Borgerløn eller aktivering?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerløn eller aktivering?"

Transkript

1 Erik Christensen Borgerløn eller aktivering? En diskussion af forskellige forståelser af rettigheder og pligter i historisk perspektiv Den nye aktiveringsfilosofi i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken siger: 1. At for at nyde må man yde og 2. At der til en rettighed hører pligter. Med de to principper i hånden afviser den officielle politik en ubetinget borgerløn som værende uretfærdig, fordi man med en borgerløn får en indkomst af staten uden at yde noget til gengæld, og fordi den er udtryk for en rettighed, hvortil der ikke er knyttet en rådigheds- eller arbejdspligt. Det er imidlertid denne artikels påstand, at problemet ikke er den ubetingede borgerlønsidé, men at det nuværende samfund ikke lever op til disse to grundprincipper, og at en ubetinget borgerløn tværtimod derfor kan ses som et middel til at få disse principper realiseret, at få skabt en større retfærdighed. Indledning I begyndelsen og midten af 1990 erne var borgerløn og aktivering to forskellige konkurrerende velfærdsstatslige strategier eller politiske diskurser i den offentlige debat (Christensen 2000 og 2000A), der kæmpede om at nydefinere den velfærdsstatslige retfærdighed. Den tidligere socialdemokratiske opfattelse af forholdet mellem rettigheder og pligter blev i løbet af 1990 erne langsomt ændret af en ny aktiveringsfilosofi samtidig med at en alternativ borgerløns-diskurs vandt et vist fodfæste i den offentlige debat. Fra 1997 blev aktiveringsdiskursen etableret som hegemonisk diskurs med den nye lov om aktiv socialpolitik (gældende fra 1. juli 1998) og borgerlønsdiskursen blev fortrængt fra den offentlige partipolitiske debat. I det følgende vil jeg forsøge at afdække de retfærdighedsopfattelser (ret og pligt-begreber), der har ligget i forskellige borgerlønstanker i den danske borgerlønsdebat og stille dem i forhold til ret- og pligtopfattelsen i den nye aktiveringsfilosofi. Artiklens hovedtese er, at en ubetinget borgerløn kan siges at være mere retfærdig end aktivering, fordi borgerløn ses som en universel ret, hvorimod aktiveringsretten og -pligten kun gælder arbejdsløse og bistandsklienter. Synspunktet er, at hvis en pligt til aktivering skal være retfærdig, må den være universel, gælde alle borgere. Hvad er borgerløn? Borgerløn kan defineres som en generel ret for alle statsborgere til en økonomisk ydelse fra det offentlige, således at man kan Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

2 leve på et beskedent materielt niveau uden nogen generel pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En sådan ret til en beskeden offentlig forsørgelse for alle gælder ikke i Danmark i dag, hvor grundprincippet er, at man først har ret til en offentlig forsørgelse, når man ikke er i stand til at forsørge sig selv (Grundlovens 75 stk. 1 og 2). Desuden er retten til en række indkomstoverførsler (dagpenge ved ledighed, sygdom og orlov samt efterløn) betinget af en arbejdsmarkedstilknytning. Kun såfremt man har været tilknyttet arbejdsmarkedet i en bestemt periode under bestemte betingelser, har man ret til disse ydelser. Det nuværende velfærdssamfund bygger altså på fire grundprincipper: 1. At alle skal forsørge sig selv (selvforsørgelsespligten). 2. At dem, der ikke kan forsørge sig selv, er berettiget til offentlig hjælp. 3. At alle, der modtager offentlige ydelser (i den arbejdsdygtige alder) principielt skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet (rådighedspligten) samt 4. At alle, der ikke har et normalt lønarbejde og kan forsørge sig selv, både har en ret og en pligt til aktivering (aktiveringspligten). Hvordan borgerløn? Borgerløn sikrer alle en minimal offentlig forsørgelse og ændrer derved hele synet på det arbejdsmarkedsmæssige og sociale overførselssystem og en række erhvervsstøtteordninger. Et fuldt udbygget borgerlønssystem vil betyde en forenkling og rationalisering udfra en ny overordnet målsætning. Den svenske politolog Bo Rothstein skelner mellem regulativ og interventionistisk politik (Rothstein 1994, 95). Den nuværende arbejdsmarkedspolitik er i høj grad interventionistisk, fordi den ned i detaljer forsøger at påvirke og ændre adfærd og livsstil hos mange forskellige kategorier af mennesker. Heroverfor står et borgerlønssystem, der kan ses som et eksempel på en regulativ politik, fordi her bestemmer hver enkelt borger suverænt hvilket konkret formål, borgerlønnen skal udfylde i deres livsprojekt på et givet tidspunkt. Borgerløn kan derfor betragtes som et mange-formålsinstrument. Borgerløn vil helt eller delvis kunne erstatte følgende overførselsindkomster og forskellige erhvervsstøtteordninger: 1. Dagpenge til løntilskud 2. Kontanthjælp til løntilskud 3. Revalidering 4. Orlov til generel sabbatorlov 5. Sygedagpenge 6. Barselsdagpenge 7. Efterløn 8. Delefterløn 9. Overgangsydelse 10. Førtidspension 11. Delpension 12. Folkepension 13. Statens Uddannelsesstøtte (SU) til uddannelsesløn 14. Iværksætterydelse til permanent iværksætterydelse 15. Børnefamilieydelse 16. Børnetilskud 17. Kunstnerstøtte til generel kunstnerløn 18. Hjemmeservice 19. Landbrugsstøtte til persontilskud 20. Andre erhvervstilskud til persontilskud På det arbejdsmarkedsmæssige område vil den kunne fungere som løntilskud og dermed lette arbejdsløsheden. Derved ville den være med til at løse arbejdsløsheds- og arbejdsfordelingsproblemet. Samtidig vil den kunne ses som en aflønning af det ubetalte omsorgsarbejde og dermed fungere som en generalisering af den nuværende forældre- 58 Borgerløn eller aktivering?

3 og omsorgsorlov. På den måde er den med til at løse kønsproblemet ved at give mænd og kvinder lige muligheder for omsorgsarbejde. På uddannelsesområdet vil den kunne betragtes som løn for uddannelse. På pensionsområdet vil den udgøre grundydelsen i pensionen, og på erhvervsområdet vil den kunne ses som en permanent iværksætterydelse. På det kulturelle område vil den kunne ses som en kunstnerløn og erstatning for en del af kulturstøtten. Endelig vil den på det politiske område kunne bruges som en demokrati-orlovsydelse, som nogle har talt om behovet for (Andersen og Elm Larsen 1995). Det værdifulde ved den generelle borgerløn er, at den er neutral overfor valg af erhverv, uddannelse og livsformer og derfor kan være med til at afhjælpe flere problemer i det moderne velfærdssamfund. Der er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at det vil ske, fordi det er op til den enkelte borger hele tiden uden offentlig indblanding at bruge og se borgerlønnen på en ny måde. Hvilken betydning kunne et borgerlønssystem få? Borgerløn kan ses som en demokratisering af frihed til en ubetinget arbejdsfri indkomst, som nu kun haves af en lille gruppe formueindehavere. Det vil give en reel frihed til at vælge mellem en lang række af kombinationer af lønarbejde og borgerløn uden at miste borgerlønnen, og kombinationer af lønarbejde og andre former for arbejde, hvor disse former for arbejde med en borgerløn kan ses som lønnet. Borgerløn vil kunne være med til at svække lønarbejdets normalitetskabende funktion. Det normale bliver nu at modtage borgerløn. Herudover vil flertallet uden tvivl vælge at have lønarbejde. Men det vil være frivilligt i modsætning til nu. I stedet for at fortsætte med en integration til lønarbejdsnormaliteten, kunne man løse problemerne på en ny måde ved at ændre normalitetsbegrebet. Det normale ville så være, at man var garanteret en mindsteindkomst. Borgerlønstankegangen betyder en ændring i alle de grundlæggende begreber og samfundsmæssige kategoriseringer. Skellet mellem lønnet og ikke-lønnet arbejde nedbrydes, modsætningen mellem selvforsørgelse og offentlig forsørgelse opblødes. Rådigheds- og aktiveringspligten modificeres. Alle centrale klassifikationer ændres. Borgerløn kan derfor siges at være med til at nedbryde det bestående dualistiske sprog. I borgerlønnen ligger hverken et krav eller forbud om at være markedsmæssig aktiv eller passiv. Den gengiver begreberne aktiv og passiv en personlig betydning. Man kan ikke generelt afgøre, om det er værdifuldt at være aktiv eller passiv. Det må afgøres udfra den enkeltes konkrete behov. Borgerløn må være retfærdig løse nogle uretfærdighedsproblemer At borgerløn kan være en hensigtsmæssig forenkling af hele bureaukratiet er ikke en god nok grund til at gå ind for borgerlønstanken. Som den engelske sociolog Tony Walter (Walter1989) har udtrykt det:»simplicity is not nor should be, an overriding aim of either taxation or social security...basic income s simplicity is a strong point, but it is not the point. Basic income must meet other goals for it to have any credence.«(ibid, 61). Hvis borgerløn er en god og rigtig ide, må den være i overensstemmelse med de høje- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

4 ste idealer for et demokratisk samfund. Kun hvis borgerlønsideen kan begrundes ud fra de helt overordnede værdier om frihed og retfærdighed, som må anses for de højeste værdier i et demokratisk samfund, er det en god ide. Det betyder, at kriteriet for, om borgerløn er en god ide, er, om man kan vise, at den er med til at øge friheden og mindske uretfærdigheden i samfundet. Er borgerløn udtryk for uretfærdighed eller er det et redskab til skabelse af større retfærdighed? Den mest almindelig fremførte argumentation imod borgerløn er som allerede nævnt, at den er uretfærdig, fordi den bryder med principperne om 1.»At for at nyde, må man yde«for at få en pengeindkomst må man yde en arbejdsindsats. 2.»At til en rettighed hører pligter«. Borgerløn fremstilles som en rettighed uden en pligt, en ret til indkomst uden en pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. (Socialdemokratiet 1995). På et abstrakt sprogligt plan forekommer de to grundnormer: 1. At man må yde for at nyde og 2. At der til rettigheder hører pligter, indlysende rigtige. På det overordnede plan kan de derfor også forstås som udtryk for nogle grundlæggende retfærdighedsnormer, der er gældende i alle typer af samfund. Det er imidlertid i den konkrete forståelse af det nuværende samfunds funktionsmåde og i fortolkningen af borgerlønsideen og aktiveringspolitikken i forhold til disse principper, at man kan afdække forskellige refærdighedsopfattelser. Når borgerlønsmodstanderne anklager en ubetinget borgerløn for at bryde med de to grundnormer vender de ifølge borgerlønstilhængerne tingene helt på hovedet. Problemet er ifølge tilhængerne ikke, at borgerløn krænker disse normer. Problemet er, at det nuværende samfund ikke lever op til disse normer, og løsningen på det problem kan være en ubetinget borgerløn, som netop kan være med til at sikre, at disse normer kommer til at fungere. Dette grundsynspunkt er af forskellige borgerlønsteoretikere blevet begrundet på følgende måde. I det nuværende samfund eksisterer en række ubalancer, f.eks. findes et omfattende samfundsnødvendigt arbejde (i form af omsorgsarbejde, politisk arbejde samt kulturelt arbejde), der er med til at sikre reproduktionen af det politiske fællesskab, som udføres af en gruppe mennesker, som ikke honoreres for dette arbejde (»de yder uden at nyde«) Her overfor befinder sig en gruppe som nyder godt af dette arbejde, uden at de selv bidrager til det, fordi de er så optaget af økonomisk markedsmæssige aktiviteter (»de nyder uden at yde«). Med den amerikanske politiske filosof Nancy Frasers (1994, 615) udtryk, kan man sige, at der foregår en udbredt free riding på dette område, ikke kun i forhold til mange kvinders ubetalte husarbejde, men også i form af andet samfundsnødvendigt ubetalt arbejde, som den norske sociolog Cato Wadel (1984) har beskrevet det. Som den tidligere generalsekretær for forbrugerorganisationernes internationale samarbejdsorganisation Inter-Coop, Niels Hoff (1983) beskrev det i en bog om Borgerstipendiet, kan der også siges at bestå en uretfærdighed i den forstand, at der i det nuværende samfund findes en tilstand med nogle»fås (der har formue) betalte arbejdsfrihed og de manges arbejdstvang«(ibid, 6). Dem, der har formue har ret til en indkomst, som er samfundsskabt, men har derudover ingen pligter (udover skattepligt) Borgerløns-modstandere kan ikke acceptere, at man får en indkomst uden lønarbejde. 60 Borgerløn eller aktivering?

5 Men det nuværende system bygger netop på dette princip (at nogle kan få indkomster uden at have lønarbejde), og en borgerlønsordning kan siges at ophæve denne uretfærdighed ved at gøre retten til en indkomst uden lønarbejde universel. Borgerlønsmodstanderne siger de kæmper for retfærdighed ved at gå imod borgerløn, men man kan også tolke det som en kamp for at opretholde den nuværende uretfærdighed med nogle»fås betalte arbejdsfrihed«. Som der senere vil blive argumenteret for kan det uretfærdige kun i længden opretholdes, hvis det accepteres som værende»retfærdigt«. Det uretfærdige består altid i opretholdelsen af særprivillegier, mens retfærdighed er kendetegnet ved skabelse af lige rettigheder for alle, ved at tidligere privillegier bliver udstrakt til alle. Borgerløn kan i sin universelle udformning netop ikke beskyldes for at være uretfærdig, da det er en ret for alle. Borgerlønsmodstanderne, der med et bevidst eller ubevidst markedsmæssigt udgangspunkt ser borgerløn som udtryk for free riding og uretfærdighed, står overfor borgerlønstilhængerne, der udfra et demokratisk fællesskabs udgangspunkt, ser det nuværende samfund som udtryk for uretfærdighed og markedsaktørernes free riding i forhold til fællesskabet. Borgerløn brud på reciprocitetsnormen? I den internationale samfundsvidenskabelige debat har den amerikanske politolog Stuart White (White 1997) formuleret borgerlønsmodstandernes synspunkt som et brud med det, han kalder reciprocitetsprincippet, som han fortolker således:»those who willingly enjoy the economic benefits of social cooperation have a corresponding obligation to make a productive contribution, if they are so able, to the cooperative community, which provide these benefits.«(ibid, 317) De tidligere nævnte normer om sammenhængen mellem ydelse/nydelse og rettigheder/pligter kan ses som udtryk for reciprocitetsprincippet. Hvis man har en ubetinget borgerløn fører det ifølge White til»exploitation of productive, tax-paying citizens by those who, while capable of working, instead choose to live off their UBI (unconditional basic income)«. (Ibid, 312) White fremstiller det som om, at en ubetinget borgerløn giver nogle få et særligt privillegie, hvorved der skulle ske en udbytning. Men retten til borgerløn er netop universel. Hvad White ikke eksplicit tager stilling til er, om reciprocitetsprincippet faktisk er gældende i det nuværende samfund dvs. om det nuværende samfund er fri for udbytning og free riding. Man får ikke noget at vide om, hvad der ligger i»to make a productive contribution to the cooperative community«. Er deltagelse i den formelle økonomi en betingelse for at leve op til reciprocitetsprincippet? Man må forstå ham således, at det nuværende samfunds grundprincipper egentlig er retfærdige, og at det er borgerlønstilhængerne der truer med at bryde det bestående samfunds retfærdighed. Reciprocitet og magt Når den såkaldte reciprocitetsnorm har fået en betydning i den teoretiske og værdimæssige debat om borgerlønsideen hænger det som tidligere nævnt sammen med, at denne Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

6 norm i en eller anden form kendes i alle samfund som en fundamental norm mellem regerende og regerede. Den amerikanske historiske sociolog Barrington Moore Jr. (Moore 1978), der har været interesseret i at afdække, hvorledes normer for uretfærdighed ændres (især ved kollektiv ulydighed og revolter), beskriver reciprocitetsnormens indhold som bestående af gensidige forpligtelser mellem regerende og regerede:»obligations are accepted but should be reciprocal in nature: for the obligations of the subject there should be corresponding obligations for the ruler, and the whole should redound to the benefit of the community. This appears to be by far the more common and widespread form which the conception of reciprocity has taken.«(ibid, 510). Men historisk set er brud på reciprocitetsnormen ifølge Moore meget almindelig samtidig med, at mange magthavere altid har talt om reciprocitet og understreget deres bidrag til den. Derfor har man set mange eksempler på reciprocitetsnormen brugt som»a mystification, an ideological cover for exploitation«(ibid, 508). Man bruger det grundlæggende gensidighedsideal til at skjule udbytning og mangel på gensidighed. Denne historisk udledte iagtagelse hos Moore svarer helt til den franske sociolog Pierre Bourdieus sociologiske teori om magt og undertrykkelse. En central central tanke hos Bourdieu er, at magt og dominans for at kunne opretholdes må iklæde sig det universelles navn (Bourdieu 1997, 170). De regerende har, som Bourdieu udtrykker det,»udbytte af at underlægge sig det universelle.«man fremstiller det, som stemmer overens med sine egne interesser som universelt. Magthavere må bruge reciprocitetsnormen for at få deres dominerende position anerkendt som legitim af de dominerende. Derfor er den symbolske kamp om, hvorledes man skal forstå reciprociteten i alle samfund så central. Og regerende er kun undtagelsesvis interesseret i en sådan diskussion, fordi de netop har det bedst ved at deres position og magt bliver betragtet som»naturlig«og ikke noget der er til debat. Sammenhængen mellem rettigheder og pligter i den danske borgerlønsdebat i 1970 erne og 80 erne Hvis man ser på den danske borgerlønsdebat i 1970 erne og begyndelsen af 80 erne tænkte de fleste borgerlønstilhængere borgerlønnen i en eller anden form for rettigheds- og pligtsammenhæng. Således tænkte den svenske økonom, Gunnar Adler-Karlsson (1977), der i 1970 erne var professor i samfundsvidenskab på RUC, en garanteret grundindkomst sammen med en universel arbejdspligt i det han kaldte nødvendighedssektoren. Adler-Karlsson skelnede mellem fire sektorer i samfundet med hver deres grundlæggende funktion, hvor man var i stand til at fordele forskellige typer af arbejde: 1. En nødvendighedssektor, der skal tage sig af de nødvendige materielle behov, og som skal være statslig. 2. En overflodssektor, som er helt privat, og hvor luksusbehovene tilfredsstilles. 3. En magtsektor svarende til det politiske system som ejer produktionsmidlerne i nødvendighedssektoren. 4. En frihedssektor, der svarer til kultur- og fritidssektoren I nødvendighedssektoren»fordeles den nødvendige arbejdsmængde ligeligt som både en ret og en pligt for borgerne«(ibid, 66). Adler-Karlsson forestiller sig 62 Borgerløn eller aktivering?

7 »betalingen for det udførte arbejde ydet i form af et indkøbskort, der hverken kan sælges eller pantsættes, og som garanterer individets materielle grundtryghed, så længe det lever«. Alle individer er derved garanteret en materiel grundtryghed, der dækker deres basisbehov. Men det modsvares af en arbejdspligt, som han ikke ser noget særligt odiøst i. Den har vi allerede i dag som en tvang til lønarbejde. Han vil have den reduceret således, at den nødvendige arbejdsindsats bliver mere synligt og retfærdigt fordelt over hele befolkningen. Hvad Adler-Karlsson først og fremmest er interesseret i er»at sikre arbejderen større psykisk frihed i forhold til arbejdskøberen«(ibid., 95). Alle er sikret en materiel grundtryghed mod at tage ligeligt del i det nødvendige arbejde i nødvendighedssektoren. Ingen er tvunget til at tage lønarbejde i overflodssektoren. Han ser det som»at have taget et langt skridt fra lønslaveriet og ind i den højere friheds rige«, og betegner det dermed som afskaffelse af den udbytning, som den marxistiske udbytningsmodel forudsætter (Ibid, 96). I bogen Oprør fra midten (Meyer m.fl. 1978), der var skrevet af Niels I. Meyer, Kristen Helveg Petersen og Villy Sørensen, der for alvor introducerede borgerlønstanken i Danmark, forestillede man sig at alle skulle sikres en borgerløn, der dækkede de minimale leveomkostninger, så ingen var tvunget til at påtage sig lønnet arbejde. Men i Oprør fra Midten opererede man også med det man kaldte en social værnepligtsordning. Samfundsmæssigt arbejde, som det er nødvendigt at få løst, men som ingen er særlig interesserede i, skulles klares i et system med borgerløn ved højere timeløn eller en solidarisk værnepligtsordning (Ibid, 118). Generelt opererer man også med en social værnepligt for alle mellem 15 og 25 år, der har pligt til at arbejde en vis periode. Det administreres af lokalsamfundene og kommunerne, hvor der så vidt muligt tages hensyn til den enkeltes interesse, fysiske styrke, familieforhold og arbejdsplaner ved fordelingen af den sociale værnepligt (Ibid, 127). Den franske socialistiske forfatter André Gorz s bøger i slutningen af 1970 erne og i begyndelsen af 1980 erne fik stor betydning for ideer om en samfundsindkomst i socialistiske kredse i Danmark. André Gorz (1983) gav også udtryk for, at der måtte være en sammenhæng mellem en ret til en livsindkomst og en pligt til samfundsnyttige arbejdstimer. Gorz vendte sig imod en ubetinget borgerløn, idet han i lighed med Adler-Karlsson mente, at der som modydelse for en livsindkomst måtte leveres et samfundsnyttigt arbejde på makro-niveau:»access to work in the public sphere is essential to economic citizenship«(gorz 1992, 182). Siden 1980 erne har Gorz imidlertid skiftet standpunkt og går i dag ind for den ubetingede borgerløn i sin sidste bog (BIEN Newsletter 28, 1997), hvor hans argumentation er følgende:»for it is only its being unconditional which can preserve the unconditionality of activities which only have their full meaning if they are accomplished for their own sake. I therefore rally after having disputed it for a long tine the propostion of the supporters of a strongly unconditional sufficient (as opposed to minimal) basic income.«(gorz 1997, ). I den danske debat i begyndelsen af 1980 erne var det kun Niels Hoff (1983), der gik ind for den ubetingede borgerløn Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

8 (borgerstipendie), fordi det kunne ophæve den nuværende uretfærdighed hvor kun nogle få fik en indkomst uden at arbejde. Denne ret måtte udstrækkes til alle. Han var han bange for udviklingen af et bureaukrati og de tvangssystemer, der lå i Adler-Karlssons og»oprør fra midtens«forestillinger om»arbejdspligt«og»social værnepligt«. Når man imidlertid må betegne både Adler-Karlssons, Oprør fra midtens og Gorz tanker om en vis arbejdspligt som retfærdige i modsætning til de nuværende aktiveringsordninger, skyldes det, at de var tænkt som universelle pligter omfattende alle borgere. Sammenhængen mellem rettigheder og pligter i 1990 ernes borgerlønsdebat I 1990 ernes politiske og videnskabelige debat om borgerløn var sammenhængen mellem rettigheder og pligter også et centralt diskussionspunkt. Et af borgerlønsmodstandernes hyppigst fremførte argumenter imod borgerløn har som tidligere fremhævet været, at borgerløn er en rettighed uden pligter. Det blev i begyndelsen af 1990 erne især fremført med styrke af fagbevægelsen og socialdemokrater bl.a. med en henvisning til det gamle slogan i arbejderbevægelsen:»ingen rettigheder uden pligter. Ingen pligter uden rettigheder.«men ikke alene socialdemokrater benyttede denne argumentation, også borgerlige politikere (bl.a. Marianne Jelved, Politiken ) og på venstrefløjen i SF (Folkesocialisten nr ) og Enhedslisten (Information ) var det et udbredt argument. På venstrefløjen skyldes det, at socialisme for mange her har været forstået som både en ret og pligt til lønarbejde. Selv 1980 ernes store borgerlønsideolog Ole Thyssen (1991, 66) mente også, at der til en borgerløn måtte være»en vis pligt til modydelse«. Og blandt samfundsforskere i 1990 erne synes forståelsesformen om en problematisk sammenhæng mellem rettigheder og pligter i borgerlønstanken at være udbredt, hvilket viste sig i mange samfundsforskeres teoretisk uafklarede forhold til klientgørelse og aktivering (Christensen 2000, ). Denne argumentationsform var uden tvivl medvirkende til at spørgsmålet om rettigheder og pligter har været centralt i nogle borgerlønstilhængeres argumentation for en borgerløn. Man kan tolke det som et forsøg på at afkræfte modstandernes argumentation. Nogle tilhængere ville vise, at de også anerkendte en sammenhæng mellem rettigheder og pligter. En sådan forståelsesform kunne ses i Den Alternative Socialkommission (1993), hvor man som modydelse til en form for borgerløn opererede med en generel pligt til samfundspleje i et vist antal timer om året. Og hos borgerlønstilhænger-mindretallet i SF (Folkesocialisten nr ) kædede man en borgerløn sammen med»en pligt til en vis arbejdsmæssig modydelse i form af en social- og miljømæssig værnepligt«, der skulle udformes så smidigt, at man kunne vælge, hvornår dette arbejde skulle udføres. Den historiske udvikling i den socialdemokratiske tænkning om rettigheder og pligter Arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet havde oprindeligt en politisk-juridisk opfattelse af forholdet mellem rettigheder og pligter. Sloganet:»Ingen rettigheder uden pligter, ingen pligter uden rettigheder«var vendt imod overklassens privilegier. Overklassen havde rettigheder (de civile og poli- 64 Borgerløn eller aktivering?

9 tiske rettigheder) uden pligter (almindelig indkomstskattepligt og værnepligt). Derfor krævede arbejderbevægelsen lige skatte- og værnepligt og lige civile og politiske rettigheder (Callesen & Lahme 1978). Man havde en politisk-juridisk opfattelse af forholdet mellem rettigheder og pligter. At kræve en rettighed betød at staten og samfundet var forpligtede til at gøre disse rettigheder mulige. At kræve lige stemmeret betød således ikke, at man samtidig fik stemmepligt, men at staten fik pligt til at gøre denne stemmeret mulig. Den nye aktiveringspolitik siger, at når man har ret til en overførselsindkomst, har man en skærpet pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men herved er man med til at retfærdiggøre ulige politiske rettigheder og pligter i modsætning til arbejderbevægelsens oprindelige ideer om ret og pligt. Overklassen (blandt lønarbejderne) med fast og beskyttet lønarbejde (som ganske vist ikke er grundlovssikret) pålægges ikke særlige pligter (f.eks. arbejdspligt). Underklassen (de arbejdsløse og bistandsklienterne), der er uden almindeligt lønarbejde har derimod reducerede lønmodtagerrettigheder ( bl.a. a-kasse, ferie, pension) og har nu fået en særlig ret og pligt til aktivering. Men Socialdemokratiets nye tale om rettigheder og pligter i begyndelsen af 1990 erne betegner ikke alene et brud med de oprindelige ideer. Det er også en helt anden tale end den, der lå i de socialdemokratiske velfærdstanker i 1960 erne og 70 erne. Den tidligere overvismand og socialminister Bent Rold Andersen, har flere steder (1984 og 1996) fremhævet, at et af de vigtigste træk ved den danske velfærdsmodel i modsætning til andre modeller netop var:»at båndet mellem bidrag og rettigheder er så godt som overklippet. Ydelserne er finansierede over skatterne og mange er gratis. Ordningen bygger på den bredest mulige solidaritet: hele samfundet.«(andersen 1984, 35).» Øremærkede skatter, hvor provenuet fra en bestemt skat reserveres til et bestemt formål, bruges næsten ikke.«(andersen 1996, 136). I den socialdemokratiske velfærdsstat, således som man tænkte den i 1960 erne og ind i 1980 erne, lå altså, at den enkelte borger opnåede rettigheder i sin egenskab af medborger ikke som bidragsyder, til en forsikringsordning som man kendte det i det Bismarckske socialforsikringsystem. Den universelle ret til at modtage ydelser fra velfærdsstaten byggede på, at alle så havde pligt til at betale skat, således at de generelle rettigheder kunne realiseres. I den periode blev rettigheder forstået som lige rettigheder for alle borgere, og lige pligter forstået som en solidarisk skattepligt. En sådan opfattelse var endda ikke specielt socialdemokratisk, men deltes også af keynesiansk inspirerede økonomer. Den berømte amerikanske økonom og nobelpristager James Tobin (1966) så således i 1960 erne sine tanker om en income guarantee i netop dette perspektiv:»it would be a right of national citizenship symmetrical to the obligation to pay taxes«(ibid, 36). Som Rold Andersen gør opmærksom på, er fordelen ved den danske model»at den offentlige sektor er den eneste, der kan garantere, at enhver borger kan få den nødvendige hjælp og service, uanset hans vilkår. Hvis man i stedet bygger på familien, kan den familieløse ikke få Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

10 hjælp. Hvis man bygger på forsikringer, kan kun den forsikrede få hjælp. Hvis man bygger på lokalsamfundet og frivillige organisationer, kan den, der står uden for, og den som tilfældigvis bor langt fra det frivillige hjælpearbejde, falde mellem stolene.«(andersen 1996, 136). I den socialdemokratiske velfærdsstat lå, at den enkelte borger opnåede rettigheder i sin egenskab af medborger, og den universelle ret til at modtage ydelser fra velfærdsstaten byggede på, at alle så havde pligt til at betale skat, således at de generelle rettigheder kunne realiseres. I det omfang Socialdemokratiet i dag fortolker rettigheder og pligter i en mere snæver markedsmæssig og forsikringsmæssig forstand bryder de altså både med deres oprindelige ideologiske grundlag, men også med kernen i den forståelse, som lå bag efterkrigstidens velfærdsstat. Aktivering som et brud både på en markeds- og en politisk rettighedslogik Men at hævde, at der i aktiveringstankegangen ligger en markedslogik er egentlig forkert. Mere præcist er det med den ungarske socialpolitik teoretiker Zsuzsa Ferge (1998), at tale om en pseudo-reciprocal pseudo-contract. Man forsøger at give det en markedslogisk iklædning, men realiteten er en anden. Som Ferge siger:»a typical example is the introduction of forced work or workfare in the guise of a genuine market contract. In reality, more often than not it is not a market contract, because it is not contracted between two free, formally equal agents what the fight for the labour market was really about, and because even the illusion of being able to bargain is suppressed, replaced by an absolute constraint to accept the terms dictated by the stronger partner. And it is not reciprocity because it is not based on substantive equality; there cannot be any time gap between giving and taking; and the ethical or trust element is absent from it. In fact, it is a travesty of reciprocity because the relationsships underlying it are hugely and openly asymmetrical and are meant to remain so. It is not much more than social assistance with unusually harsh behaviour test and intrusion in privat life, uncharitable chairty as it were. It involves also a paradox. Tremendous efforts are made to denounce the enforced solidarity of the all-encompassing social insurance schemes because they harm the freedom of the joiners. Meanwhile there is increaing support for enforced reciprocity, a far stronger abuse of freedom, but one that is reserved for the poor.«(ibid, 11) Aktivering som en ret og pligt kan desuden siges at være en politisk-juridisk meningsløshed. Man har normalt ikke pligt til det, man har en ret til. Politiske rettigheder er kun rigtige rettigheder, hvis de er universelle. Aktiverede personer er holdt uden for det normale arbejdsmarked, men bliver alligevel underkastet en særlig markedsmæssig vurdering. Det er umoralsk og uretfærdigt at opstille moralprincipper (arbejds- og uddannelsespligt), som ikke gælder alle, men kun gælder for en særlig gruppe. Reciprocitet og fair workfare De amerikanske politologer Amy Gutmann 66 Borgerløn eller aktivering?

11 og Dennis Thompson (Gutmann og Thompson 1997), der har lavet en analyse af det amerikanske workfare system og været nogle af talsmændene for et reciprocitetsprincip som grundnorm i et demokratisk samfund, tager på den ene side afstand fra en ubetinget borgerløn, men er på den anden side også imod en ubetinget workfare politik ( unconditionally workfare ). De mener, at der i reciprocitetsprincippet ligger en gensidig forpligtelse mellem borger og stat:»the obligations of welfare should be mutual: citizens who need income support are obliged to work, but only if their fellow citizens fullfill their obligation to enact public policies that provide adequate employment and child support.«(ibid, 277) De understreger, at forpligtelsen til at bidrage til samfundets produktion (»minimal obligation to contribute to society«) ikke alene gælder de fattige, men også de rige:»notice that this obligation applies not only to those citizens at the bottom of the economic ladder but also to those at the top.«(ibid, 280). For de fattige støtter de en vis workfare politik fordi»in our society having a job is a necessary condition of what has been called social dignity.«(ibid, 293). Men for de rige kommer de ikke med nogle politisk-juridiske retningslinier for, hvorledes deres forpligtelse skal udmøntes. De mener ikke, at det amerikanske workfare system, således som det blevet udformet i Wisconsin ( Work. Not Welfare Act. Dec. 1993) lever op til deres krav, hvorfor de gør sig til talsmænd for a fair Workfare. Rettigheder og pligter som del af den tredje vej? Det er interessant at notere, at den fremtrædende engelske sociolog Anthony Giddens, som i de sidste år har optrådt som en af Tony Blairs støtter og talsmand for en tredie vej, også bruger sloganet»no rights without responsibilities«som udtryk for third way values. Men han har også en politisk forståelse af begrebet, når han siger, at:»government has a whole cluster of responsibilities for its citizens and others, including the protection of the vulnerable.«for ham er det vigtigt at understrege, at»as an etical principle, no rights without responsibilities must apply not only to welfare recipients, but to everyone. It is highly important for social democrats to stress this because otherwise the precept can be held to apply only to the poor or to the needy as tends to be the case with the political right.«(giddens 1998, 65-66). Skærpelse af rådighedspligten og udhulingen af de almindelige lønmodtagerrettigheder Sådan som Socialdemokratiet har brugt dette slogan i 1990 erne har det netop været på samme måde som højrefløjen gør det. Det ses i regeringsprogrammet, hvor der tales om at»den aktive linie...skal videreføres efter de samme principper, hvor rettigheder og pligter går hånd i hånd.«(aktuelt den : Fokus, Regeringsgrundlaget). I det Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

12 ligger en skærpelse af aktiveringspligten. Med den sproglige formulering gives indtryk af, at pligterne ikke har fulgt med rettighederne. Men det er lige præcis det omvendte som er tilfældet. Rettighederne har ikke fulgt med den skærpede aktiveringspligt. Under dække af at rettigheder og pligter går ligeligt hånd i hånd, har man systematisk skærpet aktiveringspligten og udhulet de almindelige lønmodtagerrettigheder. Det ses bl.a. i oprettelse af fleksjob, der netop er uden disse rettigheder. De senere års tendens har været, at man har skærpet underklassens juridiske pligter (aktivering). Når man taler om nye pligter for overklassen f.eks. virksomhedernes sociale ansvar er der kun tale om moralske, ikke juridiske pligter. Det er som at befinde sig i den omvendte verden af arbejderbevægelsens barndom. Den gang kæmpede man for nye rettigheder og universelle pligter. Nu kæmper man for den særlige aktiveringspligt og er med til at udhule rettighederne. Man har støvet sit gamle slogan af og vender det nu mod underklassen. De, der har behov for nye juridiske rettigheder, bliver pålagt juridiske pligter. De, som kunne bære og har behov for at blive pålagt nye juridiske pligter, får nye rettigheder (skattelettelser og øgede muligheder for mobilitet) og får ikke pålagt nye juridiske pligter, men kun moralske pligter, som man endda kan bruge i en PR sammenhæng. Utraditionelle forslag i den internationale/nationale borgerlønsdebat Den engelske økonom og socialpolitiske teoretiker A.B. Atkinson mener, at tilhængerne af en ubetinget borgerlønsordning er nødt til at gå på kompromis for at opnå politisk støtte:»not on the principle that there is no test of means, nor on the principle of independence, but on the conditional payment. In my proposal, the basic income would be paid conditional on participation. I should stress at once that this is not limited to labour market participation.«(atkinson 1996, 68) Derfor foreslår han, man kalder den a Participation Income. Han indrømmer, at der selvfølgelig vil komme afgrænsningsproblemer for, hvad man kalder deltagelse, men han mener et sådant krav er nødvendigt, hvis borgerlønsordninger skal opnå politisk tilslutning. En noget lignende tankegang, men fra et andet udgangspunkt har den tyske sociolog Ulrich Beck (1999) gjort sig til talsmand for, idet han definerer en ny type lokalsamfundsmæssig arbejde eller borgerarbejde. Borgerarbejde er et samfundsnødvendigt arbejde som ikke er lønarbejde, og som bliver belønnet igennem en borgerløn eller borgerindkomst. Det repræsenterer et opgør med den dualistiske tænkning i fritidsarbejde. Det er frivilligt, selvorganiseret arbejde og står ikke i modsætning til lønnet erhvervsarbejde. Men det skaber mulighed for at leve uden for lønarbejdet, og vil kunne give samfundsmæssige eksperimenter et materielt grundlag. Tanken om at skabe en ny type lokalsamfundsarbejde i lighed med Becks tanker blev allerede fremsat herhjemme i begyndelsen af 1990 erne af sociologen Grete Korremann (1993), og hendes tanker var på nogle punkter betydelig mere konkrete og operationelle end Becks. Hun forestillede sig, at der på fremtidens arbejdsmarked vil være to hovedformer for arbejde, der er ligestillet: 1. Almindeligt lønarbejde. 2. Lokalsamfundsarbejde, som vil består i borgerarbejde, politisk arbejde og famliearbej- 68 Borgerløn eller aktivering?

13 de. Det aflønnes med en gennemsnitsløn af det offentlige. Derudover 3. gives den enkelte en grundydelse (borgerløn), der dækker de minimale leveomkostninger, så ingen er tvunget til at påtage sig lønarbejde. I Korremanns model tildeles man derudover et rettighedsbevis på 20 timers lønarbejde. Men man kan også forøge sin indkomst over borgerlønnen ved lokalsamfundsarbejde, hvor man dog højst kan blive aflønnet for 20 timers arbejde ugentlig. Lokalsamfundsarbejde er en ny konstruktion, der kommer ind mellem det almindelige lønarbejde og en borgerløn. Der er ingen pligt til at påtage sig lokalsamfundsarbejde. Men det, at det bliver lønnet, gør, at denne type arbejde får en mere forpligtende karakter. Samtidig giver det større fleksibilitet i kombinationen af lønarbejde og lokalsamfundsarbejde, idet man ifølge Korreman altid skulle have ret til 20 timers almindeligt lønarbejde. Afslutning Indledningvis blev de to konkurrende politiske diskurser skitseret den nye aktiveringsdiskurs over for en borgerlønsdiskurs, der midt i 1990 erne kæmpede om de politiske hegemoni. Det er artiklens påstand, at aktiveringsdiskursens nye fortolkning af rettigheder og pligter både må forstås i forhold til den fremvoksende borgerlønsdiskurs, men også ses i et længere historisk perspektiv. Som påvist i artiklen må den nye aktiveringsdiskurs forståelse af rettigheder og pligter ses som et brud ikke bare med den opfattelse som lå i den klassiske socialdemokratiske velfærdsstat men også i forhold til, hvorledes man opfattede de gamle slogan om rettigheder og påligter i den oprindelige arbejderbevægelse. Set i det lange historiske perspektiv har arbejderbevægelsen radikalt ændret perspektiv i sin politik overfor lønarbejdet. (Standing 1999, 337)(Christensen 2000A). Man startede med at kæmpe for: 1. Rettigheder for produktionsfaktoren arbejde dvs. lige politiske rettigheder og pligter i forhold til andre samfundsklasser og en beskyttelse af lønarbejdet. Da man sammen med andre bevægelser delvis vandt denne kamp, fik arbejderbevægelsens kamp en ny drejning og perspektiv. 2. Det blev nu en kamp for retten til lønarbejde modsvaret af en statslige pligt til at skabe fuld beskæftigelse samt en universel ret til sociale ydelser modsvaret af en solidarisk skattepligt. 3. Herefter slog arbejderbevægelsen i en lang række lande i begyndelsen af 1990 erne ind på en ny aktiveringspolitik ( workfare ), hvor fokus ændrede sig fra retten til lønarbejde til en pligt til lønarbejde udmøntet i filosofien om, at retten til en overførselseindkomst blev betinget af en arbejdspligt. Den fundamentale forskel mellem den dominerende aktiveringsdiskurs og en borgerlønsdiskurs bunder i forskellige opfattelser af samfundsmæssig retfærdighed. I aktiveringsdiskursen anlægges en snæver markeds- og skatteborgersynsvinkel på retfærdighed. I borgerlønsdiskursen ses meget bredere på retfærdigheden. Her anlægges en forståelseshorisont, hvor det uformelle arbejde, det civile samfund, køn, klientgørelse og natur inddrages i perspektivet, hvorfor man her også opererer med forestillinger om en kønsmæssig, procedural og social retfærdighed (Christensen 2000, ). Borgerløn ses som et mange-formålsinstrument, der kan være med til at løse en række ubalancer i det moderne samfund. Borgerlønsdiskursen blev fra midten af 1990 erne i stigende grad marginaliseret i Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

14 den offentlige politiske debat. Dog blev der i begyndelsen af 2000 dannet en tværpolitisk Borgerlønsbevægelsen, der har sat sig som politisk mål at få spørgsmålet på den politiske dagsorden igen (www.borgerloen.dk). Derfor står borgerlønsdiskursen stadig som en kættersk, alternativ tolkning og forståelse af, hvorledes rettigheder og pligter kan forståes ved en videreudvikling af velfærdssamfundet. En borgerlønsdiskurs kan i et arbejderbevægelsesperspektiv ses som en kombination af en politisk-juridisk forståelse af rettigheder og pligter på samme vis som i den tidlige arbejderbevægelse og en nyformulering af den klassiske velfærdsstatslegitimering med en solidarisk skattepligt. Borgerløn skal i en sådan forståelse ses som en ny universel ret til en minimums-indkomst uden rådighedspligt i forhold til arbejdsmarkedet men set som kompensation for alle samfundsborgeres ubetalte samfundsnødvendige arbejde og modsvaret af en solidarisk skattepligt. I det perspektiv kan borgerløn ligeledes ses som den fulde realisering af T.H. Marshall s (1950) tanker om det sociale medborgerskab. I artiklen er fremlagt en forståelse af borgerløn som værende en ubetinget ret til en minimumsindkomst uden en rådighedspligt i forhold til arbejdsmarkedet. Men den historiske analyse af den danske borgerlønsdebat viste samtidig, at der også findes borgerlønsopfattelser, hvor man opererer med en hel eller delvis arbejdspligt som modydelse, som i de fleste tilfælde er blevet opfattet som universelle. Jeg har selv tidligere gjort mig til talsmand for en borgerlønsordning, som bestod af tre elementer (Christensen 1994): 1. En generel personydelse, der gives til alle borgere over 18 år, som de kan leve af (5000 kr skattefrit pr. måned i nov. 1993), uden noget generelt modkrav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 2. En garanti for muligheden for en vis mængde lønarbejde og ret til uddannelse i løbet af et arbejdslivsforløb. 3. En pligt til en vis arbejdsmæssig modydelse i form af en social- og miljømæssig værnepligt. Politisk-praktisk har jeg stadig ikke noget imod en social- og miljømæssig værnepligt som modydelse for en borgerløn, hvis det kan være med til pragmatisk at sikre ideens tilslutning i større kredse, og hvis den er universel. Men principielt teoretisk mener jeg, det er vigtigt at begrunde en ubetinget ret til borgerløn uden nogen pligt til arbejdsmæssig modydelse. Litteratur Adler-Karlsson G. (1977): Nej til fuld beskæftigelse ja til materiel grundtryghed, København, Erling Olsens Forlag. Aktuelt (24.marts 1998): Fokus, Regeringsgrundlaget. Andersen Bent R. (1984): Kan vi bevare velfærdsstaten?, København, AKF s Forlag. Andersen Bent R. (1996): Samfundsøkonomi, beskæftigelse og socialpolitik, i Esben Dalgaard m.fl. (red.): Velfærdsstatens fremtid, København, Handelshøjskolens Forlag. Andersen John & Larsen J.E. (1995): Legitimt ikke-arbejde en del af den post-industrielle velfærdsmodel?, Dansk Sociologi nr. 1, Atkinson A. B. (1996): The Case for a Participation Income. The Political Quarterly vol. 67, s Beck Ulrich (1999): Schöne Arbeitswelt. Vision:Weltbürgergesellschaft, Campus Verlag, Frankfurt/New York. BIEN Newsletter 28, Borgerlønsbevægelsen: Bourdieu Pierre (1997): Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen, København, Hans Reitzels Forlag. Brugernes Socialkommission (1993): Det nuancerede arbejdsmarked, Socialpolitisk Forening & Forlag. 70 Borgerløn eller aktivering?

15 Callesen, Gerd & Lahme H. N. (1978): Den danske arbejderbevægelses programmatiske dokumenter og love (1871 til 1913), Odense, Odense Universitetsforlag. Christensen Erik (1994): Et konkret bud fra borgerlønskonferencen nov. 93, SALT årg.3, nr, 2. Christensen Erik (2000): Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé, Århus, Hovedland. Christensen Erik (2000A): Ret og pligt i velfærdsstaten, i Claus Clausen og Haakon Lærum (red.): Velfærdsstaten i krise, en antologi, København, Tiderne Skifter. Ferge Zsuzsa (1998): Basic Income for the poorer part of Europe, Paper prepared for the 7th BIEN International Congress September 1998, Amsterdam. Folkesocialisten nr. 6, Fraser Nancy (1994): After the Family Wage. Gender Equity and the Welfare State, Political Theory, vol. 22, no.4, s Giddens Anthony (1998): The Third Way. The Renewal of Social Democracy, Oxford, Polity Press. Gorz André (1983): Paradisets veje kapitalens dødskamp, Købenahvn, Politisk Revy. Gorz André (1992): On the Difference between Society and Community, and Why Basic Income Cannot by Itself Confer Full Membership of Either, in Philippe Van Parijs (ed.): Arguing for Basic Income. Ethical Foundations for a Radical Reform, London & New York, Verso, s Gorz André (1997): Misères du présent, richesse du possible, Paris, Galilée. Gutmann, Amy & Thompson D. (1996): Democracy and disagreement. Why moral conflict cannot be avoided in politics, and what should be done about it, Cambridge, Massachusetts, The Belknap Press of Harvard University Press. Hoff Niels (1983): Borgerstipendiet den liberale velfærdsmodel, Forlaget i Haarby. Information (18. februar 1994): Kronik, Søren Kolstrup og Karl Vogt-Nielsen, Ud med borgerløn. Korremann Grete (1993): Alle i arbejde for et helt liv. Danmark år 2010, Arbejdsministeriet. Marshall T. H. (1950): Class, Citizenship and the State, Cambridge. Meyer Niels I. m.fl. (1978): Oprør fra midten, København, Gyldendal. Moore Barrington Jr. (1978): Injustice. The Social Bases of Obedience and Revolt, Stanford Connecticut: Ray Freiman & Company. Politiken (9. december 1993): Kronik, Marianne Jelved, Borgerløn en utopi. Rothstein Bo (1994): Vad bör staten göra. Om välfärdsstatens moraliska och politiska logik, Stockholm, SNS Förlag. Socialdemokratiet (1995): Velfærd med vilje, Debatoplæg om Fremtidens velfærdssamfund. Standing Guy (1999): Global Labour Flexibility. Seeking Distributive Justice, MacMillan, London. Tobin James (1966): The Case for an Income Guarantee, Public Interest 4, s Thyssen Ole (1991): Hvad kommer efter velfærdssamfundet? Om rigdom og arbejde, København, Gyldendals Pamfletter. Wadel Cato (1984): Det skjulte arbeid. En argumentasjon for et utvidet arbeidsbegrep, Oslo, Universitetsforlaget. Walter Tony (1989): Basic Income. Freedom from Poverty, Freedom to Work, London & New York, Marion Boyers. White Stuart (1997): Liberal Equality, Exploitation, and the Case for an Unconditional Basic Income. Political Studies XLV, s Erik Christensen, cand.scient.pol og lektor i samfundsfag på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København Hvad er fattigdom? Multifacetteret: Penge er central;

Læs mere

Økologiske samfundseksperimenter set i et kritisk-utopisk perspektiv

Økologiske samfundseksperimenter set i et kritisk-utopisk perspektiv 1 Økologiske samfundseksperimenter set i et kritisk-utopisk perspektiv Af Erik Christensen Indledning Miljøbevægelsen står i dag et vadested og en krisesituation. Den egentlige bevægelse kan dø hen, eller

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Borgerløns-debattens historie i Danmark i

Borgerløns-debattens historie i Danmark i Borgerløns-debattens historie i Danmark i 1 Erik Christensen Indledning Borgerløn kan defineres som en generel ret til for alle borgere til en ydelse fra staten, hvor man kan leve på et beskedent materielt

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Danskerne vil gerne være sunde, men

Danskerne vil gerne være sunde, men Danskerne vil gerne være sunde, men 11. oktober 2012 Vidensrådet for Forebyggelse Anders Hede Forskningschef TrygFonden Sundhedsadfærd påvirkes af Regler landsdækkende og lokale Priser (afgifter) Fysiske

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

"at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv"

at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv Dette bidrag til Danmarks Riges Grundlov har bl.a. som formål "at give alle danskere bedre vilkår for at kunne lykkes med deres liv" Grundlovsbidraget har følgende mål: 1) Fuld beskæftigelse (arbejde til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene FIP-konference 15. og 16. marts 2017 på Sukkertoppen og Århus Handelsgymnasium Oplæg ved Anders Ellegaard el@oregard.dk

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder

Skatterabat. Et redskab til at skabe lige muligheder Skatterabat Et redskab til at skabe lige muligheder En politik for lige muligheder må have som mål at sikre en grundlæggende tryghed for alle, så enhver kan opleve frihed. Det gælder også økonomisk. Det

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi?

Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus

International Community. Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus Fyrtårnet for international arbejdskraft og deres familier i Business Region Aarhus International Community er Netværket for udenlandske medarbejdere og deres medfølgende familier i Østjylland Serviceportalen

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked CFIR 26. februar 2013, Louise Starup ATP Huset Pension Administration Investering AUB ATP Livslang Pension AES Barsel.dk DA-Barsel FerieKonto LG Skatte

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug./Dec. 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Thy-Mors HF & VUC Hfe Samfundsfag Niveau

Læs mere