NIKKB NYT: Ny viden om nakkesmerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIKKB NYT: Ny viden om nakkesmerter"

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Tema: Private sundhedsordninger Forskning: Ph.d. om kliniske effektmål i rygforskningen NR NIKKB NYT: Ny viden om nakkesmerter KIROPRAKTOREN NR

2 Bestyrelsens leder APRIL 2008 Folkesundhed frem for fryns Der er gang i det private marked for sundhedsordninger. Siden der i 2001 blev vedtaget skattefradrag ved arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger er antallet af såkaldte virksomhedsordninger eksploderet. Alene derfor er der god grund til at sætte udviklingen under lup. Men der er også andre grunde bl.a., at ordningerne gør op med den danske /skandinaviske tradition for lige adgang til sundhed og åbner for en hidtil uset liberalisering af sundhedsområdet. Tankevækkende er det, at liberaliseringen finansieres af offentlige midler. Dét betyder, at ordningerne i mere end en forstand er en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen. Der er grund til at være på vagt. Udover de overordnede samfundspolitiske konsekvenser som den skattefinansierede liberalisering af sundhedsområdet medfører, bør man også forholde sig kritisk til de private udbydere af sundhedsordninger. Man kan frygte, at vi endnu kun har set begyndelsen af en udvikling, der på sigt vil udhule det offentlige sundhedssystem, dele befolkningen i et A- og B-hold med ulige adgang til sundhed og forringe den samlede styring og kontrol af behandlingstilbuddene. Lige nu og her er det særligt relevant at beskæftige sig med kvaliteten og styringen af de konkrete behandlingstilbud. Især som aktør og interesseorganisation for de mange kiropraktorer der ofte fungerer som hjørnesten i de private sundhedsordninger. Liberaliseringen af sundhedsområdet har også positive sider. Private virksomhedsordninger giver arbejdsgiverne mulighed for at drage sundhedsmæssig omsorg for deres medarbejdere. Selvom der ikke foreligger evidens for, at de mange ordninger rent faktisk øger folkesundheden, må man formode, at ordningerne får flere hurtigere i behandling. Viser ordningerne sig ikke at være andet end en ny form for frynsegode, må man i det mindste formode, at denne nye fryns påvirker medarbejdertilfredsheden i positiv retning. På gevinstsiden betyder ordningerne, at flere patienter får glæde af kiropraktisk behandling. Dét betyder i sidste ende, at kendskabet til kiropraktik udbredes, hvilket medfører, at de kiropraktiske kompetencer i højere grad kommer patienter til gode. DKFs strategi er at følge udviklingen tæt. Derfor arbejdes der for at sikre ordentlige vilkår og rammer for de kiropraktorer, der deltager i private sundhedsordninger, og for at kvaliteten af tilbuddene er i orden. Nogle ordninger indeholder antalsbegrænsninger. Andre indeholder andre begrænsninger, der forhindrer planlægning af individuelle behandlingsforløb. Andre begrænser patienternes frie valg af behandler. Et stort, overordnet problem er, at det volder problemer at sikre de private udbyderes deltagelse i de kvalitetssikringstiltag, som kiropraktorerne stabler på benene. Dette er konkrete problemer, som udbyderne af de private sundhedsordninger bør finde løsninger på hurtigst muligt. Imens kan de folkevalgte så diskutere, hvorvidt den udvikling man har igangsat, vitterligt er den rigtige vej at gå i forhold til at sikre sundhed til alle. Udover de overordnede samfundspolitiske konsekvenser som den skattefinansierede liberalisering af sundhedsområdet medfører, bør man også lige nu og her forholde sig kritisk til de private udbydere af sundhedsordninger 02 KIROPRAKTOREN NR

3 Indhold 02 Leder: folkesundhed frem for fryns 04 Temaartikel: Markedet for sundhed boomer Antallet af private sundhedsforsikringer vokser kraftigt, og dermed er den en af de største ændringer i det danske sundhedsvæsen i nyere tid i fuld sving. Udviklingen deler vandene både hos fagfolk og i befolkningen. Frygten er, at uligheden i danskernes sundhed vil forstærkes. 07 Temaartikel: Kiropraktoren er tovholderen Falcks sundhedsordninger tilbyder behandling af et tværfagligt team med fysioterapeut, massør, zoneterapeut og kiropraktorsom den stærkeste, faglige person i teamet. 08 Temaartikel: Der mangler styring Virksomhederne vælger tit den dyreste løsning med megen behandling, men de kunne vælge træning og forebyggende ydelser, siger kiropraktor Marianne Krogsgaard Matthiesen, der er tilknyttet Falck Healthcare. 09 Temaartikel: Behov for overblik Hvilke problemstillinger skal der tages højde for i forhold til kiropraktorernes stadigt stigende deltagelse i virksomhedsordninger? Det er en udvikling, som Dansk Kiropraktor Forenings virksomhedsordningsudvalg, i daglig tale kaldet VOU, følger. 10 Akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag Akupunktur har i år været anvendt i Kina til forebyggelse og behandling af sygdomme og er siden hen blevet adopteret af den vestlige verden. I dag har vi god evidens for brugen af akupunktur indenfor en videnskabelig ramme og et godt kendskab til den neurofysiologiske effekt. 11 Professorhjørnet: Forskning i maintenance care Findes der virkelig et specifikt MC-behandlingsmønster? Hvornår og hvorfor bliver MC brugt? 12 Trafikulykker ved lav hastighed Der foreligger ikke videnskabelig evidens for fastsættelse af en nedre grænseværdi for personskade ud fra materiel skade eller hastighedsændring, og hvorvidt en whiplashskade opstår ved en given trafikulykke afhænger af en lang række faktorer. 13 NIKKB Nyt 18 Klinimetri og effektmåling i bevægeapparatet Klinimetri er en spirende forskningsdisciplin, hvis betydning for udviklingen af målemetoder og tolkning af behandlingseffekt i klinisk praksis og store kliniske undersøgelser ikke skal undervurderes. 22 Kort nyt 24 Markedspladsen Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon Artikelforslag modtages på Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Diana Ziwes Deadline KIROPRAKTOREN nr. 3 Udkommer i uge 23. Deadline for annoncer: 5. maj 2008 Tryk Unitryk Forsidefoto Martin Bjørn KIROPRAKTOREN NR

4 TEMA: Private sundhedsordninger Foto: Colourbox Markedet for sundhed BOOMER Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted Antallet af private sundhedsforsikringer vokser kraftigt, og dermed er en af de største ændringer i det danske sundhedsvæsen i nyere tid i fuld sving. Udviklingen deler vandene både hos fagfolk og i befolkningen. Frygten er, at uligheden i danskernes sundhed vil forstærkes. Regeringens politik, som bevidst baner vej for private sundhedsydelser, har båret frugt. Markedet boomer, og arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger har været i voldsom vækst, siden VK-regeringen trådte til i Populariteten skyldes, at de er frynsegoder, der ikke er indkomstbeskattede, og at arbejdsgiveren kan trække det fulde beløb fra i skat som en driftsudgift Typen af ordninger varierer. Nogle nærmer sig wellness, andre lokker med, at man kan springe køen i det offentlige over og fluks blive behandlet på privathospital, når behovet opstår. Fælles for dem er, at de kun er for personer, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. De, der står uden for, hvis behov meget vel kan være større, og som er med til at betale, er udelukkede. Ingen evidens Det argument, der oftest bruges som begrundelse for de skattefinansierede sundhedsordninger, er, at de mindsker sygefraværet. Men om det passer, er der i virkeligheden ingen, der ved. Der findes ikke undersøgelser, der viser, om virksomhedsordningerne giver lavere sygefravær, siger kiropraktor Jan Hartvigsen, professor i klinisk biomekanik på Syddansk Universitet. Ordningerne er i den grad oversolgte, men vi ved faktisk ikke, om de gør medarbejderne mindre syge. Jeg tror, at de mere skal ses som et moderne personalegode i en tid, hvor vi mangler hænder. Men kan vi finde modeller, hvor vi kan vise en sundhedsfremmende virkning, kan det gå hen at blive et folkesundhedsanliggende. Hvad med folk, der ikke er i arbejde? I Danmark har vi haft en tradition for lige adgang til sundhedsydelser, og disse ordninger har den uheldige virkning, at de mest syge med de dårligste chancer for et langt liv nemlig dem uden for arbejdsmarkedet ikke er med. Det er med til at skabe et A-og et B- hold, siger Jan Hartvigsen. Det offentlige giver tilskud, og det bliver så et ekstra tilskud til dem, der har mindst brug for det, og det bryder jeg mig ikke om, for det gør op med et princip, der har tjent Danmark godt. Der ligger en stor politisk opgave der, siger Jan Hartvigsen, der dog også 004 0KIROPRAKTOREN NR

5 »Der findes ikke undersøgelser, der viser, om virksomhedsordningerne giver lavere sygefravær ser en positiv side: Befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet er så høje, at det offentlige system ikke kan imødekomme dem, lige meget hvor mange penge, man bruger. Her er nogle ordninger, som tager trykket af, fordi folk kan få lov til at købe sundhedsydelser, siger han. To livsanskuelser I bund og grund er de arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger med til at sætte skatten ned på arbejde, og der er et ulighedselement i det, siger Jakob Kjellberg, seniorprojektleder på Dansk Sundhedsinstitut, lovforslaget siger, at rimeligheden i dette skattefradrag er, at man aflaster sundhedsvæsenet. Men det findes der ikke dokumentation for. Så er det rimeligt fra et socialt perspektiv? Nej. Men ud fra et lighedsperspektiv? I Danmark er der lighed i adgang til sundhedsvæsenet og ikke lighed i sundhed. Det, har man sagt, må være folks eget ansvar. Men man gør ikke noget ved de grundlæggende sociale strukturer, og så misser man langt hen af vejen problemerne. Og det er ikke blot nyliberalistisk, de socialdemokratiske regeringer gjorde heller ikke noget ved uligheden, siger Jakob Kjellberg, der ser en grundlæggende konflikt mellem egenomsorg og privathospitaler: Vi har et stærkt ligheds-ideal i dette land, og rent faktisk også et lægeløfte, der siger, at lægen vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, og det gør man jo ikke i det private sundhedsvæsen. Det særlige her er, at vi har en tradition, der også er lovmæssigt funderet, om let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Nogle gange inviterer man markedet inden for, men det fungerer på andre præmisser. Dynamikken er baseret på ulighed, det er det, der er incitamentet på godt og ondt. Det er to livsanskuelser, der står over for hinanden, siger Jakob Kjellberg. AcuPharma A/S Carbo nåle, 500 stk. fra Kr. 120,00 Evaluering af sundhedsfremme Afd. for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, er i gang med en større undersøgelse: Evaluering af sundhedsfremme på arbejdspladsen - Har helbredstjek kombineret med andre forebyggelsestiltag en effekt? Projektleder er ph.d.-studerende, speciallæge i almen medicin, Morten Charles, og i baggrundsgruppen sidder bl.a. Jan Hartvigsen, professor på Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet. Hver dag er medarbejdere fraværende på danske arbejdspladser pga. sygdom. Forskerne vil finde ud af, om helbredstjek kombineret med forebyggende tiltag kan fremme sundheden og sænke sygefravær. Smertefri Seirin nåle, 100 stk. fra Kr. 90,00 ASP nåle, 200 stk. fra Kr. 380,00 Studiet vil omfatte 2000 personer, der er ansat mere end otte timer ugentligt. Deltagerne fordeles i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Det er Falck Healthcare, der skal stå for interventionen på arbejdspladsen. Studiet er et 3-årigt ph.d.-studie, og resultaterne vil foreligge i Se: Dansk Sundhedsinstitut har i 2008 udgivet en rapport om effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen. EffektAfSundhedsfremme/frz_sundhedsfremme.htm Kilder: Dansk Sundhedsinstitut, Epinion Capacent, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Ugebrevet A4, Økonomigruppen i Folketinget. Alle priser er ekskl. moms. Ding Dragon nåle fra Kr. 0,16 pr. stk. 100/500 stk. pr. æske Alt i TCM Tjek vores webshop! AcuPharma A/S Præstemarksvej 10 A 4000 Roskilde Tel Fax KIROPRAKTOREN NR

6 basic POWER fra POWER classic POWER POWER

7 TEMA: Private sundhedsordninger Vi stiller krav om autorisation og tager et personligt møde med behandlerne, hører hvad har de lavet før og oplærer dem i konceptet, så de kan håndtere de medarbejdere, der kommer til dem Kiropraktoren er TOVHOLDEREN Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted Falcks sundhedsordninger tilbyder behandling af et tværfagligt team med fysioterapeut, massør, zoneterapeut og kiropraktor som den stærkeste, faglige person i teamet. Falck Healthcare er den største aktør på markedet af de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. For øjeblikket arbejder fem fastansatte og 134 løsere tilknyttede kiropraktorer på Falck Healthcares tværfaglige sundhedscentre rundt omkring i landet, hvor man mange steder har lejet sig ind på kiropraktorklinikker. Og efterspørgselen er stor, siger Peter Sørensen, kvalitetschef i afdelingen Fysisk Sundhed hos Falck. På spørgsmålet om, hvordan Falck sikrer kvaliteten, svarer han: Vi stiller krav om autorisation og tager et personligt møde med behandlerne, hører hvad har de lavet før og oplærer dem i konceptet, så de kan håndtere de medarbejdere, der kommer til dem. - Og hen af vejen? Vi lønner behandlerne for at deltage i tværfaglige møder, hvor vi diskuterer problemstillinger i klinikken og den faglige drift, så de lærer at arbejde godt sammen. Desuden holder vi et årligt seminar med fagligt input. - Er der evidens for, at sundhedsordningerne nedsætter sygefraværet? Nej, men vi tager hånd om medarbejderne, inden det når at udvikle sig til noget mere alvorligt, siger Peter Sørensen. På spørgsmålet om hvad Falck så sælger ordningerne på, hvis der ikke er evidens for, at de nedsætter sygefraværet og fastholder medarbejderne, svarer marketing- og salgsdirektør Jes Laursen, Falck Healthcare: Det tværfaglige koncept, de fire behandlere og helhedsorienterede behandlingsforløb. Han mener, at man med sundhedsordningerne fastholder medarbejderne og på den lange bane undgår nedslidning og sygefravær. Han nævner, at Falck har cases fra nogle virksomheder, hvor man er gået i dybden og har set positive resultater. Vi har også et ønske om evidens for det, vi foretager os, siger han. Løbende opfølgning Forsikringsselskabet Skandia tilbyder også sundhedsordninger, kaldet Skandia Lifeline, og det er typisk forsikringer, der ligger i en pensionsordning Socialrådgiver og projektleder Vibeke Laursen oplyser, at Skandia kvalitetssikrer deres netværk ved, at en sygeplejerske besøger behandlerne, ser deres faciliteter og registrerer de pågældendes specialer i deres system. Og der sker løbende en opfølgning: Fire gange om året spørger vi kunder, der har fået ydelse på deres Lifeline, om de har været tilfredse, via et eksternt bureau. Er der problemer, undersøger vi sagen og retter det op, siger Vibeke Laursen. - Hvad med evidensen? Jeg kan kun sige, at det er vores opfattelse, at det virker, fordi folk ikke skal vente som i det offentlige.vi kan løse problemerne i tide. KIROPRAKTOREN NR

8 TEMA: Private sundhedsordninger Der mangler STYRING styring Kiropraktor Marianne Krogsgaard Matthiesen Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted Virksomhederne vælger tit den dyreste løsning med megen behandling, men de kunne vælge træning og forebyggende ydelser, siger kiropraktor Marianne Krogsgaard Matthiesen, der er tilknyttet Falck Healthcare. Marianne Krogsgaard Matthiesen, der har klinik i Løgstør, er en af de 134 kiropraktorer, som er tilknyttet Falck Healthcare: Falck lejer sig ind på min klinik, hvor de andre behandlere også kommer. Jeg har fem timer fordelt på to dage til en fast timeløn, og jeg har altid patienter, siger hun. Patienterne kommer uden henvisning, og det drejer sig typisk om lænde- og nakkeproblemer. Der er afsat 15 minutter pr. gang, dog 30 minutter første gang, så kiropraktoren kan nå at undersøge patienten og optage journal. I sjældne tilfælde kan folk komme akut, men jeg haft en del patienter med lændehold, der er utilfredse med, at de ikke kan få en tid med det samme. Men hvis der er booket op, kan der nogle gange gå næsten 14 dage, siger Marianne Krogsgaard Matthiesen. - Hvordan sikrer du kvaliteten? Jeg har stor glæde af de andre behandlere - fysioterapeut, massør og zoneterapeut, der er tilknyttet klinikken, som jeg kan tage en sparring med. Desuden arrangerer vi tværfaglige møder to gange om år, hvor vi tager problempatienter op. Marianne Krogsgaard Matthiesen medgiver, at der ikke er evidens for, at behandlingen nedsætter sygefravær. Hun siger: De tunge patienter er et problem Man burde lave nogle undersøgelser. Jeg synes, der mangler styring. Virksomhederne fravælger ofte de dyreste løsninger, hvor der både indgår behandling og forebyggelse såsom træningsmuligheder. For nogle bliver det for megen wellness, og det kniber med de tunge patienter. Skal man have fat i dem, skal man have et større apparat i gang. Man fanger dem ikke ved massage og behandling en gang i mellem. - Hvad med de personer der bliver holdt uden for, fordi de ikke er på arbejdsmarkedet? Det er ikke så godt, man kan godt være bange for, at der kommer et A-hold og et B-hold, siger Marianne Krogsgaard Matthiesen. Hun mener, at det er utroligt positivt, at sundhedscentrene er kommet ind på kiropraktorklinikkerne: Jeg har tidligere deltaget i virksomhedsordninger, for eksempel på apoteker, og der kunne det være svært at få den samme faglighed ind. På klinikken har vi røngten osv. og kan gennemføre et almindeligt forløb. Og så kan patienten også få det digitale røngtenbillede med på en CD, hvis patienten skal til læge. For vi henviser selvfølgelig, hvis vi kan se, at han eller hun skal videre. Fordelen ved virksomhedsordningerne er, at vi får folk ind, der aldrig kunne drømme om at gå til kiropraktor. Når de har været fem gange hos massøren, skal de til kiropraktor og så finder de ud af, at vi er helt almindelige mennesker. Der sker en accept af vores fag stille og roligt over tid, siger Marianne Krogsgaard Matthiesen. 08 KIROPRAKTOREN NR

9 TEMA: Private sundhedsordninger Behov for overblik Hvilke problemstillinger skal der tages højde for i forhold til kiropraktorernes stadigt stigende deltagelse i virksomhedsordninger? Det er en udvikling, som Dansk Kiropraktor Forenings virksomhedsordningsudvalg, i daglig tale kaldet VOU, følger. I løbet af ganske få år er der på landsplan sket en eksplosiv stigning i antallet af personer, som er omfattet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Alene Falch Healthcare, som er landets største leverandør af virksomhedsordninger, har indgået aftaler med over virksomheder, hvor kiropraktisk behandling udgør en af de mest efterspurgte ydelser. Den rivende udvikling er en af årsagerne til, at DKF tilbage i 2006 etablerede VOU. Større åbenhed omkring ordningerne Et af udvalgets opgaver har været at gøre status på udviklingen i virksomhedsordninger, hvor kiropraktisk behandling indgår. Udvalget, der består af Sanne Korsdal Frederiksen, John Petri Petersen og formand Jakob van Dijk, indhentede i 2007 oplysninger fra alle fem kiropraktorkredsforeninger, om hvilke virksomhedsordninger, der er kendskab til ude i regionerne. At der er behov for at få overblik over de eksisterende ordninger, som kiropraktorerne indgår, understreges af, at efterspørgslen på kiropraktorer til Falck er stigende og at der kan indgås forskellige typer samarbejde med Falck Healthcare.Det er et område udvalget bl.a. vil kigge på i Udvalget skal prøve at anspore til større åbenhed omkring de forskellige ordninger samt dialog mellem de enkelte kiropraktorer til gavn for alle, fortæller formanden for VOU Jakob van Dijk. Det første spadestik i denne retning er allerede taget med Falck Healthcares nye aflønningsmodel, der trådte i kraft 1. januar 2008 og som er blevet til efter drøftelser med DKF. Modellen skal medvirke til at skabe større gennemsigtighed og ensartede vilkår for de klinikker, der samarbejder med Falck Healthcare. Kun toppen af isbjerget Ifølge Jakob van Dijk er perspektiverne for professionen i forhold til virksomhedsordninger gode. - Kiropraktik er noget af det oftest efterspurgte i forbindelse med både nye og eksisterende ordninger. Sandsynligvis fordi patienterne oplever, at det virker, samt at der er høj egenbetaling udenfor virksomhedsordning. Og skal man tro formanden, har vi kun set toppen af isbjerget. - Estimater siger, at om 2-3 år vil 1,5 mio. danskere være dækket af en sundhedsordning. KS Formand for VOU, Jakob van Dijk. Sundhedsudgifter Siden 2001: har virksomheder fået fuldt skattefradrag for udgifter til f. eks. kiropraktisk behandling til medarbejdere er antallet af danskere med sundhedsforsikring steget fra ca til nu ca er antallet af patienter, der behandles på privathospitaler på det offentliges regning, fordoblet I 2007 rundede Sygeforsikringen danmark 2 mio. medlemmer De offentlige sundhedsudgifter (2006) var ca. 80 mia. kr. Det offentliges udgifter til sundhedsydelser i det private var ca. 20 mia. kr. I 2006 fik det offentlige 405 mio. kr. mindre i skatteindtægter pga. skattebegunstigelsen af sundhedsforsikringer Falck Healthcare omfatter 7500 virksomheder med ca medarbejdere. Behandlingen foregår på 94 sundhedscentre over hele landet, og 90 større virksomheder har selv klinikker. Skandia Lifeline har ca kunder. Derudover findes en række andre udbydere af sundhedsordninger på det danske marked Dansk Sundhedsinstitut udgav i 2008 en rapport om effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen: Kilder: Danmarks Statistik: Offentlige Finanser, Dansk Sundhedsinstitut, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,, Økonomigruppen i Folketinget KIROPRAKTOREN NR

10 Kurset var arrangeret af NIKKB. Læs mere på eller Akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag Af kiropraktor Birgitte Tønning Foto: Niels Nyholm I efteråret 2007 afholdt Palle Rosted og Mads Bundsgaard det første kursus af tre i akupunktur. Palle Rosted er bosat i England, overlæge, seniorlektor og har i mange år undervist og afholdt kurser i akupunktur verdenen over for læger og tandlæger. Mads Bundsgaard er tandlæge på Amager og anvender akupunktur i klinikken og har ligeledes stor undervisningserfaring i akupunktur. Det var et meget inspirerende kursus med to dygtige foredragsholdere, der på saglig vis med et stænk humor introducerede til akupunkturens verden. Akupunktur har i år været anvendt i Kina til forebyggelse og behandling af sygdomme og er siden hen blevet adopteret af den vestlige verden. I dag har vi god evidens for brugen af akupunktur indenfor en videnskabelig ramme og et godt kendskab til den neurofysiologiske effekt. Hvordan virker akupunktur? Når kroppen mærker smerte bliver smerteimpulser sendt via C-fibrer gennem det perifere nervesystem til spinalkanalen. Herfra sendes impulserne videre til hjernen, hvor smerten registreres. Når en akupunkturnål indsættes i et triggerpunkt eller akupunkturpunkt påvirkes A- fibrene (de er hurtigere end C-fibre), som også sender impulser til spinalkanalen. Dette blokerer de indkommende smerteimpulser, og det formodes, at denne smertehæmning bl.a. forklarer effekten af akupunktur specielt ved behandling af smertefulde tilstande. Hvad er et triggerpunkt? Et triggerpunkt er et lille område i en muskel, som af forskellige årsager kan blive irriteret, og som derved påvirker den øvrige muskel. Et triggerpunkt er reproducerbart 1 og har et specifikt radieringsmønster. Triggerpunkter, som kan give smerte eller stivhed i muskler, opstår pga. dårlige og repetitive arbejdsstillinger, traumer eller overbelastninger. Triggerpunkter kan være aktive eller latente. Et aktivt triggerpunkt giver smerte, hvorimod et latent triggerpunkt ikke giver smerte, men svaghed og nedsat bevægeudslag i den påvirkede muskel. Et latent triggerpunkt kan eksistere i årevis efter et traume og blive aktiveret ved f.eks. overbelastning, kulde eller lignende. Selvom baggrunden for anvendelse af akupunktur er forskellig ifølge den kinesiske model og naturvidenskabelige model, er der alligevel en god sammenhæng. 71 % af alle triggerpunkter har samme beliggenhed som kendte kinesiske akupunkturpunkter, og ifølge Palle Rosted fås de bedste resultater hos patienterne ved at kombinere konventionel kinesisk akupunktur med triggerpunktsakupunktur. Akupunktur er et godt supplement til kiropraktik i daglig praksis og en behandlingsmetode der, på lige fod med andre bløddelsmodaliteter, kan anvendes til triggerpunkter og muskelspændinger. Den naturvidenskabelige akupunkturmodel er baseret på patientens sygehistorie, lokalisering af smerter, udstrålingsmønstret og sensibilitetsforstyrrelser. Herfra kan man finde frem til de triggerpunkter, der er årsag til patientens smerter. Akupunkturnålene sættes i de aktive triggerpunkter, og disse deaktiveres og bliver passive. 1 dvs. et stimuli af et triggerpunkt vil altid skabe den samme følelse, ikke kun i den enkelte patient, men i alle patienter med samme problem. Kilder: Acupunkture for doctors 20 central treatment af Palle Rosted, noter fra kurset Akupunktur på naturvidenskabeligt grundlag for kiropraktorer modul I KIROPRAKTOREN NR

11 Professorhjørnet Af forskningsprofessor Charlotte Leboeuf-Yde Forskning i maintenance care»findes der virkelig et specifikt MC-behandlingsmønster? Hvornår og hvorfor bliver MC brugt?«dette er en kort rapport om det ambitiøse forskningsprogram om maintenance care (MC). Den danske del af programmet blev startet med hjælp fra en baggrundsgruppe af praktiserende kiropraktorer under ledelse af Bodil Prag Andersen. Selve projektgruppen består af kiropraktorerne Dorthe Olsen, Lise Hestbæk og undertegnede. Dorthe Olsen er projektansat på midler fra Fonden til fremme for kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. Lise Hestbæk har nu ansættelse som forsker på NIKKB og som lektor på SDU. Selv er jeg forskningsprofessor på SDU, med kontor på Rygcenteret i Ringe og på NIKKB. Nogle af de spørgsmål, vi vil have svar på fra både kiropraktorer og patienter, er: Findes der virkelig et specifikt MC-behandlingsmønster? Hvornår og hvorfor bliver MC brugt? Synes man, at det er effektivt, og hvilke patienter er det, som faktisk accepterer tilbud om MC? Kiropraktorernes synspunkter: Vi har tidligere lært, at kiropraktorerne har nogle fælles holdninger til brugen af MC. En spørgeskemaundersøgelse udført af to biomekanikstuderende viste, at der var enighed om behandlingsindikationerne i relation til hyppighed af tidligere problemer og behandlingsresultaterne ved det nuværende behandlingsforløb. Efter analyse af et interviewstudie med kiropraktorer håber vi at få en dybere forståelse for deres rationale ved brugen af MC. Patienternes synspunkter: Også patienternes synspunkter vil blive endevendt. Dorthe vil sende spørgeskemaer til udvalgte patienter i foråret, og til efteråret vil hun også gennemføre interviews. Objektive observationer: Nogle af jer har sidste sommer haft besøg af kiropraktorstuderende, der, som led i deres uddannelse, observerede arbejdet i en kiropraktorklinik. I år havde de et observationsskema i hånden bl.a. for at kunne notere behandlingsmønsteret hos MC-patienter. Derfor ved vi nu, at der faktisk findes et specifikt behandlingsmønster for MC-patienter. Til efteråret skal vi afslutningsvist undersøge, hvilke patienter som bliver tilbudt og accepterer et MC-forløb. Yderligere vigtig information vil vi få fra Sverige, hvor man i de næste seks måneder skal følge de patienter, som bliver tilbudt MC. Dette vil man gøre med en ny metode, SMS Track, som gør det muligt at få information hver uge om patienternes rygstatus. Disse data vil fortælle os om disse patienters naturlige forløb. Dette overvejer vi også at gøre i Danmark for bedre at forstå disse patienters sygdomsmønstre. Det næste skridt: Når vi kender indikationerne for MC, ved hvad behandlingen består af og har en forståelse for, hvad et realistisk behandlingsresultat kan være, er vi parate til det næste skridt: At sammenligne et MC-behandlingsprogram med et ring-når-du-fårondt-igen -tilbud. Slutmålet I kender alle frasen: Further research is needed. Når vi engang er færdige med dette projekt, vil vi have et svar, som kan løftes ind i den kliniske hverdag uden videre tøven. KIROPRAKTOREN NR

12 Statusartikel publiceret i Ugeskrift for Læger 2008;170(9): Trafikulykker ved lav hastighed grænseværdier for whiplash-associated disorders Af Lars Uhrenholt, kiropraktor, ph.d. Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, del af Clinical Locomotion Science Kiropraktor Lars Uhrenholt: De fleste trafikulykker med whiplashskader sker med hastighedsændringer imellem 5 og 20 km/t. Introduktion Indenfor de seneste årtier har der været en betydelig stigning i antallet af personer, der klager over forskelligartede symptomer under ét kaldet Whiplash Associated Disorders (WAD), som følge af et whiplashtraume/piskesmældstraume. Mange af disse symptomer, som f.eks. nakkesmerter og skulderågsmerter er forholdsvist afgrænsede smertetilstande, der ofte kan verificeres objektivt og optræder oftest efter kollision ved lav hastighed imellem to køretøjer. Formålet med dette studium var at undersøge, om der findes videnskabelig evidens for en sammenhæng imellem hastighedsændring og/eller blivende materiel skade og risiko for whiplashskade ved trafikulykker ved lav hastighed. Incidens og prevalens Incidensrater og prevalensrater i Danmark for WAD kendes ikke præcist, men Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der i Danmark opstår ca nye tilfælde af whiplashskader årligt, om end dette tal formodentligt er et underestimat. Omkring 20 % af de tilskadekomne vil efter ét år have en helt eller delvist nedsat erhvervsevnen, og kroniske symptomer optræder hos omkring 43 % af de oprindeligt tilskadekomne. Grænseværdi for whiplashskade De fleste trafikulykker med whiplashskader sker med hastighedsændringer imellem 5 og 20 km/t. Ved disse hastighedsændringer vil der ofte være ingen eller blot ringe materiel skade på de implicerede biler, og det kan derfor ikke baseret alene på eventuelle blivende deformationer af køretøjerne bestemmes, hvem der vil komme til skade i en given ulykke. Der findes ligeledes ingen evidens for en signifikant sammenhæng imellem hastighedsændringen for den tilskadekomnes bil og det eventuelle efterfølgende kliniske forløb af bilens passagerer. Crashtests ved kendte hastighedsændringer uden personskadevoldende effekt illustrerer, at det er muligt at blive udsat for en påkørsel bagfra med den givne hastighedsændring uden at pådrage sig personskade, men er ikke ensbetydende med, at alle andre personer vil forblive uskadte ved den samme påvirkning. Faktisk har en lang række crashtest studier rapporteret om symptomudvikling blandt forsøgspersonerne efter kollisioner ved lav hastighed. Konklusion og perspektiver Risikoen for at pådrage sig alvorlige vævsskader efter whiplash er generelt meget lille, men der synes at være evidens, der taler for en markant risiko for lette til moderate symptomer efter lavhastighedskollisioner. Der foreligger ikke videnskabelig evidens for fastsættelse af en nedre grænseværdi for personskade ud fra materiel skade eller hastighedsændring, og hvorvidt en whiplashskade opstår ved en given trafikulykke afhænger af en lang række faktorer, f.eks. den enkeltes anatomiske og eventuelle præeksisterende patoanatomiske forhold (biologisk variation). Tilstedeværelsen af en whiplashskade som følge af en trafikulykke bør derfor defineres og dokumenteres ved en kritisk individuel klinisk vurdering under hensyntagen til de nærmere traumemekanistiske omstændigheder. Artiklen i sin fulde længde kan downloades gratis på 12 KIROPRAKTOREN NR

13 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Mit møde med den danske kiropraktorprofession Af Cornelius Myburgh, kiropraktor, ph.d., forskningsstipendiat, SDU I foråret 2005 afsluttede jeg min ph.d.-afhandling i Social Science Research Methods på University of Stellenbosch i Sydafrika. Det var i den periode, lige efter jeg blev færdig, at jeg igen mødte forhenværende professor Niels Grunnet-Nillson fra Syddansk Universitet. Niels og jeg havde mødt hinanden nogle gange på konferencer, og jeg havde som en del af dataindsamlingsfasen til min afhandling interviewet ham. Min forskning havde gradvist ført mig over i kvalitativ dataanalyse, og det var præcis dette område, som mine kommende værter i Odense var interesserede i. Niels Grunnet-Nillson mente, at en samfundsforsker ville være en god tilføjelse til staben på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, og min opgave som forskningsstipendiat blev at iagttage den danske undervisningsmodel inden for kiropraktik og kliniske biomekanik såvel som at undersøge, hvordan elementerne af det kiropraktiske virke relaterede til uddannelsen. Jeg ankom således til Danmark i februar Det første, der slog mig om Danmark, var, at danskerne generelt ikke er ulig afrikaanere, som jeg selv. Jeg følte mig med det samme hjemme i Danmark. Uden at kunne definere det nærmere tror jeg, at det har noget at gøre med, at mens jeg hele livet har forsøgt at definere mig selv som afrikaner, så er jeg, når det kommer til stykket, lige så meget europæer. Indtryk fra Danmark Indtil videre har mine oplevelser med kiropraktorprofessionen i Danmark været særdeles positive. Som kiropraktor er jeg yderst stolt af at være et fjernt familiemedlem af professionen, især fordi jeg nok for første gang i mit liv ikke føler mig som en kiropraktor-missionær. De fleste af jer har sikkert prøvet det at skulle forklare folk om vores profession, for at forsikre om, at der ikke er noget hokuspokus involveret. Da jeg ankom til SDU den første dag, blev jeg således yderst overrasket, da jeg fandt ud af, at jeg ikke alene skulle dele kontor med idrætsforskere, men at jeg også skulle undervise på Odense Universitetshospital. Jeg har altid personligt ment, at vekselvirkning mellem forskellige faggrupper er naturligt og positivt, men jeg skulle alligevel vænne mig til, at kiropraktorer, praktiserende læger og andre akademikere læser og arbejder sammen i Danmark. Dette er noget, som jeg håber, vil have afsmittende virkning i andre lande. Jeg er selvfølgelig ikke så naiv at tro, at status quo i Danmark er opnået automatisk og uden større modstand. Der er, imidlertid, en række unikke udviklinger, der gør, at den lokale danske profession adskiller sig fra resten af verden. Undervejs i mit ophold har jeg for eksempel haft en del kontakt til NIKKB. For mig at se, er selve konstruktionen af instituttet og dets arbejde ganske unikt. Jeg kender ikke til en lignende organisation med en solid ekstern finansiering, der handler helt efter professionens interesser. Instituttet har således en oplagt mulighed for at påvirke mange facetter af kiropraktorpraksis i Danmark, og NIKKB er efter min mening en bidragende årsag til, at den danske kiropraktorprofession har opnået den succes, som den har i dag. Jeg mener, at kiropraktorer i Danmark er et af de bedste eksempler på kiropraktorpraksis i verden i dag. I den tid, hvor jeg er så privilegeret at skulle arbejde her, er det mit oprigtige ønske at bidrage til den voksende succeshistorie om en profession, der effektivt har været i stand til at gøre op med tidligere tiders påduttede stempler som komplementær og alternativ. Oversat og bearbejdet af kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz FAKTA: Corries projekt er i dag afsluttet, og resultaterne er ved at blive publiceret. Han er for tiden involveret i et 3-årigt projekt om myofasciale smerter på SDU og er del af forskestaben ved IOB. Herudover underviser han på flere af NIKKB s kurser. Hans ekspertise i området dry needling har bidraget til, at 10 % af de danske kiropraktorer i gennem NIKKB s kurser allerede har tilegnet sig viden nok til at anvende nåle i behandlingen af patienter.

14 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Hvad ved vi om ondt i nakken og forekomsten af slagtilfælde i hjernen? - kort om en international guideline Af Charlotte Leboeuf-Yde, kiropraktor, ph.d., MPH, forskningsleder ved NIKKB Efter at forskerne i mange år har arbejdet med lænderygsproblemer, er turen nu kommet til nakkesmerter. I anledning af, at vi i forskningssammenhænge p.t. befinder os i the Bone and Joint Decade ( ), har en international multi-disciplinær gruppe, der er startet under WHO i 1998, efter 8 års arbejde nu publiceret et kæmpedokument om nakkesmerter. Mere end 50 personer fra 9 lande fra 14 forskellige discipliner har været involveret i denne proces. Denne arbejdsgruppe, eller Task Force on Neck Pain, som den benævnes i rapporten, har gennemført en systematisk granskning af den internationale videnskabelige litteratur på området, og slutresultatet finder man i 21 kapitler, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Spine (February 15, 2008; 33, Issue 4S). Ny viden om ondt i nakken Denne enorme publikation forsøger at besvare spørgsmål om, hvor almindeligt det er med nakkesmerter i forskellige befolkninger, hvorfor man får ondt i nakken, hvad man kan gøre for at forebygge dem, og hvordan skal de behandles. Der konstateres bl.a., at nakkeproblemer er meget almindelige, og at de har en stærk tendens til at blive kroniske eller at vende tilbage, hvis man allerede én gang har fået ondt. Man forholder sig også specielt til arbejdsrelaterede nakkeproblemer og selvfølgelig også til piskesmældsrelaterede nakkeproblemer. Slagtilfælde relateret til kiropraktorbehandlinger? For kiropraktorer er det specielt interessant, at arbejdsgruppen også rapporterer resultaterne af to store studier af den sjældne skade vertebrobasilar artery (VBA) stroke (slagtilfælde i hjernen), som man tidligere troede kunne opstå i forbindelse med manipulation af nakken. Disse to studier viser både, at antallet af sådanne, for øvrigt meget sjældne, skader ikke kan relateres til antallet af kiropraktorbehandlinger, og at der godt nok er en vis sammenhæng mellem en kiropraktiks behandling og forekomsten af et slagtilfælde i hjernen (cerebrovascular accident (CVA)), men det samme statistiske link findes også mellem CVA og konsultation hos en læge. I det sidstnævnte tilfælde vil man selvfølgelig ikke belaste lægen for dette CVA, men det står tydeligt klart, at patienten netop kommer til lægen, fordi han allerede har begyndende symptomer på et slagtilfælde i hjernen. Resultaterne fra dette studie kræver, at man tager denne teori til omvurdering, idet det ser ud til, at det ikke er selve manipulationsbehandlingen, der forårsager skaden, men nærmere at det allerede er en skade, der ligger latent i kroppen. Dette fund er faktisk revolutionerende, og det vil have en stor fagpolitisk og juridisk betydning for både patienter og kiropraktorer. Hvis man vil læse hele dokumentet, har man mange lykkelige timer foran sig. Men måske skal man hellere udvælge sig de kapitler, som er specielt interessant samt nøjes med at læse resuméerne af alle de andre kapitler, så man kan danne sig et overordnet billede af, hvor man står i dag, forskningsmæssigt, i relation til ondt i nakken. NIKKB og DKF har stillet to spørgsmål til seniorforsker ved Toronto Western Research Institute og professor ved Toronto University J. David Cassidy, der har ledet den undersøgelse, der er omtalt i artiklen. J. David Cassidy, DC, PhD, DrMedSc -What is the most important conclusion to be drawn from the Stroke Study? That the association between VBA stroke and chiropractic services was no greater than the association between VBA stroke and general practitioner services. In addition, these associations were stronger in both groups when the analysis was restricted to patients receiving services related to the cervical spine or headache services. This supports our conclusion that patients are presenting to these practitioners with vertebral artery dissection symptoms (headache and neck pain), which is the main risk factor for VBA stroke in younger people. -How should the study s results affect the chiropractor in his daily routines? Given that vertebral artery dissection is the main risk factor for VBA stroke in younger individuals, and that neck pain and headache are the presenting symptoms of vertebral artery dissection in over 80% of cases, it is possible that patients will present to chiropractors with a dissected vertebral artery and that rotation and extension could dislodge a thrombus at the dissection site, which could then cause a thromboembolic event and lead to VBA stroke. For example, chiropractic manipulation could do this and so could general practitioner range of motion examination. We cannot rule these possibilities out. However, if they are occurring, they are responsible for similar risks in the two populations. Finally, please be reminded that VBA stroke is a very rare event in patients under the age of 45 years. We found only 102 cases in those under 45 years in a population of over 100,000,000 person-years of risk (9 years of the Ontario population). Læs mere:

15 Morfologi og patoanatomi af halscolumnas facetled hos trafikdræbte specielt med henblik på whiplashtraumet - et patoanatomisk og billeddiagnostisk studie Af Anders Lyck Fogh-Schultz kommunikationskonsulent ved NIKKB Kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt forsvarede d. 13. december 2007 sin ph.d. afhandling på Århus Universitet. Hans afhandling var resultatet af et samarbejde imellem især NIKKB, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet og Neuroradiologisk Afdeling på Århus Sygehus (NBG). Baggrunden for studiet var, at der hos mange personer med nakkesmerter efter trafikulykker, herunder whiplashtraumer, sjældent findes objektiviserbare vævsskader. Ydermere har en række studier fundet, at halshvirvelsøjlens nederste facetled har en central rolle hos patienter med kroniske nakkesmerter efter et whiplashtraume. Af disse årsager fandtes en detaljeret beskrivelse af potentielle vævsskader i halshvirvelsøjlen nødvendig for eventuelt at kunne forbedre diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag. Formålet med dette studium var således at undersøge, hvorvidt diskrete skader i halshvirvelsøjlens nederste facetled kan identificeres hos trafikdræbte i personbil i modsætning til non-traumatiserede kontrolpersoner ved hjælp af konventionel røntgenundersøgelse, CTskanning, MR-skanning og histologisk metode. Desuden var formålet at undersøge facetleddene histomorfologisk (kvalitativt såvel som kvantitativt) baseret på mikroskopiske observationer. Undersøgelsen var designet som et tværsnit autopsi studium, hvor i alt 19 trafikdræbte og 21 kontrolpersoner blev inkluderet, alle i alderen år. Fremgangsmåden En række ikke-dødelige knogle- og bløddelsskader på halshvirvelsøjlens facetled, såsom frakturer, brusklæsioner samt blødninger i led og bløddele, blev identificeret hos personer udsat for en dødelig trafikulykke og var signifikant korreleret til traume. Læsionerne kunne bedst identificeres ved hjælp af mikroskopi, mens billeddiagnostiske undersøgelser ikke var i stand til at identificere alle læsionerne, herunder frakturer og bløddelsskader. En række køns- og aldersrelaterede forandringer i ledbrusken og den underliggende knogle blev beskrevet i detalje baseret på den histomorfologiske undersøgelse. Aldersrelaterede forandringer blev observeret fra 20- års alderen, og mænd var mere påvirket heraf end kvinder. Konklusioner I konklusion viser dette studium patologi hos trafikdræbte og således ikke pr definition skader efter whiplashtraume eller anden ulykke. Af denne årsag kan resultaterne ikke ukritisk ekstrapoleres til klinisk praksis. Undersøgelsen rejser imidlertid den mulighed, at der hos nogle personer kan findes diskrete skader i halshvirvelsøjlens facetled efter ikke-dødelige trafikulykker. Dette understøttes blandt andet af den manglende sensitivitet af de billeddiagnostiske teknikker samt, at grænseværdierne for tilskadekomst for de identificerede typer af vævsskader ikke er veldefinerede. De mulige kliniske betydninger af de identificerede læsioner er dog ikke kendte, og yderligere undersøgelser er påkrævede. Kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt (38 år) er pr. 1. januar 2008 ansat i en deltidsstilling som adjunkt på Retsmedicinsk Institut ved Århus Universitet og arbejder sideløbende som selvstændig kiropraktor i Nortvig & Uhrenholt Kiropraktisk Klinik i Århus. Han forbliver desuden tilknyttet NIKKB som affilieret seniorforsker. NIKKB ønsker Lars tillykke med den nyerhvervede ph.d.-grad. Lars Uhrenholts ph.d.-afhandling kan læses i sin helhed på NIKKB s hjemmeside. Prof. Halldór Jonsson, prof. Markil Gregersen, prof. Hans Petter Hougen, Lars Uhrenholt og prof. Troels Staehelin Jensen

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik News in English? Nordic Institute of Chiropractic and Clinical Biomechanics (NIKKB) has recently launched a brand new newsletter in English titled NIKKB NORDIC NEWSLETTER with news about current chiropractic research in Denmark and the other Nordic countries. The newsletter also contains information about the institute s many different activities relating to chiropractic practice. All content is written by NIKKB s own staff as well as by invited guest contributors. The newsletter, which is published as a quarterly, is free and available online as well as by free subscription by . Contact us if you wish to be added to our mailing list. We hope that you enjoy the newsletter and feel free to comment on articles and content by contacting: Anders Lyck Fogh-Schultz, editor Læs mere: Er du vores nye efteruddannelseschef Instituttet søger en ambitiøs og målrettet person, der kan varetage planlægning, praktisk gennemførelse og den løbende videreudvikling af efteruddannelsestilbuddet for kiropraktorer. Som efteruddannelseschef vil du være med til at præge den planlægning og strategi på efteruddannelsesområdet i hele Norden. Stillingen giver mulighed for at opbygge et fagligt netværk i Danmark og udlandet, og den indeholder særdeles gode udviklingsmuligheder. Ansøgningsfrist d. 16. april. Du kan læse hele stillingsannoncen bagerst i Kiropraktoren. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) Pernille Søndergaard Madsen Jan Hartvigsen Part of NIKKB s opgaver fastsættes og finansieres af Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne

17 Chokbølgeterapi FITPartner fører markedets bredeste udvalg af chok- og trykbølge apparater fra schweiziske Storz Medical AG til de bedste priser. Storz Masterpuls MP50 R-SW Pris kr Radierende trykbølge 0-3 bar 0-11 Hz Transportabel Leasing fra kr ,- pr. måned Storz Masterpuls MP200 R-SW Pris kr Radierende trykbølge 0-5 bar 0-21 Hz LCD touchscreen Leasing fra kr ,- pr. måned Vesterparken 5c DK-2630 Tåstrup Tlf Storz Duolith SD1 T-TOP F-SW & R-SW Pris kr Alle priser er ex. moms. Fokuserende chokbølge og radierende trykbølge Eneste apparat med mulighed for kombineret behandling Mulighed for blødgøring af arvæv, sårheling og knogleheling Leasing fra kr ,- pr. måned FITPartner ApS er eneforhandler af chokbølgeudstyr fra Storz Medical AG. Teknologien udspringer fra nyrestensknusere som i dag er standard i behandlingen af nyresten på danske hospitaler. Storz Medical AG er ledende inden for dette felt og har flere patenter inden for teknologien. Chok- og trykbølger kan behandle en lang række kroniske tilstande, som før var meget svære at behandle og kunne kræve invasiv behandling. F.eks. plantar faciitis med/uden hælspore, skuldersmerter med/ uden forkalkning af sene, fortykkelse og arvæv af acillessenen, golf- eller tennisalbue, springerknæ. Ydermere behandling af triggerpunkter og smidiggørelse af muskler.

18 Klinimetri og effektmåling i bevægeapparatet Kiropraktor, ph.d. Henrik Hein Lauridsen. Studieleder for Klinisk Biomekanik og medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Klinimetri og bevægeapparatet Klinimetri er en forskningsdisciplin, som oftest er helt ukendt blandt klinikere til trods for, at metoderne bruges i daglig klinisk praksis. Den klinimetriske disciplin favner alle måleproblematikker indenfor klinisk medicin, og bredden kan bedst illustreres med et eksempel indenfor bevægeapparatet: En tidligere rygrask 41-årig mekaniker med lændesmerter udstrålende til bagsiden af venstre lår har modtaget regelmæssig konservativ behandling over de sidste fire uger med langsom bedring. Smerterne i venstre lår er væk, men smerterne i lænden persisterer specielt ved foroverbøjning, hvor han får periodevise skarpe smerter. Han er tilbage på arbejde tre ud af ugens fem dage. Han udfyldte funktions- og smerteskemaer ved første konsultation og fire uger efter. Funktionsscoren var 55 points (0-100 skala, høj score = stor funktionsnedsættelse) ved første konsultation og 42 points ved opfølgning fire uger efter. Den vågne kliniker med ansvaret for ovenstående patient vil utvivlsomt have flere spørgsmål til de beskrevne scorer. Fx hvad betyder sumscoren på 55 points? Hvordan fortolker man ændringen på 13 points? Har patienten opnået en meningsfyldt ændring? Er ændringen udenfor den målefejl, der normalt er forbundet med det specifikke spørgeskema? Er der brug for at ændre patientens behandlingsplan? Alle disse meget relevante og komplekse spørgsmål forsøges besvaret i den klinimetriske forskning. Da klinimetri gør brug af mange og ofte komplicerede koncepter, er de vigtigste defineret i Tabel 1. Effektmåling i kiropraktorpraksis Måling af effekten af det, vi foretager os i klinisk praksis, er mere påkrævet end nogensinde før. Med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel bliver kvalitetssikring i klinisk praksis snart en del af hverdagen for alle kiropraktorer. Det er derfor yderst vigtigt, at vi kan dokumentere effekten af det, vi laver, men hvordan gør vi det mest effektivt? Historisk set har kiropraktorer brugt en kombination af objektive tests (fx ortopædiske og palpatoriske tests) og anamnestiske oplysninger til at vurdere patientens fremskridt. De objektive tests vægtede ofte mere end det, patienten fortalte om deres tilstand. Op gennem den sidste del af det 20. århundrede har denne praksis langsom ændret sig, således at de anamnestiske oplysninger vægter højere end de objektive fund. Hvad patienten fortæller os, er blevet en vigtig parameter i vurderingen af behandlingens effekt. I samme periode har forskningen i mange henseen- Tabel 1. Vigtige definitioner indenfor klinimetri Koncept Definition Klinimetri Den metodologiske disciplin, som fokuserer på måleproblemer i klinisk medicin Responsivitet Et spørgeskemas evne til præcist at kunne måle en ændring, når den er forekommet Fortolkning Tildelingen af mening til et spørgeskemas numeriske score Mindste målelige effekt (MDC) En scoreændring, som falder udenfor spørgeskemaets målefejl. Målt i points af skemaets skala, fx Mindste kliniske vigtige ændring (MCID) Den mindste scoreændring, som patienten opfatter som gavnlig og som befordrer, såfremt der ikke er bivirkninger eller store omkostninger, en ændring i patientens håndtering. Målt i points af skemaets skala, fx Reproducerbarhed (reproducibility) Graden af sammenlignelige resultater et spørgeskema giver ved gentagne målinger i stabile patienter (paraplybegreb, som dækker begreberne overensstemmelse og pålidelighed) Overensstemmelse (agreement) Hvor tæt gentagne spørgeskema scorer er på hinanden Pålidelighed (reliability) Et spørgeskemas evne til at skelne mellem forskellige niveauer af det målte koncept, fx funktion 18 0KIROPRAKTOREN NR

19 Tabel 2. Hovedproblemer ved brug af spørgeskemaer Problemområde Valg af relevant spørgeskema Spørgeskema validering Spørgeskema responsivitet og fortolking beskrivelse Hvilke kriterier, der er vigtige ved valg af spørgeskema, er dårligt belyst. Ydermere vides meget lidt om validiteten af spørgeskemaer i specifikke undergrupper Måleegenskaber mangler standardiserede definitioner og er ofte ikke påvist for de enkelte skemaer Responsivitet mangler en standardiseret definition og valg af responsiveness index er arbitrær. Fortolkning af skemascore er problematisk, da der ikke eksisterer en gylden standard der fulgt den kliniske praksis ved afrapportering af resultater fra store randomiserede undersøgelser. Fra primært at fokusere på objektive ændringer ses nu, at langt hovedparten af undersøgelserne vægter patienternes selvrapporterede status på mange forskellige områder fx fysisk funktion, smerte, psykisk tilstand og tilfredshed. Til det formål er der blevet udviklet et utal af spørgeskemaer, som bruges i det såkaldte serielle design, hvor patienterne udfylder skemaerne ved behandlingens start og herefter flere gange over en given periode. Ændringer i skemascoren er således et udtryk for den forbedring/forværring, der er sket set fra patientens synspunkt. Problemer med effektmåling i rygpatienter Spørgeskemaorienteret effektmåling er ikke uden problemer, og de tre vigtigste er opsummeret i Tabel 2. Valg af relevant spørgeskema En væsentlig hindring til at bruge spørgeskemaer i klinisk praksis er det ikke ubetydelige udbud af spørgeskemaer. Fx findes der omkring 82 forskellige skemaer, der omhandler lænderyggen. Hvordan man vælger det mest optimale spørgeskema til det, man ønsker at måle, anses ofte for en uoverkommelig opgave af den travle kliniker. Ikke desto mindre er det en meget vigtig opgave, såfremt vi ønsker at dokumentere vores behandling. Tabel 3 er en simplificeret algoritme til at finde det rigtige spørgeskema. De første fire punkter giver et helt præcist billede af hvilken type spørgeskema, vi har brug for og til hvilke typer patienter. Punkt fem og seks finder potentielle spørgeskemaer og reducerer antallet af brugbare skemaer. Dette vil blive beskrevet nærmere nedenfor. Den simpleste løsning til at finde relevante spørgeskemaer er at foretage en søgning på PubMed. I Tabel 3 er angivet en simpel og bred søgning af artikler, som opsummerer spørgeskemaer indenfor bevægeapparatet. Søgningen kan laves mere specifik ved at erstatte Musculoskeletal System med mere specifikke termer fx Tabel 3. Algoritme til valg af spørgeskema Valg af spørgeskema til Beskrivelse af overvejelser evaluering af patienter 1 Identificer det ønskede måleområde Fx: generelt helbred, smerte, daglig funktion, arbejdsfunktion, tilfredshed, socialstatus, psykologiske aspekter 2 Definer patient-populationen Hvilke karakteristika har patienterne, som skal udfylde spørgeskemaet (fx alder, køn, smertelokation, smertevarighed)? 3 Vælg en spørgeskema- kategori Fx: generisk (applicerbart på tværs af sygdomme), regionsspecifikt (applicerbart på en anatomisk region), sygdomsspecifikt (applicerbart på en specifik diagnose), patientspecifikt (applicerbart på en enkelt patient) 4 Overvej hvilken information, der er brug for Globale spørgeskemaer (ét spørgsmål) simpelt men mangler detaljeringsgrad Multi-item spørgeskemaer høj detaljeringsgrad men mere besværligt og mulighed for at spørge om irrelevante ting 5 Reducer listen af potentielle spørgeskemaer (a) Find relevante spørgeskemaer via fx PubMed: Musculoskeletal System [Mesh] AND Questionnaires [Mesh] AND Review [Publication Type] (b) Overvej spørgeskemaets måleegenskaber (se Tabel 4) 6 Overvej brugbarhed og undergruppe Hvor brugbart er skemaet i klinisk praksis? Er skemaet testet på den patientpopulation, man ønsker at undersøge? 7 Foretag et kvalificeret valg KIROPRAKTOREN NR

20 Måleegenskab Kriterier Oversættelse Findes spørgeskemaet på dansk? Er det oversat efter gældende retningslinjer? Indholdsvaliditet Er spørgeskemaets formål klart beskrevet? Intern konsistens Er Cronbachs mellem ? Skala bredde (gulv & loft effekt) Scorer < 15% den laveste el. den højeste score? Reproducerbarhed ICC eller vægtet kappa > 0.7? Er den mindste målelige ændring (MDC) beskrevet? Validitet Er skemaet testet ift. til en gylden standard? Er skemaet testet ift. flere hypoteser? Responsivitet Er skemaet sensitivt for en klinisk relevant ændring Fortolkning Er den mindste kliniske relevante ændring beskrevet (ofte beskrevet som MCID)? Tabellen er designet til klinikeren uden den store videnskabelige baggrund. De beskrevne kriterier kan uden større besvær trækkes ud af videnskabelige artikler og give et overblik over kvaliteten af det givne spørgeskema. En mere dybtgående forklaring kan findes i Terwee, CB. et al. Quality criteria were proposed for measurement properties of health status questionnaires, 2006, J.Clin.Epidemiol. Low Back Pain. Relevante spørgeskemaer udtrækkes fra artiklerne jvf. punkterne et til fire i algoritmen. Spørgeskema validering For at reducere listen over relevante og gode spørgeskemaer skal valideringen af hvert enkelt skema vurderes en mere kompliceret og udfordrende proces end de tidligere nævnte punkter. Ofte er den klinimetriske testning af publicerede spørgeskemaer mangelfuld, og terminologien omkring forskellige måleegenskaber er forvirrende. Eksempelvis kan nævnes reliabilitet, som også er blevet kaldt reproducerbarhed, stabilitet, pålidelighed, overensstemmelse, præcision, test-retest reproducerbarhed og lign. Et indlysende krav er, at skemaet er på dansk, og langt hovedparten findes kun på oprindelsessproget. En søgning på PubMed kan afklare, om der findes en dansk udgave af det givne spørgeskema. Hvis ikke, så skal skemaet oversættes og tilpasses danske forhold en tidskrævende proces, der involverer frem- og tilbageoversættelser. Dernæst skal skemaerne evalueres for opfyldelse af velbeskrevne minimumsstandarder. Tabel 4 opsummerer de otte mest anvendte måleegenskaber, der fortæller om spørgeskemaets kvalitet. Jo flere ja man kan sætte ud for hvert kriterium, desto bedre valideret er spørgeskemaet, og jo højere kommer det på listen over brugbare skemaer. Spørgeskema responsivitet og fortolkning Responsivitet er en meget vigtig spørgeskemaegenskab, når det bruges til at evaluere behandlingseffekt over en given tidsperiode. Er et spørgeskema ikke sensitivt til den ændring, som patienten oplever, er der store chancer for, at patienten får det bedre, uden at det ses på scoreændringen. Responsivitet bør derfor vægte meget ved valg af spørgeskema, og har man to relativt ens spørgeskemaer, men det ene er mere responsivt end det andet, bør valget falde på det mest responsive skema. Men responsivitet er ikke nok til at få brugbar klinisk viden om behandlingens effekt. Størrelsen af ændringen er mindst lige så vigtig for at kunne sige noget om den gavnlige virkning. Hertil har forskere udviklet konceptet den mindste kliniske vigtige ændring (MCID), som dækker over den mindste ændring, der skal til, for at den opfattes som gavnlig af patienten og befordre at behandlingen ændres. For et spørgeskema udtrykkes dette enten som det antal points, patienten skal ændre sig fra start til slut eller som den procentuelle ændring. Som eksempel kan nævnes, at en patient med lændesmerter over et almindeligt kiropraktisk behandlingsforløb skal ændre sig omkring 9 points (svarende til ca. 70%) på Oswestry spørgeskemaet, for at det er klinisk relevant. Spørgeskemaer og undergrupper Hovedparten af de foretrukne spørgeskemaer brugt til rygpatienter er udviklet på hospitalsafdelinger, og det er usikkert, hvorvidt de samme skemaer kan bruges til patienter set andetsteds eller på patienter, som har en anden konstellation af problemer. Nye resultater tyder på, at der er stor forskel på, hvordan man måler en effekt af behandlingen i forskellige undergrupper. For eksempel ser det ud til, at det meget benyttede spørgsmål hvordan har du det nu i forhold til første gang du fik behandling? er mere sensitivt til en klinisk relevant ændring i forhold til gængse spørgeskemaer i primærsektor patienter (kortvarige og akutte problemer). I modsætning til dette er traditionelle spørgeskemaer at foretrække til sekundærsektor patienter (længerevarende og mere kroniske problemer), og her er det ikke lige meget, hvilket skema man vælger, og hvordan ændringerne tolkes. Som tommelfingerregel 20 0KIROPRAKTOREN NR

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Konference: Regionerne får friskt syn på kiropraktik. Forskning: Halshvirvelsøjlens facetled. NIKKB NYT: SMS-track af kiropraktorpatienter

Konference: Regionerne får friskt syn på kiropraktik. Forskning: Halshvirvelsøjlens facetled. NIKKB NYT: SMS-track af kiropraktorpatienter Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Konference: Regionerne får friskt syn på kiropraktik Forskning: Halshvirvelsøjlens facetled NR.3 2008 NIKKB NYT: SMS-track af kiropraktorpatienter

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3F Holstebro 1 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 2 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3 3F Holstebro, Tujavej 20,

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kiropraktikkens historie i Danmark

Kiropraktikkens historie i Danmark Per Jørgensen Kiropraktikkens historie i Danmark UNIVtRSITÅl SBISLiO) HCK Klél. - ZENTRAL6I5UGTHEK - Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Formandens forord 10 Forord 11 1. del: "Kiropraktikkens rødder"

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Aktive børn i dagtilbud

Aktive børn i dagtilbud Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn Projektbeskrivelse Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Smerter i nakke og hoved. Svimmelhed, kvalme og synsforstyrrelser. Hvert år rammes omkring 15.000 danskere af piskesmæld. De fleste bliver raske, men nogle af

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

NIKKB NYT: Børn og unge i kiropraktorpraksis

NIKKB NYT: Børn og unge i kiropraktorpraksis Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Tema: Uddannelse Fokus: Regioner siger ja til specialistuddannelse NR.5 2007 NIKKB NYT: Børn og unge i kiropraktorpraksis KIROPRAKTOREN NR.5 2007

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere