på den måde, at vi nu har samme sognepræst, ellers er vi stadig to selvstændige menigheder. Det har medført, at vi har ændret messetiderne, så pastor Marcos kan nå messen begge steder. Vi har nu messe klokken 9 om søndagen. Messen klokken 8.30 er sløjfet, men til gengæld er der messe klokken hver lørdag. Vi har allerede haft et fællesarrangement med Køge menighed, idet vi delte en bus til valfarten til Odense med Køge og Høje Tåstrup menigheder. Den 1. maj har vi fælles firmelse med Køge. Det foregår klokken i Skt. Laurentii kirke, bemærk det ændrede tidspunkt! Der er i år 21 firmander. Pastoral-centret udbyder en kateketuddannelse, der består af i alt 14 heldags-kurser. Man kan følge tre om året. Det er ikke obligatorisk at følge dem alle, men kateketerne er glade for kurserne. Det koster 550 kr. at deltage, og det betales af sognet. Sogneblad , side 9

10 Der mangler frivillige medarbejdere i sognene over hele landet. Det gælder også i vores sogn. Mange af de frivillige er efterhånden oppe i årene og trænger til at få hjælp af yngre kræfter. Den katolske kirke kan kun eksistere, hvis der er frivillige kræfter at trække på. Bispedømmet har fået rettet sin skrantende økonomi op og kan for første gang i lang tid konstatere et lille overskud. Der er kommet en stigning i indbetaling til kirkeskatten, måske fordi denne omfattende strukturændring har synliggjort problemerne med de mange gratister i kirken. Desuden har bispekontoret alene kunnet skære ned på 10 % af sine udgifter ved bl.a. at fyre medarbejdere. Vi opfordres til at bede de forældre, der melder deres børn ind til undervisning til 1. kommunion og firmelse, om at betale deres kirkeskat. Dette var blot nogle af de emner, der blev berørt på pastoralrådsmødet. Referat af hele mødet kan læses på den katolske kirkes hjemmeside. Vi vil udarbejde et skema med de opgaver, vi mangler frivillige til. Det vil blive uddelt ved en messe i maj måned. Annelise foreslog, at repræsentanter for de frivillige fortalte lidt om deres arbejdsområde i kirken lige efter messen, så der kunne blive sat ansigt på nogle af de nuværende frivillige i sognet. Anna fortalte, at vi genindfører vores fest Skt. Hans aften torsdag den 23. juni med messe, fællesspisning og hygge omkring bålet. Kjeld Beyer efterlyste en bedre information om kirkens aktiviteter i udhængsskabet ved fortovet. Evt. kunne man investere i et nyt og større skab, der ser mere indbydende ud og evt. med lys i. Det er vores ansigt udad. Der efterlyses også et mere aktivt ungdomsarbejde evt. med udgangspunkt i de sidst tre års firmander, ellers forsvinder de unge fra kirken efter firmelsen. En brandtrappes placering fra 1. salen blev ligeledes debatteret i forbindelse med, at Skt. Josefs Skole ønsker at indrette et undervisningslokale på 1.sal. Ligesom muligheden for at ombygge lokalerne og leje dem ud til skolen for en 20-årig periode blev behandlet. Det mente Maria var urealistisk, da skolen har planer om en udvidelse i form af en bygning ud til Folkeparken, når den får råd til det. De, der har gode ideer til forbedringer af servicen, bør selv være med til at realisere det. Opgaverne skal gøres konkrete som f.eks. en kørselsordning for vore ældre medlemmer af menigheden, så de får mulighed for at deltage i messen. Beata efterlyste et netværk, der kan aflaste vores travle præst. Mødet varede i halvanden time og foregik i en behagelig atmosfære. Referent: Annelise Nielsen Sogneblad , side 10

11 Firmander fra Roskilde og Køge sogne, søndag den 1. maj Til lykke Børn til 1. kommunion, Kr. Himmelfartsdag, 5. maj 2016 Sogneblad , side 11

12 Informationer i sognet, hvordan formidler vi dem? Sognet har som enhver anden virksomhed mange måder at oplyse om sit virke på. Skriftligt gøres der brug af sognebladet, hjemmesiden, opslagstavlerne i våbenhuset og menighedshuset, udhængsskabet på Frederiksborgvej, reolen bag i kirken m.m. Mundtligt er der hver søndag i slutningen af messen Meddelelser med henblik på aktuelle begivenheder i kirken. Sognet har et kommunikationsudvalg, der har ansvar for alle disse informationer. Det er oprettet for at bringe ensartethed og overblik over sognets aktiviteter. Noget står Skt. Laurentii Kirke selv for: Hjemmesiden, sognebladet, flyers, plakater, meddelelser m.v. Noget ønsker medlemmer af menigheden at gøre opmærksom på. Her kan nævnes pilgrimsrejser, foredrag, valfarter og arrangementer i og uden for kirken. Også Den Katolske Kirke sender materiale om begivenheder, som det forventes, at vi formidler til sognet. Pastor Marcos er formand for kommunikationsudvalget, som derudover består af Claudia Oddone og Maria Alster. Det er Pastor Marcos, som afgør, hvad der skal siges under Meddelelser og det gælder både, hvis man vil have en begivenhed omtalt eller selv ønsker at fortælle om den fra læsepulten. Send gerne en forespørgsel til Ellen Margrethe Nelth: slkontor@gmail.com, som vil bringe den videre. Men henvend dig ikke til Ellen Margrethe lige før messen! Hvis der bliver for mange punkter under Meddelelser og for mange gentagelser om det samme arrangement, kan det blive svært at holde opmærksomheden fangen. Derfor redigeres Meddelelser med fast hånd i det håb, at de virker informative og har nyhedens interesse. Og vær opmærksom på, at kirkekaffen er en god lejlighed til at bruge 5 minutter på at fortælle om et arrangement eller andet, som man brænder for. Kirkekaffen må gerne blive et livligt forum for udveksling af informationer! MA Sogneblad , side 12

13 Skt. Knud Lavards første valfartsvej Da Danmark 1849 havde fået religionsfrihed, blev det også muligt for den katolske kirke offentligt at fejre middelalderens danske helgener med gudstjenester, billeder og valfarter. I Roskilde blev der 1913 taget initiativ til at forny valfarterne til Sjællands værnehelgen Skt. Knud Lavard. Det skete under det store katolske landsstævne med ca deltagere, der ellers blev afholdt i anledning af, at biskop Johannes von Euch nedlagde grundstenen til vor nuværende Skt. Laurentii sognekirke. Ideen blev modtaget med den optimisme, der dengang prægede den danske katolske kirke. Allerede året efter den 28. juni 1914 foregik den første valfart til Ringsted og Haraldsted. Da flertallet af de ca. 100 deltagere kom fra København, startede ruten fra Ringsted Station. Herfra gik man under korsmærke og med bannere gennem byen og ud ad den gamle landevej fra Ringsted mod Holbæk. Denne strækning gik over godset Lille Svenstrups jorder. Her var man særlig velkommen, fordi godsets ejer, hofjægermester Garth- Grüner var katolik. Han stillede hestevogne til rådighed for de pilgrimme, der ikke rigtig kunne klare de ca. 11 kilometer til fods. Selve messen blev fejret i den middelalderlige kapelruin i Haraldsted, der var blevet genfundet og udgravet i Celebrant og prædikant var den danske jesuit Ludvig Günther fra St. Andreas Kirke i Ordrup. Bagefter fulgte et højskoleforedrag af sakristanen ved Skt. Ansgars Kirke Johan Johnsen. Det handlede om Knud Lavard og om, hvordan egnens historie bar mange præg af hans martyrium og helgenry lige til selve helgenkåringen i Ringsted Klosterkirke På tilbagevejen ventede godsejer Garth-Grüner på pilgrimmene med forfriskninger i form af store mængder jordbær inden den afsluttende andagt i Skt. Knuds kirke i Ringsted. Da valfarterne blev genoptaget efter 1. Verdenskrig, bidrog Garth-Grüner igen dertil ved at markere valfartsvejen på en måde, der ikke før var set i Danmark. Sogneblad , side 13 Pastor Hans Esmark og hans hjælpere ved krucifixets genindvielse i 1988.

14 Han gav grunden til de tre religiøse figurer, der stadig flankerer vejen, og som blev indviet i Det er først det lille vejkapel på venstre side med Maria og Jesusbarnet. Længere fremme til højre et stort smukt Egetræskrucifix fra Ober Ammergau og til sidst et vejkapel med en Jesu Hjerte -figur. I de følgende år holdt pilgrimmene ofte en kort andagt ved disse figurer. Men den voksende bilisme var meget ugunstig for den tradition. Selve krucifixet måtte helt fornys i Men fred og ro er der stadig ved det store kors, der står ved Knud Lavard-huset i skovbrynet. Det blev rejst allerede 1902 af digteren Thor Lange, der selv var ortodoks kristen. Dets indskrift lyder: Hellig Knud Hertug + 7. jan Sursum Corda (Hjertet opad). 19. april 2016 JNR Valfart til Haraldsted Lørdag den 2. juli Pilgrimsvandring fra Roskilde til Haraldsted, ca. 32 km og fra Hvalsø station til Haraldsted, ca. 15 km. Vi mødes ved Skt. Laurentii Kirke kl og på Hvalsø Station kl Derefter mødes begge grupper på stien i Bidstrup Skovene og fortsætter samlet til Haraldsted. Ruten fra Hvalsø station er familie- og ungdomsvenlig. Alle er velkomne. Dagen efter, søndag den 3. juli, slutter vi os til Kirkens officielle fejring af Knud Lavard i Haraldsted. Der er derfor mulighed for overnatning i egen telt. Programmet med alle detaljer hænges op i kirken i løbet af juni. Pris: 150,- kr./person med overnatning og 90,- kr./person uden overnatning. Kontakt venligst: Jerzy: mobil: , eller mail: golubowski@kabelmail.dk Sogneblad , side 14

15 Økumenisk fejring af Den Hellige Birgitta Skt. Birgitta Kloster Lørdag 17. september 2016 i Maribo. Kl : Højtidelig andagt i Engestofte Kirke v. Kenneth Bjørnholt Jacobsen. Vi går sammen gennem Holmeskoven forbi Golfklubben mod Skt. Birgitta Katolske Kirke. Undervejs holder vi kort pause, hvor vi spiser medbragt frokost og drikker kaffe/te. Ca. kl : Højtidelig andagt ved Skt. Birgitta Katolsk Kirke. Vi går videre til Maribo Domkirke. Ca. kl : Højtidelig andagt i Maribo Domkirke v. Elisabeth Knox-Seith. Vi går videre til Skt. Birgitta Kloster. Ca. kl : Højtidelig og afsluttende messe i Klosterkirke hos Birgittasøstrene. Fejringen afsluttes med fælles måltid i PilgrimsHuset Maribo. Ønsker du at være med til spisningen, er tilmeldingen nødvendig. Ved spørgsmål skriv eller ring til Beata og Jerzy: mobil: eller golubowski@kabelmail.dk Afhentning af biler fra Engestofte Kirke kan ske efter aftale med Jerzy Fællestransport fra Roskilde kan arrangeres. Ring til Jerzy, mobil: Sogneblad , side 15

16 Moder Elisabeth Hesselblad helgenkåres den 5. juni 2016 af pave Frans i Rom Marie Elisabeth Hesselblad ( ) blev født i Fåglavik i Sverige. Som 18 årig emigrerede hun til USA for at hjælpe forældrene med at forsørge familien i Sverige. I USA uddannede hun sig til sygeplejerske ved Roosevelt Hospital i New York. Hun blev døbt i den Svenske kirke, men konverterede til den Katolske Kirke i USA i Elisabeth blev alvorligt syg, og lægerne konstaterede, at hun ikke havde langt igen. Hun rejste derfor til Rom for at tilbringe sin sidste tid i huset ved Piazza Farnese, hvor den hellige Birgitta havde levet og døde i Nonner fra Karmeliterordenen, som boede i huset, tog godt imod hende, da hun flyttede ind den 25. marts Elisabeth Hesselblad var en stor beundrer af den hellige Birgitta og Birgittas Orden, og med Birgitta som forbillede besluttede hun sig for at genoplive ordenen i Sverige og at generhverve Birgittas Hus, hvor hun boede på Piazza Farnese. I 1906 fik Elisabeth af pave Pius X. tilladelse til at bære Birgittinerordenens dragt, selv om hun boede sammen med karmeliterne i deres kommunitet (fællesskab). Samme år aflagde hun de evige løfter hos Birgittinerinderne i England. Trods sin sygdom begyndte Elisabeth at besøge de eksisterende birgittinerklostre for at studere ordenens liv. Hun indså snart, at det var nødvendigt at tillempe Salvatorregelen, hvis Birgittinerordenen skulle genetableres i Sverige. Da landet havde en luthersk kirkeordning, kunne de svenske myndigheder ikke acceptere ordenens totale lukkethed over for omverdenen. I 1911 startede Elisabeth Hesselblad den svenske gren af Birgittas Orden. Den nye svenske gren af Birgittinerordenen med fornyelse af Salvatorreglen fik officielt kirkelig stadfæstelse i Fornyelsen betød, at ordenen har tilpasset sig det moderne samfund. Klostrene er kontemplative (indadvendte) med klausur, men har samtidig fået gæstehuse (udadvendte aktiviteter), så de har mulighed for at forsørge sig selv. Moder Elisabeth, som stadig var meget svag, fortsatte med at rejse, men nu var formålet at grundlægge nye klostre. Det første var Via delle Isole i Rom. Men det, som lå hende stærkt på sinde, var at føre Birgittinerinderne tilbage til Sverige efter Sogneblad , side 16

17 reformationen. I 1923 kunne hun åbne det første svenske kloster i Djursholm. I 1931 generhvervede hun Casa di Santa Brigida (Birgittas hus) i Rom. Moder Elisabeth var ivrig i bøn og arbejde for Kirkens enhed, særligt i Norden. Den gren af Birgittinerordenen som moder Elisabeth grundede har i dag over 50 klostre i Nord- og Sydamerika og Asien. I Sverige er der klostre i Djursholm og i Falun og i Danmark i Maribo. Moder Elisabeth døde i Rom den 24. april Moder Elisabeth Hesselblad er blevet påskønnet for sin store indsats. I 1948 blev moder Elisabeth tildelt Malteserordenens Fortjenstkors af 1. klasse for hjælpen til flygtninge i Rom under 2. verdenskrig. Under og efter anden verdenskrig fungerede Casa di Santa Brigida som central for distribution af svensk mad og klæder i det krigshærgede Rom, og Birgittinerinderne udførte et stort humanitært arbejde for byens fattige. I 1955 blev moder Elisabeth udnævnt til kommandør af Nordstjerneordenen (svensk kongelig orden) - en udmærkelse som kun er tildelt få kvinder Ordenen blev tildelt for hendes fuldkommenhed som svensk kvinde, men først og fremmest for at generhverve Casa di Santa Brigida, så huset, hvor den hellige Birgitta levede og døde i 1373, nu er tilbage på svenske hænder. Den 3. juni 2005 tildelte den israelske stat salige Elisabeth Hesselblad en udmærkelse som retfærdig for hendes hjælp til jøder i Rom under anden verdenskrig. Medaljen blev overrakt til moder Tekla Famiglietti, moder Elisabeths efterfølger som generalabbedisse. Moder Elisabeth Hesselblad blev saligkåret den 9. april i jubelåret 2000 af pave Johannes Paulus II. Moder Elisabeth Hesselblad bliver helgenkåret den 5. juni i barmhjertighedens år 2016 af pave Frans. Ellen Margrethe Birgitta Nelth Sogneblad , side 17

18 Claude, vores utrættelige havemand Claude Marie Nielsen er hans borgerlige navn. Og han er lige fyldt 80 år. Stille og roligt går han omkring, men tag ikke fejl, han er en utrættelig havemand, og han skovler sne om vinteren, ja, der er ikke meget, Claude ikke har lavet i de mange år, han har haft sin gang i kirken. Seks-syv år gammel i begyndelsen af 40 erne blev han sammen med sin storebror og lillesøster indskrevet som elever i kostskole afdelingen på Skt. Josefs Skole. Menighedssalen blev dengang brugt som sovesal for drengene, mens pigerne sov på den anden side af Frederiksborgvej. Claude var spejder sammen med både Geert og Birte Frederiksen. På et tidspunkt boede Claude i Frankrig en tre-fire år. Efter endt skolegang hjemme i Roskilde begyndte Claude som gartnermedhjælper på hospitalet. Sideløbende med det, fik han også ansvaret for kirkens store have. Og der var nok at rive i. Uden at drage sammenligninger, har Claude også boet i præstegården lige som digteren Gustav Wied gjorde det. Da franciskanerne kom fem mand stærk, havde de brug for hele præstegården, og Claude måtte flytte. Ved fælles hjælp fandt man en løsning, og han blev installeret i en stuelejlighed på Kongebakken, tæt på købmanden og slagteren. Sidst, men ikke mindst, udførte Claude i en periode også jobbet som ringer i kirken indtil franciskanerne fik automatiseret og elektrificeret ringningen. Stor tak til Claude, for hvad han har betydet for kirken gennem de mange år. oc Konverterede for 65 år siden Birte Frederiksen kom til kirken på grund af den gode stemning og et fortrinligt ungdomsarbejde. Hun var da kun 15 år gammel, og det var noget af et familiebrud. Hendes forældre var medlem af Folkekirken, hvor de kom til Jul, barnedåb, konfirmation og andre højtider. Ellers ikke. Men Birte følte behovet for social kontakt, der rakte ud over det, også selvom hun lige var blevet konfirmeret i domkirken. Gennem spejderbevægelsen, først blandt pigespejderne - senere sammen med drengene - hvor hun i øvrigt mødte sin mand, Geert, i ungdomsforeningen i Sct. Laurentii under Montfortanerne, blev Birte tryllebundet til menigheden. Sogneblad , side 18

19 Den 7. november 1951 blev hun optaget i Kirkens fulde fællesskab i søstrenes kapel på Maria hospitalet. Det var søster Gertrud, der var forstander på det tidspunkt ( ). Vores menighed har meget at takke Birte for. Og nu, hvor hun lige har rundet de 80 år, føler vi, at tidspunktet for en stilfærdig hyldest af hende, er det helt rigtige. Hun har aldrig sagt nej til at hjælpe til, og de fleste kender hende som sypigen og gartneren. Hendes favoritplante i haven var roserne, fortæller hun, mens hun skæver over til resterne langs muren. Birte har syet adskillige konvertit-bånd med konvertittens selvvalgte motiv. Også de løbere der flankerer alteret, og via farven henviser til tidspunktet på året, har været gennem Birtes kyndige hænder. Hun har sågar syet syv til otte munkekutter til franciskanerne. Birte har også syet messehagler og stolaer. Og hjulpet til på kontoret med at kuvertere sognebladet og klistre frimærker. Og så har hun for resten også siddet med i menighedsrådet og meget, meget mere. Hjertelig tillykke kære Birte. Lærte at tale sydsjællandsk John Munro er næstformand i menighedsrådet og suppleant for Ellen Margrethe Nelth i pastoralrådet. Det stod ikke skrevet i kortene, at han skulle blive en aktiv part i vores menighed, da han blev født og voksede op på en farm i det skotske højland lidt nord for Inverness og ved festlige lejligheder blev iført kilt i egnens farver. Som årig blev han sendt i skole i England, og det skulle senere vise sig at være en rigtig god beslutning. Som ung i England mødte han nemlig Silvia, og de blev senere gift. Vi var meget unge, fortæller John. At de skulle mødes dér, var ikke helt tilfældigt; Silvias mor og moderen til en ven af John kendte nemlig hinanden. Og så lå det jo lige for. Efter endt skolegang i England rejste det unge par til Honduras, hvor John fik arbejde på en frugtfarm. Senere gik turen til Caribien, og også der arbejdede John på en farm. For 27 år siden kom John Munro så endelig til Danmark, hvor sproget kan synes mærkeligt for en udlænding. Helt nemt har det nok ikke været at lære dansk, når svigerfar fortalte ham, at driftslederen på Ledreborg kun kunne tale sydsjællandsk. John Munro taler et smukt dansk med en lille snært af engelsk. Og ikke gælisk, hvad man ellers skulle tro, når han kommer fra Skotland. Desværre, fortæller han, i dag er det kun meget få personer i Skotland, der taler gælisk. oc Sogneblad , side 19 oc

20 Sognekalender Ugekalender Skriftemål efter aftale med pastor Marcos. Valfart til Åsebakken Årets valfart til Åsebakken finder sted søndag den 29. maj Yderligere oplysning om valfartsdagen vil fremgå af hjemmesiden, opslag i våbenhuset og på opslagstavlen. De, som vil vandre fra Holte gennem Rude Skov skal huske, at vandringen starter kl Sogneblad , side 20

21 Sognekalender Juni 2016 Skt. Laurentii sogneblad Deadline for stof til nr (september, oktober, november) er søndag den 14. august Deadline for stof til nr (december, januar, februar) er søndag den 23. oktober Redaktionsgruppen består af: Pastor Marcos, Ellen Margrethe Nelth, Annette Plum, Maria Alster, Ove Christensen og Ole-Chr. M. Plum. Sogneblad , side 21

22 Sognekalender Juli 2016 Sankt Laurentius-fest søndag den 14. august I år bliver der ikke procession. I stedet holder vi Sankt Laurentius fest med grillmad i haven efter messen. Se opslag på opslagstavlen og på hjemmesiden i august måned. Sogneblad , side 22

23 Sognekalender August Sognebladet pr. mail Har du fået en ny mailadresse? Fik du ikke sidste sogneblad pr. mail? Ønsker du at få sognebladet pr. mail, så send din mail adresse til sognekontoret, Sognebadet sendes fortsat pr. brev til personer, der er fyldt 70 år. Er du flyttet? Husk at give sognekontoret besked. Så vi lettere kan komme i kontakt med dig. Det vil lette vores arbejde. Tak for hjælpen p. Marcos og sognesekretær Ellen Margrethe Birgitta Nelth Sogneblad , side 23

24 Kirkens adresser Skt. Laurentii kirke Frederiksborgvej Roskilde Tlf Webside: Bankkonto: Reg.nr Konto Sognepræst: Marcos Romero Bernús Tlf Mobil: marcosromero000@hotmail.com De Syges salvelse: Benyt Menighedsrådsformand: Maria Alster Tlf: alster@live.dk Sognekontor: Kontortid: tirsdag til fredag, kl Ellen Margrethe Nelth. Tlf slkontor@gmail.com Organist: Ole Palmkvist Knudsen Tlf ole.p.knudsen@kabelnettet.dk Faste gudstjenester og aktiviteter Højmesse: Søndag kl Der er kirkekaffe efter messen. Messe: Lørdag kl Hverdagsmesse: Tirsdag, onsdag, og fredag kl Ordets gudstjeneste: Torsdag kl Skriftemål: Efter aftale med sognepræsten. Messe på polsk: Den 2. lørdag i måneden kl W każdą drugą sobotę miesiąca o godz Religionsundervisning: Søndag kl (begynder med messen). Rosenkrans: Onsdag kl Eukaristisk tilbedelse: Fredag kl Messe på engelsk: Den 3. lørdag i måneden kl Saturday in the month mass in english. Sogneblad , side 24