Resultatkontrakt 2005

Transkript

1 Resultatkontrakt 2005

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Vilkår Mission, vision og værdier Strategiske udfordringer Fremtidens energisystem...5 Liberalisering af energimarkederne...6 Principper for tildeling af CO2-kvoter i Efterforskning og indvinding af kulbrinter...8 Energieffektivisering og besparelser...9 Styrket fokus på digitalisering ved virk.dk Administrative strategiske udfordringer Oversigt over resultatmål 2005 med ressourcetræk Resultatmål R1 - Regeringens energistrategi færdiggørelse og opfølgning R2 - Den civile sektors beredskab på energiområdet R3 - Havvindmølleudbud R4 - Kvote-principper for R5 - Gennemførelse af 6. udbudsrunde R6 - Effektmål for Energistyrelsens tilsyn med sikkerhed og arbejdsmiljø offshore R7 - Opfølgning på energispareplanen R8 - EnergiData-Online igennem Virk.dk R9 - Administrative lettelser R10 - Granskning regler R11 - Controllerenhed R12 - Lovgivning R13 - Klare Mål R14 - Ministerbetjening R Koncernprojekter Budgetmæssige forudsætninger Scorebog Formalia...34 ISBN: www 2

3 1. Indledning Denne resultatkontrakt er en aftale mellem Energistyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Formålet med resultatkontrakten er at synliggøre ambitioner og forventninger til Energistyrelsens resultater i Resultatkontrakten gælder indenfor de givne bevillingsmæssige rammer. Kontraktperioden er 2005 med perspektiver frem til Kontraktens resultatmål for 2005 er bindende men kan genforhandles, hvis forudsætningerne for resultatmålene ændrer sig væsentligt i kontraktperioden. Resultatkontrakten består af 15 resultatmål, 7 faglige, 7 administrative og 1 mål, der rummer styrelsens koncernprojekter. Kontraktens resultatmål dækker 48,4 årsværk, hvilket svarer til 26 % af styrelsens samlede årsværk. I forhold til Energistyrelsens kommende arbejdsprogrammer for 2005 udgør resultatkontrakten derfor en delmængde af styrelsens samlede arbejde, hvilket skyldes at fokus for denne resultatkontrakt er de særlige strategiske indsatsområder, Energistyrelsen prioriterer i Der vil således være en del opgaver og aktiviteter i Energistyrelsen, som ikke vil kunne genfindes i denne kontrakt. Det omfatter dels opgaver, der ikke har ekstraordinær karakter, dels en række løbende driftsopgaver. 2. Vilkår Energistyrelsen er en styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Energistyrelsens opgave er at rådgive ministeren og administrere energilovgivningen. Energistyrelsens rådgivning baserer sig på energifaglig, juridisk, samfundsøkonomisk og administrativ viden på et højt fagligt niveau. Energistyrelsens vigtigste kunder er ministeren, andre myndigheder, energiselskaberne, energiforbrugerne og internationale samarbejdspartnere. Styrelsen har i en nettoudgiftsbevilling på 109,5 mill. kr. og et personaleforbrug på 189 årsværk. 3. Mission, vision og værdier Det er Økonomi- og Erhvervsministeriets mission at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Energistyrelsens har udmøntet Økonomi- og Erhvervsministeriets mission således: Energistyrelsen skaber rammer for et velfungerende energimarked, der bidrager til økonomisk vækst, høj forsyningssikkerhed og et rent miljø. 1 Finanslovsforslag for

4 Det er Økonomi- og Erhvervsministeriets vision at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark Energistyrelsens har udmøntet Økonomi- og Erhvervsministeriets vision således: Vores vision er, at den danske energisektor er bedst i Europa, når det gælder udnyttelse af energiressourcer og adgang til energitjenester. Økonomi- og Erhvervsministeriets værdier: Vores resultater gør en forskel Vi løser vores opgaver målrettet og resultatorienteret. Vi er stolte over at være et ministerium af central betydning for virksomheder, borgere og den fremtidige vækst. Vi viser handlekraft Vi har mod til at tænke stort og nyt - og finde løsninger, der virker i dagligdagen. Initiativ, engagement og viden er en forudsætning herfor. Vi har fokus på kvalitet Vi er en troværdig samarbejdspartner og myndighed, der sætter en ære i at levere løsninger af høj faglig kvalitet. Vi udvikler løbende vores kompetencer for at sikre, at vi er fagligt førende. Vi lytter til alle og tænker på tværs Vi samarbejder på tværs og tænker i helheder. Vi deler vores viden - og respekterer andres synspunkter. Vi skaber sammen en god arbejdsplads Vi brænder for det vi laver. Vi løfter bedst i flok - men tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker. Energistyrelsen har ud over ovennævnte værdier også denne værdi: Vi tager ansvar Vi tager ansvar for opgaver og egen udvikling og sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads, hvor der også er rum til familieliv. 4

5 4. Strategiske udfordringer I de kommende fire år står Energistyrelsen overfor en række store og gennemgribende strategiske udfordringer, herunder en udfordring i at få løst opgaverne på en sammenhængende måde. Nedenfor er skitseret nogle af de væsentligste udfordringer, som er en udmøntning af Energistyrelsens mission og vision. Fremtidens energisystem Den 1. marts 2005 fremlægger regeringen en langsigtet energistrategi, der vil identificere de langsigtede udfordringer og perspektiver på energiområdet frem mod De to hovedelementer i strategien bliver en belysning af perspektiverne for den fremtidige energiforsyning frem mod 2025, samt en national handlingsplan for infrastrukturen for el-transmission frem mod Den danske energiforsyning står overfor en række betydelige udfordringer i de kommende årtier med henblik på at sikre energi til stabile og konkurrencedygtige priser, samtidig med at hensynet til forsyningssikkerhed og miljø varetages. Det er en hovedarbejdsopgave for Energistyrelsen at medvirke til at sikre, at dansk energiforsyning bidrager til vækst og velfærd gennem effektiv produktion af energi til konkurrencedygtige priser. Lave energipriser for energiforbrugerne skal sikres på konkurrenceudsatte internationale energimarkeder. Dansk energiforsyning skal bindes endnu tættere sammen med omverdenen og energiselskaberne skal fortsat gives bedre muligheder for at konkurrere på tværs af landegrænser. Det bliver en udfordring at sikre ensartet og parallel udvikling af el- og gasmarkederne EU-medlemslandene imellem. Udviklingen i energiforsyningen frem til 2025 kan risikere at blive præget af et oliemarked, der er under konstant pres på grund af økonomisk vækst, stigende efterspørgsel og politisk ustabilitet i flere af de største producentlande. Dansk energiforsyning er allerede meget diversificeret og dermed også relativt robust for uro på oliemarkedet. Virkningen for dansk økonomi af høje oliepriser begrænses også af at Danmark i disse år er selvforsynende med olie og naturgas. Der udestår en udfordring i at sikre, at dansk energiforsyning bevarer robustheden overfor ændringer på de internationale energimarkeder, bl.a. gennem øget effektivisering i ressourceanvendelsen og øget uafhængig af fossile energiressourcer. Et andet aspekt af forsyningssikkerhed vedrører den ledningsbundne forsyning af el, gas og varme. I det liberaliserede marked sikres opretholdelsen af forsyningssikkerheden i et samspil mellem uafhængige parter, nemlig netselskaberne, der har ansvaret for at udbygge og drive nettene, den systemansvarlige virksomhed og eltransmissionen, samt elproduktionsselskaberne, der investerer i produktionskapacitet. Udfordringen ligger i at sikre, at rammerne for det liberaliserede elmarked giver en stabil udvikling af elsystemet, der også tilgodeser hensynet til forsyningssikkerhed. 5

6 Naturgasforsyningen forventes at få en stigende betydning i de kommende år, ikke mindst til elproduktion. Det vil naturligt sætte øget fokus på den langsigtede forsyningssikkerhed for naturgas, behovet for udbygning af naturgasinfrastrukturen og naturgasmarkedets effektivitet. Fjernvarmeforsyningen kan ikke underlægges samme grad af konkurrence som el- og gasforsyningen, da der er tale om mere lokale net. Det vil i lyset af den begrænsede mulighed for konkurrence være en udfordring at sikre en vedvarende indsats for at tilrettelægge forsyningen så omkostningseffektivt som muligt. Drivhuseffekten er den største miljørelaterede udfordring som den danske energisektor står overfor. I Danmark står energisektoren den største enkeltandel af de drivhusgasser, der bidrager til globale klimaforandringer. Derfor vil energisektoren fortsat skulle levere væsentlige bidrag til den samlede danske klimaindsats, hvilket understreger nødvendigheden af en omkostningseffektiv indsats. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner er i besiddelse af en betydelig viden og erfaring om moderne og effektiv energiteknologi, som samlet set udgør en væsentlig styrkeposition for dansk erhvervsliv. Energipolitikken bør derfor også tilrettelægges ud fra et hensyn til, at de betydelige erhvervsperspektiver kan realiseres. Erhvervspotentialerne kan eksempelvis understøttes gennem prioritering og målretning af de betydelige offentlige ressourcer, der anvendes til at støtte forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Følgende resultatmål for 2005 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R1 - Opfølgning af den langsigtede energistrategi i Liberalisering af energimarkederne Gennem øget liberalisering og markedsorientering af energimarkederne skal omkostningerne i energiforsyningen reduceres. Der skal fortsat tages hensyn til forsyningssikkerheden på kort og lang sigt, og der skal sikres en effektiv regulering af de områder, der forbliver naturlige monopoler. Samtidig er det afgørende at forbrugerens interesser sikres. Det rejser nye udfordringer bl.a. om gennemsigtighed på markederne, og information til forbrugerne om priser og alternative muligheder for at reducere deres energiomkostninger, f.eks. gennem valg af mere energieffektive løsninger. I takt med den øgede liberalisering, øges betydningen af forsyningssikkerhed og dermed af et velfungerende beredskab. Den civile sektors beredskab er rettet mod at sikre opretholdelse af samfundets funktioner - herunder dets energiforsyning - i tilfælde af krisesituationer. Forsyningssikkerhed for olie er rettet mod forsyningskriser forårsaget af internationale forhold. Elsektorens lagerberedskab er primært rettet mod at sikre en videreførelse af den nationale elforsyning i tilfælde af i tilfælde af manglende brændstofforsyning til landet som følge af beredskabssituationer. Disse tre beredskabsarbejder vil således blive styrket. 6

7 I 2005 skal der indføres en ny indtægtsrammeregulering af el-netselskaber. Revisionen af indtægtsrammereguleringen skal ses i tilknytning til målsætningen om liberalisering af energimarkedet og om opretholdelse af forsyningssikkerheden. Den strategiske udfordring er at skabe en prisregulering, som skaber de nødvendige rammer for opretholdelse af leveringssikkerheden i nettene, samtidig med at selskaberne har incitament til at gennemføre effektiviseringer og rationaliseringer. Det er imidlertid vigtigt at revisionen af reguleringen også medfører en forenkling af regelsættet. Der skal udbydes et areal til opførelse af en havvindmøllepark for at give energiproducenterne bedre mulighed for at producere CO2-neutral elektricitet. Det sker som udmøntning af den energipolitiske aftale af 29. marts 2000, hvor opførelse af to havvindmølleparker på hver 200 MW blev besluttet. For at sikre mest miljø for pengene vil det selskab få ordren, som har det billigste tilbud. Aftagepligten er afskaffet, således at strømmen fra disse havvindmølleparker afsættes på det frie elmarked. Følgende resultatmål for 2005 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R2 - Beredskab R3 - Havvindmølleudbud Principper for tildeling af CO2-kvoter i Danmark skal i den første forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen reducere drivhusgas-udledningen med 21 % i forhold til basisåret Der udestår fortsat en betydelig reduktionsindsats for at opfylde målet. EU s CO2-kvoteordning vil blive hovedhjørnestenen i Danmark opfyldelse af Kyotoforpligtelsen. Det er derfor vigtigt at sikre et velfunderet beslutningsgrundlag for regeringens og Folketingets beslutning om tildeling af kvoter i perioden Alle EU-lande skal have en allokeringsplan (kvotetildelingsplan) klar til oversendelse til Kommissionen senest den 30. juni Det betyder, at økonomi- og erhvervsministeren tidligt i 2006 skal kunne fremsætte lovforslag om kvotetildelingen for Lovforslaget skal bl.a. indeholde følgende: Kvotetildelingen for anden periode, og herunder andelen af gratiskvoter Principper for fordeling af kvoter Et loft for anvendelsen af projektkreditter fra 2008 Eventuel inddragelse af nye kategorier af virksomheder Arbejdet skal tilrettelægges i samarbejde med Miljøministeriet, der er hovedansvarlig for allokeringsplanen. En række spørgsmål vil kræve yderligere analyser, før et beslutningsgrundlag for kvotetildelingen kan fremlægges. Energistyrelsen har, som ansvarlig for kvoteordningen i praksis og ansvarlig for tildelingen på virksomhedsniveau, en vigtig rolle i forbindelse med at opstille det nødvendige beslutningsgrundlag. 7

8 Det skal afklares, om nye kategorier af produktionsenheder skal omfattes af ordningen. For industrien må det vurderes, om det f.eks. vil være hensigtsmæssigt, at flere produktionsenheder med tung proces omfattes af ordningen. For el og varmeproducenter kan det overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at inddrage resten af produktionsenhederne i kvoteordningen. Det skal vurderes, hvilke kriterier der skal anvendes ved tildeling til de omfattede produktionsenheder. I flere sammenhænge, bl.a. i bemærkningerne til kvoteloven, er det blevet lovet, at det ved kvotetildelingen i 2. periode ikke vil komme virksomheder til skade, hvis de har gjort en aktiv reduktionsindsats i 1. periode. Det betyder, at emissionerne i 1. periode ikke kan lægges til grund for kvotetildelingen. At fastholde det samme basisår som i første periode vil også have en række ulemper. Derfor skal alternative modeller for kvotetildeling analyseres - herunder produktionsbaseret tildeling. I efteråret 2005 vil der blive lavet en analyse af, hvorvidt kvotereguleringen har ført til urimelige prisstigninger på varme. Resultatet af analysen skal indgå i overvejelserne om kvotetildelingen. Følgende resultatmål for 2005 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R4 - Kvoteprincipper for Efterforskning og indvinding af kulbrinter På undergrundsområdet er de vigtigste strategiske udfordringer: Fastholde og udbygge selskabernes interesse for at efterforske i det danske område. En stadig forbedring af sikkerheden og sundhedsforholdene i forbindelse med aktiviteterne i Nordsøen. I 2005 fastholdes det intensiverede sikkerheds- og sundhedsmæssige tilsyn med anlæggene til indvinding af olie og gas samt flytbare anlæg. Det sker i fortsættelse af gennemførelsen i 2003 af regeringens handlingsplan om en bedre sikkerhed ved olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen og med fokus på tilsynsindsatsens effekt, herunder målretning af indsatsen og fremme af et synligt tilsyn. Det væsentligste faglige emne vil være anlæggenes sikkerhedsmæssige integritet i forhold til drift, hændelser og løbende vedligehold, hvor der er en systematisering i gang af indberetninger og tilsynsaktiviteter i gang. Det omfatter udstyr og operationer med sikkerhedskritisk betydning, herunder boreoperationer og - udstyr på borerigge og well service/control området på de faste anlæg og spørgsmål, der knytter sig til aldring af anlæg. Et centralt perspektiv er tilsyn med, hvordan operatørerne sikrer, at deres egenkontrolsystemer styrer og koordinerer processer, underleverandører med videre og øget opmærksomhed på hvordan de certificerende selskaber bruges offshore. 8

9 Arbejdet med regeludviklingen spiller i den sammenhæng en central rolle, fordi dette arbejdes færdiggørelse vil være væsentligt for mål opfyldelsen af sikkerhedstilsynet samt resultatmålet vedr. regelforenkling og lettelsen af administrative byrder, som indebærer at egenkontrolsystemerne sættes i fokus. Med henblik på at opretholde et passende niveau for efterforskningsaktiviteterne afholdes udbudsrunder for olie og gas koncessioner i de mest attraktive områder af Nordsøen. Tidspunkterne for runderne vælges, så olieselskabernes interesse for det danske område søges opretholdt og udbygget. Den 6. udbudsrunde, som det har været nødvendigt at udskyde flere gange, forventes nu afviklet i 2005 således, at koncessionsudstedelserne kan ske omkring årsskiftet 2005/2006. Bestræbelserne på at styrke det ressourcemæssige tilsyn indebærer, at der på produktionsområdet en gang årligt foretages en gennemgang af samtlige producerende felter for at sikre, at indvindingen sker forsvarligt og uden spild af råstoffer. Nedsættelsen af en grønlandsk-dansk kommission om øget selvstyre til det grønlandske samfund, hvor ejerskabet til råstofferne spiller en væsentlig rolle, vil betyde en øget arbejdsindsats for Energistyrelsen. Styrelsen deltager aktivt i den interministerielle forberedelsesarbejdsgruppe og er medlem af en underarbejdsgruppe vedr. ikke-levende ressourcer, hvis input forventes at blive et væsentligt bidrag til de politiske forhandlinger. Følgende resultatmål for 2005 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R5 - Gennemførelse af 6. udbudsrunde R6 - Effektmål for Energistyrelsens tilsyn med sikkerhed og arbejdsmiljø offshore Energieffektivisering og besparelser Fremme af energieffektivisering og energibesparelser i de forskellige slutanvendelser der medvirker til at skabe økonomisk vækst, høj forsyningssikkerhed og et rent miljø er en hovedarbejdsopgave for Energistyrelsen. Inden udgangen af 2004 fremlægger regeringen en handlingsplan for en fornyet, markedsbaseret energispareindsats. Handlingsplanen vil indeholde en række nye initiativer samt forslag til den fremtidige organisering af energispareindsatsen Stærkt stigende energiforbrug i verden medfører stigende pres på ressourcerne og på priserne, samtidig med at stadigt større dele af olieforsyningen vil komme fra stadigt færre lande. Den betydelige globale vækst i energiforbruget vil forstærke kravene om mere bæredygtige energiteknologier. Ikrafttrædelsen af Kyoto-protokollen med ganske store juridisk bindende forpligtelser vil øge indsatsen for energieffektiv 9

10 energianvendelse i mange af de lande, Danmark konkurrerer med. Samtidig skaber også globaliseringen et stigende konkurrencepres med behov for fornyelse af rammevilkårene for arbejdskraftens udvikling, teknologiudvikling og virksomhedernes vækst. Regeringen vækststrategi har som mål at skabe fremtidsrettede vilkår for danske borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Det gøres bedst ved at arbejde for at udvikle Danmark til et konkurrencedygtigt og højteknologisk samfund, hvor flere videntunge produkter kan sælges på verdensmarkederne og gøre erhvervslivet og dermed Danmark rigere. Disse udfordringer kræver at der fremover sker en betydelig energieffektivisering i alle slutanvendelser. Målsætningen er, at samfundets behov for energitjenester skal opfyldes så effektivt som muligt. Der skal ikke bruges mere energi end nødvendigt. Indsatsen for at fremme energieffektivisering skal være samfundsøkonomisk omkostningseffektive. Samtidig skal indsatsen betyde lavere energiregninger for virksomheder og forbrugere. Det betyder at de ekstraudgifter som for energiforbrugerne er forbundet med implementering af de konkrete initiativer skal betales via af de opnåede energibesparelser i løbet af en kortere årrække. Som en del af en langsigtet indsats, der fremmer erhvervsudvikling og eksport er det afgørende, at der satses på forskning, udvikling og markedsmodning af energieffektive teknologier. Hermed medvirker strategien til at Danmarks placering med hensyn til produktion og eksport af energiudstyr og viden fastholdes. Fornyelse af energispareindsatsen i retning af øget fokus på realisering af de store og økonomisk attraktive besparelsespotentialer, omkostningseffektive og markedsorienterede virkemidler og en nyorientering af organiseringen skal tage udgangspunkt i et effektivt internationalt samarbejde, især i EU. På markederne for de forskellige energiforbrugende produkter skal der være gennemsigtighed om pris og kvalitet, og der skal være information, som gør det enkelt at vælge de produkter, der bedst svarer til forbrugernes behov. Det skal være let for energiforbrugerne at effektivisere energianvendelsen. Tilsvarende bør der etableres markeder for realisering af energibesparelser, dvs. markeder hvor de opnåede besparelser værdisættes på markedsvilkår og hvor der er aktører, som opererer på disse markeder. Følgende resultatmål for 2005 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R7 - Opfølgning af energispareplanen i 2005 Styrket fokus på digitalisering ved virk.dk. Energistyrelsen ønsker at profilere den digitale forvaltning på energiområdet og opbygge ét digitalt indberetningsmiljø for energidata. Fokus på digitaliseringen vil samtidig være med til at øge datakvaliteten 10

11 og effektiviteten i administrationen i styrelsen og hos den enkelte virksomhed. Samtidig vil stigende genbrug og udveksling af data mellem myndighederne forenkle administrative sagsgange på tværs af den offentlige sektor. I 2004 har energiproducerende virksomheder for første gang kunne foretage Energistyrelsens store årlige indberetning, Energiproducenttælling, digitalt. Til dette formål er dele af Energistyrelsens interne datasystem, EnergiData blevet konverteret til en web-baseret løsning, som giver energivirksomheder mulighed for at indtaste og vedligeholde oplysninger online og realtime samtidig med, at Energistyrelsens forretningsgang bliver bibeholdt. Indgangen til EnergiData online sker igennem virk.dk, hvor virksomheder bliver valideret med deres digitale signatur. I 2005 bliver EnergiData online bygget ud til også at omfatte den kommende kvoteadministration, således at indberetning af energi- og CO2 kvoteoplysninger foregår ét sted. Erfaringer og evalueringer fra digitaliseringen af energiproducenttællingen vil indgå i det videre arbejde. EnergiData online skal gradvist i takt med at de IT-mæssige forhindringer for en 100 % online indberetning forsvinder, blive omdrejningspunktet for energidata og give online adgang og mulighed for dataudtræk fra databasen til både energiproducenter og interessenter som DFF, Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Statistik, Told og Skat, El-system ansvar mm. Der vil blive lagt vægt på inddragelse af interessenterne for at sikre en strategisk forankring i ministeriet samt på tværs af myndigheder og energiaktører. Følgende resultatmål for 2005 er knyttet til disse strategiske udfordringer: R8 - EnergiData online igennem virk.dk Administrative strategiske udfordringer Regeringens effektiviseringsstrategi stiller krav om klare mål for den service der ydes til borgere og virksomheder. Resultater og opgaver skal i centrum og det skal sikres, at de økonomiske midler udnyttes så effektiv som muligt. Som led heri arbejdes med administrative lettelser i forhold til de energirelaterede dele af det danske erhvervsliv, der skal bidrage til, at Økonomi- og erhvervsministeriet når den samlede målsætning om at reducere de administrative byrder med 25 % i Arbejdet udmøntes i den såkaldte AMVAB-måling (Aktivitetsbaserede Målinger af Virksomhedernes Administrative Byrder). I tilknytning hertil er der nedsat en Byrdekomité bestående af repræsentanter for brancherne på energiområdet. Opgaven forudses at blive ressourcekrævende også for styrelsens øvrige fagområder. Hertil kommer en øget fokus på kunde- og interessentanalyser, der skal medvirke til at sikre at synspunkter og ønsker fra virksomheder og borgere indgår i ministeriets, herunder Energistyrelsens opgavevaretagelse, ligesom opstillingen af klare mål for opgavevaretagelsen indgår i denne strategi. 11

12 Med faldende bevillingsrammer og personaletal står Energistyrelsen i lighed med den øvrige statslige sektor - overfor krav om fortsat fokus på effektivisering og nedbringelse af intern administration til fordel for institutionens kerneydelser. Samtidig sker der en løbende udvikling af administrative styringssystemer med krav om dokumentation, opfølgning og afrapportering med fokus på de produkter eller ydelser, der leveres til samfundet og institutionens brugere i øvrigt. Dette krydspres udgør en særskilt udfordring i Administrationssekretariatet. Den statslige regnskabs- og budgetreform, med indførelse af omkostningsbaserede regnskaber træder i kraft i Energistyrelsen har imidlertid allerede med virkning fra 1. januar 2004 indført et sammenhængende styrings- og dokumentationssystem, der bygger på ydelsestankegangen, hvilket bl.a. er en forudsætning for at kunne få fuldt udbytte af omkostningstankegangen. Ved omlægningen er der opnået fuld integration mellem regnskabssystem, arbejdsprogram, tidsregistrering og journalplan (dvs. hvad vil vi producere, hvad er status, til hvilken pris, hvad er outputtet). Der blev i slutningen af 2004 etableret en Controllerenhed i Energistyrelsen. Enheden har til formål til stadighed at sikre, at styrelsens opgavevaretagelse er tilrettelagt på en tilstrækkelig, effektiv og hensigtsmæssig måde, således at ordninger der er vedtaget af Folketinget, administreres på en forsvarlig og tilfredsstillende måde. Konkret vil der fremover blive gennemført strategisk og operationel controlling, herunder en løbende resultatopfølgning med fokus på effektivitet, kvalitet og service. Endvidere gennemføres en granskning af styrelsens regler med henblik på at vurdere om de løbende rutiner samt juridiske og tekniske tilsyns og kontrolfunktioner lever op til god forvaltningsskik. Økonomi- og Erhvervsministeriets koncernstruktur indebærer et stadigt stigende samarbejde på tværs af ministerområdet ikke mindst på det administrative område, hvor ministeriets organisatoriske arbejdsprogram sætter rammerne for det kommende års arbejde med fælles regler og politikker, administrative værktøjer og -analyser, implementering af koncernværdier samt etablering af driftsfællesskaber mv. I 2005 vil der således være fokus på lederudvikling samt udbredelse af en mere resultatbaseret aflønning, ligesom der bl.a. vil skulle arbejdes med fælles medarbejdertilfredshedsundersøgelser og ledervurderinger. Arbejdet med medarbejderudvikling vil i de kommende år særligt have fokus på videndeling og kompetenceudvikling. Endvidere vil der fortsat skulle arbejdes med at sikre og udvikle Energistyrelsens områdestruktur og projektsamarbejdsform. De mange elektroniske arbejdsredskaber og øgede digitalisering i forvaltningen nødvendiggør en fortsat fokus på medarbejderes og chefers kompetenceudvikling på dette felt. 12

13 Energistyrelsen lægger i sine værdier og personalepolitik afgørende vægt på at styrelsen er en attraktiv arbejdsplads. Det er derfor styrelsens ambition igen at blive placeret blandt de bedste arbejdspladser i Danmark. En høj medarbejdertilfredshed og fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne er også fremover forudsætningen for at styrelsen kan rekruttere og fastholde en kompetent medarbejderstab, der kan medvirke til at løse de mange udfordringer og opgaver på energiområdet i de kommende år. Følgende resultatmål er knyttet til disse strategiske udfordringer: R9 - Administrative lettelser R10 - Granskning/Klare mål R11 - Controllerfunktion R12 - Lovgivning R13 - Klare mål R14 - Ministerbetjening 13

14 5. Oversigt over resultatmål 2005 med ressourcetræk Forslag til resultatmål Årsværk Drift R1 Energistrategi 5,0 0,5 R2 Beredskab 0,5 0,5 R3 Havvindmølleudbud 1,5 0,3 R4 Kvoter ,5 0,5 R5 6. udbudsrunde 2,0 0,2 R6 Sikkerhed offshore 6,5 0,3 R7 Opfølgning på energispareplanen 2,5 0,75 R8 EnergiData-Online igennem Virk.dk 0,6 0,8 R9 Administrative lettelser 1,0 0 R10 Granskning/klare mål 3,4 0,15 R11 Controller funktion 2,0 0 R12 Lovgivning 10,0 0 R13 Klare mål 0,2 0 R 14 Ministerbetjening 8,0 0 Subtotal 45,7 4,0 Koncernprojekter Iværksættes i 2005 R15 Sammenlægning af mærkningsordninger 0,9 0 R16 Innovationspolitik som brancheperspektiv 0,5 0 R17 Effektmålinger 0,7 0,3 R18 Liberaliseringsmåling 0,6 0,2 Subtotal 2,7 0,5 Gran total 48,4 4,5 Note: Vægtning af mål fremgår af afsnit 8 Scorebog 14

15 6. Resultatmål R1 - Regeringens energistrategi færdiggørelse og opfølgning Formål Ministeren skal senest d. 1. marts 2005 fremlægge oplæg til en national handlingsplan for den fremtidige infrastruktur frem mod Handlingsplanen skal endvidere belyse perspektiverne for den fremtidige energiforsyning frem til 2025, herunder anvendelse af nye energiteknologier. Der vil i forbindelse med fremlæggelsen af energistrategien blive fremlagt forslag til et endnu ukendt antal konkrete initiativer (lovgivning mm.). Endvidere må det forventes, at den politiske debat der følger efter fremlæggelsen vil afstedkomme behov for yderligere analyser, oplæg etc. Det er ikke endeligt afklaret, hvilke konkrete initiativer strategien vil indeholde, og hvilke konkrete beslutningsoplæg, der dermed skal udarbejdes som opfølgning. Forventningen er dog, at det bl.a. vil dreje om anlæg af eltransmissionsforbindelser og udmøntning af nye politiske rammer for prioritering af FoU-midler. Succeskriterier Hovedsucceskriteriet er at ministeren senest d. 1. marts 2005 kan fremlægge en langsigtet energistrategi, der opfylder kommissoriet. Desuden vil det være et succeskriterium at ministeren med strategien og de tilknyttede initiativer demonstrerer overblik og varetagelse af langsigtede hensyn. Endelig skal Energistyrelsen kunne håndtere afledte krav fra det politiske system i form af evt. supplerende oplæg, initiativer m.v. Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) Opgaven gennemføres med departementet som samarbejdspartner. De systemansvarlige virksomheder på el-området Eltra og Elkraft er direkte involveret i udarbejdelsen af handlingsplanen for den fremtidige energiinfrastruktur på el-området. Målepunkter/delopgaver Tidsrum Opfølgning i form af oplæg til initiativer og analyser m.v. Målepunkterne fastlægges endeligt til april Driftsmidler (budget) Kr ,- (ud over eksisterende koncernprojekt) 5, Årsværk (budget) 15

16 + R2 - Den civile sektors beredskab på energiområdet Formål De seneste år er der sket en væsentlig redefinering og omprioritering af den civile sektors beredskab og der er iværksat en række arbejdsopgaver på dette område, herunder implementeringen af den nationale beredskabsplan. Formålet er dels at sikre, at der i 2005 foretages en implementering af beredskabsarbejdet i de vigtigste energisektorer (el og naturgas) og at der etableres et grundlag for et systematisk tilsyn hermed, dels at foretage vurderinger af i hvilket omfang et tilsvarende beredskabsarbejde skal gennemføres for øvrige energisektorer (olie, bygas, fjernvarme samt olie/naturgasudvinding) og i givet fald udarbejde lovforslag hertil med henblik på folketingssamlingen Succeskriterier Bekendtgørelser om beredskab for henholdsvis el- og naturgassektorerne træder i kraft i januar kvartal Der etableres et grundlag for Energistyrelsens tilsyn efter disse bekendtgørelser senest med henblik på efterfølgende udførelse af tilsynet. Energistyrelsens vurdering af behovet for tilsvarende beredskabsarbejde for øvrige energisektorer foreligger senest Energistyrelsens forslag til eventuel lovgivning foreligger senest Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) I forhold til el- og naturgassektorerne inddrager Energistyrelsen især den systemansvarlige virksomhed og Gastra A/S, som begge varetager overordnede og koordinerende opgaver vedrørende beredskab. Inddragelse af de enkelte elog naturgasselskaber sker gennem den systemansvarlige virksomhed og Gastra A/S eller direkte. I forhold til øvrige energisektorer inddrager Energistyrelsen selskaber og organisationer inden for disse sektorer, herunder på olieområdet Foreningen Danske Olieberedskabslager (FDO), som på dette område varetager overordnede og koordinerende opgaver vedrørende beredskab. Inddragelsen sker gennem direkte drøftelser samt anden mødevirksomhed, seminarer o.lign. Målepunkter/delopgaver (1) Bekendtgørelser om beredskab for henholdsvis el- og naturgassektorerne skal træde i kraft i januar kvartal (2) Vejledning af el- og naturgassektorens selskaber om deres beredskabsarbejde i hele 2005 (især 1. halvår) gennem mødevirksomhed, seminarer o.lign. samt skriftligt materiale. (3) Etablering af et grundlag for Energistyrelsens tilsyn med beredskabsarbejdet efter de to bekendtgørelser med henblik på efterfølgende udførelse af Energistyrelsens tilsyn hermed. (4) Energistyrelsens vurdering af behovet for tilsvarende beredskabsarbejde for øvrige energisektorer (olie, bygas, fjernvarme samt olie/naturgasudvinding). (5) Drøftelser med de i punkt 4 nævnte energisektorer og formidling om beredskabsforhold til selskaber og organisationer i disse sektorer Driftsmidler (budget) Kr ,5 Tidsrum løbende løbende Årsværk (budget) 16

17 + R3 - Havvindmølleudbud Formål Gennemførelse af udbuddet af en havvindmøllepark i Østdanmark. Udbuddet er led i udmøntningen af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 vedr. vindenergi og decentral kraftvarme mv. Ifølge aftalen er parterne enige om at sikre grundlaget for opførelse af 2 havvindmølleparker på hver 200 MW. I 2004 er der udbudt et havområde ved Horns Rev. Energistyrelsen har desuden gennemført en screening af havområder ved Gedser og Rødsand. Formålet med screeningen er at sikre et beslutningsgrundlag for valg af område i Østdanmark. For så vidt angår udbuddet i Østdanmark, skal der i 2005 gennemføres en prækvalifikationsrunde, afholdes forhandlinger samt tildeles en koncession til vinderen af udbuddet. Succeskriterier Tildeling af koncession til ansøger, som findes egnet til at etablere og drive anlægget, og som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet, vil berørte myndigheder blive inddraget. Ligeledes vil høringssvarene fra de gennemførte screeninger bliver indarbejdet i udbudsmaterialet i form af krav til indholdet af den VVM (vurdering af virkninger på miljøet), som vinderen af udbuddet efterfølgende skal gennemføre. Målepunkter/delopgaver Tidsrum Udarbejdelse af udbudsbekendtgørelse Prækvalifikation - Vurdering af ansøgernes retlige situation samt tekniske, økonomiske og finansielle kapacitet Udarbejdelse af udbudsmateriale med henblik på udsendelse til prækvalificerede ansøgere Gennemførelse af forhandlinger med tilbudsgiverne Tildeling af koncession Driftsmidler (budget) Kr ,- 1,5 November 2005 Februar 2005 Jan-marts 2005 Juni-juli 2005 Juli 2005 Årsværk (budget) 17

18 R4 - Kvote-principper for Formål At sikre et velfunderet beslutningsgrundlag for regeringens/folketingets beslutning om tildeling af CO 2 -kvoter for perioden En samlet allokeringsplan (kvotetildelingsplan) skal senest den 30. juni 2006 sendes til EU- Kommissionen. Succeskriterier At der ultimo 2005/ primo 2006 i samarbejde med Miljøministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet kan fremlægges et beslutningsgrundlag for kvotetildelingen i Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) Opgaven koordineres med Miljøministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet. Industrien og andre eksterne parter høres i forbindelse med arbejdet med etablering af tildelingskriterier på produktionsenhedssniveau. Målepunkter/delopgaver En teknisk udredning om mulige principper for tildeling af kvoter til industrien, herunder en vurdering af mulighederne for produktionsbaseret tildeling En teknisk udredning om mulige principper for tildeling af kvoter til offshore-industrien, herunder en vurdering af mulighederne for produktionsbaseret tildeling. En analyse af mulige principper for tildeling af kvoter til varmesektoren, herunder en vurdering af mulighederne for produktionsbaseret tildeling. Analyse af kvoternes betydning for varmepriserne Et samlet internt oplæg om principper for kvotetildeling i perioden Herunder: Samlet kvotemængde, auktioneringsandel, tildelingskriterier til eksisterende virksomheder, eventuel tildeling til nye, og overvejelser om loftet for fleksible mekanismer Driftsmidler (budget) ,5 Tidsrum December 2005 December 2005 December 2005 December 2005 December 2005 Årsværk (budget) 18

19 R5 - Gennemførelse af 6. udbudsrunde Formål Med henblik på at opretholde efterforsknings- og indvindingsaktiviteterne på det ønskede niveau i de kommende år skal 6. udbudsrunde gennemføres i En forudsætning herfor er, at udbudsrunden offentliggøres senest den 15. februar Ansøgningsfristen for 6. runde fastsættes til ca. 15. august Koncessionsudstedelser som resultat af udbudsrunden forventes at kunne finde sted i begyndelsen af Succeskriterier Olieselskabernes interesse for at efterforske på dansk område skal fastholdes og udbygges. På den baggrund skal 6. udbudsrunde gennemføres i En redegørelse efter undergrundslovens 6, om hvilke koncessioner, der agtes udstedt som resultat af udbudsrunden, skal forelægges for Folketingets Energipolitiske Udvalg, inden koncessionerne kan udstedes. Succeskriteriet er, at Energistyrelsen fremsender en redegørelse efter undergrundslovens 6, til økonomi- og erhvervsministeren senest ultimo Inddragelse af interessenter GEUS vil blive inddraget i arbejdet med at vurdere de indkomne ansøgninger. Om nødvendigt vil eksterne konsulenter bidrage i forbindelse med teknisk evaluering af arbejdsprogrammer i indkomne ansøgninger. Som led i processen vil der endvidere blive afholdt møder med de ansøgende selskaber. Målepunkter/delopgaver Tidsrum Ansøgningsfrist (en forudsætning for ansøgningsfristen er, at udbudsrunden offentliggøres i EF-tidende ca. 6 måneder tidligere). 15. august 2005 Redegørelse efter undergrundslovens 6 fremsendes til økonomi- og erhvervsministeren Driftsmidler (budget) kr. 2,0 Ultimo 2005 Årsværk (budget) 19

20 R6 - Effektmål for Energistyrelsens tilsyn med sikkerhed og arbejdsmiljø offshore Formål Målet er en generel styrkelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på havanlæg. Målet skal ses i forhold til en stadig forbedring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold på havanlæg i den danske del af Nordsøen. Succeskriterier A. Inspektion af fast bemandede havanlæg: Succeskriteriet er, at alle faste, bemandede havanlæg inspiceres med gennemsnitligt 8 måneders mellemrum. Inspektionerne gennemføres som systemtilsyn, hvor det kontrolleres, at operatørens egenkontrolsystem anvendes og er funktionelt. Herudover gennemgås anlæggene visuelt med henblik på en stikprøvevis kontrol af, at udvalgte dele er i overensstemmelse med gældende regler. Inspektionerne omfatter: Dan B, Dan F, Gorm, Skjold, Halfdan, Tyra Øst, Tyra Vest, Harald, Syd Arne og Siri. B. Forebyggelse af utilsigtede gasudslip: Succeskriteriet er at reducere utilsigtede gasudslip over en årrække. For 2003 har operatørerne indberettet antal og type af gasudslip. Det er ikke entydigt hvor, og i hvilken forbindelse udslip finder sted (flanger, pakninger, korrosion mv.) Tilsvarende indberetning af data for 2004 forventes modtaget primo Ved inspektion på anlæggene i efteråret 2004 og i 2005 vil hvert enkelt gasudslip blive drøftet med ledelsen offshore. Hensigten er at rette fokus mod årsager til udslip, der kan forebygges. På grundlag heraf kan der eventuelt fastlægges konkrete mål for reduktion af antal udslip i 2007 eller senere. C. Forebyggelse af arbejdsulykker Energistyrelsen har i 2004 implementeret et elektronisk anmeldesystem for arbejdsulykker (Easy-systemet). Ét løbende succeskriterium er stigende anvendelse af systemet. Hvad angår arbejdsulykker beregnes ulykkesfrekvens pr. 100 mio. arbejdstimer årligt og behovet for øget tilsyn med specifikke områder vurderes. Beregninger og tiltag rapporteres i ENS årsrapport vedr. olie-gas-området, der almindeligvis udkommer i maj/juni. Udvikling af effektindikatorer er en væsentlig del af koncernprojektet om effektmålinger, der udføres af Energistyrelsen, Søfartsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen og indgår i koncernprojektets målepunkter. Indtil der er fundet en egnet målemetode, som koncernprojektet skal afdække, måles ulykker pr. millioner arbejdstimer, der i 2005 sammenlignes med rullende gennemsnit for perioden E. Vedligeholdelse af sikkerhedskritisk udstyr: Succeskriteriet for 2005 er at fastlægge antal ikke rettidigt gennemført vedligehold og sammenholde det med den tilsvarende registrering i 2004 for at se om antal ikke rettidigt gennemført vedligehold er reduceret. Undersøgelsen udføres i forbindelse med inspektioner og rapporteres sammen med disse. Der udarbejdes en samlet rapport ved udgangen af året. Målet er at fastholde fokus på rettidig gennemførelse af vedligehold og at forebygge en evt. ophobning af vedligeholdsopgaver, der har overskredet tidsfristen. Inddragelse af interessenter Operatørselskaberne og arbejdstagere er involveret i indrapporteringer og inspektioner. Sikkerhedskoordinationsudvalget (myndigheder, arbejdstagere og arbejdsgivere på offshoreområdet) holdes løbende informeret på de ca. 4 årlige møder Målepunkter/delopgaver Inspektion af fast bemandede havanlæg: Der gennemføres 15 inspektioner. Forebyggelse af utilsigtede gasudslip: Forespørgsel sendes til operatørerne i januar 2005 og følges op ved tilsyn offshore i Undersøgelsen rapporteres primo 2006 Forebyggelse af arbejdsulykker: Mål for fald i ulykker (ulykker/mill. arbejdstimer) er 2 % for 2005 målt op imod rullende gennemsnit for perioden Vedligeholdelse af sikkerhedskritisk udstyr: Data indsamles ved inspektionerne og rapporteres samlet ved udgangen af Driftsmidler (budget) kr. 6,5 Tidsrum Løbende over året Løbende over året Opgøres april 2006 Løbende over året Årsværk (budget) 20

21 R7 - Opfølgning på energispareplanen Formål Formålet er at realisere forslagene i energispareplanen i overensstemmelse med den implementeringsplan, som vil indgå i planen. Handlingsplanen, som fremlægges inden udgangen af 2004, skal indeholde rammer og mål for den fremtidige indsats og mindst 5 konkrete forslag til nye initiativer til fremme af omkostningseffektive effektiviseringer. Herudover skal handlingsplanen indeholde forslag om den fremtidige organisering af energispareindsatsen og en plan for implementeringen af forslagene Opgaven vil omfatte oplæg til politiske forhandlinger, forberedelse af lovændringer, organisatoriske ændringer, nye initiativer osv., som er nødvendige for at implementere de forskellige forslag. Succeskriterier At de politiske forhandlinger mellem forligspartierne i forlængelse af fremlæggelse af handlingsplanen forløber tilfredsstillende At der i forlængelse af fremlæggelsen af handlingsplanen bliver taget initiativ til implementering af de forskellige forslag At implementeringen medvirker til at effektivisere sagsgange, regelforenkling og begrænsning af de administrative byrder hos borger og virksomheder samt internt i Energistyrelsen At evt. ressourcemæssige konsekvenser bliver indarbejdet i forslag til Finanslov 2006 Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) Interessenter i forbindelse med nye energispareinitiativer og evt. ændret organisering skal inddrages De eksisterende aktører på energispareområdet der kan få fjernet, ændret eller tilført opgaver og forpligtigelser. Målepunkter/delopgaver Konkretisering af implementeringsstrategien og arbejdsprogram for implementeringen af de konkrete forslag (mindst 5) Udarbejdelse af plan for effektivisering af sagsgange og begrænsning af administrative byrder Der skal inden adgangen af 2005 foreligge gennemarbejdet forslag til implementering af mindst 3 af hovedslagene i planen Andre delopgaver kan først konkretiseres når den endelige handlingsplan foreligger. Driftsmidler (budget) Kr ,5 Tidsrum Januar-marts 2005 April-juni 2005 April- december 2005 Marts-december 2005 Årsværk (budget) 21

22 R8 - EnergiData-Online igennem Virk.dk Formål Projektets formål er at skabe et digitalt servicemodul til brug for indberetning af energi og CO2 kvoteoplysninger, således at virksomhederne kun skal indberette til myndighederne ét sted. Med kun et digitalt indberetningsmiljø for EnergiData er formålet at gøre indberetningerne til Energistyrelsen lettere, samtidigt med at der gives adgang til tidligere indberetninger gennem VIRK.dk Succeskriterier - Som et ambitiøst mål skal >50 % af indberetningerne foregå elektronisk i Forudsat at den digitale signatur har fået den fornødne udbredelse. - Administrative lettelser for virksomheder og myndigheder (inkl. ENS) efter en vis indkøringstid - Energiproducenttælling og CO2 emissionsindberetningen foregår samtidigt og kun ét sted.. - Stigende genbrug og udveksling af data mellem myndighederne. Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) Brugerne (energiproducenter, kvoteomfattede industrivirksomheder) af servicen vil blive inddraget i forbindelse med erfaringer og ønsker til løsning af opgaven omkring opbygningen af den digitale løsning. Myndigheder og interesseorganisationer (MST, DFF, DMU, DST, ToldSkat, systemansvarlige) vil blive inddraget omkring databehov og opbygningen af fælles løsninger vedr. dataudtræk og udveksling af data. ØEM s IT enhed inddrages og vil fungere som teknisk support vedr. udvikling (teknisk konsulent bistand). Desuden forventes der at være et samarbejde med Virk.dk. Målepunkter/delopgaver Opsamling og evaluering af digitalisering af EPT, resultatmål 2004 Udarbejdelse af indberetnings workflow Tilpasning og dokumentation af datastrukturen Udbygning af EnergiData s webinterface for EPT til også at omfatte CO2 kvoteadministrationen Beskrivelse af dataflow mellem EnergiData-online og MST s kvoteregister Driftsmidler (budget) Kr ,6 Tidsrum Marts 2005 Marts 2005 August 2005 September 2005 December 2005 Årsværk (budget) 22

23 R9 - Administrative lettelser Formål Nedbringelse af de administrative byrder for erhvervslivet. Succeskriterier Nedsættelse af de administrative byrder jf. målepunkterne. Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) Ved AMVAB målingen gennemføres en interessentanalyse. Målepunkter/delopgaver AMVAB-måling med resultatanalyse, der angiver byrderne i forhold til ØEMs erhvervsrettede love og bekendtgørelser. Der skal fremlægges en endelig plan over realiserbare initiativer og konkrete aktiviteter, som kan nedbringe de administrative byrder i Planen skal godkendes i taskforcen for administrative lettelser og i koncernledelsen. Der skal udarbejdes et bidrag til en samlet handlingsplan for ØEM-koncernen på adm.let-området indeholdende en redegørelse for Energistyrelsens overordnede indsatsområder i perioden frem til Bidraget skal godkendes i taskforcen for administrative lettelser. Driftsmidler (budget) 0 1,0 Tidsrum 1.april maj maj 2005 Årsværk (budget) R10 - Granskning regler Formål En systematisk gennemgang af områdernes regler og administrative opgaver vil blive gennemført m.h.p. at vurdere, om de etablerede rutiner samt juridiske- og tekniske tilsyns- og kontrolfunktioner lever op til god forvaltningsskik. Det vil ske ved at undersøge, om hjemmelsgrundlaget er dækkende og om de konkrete bemyndigelser er udmøntet. I nødvendigt omfang etableres/udbygges og strømlines administrationsgrundlaget for at skabe et tilstrækkeligt og enkelt lovgrundlag. Succeskriterier Der er på alle væsentlige områder etableret et skriftligt administrationsgrundlag, der indeholder klare mål for brugerrettede opgaver samt en præcisering af kompetence og ansvarsforhold. Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) Opgaven gennemføres som et projekt i Energistyrelsen. Granskningen gennemføres internt i Styrelsen. Målepunkter/delopgaver 1. Prioriteret arbejdsplan for en samlet gennemgang af alle energilovene udarbejdet 2. Problemområder er identificeret og afrapporteret til styregruppen 3. Forslag til nyt administrationsgrundlag udarbejdet 4. Udarbejdelse af bekendtgørelser inden for indvinding, forsyning og anvendelsesområdet jf. ad 1. Driftsmidler (budget) Kr ,- 3,4 Tidsrum 1/4-05 1/4-05 1/ /12-05 Årsværk (budget) 23

24 R11 - Controllerenhed Formål Det overordnede formål er sikring af, at Energistyrelsens opgavevaretagelse er tilrettelagt på en tilstrækkelig, effektiv og hensigtsmæssig måde, således at ordninger vedtaget af Folketinget administreres på en forsvarlig og tilfredsstillende måde samt skaber den forudsatte effekt. Konkret vil der blive gennemført strategisk og operationel controlling: Der vil blive udført intern kontrol med henblik på at sikre, at Energistyrelsen lever op til eksterne krav ( at gøre tingene rigtigt ) samt løbende resultatopfølgning med fokus på effektivitet, kvalitet og service ( at gøre de rigtige ting ). Endvidere gennemføres en granskning af styrelsens interne regler med henblik på at vurdere, om de etablerede rutiner samt juridiske og tekniske tilsynsog kontrolfunktioner lever op til god forvaltningsskik. Succeskriterier At Energistyrelsen ikke bliver kritiseret for forvaltningen på områder, hvor Controller-enheden har medvirket til at udarbejde administrationsgrundlag. At mulighederne for løbende at anvende Energistyrelsens planlægnings- og prioriteringsværktøj (ENSPOP) øges, herunder sikre en bedre budgetopfølgning, således at forskellen på TRIII og det endelige regnskabsresultat maksimalt afviger 5 %. Inddragelse af interessenter (hvordan vil berørte parter blive involveret) De faglige områder, departementet, Finansministeriet, Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Det er afgørende for succes, at der etableres et tæt samarbejde imellem enheden og de faglige områder. Målepunkter/delopgaver Forvaltningsmæssig revision (intern kontrol og resultatopfølgning) Afslutning af undersøgelse af kontrol og tilsyn på forsyningsområdet. Afslutning og implementering af ændringsforslag foranlediget af undersøgelserne iværksat udmelding af 17. september 2004 (Opfølgning på baggrund af Rigsrevisionen beretning om Energistyrelsens tilsyn med energikonsulenter og kontrol med energibesparende tilskud). Der vil blive gennemført forvaltningsmæssig revision af 1 2 udvalgte områder. Der vil blive gennemført en granskning af styrelsens interne regler, vejledninger og procedurer mhp. en præcisering af kompetence og ansvarsforhold samt sikring af kontrol og opfølgning. Vejledning og kvalitetssikring Økonomisk administrativ vurdering af regler, herunder sikre at det administrative set-up og de bevillingsmæssige forhold er på plads, DUT, samt kvalitetssikring af materiale til Rigsrevisionen, Finansministeriet, Departementets økonomienhed og Økonomiudvalget. Statusoversigter (ledelsesinformation) Månedlige statusoversigter til direktionen indeholdende status for fremdrift i henhold til resultatkontrakten.(fremdrift, budget og timer). Statusoversigter til områderne i relation til budgetterede og registrerede tilsynstimer (indvindingsområdet og forsyningsområdet) samt IV og TFA. Planlægning og opfølgning på arbejdsprogrammer (resultatopfølgning) Kontrol af opdateringen af arbejdsprogrammerne. (Fremdriften i opgavevaretagelsen/målepunkterne samt budgetjusteringer). Kontrol af forbrugs- og budgetudviklingen (drift såvel som timer). Ved overskridelse udbedes forklaring fra områderne. Stikprøvevis kvalitetssikring på arbejdsprogrammerne (Beskrivelserne og delopgavernes relevans/fuldkommenhed) (Ved hver TR udvælges ét område). Kvalitetssikring og opfølgning i relation til Rigsrevisionen m.v. At sikre koordineret, korrekt og fyldestgørende besvarelse af henvendelser fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, herunder at udarbejde udkast til svar fra ministeren om påtænkte foranstaltninger. Løbende opfølgning af tilsagn givet til Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Driftsmidler (budget) 0 2,0 Tidsrum 1. kvartal /1 31/ Løbende Månedlig 3 gange årligt i.f.m. TR Løbende Årsværk (budget) 24