Gode og dårlige menneskelige repræsentationer

Transkript

1 Forskning II Af Jan Ivanouw Rorschach-testen Det Rorschach-system der er udviklet af John Exner, kaldes the Comprehensive System (CS) og er både i Danmark og internationalt set det dominerende system til scoring og fortolkning af Rorschach-test. Artiklen giver et overblik over de senere års nyudviklinger af systemet. Eftersom Hermann Rorschach døde tidligt efter at have publiceret Rorschach-testen, blev den videreudviklet af andre, hvilket resulterede i at der blev udviklet flere indbyrdes forskellige Rorschach-testsystemer. John Exner påtog sig at forene systemerne i et samlet system, CS. Han begyndte med at beskrive de fem forskellige amerikanske systemer udviklet af henholdsvis Beck, Klopfer, Piotrowski, Margurite Hertz og David Rapaport i samarbejde med Roy Schafer (Exner, 1969) og forsøgte derefter, efter samtykke fra hovedfigurerne, at udvikle et system der skulle indeholde det bedste fra hvert af disse systemer. Han publicerede systemet i trebindsværket The Rorschach: A Comprehensive System, hvor bind 1 rummer den grundlæggende beskrivelse, bind 2 gennemgår testen i forhold til voksne psykiatriske patienter, og bind 3 gennemgår testning af børn. Hvis man har fulgt Exners arbejde, ved man at han til stadighed forsøger at forbedre og videreudvikle testen i lyset af fortsat forskning. Lige siden den første udgave af bind 1 i 1974 har systemet derfor ændret sig. Hver nyt bind og hver ny udgave af denne grundbog har rummet ændringer og tilføjelser til systemet. Siden 1993 har systemet dog ligget nogenlunde fast. Det er et forløb der på den ene side giver respekt for Exners arbejde og tillid til testen og på den anden side gør livet besværligt for den praktiserende psykolog. 14 Nr

2 Vi har at gøre med et system der ikke er stivnet, men som ændres i lyset af stadig nye erfaringer. Exner har under denne udvikling søgt at sikre gode psykometriske egenskaber ved testens variable. Han har lagt vægt på at retest- og interscorerreliabiliteten skal være høj, kategorierne skal være enkle at score, systemets variable skal have sammenhæng med relevante personlighedsegenskaber, og dette skal have været godtgjort i en række forskellige valideringsundersøgelser. Exner har endvidere lagt vægt på at udvikle relevante sammenligningsmaterialer af ikke-patienter og forskellige patientgrupper. I dette arbejde har Exner selv været hovedpersonen med støtte fra en kreds af medarbejdere tilknyttet hans institution Rorschach Workshops samt en lang række uafhængige forskere og praktikere. Exner har blandt andet udnyttet dette netværk til at indsamle forskellige slags Rorschach-protokoller, eksempelvis et omfattende sample til en undersøgelse af psykoterapipatienter. For at sikre den fortsatte udvikling af systemet har Exner imidlertid for et par år siden dannet et formelt forskningsråd, The Rorschach Research Council. Rådet består ud over Exner selv af Gregory Meyer, Phil Erdberg, Mark Hilsenroth, Tom Ball og William Perry. De ændringer der omtales nedenfor, er de første i det der måske vil blive en ny periode med videreudviklinger af systemet. Gode og dårlige menneskelige repræsentationer Exner har længe ikke været tilfreds med de variable og fortolkningsmuligheder CS indeholder på det interpersonelle område. Der har været forskellige forsøg på yderligere udvikling på dette område. Perry og Viglione har udviklet et Ego Impairment Indeks (EII) hvori indgik en opgørelse de kaldte en Human Experience Variable (HEV). Inspireret af denne variabel har Exner udviklet nogle nye variable som jeg beskriver nærmere i det følgende. For at score de nye variable identificeres først alle svar i protokollen der rummer menneskerepræsentationer. Ud over svar der direkte har menneskeligt indhold, omfatter det også svar med dyr i menneskelignende bevægelse (fx en kanin der sidder og drikker te ) samt dyresvar med kooperativ bevægelse, COP (fx to bjørneunger der leger sammen ). Disse human representation answers scores derfor som enten good human representations (GHR) eller poor human representations (PHR). Der er udarbejdet en detaljeret sekventiel scoringsvejledning. (Se Boks 1) Nr

3 Scoring af gode og dårlige menneskelige representationer (GHR og PHR) HR-svar omfatter: 1. Alle svar med indholdskategorier H, (H), Hd, (Hd) og Hx 2. Alle svar, som indeholder determinanten M 3. FM svar der har COP eller AG special scores. Først gennemgås alle protokollens svar, og de svar, der er HR-svar, markeres. Alle HR-svar scores enten som gode (GHR) eller dårlige (PHR) ved, at man gennemfører følgende punkter i rækkefølge. Punkt 1 gennemgås for alle protokollens HR-svar, og de relevante scores GHR. Derefter gennemgås punkt 2 for alle resterende HR-svar, og de relevante scores PHR. De følgende punkter gennemgås i rækkefølge, indtil alle HR-svar er scoret enten GHR eller PHR. 1. Der scores GHR for svar med ren H indholdsscoring, som også har alle følgende egenskaber: a. Formkvalitet FQ+, FQo eller FQu b. Ingen kognitive special scores bortset fra DV1 c. Ingen AG eller MOR special scores 2. Der scores PHR for svar, der enten har: a. FQ- eller FQnone (ingen formkvalitet), eller b. Formkvalitet FQ+, FQo eller FQu samt ALOG, CONTAM eller level 2 spec score 3. Der scores GHR for resterende HR-svar, der har COP special score, men ikke har AG special score. 4. Der scores PHR for resterende HR-svar, som har: a. Special scores FABCOM eller MOR, og/eller b. Indholdsscoring An 5. Der scores GHR for resterende HR-svar til tavle III, IV, VII og IX, som er populærsvar. 6. Der scores PHR for resterende HR-svar, som har: a. Special score AG, INCOM eller DR og/eller b. Indholdsscoren Hd [ikke (Hd)] 7. Der scores GHR for alle resterende HR-svar. Noget af den forskning der ligger bag indførelsen af denne nye variabel, blev præsenteret på den internationale kongres for Rorschach og projektive metoder i Amsterdam Gregory Meyer gennemgik her en undersøgelse der bygger på et materiale af 70 ambulante patienter der blev undersøgt i indledningsfasen af deres psykoterapi. Patienterne blev vurderet på standardiserede skalaer af både deres terapeut og af en pårørende. Der blev udregnet et samlet indeks for god social funktion for hver patient ud fra disse to vurderinger. Den pårørende vurderede patienten ud fra Katz adjustment scale. Patientens sociale funktion vurderedes på en række områder på 3- eller 4-punktsskalaer, og terapeuten vurderede på en række skalaer i hvilken grad patienten havde sociale eller interpersonelle problemer. Den samlede vurdering af social funktion blev ved hjælp af statistiske regressionsanalyser søgt forklaret på baggrund af relevante Rorschach-variable samt de nye GHR og PHR scores som forsøgsvis blev sammenfattet på forskellige måder. 16 Nr

4 Resultaterne viser at differensen mellem GHR og PHR er god til at forudsige social funktion. Sammen med Coping Deficit Indekset (CDI), Isolationsindekset og selvmordskonstellationen (S-CON) forklarer den nye variabel 58 % af variansen i indekset for social funktion. Dette er et godt resultat, specielt når de målinger der sammenlignes stammer fra forskellige metodefamilier. I dette tilfælde er det data fra personen selv på en projektiv test der sammenlignes med andre personers vurderinger på rating scales. Differensen GHR - PHR har også incremental validity i forhold til andre Rorschachvariable der siger noget om social funktion, hvilket vil sige at den tilfører ekstra information ud over den der rummes i de andre variable. Exner gennemgik på samme kongres sine normative sammenligningsgrupper og viste at GHR er højere end PHR for % af ikke-patienterne, herunder ikke-patient børn. I en blandet gruppe af ambulante patienter gælder det samme for omkring 60 %, mens kun omkring 30 % af depressive og omkring 15 % af skizofrene indlagte patienter havde et antal gode menneskerepræsentationer der oversteg de dårlige. Exner gennemgik endvidere en sociometrisk undersøgelse af 41 collegestuderende. Femogtyve af disse fik en god sociometrisk vurdering af deres medstuderende, mens de øvrige 16 fik en dårlig vurdering. Ved at opdele gruppen i to, alt efter om GHR oversteg PHR med mindst 1, kunne den sociometriske vurdering forudsiges for 83 % af de studerende. På baggrund af denne forskning anvendes ved tolkningen af de nye variable forskellen, differensen, mellem dem. Det forventes at der er flest GHR. Jo mere PHR overstiger GHR, jo dårligere sociale færdigheder vil man forvente at finde hos testpersonen. Schizofreniindeks (SCZI) og Perceptual-Thinking-Indeks (PTI) SCZI er et indeks der blev udviklet for at undersøge om testpersonen kunne tænkes at have de alvorlige forstyrrelser af perception og tænkning som ofte ses hos skizofrene Indekset indeholder seks kriterier. Hvis mindst fire af disse er positive, regnes indekset for positivt. Indekset har imidlertid på baggrund af sit navn været misforstået som et redskab til at diagnosticere skizofrene patienter. Exner mener imidlertid ikke at Rorschachtesten i sig selv er tilstrækkelig til psykiatrisk diagnosticering. Skizofrene patienter er ganske vist den gruppe der hyppigst har et positivt SCZI, men dette gælder også % af personer med andre alvorlige forstyrrelser, eksempelvis alvorlige affektive eller andre psykotiske tilstande. Kleiger (1999) har nærmere gennemgået forekomsten af tankeforstyrrelser hos forskellige psykiatriske grupper således som de viser sig i Rorschach. Nedenstående forskning gennemgås ud fra Exner (2000). Der er imidlertid også eksempler på personer som havde et positivt SCZI uden at der var andre tegn på alvorlige forstyrrelser af perception og tænkning. For at undersøge dette problem nærmere har Exner analyseret Rorschachtests fra 150 personer der havde et falsk positivt SCZI. Det bestod af 70 protokoller fra børn i alderen 11 til 15 og 80 protokoller fra ambulante ikke-psykotiske patienter. Disse protokoller blev sammenlignet med 100 diagnosticerede skizofrene og 50 personer med ikke-skizofrene psykotiske tilstande. Hver af de seks kriterier i SCZI blev gennemgået med hensyn til hvor godt de kunne diskriminere mellem disse to grupper. Diskriminationen var dårlig for tre kriteriers vedkommende. Kriterium 1 (ENTEN X+%<.61 og S-% <.41 ELLER X+% <. 50) var positivt for 81 % af den psykotiske gruppe, men også for 64 % i gruppen af falsk positive. Kriterium 3 (ENTEN FQ- > FQu ELLER FQ- > FQo+FQ+) var positivt for 77 % i den psykotiske gruppe, men også for 58 % af de falsk positive. Kriterium 5 (ENTEN sum6 > 6 ELLER Wsum6 > 17) blev undersøgt separat for de to indgående dele. Sum6 > 6 var positiv for 85 % i den psykotiske gruppe, men også for 67 % af de falsk positive. Wsum6 > 17 var positiv for 69 % i den psykotiske gruppe, men kun for 29 % af de falsk positive. I betingelse 5 er den vægtede variabel Wsum6 (hvor de seks kritiske special scores vægtes efter alvorlighedsgrad) altså bedre til at diskriminere mellem psykotiske og ikke-psykotiske end den tilsvarende uvægtede variabel sum6. De resterende tre kriterier fra SCZI diskriminerede tilfredsstillende mellem de to grupper. Exner undersøgte om de tre dårligt diskriminerende kriterier kunne forbedres. Kriterium 5 blev forbedret ved kun at indeholde Wsum6 og ved at der bruges en højere cut-off score i protokoller med få svar samt ved at der bruges mere liberale cut-off scores for børn under 14 år. Det var ikke muligt at forbedre kriterierne 1 og 3 ud fra de indgående variable der alle havde at gøre med formniveau. Diskriminationen viste sig imidlertid at blive bedre hvis formniveauet blev udtrykt ved at indføre to nye variable. I systemet findes fem scoringskategorier for formkvalitet. Hvert svar i protokollen scores som Nr

5 højt elaboreret, FQ+, ordinær, FQo, usædvanlig, FQu eller minus, FQ-. I tilfælde hvor der ikke kan tildeles en formkvalitet, scores FQ no form. Ud fra disse scoringer beregnes nogle procenter i forhold til det samlede antal svar i testen: X+% beregnes som summen af FQ+ og FQo divideret med samlet antal svar i testen. Xu% og X-% beregnes som henholdsvis antal FQu og FQ- divideret med antal svar. Endelig beregnedes variablen F+% som analogi til X+%, men kun for svar med rene formdeterminanter. Denne variabel er imidlertid nu udgået (se nedenfor). For at forbedre kriterierne 1 og 3 fra SCZI blev der indført to nye variable. Den ene er variablen XA%, form appropriate extended, som angiver den procentvise andel af de svar som ikke afgørende bryder med den adækvate form af perceptet, det vil sige summen af FQ+, FQo og FQu divideret med samlet antal svar. Denne variabel kan også findes ved at summere X+% og Xu%. Den anden er variablen WDA%, form appropriate - common areas, som beregnes på samme måde som XA%, men kun for svar med lokalisering W og D. Denne variabel udelader svar med lokalisering Dd, altså de sjældent anvendte klatdele, og den vil som regel være højere end XA%. (Se boks 2) I ved at afprøve forskellige cut-off scores i undersøgelsen fandt Exner at der i den psykotiske gruppe var 79 % der havde en XA% <.70, mod kun 17 % af de falsk positive. I den psykotiske gruppe var der 91 % som havde en WDA% <.75, mod 23 % af de falsk positive. Ved at afprøve forskellige måder at anvende disse to variable sammen fandt Exner at en kombination af både XA% <.70 og WDA% <.75 i samme kriterium diskriminerede bedst. Der var således 86 % i den psykotiske gruppe der opfyldte kriteriet, men kun 10 % af de falsk positive. Dette nye kriterium erstatter første og tredje af de tidligere. Det nye indeks har derfor kun fem kriterier. (Se boks 3) Beregning af XA% og WDA% XA% beregnes som antal svar, der har formkvalitet +, o eller u divideret med samlet svarantal. En alternativ beregningsmåde består i at lægge X+% og Xu% sammen. WDA% beregnes for svar, der har lokalisering W (og WS) eller D (og DS). Man udelukker altså svar med lokalisering Dd (og DdS) fra beregningen. WDA% beregnes som antal svar med lokalisering W eller D, der har formkvalitet +, o eller u divideret med samlet antal W + D svar. 18 Nr

6 BEREGNING AF PERCEPTION-TÆNKNING-INDEKSET (PTI) Der gennemgås fem betingelser: 1. både XA% <.70 og WDA% < X-% > både Lvl2 special scores > 2 og FAB2 > 0 4. ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 12, ELLER både R < 16 og Wsum6 > 17* 5. ENTEN M- > 1 ELLER X-% >.40 * Wsum6 kriteriet justeres for børn under 14 år på følgende måde: 5-7 årige: ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 16, ELLER både R > 16 og Wsum6 > årige: ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 15, ELLER både R > 16 og Wsum6 > årige: ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 14, ELLER både R > 16 og Wsum6 > 18 Antal positive betingelser summeres. PTI kan altså antage værdier mellem 0 og 5. I modsætning til andre indekser er der ikke nogen bestemt cut-off score. PTI skal opfattes som en skala, der viser stigende grad af vanskeligheder med adækvat perception og tænkning. For at undgå de diagnostiske misforståelser ved navnet SCZI er indekset nu blevet kaldt Perceptual-Thinking Index (PTI). Det skal opfattes som en skala der angiver stigende grader af vanskeligheder med perception og tænkning. Der er ikke nogen bestemt cut-off score, og der tales ikke om at indekset kan være positivt. Exner anfører i den seneste udgave af sin Workbook (2001) værdier af PTI for forskellige sammenligningsgrupper. Blandt 600 ikke-patienter er der en enkelt som har PTI=3, men ingen som har højere. Blandt børn i alderen 5-11 år er der ingen som har PTI på 3 eller mere. I aldersgrupperne er der 1-2 % der har PTI=3, men ingen højere. I gruppen af 535 ambulante med blandede diagnoser er der i alt 3 % der har PTI=3 eller højere. Blandt de indlagte depressive der har høj-lambda (avoidant) stil, har ingen PTI=3 eller højere, mens der blandt de depressive patienter der ikke har en avoidant stil, er i alt 10 % der har 3 eller mere, fordelt på 6 % der har PTI=3, 3 % PTI=4 og 1 % PTI=5. Blandt indlagte skizofrene med avoidant stil har i alt 72 % PTI på 3 eller derover, fordelt på 44 % med PTI=3, 20 % PTI=4 og 8 % PTI=5. Blandt skizofrene patienter der ikke har avoidant stil, har 74 % med PTI på 3 og derover, fordelt på 12 % med PTI=3, 25 % PTI=4 og 37 % PTI=5 (altså omtrent samme andel, men forskudt mod de højere værdier af indekset). Det ses altså at indekset fungerer som ønsket, i den forstand at ikke-patienter får lave værdier på indekset, og patienter der kan forventes i stigende grad at have vanskeligheder med perception og Nr

7 tænkning, får stadig højere værdier på indekset. Det skal imidlertid også bemærkes at omkring en fjerdedel af de skizofrene ikke har høje værdier på indekset. Om dette skal opfattes som et sandt billede af perception og tænkning hos disse skizofrene, eller om der er tale om falsk negative, vil kræve andre undersøgelser, men det understreger faren ved at benytte dette (eller andre) Rorschach-indekser som eneste kriterium ved diagnosticering. Formkvalitet De senere resultater fra mange internationale undersøgelser, eksempelvis en dansk undersøgelse (Ivanouw. 1999), viser formkvaliteter på et andet niveau end angivet i Exners normer. Det drejer sig særligt om at der blandt ikke-patienter er fundet lavere X+% og højere Xu% end angivet i Exners normalmateriale. I nogle materialer er også X-% lidt højere end i Exners normer. Der er søgt forskellige forklaringer på dette. Nogle forskere har givet en forklaring der tager udgangspunkt i de almindelige løbende ændringer i begrebsverdenen over tid, således at personer i de nyere samples der er undersøgt ser delvis andre percepter end personerne i de samples Exner anvendte til at udvikle de formkvalitetstabeller der benyttes ved scoringen. Andre har forsøgt at finde egentlige metodologiske fejl ved udvikling af tabellerne. For at undersøge disse spørgsmål nærmere er Exner i færd med at indsamle et nyt kontrolsample af ikke-patienter. De nye variable XA% og WDA% er imidlertid ikke følsomme for forskydningen mellem X+% og Xu%, og da der ved opstilling af tolkningshypoteser i den reviderede version af CS lægges mere vægt på de nye variable end på disse to gamle, har problemstillingen vedrørende formniveau ikke nogen afgørende praktisk betydning. Andre ændringer Der er en række andre, mindre ændringer i CS. Følgende ændringer er beskrevet i Exner, Det som Exner tidligere har betegnet som høj- Lambda stil, kalder han nu en avoidant, dvs. undgående stil. S-% og SQx fordelingen er udgået på baggrund af ændringen af SCZI til PTI. Antal S-svar indgår nu i mediation-clusteret. F+%, FQx fordelingen, CONFAB og forholdet (H)+(A): (Hd)+(Ad) er udgået på grund af mangel på valideringsforskning. Forholdet H+A:Hd+Ad indgår ikke mere i det interpersonelle cluster, men er stadig en del af HVI-indekset. Exner har derudover gennemgået systemets øvrige variable med henblik på justering af cutoff scores og fortolkning. Nogle af de vigtigste ændringer er følgende: Man bør ikke klassificere testpersonens stil som introvert, ambitent eller ekstratensiv medmindre summen af de to sider af EB (også kaldet EA) mindst er på fire. EB skal endvidere forstås i lyset af Lambda. Hvis testpersonen har en avoidant stil, regner man ikke med en egentlig introvert, ambitent eller ekstratensiv stil. EB bruges i dette tilfælde som henvisning til nogle træk der indgår i den undgående stil, og der tales i så tilfælde om avoidant-introvert, avoidant-ambitent eller avoidant-ekstratensiv. EBPer kan ikke anvendes hvis testpersonen har en avoidant stil. Forholdet Ma:Mp bør kun tolkes hvis den samlede værdi af M mindst er to. Forholdet a:p bør kun tolkes hvis der mindst er fire bevægelsessvar. Afr skal fortolkes i lyset af stil, herunder avoidant stil. Når det drejer sig om ekstratensive testpersoner, skal man kun tolke color-shading blend som udtryk for ambivalens eller forvirring med hensyn til følelser hvis der er mindst to af denne type svar. Forholdet H:(H)+Hd+(Hd) bør kun tolkes hvis der i alt mindst er tre svar med menneskeindhold. Der er indført aldersdifferentierede cut-off scores for egocentricitetsindekset, Wsum6 og Afr. Nye normer De nye variable der er gennemgået ovenfor, indgår i sammenligningsmaterialerne i den nye udgave af Workbook (Exner. 2001). Sammenligningsgrupperne omfatter nu følgende: 600 ikke-patienter, samlet og opdelt i introverte, ekstratensive, ambitente og avoidant. De tre første af disse grupper rummer ikke protokoller med høj lambda (avoidant) og adskiller sig dermed fra de tidligere publicerede tabeller. Der er 1390 børn i aldersgrupper fra 5 til 16 år. Samplet er identisk med de tidligere publicerede. Der er 535 voksne ambulante patienter som opgives både samlet og, ligesom ikke-patienterne, opdelt i introverte, ekstratensive, ambitente og avoidant. Der er endvidere tabeller for 279 indlagte depressive patienter og for 328 førstegangsindlagte skizofrene patienter. Begge grupper er opdelt efter om der er en avoidant stil eller ej. 20 Nr

8 Mulige kommende tilføjelser til CS Som nævnt kræver ændringer og tilføjelser omfattende forskning. Der er på nuværende tidspunkt forskellige kandidater til indlemmelse i CS som imidlertid afventer mere forskningsmæssig afklaring. Det drejer sig blandt andet om de aggressionsscores som er foreslået af Gacono og Meloy (1994), og om en udbygning af scoringen for perseveration som gør det muligt neuropsykologisk at diskriminere mellem forskellige grupper af patienter (Perry, Potterat, Auslander, & Kaplan. 1996; Perry & Braff. 1998; Perry, Felger, & Braff. 1998). Viglione og Perry har, som nævnt ovenfor, udviklet et Ego Impairment Indeks (EII) (Perry & Viglione. 1991; Perry, Viglione Jr, & Braff. 1992; Perry & Viglione Jr. 1993; Perry, McDougall, & Viglione. 1995) som også overvejes som kandidat til indlemmelse i CS. (Beregningen er gennemgået i boks 4). EII er udviklet ved faktoranalyse, og indekset er pga. faktorværdierne lidt besværligt at beregne. Høje positive værdier er tegn på psykologisk forstyrrelse, mens negative værdier af EII findes hos velfungerende personer. Beregning af Ego Impairment Index, et generelt mål for psykologisk forstyrrelse Sum FQ- x = WSum6 x = Kritisk indhold x = M- x = Sum PHR x = Sum GHR x = R x = Subtraher konstant Samlet sum = Total EII Kritisk indhold: Sum af An, Bl, Ex, Fi, Fd, Sx, Xy, AG & MOR Fortolkning af EII: Områderne nedenfor overlapper pga. vanskeligheder ved præcist at definere psykologisk forstyrrelse. < er optimalt -0.4 til er det typiske område for ikke-patienter 0.0 til +0.6 er det område, der kan vise minimal grad af psykologisk forstyrrelse +0.4 til +0.8 viser mild til moderat grad af psykologisk forstyrrelse +0.7 til +1.5 viser moderat til alvorlig psykologisk forstyrrelse > +1.3 viser en betydelig psykologisk forstyrrelse Nr

9 Publikationer For at lære at bruge Rorschachtesten kræves der et studium af litteratur der gennemgår den forskningsmæssige baggrund for testen. Den grundlæggende litteratur består primært af første bind af Exners grundbog (Exner. 1993) Rorschachtesten har den meget store fordel at den kan anvendes ved undersøgelse af alle aldersklasser og af mange forskellige grupper af patienter og ikke-patienter. Derfor kræves der endvidere et kendskab til de forskellige gruppers måde at reagere på Rorschachtesten. Voksne psykiatriske patienter anvendes som referencemateriale i ovennævnte bog, men de forskellige diagnostiske hovedgrupper gennemgås nærmere i andet bind af Exners grundbog (Exner. 1991). Undersøgelse af børn er gennemgået i tredje bind af samme bog (Exner & Weiner. 1995) som også indeholder materiale for børn med forskellige psykologiske vanskeligheder og anvendelse af Rorschachtestning i forbindelse med forældremyndighedssager. Undersøgelse af antisociale og psykopatiske voksne og børn er gennemgået af Gacono og Meloy (1994). Når man har lært at anvende testen, kan man have brug for to praktiske vejledninger. Den ene er en workbook der vedrører administration og scoring, og som netop er kommet i sin 5. udgave (Exner. 2001). Den anden er en ny vejledning i tolkning der kaldes en Primer for Rorschach Interpretation (Exner. 2000). Den rummer en revideret og udvidet udgave af en række kapitler i bind 2 af Exners grundbog hvor arbejdet med at opstille hypoteser ud fra testresultaterne blev gennemgået i en række præcist beskrevne trin. Der er endvidere indarbejdet casemateriale i den nye bog som også omfatter en række øvelsesopgaver. De nye variable som er beskrevet i denne artikel, er indarbejdet i disse to praktiske vejledninger, mens den ovennævnte grundlæggende litteratur i sagens natur fremstiller den tidligere version af CS. PC-programmer Exner udviklede tidligt to PC-programmer som hjælp i det praktiske arbejde med Rorschach. Det ene, Rorschach Scoring Program (RSP), kan hjælpe med indtastning af scoringer ved at gøre opmærksom på logiske fejl, og det beregner alle relevante variable og indekser som opstilles i standardiserede skemaer. Det andet, Rorschach Interpretation Assistance Program (RIAP), kan det samme og kan derudover udskrive de hypoteser som udløses af cut-off scores på de forskellige variable. I RIAP version 2 udskrives den nøjagtige tekst til tolknigshypoteserne som findes i bind 2 af Exners grundbog. I version 3 er nogle hypoteser ændret, og specielt modificeres nogle af hypoteserne på basis af resultater fra andre variable. Version 4 er den første udgave af programmet som er et egentligt Windows-program. Exner solgte rettighederne til programmet til firmaet Psychological Assessment Ressources (PAR), og RIAP4 er udformet uden kontakt med Exner og hans forskningsgruppe. Tolkningshypoteserne i RIAP4 bygger på samme forskning og samme cut-off scores som RIAP3, men selve ordlyden er omformuleret af Irv Weiner (svarende til formuleringerne i Weiner, 1999). Firmaet PAR har for nylig frigivet en ny udgave, RI- AP4+, som indbefatter de nye scores der er gennemgået i denne artikel. Programmet er beskrevet på websiden (søg efter Rorschach ). Et alternativ til RIAP er programmet ROR-SCAN som er udviklet af Philip Caracena. ROR-SCAN er også et Windows-program der anvendes til indtastning og opstilling af tolkningshypoteser. De hypoteser der opstilles af programmet, beskrives af mange som mere kliniske end de tilsvarende i RIAP, men er også mere komplekse, og de forekommer vanskeligere at vurdere med hensyn til validitet. Caracena gør imidlertid meget ud af at forsøge at inkorporere nyere forskning både fra Exners forskningsgruppe og fra uafhængige forfattere. Den sidste version 6.01 indeholder de nye CS variable og bygger fortolkningerne på Exners omtalte Rorschachprimer, ligesom den også udskriver også det eksperimentelle indeks EII. For hver tolkningshypotese viser programmet hvilke Rorschachvariable hypotesen bygger på. Programmet kan også udskrive en side med tolkninger der kan bruges som checkliste til brug for testpersonen selv. Programmet kan udskrive data i et format der kan indlæses i statistikprogrammet SPSS. Programmet er beskrevet på websiden: Jan Ivanouw underviser som ekstern lektor i personlighedstest og i forskningsmetode på Københavns 22 Nr

10 Rorschach-testen Litteratur Exner, J.E. (1969). The Rorschach Systems. New York: Grune & Stratton. Exner, J.E.J. (1993). The Rorschach: A comprehensive system, Vol. 1: Basic foundations (3rd ed.). New York: John Wiley & Sons. Exner, J.E.J. (1991). The Rorschach: A comprehensive system, Vol. 2: Interpretation (2nd ed.). New York: John Wiley and Sons. Exner, J.E.J., & Weiner, I.B. (1995). The Rorschach: A comprehensive system, Vol. 3: Assessment of children and adolescents (2nd ed.). New York: John Wiley & Sons. Exner, J.E. (1999). Personal communication. 16. International Congress of Rorschach and Projective Methods, Amsterdam July. Exner, J.E. (2000) Alumni Newsletter. Exner, J.E. (2000). A Primer For Rorschach Interpretation. Asheville, NC: Rorschach Workshops. Exner, J.E. (2001). A Rorschach Workbook for the comprehensive system. 5th ed. Asheville, NC: Rorschach Workshops. Gacono, C.B., & Meloy, J.R. (1994). The Rorschach assessment of aggressive and psychopathic personalities. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum Associates, Inc. Ivanouw, J. (1999). The Rorschach adult normative study in Denmark. 16. International Congress of Rorschach and Projective Methods, Amsterdam July. Kleiger, J.H. (1999). Disordered Thinking and the Rorschach. Hillsdale, NJ: The Analytic Press. Meyer, G.J. (1999). Personal communication. 16. International Congress of Rorschach and Projective Methods, Amsterdam July. Perry, W., & Viglione, D.J. (1991). The Ego Impairment Index as a predictor of outcome in melancholic depressed patients treated with tricyclic antidepressants. Journal of Personality Assessment, 56, Perry, W., Viglione Jr, D.J., & Braff, D.L. (1992). The Ego Impairment Index and schizophrenia: A validation study. Journal of Personality Assessment, 59, Perry, W., & Braff, D.L. (1998). A multimethod approach to assessing perseverations in schizophrenia patients. Schizophrenia Research. Perry, W., Felger, T., & Braff, D. (1998). The relationship between skin conductance hyporesponsivity and perseverations in schizophrenia patients. Biological Psychiatry. Perry, W., McDougall, A., & Viglione, D. (1995). A five-year follow-up on the temporal stability of the Ego Impairment Index. Journal of Personality Assessment, 64, Perry, W., Potterat, E., Auslander, L., & Kaplan, E. (1996). A neuropsychological approach to the Rorschach in patients with dementia of the Alzheimer type. Assessment, 3, Nr