Bilag 2. Interview med Vivi LGBT Danmark

Transkript

1 Bilag 2 Interview med Vivi LGBT Danmark INTERVIEWER 1: Vi skrev til dig i sin tid, fordi vi skal lave et fiktivt event. VIVI: Netop, det kan jeg godt huske. INTERVIEWER 1: Der havde vi tænkt at vores fiktive event, det skulle handle om et event i forbindelse med det Melodi Grand Prix, som kommer i VIVI: Ja nu er jeg med. INTERVIEWER 1: Og så vil vi gerne fokusere vores målgruppe som værende homoseksuelle mænd. VIVI: Ja. INTERVIEWER 1: Det vi gerne vil snakke med dig om er det lidt mere overordnet i forhold til samfundsforhold og hvordan den reelle tilstand egentlig er og om det stemmer overens med den opfattelse som den gense befolkning ligesom går rundt og har sig. Og så gå mere i dybden med nogle fordomme og forestillinger, som man kan have, som måske ikke er det som man går og forestiller sig i forhold til at blive lidt mere klog på det segment og den målgruppe. VIVI: Og i forhold til. INTERVIEWER 1: Homoseksuelle mænd? VIVI: Ja jeg tænker også i forhold til Melodi Grand Prix ikke? INTERVIEWER 1: Ja lige præcis. Så det første spørgsmål. Vi starter med lidt indledende spørgsmål. Kan du kort fortælle lidt om din funktion hos LGBT? 1

2 VIVI: Jeg er forperson for foreningen i hvert fald frem til 16. november, så skal vi have landsmøde og så må vi se, om jeg fortsætter eller om der er nogen andre der stiller op, det ved jeg ikke endnu. Det har jeg været i 2,5 år. Derudover så er jeg engageret på fuldtid faktisk. Alle er frivillige her, vi har ikke nogen ansatte, og det betyder at ja at jeg nok er den eneste som kan gøre det på fuldtid, fordi jeg er folkepensionist. De fleste har arbejde eller nogle studier ved siden af og det betyder, at det er fritidsarbejde for langt de fleste, men ellers jeg inden over alle mulige mærkelige ting i foreningen. INTERVIEWER 1: Så har vi tidligere nævnt i vores mail, at vi forestiller os, at det overskud vi ligesom generer i det fiktive eventet, vil vi donere til jer. VIVI: Det lyder jo dejligt. INTERVIEWER 1: Ja. Så ville det være noget som I normalt ville sige ja til, hvis vi kom med et rigtigt event? VIVI: Meget gerne, vi har i den grad brug for økonomi. jo absolut. INTERVIEWER 2: Hvordan er jeres forening bygget op? Er det ligesom en forening. VIVI: Vi er en forening. Det vil sige at det er primært medlemskontingenter og derudover får vi tilskud fra Københavns Kommune som sådan cirka dækker vores husleje. INTERVIEWER 2: Men der er ikke noget statsstøtte som sådan? VIVI: Nej desværre, i modsætning til Norge og Sverige hvor deres organisationer får masser af statsstøtte, så er vi desværre ikke på finansloven og det er der nok ikke større chance for de første par år, er jeg bange for. Vi har selvfølgelig prøvet, men det er ikke lykkedes. Der er en eller anden ide om, at i Danmark er vi jo så frisindet og tolerante, så det kan der vel ikke være behov for. Det klart, vi laver en masse selvom vi er frivillige, så har vi klaret en hel masse lovforslag, men det sker altså på frivilligbasis og vi vil meget gerne have råd til en smule, hvad skal vi 2

3 sige, betalt hjælp fordi det ville hjælpe vores arbejde rigtig meget og gøre det en smule mere stabilt på en vis måde. Det er noget af det, der kan gøre det lidt vanskeligt i længden, at man ikke har mulighed for det. Fordi det er noget med at kunne regne med at folk er der på bestemte tider og sådan noget. INTERVIEWER 2: Det er klart. INTERVIEWER 1: Så vil vi gå lidt videre til at snakke om de generelle samfundstendenser på det lidt mere overordnet niveau. VIVI: Ja. INTERVIEWER 1: Så kunne vi godt tænke os at høre, hvordan du vil beskrive homoseksuelles vilkår i Danmark. Altså hvordan de opfatter tilstandene i forhold til lovgivningen og samfundstendenser og sådan noget? VIVI: Man kan jo sige, at der er sket rigtig rigtig mange forbedringer igennem de sidste mange år. Foreningen er fra 1948, som I sikkert ved. De første mange år, der var det vigtigste for foreningen, at man havde et sted og mødes og hvor især mænd kunne danse sammen for det var ikke tilladt andre steder. Det blev det så på et senere tidspunkt i 1972, så vidt jeg husker. Og så var det ligesom andre ting på tapetet. Så havde man mulighed for at gå videre med nogen ting. Samtidig skete der internationalt nogle ting fra 1969 har i måske også hørt om Stonewall og det betød så, at der kom meget politisk opmærksomhed omkring især homoseksuelle, fra starten så var foreningen for homoseksuelle og biseksuelle, biseksuelle blev hurtigt smidt ud, af eller anden mærkelig grund, jeg ved ikke hvorfor, det stod aldrig i nogen referater hvorfor... mig bekendt. Og det betød, at det ligesom var homoseksuelle, der havde taget pladsen, kan man sige. Og alligevel så var der selvfølgelige biseksuelle med, der var også transkønnet med, men det var ikke synligt, det var ikke åbenlyst. De kaldte sig heller ikke selv for biseksuelle eller transkønnet, de var bare en del af miljøet. Og det blev endnu mere tydeligt i 70'erne, hvor miljøet var meget præget af, at nu skulle man kæmpe den her kamp for at få lige rettigheder og i det hele taget komme igennem på alle mulige måder, og det lykkedes jo også til en vis grad. Det var meget aktioner dengang, det var ikke 3

4 så meget foreningen her der lavede det, men det var der andre der gjorde, altså jeg var selv med i en lesbiskbevægelse den gang og der var en mere aktivistisk gruppe dengang og der var en bøssegruppe som også var meget aktive dengang, og det kom til at handle om bøsser og lesbiske, for det var de nye navne for det havde man jo ikke kaldt det før. Det betød så for at det skulle være spiseligt og forståeligt for de fleste så var det nemmere at sige bøsser og lesbiske i stedet for at sige alt det man nu siger ikke. Det betød at der kom meget fokus på politiske emner, sådan så efterhånden skal vi helt frem i 89 før den første sejre kom i hus nemlig det registrerede partnerskab og det var en meget meget stor sejre. Vi var de første i verdenen til at lave det i Danmark og det var en kæmpe succes og det kom rundt over hele verden. INTERVIEWER 2: Det var en milepæl? VIVI: Ja det var en milepæl, en kæmpe milepæl. Og det har jo snart jubilæum, så næste år skal vi lave en lille udstilling med det, og det er ligesom det første rigtige store skridt. Altså dengang det registreret partnerskab blev indført, der var det jo ikke nært så meget som det er blevet senere hen, altså det var ikke noget ægteskabslignende det var en kontrakt, det var en form for. Der var jo en del måske især bøsser på det tidspunkt som havde lavet kontrakter med at den ene skulle arve fra den anden og sådan nogle ting, det var et testamente først og fremmest. Det havde selvfølgelig lidt at gøre med at på det tidspunkt var der ret mange bøsser der døde af aids. Og så var det jo vigtigt og sørge for at den tilbageblivende i hvert fald ikke skulle rippes af den andens familie, kan man sige, ik'. For det var noget af det der meget ofte skete, altså familien kunne jo slet ikke forstå hvorfor de overhovedet skulle have nogle rettigheder. Så det kom på plads der kan man sige. Senere så kom det så mere til at handle om rettigheder i forhold til børn. Muligheden for at få børn, muligheden for at give børnene arveret. Efterhånden blev det sådan noget med insemination, adoption og forskellige ting. INTERVIEWER 2: Men det du siger det er også at der er blevet mere plads til homoseksuelle i samfundet i dag også i offentligheden? VIVI: Ja, i og med der er blevet skrevet en hel masse om i pressen. 4

5 INTERVIEWER 1: Er det blevet mere politisk end det var i 80'erne for eksempel? VIVI: Ja, absolut, eller nej i 80'erne var det faktisk meget politisk kan man sige, det startede i 70'erne, og så fortsatte det jo se efter den tid. Og samtidig var der jo så det der med at så kom pride paraderne, og startede som demonstrationer, små modstandsdemonstrationer. Efterhånden så blev det så mere det der med også at være stolt. Og priden var ligesom det der blev lagt særlig meget vægt på. INTERVIEWER 1: Føler du så, der er sådan en overensstemmelse mellem den opfattelse som de homoseksuelle, af hvad for nogle rettigheder de har i samfundet i forhold til hvordan alle de andre de går og opfatter tingene, altså stemmer det nogenlunde overens? VIVI: Det er jo svært at sige fordi der er mange homoseksuelle, nogen lever i Vestjylland i en lille landsby og nogen lever i storbyen så det er meget, meget forskelligt, vil jeg sige. INTERVIEWER 1: Så det kan måske også have noget at gøre med hvad for en geografisk placering man har. VIVI: I høj grad! Der er meget stor forskel på det. Der er meget stor forskel på hvad det er man møder i sine omgivelser, og noget af det vigtigste er faktisk hvor man bor. Altså der er jo en grund til at halvdelen af LGBT'eren i det hele taget, søger mod København, og en tredjedel søger mod Århus. INTERVIEWER 2: Det er bare mere plads herovre (red. København), højere til loftet eller hvad tænker du? VIVI: Man kan jo sige det på den måde at man er ikke lige så afhængig af sin familie og sin nærmeste omgivelser på samme måde som man er på små steder. Samtidig så er der flere at forholde sig til af samme "slags". Og det er en enorm hjælp altså heteroseksuelle har det jo forholdsvist nemt hvad det angår, der behøver man ikke søge ind bestemte foreninger, for at finde nogle der ligner en selv, for at sige det 5

6 sådan. Men homoseksuelle og især biseksuelle og transkønnet efterhånden, det vil sige det mindre nødvendigt i dag for homoseksuelle faktisk, mens biseksuelle i den grad har brug for et sted at være, og transkønnet har i allerhøjeste grad også. INTERVIEWER 2: Så der er lidt sådan sket en accept af de homoseksuelle, og nu er det så ligesom lidt rykket over på et andet fokus som er. VIVI: Ja det kan man sige, fordi i og med at bi'erne og trans'erne blev glemt, kan man sige i den der proces, så er de blevet usynliggjort, og det vil sige at, i virkeligheden så kan man sige, at det har også haft nogle omkostninger på en hvis måde. Vi kan jo se at fordommene om biseksuelle og fordommene om transkønnet er langt, langt større end de er om. Altså de fleste ser homoseksuelle som helt almindelig mennesker, det er der ikke noget problem i mere. INTERVIEWER 1: Det var nemlig vores næste spørgsmål, det er med hvad for nogle fejlagtige antagelser og sådan nogle fordomme der er omkring homoseksuelle, men der siger du så at, men hvis vi skal starte med de homoseksuelle, hvad er så det i ligger og arbejder med i dag i forhold til hvad folk de tror om dem? VIVI: Præcis, det er nemlig vores store næste projekt kan man sige. Altså nu har vi jo opnået for homoseksuelles og for biseksuelles vedkomne, det bliver bare aldrig omtalt, men der har vi jo sådan set opnået de lovmæssige forandringer der skal til, i meget høj grad. Det er ikke ret meget vi mangler efterhånden, der mangler noget, men altså det skal nok komme tror jeg. Men for transkønnets vedkomne der mangler alt! Simpelthen alt. Altså det er både synlighed, det er fordomme der skal bekæmpes, det er juridiske rettigheder. INTERVIEWER 1: Så det du siger det er at, der er dele af samfundet der går rundt og tror at der er masser af plads, til alle de her forskellige diversiteter, og i virkeligheden så er det kun de homoseksuelle. VIVI: Ja det er det faktisk. Til gengæld så er samfundet nok kommet ret langt hvad det angår, bortset fra et sted, skolen. Skolen er. Der kom en rapport. 6

7 INTERVIEWER 1: Når du siger skolen så mener du? VIVI: Grundskolen, først og fremmest, også ungdomsuddannelserne. Den europæiske rapport fra maj måned som undersøgte diskrimination af LGBT'ere. Og det viste sig at alle fire bogstaver havde oplevet diskrimination, det er desværre noget som alle kommer ud for også i et forholdsvist åbent og tolerant samfund som her. Så ved vi jo der er hadforbrydelser, der er folk som er meget fordomsfulde, det kan vi ikke se bort fra. Og det kommer især frem når de er fulde, i meget høj grad. Men derudover så eksisterer det jo også på arbejdspladser på forskellige andre måder. Der er også en del, som selv er så bange for springe ud, som selv er så bange for at fortælle at de er, at det faktisk kan være med til at understøtte det nogen gange. Altså jo flere der er åbne, jo nemmere bliver det, kan man sige ik'. Men det kræver altså at. Nogle gange kræver det faktisk rigtig, rigtig meget at stå frem. Fordi man skal pludselig til at vise sig selv som den der er anderledes, som den der har nogle andre dagsordener måske, som den der meget nemt kan blive skubbet lidt ud i kulden på en arbejdsplads for eksempel. Men hvor på den anden side, rigtig mange af dem der faktisk springer ud oplever at blive godt modtaget, og det er jo så den gode side af det. Derimod så viste den her undersøgelse, at der hvor de fleste LGBT'er har oplevet mest diskrimination, det er i skolen. Og der snakker vi om 90 procent på europæisk plan. INTERVIEWER 2: Ej, det er godt nok mange. VIVI: Ja, det er virkelig, virkelig mange. Og det er ikke fordi Danmark er så frygtelig meget bedre end gennemsnittet, det ligger på 84 procent. INTERVIEWER 2: Undskyld, men er det diskrimination i forhold til hvis man er sprunget ud, eller har tilkendegivet at man er homoseksuel? VIVI: Nej. INTERVIEWER 2: Eller kan det måske også være noget som man er bange for vil ske? 7

8 VIVI: Det behøver ikke være den enkelte der har oplevet at blive diskrimineret direkte, men det kan f.eks. være måden andre omtaler dem på; bøsser er det mest udbredte skældsord i skolen, og det har det været i mange mange år, ikke. De andre ord i forbindelse med at de bliver kendt, lebbe osv., det er jo ligeså slemt. Og hvis man hele tiden møder fordomme på den måde, i frikvartererne, så vil man jo gå og gemme sig og ikke sige hvordan man har det, og det er ikke noget der ligger op til åbenhed, kan man sige. Samtidig så mangler der, i den grad, undervisningsmateriale. Og det er et kæmpe kæmpe problem og det er noget vi kan arbejde på de næste 50år. For at sige det sådan, så er vi begyndt på det og det er meget småt med hvad der findes indtil nu, men der kommer noget efterhånden, det er noget vi virkelig prioriterer højt fremover. Men det er noget der kræver penge og det er noget der kræver forbindelser. INTERVIEWER 1: Er det litteratur du mener, eller er det selve seksualundervisningen i folkeskolerne der mangler? VIVI: Det er begge dele. Det er et stort stort problem herhjemme. Så er der sådan noget som Sex og Samfund som vi har et godt samarbejde med, som efterhånden er begyndt at lægge mere vægt på LGBT aspektet i deres undervisningsmateriale, og det er rigtig rigtig godt, vi tager jo selv ud og underviser, vi har vores ungdomsafdeling som har et projekt i øjeblikket med Normstormerne. Det er lavet i forbindelse med Sex og Samfund, Aidsfonden og Københavns kommune hvilket betyder at alle Københavnske skoler i dag og frem kan få besøg af Normstormerne gratis, almindeligvis koster det 1500 kr. plus rejseomkostninger hvis man skal have besøg af nogle herfra men det er altså gratis for de københavnske skoler. En gang om året kan de få besøg. Det er et kæmpe fremskridt også fordi det her projekt er virkelig gennemarbejdet. Før i tiden var det sådan, at gå-ud-gruppen som vi kaldte det, en del af vores ungdomsgruppe, de tog ud og fortalte om deres egen Spring-ud historie. I dag der er det meget mere professionaliseret, det handler ikke længere kun om dem selv. Det var tit en historie som de flest af eleverne kunne forholde sig til, og det var gribende og rørende og de kunne sætte sig ind i disse personers sted. MEN det blev stadigvæk ved med at være noget usædvanligt. Det blev ikke en del af helheden vel. I dag er det altså lagt op sådan, at det vi sætter spørgsmålstegn ved er de normer 8

9 der gælder; hvorfor antager man at alle er heteroseksuelle i dag? Altså, det er ligesom de der ligger under de normer der gælder i skolen og alle andre steder i samfundet for den sags skyld. Og når først man begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, hvorfor er det sådan? Hvis vi snakker om LGBT er, så udgør vi mindst 10% af befolkningen, så hvorfor. INTERVIEWER 2: I er jo ikke en minoritet som. VIVI: Jo en minoritet er vi jo. INTERVIEWER 2: men ikke en der skal usynliggøres, som du lige har nævnt at i bliver. VIVI: Det er nemlig helt rigtigt. INTERVIEWER 1: Okay, vi bevæger os lidt videre. Vi vil gerne dreje det over på de her sociale arrangementer som vi ligesom også gerne vil have information om. Kan du sige lidt om hvilke, nu nævnte du jeres samarbejde med Sex og Samfund, har i nogle strategier for at realisere jeres mål igennem de her netværk som i samarbejder med? Kan du sige lige om hvilke netværk i arbejder med? VIVI: Vores hovedsamarbejdspartnere er politikere og de organisationer som arbejder med de samme ting som vi gør. Aids fonden er jo en af dem, en del af det i hvert fald. Sex og Samfund har vi et nært samarbejde med. Vi har samarbejde med mange forskellige organisationer også på internationalt plan, som vil det samme som vi gerne vil. VI prøver at få noget igennem på den måde. Der har været et samarbejde som faktisk var startet af LG Europe, som er LGBT foreningernes europæiske organisation, og de har et nært samarbejde med EU parlamentet og de ting som hører med der. Det har så ført til, at da de jo også har vidst i mange år at skolen er det store problem, at der skulle laves noget undervisningsmateriale til skoler i EU først og fremmest. Det er desværre røget lidt af sporet, kedeligt nok, fordi der har siddet nogle, ja, nogle folk i ledelsen af det her som ikke har forstået hvad det gik ud på og som har haft svært ved at overskue, at alle fra Litauen til Rumænien til Danmark og Sverige, skulle have haft et undervisningstilbud som 9

10 ligesom kunne passe alle vegne, og det er meget svært at få til at fungere. INTERVIEWER 1: Har i nogle sociale netværk, arrangementer og samlinger for LGBT er eller er det primært ligesom jeres facebook side at man kan skrive på et forum? VIVI: Nej vi har også møder. Vi har en del grupper, som man kan se på vores hjemmeside, en grupper, forskellige sociale grupper. Hvor man kan mødes og snakke med andre, gå ud sammen eller hvad man har lyst til. INTERVIEWER 2: Hvordan er de grupper forskellige fra hinanden de 14 grupper? VIVI: Det er målgrupperne kan man sige der er forskellige. Der er nogle for transkønnede, nogle for homo-forsinkelse, nogle for LGBTer med handicap osv osv. Det er på den måde de adskiller sig på. Der er nogle familier og venner til LGBTer som kan have svært ved at vide hvad de skal gøre når en fra deres familie springer ud. Hvordan skal man forholde sig til det? Fordi familien springer jo også ud. Foreningen har tre ben at står på som vi siger det, vi har de sociale grupper vi har de politiske og så har vi rådgivning og information, og rådgivning oplever også mere tilstrømning end vi har haft tidligere. Vi har en ungdoms rådgivning altså ung til ung rådgivning kan man sige og så har vi en almindelig rådgivning der tager sig af alt muligt inklusiv juridiske spørgsmål, der kan vi se at der bliver flere og flere der henvender sig og begge dele har eksisteret i mange år INTERVIEWER 2: ja, så nu er folk måske mere åbne omkring hvem de selv er VIVI: ja og måske mere opmærksomme på hvor de kan søge hjælp, det er også en mulighed INTERVIEWER 1: Hvad oplever du at de homoseksuelle mænd lægger mest vægt på i forhold til sociale arrangementer, eller events som de deltager i? Altså hvordan får man fat i lige præcis den målgruppe, da det nu er dem vi som udgangspunkt har 10

11 valgt. Du er selv inde på de er grupperet i de her fjorten. Hvordan får i så fat i denne gruppe og sørger for, der er både det med, hvordan man hjælper folk til at springe ud altså de ved hvor de kan få information, hvordan man ret faktisk samler folk i de her grupper VIVI: Det er et godt spørgsmål. Altså vi har jo et netværk, hvad det angår. Så vi sender det ud på facebook eller til vores medlemmer så det der det først og fremmest forgår INTERVIEWER 1: Hvad oplever du i forhold til de forskellige typer events, sociale arrangementer der bliver udbudt. Hvad for nogen tiltrækker ligesom flest? VIVI: Det er svært at sige, for i virkeligheden har vi oplevet der ikke er så mange homoseksuelle der har brug for de her så social grupper. Vi laver ikke sådan nogen arrangementer, bortset fra vi er en del af priden, vi er en del af to worship love som for eksempel laver demonstrationer. Men som forening kører vi ikke rigtigt noget i den retning, altså store arrangementer. Og vi har ikke nogen barer mere som vi havde i sin tid, det var dengang vi havde rigtig mange medlemmer. Man skulle være medlem her, for at komme ind på PAN klubben i dengang, og sådan er det ikke mere. Vi har ikke sat penge i noget af den art overhoved i dag. Til gengæld arbejder vi i dag mere politisk, og det er et valg vi har gjort os omkring måden at arbejde på INTERVIEWER 1: Er det i erkendelse af at det er blevet nemmere for homo seksuelle, at være en større del af samfundet. Altså så man ikke behøver at gøre plads til dem? Altså i dag der kommer de samme steder som heteroseksuelle VIVI: Ja og nej for det er jo ikke helt tilfældet. Der er måske lidt bedre plads til dem nu. Men stadigvæk er der jo et miljø hvor nogen bestemte barer hvor især homo seksuelle kommer, og det så der hvor man ikke bliver nød til at være medlem at foreningen for at komme der. Og det kan vi jo desværre mærke på vores 11

12 medlemstal og indtægter. Så på den måde er det anderledes i dag. Der har sådan set været barer i hundrede år, men de har været mere skjulte de har været mere hemmeligholdte og det har fungeret på en anden måde. I dag er det meget mere åbent og hvem som helst kan komme ind på de barer de har lyst til INTERVIEWER 2: Det ikke længere undergrund på den måde VIVI: Nej INTERVIEWER 2: Vil det så sige man på en eller anden måde kan konkludere at de også har et behov for at være i et miljø sammen med andre ligesindede selvom det er mere åbent VIVI: Helt klart og specielt når vi snakker om fester og det at gå ud for at møde potentielle kærester INTERVIEWER 2: Altså som tyveårige går man jo heller ikke ind på et diskotek hvor man der er seksten syttenårige VIVI: nej lige præcis INTERVIEWER 1: Oplever i som en politisk forening, at det er lettere for jer ligesom at stable et eller andet på benene. I stedet for en event organisation VIVI: Det gør vi jo faktisk ikke, men der hvor vi eventuelt, vi gå ind og støtte nogen events. For eksempel 'Akskild prisen' det er vi jo selvfølgelig en del af og vi sammenarbejder også med Wonderful Copenhagen og med Visit Denmark. Og det er jo særdeles aktuelt i forbindelse med den store begivenhed (red. Eurovision Song Contest) og der ved vi jo selvfølgelig også lidt om hvad der skal ske, jeg ved 12

13 ikke om i har haft forbindelse med dem? INTERVIEWER 1: Jo vi skal også interviewe Wonderful Copenhagen VIVI: Ja det kunne jeg forestille mig, fordi der sker nogen specielle ting i forhold til den der begivenhed og det er jo selvfølgelig noget, hvor vi også er inde over INTERVIEWER 2: Så den går måske begge veje, I har ligesom rettet jeres fokus imod dem også i forbindelse med dette event, og de har også rettet fokus i mod jer. For de ved jo godt at der også VIVI: Der er simpelthen en legitim gruppe af forskellige organisationer, som er med inde og rykke om hvad der er klogt at gøre i disse situationer. Hvordan skal det arrangeres INTERVIEWER 1: Kan man godt sige noget med at, jeres navn og i støtter noget som organisation det kan være med til at samle nogen flere VIVI: Det vil jeg tro, for vi kan i hvert fald være med til at rådgive om hvad der er klogt at gøre og hvordan man i hvert fald ikke skal gøre INTERVIEWER 1: Er der ligesom noget bestemt man kan sige, der skaber en fællesskabs følelse i blandt homoseksuelle VIVI: Man kan godt sige at netop melodi grandprixet er blevet bøssernes fest INTERVIEWER 2: Så det er ikke bare en fordom? 13

14 VIVI: Nej INTERVIEWER 2: Det vi glade for at du siger VIVI: Til gengæld er lesbiske ikke synderligt interesseret INTERVIEWER 1: Nej. VIVI: Så selv om det også er en fordom, så er der også noget om det selvfølgelig, at det er det som mange bøsser synes, at det er festligt og det er spændende, og det er ligesom noget der har eksisteret i mange år INTERVIEWER 1: Er det så glitter og palietter eller er det en diversitet af det hele? VIVI: Nej det er nok forbeholdt scenen tror jeg. De fleste er klædt i helt almindeligt tøj. INTERVIEWER 2: Vi er jo helt nye på det her marked som vi gerne vil træde ind på, er der nogle forholdsregler vi skal tage? Vi vil jo ikke risikere at støde nogen. Så kan man måske godt stille spørgsmålstegn ved om de synes det er forkert at der kommer en flok unge heteroseksuelle RUC-studerende og laver et event for dem VIVI: Prøv at nævne noget lidt mere konkret som I kunne tænke jer her INTERVIEWER 1: Her tænker vi bl.a. på at I støtter forskellige events, det kan f.eks. få de homoseksuelle til at tænke at når I støtter dem så er det okay. VIVI: Ja, det er rigtigt INTERVIEWER 1: Hvor man måske kan stille spørgsmålstegn ved at der kommer 14

15 fem heteroseksuelle studerende, og de måske tænker at vi bare er ude efter at tjene penge på dem. Er der ikke noget der? VIVI: Jo det er der. INTERVIEWER 1: Der ville vi måske drage nytte af at få støtte af nogen som f.eks. som jer. VIVI: Som har en fod indenfor. Ja, det betyder nok en del ja. INTERVIEWER 1: Ja. VIVI: Men hvad man ellers skal tage forbehold for, det er lidt svært at sige. Altså sprogbrug betyder en del. Vi har en LGBT-ordbog på vores hjemmeside, så kan i kigge i den evt. så man ikke kommer til at træde nogle over tæerne. Så man f.eks. ikke siger transseksuelle i stedet for transkønnet. Det sker også stadig inden for miljøet, men det bliver de fleste temmelig fornærmede over. Bøsser, lesbiske, bier og transer det kan også være okay i de rigtige sammenhæng, homoseksuelle det kan i hvert fald på engelsk lyse som noget medicinsk, så hellere sige gay eller lesbian. INTERVIEWER 1: Ja. Så det du siger er at de går rigtig meget op i at man anvender de rigtige navne eller betegnelser VIVI: Ja ellers så er man røbet med det samme. Så det er lidt vigtig at man sætter sig ind i hvad det er for en sprogbrug der anvendes i miljøet INTERVIEWER 2: Ser du det så også som en fordel at vi så vælger at donere overskuddet til jeres organisation? VIVI: Ja, det vil helt sikkert være noget der siger, så er det okay. Det er jeg helt overbevist om 15

16 INTERVIEWER 1: Det som vi egentlig havde tænkt omkring det konkrete event i forhold til hvad der kunne tiltrække de homoseksuelle mænd, det skulle være noget med at det er eksklusivt, at der skulle være nogle cocktails, altså at der skulle være pænt. Helt praktisk skulle vi se det europæiske melodigrandprix på en storskærm, hvor der så kommer optrædener og/eller værter, eks. Jørgen De Mylius, altså at der kommer nogle gæster ind INTERVIEWER 2: Hvis vi nu deler det op, altså det med at det er luksuriøst og der er cocktails osv. er det en fordom eller er der noget om det. Det tiltaler jo mange mennesker kan man sige, men det er vel også noget som homoseksuelle mænd også sætter pris på/vægter højt? VIVI: Altså ja. Jeg vil sige at en del af segmentet gør, men ikke alle. Altså det er lidt en fordom at alle bøsser er rige. Det stammer lidt fra den tid hvor det kun var mænd der var på arbejdsmarkedet, og to mænd der tjente penge de var jo stenrige i forhold til. to kvinder som ikke tjener nogle penge. Så den er sådan lidt, i hvert fald for Danmarks vedkommende, så er den lidt overbetonet INTERVIEWER 2: Ja VIVI: Men selvfølgelig tendensen kan jo godt være der. To mænd som ikke har børn, så er der to fulde indtægter, det kan godt betyde noget INTERVIEWER 1: Okay, tror du så at homoseksuelle kendisser fra miljøet kan tiltrække andre homoseksuelle ved et event som vores? VIVI: Det kan godt tiltrække. Det kan det INTERVIEWER 1: Okay. Ligesom hvis man skulle ind og se en fodboldkamp og man fik af vide at Michael Laudrup skulle komme, og man synes det var interessant, så ville man jo komme VIVI: Ja, helt klart. Det betyder noget 16

17 INTERVIEWER 1: Men ville det betyde mere hvis det var en kendt homoseksuel eller frontperson i forhold til. hvis det f.eks. var Jørgen De Mylius kendt fra melodigrandprix? Ville det tiltrække dem mere? VIVI: Helt sikkert. Det ville det uden tvivl INTERVIEWER 1: Men er det en forkert antagelse at vi forestiller os at de gerne vil have at eventet er luksuriøst? VIVI: Nej det er ikke en forkert antagelse, hvis det bare ikke er sindssygt dyrt samtidig, så ville det afholde en del fra det. INTERVIEWER 2: Kan du forestille dig at der ville være nogen som ville have lyst til at betale for at komme til sådan en middag, se showet på storskærm og at der så var en eller anden kendt vært. VIVI: En hvis gruppe vil jeg sige. Men hvor mange det vil være, det er svært at svare på. Ligesom i resten af samfundet så er det jo ikke sådan at det kun er bøsserne der sidder på de højeste stillinger. Så det skal man lige tage med i sin betragtning, at det er det image bøsserne har fået, men det er ikke nødvendigvis sandt. De har ligeså forskellige indtægter som resten af samfundet. INTERVIEWER 1: Er der andre ting i forhold til. sådan et event der kunne tiltrække de homoseksuelle mænd? F.eks. i forhold til location, hvad lægger de vægt på der? VIVI: Nu ved jeg ikke hvor stort i havde forestillet jer det skulle være? INTERVIEWER 2: Vi har nok regnet med et sted mellem mennesker. VIVI: Jo, men det jo meget godt at have en ide om størrelsen i hvert fald ikke og ja det kan godt betyde noget. Det er nemmere at tiltrække folk til frem for et eller andet sted ude i forstæderne ikke, helt sikkert. Og der har da før været holdt 17

18 events på, hvad er det nu det hedder? det gamle Dalle Valle, altså hotellet, hvad er det nu det hedder, det kan jeg ikke huske INTERVIEWER 2: Det har jeg også glemt, jeg tror godt jeg ved hvad du mener VIVI: Ja INTERVIEWER 1: Er det ikke Sankt Petri hotel? VIVI: Sankt Petri, jo nemlig lige præcis ja, og de har plads til noget i den størrelsesorden INTERVIEWER 2: Men det er vel også lidt fint ikke? VIVI: Det lidt fint, og uden at være sådan over overluksuriøst INTERVIEWER 2: Fordi det forestiller jeg mig også lidt, at de gider heller ikke at det skal blive sådan for meget fordi så det måske sådan lidt fordom VIVI: Lige præcis, så bliver det måske også for dyrt for mange INTERVIEWER 2: Ja VIVI: Så jeg kunne forestille mig noget i den stil, kunne være meget passende 18

19 INTERVIEWER 1: Så du vil egentlig også anbefale at prisniveauet det ikke er sådan voldsomt højt VIVI: Nej INTERVIEWER 1: Så mere sådan VIVI: Og en middag der den er nok dyr alligevel ikke, kunne jeg forestille mig. Men det er sådan en afvejning af hvad man tror der kan lade sig gøre ikke INTERVIEWER 1: Ja VIVI: Og nu siger I at det er i forbindelse med det der store event, så det skal på en eller anden måde ligge op til det eller? INTERVIEWER 2: Men det er fordi, at vi havde egentlig tænkt os at vi ville holde noget fest inden også sørge for at få transportere dem ud til Refshaleøen, hvor MGP et skal holdes, også lave det som sådan et set up, problemet er bare, at der ikke er ret mange billetter til salg, og billetterne vil forsvinde sådan her (Interviewer klapper) og så vil der stå en kæmpe gruppe, og det ikke kun dem vi inviterer, men det er alle danskere der vil stå. Og hvad gør vi så. Og det er her vi kommer på banen og siger okay, så laver vi et arrangement på aftenen, sådan at man er der godt nok ikke, men det er jo VIVI: Der kan være en storskærm 19

20 INTERVIEWER 2: Ja og der er jo sådan et arrangement, og der kommer måske sådan nogle du ved kendisser eller du ved eller som har haft med melodi grand prix at gøre eller som er homoseksuelle eller sådan et eller andet VIVI: Netop INTERVIEWER 2: Og det kan jo være interessant af flere grunde det er jo lidt sådan en once in a life time experience, det jo ikke fordi, det jo hver tiende eller 12 år vi vinder VIVI: Men det er et internationalt publikum i tænker på så? INTERVIEWER 2: Nej det er danskere VIVI: Nej det er danskere INTERVIEWER 1: Altså det er jo sådan at hvis man er 25, 30, 35 år eller et eller andet deromkring og du så ved at det er nu der er det melodi grand prix international, så kan det godt være man om ti år ikke lige har den samme muligheder for at deltage i sådan et arrangement VIVI: Det er selvfølgelig rigtigt, ja det kan jeg godt se. Altså umiddelbart tænker jeg at det bliver måske noget i retning af, jamen har du ikke har nået at få billetter, jamen så kan du se det på en stor skærm her i forbindelse med en lækker middag, og sådan nogle ting, altså noget i den stil 20

21 INTERVIEWER 1: Men du kan ikke, altså der er ikke sådan at hvor du tænker i forbindelse med sådan et arrangement at der er nogle ting udover det vi har nævnt der sådan vil kunne tiltrække altså både som vi slår på altså de homoseksuelle altså hvad, der er nogle ting vi siger, det skal I i hvert fald have styr på, eller det også svært fordi det jo meget generelt VIVI: Ja, det er jo svært INTERVIEWER 1: Det vil være ligesom hvis du siger det måske var heteroseksuelle mennesker, du kan heller ikke hugge det hele over i en kamp VIVI: Nej det er lidt svært ikke. Det er svært at gøre det på den måde, tror jeg INTERVIEWER 2: Hvad med i forhold til den vært der så skal være hvis vores målgruppe ligger i midten af 20 erne også sådan lidt op, så det er ikke de helt helt unge VIVI: Nej INTERVIEWER 2: Fordi vi forestiller os at de egentlig ikke sådan rigtig gider og bruge penge på det VIVI: Ej det er nok temmelig tvivlsomt, de fleste er jo studerende

22 INTERVIEWER 2: Har det så en betydning for eksempel, altså dem der er sådan i midt 25 erne også op efter vil de for eksempel blive irriteret over hvis det var Gustav der skulle komme og være vært i forhold til hvis det var en der skulle være lidt mere seriøst VIVI: Det må være en lidt mere moden type, for at sige det sådan INTERVIEWER 1: Så vi skal også tænke lidt over at den vært der så skal være, skal være en der så måske er alders tilsvarende VIVI: Ja, det vil jeg tro nok vil være sådan meget passende INTERVIEWER 1: Hvad hedder han Ole Henriksen, hvordan ser man på sådan en som ham? VIVI: Lidt ligesom Gustav lidt samme stil, altså jo men altså der er ingen tvivl om at han er mediernes darling, men om han er det i miljøet det er jeg ikke ligeså sikker på, det skal jeg være helt ærlig at sige. Han kan godt være det, altså der er nok en hvis del som alligevel ser op til ham INTERVIEWER 2: Men det er måske ligesom så mange andre kendisser VIVI: Der er nogen der kan lide den ene og nogen der kan lide den anden. Det er måske lidt svært at finde en som alle synes er helt flot. Det vil jeg tro kan være svært

23 679 INTERVIEWER 2: Jeg ved ikke om du har nogen? VIVI: Jeg ved ikke om i har nogen tankerne ellers? INTERVIEWER 1: Nej det tror jeg ikke at vi har. Det var mest bare for at få præciseret om det skulle være en fra miljøet, eller om det skulle være en der var mere melodi grand prix relateret, det ved jeg ikke VIVI: Ja, det ved jeg heller ikke? INTERVIEWER 1: Fordi det lidt svært at finde en comedy. Der er jo så mange, selvom nu var vi inde på at det måske lidt er bøssernes fest, så er det jo ikke fordi at dem der optræder eller noget som helst er homoseksuelle VIVI: Ikke nødvendigvis INTERVIEWER 2: Nej vi har haft lidt snakket om, men nu kan jeg ikke huske, hvad det er det var han hed. Der var jo en der stillede op i sådan et stort lyserødt dragkostume, som vandt ikke? VIVI: Dramaqueen INTERVIEWER 1: Ja, den har vi haft lidt oppe og vende, men der kom vi også til at tænke lidt på, om der var nogen der ville sådan tænde lidt af på at det var sådan en drag, der skulle være sådan helt i sit flotte (red. Kostume) du ved de jo kæmpe i deres 23

24 kostumer, der skulle være vært, fordi så var det jo sådan lidt relateret til MGP, eller meget relateret til MGP, også var der også en forbindelse til miljøet, men selve sådan personen kunne måske godt? VIVI: Det ved jeg faktisk ikke INTERVIEWER 2: Så har vi lidt at arbejde med VIVI: Ja, det synes jeg er lidt svært at sige, det må jeg indrømme. Hvem der lige vil passe der, altså fordi det skal også på en eller anden måde være MGP relateret fordi ellers så, altså jeg tænker på sådan en som Adrian Hug for eksempel ikke, men altså han vil vel nok ikke være med til sådan noget kunne jeg forestille mig, altså det jo sådan en afvejning på en eller anden måde, vil jeg tro. Så der jo, hvad er det nu han hedder fra tv2, jeg kan ikke huske hans navn, meget meget kendt tv vært der. Er han ikke inde for noget med Hvem vil være millionær INTERVIEWER 2: Hans Pilgaard? VIVI: Ja INTERVIEWER 2: Åhh jo INTERVIEWER 1: Han er også sådan folkelig og afslappet, han er ikke sådan du ved en Gustav eller Ole Henriksen, han har også lidt humor

25 INTERVIEWER 1: Han er også respekteret kan man sige, for nogle andre ting, altså det vil han da umiddelbart være for mig. Altså du ved det er da bare god common sense VIVI: Ja nemlig, det kunne jeg forestille mig INTERVIEWER 1: Han har også den rigtige alder VIVI: Ja, det har han nemlig INTERVIEWER 2: Det er hans kæreste så til gengæld ikke VIVI: Der var så noget der, det selvfølgelig rigtig ja INTERVIEWER 2: Det kan jo så godt være, at det er nogen der kommer til festen fordi den der og den der INTERVIEWER 1: Ja nej det ved vi ikke INTERVIEWER 2: Jeg tror ikke vi har mere VIVI: Ellers er I velkommen til at ringe. 25