ALKOHOL I FAMILIEN EN PRINTERVENLIGVERSION AF BUINTRA-SIDEN BUINTRA/ALKOHOLIFAMILIEN GEM DIN KOPI I SAMLEMAPPEN

Transkript

1 ALKOHOL I FAMILIEN EN PRINTERVENLIGVERSION AF BUINTRA-SIDEN BUINTRA/ALKOHOLIFAMILIEN GEM DIN KOPI I SAMLEMAPPEN HVAD GØR JEG, NÅR DER ER ALKOHOL I FAMILIEN Udviklet som afslutning på pilotprojektet Børn i familier med alkoholproblemer, et samarbejde mellem Alkoholbehandlingen i Socialforvaltningen, Videncenter for Sundhed og Trivsel i Børn og Unge, samt udvalgte skoler, SFO er, dagtilbud, fritidscenteret og sundhedsplejen i område 5, Vejlby-Risskov.

2 Indholdsfortegnelse ALKOHOL I FAMILIEN... 3 SIGNALER OG TIDLIG OPSPORING... 4 REAKTIONSMØNSTRE... 5 TEGN OG SIGNALER... 7 SYSTEMATISK TABUBRUD... 9 RUTINEMÆSSIGT FOKUS DET FØRSTE SKRIDT HJÆLP BARNET OG DEN UNGE HVERDAGSSTØTTE TAL MED BARNET DEN NØDVENDIGE SAMTALE OM ALKOHOL FORBEREDELSER...18 SAMTALEN...21 MODSTAND...24 TVÆRFAGLIGT ARBEJDE AKUTTE SITUATIONER TELEFONLISTE STØTTE- OG BEHANDLINGSOVERSIGT MATERIALER FILMLISTE LITTERATURLISTE LINKS CASES Helt almindelig...38 Medafhængig...40 Ikke alkoholen men skænderierne...42 SPIL, LEGE OG ØVELSER SYSTEMATIK OG FORANKRING IDEKATALOG OG REDSKABER BAGGRUNDSVIDEN ALKOHOLPROBLEMER OG AFHÆNGIGHED DANSK ALKOHOLKULTUR I TØRRE TAL HVERDAGEN KONSEKVENSER Billeder og fotos: Tekst og layout: Karin Daugaard Hansen, antropolog og børne-familiesagkyndig 2

3 ALKOHOL I FAMILIEN Klæd dig selv og dine kolleger på til at opspore og hjælpe de ti til tyve pct. af Århus Kommunes børn og unge, som vokser op i familier med alkoholproblemer. Alkohol er et problem, når forbruget forstyrrer de opgaver og funktioner som varetages i familien forbruget belaster de følelsesmæssige bånd mellem mennesker Kilde: Chefpsykolog Frid A. Hansen, Borgestadklinikken, Norge. Når min mor ligger på sofaen og der kommer tårer ud af øjnene, så kravler jeg på hende, så hun bliver glad igen. 6-årig pige Materialet på denne side er udviklet til dig, som arbejder med børn og unge i hverdagen. Som pædagog, lærer, socialrådgiver, sundhedsplejerske, PPR-konsulent eller lignende har du en særlig mulighed og forpligtigelse til at sikre børn et liv med tryghed og sikkerhed selvværd og trivsel venner og familie glæde og gode oplevelser mulighed for læring Et højt alkoholforbrug i hjemmet udgør en alvorlig risiko for denne trygge opvækst. Find information, cases, råd og redskaber til at opspore, identificere og støtte børn og unge fra familier med alkoholproblemer i menuen til venstre. Brug for et kort overblik? Læs pixibogen Hvad gør jeg, når et barns familie har problemer med alkohol Projektet bag Område 5, Vejlby-Risskov, har i 2009 sat fokus på børn i familier med alkoholproblemer. Erfaringerne er samlet på denne intranetside, som er lavet i samarbejde mellem Alkoholbehandlingen i Socialforvaltningen og Videncenter for Sundhed og Trivsel i Børn og Unge. Erfaringerne er suppleret med viden fra et nationalt projekt om børn i familier med alkoholproblemer og anden relevant viden på feltet. Hvor ingen andre kilder er anført, er teksten baseret på erfaringer fra Familieteamet i Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. 3

4 SIGNALER OG TIDLIG OPSPORING Opsporingen af børn og unge i familier med alkoholproblemer er afgørende for, at flere børn og unge fra familier med alkoholproblemer kan få den rette støtte. Opgaven vanskeliggøres af alkoholproblemers tabuiserede og almene karakter: Der går ofte mere end ti år inden mor eller far erkender, at de har et alkoholproblem. Ofte går der mindst lige så længe, inden barnet eller den unge får hjælp. Du kan gøre en forskel: Jo oftere betydningsfulde andre italesætter et højt alkoholforbrug, jo hurtigere bliver man klar til at ændre sit forbrug, fx ved at søge behandling. Jo før du spotter alkoholproblemet, jo før kan du også begynde at støtte barnet eller den unge og motivere forældrene til at ændre deres alkoholvaner. Kilde: Alkoholbehandling En medicinsk teknologisk vurdering. Sundhedsstyrelsen, 2006 (side 93 & 95) Opspor og identificer børn i familier med alkoholproblemer tidligere, gennem Kendskab til forskellige reaktionsmønstre Kendskab til signaler og tegn på alkoholproblemer i familien Systematisk tabubrud indefra og ud: Tal åbent og fordomsfrit om alkoholproblemer med dine kolleger og forældrene Rutinemæssigt fokus på alkohol i alle forældresamarbejder Handlesikkerhed i det første skridt 4

5 REAKTIONSMØNSTRE Børn og unge fra familier med alkoholproblemer reagerer meget forskelligt på deres forældres alkoholproblem. Overordnet set kan reaktionerne opdeles i tre grove profiler, som du kan støtte dig til. Virkelighedens børn og unge har sjældent alle træk, nogen har ingen og mange vil kombinere træk fra de forskellige typer. 1. Overtilpassede børn 2. Udadreagerende børn 3. Indadreagerende børn Identificer årsagen til omsorgssvigtet ved at koble observationer af barnet eller den unge med viden om familien og ved at undersøge observationerne sammen med forældrene og barnets netværk. Overtilpassede børn og unge Overtilpassede børn og unge er svære at få øje på i en travl hverdag. De oversamarbejder, tilpasser sig og virker modne. De sender ikke klassiske advarselssignaler, men stiller du ind på den rigtige frekvens, får du også advarselstegn fra denne gruppe. Børn og unge, som vokser op i familier med alkoholproblemer er ofte vant til at tage ansvar, holde orden, mægle mellem parter og tilsidesætte deres egne behov. Derfor er de ofte gode gruppeledere, venner, elever og hjælpere. Vær opmærksom på Om barnet eller den unge er for tilpasset, for samarbejdende og for ansvarligt Hvordan barnet eller den unge reagerer i situationer, det ikke kan kontrollere Enkeltstående voldsomme reaktioner. De skal tages alvorligt og undersøges sammen med barnet eller den unge i samarbejde med forældrene At reagere selvom barnet eller den unge virker almindeligt veltilpasset, hvis du har en formodning om at mor eller far drikker. Børn og unge har det oftest vanskeligt, når mor og far drikker. Mange er bare rigtig gode til at skjule det Udadreagerende børn Nogle børn og unge i familier med alkoholproblemer reagerer ved at blive voldsomme og grove eller ved at klovne med alting. Unge kan også reagere ved at begå vold, drikke heftigt, tage stoffer eller have en risikabel seksuel adfærd. Børn og unge fra familier med alkoholproblemer bliver til tider forvekslet med børn med ADHD. Nogle børn og unge tiltrækker sig negativ opmærksomhed for at flytte fokus væk fra hemmeligheden om den drikkende forælder og over på sig selv eller for at få forældrene til at holde op med at skændes Der er mange skænderier om alkohol hjemme hos os. Når mine forældre skændes, går jeg ind på mit værelse og spiller høj musik. Hvis ikke de holder op, spiller jeg så højt, at de ikke kan høre, hvad hinanden siger så begynder de at skælde mig ud i stedet for, og så stopper deres skænderi. 11-årig dreng 5

6 Vær opmærksom på Hvad den udadreagerende adfærd er en reaktion på. Undersøg det sammen med forældrene. Husk at spørge til alkoholvaner i hjemmet. Der er pct. chance for at barnet eller den unges adfærd hænger sammen med et for højt alkoholforbrug i hjemmet. At se barnet som et barn i vanskeligheder, så barnet ikke bliver problembærer og sendes til skolepsykolog, talepædagog eller andre hjælpeinstanser uden at nogen identificerer alkoholproblemet i familien som medvirkende årsag til barnets problem At du, som lærer eller pædagog, oftest har større indsigt og føling med familien end en psykolog har. Har du den mindste bekymring for alkoholproblemer i familien, vil det hjælpe, at du nævner det eksplicit i samtalen med forældrene, til netværksmødet, i underretningen eller i anmodningen om støtte Indadreagerende børn Indadreagerende børn hænger ofte lidt for meget på de voksne, er lidt for pylrede, ser lidt for sort på tilværelsen, mangler nysgerrighed og kan nogle gange irritere dig, uden du ved hvorfor. De kan også være så stille, at du slet ikke lægger mærke til dem. Tænk over, hvilke børn eller unge du ikke har sagt hej til i dag, eller hvem du ikke har set i øjnene for nyligt. Vær opmærksom på At reagere på fornemmelsen af at noget er galt: lav en systematisk observation af barnet eller den unge og deres relationer til jævnaldrende, voksne og deres forældre Udforsk sammen med forældrene, hvad der kan være årsagen til barnets eller den unges reaktion. Husk at spørge til alkoholvaner i hjemmet. Der er pct. chance for at barnet eller den unges adfærd hænger sammen med et for højt alkoholforbrug i hjemmet. 6

7 TEGN OG SIGNALER Børn, unge og forældre viser forskellige og modsatrettede tegn på, at familien har et alkoholproblem. Læg også mærke til dine egne signaler: Hvordan har du det i samarbejdet med barnet eller den unge og deres forældre? På næste side finder du en liste over mulige tegn hos børn, unge, forældre, familiens samspil og den professionelle på BUintra/alkoholifamilien Listen er ikke komplet og skal bruges sammen med din faglighed, systematiske observationer af barnet, den unge og forældrene samt sund fornuft og viden om familien. De fleste tegn på listen er generelle signaler på manglende trivsel og omsorgssvigt. De kan indikere alkohol- eller andet misbrug, psykisk sygdom, dødsfald eller andre ubalancer i familien. Undersøg sammen med forældrene, hvad der er på spil i den enkelte familie. Find også cases om og beskrivelser af hverdagen i familier med alkoholproblemer under punktet materialer. 7

8 Mulige tegn og signaler på alkoholproblemer i hjemmet - Listerne er ikke udtømmende og skal bruges i kombination med din faglige dømmekraft. Børn & unge Forældre og familiens samspil Dine reaktioner En dårlig dag bliver til mange Ualderssvarende Pylrer og klager Mavepine, hovedpine, ondt Ufrivillig vandladning Fysiske tegn på omsorgssvigt (beskidt, lugter, laset eller gammelt tøj, sulten osv.) Voldsom reaktion ved høje lyde Reagerer ikke på våde bleer, sult mv. Træthed Voldsom Skælder ud Selvdestruktiv Muthed Angst/ nervøs Ensom Hyperaktivitet Stille Mistænksom Kontaktsøgende og observerende adfærd Ukritisk i sin kontakt Overdreven tilpasning Oversamarbejdende Svært ved at udtrykke sig spontant eller lege Mange udeblivelser Koncentrationsproblemer Har det svært med andre børn Tager ikke kammerater med hjem Reagerer påfaldende ved synet af berusede mennesker eller drikkevarer Tilsidesætter eller undertrykker egne behov Depression Søvnproblemer Fortæller om alkohol Leger lege med øl/vin, berusede forældre eller fulde folk (fortsættes) Forældrene lugter af alkohol Forældrene har travlt, når de henter og bringer Forældrene er ustrukturerede, overkontrollerende, lukkede, undskyldende eller opfarende Barnet er ekstremt opmærksom på den voksne Samspillet mellem børn og voksne er konfliktfyldt Manglende tolerance fra den voksnes side Manglende indlevelse i barnets univers Manglende forståelse for barnets behov Familien samles omkring alkoholproblemet Familien isolerer sig Rolleombytning og uklare roller mellem forældre og børn Familien tilpasser sig den drikkende forælders humør Tegn og signaler hos børn & unge - fortsat Tidlig seksuel debut Risikabel seksuel adfærd Tidlig alkoholdebut Kriminalitet Selvskadende adfærd (fx cutting og spiseforstyrrelser) Reagerer voldsomt i situationer, de ikke kan kontrollere Kilder: Børn i alkoholfamilier. Anna F. Rewitz. Børns Vilkår, Du har svært ved at tale med forældrene om barnet eller den unges trivsel Du har den mindste formodning om, at der kunne være alkoholproblemer i familien Du trykker dig for at gøre noget, du ellers nemt gør Følelsen af at det er for godt til at være sandt Følelser af utilstrækkelighed Uforklarlig irritation over barnet Dårlig samvittighed, når du tænker på barnet Fornemmelse af at noget er ude af takt eller mindre end normalt Fornemmelsen af at forældrene undgår dig Fornemmelsen af at barnet eller den unge undgår øjenkontakt med dig Fornemmelsen af at barnet eller den unge skjuler noget for dig Du føler barnet eller den unge glider af på dine spørgsmål Du kan mærke en ubestemmelig barriere mod at påtale barnets eller den unges adfærd både overfor barnet/den unge og forældrene. Du siger til dig selv: Nej, jeg er jo ikke helt sikker Jeg venter lige og ser Det er nok bare mig. Det er sikkert ingenting Måske skulle jeg Familien klarer den nok selv Kilde: Familieteamet i Alkoholbehandlingen i Århus Kommune 8

9 SYSTEMATISK TABUBRUD Alkoholproblemer er dybt tabuiserede i det danske samfund. Et ukontrollabelt forhold til alkohol opleves som pinligt og skamfuldt. Så pinligt, at familier bruger mange kræfter på at skjule hemmeligheden for omverdenen og måske også for hinanden og sig selv. Det kulturelle tabu omkring alkoholproblemer betyder, at de fleste mennesker finder det grænseoverskridende at italesætte en bekymring for andres alkoholforbrug. Bekymringen for en andens alkoholforbrug opleves oftere som en mistanke og italesættelsen af bekymringen føles oftere som en konfrontation end en hjælp. Tabuet omkring alkoholproblemer giver således en situation, hvor den ene part er skamfuld og bange for at svare ærligt og den anden part bange for at spørge, fordi det føles som en konfrontation, der kan have voldsomme konsekvenser. Resultatet er ofte, at både familie, venner og professionelle venter med at udtale deres bekymring til de har entydige beviser på et alkoholproblem. Faste og entydige beviser på alkoholproblemer findes imidlertid sjældent og tabuet afholder mange fra at spørge åbent ind til bekymringen. Skal flere børn i familier med alkoholproblemer identificeres tidligt, skal tabuet omkring alkoholproblemer brydes systematisk hos den enkelte i det faglige fællesskab i forældresamarbejdet Det indre tabubrud Tabuet er forankret i kroppen og føles meget virkeligt. Det giver ondt i maven at tænke på en samtale med forældre om deres alkoholforbrug, munden har svært ved at formulere spørgsmål om alkoholproblemer og tankerne løber af sted, når man forestiller sig, hvordan forældre reagerer, hvis man vil tale om alkohol. De første skridt i at bryde tabuet skal du selv tage. Svarer du ærligt på disse spørgsmål har du et godt fundament til at få ro på maven og styr på tungen. 1. Skriv ned på et stykke papir, hvem der har fordel af, at du respekterer tabuet: mor, far, den unge/barnet, søskende, dig, din leder, dine kolleger, andre? Skriv derefter hvem, der har fordel af at du bryder det. Tænk gerne både på kort og lang sigt 2. Overvej forskelle og ligheder mellem at tale med forældre om deres barns trivsel pga. en skilsmisse og deres alkoholforbrug 3. Overvej, om nogen fra din familie eller vennekreds har et bekymrende alkoholforbrug. Adskil dem mentalt fra de børn og unge, du har ansvar for i din professionelle hverdag. Kan du tale med dit familiemedlem eller din ven om deres alkoholforbrug er det godt, men hvis ikke du kan overvinde tabuet som privatperson, må du ikke lade det stoppe dig fra at handle som professionel. Som lærer, pædagog eller sundhedsplejerske kan du italesætte din bekymring med udgangspunkt i barnet og din viden om trivsel og sundhed 4. Overvej, om der i gennem din karriere har været børn, hvis forældre drak for meget, som du ikke hjalp. Sig til dig selv, at det er okay. Tiden var en anden. I dag har vi ny viden om alkoholproblemers betydning for børn og unges trivsel og udvikling, ligesom vi har langt bedre støtte og behandlingsmuligheder til alle i familien. Du kan stadig nå at hjælpe mange familier 5. Overvej hvor meget du selv drikker. Hvis dit alkoholforbrug hverken forstyrrer de opgaver og funktioner som skal varetages i din familie og hverdag eller belaster dine relationer til andre, er det okay. Det er ikke det at drikke alkohol, du skal tale med forældrene om. Det er måden at drikke på og de konsekvenser, det har for børnene 9

10 Tabubrud i det faglige fællesskab Tabuer virker i sociale relationer og derfor er det ikke nok, at du og dine kolleger bryder jeres indre tabu. Skal I kunne støtte og hjælpe hinanden i opsporingen og identificeringen af børn i familier med alkoholproblemer, er det nødvendigt, at personalegruppen gør op med tabuet i fællesskab. Det er i høj grad et lederansvar at skabe et rum, hvor bekymringer for alkoholproblemer i en ung eller et barns familie kan udforskes på en åben og fordomsfri måde. Foreslå din leder, at I tager alkoholproblemer i familien op på et møde og sammen diskuterer og tager stilling til følgende spørgsmål: 1. Skriv en mini-alkoholpolitik: Hvornår, hvordan og hvor er alkohol okay? Hvornår er det et problem? Diskuter: Hvad betyder forældres alkoholproblemer for børn og unges udvikling og trivsel? 2. Hvad kan og vil vi som institution, skole, klub, SFO eller sundhedspleje gøre for at opspore og støtte børn, unge og deres familier? 3. Skriv jeres første skridt ned i en mini-handleplan: Hvad gør I, når I tror I har børn/unge fra familier med alkoholproblemer? (hvem taler I med, hvornår og med hvilket formål? Hvordan skal barnet og den unge støttes i hverdagen?) 4. Formuler tre varianter af dette spørgsmål og stil det til hinanden: jeg er bekymret for, om I drikker for meget alkohol hjemme ved jer for tiden. Det er vigtigt, at I udtaler spørgsmålet som om, det var en rigtig samtale ellers bevarer I distancen til tabuet omkring alkoholproblemet i stedet for at bryde det 5. Hvordan kan I som institution fastholde fokus på alkohol i familien og sikre at tabuet ikke vender tilbage efter dette møde? 6. Find yderligere materiale til diskussion i personalegruppen og eksempler på handleplaner og alkoholpolitikker i menuen til venstre Det ydre tabubrud Sidste trin i det systematiske tabubrud er at vise nuværende og kommende familier og deres børn og unge, at I kan og vil tale om alkohol også hvis det er blevet et problem. Det giver den enkelte medarbejder en fast ramme at støtte sig til, når det bliver nødvendigt at bryde tabuet i praksis. Samtidig har synlighed og fokus på alkohol en forebyggende virkning. Mange forældre vil blive mere bevidste både om hvor meget de drikker og hvilken betydning forbruget har for deres børn. Bidrag til at bryde tabuet i forældregruppen og synliggør, at børn, unge og forældre kan tale med jer om alkoholproblemer, gennem: Informationsarrangementer om alkoholkultur, alkoholproblemer og børn/unges trivsel Plakater om alkohols betydning for børns trivsel Alkoholpolitik vedtaget i forældrebestyrelse og offentliggjort på intranettet eller på institutionen, skolen eller SFO ens hjemmeside Rutinemæssig information om husets fokus på alkohol i familien ved indmeldelse Uddeling af foldere som informerer om skolens, institutionens eller klubbens fokus på alkohol i familien Integration af bøger, film eller andet om alkoholproblemer i familien i hverdagen Find eksempler på foldere, alkoholpolitik, film og bøger i menuen til venstre. 10

11 RUTINEMÆSSIGT FOKUS Børn i familier med alkoholproblemer udgør mellem 10 og 20 pct. af alle børn og unge. En bred indsats for at opspore, identificere og forebygge er nødvendig. Rutinemæssig fokus på alkoholvaner i familien bryder alkoholtabuet, forebygger og intervenerer også selvom familien forsat skjuler problemet for dig. 1. Spørg konsekvent og rutinemæssigt til familiens alkoholvaner i alle forældresamarbejder Læg spørgsmål om alkoholvaner ind i forældresamtaler. Tag det op i forbindelse med barnets trivsel i en sammenhæng, hvor fokus alligevel er på hjemmets betydning for trivsel Jeg skal også lige høre jer, hvordan I har det med alkohol for tiden Hvad med alkohol? Hvordan ser det ud hjemme hos jer? Erfaringer fra sundhedsplejen i Nord viser, at det er sværere at spørge end at blive spurgt. Forældre svarer oftest uden at tænke videre over det. Vær forberedt på, at forældrene kan have alkoholproblemer tæt inde på livet. De kan selv have et problematisk alkoholforbrug, men de kan også være voksne børn fra en familie med alkoholproblemer med de vanskeligheder, det kan udløse i forhold til selv at skabe en familie. De kan have venner eller andre familiemedlemmer, som drikker for meget og derfor ikke kan være sammen med eller passe børnene Vær forberedt på at forklare, hvorfor det er relevant at spørge til alkohol. Det er et nyt fokusområde og naturligt, at forældre studser ved det: Synliggør forbindelsen mellem alkoholforbrug og børns trivsel 2. Gør alkoholforbruget i hjemmet til en fast del af bekymringspaletten Spørg rutinemæssigt til alkohol, når I ikke er helt sikre på, hvad der er årsag til en ung eller et barns manglende trivsel. Nævn en palet af bagvedliggende årsager til børn og unges nedsatte trivsel i samtalen med forældrene: Alkoholforbruget i hjemmet, psykisk sygdom i hjemmet, dødsfald, skilsmisse osv. Når børn reagerer som Beate kan det skyldes mange ting. Kan I genkende noget af det her: Et højt alkoholforbrug, skænderier, psykisk sygdom, flytning, dødsfald, skilsmisse? Drejer det sig om almindelige forhold som skilsmisse eller dødsfald fortæller forældrene oftest af sig selv, at noget er galt. Spørg til det, som er sværere selv at komme ind på (alkoholproblemer, stofmisbrug, psykiske lidelser) og hjælp forældrene ved at vise, at I kan og vil tale alkoholproblemer og andre svære emner med dem. 11

12 DET FØRSTE SKRIDT Tidlig opsporing handler i høj grad om handlekraft. Hvis du ved, hvad du skal gøre, er det nemmere at gå i gang. Det første skridt er det vigtigste og involverer kun dig, din leder og evt. dine kolleger. I skal udforske og systematisere dine fornemmelser og observationer, så I kan af- eller bekræfte bekymringen og evt. forberede jer til en samtale med barnet eller den unges forældre om barnets trivsel. Følg evt. denne mini-guide. 1. Del din bekymring og dine observationer med din leder Skriv evt. dine observationer ned inden mødet, hvis du har brug for at blive mere sikker på din bekymring. Beslut dig for at sætte fokus på barnet/den unge i en uges tid og skriv et par linjer efter arbejde. Tal evt. med en kollega, som også er tæt på barnet/den unge (inden for tavshedspligtens rammer). Gå til trin 2 og 3, hvis du og din leder fortsat er bekymrede efter at have talt dine observationer igennem. 2. Lav en deadline og rollefordeling Hvornår I skal have en afklaring på bekymringen? Overvej, hvor længe barnet/den unge kan vente en, to eller tre uger? Hvilken rolle har du, din leder, dine kolleger skal alle inddrages eller måske bare den, som kender barnet bedst? 3. Systematiser og skriftliggør din bekymring Beskriv de episoder eller oplevelser, der har gjort og gør dig bekymret. Hold dig til et præcist, neutralt og konstaterende sprog uden vurderinger, årsagsforklaringer eller lignende (skriv fx: Beates mor lugter af alkohol, da hun afleverer Beate tirsdag morgen kl Hun støtter sig til dørkarmen og slingrer hurtigt ud til cyklen i stedet for Beates mor er meget fuld og uansvarlig. Hun har sikkert drukket hele natten ) Citer direkte tale, så præcist som muligt og skriv både hvad du, forælderen/barnet/ den unge sagde Tænk på, at dine observationer skal hjælpe dig med at formidle din bekymring til forældrene og skal kunne deles med dem i en eventuel samtale Er I stadige bekymrede efter observationsperioden, er det på tide at tale med forældrene og overveje, hvad I kan gøre for at lette hverdagen for den unge eller barnet. 12

13 HJÆLP BARNET OG DEN UNGE To ting hjælper børn og unge fra familier med alkoholproblemer: Støtte til at navigere i den hverdag, de nu engang har og ændringen af de forhold, som gør hverdagen svær. Sæt ind begge steder! Din indsats har en stor effekt på den unge eller barnets trivsel. I dette kapitel finder du redskaber til: Hverdagsstøtte Hjælp barnet og den unge med at danne sociale netværk, øg barnets modstandskraft og giv den unge det pusterum, der skal til for at holde sig på benene gennem ukompliceret hverdagsstøtte til børn og unge Børnesamtaler om alkoholproblemer i hjemmet Tal med barnet eller den unge og hjælp dem med at finde mening i en hverdag præget af alkoholproblemer og kaos Den nødvendige samtale om alkoholproblemer i hjemmet Anspor og støt familiens vej til alkoholbehandling. Dine observationer af barnet og forældrene, din viden om alkoholproblemers betydning for børn og unges udvikling og din gode relation barnet har til sammen et massivt forandringspotentiale. Brug din indflydelse i samtalen med forældrene. Find hjælp i handleguiden til den nødvendige samtale om alkohol. Tværfagligt samarbejde om barnets trivsel Din rolle i forældresamarbejdet er at varetage barnet eller den unges interesser ikke at være hverken familie- eller alkoholbehandler. Er der behov for det, kan du indkalde til tværfagligt samarbejde i form af et netværksmøde eller lave en underretning Akutte situationer Er en forælder beruset ved afhentning eller til et forældrearrangement, skal du handle akut. 13

14 HVERDAGSSTØTTE 1. Skru op for varmen Fang blikket hos det barn eller den unge, som ikke af sig selv finder dit blik. Send et ekstra smil, sig hej, giv et kram, kommenter tøj, aktivitet eller humør positivt og gør disse ting helt af dig selv inden barnet eller den unge forventer det Kommer barnet eller den unge for sent, kan du anerkende det for at møde op. Godt du kom er meget rarere ovenpå en træls aften, hvor mor drak så meget, at det var svært at få hende op og på arbejde. Anerkend barnets følelser og oplevelser, fx ved at spejle barnet eller almengøre dets reaktion Husk at stimulere både selvværd og selvtillid. Målet er, at barnet og den unge føler, at du accepterer og værdsætter dem, for dem de er 2. Vær vedholdende Barnet eller den unge kan måske ikke i første omgang finde ud af at tage i mod dit blik eller kompliment Vær vedholdende og tålmodig, du er måske den første i meget lang tid, der lægger positivt mærke til barnet/den unge og det kan tage tid at stole på, at en voksen synes man er ok 3. Skab stabilitet og hold hvad du lover Hjælp barnet og den unge ved at lave rutiner Lav sove-, spise- og legerutiner for mindre børn, så de ved hvad de kan forvente sig af dagen i vuggestuen/børnehaven. Fri leg er godt for mange børn, men omsorgssvigtede børn, kan have brug for en pause fra ansvaret for sig selv (og mor, far og søskende) og den stress, der følger med ikke at kunne forudsige mor eller fars humør og handlinger Lav en fast aftale med det store barn eller den unge om, at hver onsdag kl. 11 mødes I i AKT rummet og snakker en halv time over frokost. Sørg for at være der til tiden og for at forklare den unge, hvorfor du evt. bliver nødt til at flytte en aftale 4. Tænk praktisk og basalt Er barnet eller den unge sulten, er løsninger her og nu at give hende eller ham noget at spise eller en tyver til at købe noget i madboden sammen med de andre fra klassen Lugter barnet/den unge, er det svært at finde venner. I vuggestuen/børnehaven kan du vaske barnet, i skolen kan du fx via idrætslæreren sørge for, at alle får et kursus i personlig hygiejne og at barnet/den unge får adgang til bruserne hver eller hver anden dag Er barnet/den unge træt, er det måske bedre at give plads til en lur på et par timer end at insistere på, at hun eller han deltager i legen eller tysktimen Er barnet eller den unge uden for det sociale fællesskab, kan du skabe situationer, hvor han eller hun naturligt kommer i centrum for din og de andre børns positive opmærksomhed. Hjælp barnet og den unge med at få den samme referenceramme som de andre børn. Handler alle lege om Harry Potter, er det svært at være med, hvis man ikke har set filmen Hjælp barnet med at lave legeaftaler, komme med til fødselsdage eller den sport som alle i klassen går til. Tal med forældrene og barnet/den unge og find en løsning. Er der ikke råd til gaver, kan du sørge for at klassens gavebudget holdes i et rimeligt niveau og fx have en kasse med ekstra gaver liggende 5. Suppler hverdagsindsatsen med særlige tilbud Barnet eller den unge har altid brug for din støtte i hverdagen. Nogle gange kan barnet eller den unge dog have støttebehov du og din institution/skole ikke kan dække alene 14

15 Det tværfaglige netværksmøde kan hjælpe dig med at afsøge, hvad barnet/den unge har behov for og evt. skal du også underrette de sociale myndigheder om støttebehovet. De har fx muligheden for at hjælpe barnet/ den unge med at skabe pusterum derhjemme og for at sikre barnets eller den unges sikkerhed, når det ikke er i skole eller institution Overvej om barnet eller den unge har glæde af at møde andre med samme familiesituation. I Århus Kommune har Alkoholbehandlingen, IOGT og TUBA gratis gruppe- og samtaletilbud for børn og unge I Kerteminde Kommune, på Langeland og nogle få steder i Viborg er støtteopgaverne samlet hos skolefeer og skolealfer. Opsporing af børn og unge som har det svært er også en vigtig del af skolefeens opgaver. Læs mere om skolefeer og børnehavealfer i Sundhedsstyrelsens pjece eller se DR programmet Når mor og far drikker 3: Cecilie og skolefeen (kan lånes på biblioteket). Kilde: Steffen Christensen og Claus Holm Thomsen Støtte til omsorgssvigtede børn handlingsvejledning ved omsorgssvigt 2, udgivet ved Kroghs Forlag. Hvilke forhold skal jeg huske i hverdagsstøtten? 1. Når man holder på en stor hemmelighed, som man er overbevist om, vil få andre til at afsky en, er det svært at føle sig fortjent til og opsøge opmærksomhed og anerkendelse 2. Når man bekymrer sig for om mor eller far er ved at drikke sig ihjel og oven i købet ofte tror, at det er ens egen skyld, er det svært at have overskud til at lege og lære 3. Når ens oplevelser af det, der sker i familien systematisk afvises som forkerte af mor og far, er det svært at tro på sig selv og danne sig et billede af verden 4. Når ens forældre gang på gang vælger at være i selskab med alkohol, frem for en selv, er det svært at udvikle et sundt selvværd 5. Når man bruger alle sine kræfter på at fornemme far eller mors humør og hvad der skal til, for at de ikke begynder at drikke, er det svært at udvikle en fornemmelse for, hvad man selv har behov for og lyst til og svært at sætte grænser og sige fra, når man ikke har lyst længere 6. Når man ikke ved hvad der kan ske om ti minutter, en time eller når man kommer hjem, er det svært at koncentrere sig om at danne sociale relationer 7. Når man er vant til at være ansvarlig, sørge for mad, hente lillebror eller lægge mor i seng, er det svært at være en del af et børne- eller ungdomsfællesskab 8. Se mere under baggrund. Børnekonsulenten, Steffen Christensen, har sammen med Claus Holm Thomsen skrevet en bog om hverdagsstøtten til børn i familier med alkoholproblemer og andre omsorgssvigtede børn. Støtte til omsorgssvigtede børn handlingsvejledning ved omsorgssvigt 2, udgivet ved Kroghs Forlag i Dette afsnit er meget inspireret af bogen og af forskellige foredrag, som Steffen Christensen har holdt i 2009, sammen tidligere børnekonsulent Jacob Cilius Hulgaard. 15

16 TAL MED BARNET Det er aldrig værre for børn at tale om det de lever i, end at leve i det. Tør du tale med barnet eller den unge om alkoholproblemet i familien, kan du hjælpe dem af med hemmeligheden, give dem ord til at forstå deres hverdag og vise dem, at det ikke er deres skyld, at mor eller far drikker. Det vigtigste for at få en god samtale er en tillidsfuld relation til barnet eller den unge. Overvej om du har en sådan relation eller om du skal overdrage opgaven til en kollega med et bedre forhold til barnet eller den unge. Hvis du overdrager opgaven, skal du gøre det eksplicit og ikke vente til vedkommende selv tager initiativ. Her er fire tips til at gøre samtalen så let som muligt for barnet, den unge og dig. 1. Almengørelse og synliggørelse Brug film, bøger, parallelhistorier eller andet til at almengøre barnet eller den unges problemer og følelser. Målet er at understrege, at de er normale børn med normale reaktioner på unormale omstændigheder: Børn, hvis forældre drikker, kan ofte tro, at men At se en film eller læse en bog om børn, der har det svært pga. deres forældres alkoholproblemer, kan også være en god måde at signalere til barnet eller den unge, at du kan holde til at høre deres historie 2. Eksternalisering og loyalitetskonflikter Vis, at du kan skelne mellem og rumme fantastiske mor/far og dumme fulde mor/far. Det giver barnet plads til at tale med dig om begge dele og du hjælper det samtidig til at kunne rumme de meget modsatrettede følelser for mor eller far Brug eksternalisering til at forklare alkoholens effekt. Vinen får far til at blive en anden og gøre mærkelige ting eller Alkoholen i vinen påvirker din fars hjerne, så han har svært ved at forstå, hvordan du føler og hvad der er sjovt Brug neutrale vendinger om alkoholforbruget: Når mor drikker øl... Forsøg altid at aftale med forældrene, at de giver barnet eller den unge lov til at tale med dig om det svære derhjemme 3. Lyt og lær Lyt til den unge eller barnet og dan dig et billede af deres oplevelse af at leve i en familie med alkoholproblemer. Den svarer sikkert ikke til din forventning, så lyt meget nøje, stil åbne spørgsmål eller spejl det barnet/den unge siger Undgå begravelsesstemning, når du taler med barnet eller den unge. Selvfølgelig skal du tage dem seriøst, men hold en let tone og giv plads til humor Brug barnets eller den unges egne ord. Taler de om vin, øl eller sprut så brug det. Mange børn kender fx ikke ordet alkohol 4. Forudsigelighed, initiativ og konstatering Undgå at spørge for meget. Sig hvad du ser, og brug så din faglige viden om, hvad børn og unge har brug for: Jeg kan se du er ked af det. Vil du blive inde i frikvarteret og tørre tavlen, mens jeg retter diktater? Fortæl barnet eller den unge, hvad det kan forvente af dig. Når jeg kan se, at du er ked af det, spørger jeg dig, hvad der er galt. Brug lukkede spørgsmål i denne situation, så barnet kun får mulighed for at forhandle hvordan din opmærksomhed skal gives, men ikke om den gives Har I haft en samtale, om hvad der skal ske, så fortæl den unge eller barnet, hvad planen er, så de ikke bliver nervøse for, om der overhovedet er en plan og hvem, der gør hvad 16

17 DEN NØDVENDIGE SAMTALE OM ALKOHOL Forældresamtalen om alkohol er en nødvendig og afgørende hjælp til barnet og den unge. Du støtter eller igangsætter forandringen af familien og barnets hverdag, når du udtrykker din bekymring for alkoholforbrugets betydning for barnet eller den unge. I Den nødvendige samtale når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel kan du læse mere om samtalen, finde øve-cases og se en instruktions- DVD. (link til En enkelt samtale er sjældent nok. Forandringen af alkoholvaner kan være en lang proces og som fagfolk kan I støtte og motivere forældrene hele vejen ved jævnligt at fremhæve positive som negative ændringer set fra barnet eller den unges perspektiv. Den nødvendige samtale er altså nærmere et langt forældresamarbejde om at øge barnets trivsel. Her er en handleguide til forældresamarbejdet. Guiden kan og skal tilpasses hverdagen i din institution, skole eller SFO og den familie I skal samarbejde med. Handleguiden er inddelt i tre afsnit: FORBEREDELSER Kan du sætte flueben ved disse seks punkter er du godt på vej. Se bl.a. eksempler på dagsorden og mødeinvitation. SAMTALEN Samtalen kan inddeles i tre faser med hver sine delmål, som gør den nemmere at overskue og mestre. Få også inspiration til at bringe alkoholproblemet ind i samtalen gennem helt konkrete vendinger. MODSTAND Nogle forældre bliver lettede over, at nogen endelig tilbyder at hjælpe dem. Andre almindelige reaktioner er angst og vrede, som ofte resulterer i modstand. Få råd til at håndtere forældres modstand i samtalen. 17

18 FORBEREDELSER 1. Samarbejd med forældrene fra dag 1 Anerkend forældrene som reelle samarbejdspartnere og inddrag dem løbende i dine observationer. Træk dem til side og fortæl åbent og uformelt, at du undrer dig over barnet eller den unges signaler: at Beate er begyndt at hænge mere på dig eller at Magnus er blevet lidt indelukket på det sidste. Hvad ser forældrene derhjemme? Hvad tror de, det kan handle om? Forældrene bliver hørt og kan hjælpe dig med at forstå signalerne. De ved, at du har fokus på deres barn og vil næsten forvente at blive indkaldt til et mere formelt møde Din relation til forældrene bliver desuden styrket eller som et minimum afmystificeret. Tanker om, hvordan forældre vil reagere er store barrierer for handling, som oftest gøres til skamme i praksis 2. Systematiser din bekymring Se afsnittet Det første skridt 3. Forbered dig selv Lav tabubrudsøvelserne (se afsnittet Systematisk tabubrud ) Læs op på hverdagen i en familie med alkoholproblemer og konsekvenserne ved at vokse op med alkoholproblemer. Det giver dig et godt ståsted i samtalen og mulighed for at informere forældrene om betydningen af et højt alkoholforbrug for børns trivsel på kort og lang sigt (link til baggrund). 4. Beslut, hvem som skal deltage Inviter helst begge forældre til samtalen. I familier med alkoholproblemer dækker den, som ikke drikker, ofte over sin partner og ofte kommer den, som drikker slet ikke til mødet. Når du inviterer begge forældre, har du desuden mulighed for at vurdere deres respektive kendskab til og indlevelse i barnets univers En leder og en ansat med kendskab til barnet eller den unge deltager fra institutionen, skolen, SFO en eller klubben. Den ene koncentrerer sig om at lytte og tage referat, mens den anden leder samtalen (fordel rollerne på forhånd). Skulle der opstå misforståelser, konflikter eller klager, er det også rart at have været to til at lytte og at den ene er en leder. Undgå at være flere end to i denne indledende og udforskende samtalefase, da det, kan det virke overvældende for forældrene og ødelægge trygheden Overvej om den voksne med det tætteste forhold til barnet eller den unge skal deltage i samtalen. Måske er det en fordel at frede vedkommende af hensyn til relationen til barnet eller den unge og for at muliggøre et fortsat godt samarbejde med forældrene. Inddrag vedkommende i mødeforberedelserne og lad en anden deltage i samtalen sammen med jeres leder 5. Inviter forældrene En skriftlig invitation til samtalen udleveres eller sendes til forældrene. Mange skoler og institutioner har en standardinvitation, som sendes ud. Ellers kan du selv lave invitationen Indkald til en generel samtale om barnet eller den unges trivsel med mindre familien har et erkendt alkoholproblem eller mor/far er kommet synligt beruset for at hente barnet flere gange. Der er sjældent faste og entydige beviser på, at en mor eller far har et alkoholproblem og derfor skal det oftest afsøges mere eller mindre åbent sammen med forældrene og ikke antages det på forhånd 18

19 Af invitationen bør det fremgå i korte og klare sætninger Hvad samtalen drejer sig om Hvor samtalen holdes Hvornår samtalen afholdes og hvor længe den varer Hvem, der deltager i samtalen Evt. hvad der forventes af forældrene Inkluder også en dagsorden. Fx: 1. Barnets trivsel, oplevet af personalet 2. Barnets trivsel, oplevet af forældrene 3. Kan barnets have brug for støtte? 4. Hvad skal skolen/institutionen gøre? 5. Hvad skal forældrene gøre? 6. Hvad aftaler vi? Hvornår mødes vi igen? Kilde: Steffen Christensen & Claus Holm Thomsen Handlingsvejledning ved omsorgssvigt Kroghs Forlag, side 23. Tip: Tal med forældrene om invitationen inden invitationen afsendes Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skal hjælpe Beate videre, men jeg synes jeg sidder fast. Jeg kunne godt tænke mig, at vi tog et rigtigt møde, sammen med Brian (den pædagogiske leder) og taler om, hvad vi kan gøre. Jeg sender en invitation til jer i morgen. Eksempel på invitation Kære Pia og Morten Vi vil gerne invitere jer til et møde for at tale om Beate. Som vi har talt om tidligere, trives hun ikke så godt som hun plejer i skolen. Mødet afholdes på lærerværelset den 2. april fra Ud over mig selv, kommer også Brian Johansen, som er pædagogisk leder på skolen. Her er en foreløbig dagsorden. Har I andre punkter, skriver vi dem på, når vi mødes. Hvorfor ønsker skolen denne samtale? Hvordan oplever I Beates trivsel? Hvordan kan vi hjælpe Beate? Hvilken løsning har Beate brug for? Hvad aftaler vi? Hvornår mødes vi igen? Med venlig hilsen Agnete, Klasselærer 6. Forbered samtalens indhold og form Afklar jeres forventninger til samtalen? Hvad er målet og hvornår har den været en succes? Opstil gerne et til tre punkter, der skal indfries Aftal, hvad I vil have sagt samt hvornår og hvordan bekymringen for alkohol skal bringes ind i samtalen. Overvej på forhånd, hvilke observationer I vil bruge for at formidle jeres bekymring og øv jer I at formulere bekymringen. Sig det højt og vend jer til at sige og høre ordet alkoholproblemer. Fokuser på at holde bekymringen for barnets trivsel tydelig, at være direkte i jeres formulering og på at sige alkoholproblemer i samme toneleje som I ville sige skilsmisse. 19

20 Overvej på forhånd nogle punkter, hvor I kan møde familien med anerkendelse Afværg modstand ved at tænke samtalen igennem. Vil den fx blive svær for forældrene og hvorfor? Er de bange for at deres børn bliver fjernet fra hjemmet, kan I fortælle dem, at udgangspunktet er, at I selv finder en løsning og at socialforvaltningen og andre kun inddrages, hvis I ikke kan give barnet den nødvendige støtte. Forbered formuleringer, der anerkender, at forældrene er i en udsat position, at I ved det er svært, at I ved, de vil det bedste for deres børn osv. Tal evt. om, hvordan I kan møde familien i hverdagen op til mødet: Hvad siger I, hvis de spørger hvad samtalen mere konkret drejer sig om? Realistiske forventninger De færreste familier vil fortælle åbent om en hemmelighed de har passet på i årevis og som de skammer sig voldsomt over. Har I opsporet familien tidligt, oplever den sig måske knap nok som en familie i problemer. I samtalen holder I et spejl op for familien. Det er første skridt på vejen til at bedre barnets trivsel. Måske er succeskriteriet, at I får nævnt bekymringen for alkoholproblemer og aftaler et møde mere med familien, efter de har haft tid til at tænke over jeres input. 20

21 SAMTALEN Den nødvendige samtale kan opdeles i tre faser med hver deres delmål: indledning, midte og afslutning. Få konkrete råd til at indfri delmålene nedenfor. I alle faserne er det centralt at holde barnets trivsel i centrum. Hele grundlaget for et konstruktivt forældresamarbejde ligger i jeres fælles bekymring for barnet eller den unge. Som mødeleder har du under hele samtalen ansvar for at alle bliver hørt og føler sig respekteret at et anerkendende menneskesyn dominerer samtalen at sætte ord på dilemmaer, uenigheder og konflikter at hjælpe med at konkretisere og opsummere upræcise indlæg, for at sikre at I har forstået hinanden at bevare fokus på BARNET eller DEN UNGE Sørge for at samtalens emne, dvs. bekymringen for alkoholproblemer i hjemmet, bliver udtalt og fastholdt SSP Århus bruger denne huskeseddel til mødeledelse af nødvendige samtaler INDLEDNING Målet for den indledende del af samtalen er at skabe en tryg stemning. Tryghed og tillid er centralt for en konstruktiv forældresamtale. A. Tag værtskabet Mød gerne forældrene ved indgangen. Bed dem hjælpe dig med at hente kaffen eller skab en lignende mulighed for at etablere et fællesskab omkring noget andet end den forestående samtale Sørg for, at forældrene ikke sidder med ryggen til døren, at de får lidt at drikke, et stykke papir og noget at skrive med Præsenter jer selv og lad forældrene præsentere sig B. Forklar tydeligt hvad, der skal ske på mødet Gennemgå dagsordenen og spørg om forældrene er enige eller har noget at tilføje Aftal mødets spillerregler: Hvem, leder mødet, samler op, stiller spørgsmål, afklarer, konkretiserer mv.? Hvem skriver ned og hvad bliver der skrevet? Spørg om det er ok, Har forældrene nogle spillerregler, de gerne vil have respekteret? Gør det klart fra starten, at forældrene skal godkende referatet inden I går hjem og at de får en kopi af referatet tilsendt 21

22 C. Skab et fælles positivt udgangspunkt Barnet eller den unges trivsel er årsagen til at I er mødtes. Etabler med al tydelighed, at I vil barnet det bedste og ved at forældrene har samme mål I kan fx starte samtalen med at bruge fem minutter til, på skift, at nævne en af barnets positive kvaliteter, du kan fortælle om en god oplevelse med barnet eller om observationer, af en positiv forældre-barn relation Vær ikke bange for at tage rollen som mødeleder: Jeg kunne godt tænke mig, at vi bruger de første tre minutter på at fokusere på alt det Magnus er god til, det han godt kan lide og det vi sætter pris på ved ham. I min erfaring er det en rigtig god måde at starte et møde på. Vil I være med til det? MIDTE Målet for den midterste del af samtalen er at formidle din bekymring, præsentere dine observationer og undersøge dem sammen med forældrene. A. Sig hvad du ser og vær konkret De sidste to uger har Olivia hængt meget på mig og i tirsdags gemte hun sig i legehuset og ville ikke med dig hjem. Det bekymrer mig, at hun opfører sig på den måde Flemming, du lugtede af alkohol, da du hentede Beate og Magnus i fredags. Du har også lugtet alkohol ved andre lejligheder og i kombination med, at Beate er blevet mere stille, er jeg bekymret for, om alkohol er ved at blive et problem for jer Vær indstillet på at gentage din bekymring og dine observationer under samtalen. Du og din leder har tænkt meget over samtalen, formuleringer etc. mens forældrene først hører om dem nu B. Vær undersøgende, åben og inddrag begge forældre Hvordan oplever I Olivia derhjemme? Kan du huske episoden? Hvad tænker du som mor, når du hører det? Hvad tænker du som far? Sker der noget hjemme ved jer for tiden, som kan få Olivia til at føle sig mindre tryg end hun plejer? C. Vær ærlig, direkte og bliv på din egen banehalvdel Min fornemmelse er, at det kan handle om alkohol. Pia, du lugtede af alkohol, da du hentede Olivia for et par uger siden. Jeg ved, at jeg kan tage fejl og jeg vil gerne tale med jer om det, fordi jeg er bekymret for Olivia og for jer Har du ikke fornemmelse af, hvad der lægger bag Olivias ændrede adfærd, kan du bruge bekymringspaletten til udforske, hvad der er på spil Vi har en bekymringspalet som vi plejer at tage frem, når børn reagerer som Olivia. Kan I genkende noget af det her: flytning, skænderier, økonomiske vanskeligheder, dødsfald, psykisk sygdom? Hvordan ser det ud med alkoholforbruget hjemme ved jer for tiden? 22

23 D. Hav en fordomsfri og afdramatiserende tone Tal om alkoholproblemer i samme tone som du ville tale om skilsmisse eller andre forhold i hjemmet Tilpas dit sprog til forældrenes. Bevar din troværdighed, men husk, at alle skal kunne forstå, hvad der bliver sagt og at forældrene kan have en anden læringsstil end dig E. Bevar barnets perspektiv Hvordan tror I Olivia oplever det, når? Kilde: Psykoterapeut og forhenværende alkohol- og familiebehandler i Alkoholbehandlingen i Århus Kommune, Dorthe Mikkelsen AFSLUTNING Målet for denne del af samtalen er, at organisere det videre forløb og sikre at alle kender deres roller i det. Det er særligt vigtigt, at du som mødeleder træder et skridt tilbage i denne samtalefase og sikrer, at I har forstået hinanden og at forældrene føler sig hørt. A. Tænk i løsninger, muligheder og proces Hvad kan vi gøre lige nu, for at Olivia får det bedre? Hvad kan vi gøre som skole? Hvad kan I gøre som forældre? Jeg er stadig bekymret for, at alkohol kan være et problem. Jeg synes I skal undersøge jeres alkoholvaner med en alkoholrådgiver og så komme til møde igen. Vil I gøre det? B. Lav en struktureret opsamling og skab klare linjer Gentag konklusioner, aftaler og beslutninger. Vær sikker på, at forældrene hører dig. Du har lige fortalt dem, at deres barn ikke har det godt og det bearbejder de måske stadig. Giv dem evt. mulighed for at ringe til dig om aftenen, hvis de har behov for at tale om noget C. Lav en procesplan med deadlines og en klar rollefordeling Opstil mål, beskriv de opgaver I hver i sær skal løse for at nå målene Fastsæt en deadline og en opfølgningsdato D. Lav en hverdagskontrakt Aftal med forældrene, hvordan I forholder jer til hinanden og problematikken i hverdagen. Det er en stor hjælp for forældrene at vide, at I ikke tager alkoholproblemer op ved afhentning næste tirsdag. De fleste pædagoger og lærere vil også have nemmere ved at møde forældrene i hverdagen, når der er rene linjer. Aftal, hvad skal barnet have at vide om mødet og hvem, der siger det. Når I fortæller Olivia, at vi har talt sammen, er det vigtigt, at I hjælper hende med at undgå at føle sig skyldig eller forkert. Hun har ikke gjort noget galt. Hun har reageret helt normalt på nogle unormale omstændigheder. Vi vil gerne have, at Beate får mulighed for at tale med os om, hvordan hun har det. Det ville hjælpe hende meget, hvis I giver hende lov og fortæller, at I synes, hun skal tale med os 23

24 MODSTAND Ingen forældre bryder sig om, at deres børn ikke trives. De vil ofte føle sig skyldige, blive kede af det eller måske føle sig angrebet. Nogen forældre går i forsvarsposition og reagerer ved at afvise din bekymring fra starten. Samtalens indledende fase giver gode muligheder for at forebygge modstand fra forældrene. Ved at opbygge et fælles udgangspunkt omkring barnets trivsel og minimere deres (og jeres egen) usikkerhed og utryghed er I godt på vej. Samtaleteknikker og ordvalg Spejling, åbne spørgsmål og konstaterende gentagelser er tillidsskabende og kan minimere modstand i hele samtaleforløbet Ord som bekymring, hjælp, støtte og trivsel er mere afvæbnende end mistanke og konfrontation Hold barnet eller den unge i fokus hele tiden også når I taler om forældrenes alkoholforbrug. Brug evt. begrebet passiv drikning til at fastholde fokus på alkoholforbrugets betydning for barnet eller den unge Nedtrap eventuelle konflikter med jeg-sprog, lad forældrene tale ud, vær interesseret og nysgerrig, udtryk dit ønske for samtalen, gå efter problemet Undgå optrapning af situationen ved at undgå du-sprog, at afbryde, være ligeglad, beskylde forældrene og gå efter personen Anerkendelse og respekt Hold pauser undervejs, hvis forældrene har brug for det. Sørg for, at I bliver sammen, så forældrene ikke tror, I er gået ud for at tale om dem Bevar en høj gennemsigtighed og fortæl, hvorfor du bringer alkohol på banen. Anerkend forældrene som eksperter på deres barn og fasthold samtidig din faglighed: Du er ekspert i børn eller unges trivsel og udvikling Anerkend undervejs forældrene for det gode de gør og vis forståelse for, at de ikke altid er perfekte. Du skal også formidle det svære, men det er vigtigt at bevare nuancerne. Ingen forældre er perfekte, men de vil det bedste for deres børn og gør, hvad de kan Afbryd samtalen, hvis forældrene er for chokerede til at lytte. Aftal i stedet, hvornår I mødes igen og hvordan I tackler hverdagsmøderne indtil da Italesæt og anerkend modstanden Undgå at svare igen på skældsord og bebrejdelser, men giv ophidsede forældre tid til at rase af. Udtryk forståelse for at samtalen kan være ubehagelig for forældrene, men fasthold, at den er nødvendig Vend tilbage til emnet, dvs. bekymringen for barnet og de observationer, du bygger din bekymring på: Jeg kan se på jer, at det er svært at tale om Jeg kan se at I er meget overraskede over, at jeg bringer alkohol ind i samtalen. Har I brug for en lille pause inden vi fortsætter? Jeg kan godt se, det er ubehageligt at tale om alkohol og at du ikke har lyst til det. Jeg vil alligevel gerne tale om, at du har lugtet af alkohol, når du har hentet Beate Far: Ja jeg kan nu ikke se hvad det her møde skal gøre godt for. Magnus har haft det lidt svært, men sådan noget svinger jo og ærlig talt er det spild af vores og jeres tid at bruge så mange mandetimer på det. Lærer: Jeg er glad for, at I har taget jer tid til at komme. Vi har også oplevet, at Magnus har det svært og i vores erfaring, er det vigtigt at handle, når den dårlige dag ikke stopper 24

25 TVÆRFAGLIGT ARBEJDE Bekymrer du dig for et barn eller en ungs trivsel, skal du gå til din leder. Sammen skal I finde ud af om I kan klare situationen selv, om I skal inddrage andre fagligheder eller de sociale myndigheder. Forældresamarbejdet og hverdagsstøtte I første omgang kan i prøve at klare situationen gennem forældresamarbejdet og skolen eller institutionens støttetilbud. Lige meget hvilke tiltag, der bygges oven på forældresamarbejdet og hverdagsstøtten, skal I fortsætte med den. Behovet for daglig støtte, et tæt forældresamarbejde om støtten og barnets udvikling forsvinder ikke fordi, der er lavet en underretning eller mor er i behandling. Overvej om du skal orientere de sociale myndigheder om jeres indsats i en underretning. Netværksmødet: det tværfaglige samarbejde Indkald til et netværksmøde, hvis forældresamarbejdet og hverdagsstøtten i skolen/institutionen ikke er nok til at skabe den ønskede forandring eller er du fortsat bekymret for barnet eller den unge. Til netværksmødet inviteres relevante fagligheder. Indkald fx barnets sagsbehandler og en alkohol- og familiebehandler til at hjælpe med at undersøge, om alkohol er et problem i familien og til at arbejde med forældrenes alkoholforbrug fremover. Andre relevante personer i barnet eller den unges netværk kan også inviteres: Barnets mormor, som ofte henter barnet i stedet for mor kan fx være en vigtig brik i at finde en god løsning for barnet. Er de sociale myndigheder repræsenteret ved netværksmødet, kan dette i mange tilfælde erstatte en underretning. Læs mere om netværksmødet i pjecen Netværksmødet når forældre og professionelle samarbejder. Find pjecen og relevante blanketter på Århus Kommunes hjemmeside. Underretning til de sociale myndigheder Som ansat i kommunen har du skærpet underretningspligt. Du skal underrette: Når du fortsat er bekymret efter gentagne netværksmøder Selvom du er den eneste, der er bekymret. Underretningspligten er personlig, så du har ret og pligt til at underrette om din bekymring selvom din leder fx er uenig. Når, du er bekymret for barnet eller den unges sikkerhed i hjemmet Når, du har mistanke eller kendskab til at den unge eller barnet udsættes for strafbare forhold fx fysisk mishandling eller seksuelt misbrug (børn i familier med alkoholproblemer er otte gang så udsatte for vold i familien, som andre børn og 2½ gange så udsat for seksuelle overgreb (se også afsnittet Baggrundsviden). Skriv din vurdering af situationen i underretningen. Er den lavet, fordi far var synligt beruset og lugtede af alkohol, så skriv det. Du kender familien langt bedre end deres sagsbehandler og det er en stor hjælp, at du kalder tingene ved deres rette navn. Læs mere om hvordan og hvornår du skal underrette i pjecen Underretninger. Når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Find pjecen og relevante blanketter på Århus Kommunes hjemmeside. 25

26 AKUTTE SITUATIONER Kontakt de sociale myndigheder Hvis, barnet ikke kan sendes hjem eller udleveres til forælderen under protest Hvis, du er bekymret for barnets/den unges sikkerhed I socialcenterets åbningstid Kontakt Modtagelsen på dit socialcenter mandag til fredag kl og torsdag yderligere fra kl (Vest, Syd og Centrum yderligere fra alle dage). Find telefonnumre i telefonlisten i menuen til venstre. Udenfor socialcentrets åbningstid Ring til Socialvagten og få rådgivning i sagen eller til Børn- og Ungevagten. Børn- og ungevagten har myndighedsfunktion og kan derfor iværksætte støtteinitiativer med det samme. De tager desuden ud til barnet eller familien, hvis det er nødvendigt. Find telefonnumre i telefonlisten i menuen til venstre. Andre akutte situationer Er mor beruset, når hun henter/afleverer? Er/bliver far beruset til et arrangement? 1. Tal med forælderen og vurder situationen Hold samtalen på din egen banehalvdel Anerkend forælderens oplevelse Hold fast i, hvad du ser og vurderer Lad bekymringen for barnet stå i centrum Husk, at du ikke må tilbageholde barnet 2. Handl pragmatisk Vurderer du, at barnet kan sendes med forælderen hjem, skal du tænke på om hjemtransporten kan foregå forsvarligt? Hvis ikke, foreslås forælderen, at der ringes efter en taxa. Om nødvendigt på skolen/ institutionens regning: Lad os gå ind og ringe efter en taxa. Jeg ved, at du er uenig og jeg er heller ikke helt sikker. Men jeg oplever, at du har drukket og så er det min pligt at kontakte politiet, hvis du insisterer på at køre. Vi skal nok betale taxaen (Vælger forælderen alligevel at køre bil, skal du straks melde det til politiet) Kontakt den anden forældre eller en anden betroet fra barnets netværk: Kan de hente barnet eller er de hjemme til at tage sig af barnet? 3. Kontakt din leder hurtigst muligt 4. Indkald begge forældre til en samtale (link til samtalen) Hvordan kan I undgå at noget lignende sker igen? Hvordan skal I håndtere en gentagelse? Hvilken støtte har barnet behov for i hverdagen? Det kan være en fordel med en alkoholpolitik (link), som sort på hvidt siger, hvordan I som institution eller skole forholder jer i akutte situationer. Det giver den enkelte ansatte en hel institution eller skole i ryggen, når de skal tackle akutte situationer. 5. Overvej et netværksmøde eller en underretning til de sociale myndigheder (link) Har barnet været udsat for kriminelle forhold, som fx spirituskørsel, skal du underrette de sociale myndigheder Skriv din vurdering af situationen i underretningen. Er den lavet, fordi far var synligt beruset og lugtede af alkohol, så skriv det. Du kender familien langt bedre end deres sagsbehandler, som det kan tage år at opdage, at det handler om alkohol. Derfor er det er en stor hjælp, at du kalder tingene ved deres rette navn 26

27 TELEFONLISTE Århus Kommune tager alkoholproblemer seriøst. Lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre professionelle omkring børnene og deres forældre, kan få gratis, professionel hjælp, sparring eller supervision mange steder. Find numrene i denne telefonliste. Husk, at du finder en opdateret version på BUintra/alkoholifamilien Opdager du, at en eller flere oplysninger er forældede, sætter vi pris på, at du kontakter Martin Olsen, informationsmedarbejder i Videncenter for Sundhed og Trivsel. Tlf eller marols@aarhus.dk Alkoholbehandlingen i Århus Kommune Tlf Den drikkende, partner og børn tilbydes gratis behandling. Ingen henvisning og ingen ventetid: Ring eller mød op på Stenkildevej 31, 8260 Viby J. Åbningstider kan ses på Alkoholforebyggelseskonsulent, Søren Knudsen Tlf sknu@aarhus.dk Sparring i konkrete sager om fx daglig støtte til barnet og coaching/ sidemandsoplæring i samtalen med forældrene. Kan indkaldes som ekspert i netværksmøder. Børn & ungevagten Tlf Vagtordningen udfører akut sagsbehandling for børn og unge under 18 år, enlige forsørgere eller familier med mindreårige børn udenfor de øvrige rådgivningers åbningstid. Vagterne rykker ud udenfor socialcentrenes åbningstid i sager, hvor der er behov for akut sagsbehandling (myndighedsopgaver). Kontakten formidles gennem Socialvagten ( ), Rådhusvagten ( ) eller Politiet ( ). Modtagelsen på dit socialcenter Socialcenteret kan hjælpe dig mandag til fredag kl og torsdag yderligere fra kl (Vest, Syd og Centrum yderligere fra alle dage). Bare ring. Socialcenter Nord tlf Socialcenter Syd tlf Socialcenter Centrum tlf Socialcenter Vest tlf Områdekoordinatoren Sparring i konkrete sager, hjælp til afholdelse af netværksmøder, coach på tværfaglige processer mm. Socialdistrikt Nord, Birte Bak Tlf , mobil: bibak@aarhus.dk Socialdistrikt Syd, Erna Damgaard Tlf / eda@aarhus.dk Socialdistrikt Centrum, Alice Stensbo Tlf / aste@aarhus.dk 27

28 Socialdistrikt Vest, Ellen Kappel Tlf Socialvagten Tlf Fra kl kan socialvagten bl.a. rådgive dig i sager om alkoholproblemer, der ikke kan vente til socialcenteret åbner igen. Østjyllands Politi Tlf Kontaktes ved bekymring for spritkørsel eller andre ulovligheder. 28

29 STØTTE- OG BEHANDLINGSOVERSIGT Århus Kommune har et bredt udvalg af gratis behandlings- og støtte muligheder til børn, unge, forældre og hele familien. På BUintra/alkoholifamilien finder du altid en opdateret version. Opdager du, at en eller flere oplysninger er forældede, sætter vi pris på, at du kontakter Martin Olsen, informationsmedarbejder i Videncenter for Sundhed og Trivsel. Tlf eller marols@aarhus.dk 29