Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik

Transkript

1 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik

2 2 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om både livsstil og levevilkår, og det handler især om at styrke den enkeltes evne til at håndtere sin livssituation og fremme det gode liv. Mange borgere på Frederiksberg lever sundt. Vi cykler mere end nogen andre steder, færre ryger, og rigtig mange dyrker motion. Men vi ved også, at mange borgere på Frederiksberg ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost, rygning, alkohol og motion. Især er alkoholforbruget på Frederiksberg højt sammenlignet med andre kommuner. Alle borgere skal have lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Sådan er det ikke i dag. Vi vil især tage hånd om de borgere, der har den dårligste sundhed og de dårligste forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv. For at kunne levere de bedst mulige tilbud til borgerne skal samarbejdet styrkes både på tværs af områderne i kommunen og med hospitaler, praktiserende læger og frivillige organisationer. Borgere som eksempelvis lever med en hjertesygdom, rygerlunger (KOL), kræft eller andre kroniske sygdomme skal opleve, at der er sammenhæng i indsatsen, at de får tilbuddet på det rette sted, og at de får hjælp til selv at kunne håndtere deres sygdom. Målet er at støtte borgerne i at bevare livskvalitet og et aktivt liv. For at kunne handle kræves viden, men viden i sig selv er ikke nok. Det er viden omsat til handling, der tæller. Med sundhedspolitikken har vi en plan for, hvordan vi når de sundhedspolitiske mål og et endnu sundere Frederiksberg. Jørgen Glenthøj, Borgmester

3 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 3 INDHOLD Kost Rygning Alkohol Motion Miljø og sundhed Seksuel sundhed Kronisk syge Mental og social sundhed

4 4 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune Frederiksberg Kommunes sundheds Sundhedspolitikken beskriver de sundhedsmæssige udfordringer, kommunen står over for, og de mål, der er sat for sundhedstilstanden på Frederiksberg. Politikkens handleplaner beskriver, hvordan vi når målene gennem konkrete tiltag inden for otte fokusområder. Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik bygger på de faktuelle forhold, som Region Hovedstadens sundhedsprofil 2010 peger på. Sundhedsprofilen bidrager med viden om de voksne borgeres sundhed og sygeligheden i kommunerne i Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen gentages hvert fjerde år, og sundhedspolitikken revideres på baggrund af denne. Lighed i sundhed Begrebet ulighed i sundhed dækker over, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i samfundet jo dårligere borgerne er socialt stillet, desto højere sygelighed og dødelighed har man statistisk set. De forhold, som har stor betydning for ulighed i sundhed, er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. Ulighed i sundhed gør sig gældende på stort set alle sundhedsområder: Andelen af borgere, der spiser usundt, ryger, får aborter, dyrker for lidt motion og får kroniske lidelser, stiger med faldende uddannelses- og indkomstniveau. Kun når det drejer sig om alkoholforbrug, er der også flere velstillede, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. Frederiksberg Kommunes målsætning om at reducere den sociale ulighed i sundhed handler både om at tilbyde forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet befolkningen generelt og samtidig målrette særlige indsatser mod de borgere og byområder, der har det største behov. Også de levevilkår, man er underlagt, spiller en afgørende rolle for helbredet. Det gælder for eksempel arbejdsforhold, boligsituation eller støj fra trafikken. Frederiksberg Kommune vil arbejde på at optimere disse ydre omstændigheder ved fremtidig planlægning. sundhedspolitikkens værdigrundlag Sundhedspolitikkens værdigrundlag bygger på WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svaghed Sundhed bør betragtes som en ressource i hverdagen og ikke som målet for livet; det er et positiv begreb, der lægger vægt på sociale, personlige og fysiske ressourcer. WHO 1986

5 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 5 politik wsundhedsbegrebet er bredt, fordi det handler om både livsstil og levevilkår, og det er positivt, fordi det ikke kun handler om fravær af sygdom. Det betyder altså, at man godt kan have et indholdsrigt og godt liv, selv om man lider af en sygdom. Sundhedspolitikkens visioner Tre visioner ligger til grund for Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik: Frederiksberg Kommune ønsker at skabe rammer, så borgerne nemt og naturligt kan træffe sunde valg uanset køn, alder, uddannelse, jobsituation eller etnisk baggrund Borgerne skal have kendskab til kommunens sundhedstilbud, og sundhedsindsatserne skal integreres der, hvor borgerne i forvejen er i kontakt med kommunen Sundhedskonsekvenser skal tænkes ind i både politiske og forvaltningsmæssige beslutninger samt i kontakten mellem borger og medarbejder. Det vil vi fokusere på Vi kan ikke det hele på en gang, så sundhedspolitikkens otte fokusområder er valgt ud fra viden om sundhedstilstanden blandt borgerne i Frederiksberg Kommune og ud fra, hvor det giver bedst mening at yde en særlig indsats. De otte fokusområder er: Kost Rygning Alkohol Motion Miljø og sundhed Seksuel sundhed Kronisk syge Mental og social sundhed Sådan vil vi følge op For hvert fokusområde er der sat flere langsigtede mål, der skal være nået ved udgangen af For at nå målene er der udarbejdet handleplaner, hvori der indgår særligt målrettede indsatser. Handleplanerne evalueres og justeres en gang om året.

6 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune

7 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 7 Kost vi bliver, hvad vi spiser De otte kostråd er de officielle anbefalinger til børn og voksne i Danmark. Hvis kostrådene følges, nedsættes risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, kræft og overvægt. Sundhedsprofilen viser, at voksne borgere på Frederiksberg i høj grad spiser sundt. Derfor målrettes indsatserne på kostområdet børn og unge samt +65-årige. Fakta om kost Omkring hvert 4. skolebarn i udskolingen på Frederiksberg er overvægtigt 70 % af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne Omkring hver 3. af de årige spiser ikke frugt eller grønt dagligt Mere end halvdelen af de årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om max at drikke 1/2 liter sodavand eller andre søde drikke ugentligt På landsplan er ca. 60 % af de ældre, der modtager serviceydelser eller bor på plejecentre, undervægtige. Børn og unge Mange børn bliver overvægtige, fordi de spiser og drikker for mange søde sager, mens de spiser for lidt fisk, fuldkornsprodukter og frugt og grønt i forhold til anbefalingerne. Overvægt blandt børn og unge har sociale konsekvenser og medfører højere risiko for helbredsproblemer senere i livet, da grundlaget for livsstilssygdomme lægges i barndommen. Erfaringer fra skoler viser, at eleverne drikker mindre sodavand, hvis der er nem adgang til frisk, koldt drikkevand. Frederiksberg Kommune vil derfor sætte koldtvandshaner op, når kommunens skoler, institutioner og idrætshaller renoveres eller ved nybygning. Kommunen vil motivere sportshaller, klubber, ungdomsuddannelser og lignende steder, hvor børn og unge færdes, til at minimere udbuddet af slik, chips, sodavand og fastfood og i stedet tilbyde frugt, grønt og frisk vand. +65-årige Fejlernæring og/eller undervægt ses hyppigst hos de ældre, der modtager hjemmepleje, hjemmesygepleje, bor på plejehjem eller er hospitalsindlagt i længere tid, men en dårlig ernæringstilstand er ikke en naturlig følge af at blive ældre. En målrettet ernæringsindsats giver bedre livskvalitet og trivsel hos småtspisende og undervægtige ældre. Det vil samtidig betyde, at behovet for indlæggelser og efterfølgende kommunal pleje og genoptræning vil falde. Mål Andelen af borgere med meget usunde kostvaner nedbringes fra 8 % i 2010 til højst 6 % i 2015 Andelen af overvægtige børn i indskolingen nedbringes fra 16 % til højst 13 % i Andelen af overvægtige elever i udskolingen nedbringes fra 23 % til højst 20 % i 2015 Antallet af småtspisende +65-årige i Frederiksberg Kommune nedbringes. Handleplan Nedbringe indtaget af sukkersødede drikke blandt børn og unge Forebygge overvægt blandt børn i førskole-alderen Tilbyde kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt med ældre, så de tidligt kan opspore småtspisende og rådgive om kost.

8 8 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune RYGNING den største synder Rygning er den enkeltfaktor, som truer folkesundheden mest, og det er den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. Fakta om rygning dør årligt af rygning på landsplan 2000 dør som følge af passiv rygning på landsplan Tre ud af fire rygere på Frederiksberg vil gerne stoppe hver anden ønsker hjælp Stopraten på et rygestopkursus på Frederiksberg er på 35,8 % efter 6 måneder Der er flere rygere blandt unge, som ikke er under uddannelse 10,5 % af eleverne i 8. klasse på Frederiksberg ryger Andelen af rygere stiger markant med kort uddannelse og lav indkomst. Den sociale ulighed er meget tydelig på rygeområdet, og Frederiksberg Kommune retter derfor fokus mod rygere med kort uddannelse og lav indkomst ved blandt andet at tilbyde rygestopkurser tilpasset netop denne målgruppe. Voksne og store elever er vigtige rollemodeller. På skoler, hvor lærerne ikke ryger, har eleverne en senere rygedebut sammenlignet med elever på skoler, hvor lærerne ryger, og man ved, at det er sværere at kvitte tobakken, hvis man er begyndt at ryge i en tidlig alder. Et vigtigt tiltag er derfor at samarbejde med skoler, klubber og foreninger om at overholde rygeloven, der ikke længere tillader, at der ryges på skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner for børn og unge. Røgfri miljøer forebygger sundhedsskadelige påvirkninger fra passiv rygning og medvirker til, at ingen ufrivilligt bliver udsat for røg. Røgfri miljøer har en positiv virkning på både sundheden i befolkningen, rygedebut, rygestop og fastholdelse af et rygestop. Mål Andelen af rygere blandt elever i 8. klasse reduceres fra 10,5 % i 2010 til højst 8 % i 2015 Andelen af voksne dagligrygere reduceres fra 16 % i 2010 til højst 14% i 2015 Den sociale ulighed på rygeområdet udlignes. Handleplan Iværksætte indsatser på skoleområdet for at forebygge rygestart Tilbud om rygestop til skoleelever Udvikle tilbud til hjælp til rygestop målrettet socialt udsatte Samarbejde med skoler, klubber og foreninger om at overholde rygeloven.

9 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 9 Alkohol når én bliver til mange Sammen med rygning er et stort alkoholforbrug den enkeltstående livsstilsfaktor, som har størst indflydelse på folkesundheden. Fakta om alkohol På Frederiksberg er alkoholforbruget højere end gennemsnittet på landsplan og i Region Hovedstaden På Frederiksberg har 16 % et storforbrug af alkohol, og 21 % viser tegn på alkoholafhængighed Over halvdelen af eleverne i 9. klasse på Frederiksberg har drukket sig fulde inden for den seneste måned Ca børn på Frederiksberg vokser op i familier med alkoholproblemer Risikabelt alkoholforbrug findes især blandt unge uden erhvervsuddannelse og blandt ældre med lang videregående uddannelse. Alkohol er årsag til 5 % af alle dødsfald i Danmark. Personer, som drikker mere end genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og har ca. 4 år med nedsat livskvalitet sammenlignet med personer, der overholder genstandsgrænserne. Ud over de omfattende menneskelige omkostninger af et for stort alkoholforbrug medfører alkohol en stor samfundsøkonomiske belastning i form af tabt arbejdsfortjeneste, indlæggelser, sociale omkostninger, kriminalitet og færdselsulykker. Alkohol er det eneste fokusområde i sundhedspolitikken, hvor den sociale ulighed til dels er vendt på hovedet. Der er en tendens til, at risikabel alkoholadfærd er mere udbredt blandt borgere med lang, videregående uddannelse sammenlignet med borgere med en kortere uddannelse. Alkoholkultur og tilgængelighed af alkohol har indflydelse på, hvor meget man drikker, og er derfor et oplagt fokus for forebyggende indsatser. Det kan for eksempel være i form af retningslinjer for ansvarsfuld servering i forbindelse med alkoholbevillinger og ved at gøre en større del af de arrangementer, kommunen er vært for, alkoholfrie. Under 1/3 af storforbrugerne mener selv, at de har ufornuftige alkoholvaner, og kun få er motiverede til at nedsætte deres alkoholforbrug. Man ved, at korte, motiverende samtaler har effekt på alkoholstorforbrugere, og kommunen vil derfor fokusere på opsøgende arbejde, der sætter alkohol på dagsordenen i gråzonen mellem forebyggelse og behandling, specielt med henblik på at få storforbrugere i tale. Til trods for et dokumenteret overforbrug af alkohol er kun få borgere i Frederiksberg Kommune i behandling, og da flere har givet udtryk for ringe kendskab til tilbud om rådgivning og behandling, vil kommunen prioritere en bedre synliggørelse, eksempelvis på bibliotekerne. Danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande. Et stort forbrug af alkohol blandt unge har konsekvenser for præstationen i skolen og hænger sammen med ulykker, eksperimenter med illegale rusmidler og sandsynligheden for et stort alkoholforbrug senere i livet. Halvdelen af de børn, der vokser op i en familie med et alkoholproblem, har psykiske eller psykosociale symptomer, som de ofte bærer med ind i voksenlivet. Mål Andelen af borgere med et risikabelt alkoholforbrug falder fra 33 % i 2010 til højst 28 % i Alkoholforbruget blandt unge falder, så andelen af unge, der har prøvet at være fulde i 8. klasse, reduceres fra 45 % til højst 40 % i Handleplan Ved offentlige arrangementer i Frederiksberg Kommunes regi serveres som hovedregel ikke alkohol (for eksempel ved velkomstmøderne) Medarbejdere i Frederiksberg Kommune taler rutinemæssigt og udramatisk med borgerne om deres alkoholforbrug og oplyser om relevant rådgivning og behandling Synliggøre kommunens tilbud om alkoholrådgivning og -behandling Rette alkoholforebyggende indsatser mod børn og unge i grundskolen, så skolerne rutinemæssigt gør brug af tilbuddet om undervisning og konsulentbistand Opspore børn i familier med alkoholproblemer og iværksætte støtte.

10 10 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune Motion et liv i bevægelse Fysisk aktivitet giver både fysiologiske og socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel og handlekompetencer. Fakta om motion borgere over 15 år på Frederiksberg (29 %) lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag 3 ud af 4 inaktive borgere på Frederiksberg ønsker at blive mere fysisk aktive Der er flere kvinder end mænd, som er fysisk inaktive, og andelen af inaktive stiger markant med alderen På Frederiksberg dyrker 32 % af drengene i 8. klasse motion dagligt. For pigernes vedkommende er det 9 % På landsplan er flere drenge end piger fysisk aktive, de yngre er mere aktive end de ældre, og de socialt stærke er mere aktive end de socialt belastede. Undersøgelser på Frederiksberg bekræfter, at langt flere drenge end piger blandt eleverne i 8. klasse er fysisk aktive. Kommunens institutioner, skoler, arbejdspladser og grønne arealer er oplagte forebyggelsesarenaer for fremme af fysisk aktivitet. Her kan alle borgere deltage uanset social status, uddannelsesniveau og andre bagvedliggende forhold. Erfaringer viser, at kommunen kan gøre det nemmere for borgerne at være fysisk aktive ved at indrette byens rum, så der bliver let adgang til områder med mulighed for fysisk udfoldelse, leg og bevægelse. Indsatserne for at fremme fysisk aktivitet skal ske i samarbejde med relevante aktører fra institutioner, skoler samt forenings-, kultur- og erhvervslivet. Mål Andelen af fysisk aktive voksne, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, øges fra 71 % til mindst 75 % i 2015 Andelen af drenge i 8. klasse, der er fysisk aktive mindst en time om dagen, øges fra 32 % til mindst 40 % i 2015, og for pigernes vedkommende fra 9 % til mindst 14 % Fysisk aktivitet bliver en naturlig del af hverdagen. Handleplan Igangsætte tiltag målrettet borgere, der bevæger sig mindre end en 1/2 time om dagen Iværksætte indsatser for førskolebørns fysiske udfoldelse Gøre det mere attraktivt for børn og forældre at gå eller cykle til skole og institution. Fortsætte med at skabe gode og synlige adgangsforhold til områder og pladser, hvor man kan være fysisk aktiv.

11 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 11 Miljø og sundhed frisk luft og omtanke Over alt påvirker miljøet sundheden. Inde og ude, i boliger, institutioner, skoler og på arbejdspladser. Miljø og sundhed handler blandt andet om, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan tænkes ind i arbejdet for et bedre miljø. Fakta om miljø 9800 voksne borgere i Frederiksberg Kommune lider af en kronisk lungesygdom På Frederiksberg vurderes trafikken at være den væsentligste årsag til luftforurening 1 ud af 11 danskere udvikler kræft i huden Blandt de årige har over halvdelen været i solarium inden for det seneste år. Frederiksberg Kommune har flere politikker og handleplaner på området, blandt andet cykelpolitik, indkøbspolitik, støjhandlingsplan, trafik- og miljøhandlingsplan og handleplan for bæredygtig udvikling. Alle disse politikker har tilsammen en effekt på sundheden. Luftforurening Frederiksberg Kommune er en byzone, og partikulær luftforurening fra trafikken er et særligt problem. Jo højere partikelkoncentrationen er, desto mere går det ud over helbredet. Frederiksberg Kommune har allerede indført miljøzoner for at begrænse den mest forurenende trafik, men også udbygning af den kollektive trafik og gode rammer for cyklister er initiativer, der er med til at nedsætte luftforurening fra trafikken. Nyere målinger af luftens indhold af partikler i vinterhalvåret viser, at der også kan opstå markant forhøjede partikelniveauer i områder med mange brændeovne. Korrekt afbrænding mindsker partikeludslippet. Sol Danmark har en af verdens højeste forekomster af hudkræft, og langt de fleste tilfælde kan forebygges med en fornuftig soladfærd. Stigningen i antal hudkræfttilfælde skyldes i høj grad vores holdning til solen: Vi tager mindre tøj på i solen, og flere går i solarium, hvilket betyder, at vi udsættes for store mængder ultraviolet stråling. Der er dokumenteret en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og risiko for at udvikle modermærkekræft, som er den kræftform, der er i størst stigning blandt danskerne. Forebyggelse af kræft i huden handler om at påvirke de solvaner, som fører til solskoldninger og for store livstidsdoser af UV-stråling. Det kan for eksempel gøres ved at forbyde solarier i offentlige bygninger, sikre skyggepladser i parker og på legepladser og gennemføre oplysningskampagner. Mål Luften er så ren, at borgernes sundhed ikke belastes Borgerne har fornuftige solvaner. Handleplan Udarbejde en strategi for reduktion af luftforurening i kommunen Gennemføre kampagner for miljøvenlig brug af brændeovne Undersøge mulighederne for at udvide den eksisterende miljøzone til også at omfatte varebiler Oplyse borgerne om gode solvaner Begrænse brugen af solarier.

12 12 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune SEKSUEL SUNDHED mere end sikker sex Mål Smitteraten for klamydia blandt mænd nedbringes fra 10,7 % til højst 7,5 % i 2015 Abortkvotienten blandt årige nedbringes fra 25,4 til højst 20 i 2015 Ved rådgivning af borgere drøftes seksuel trivsel, når det er relevant. Seksualiteten er en naturlig og medfødt del af et menneskes liv. En sund seksualitet kan skabe glæde og lykke, mens den usunde kan medføre store menneskelige omkostninger. Fakta om seksuel sundhed 300 dødsfald i Danmark primært som følge af livmoderhalskræft Langt flere kvinder end mænd testes for klamydia (forhold 3,6:1) Det skønnes, at 850 borgere i Frederiksberg Kommune er smittet med klamydia uden at vide det I 2010 blev 522 borgere på Frederiksberg fundet klamydiapositive Abortkvotienten blandt de årige var 25,4 på Frederiksberg mod 16,4 på landsplan i 2009 Frederiksberg har flere hiv-smittede sammenlignet med andre kommuner Flere og flere oplever seksuelle overgreb på nettet Det er vigtigt, at frontpersonale tør og har kompetencerne til at bringe seksuel sundhed op i forbindelse med eksempelvis rådgivning eller genoptræning. Alvorlige hændelser i livet, medicin eller kronisk sygdom, som for eksempel diabetes, kan have negativ indflydelse på seksuallivet. Den sociale ulighed i sundhed slår også igennem på dele af den seksuelle sundhed. Levekårsundersøgelser dokumenterer blandt andet, at udsatte socialgrupper har en forhøjet risikoadfærd, rammes hyppigere af seksuelt overførte infektioner og får flere aborter end befolkningen som helhed. Seksualiseringen af det offentlige rum gør, at alle mere eller mindre frivilligt bliver udsat for seksuelle budskaber. Det er derfor vigtigt, at især børn og unge er i stand til at håndtere risikosituationer, for eksempel online i chatrooms, og at de er i stand til at adskille mediernes stereotyper fra virkeligheden. Handleplan Styrke indsatsen for at få mænd til at lade sig teste for klamydia Iværksætte supplerende indsatser om præventionsbrug for at nedbringe antallet af teenagegraviditeter Uddanne lærere, sundhedsplejersker, klubpersonale med flere til at styrke seksualundervisningen Uddanne frontpersonale til at kunne drøfte seksualiteten i forbindelse med for eksempel pleje, medicinering, rådgivning og genoptræning Rette særlig fokus på risikoen for hiv-smitte i gruppen af mænd, der har sex med mænd.

13 Kroniske sygdomme rammer mere end hver anden Ældrebefolkningen vokser, og dermed rammes et stadigt større antal borgere af kroniske sygdomme såsom, diabetes, hjertesygdomme, kræft, rygerlunger (KOL) med flere. Fakta om kroniske sygdomme I Frederiksberg Kommune lever 56 % af borgerne med en kronisk sygdom Tre ud af fire borgere over 65 år har mindst en kronisk sygdom Kroniske sygdomme er hyppigst blandt kvinder, ældre over 65 år og borgere med kort uddannelse og lav indkomst Andelen af borgere med kroniske sygdomme lever mere usundt end baggrundsbefolkningen Borgere med kroniske sygdomme har færre sociale relationer end borgere uden Borgere med kroniske sygdomme er løbende i kontakt med egen læge, hospital eller kommunen. Borgeren skal opleve, at der er sammenhæng og koordinering mellem parterne, og at de får hjælp til selv at kunne håndtere deres sygdom. For eksempel ved at styrke og videreudvikle patientuddannelser med det formål at støtte borgerne i at bevare livskvalitet og undgå de indlæggelser, der kan forebygges. Det er sjældent, at kronisk syge borgere med få ressourcer på egen hånd søger vejledning hos de sundhedsprofessionelle. Kommunen vil derfor øge kendskabet til, hvor og hvordan borgerne kan få hjælp og støtte ved at synliggøre og informere om tilbuddene i nærområderne. Samarbejdet mellem de aktører, som i forvejen har kontakt til denne gruppe borgere, skal også styrkes. Det kan være jobcenteret, boligsociale medarbejdere, hjemmeplejen, aktiverings- og væresteder, praktiserende læger og hospitalssektoren. Det kan være svært at fastholde livsstilsændringer på sigt. Derfor skal de kronisk syge borgere, der ændrer livsstil, støttes i at fastholde de nye vaner ved at deltage i aktiviteter, som styrker netværksdannelsen. Her kan frivillige, foreninger, patientorganisationer, aftenskoler med videre bidrage. Mål Mindst 50 % af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, fastholder livsstilsændringer et år efter afsluttet forløb Mindst 80 % af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb oplever, at forløbet er sammenhængende. Handleplan Motivere borgere med kroniske sygdomme til at udnytte og styrke egne ressourcer, så de kan træffe valg i forhold til det liv, de ønsker Tilbyde borgere med kroniske sygdomme sammenhængende rehabiliteringsforløb i samarbejde mellem kommune, hospital og egen læge Synliggørelse af kommu - nens tilbud til kronisk syge.

14 14 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune Mental og social sundhed sundhed for alle Der er stor forskel på, hvor sundt borgerne på Frederiksberg lever, når vi sammenligner borgere med og uden uddannelse. Levevilkår, som for eksempel opvækst, arbejdsløshed og socialt netværk, kan være afgørende for hvilken uddannelse, man får. Undersøgelser viser, at borgere med lavt uddannelsesniveau eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet ofte har en større risiko end andre for at blive syge. Blandt andet på grund af en usund adfærd i forhold til rygning, kost og fysisk aktivitet. Det er dog ikke ensbetydende med, at borgerne ikke ønsker at ændre sundhedsadfærd. For eksempel ryger socialt udsatte mere end befolkningen generelt, men har i samme grad planer om at blive røgfri og har et ønske om hjælp til dette. Fakta om mental og social sundhed Andelen af borgere med usund sundhedsadfærd er højere blandt borgere med en kort uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse Dårligt fysisk og mentalt helbred er mest udbredt blandt: kvinder, borgere med grundskoleuddannelse, enlige og borgere fra ikke-vestlige lande 9 % af borgerne på Frederiksberg har et dårligt mentalt helbred 13 % af borgerne på Frederiksberg har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Sygdom kan føre til social isolation. Frederiksberg Kommune vil målrette de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til de borgere, der har det største behov. Kendskabet til hvor og hvordan borgerne kan få hjælp og støtte skal styrkes blandt andet gennem målrettede indsatser i de udsatte områder og gennem samarbejde med jobcentre og væresteder. Den mentale sundhed påvirker også helbredet. Ens egen opfattelse af at man har et godt liv samt tilknytningen til andre mennesker har stor betydning for helbredet. Sociale relationer kan fungere som støtte og hjælp både når man forebygger sygdom og hvis sygdommen rammer. Derfor skal den mentale og sociale sundhed indgå i de borger- og patientrettede forebyggelsestilbud, hvor det er relevant. Mål Kommunens forebyggende og sundhedsfremmende tilbud rettes i særlig grad mod socialt udsatte borgere Netværksdannelse tænkes ind i de borger- og patient rettede tilbud. Handleplan Etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud målrettet borgere med kort uddannelse Iværksætte sundhedsfremmende tiltag for børn og unge i socialt udsatte boligområder og væresteder Styrke samarbejdet med patientorganisationer og frivillige.

15 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 15 Udgivet af Frederiksberg Kommune, maj 2011 Layout: Katja Bjarnov Lage Foto: Colourbox, Anders Rosenberg, Henrik Madelung-Petersen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkkeri A/S Sundhedspolitikken kan downloades på frederiksberg.dk

16 16 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune