Gode og dårlige menneskelige repræsentationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode og dårlige menneskelige repræsentationer"

Transkript

1 Forskning II Af Jan Ivanouw Rorschach-testen Det Rorschach-system der er udviklet af John Exner, kaldes the Comprehensive System (CS) og er både i Danmark og internationalt set det dominerende system til scoring og fortolkning af Rorschach-test. Artiklen giver et overblik over de senere års nyudviklinger af systemet. Eftersom Hermann Rorschach døde tidligt efter at have publiceret Rorschach-testen, blev den videreudviklet af andre, hvilket resulterede i at der blev udviklet flere indbyrdes forskellige Rorschach-testsystemer. John Exner påtog sig at forene systemerne i et samlet system, CS. Han begyndte med at beskrive de fem forskellige amerikanske systemer udviklet af henholdsvis Beck, Klopfer, Piotrowski, Margurite Hertz og David Rapaport i samarbejde med Roy Schafer (Exner, 1969) og forsøgte derefter, efter samtykke fra hovedfigurerne, at udvikle et system der skulle indeholde det bedste fra hvert af disse systemer. Han publicerede systemet i trebindsværket The Rorschach: A Comprehensive System, hvor bind 1 rummer den grundlæggende beskrivelse, bind 2 gennemgår testen i forhold til voksne psykiatriske patienter, og bind 3 gennemgår testning af børn. Hvis man har fulgt Exners arbejde, ved man at han til stadighed forsøger at forbedre og videreudvikle testen i lyset af fortsat forskning. Lige siden den første udgave af bind 1 i 1974 har systemet derfor ændret sig. Hver nyt bind og hver ny udgave af denne grundbog har rummet ændringer og tilføjelser til systemet. Siden 1993 har systemet dog ligget nogenlunde fast. Det er et forløb der på den ene side giver respekt for Exners arbejde og tillid til testen og på den anden side gør livet besværligt for den praktiserende psykolog. 14 Nr

2 Vi har at gøre med et system der ikke er stivnet, men som ændres i lyset af stadig nye erfaringer. Exner har under denne udvikling søgt at sikre gode psykometriske egenskaber ved testens variable. Han har lagt vægt på at retest- og interscorerreliabiliteten skal være høj, kategorierne skal være enkle at score, systemets variable skal have sammenhæng med relevante personlighedsegenskaber, og dette skal have været godtgjort i en række forskellige valideringsundersøgelser. Exner har endvidere lagt vægt på at udvikle relevante sammenligningsmaterialer af ikke-patienter og forskellige patientgrupper. I dette arbejde har Exner selv været hovedpersonen med støtte fra en kreds af medarbejdere tilknyttet hans institution Rorschach Workshops samt en lang række uafhængige forskere og praktikere. Exner har blandt andet udnyttet dette netværk til at indsamle forskellige slags Rorschach-protokoller, eksempelvis et omfattende sample til en undersøgelse af psykoterapipatienter. For at sikre den fortsatte udvikling af systemet har Exner imidlertid for et par år siden dannet et formelt forskningsråd, The Rorschach Research Council. Rådet består ud over Exner selv af Gregory Meyer, Phil Erdberg, Mark Hilsenroth, Tom Ball og William Perry. De ændringer der omtales nedenfor, er de første i det der måske vil blive en ny periode med videreudviklinger af systemet. Gode og dårlige menneskelige repræsentationer Exner har længe ikke været tilfreds med de variable og fortolkningsmuligheder CS indeholder på det interpersonelle område. Der har været forskellige forsøg på yderligere udvikling på dette område. Perry og Viglione har udviklet et Ego Impairment Indeks (EII) hvori indgik en opgørelse de kaldte en Human Experience Variable (HEV). Inspireret af denne variabel har Exner udviklet nogle nye variable som jeg beskriver nærmere i det følgende. For at score de nye variable identificeres først alle svar i protokollen der rummer menneskerepræsentationer. Ud over svar der direkte har menneskeligt indhold, omfatter det også svar med dyr i menneskelignende bevægelse (fx en kanin der sidder og drikker te ) samt dyresvar med kooperativ bevægelse, COP (fx to bjørneunger der leger sammen ). Disse human representation answers scores derfor som enten good human representations (GHR) eller poor human representations (PHR). Der er udarbejdet en detaljeret sekventiel scoringsvejledning. (Se Boks 1) Nr

3 Scoring af gode og dårlige menneskelige representationer (GHR og PHR) HR-svar omfatter: 1. Alle svar med indholdskategorier H, (H), Hd, (Hd) og Hx 2. Alle svar, som indeholder determinanten M 3. FM svar der har COP eller AG special scores. Først gennemgås alle protokollens svar, og de svar, der er HR-svar, markeres. Alle HR-svar scores enten som gode (GHR) eller dårlige (PHR) ved, at man gennemfører følgende punkter i rækkefølge. Punkt 1 gennemgås for alle protokollens HR-svar, og de relevante scores GHR. Derefter gennemgås punkt 2 for alle resterende HR-svar, og de relevante scores PHR. De følgende punkter gennemgås i rækkefølge, indtil alle HR-svar er scoret enten GHR eller PHR. 1. Der scores GHR for svar med ren H indholdsscoring, som også har alle følgende egenskaber: a. Formkvalitet FQ+, FQo eller FQu b. Ingen kognitive special scores bortset fra DV1 c. Ingen AG eller MOR special scores 2. Der scores PHR for svar, der enten har: a. FQ- eller FQnone (ingen formkvalitet), eller b. Formkvalitet FQ+, FQo eller FQu samt ALOG, CONTAM eller level 2 spec score 3. Der scores GHR for resterende HR-svar, der har COP special score, men ikke har AG special score. 4. Der scores PHR for resterende HR-svar, som har: a. Special scores FABCOM eller MOR, og/eller b. Indholdsscoring An 5. Der scores GHR for resterende HR-svar til tavle III, IV, VII og IX, som er populærsvar. 6. Der scores PHR for resterende HR-svar, som har: a. Special score AG, INCOM eller DR og/eller b. Indholdsscoren Hd [ikke (Hd)] 7. Der scores GHR for alle resterende HR-svar. Noget af den forskning der ligger bag indførelsen af denne nye variabel, blev præsenteret på den internationale kongres for Rorschach og projektive metoder i Amsterdam Gregory Meyer gennemgik her en undersøgelse der bygger på et materiale af 70 ambulante patienter der blev undersøgt i indledningsfasen af deres psykoterapi. Patienterne blev vurderet på standardiserede skalaer af både deres terapeut og af en pårørende. Der blev udregnet et samlet indeks for god social funktion for hver patient ud fra disse to vurderinger. Den pårørende vurderede patienten ud fra Katz adjustment scale. Patientens sociale funktion vurderedes på en række områder på 3- eller 4-punktsskalaer, og terapeuten vurderede på en række skalaer i hvilken grad patienten havde sociale eller interpersonelle problemer. Den samlede vurdering af social funktion blev ved hjælp af statistiske regressionsanalyser søgt forklaret på baggrund af relevante Rorschach-variable samt de nye GHR og PHR scores som forsøgsvis blev sammenfattet på forskellige måder. 16 Nr

4 Resultaterne viser at differensen mellem GHR og PHR er god til at forudsige social funktion. Sammen med Coping Deficit Indekset (CDI), Isolationsindekset og selvmordskonstellationen (S-CON) forklarer den nye variabel 58 % af variansen i indekset for social funktion. Dette er et godt resultat, specielt når de målinger der sammenlignes stammer fra forskellige metodefamilier. I dette tilfælde er det data fra personen selv på en projektiv test der sammenlignes med andre personers vurderinger på rating scales. Differensen GHR - PHR har også incremental validity i forhold til andre Rorschachvariable der siger noget om social funktion, hvilket vil sige at den tilfører ekstra information ud over den der rummes i de andre variable. Exner gennemgik på samme kongres sine normative sammenligningsgrupper og viste at GHR er højere end PHR for % af ikke-patienterne, herunder ikke-patient børn. I en blandet gruppe af ambulante patienter gælder det samme for omkring 60 %, mens kun omkring 30 % af depressive og omkring 15 % af skizofrene indlagte patienter havde et antal gode menneskerepræsentationer der oversteg de dårlige. Exner gennemgik endvidere en sociometrisk undersøgelse af 41 collegestuderende. Femogtyve af disse fik en god sociometrisk vurdering af deres medstuderende, mens de øvrige 16 fik en dårlig vurdering. Ved at opdele gruppen i to, alt efter om GHR oversteg PHR med mindst 1, kunne den sociometriske vurdering forudsiges for 83 % af de studerende. På baggrund af denne forskning anvendes ved tolkningen af de nye variable forskellen, differensen, mellem dem. Det forventes at der er flest GHR. Jo mere PHR overstiger GHR, jo dårligere sociale færdigheder vil man forvente at finde hos testpersonen. Schizofreniindeks (SCZI) og Perceptual-Thinking-Indeks (PTI) SCZI er et indeks der blev udviklet for at undersøge om testpersonen kunne tænkes at have de alvorlige forstyrrelser af perception og tænkning som ofte ses hos skizofrene Indekset indeholder seks kriterier. Hvis mindst fire af disse er positive, regnes indekset for positivt. Indekset har imidlertid på baggrund af sit navn været misforstået som et redskab til at diagnosticere skizofrene patienter. Exner mener imidlertid ikke at Rorschachtesten i sig selv er tilstrækkelig til psykiatrisk diagnosticering. Skizofrene patienter er ganske vist den gruppe der hyppigst har et positivt SCZI, men dette gælder også % af personer med andre alvorlige forstyrrelser, eksempelvis alvorlige affektive eller andre psykotiske tilstande. Kleiger (1999) har nærmere gennemgået forekomsten af tankeforstyrrelser hos forskellige psykiatriske grupper således som de viser sig i Rorschach. Nedenstående forskning gennemgås ud fra Exner (2000). Der er imidlertid også eksempler på personer som havde et positivt SCZI uden at der var andre tegn på alvorlige forstyrrelser af perception og tænkning. For at undersøge dette problem nærmere har Exner analyseret Rorschachtests fra 150 personer der havde et falsk positivt SCZI. Det bestod af 70 protokoller fra børn i alderen 11 til 15 og 80 protokoller fra ambulante ikke-psykotiske patienter. Disse protokoller blev sammenlignet med 100 diagnosticerede skizofrene og 50 personer med ikke-skizofrene psykotiske tilstande. Hver af de seks kriterier i SCZI blev gennemgået med hensyn til hvor godt de kunne diskriminere mellem disse to grupper. Diskriminationen var dårlig for tre kriteriers vedkommende. Kriterium 1 (ENTEN X+%<.61 og S-% <.41 ELLER X+% <. 50) var positivt for 81 % af den psykotiske gruppe, men også for 64 % i gruppen af falsk positive. Kriterium 3 (ENTEN FQ- > FQu ELLER FQ- > FQo+FQ+) var positivt for 77 % i den psykotiske gruppe, men også for 58 % af de falsk positive. Kriterium 5 (ENTEN sum6 > 6 ELLER Wsum6 > 17) blev undersøgt separat for de to indgående dele. Sum6 > 6 var positiv for 85 % i den psykotiske gruppe, men også for 67 % af de falsk positive. Wsum6 > 17 var positiv for 69 % i den psykotiske gruppe, men kun for 29 % af de falsk positive. I betingelse 5 er den vægtede variabel Wsum6 (hvor de seks kritiske special scores vægtes efter alvorlighedsgrad) altså bedre til at diskriminere mellem psykotiske og ikke-psykotiske end den tilsvarende uvægtede variabel sum6. De resterende tre kriterier fra SCZI diskriminerede tilfredsstillende mellem de to grupper. Exner undersøgte om de tre dårligt diskriminerende kriterier kunne forbedres. Kriterium 5 blev forbedret ved kun at indeholde Wsum6 og ved at der bruges en højere cut-off score i protokoller med få svar samt ved at der bruges mere liberale cut-off scores for børn under 14 år. Det var ikke muligt at forbedre kriterierne 1 og 3 ud fra de indgående variable der alle havde at gøre med formniveau. Diskriminationen viste sig imidlertid at blive bedre hvis formniveauet blev udtrykt ved at indføre to nye variable. I systemet findes fem scoringskategorier for formkvalitet. Hvert svar i protokollen scores som Nr

5 højt elaboreret, FQ+, ordinær, FQo, usædvanlig, FQu eller minus, FQ-. I tilfælde hvor der ikke kan tildeles en formkvalitet, scores FQ no form. Ud fra disse scoringer beregnes nogle procenter i forhold til det samlede antal svar i testen: X+% beregnes som summen af FQ+ og FQo divideret med samlet antal svar i testen. Xu% og X-% beregnes som henholdsvis antal FQu og FQ- divideret med antal svar. Endelig beregnedes variablen F+% som analogi til X+%, men kun for svar med rene formdeterminanter. Denne variabel er imidlertid nu udgået (se nedenfor). For at forbedre kriterierne 1 og 3 fra SCZI blev der indført to nye variable. Den ene er variablen XA%, form appropriate extended, som angiver den procentvise andel af de svar som ikke afgørende bryder med den adækvate form af perceptet, det vil sige summen af FQ+, FQo og FQu divideret med samlet antal svar. Denne variabel kan også findes ved at summere X+% og Xu%. Den anden er variablen WDA%, form appropriate - common areas, som beregnes på samme måde som XA%, men kun for svar med lokalisering W og D. Denne variabel udelader svar med lokalisering Dd, altså de sjældent anvendte klatdele, og den vil som regel være højere end XA%. (Se boks 2) I ved at afprøve forskellige cut-off scores i undersøgelsen fandt Exner at der i den psykotiske gruppe var 79 % der havde en XA% <.70, mod kun 17 % af de falsk positive. I den psykotiske gruppe var der 91 % som havde en WDA% <.75, mod 23 % af de falsk positive. Ved at afprøve forskellige måder at anvende disse to variable sammen fandt Exner at en kombination af både XA% <.70 og WDA% <.75 i samme kriterium diskriminerede bedst. Der var således 86 % i den psykotiske gruppe der opfyldte kriteriet, men kun 10 % af de falsk positive. Dette nye kriterium erstatter første og tredje af de tidligere. Det nye indeks har derfor kun fem kriterier. (Se boks 3) Beregning af XA% og WDA% XA% beregnes som antal svar, der har formkvalitet +, o eller u divideret med samlet svarantal. En alternativ beregningsmåde består i at lægge X+% og Xu% sammen. WDA% beregnes for svar, der har lokalisering W (og WS) eller D (og DS). Man udelukker altså svar med lokalisering Dd (og DdS) fra beregningen. WDA% beregnes som antal svar med lokalisering W eller D, der har formkvalitet +, o eller u divideret med samlet antal W + D svar. 18 Nr

6 BEREGNING AF PERCEPTION-TÆNKNING-INDEKSET (PTI) Der gennemgås fem betingelser: 1. både XA% <.70 og WDA% < X-% > både Lvl2 special scores > 2 og FAB2 > 0 4. ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 12, ELLER både R < 16 og Wsum6 > 17* 5. ENTEN M- > 1 ELLER X-% >.40 * Wsum6 kriteriet justeres for børn under 14 år på følgende måde: 5-7 årige: ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 16, ELLER både R > 16 og Wsum6 > årige: ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 15, ELLER både R > 16 og Wsum6 > årige: ENTEN både R < 17 og Wsum6 > 14, ELLER både R > 16 og Wsum6 > 18 Antal positive betingelser summeres. PTI kan altså antage værdier mellem 0 og 5. I modsætning til andre indekser er der ikke nogen bestemt cut-off score. PTI skal opfattes som en skala, der viser stigende grad af vanskeligheder med adækvat perception og tænkning. For at undgå de diagnostiske misforståelser ved navnet SCZI er indekset nu blevet kaldt Perceptual-Thinking Index (PTI). Det skal opfattes som en skala der angiver stigende grader af vanskeligheder med perception og tænkning. Der er ikke nogen bestemt cut-off score, og der tales ikke om at indekset kan være positivt. Exner anfører i den seneste udgave af sin Workbook (2001) værdier af PTI for forskellige sammenligningsgrupper. Blandt 600 ikke-patienter er der en enkelt som har PTI=3, men ingen som har højere. Blandt børn i alderen 5-11 år er der ingen som har PTI på 3 eller mere. I aldersgrupperne er der 1-2 % der har PTI=3, men ingen højere. I gruppen af 535 ambulante med blandede diagnoser er der i alt 3 % der har PTI=3 eller højere. Blandt de indlagte depressive der har høj-lambda (avoidant) stil, har ingen PTI=3 eller højere, mens der blandt de depressive patienter der ikke har en avoidant stil, er i alt 10 % der har 3 eller mere, fordelt på 6 % der har PTI=3, 3 % PTI=4 og 1 % PTI=5. Blandt indlagte skizofrene med avoidant stil har i alt 72 % PTI på 3 eller derover, fordelt på 44 % med PTI=3, 20 % PTI=4 og 8 % PTI=5. Blandt skizofrene patienter der ikke har avoidant stil, har 74 % med PTI på 3 og derover, fordelt på 12 % med PTI=3, 25 % PTI=4 og 37 % PTI=5 (altså omtrent samme andel, men forskudt mod de højere værdier af indekset). Det ses altså at indekset fungerer som ønsket, i den forstand at ikke-patienter får lave værdier på indekset, og patienter der kan forventes i stigende grad at have vanskeligheder med perception og Nr

7 tænkning, får stadig højere værdier på indekset. Det skal imidlertid også bemærkes at omkring en fjerdedel af de skizofrene ikke har høje værdier på indekset. Om dette skal opfattes som et sandt billede af perception og tænkning hos disse skizofrene, eller om der er tale om falsk negative, vil kræve andre undersøgelser, men det understreger faren ved at benytte dette (eller andre) Rorschach-indekser som eneste kriterium ved diagnosticering. Formkvalitet De senere resultater fra mange internationale undersøgelser, eksempelvis en dansk undersøgelse (Ivanouw. 1999), viser formkvaliteter på et andet niveau end angivet i Exners normer. Det drejer sig særligt om at der blandt ikke-patienter er fundet lavere X+% og højere Xu% end angivet i Exners normalmateriale. I nogle materialer er også X-% lidt højere end i Exners normer. Der er søgt forskellige forklaringer på dette. Nogle forskere har givet en forklaring der tager udgangspunkt i de almindelige løbende ændringer i begrebsverdenen over tid, således at personer i de nyere samples der er undersøgt ser delvis andre percepter end personerne i de samples Exner anvendte til at udvikle de formkvalitetstabeller der benyttes ved scoringen. Andre har forsøgt at finde egentlige metodologiske fejl ved udvikling af tabellerne. For at undersøge disse spørgsmål nærmere er Exner i færd med at indsamle et nyt kontrolsample af ikke-patienter. De nye variable XA% og WDA% er imidlertid ikke følsomme for forskydningen mellem X+% og Xu%, og da der ved opstilling af tolkningshypoteser i den reviderede version af CS lægges mere vægt på de nye variable end på disse to gamle, har problemstillingen vedrørende formniveau ikke nogen afgørende praktisk betydning. Andre ændringer Der er en række andre, mindre ændringer i CS. Følgende ændringer er beskrevet i Exner, Det som Exner tidligere har betegnet som høj- Lambda stil, kalder han nu en avoidant, dvs. undgående stil. S-% og SQx fordelingen er udgået på baggrund af ændringen af SCZI til PTI. Antal S-svar indgår nu i mediation-clusteret. F+%, FQx fordelingen, CONFAB og forholdet (H)+(A): (Hd)+(Ad) er udgået på grund af mangel på valideringsforskning. Forholdet H+A:Hd+Ad indgår ikke mere i det interpersonelle cluster, men er stadig en del af HVI-indekset. Exner har derudover gennemgået systemets øvrige variable med henblik på justering af cutoff scores og fortolkning. Nogle af de vigtigste ændringer er følgende: Man bør ikke klassificere testpersonens stil som introvert, ambitent eller ekstratensiv medmindre summen af de to sider af EB (også kaldet EA) mindst er på fire. EB skal endvidere forstås i lyset af Lambda. Hvis testpersonen har en avoidant stil, regner man ikke med en egentlig introvert, ambitent eller ekstratensiv stil. EB bruges i dette tilfælde som henvisning til nogle træk der indgår i den undgående stil, og der tales i så tilfælde om avoidant-introvert, avoidant-ambitent eller avoidant-ekstratensiv. EBPer kan ikke anvendes hvis testpersonen har en avoidant stil. Forholdet Ma:Mp bør kun tolkes hvis den samlede værdi af M mindst er to. Forholdet a:p bør kun tolkes hvis der mindst er fire bevægelsessvar. Afr skal fortolkes i lyset af stil, herunder avoidant stil. Når det drejer sig om ekstratensive testpersoner, skal man kun tolke color-shading blend som udtryk for ambivalens eller forvirring med hensyn til følelser hvis der er mindst to af denne type svar. Forholdet H:(H)+Hd+(Hd) bør kun tolkes hvis der i alt mindst er tre svar med menneskeindhold. Der er indført aldersdifferentierede cut-off scores for egocentricitetsindekset, Wsum6 og Afr. Nye normer De nye variable der er gennemgået ovenfor, indgår i sammenligningsmaterialerne i den nye udgave af Workbook (Exner. 2001). Sammenligningsgrupperne omfatter nu følgende: 600 ikke-patienter, samlet og opdelt i introverte, ekstratensive, ambitente og avoidant. De tre første af disse grupper rummer ikke protokoller med høj lambda (avoidant) og adskiller sig dermed fra de tidligere publicerede tabeller. Der er 1390 børn i aldersgrupper fra 5 til 16 år. Samplet er identisk med de tidligere publicerede. Der er 535 voksne ambulante patienter som opgives både samlet og, ligesom ikke-patienterne, opdelt i introverte, ekstratensive, ambitente og avoidant. Der er endvidere tabeller for 279 indlagte depressive patienter og for 328 førstegangsindlagte skizofrene patienter. Begge grupper er opdelt efter om der er en avoidant stil eller ej. 20 Nr

8 Mulige kommende tilføjelser til CS Som nævnt kræver ændringer og tilføjelser omfattende forskning. Der er på nuværende tidspunkt forskellige kandidater til indlemmelse i CS som imidlertid afventer mere forskningsmæssig afklaring. Det drejer sig blandt andet om de aggressionsscores som er foreslået af Gacono og Meloy (1994), og om en udbygning af scoringen for perseveration som gør det muligt neuropsykologisk at diskriminere mellem forskellige grupper af patienter (Perry, Potterat, Auslander, & Kaplan. 1996; Perry & Braff. 1998; Perry, Felger, & Braff. 1998). Viglione og Perry har, som nævnt ovenfor, udviklet et Ego Impairment Indeks (EII) (Perry & Viglione. 1991; Perry, Viglione Jr, & Braff. 1992; Perry & Viglione Jr. 1993; Perry, McDougall, & Viglione. 1995) som også overvejes som kandidat til indlemmelse i CS. (Beregningen er gennemgået i boks 4). EII er udviklet ved faktoranalyse, og indekset er pga. faktorværdierne lidt besværligt at beregne. Høje positive værdier er tegn på psykologisk forstyrrelse, mens negative værdier af EII findes hos velfungerende personer. Beregning af Ego Impairment Index, et generelt mål for psykologisk forstyrrelse Sum FQ- x = WSum6 x = Kritisk indhold x = M- x = Sum PHR x = Sum GHR x = R x = Subtraher konstant Samlet sum = Total EII Kritisk indhold: Sum af An, Bl, Ex, Fi, Fd, Sx, Xy, AG & MOR Fortolkning af EII: Områderne nedenfor overlapper pga. vanskeligheder ved præcist at definere psykologisk forstyrrelse. < er optimalt -0.4 til er det typiske område for ikke-patienter 0.0 til +0.6 er det område, der kan vise minimal grad af psykologisk forstyrrelse +0.4 til +0.8 viser mild til moderat grad af psykologisk forstyrrelse +0.7 til +1.5 viser moderat til alvorlig psykologisk forstyrrelse > +1.3 viser en betydelig psykologisk forstyrrelse Nr

9 Publikationer For at lære at bruge Rorschachtesten kræves der et studium af litteratur der gennemgår den forskningsmæssige baggrund for testen. Den grundlæggende litteratur består primært af første bind af Exners grundbog (Exner. 1993) Rorschachtesten har den meget store fordel at den kan anvendes ved undersøgelse af alle aldersklasser og af mange forskellige grupper af patienter og ikke-patienter. Derfor kræves der endvidere et kendskab til de forskellige gruppers måde at reagere på Rorschachtesten. Voksne psykiatriske patienter anvendes som referencemateriale i ovennævnte bog, men de forskellige diagnostiske hovedgrupper gennemgås nærmere i andet bind af Exners grundbog (Exner. 1991). Undersøgelse af børn er gennemgået i tredje bind af samme bog (Exner & Weiner. 1995) som også indeholder materiale for børn med forskellige psykologiske vanskeligheder og anvendelse af Rorschachtestning i forbindelse med forældremyndighedssager. Undersøgelse af antisociale og psykopatiske voksne og børn er gennemgået af Gacono og Meloy (1994). Når man har lært at anvende testen, kan man have brug for to praktiske vejledninger. Den ene er en workbook der vedrører administration og scoring, og som netop er kommet i sin 5. udgave (Exner. 2001). Den anden er en ny vejledning i tolkning der kaldes en Primer for Rorschach Interpretation (Exner. 2000). Den rummer en revideret og udvidet udgave af en række kapitler i bind 2 af Exners grundbog hvor arbejdet med at opstille hypoteser ud fra testresultaterne blev gennemgået i en række præcist beskrevne trin. Der er endvidere indarbejdet casemateriale i den nye bog som også omfatter en række øvelsesopgaver. De nye variable som er beskrevet i denne artikel, er indarbejdet i disse to praktiske vejledninger, mens den ovennævnte grundlæggende litteratur i sagens natur fremstiller den tidligere version af CS. PC-programmer Exner udviklede tidligt to PC-programmer som hjælp i det praktiske arbejde med Rorschach. Det ene, Rorschach Scoring Program (RSP), kan hjælpe med indtastning af scoringer ved at gøre opmærksom på logiske fejl, og det beregner alle relevante variable og indekser som opstilles i standardiserede skemaer. Det andet, Rorschach Interpretation Assistance Program (RIAP), kan det samme og kan derudover udskrive de hypoteser som udløses af cut-off scores på de forskellige variable. I RIAP version 2 udskrives den nøjagtige tekst til tolknigshypoteserne som findes i bind 2 af Exners grundbog. I version 3 er nogle hypoteser ændret, og specielt modificeres nogle af hypoteserne på basis af resultater fra andre variable. Version 4 er den første udgave af programmet som er et egentligt Windows-program. Exner solgte rettighederne til programmet til firmaet Psychological Assessment Ressources (PAR), og RIAP4 er udformet uden kontakt med Exner og hans forskningsgruppe. Tolkningshypoteserne i RIAP4 bygger på samme forskning og samme cut-off scores som RIAP3, men selve ordlyden er omformuleret af Irv Weiner (svarende til formuleringerne i Weiner, 1999). Firmaet PAR har for nylig frigivet en ny udgave, RI- AP4+, som indbefatter de nye scores der er gennemgået i denne artikel. Programmet er beskrevet på websiden (søg efter Rorschach ). Et alternativ til RIAP er programmet ROR-SCAN som er udviklet af Philip Caracena. ROR-SCAN er også et Windows-program der anvendes til indtastning og opstilling af tolkningshypoteser. De hypoteser der opstilles af programmet, beskrives af mange som mere kliniske end de tilsvarende i RIAP, men er også mere komplekse, og de forekommer vanskeligere at vurdere med hensyn til validitet. Caracena gør imidlertid meget ud af at forsøge at inkorporere nyere forskning både fra Exners forskningsgruppe og fra uafhængige forfattere. Den sidste version 6.01 indeholder de nye CS variable og bygger fortolkningerne på Exners omtalte Rorschachprimer, ligesom den også udskriver også det eksperimentelle indeks EII. For hver tolkningshypotese viser programmet hvilke Rorschachvariable hypotesen bygger på. Programmet kan også udskrive en side med tolkninger der kan bruges som checkliste til brug for testpersonen selv. Programmet kan udskrive data i et format der kan indlæses i statistikprogrammet SPSS. Programmet er beskrevet på websiden: Jan Ivanouw underviser som ekstern lektor i personlighedstest og i forskningsmetode på Københavns 22 Nr

10 Rorschach-testen Litteratur Exner, J.E. (1969). The Rorschach Systems. New York: Grune & Stratton. Exner, J.E.J. (1993). The Rorschach: A comprehensive system, Vol. 1: Basic foundations (3rd ed.). New York: John Wiley & Sons. Exner, J.E.J. (1991). The Rorschach: A comprehensive system, Vol. 2: Interpretation (2nd ed.). New York: John Wiley and Sons. Exner, J.E.J., & Weiner, I.B. (1995). The Rorschach: A comprehensive system, Vol. 3: Assessment of children and adolescents (2nd ed.). New York: John Wiley & Sons. Exner, J.E. (1999). Personal communication. 16. International Congress of Rorschach and Projective Methods, Amsterdam July. Exner, J.E. (2000) Alumni Newsletter. Exner, J.E. (2000). A Primer For Rorschach Interpretation. Asheville, NC: Rorschach Workshops. Exner, J.E. (2001). A Rorschach Workbook for the comprehensive system. 5th ed. Asheville, NC: Rorschach Workshops. Gacono, C.B., & Meloy, J.R. (1994). The Rorschach assessment of aggressive and psychopathic personalities. Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum Associates, Inc. Ivanouw, J. (1999). The Rorschach adult normative study in Denmark. 16. International Congress of Rorschach and Projective Methods, Amsterdam July. Kleiger, J.H. (1999). Disordered Thinking and the Rorschach. Hillsdale, NJ: The Analytic Press. Meyer, G.J. (1999). Personal communication. 16. International Congress of Rorschach and Projective Methods, Amsterdam July. Perry, W., & Viglione, D.J. (1991). The Ego Impairment Index as a predictor of outcome in melancholic depressed patients treated with tricyclic antidepressants. Journal of Personality Assessment, 56, Perry, W., Viglione Jr, D.J., & Braff, D.L. (1992). The Ego Impairment Index and schizophrenia: A validation study. Journal of Personality Assessment, 59, Perry, W., & Braff, D.L. (1998). A multimethod approach to assessing perseverations in schizophrenia patients. Schizophrenia Research. Perry, W., Felger, T., & Braff, D. (1998). The relationship between skin conductance hyporesponsivity and perseverations in schizophrenia patients. Biological Psychiatry. Perry, W., McDougall, A., & Viglione, D. (1995). A five-year follow-up on the temporal stability of the Ego Impairment Index. Journal of Personality Assessment, 64, Perry, W., Potterat, E., Auslander, L., & Kaplan, E. (1996). A neuropsychological approach to the Rorschach in patients with dementia of the Alzheimer type. Assessment, 3, Nr

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG)

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Referencer: Roth, M., Tym, E., Mountjoy, C. Q., Huppert, F. A., Hendrie, H., Verma, S. et al. (1986). CAMDEX. A standardised instrument for the diagnosis of mental

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics

Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 22. september 2009 1 Indhold 1 Begrebsliste 3 2 Forelæsning 1 - kap. 1-3 3 2.1 Kelvin

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance

Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013 AWP 2.0 Assessment of Work Performance AWC 1.1 Assessment of Work Characteristics Link til Linköping universitet http://www.isv.liu.se/work-assessment?l=sv

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni

Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni Selvforstyrrelser ved begyndende skizofreni 8 Psykolog nyt 14 2010 modelfotos: bam/scanpix Jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, kan ikke mærke nogen indre kerne. Det er, som om det er en anden person,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Informations materiale.

Informations materiale. Informations materiale. Et program for unge og deres pårørende om Kriminalitet Af Gunnar Bergström Firma Pedagogkonsult Oversat af Johnny Lundby "At vælge en ny vej Et program for unge som risikerer at

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse.

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse. Navn: Tlf. nr.: 75 17 15 45 / 20 13 19 19 e-mail: ullalotus@hotmail.com Fødselsdato: 04.06-1970 Spidskompetencer Specialist i psykoterapi Autoriseret klinisk psykolog. Omfattende sorg- og krisepsykologisk

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering For at kunne arkivere data på en meningsfuld måde skal Rigsarkivet bede om: 1. Et udfyldt afleveringsskema 2. Projektbeskrivelse i både en dansk og engelsk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Drift, hosting, vedligeholdelse, support og servicemål

Drift, hosting, vedligeholdelse, support og servicemål Bilag 5 Drift, hosting, vedligeholdelse, support og servicemål 1. Drift Leverandøren skal levere driftsafvikling af webstatistikløsningen (systemet) i produktionsmiljøet, herunder sikre korrekt eksekvering

Læs mere

SecureAware Compliance Analysis Manual

SecureAware Compliance Analysis Manual SecureAware Compliance Analysis Manual Manualen beskriver brugen af SecureAware version 3 Dokument opdateret: november 2009 Om dette dokument Dette dokument er en vejledning i, hvordan du opretter compliance-checks.

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale)

Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber Vurdering af Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition, Motor Scale (Bayley - III Motor Scale) Evaluering af småbørns grovmotoriske og

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 3. VALG AF DATA 5 4. BEHANDLING OG VISNING AF DATA 7 1 Liste

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere