Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015"

Transkript

1 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik

2 2 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om både livsstil og levevilkår, og det handler især om at styrke den enkeltes evne til at håndtere sin livssituation og fremme det gode liv. Mange borgere på Frederiksberg lever sundt. Vi cykler mere end nogen andre steder, færre ryger, og rigtig mange dyrker motion. Men vi ved også, at mange borgere på Frederiksberg ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om kost, rygning, alkohol og motion. Især er alkoholforbruget på Frederiksberg højt sammenlignet med andre kommuner. Alle borgere skal have lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Sådan er det ikke i dag. Vi vil især tage hånd om de borgere, der har den dårligste sundhed og de dårligste forudsætninger for at leve et sundt og aktivt liv. For at kunne levere de bedst mulige tilbud til borgerne skal samarbejdet styrkes både på tværs af områderne i kommunen og med hospitaler, praktiserende læger og frivillige organisationer. Borgere som eksempelvis lever med en hjertesygdom, rygerlunger (KOL), kræft eller andre kroniske sygdomme skal opleve, at der er sammenhæng i indsatsen, at de får tilbuddet på det rette sted, og at de får hjælp til selv at kunne håndtere deres sygdom. Målet er at støtte borgerne i at bevare livskvalitet og et aktivt liv. For at kunne handle kræves viden, men viden i sig selv er ikke nok. Det er viden omsat til handling, der tæller. Med sundhedspolitikken har vi en plan for, hvordan vi når de sundhedspolitiske mål og et endnu sundere Frederiksberg. Jørgen Glenthøj, Borgmester

3 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 3 INDHOLD Kost Rygning Alkohol Motion Miljø og sundhed Seksuel sundhed Kronisk syge Mental og social sundhed

4 4 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune Frederiksberg Kommunes sundheds Sundhedspolitikken beskriver de sundhedsmæssige udfordringer, kommunen står over for, og de mål, der er sat for sundhedstilstanden på Frederiksberg. Politikkens handleplaner beskriver, hvordan vi når målene gennem konkrete tiltag inden for otte fokusområder. Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik bygger på de faktuelle forhold, som Region Hovedstadens sundhedsprofil 2010 peger på. Sundhedsprofilen bidrager med viden om de voksne borgeres sundhed og sygeligheden i kommunerne i Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen gentages hvert fjerde år, og sundhedspolitikken revideres på baggrund af denne. Lighed i sundhed Begrebet ulighed i sundhed dækker over, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i samfundet jo dårligere borgerne er socialt stillet, desto højere sygelighed og dødelighed har man statistisk set. De forhold, som har stor betydning for ulighed i sundhed, er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. Ulighed i sundhed gør sig gældende på stort set alle sundhedsområder: Andelen af borgere, der spiser usundt, ryger, får aborter, dyrker for lidt motion og får kroniske lidelser, stiger med faldende uddannelses- og indkomstniveau. Kun når det drejer sig om alkoholforbrug, er der også flere velstillede, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. Frederiksberg Kommunes målsætning om at reducere den sociale ulighed i sundhed handler både om at tilbyde forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet befolkningen generelt og samtidig målrette særlige indsatser mod de borgere og byområder, der har det største behov. Også de levevilkår, man er underlagt, spiller en afgørende rolle for helbredet. Det gælder for eksempel arbejdsforhold, boligsituation eller støj fra trafikken. Frederiksberg Kommune vil arbejde på at optimere disse ydre omstændigheder ved fremtidig planlægning. sundhedspolitikkens værdigrundlag Sundhedspolitikkens værdigrundlag bygger på WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svaghed Sundhed bør betragtes som en ressource i hverdagen og ikke som målet for livet; det er et positiv begreb, der lægger vægt på sociale, personlige og fysiske ressourcer. WHO 1986

5 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 5 politik wsundhedsbegrebet er bredt, fordi det handler om både livsstil og levevilkår, og det er positivt, fordi det ikke kun handler om fravær af sygdom. Det betyder altså, at man godt kan have et indholdsrigt og godt liv, selv om man lider af en sygdom. Sundhedspolitikkens visioner Tre visioner ligger til grund for Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik: Frederiksberg Kommune ønsker at skabe rammer, så borgerne nemt og naturligt kan træffe sunde valg uanset køn, alder, uddannelse, jobsituation eller etnisk baggrund Borgerne skal have kendskab til kommunens sundhedstilbud, og sundhedsindsatserne skal integreres der, hvor borgerne i forvejen er i kontakt med kommunen Sundhedskonsekvenser skal tænkes ind i både politiske og forvaltningsmæssige beslutninger samt i kontakten mellem borger og medarbejder. Det vil vi fokusere på Vi kan ikke det hele på en gang, så sundhedspolitikkens otte fokusområder er valgt ud fra viden om sundhedstilstanden blandt borgerne i Frederiksberg Kommune og ud fra, hvor det giver bedst mening at yde en særlig indsats. De otte fokusområder er: Kost Rygning Alkohol Motion Miljø og sundhed Seksuel sundhed Kronisk syge Mental og social sundhed Sådan vil vi følge op For hvert fokusområde er der sat flere langsigtede mål, der skal være nået ved udgangen af For at nå målene er der udarbejdet handleplaner, hvori der indgår særligt målrettede indsatser. Handleplanerne evalueres og justeres en gang om året.

6 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune

7 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 7 Kost vi bliver, hvad vi spiser De otte kostråd er de officielle anbefalinger til børn og voksne i Danmark. Hvis kostrådene følges, nedsættes risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, kræft og overvægt. Sundhedsprofilen viser, at voksne borgere på Frederiksberg i høj grad spiser sundt. Derfor målrettes indsatserne på kostområdet børn og unge samt +65-årige. Fakta om kost Omkring hvert 4. skolebarn i udskolingen på Frederiksberg er overvægtigt 70 % af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne Omkring hver 3. af de årige spiser ikke frugt eller grønt dagligt Mere end halvdelen af de årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om max at drikke 1/2 liter sodavand eller andre søde drikke ugentligt På landsplan er ca. 60 % af de ældre, der modtager serviceydelser eller bor på plejecentre, undervægtige. Børn og unge Mange børn bliver overvægtige, fordi de spiser og drikker for mange søde sager, mens de spiser for lidt fisk, fuldkornsprodukter og frugt og grønt i forhold til anbefalingerne. Overvægt blandt børn og unge har sociale konsekvenser og medfører højere risiko for helbredsproblemer senere i livet, da grundlaget for livsstilssygdomme lægges i barndommen. Erfaringer fra skoler viser, at eleverne drikker mindre sodavand, hvis der er nem adgang til frisk, koldt drikkevand. Frederiksberg Kommune vil derfor sætte koldtvandshaner op, når kommunens skoler, institutioner og idrætshaller renoveres eller ved nybygning. Kommunen vil motivere sportshaller, klubber, ungdomsuddannelser og lignende steder, hvor børn og unge færdes, til at minimere udbuddet af slik, chips, sodavand og fastfood og i stedet tilbyde frugt, grønt og frisk vand. +65-årige Fejlernæring og/eller undervægt ses hyppigst hos de ældre, der modtager hjemmepleje, hjemmesygepleje, bor på plejehjem eller er hospitalsindlagt i længere tid, men en dårlig ernæringstilstand er ikke en naturlig følge af at blive ældre. En målrettet ernæringsindsats giver bedre livskvalitet og trivsel hos småtspisende og undervægtige ældre. Det vil samtidig betyde, at behovet for indlæggelser og efterfølgende kommunal pleje og genoptræning vil falde. Mål Andelen af borgere med meget usunde kostvaner nedbringes fra 8 % i 2010 til højst 6 % i 2015 Andelen af overvægtige børn i indskolingen nedbringes fra 16 % til højst 13 % i Andelen af overvægtige elever i udskolingen nedbringes fra 23 % til højst 20 % i 2015 Antallet af småtspisende +65-årige i Frederiksberg Kommune nedbringes. Handleplan Nedbringe indtaget af sukkersødede drikke blandt børn og unge Forebygge overvægt blandt børn i førskole-alderen Tilbyde kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt med ældre, så de tidligt kan opspore småtspisende og rådgive om kost.

8 8 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune RYGNING den største synder Rygning er den enkeltfaktor, som truer folkesundheden mest, og det er den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. Fakta om rygning dør årligt af rygning på landsplan 2000 dør som følge af passiv rygning på landsplan Tre ud af fire rygere på Frederiksberg vil gerne stoppe hver anden ønsker hjælp Stopraten på et rygestopkursus på Frederiksberg er på 35,8 % efter 6 måneder Der er flere rygere blandt unge, som ikke er under uddannelse 10,5 % af eleverne i 8. klasse på Frederiksberg ryger Andelen af rygere stiger markant med kort uddannelse og lav indkomst. Den sociale ulighed er meget tydelig på rygeområdet, og Frederiksberg Kommune retter derfor fokus mod rygere med kort uddannelse og lav indkomst ved blandt andet at tilbyde rygestopkurser tilpasset netop denne målgruppe. Voksne og store elever er vigtige rollemodeller. På skoler, hvor lærerne ikke ryger, har eleverne en senere rygedebut sammenlignet med elever på skoler, hvor lærerne ryger, og man ved, at det er sværere at kvitte tobakken, hvis man er begyndt at ryge i en tidlig alder. Et vigtigt tiltag er derfor at samarbejde med skoler, klubber og foreninger om at overholde rygeloven, der ikke længere tillader, at der ryges på skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner for børn og unge. Røgfri miljøer forebygger sundhedsskadelige påvirkninger fra passiv rygning og medvirker til, at ingen ufrivilligt bliver udsat for røg. Røgfri miljøer har en positiv virkning på både sundheden i befolkningen, rygedebut, rygestop og fastholdelse af et rygestop. Mål Andelen af rygere blandt elever i 8. klasse reduceres fra 10,5 % i 2010 til højst 8 % i 2015 Andelen af voksne dagligrygere reduceres fra 16 % i 2010 til højst 14% i 2015 Den sociale ulighed på rygeområdet udlignes. Handleplan Iværksætte indsatser på skoleområdet for at forebygge rygestart Tilbud om rygestop til skoleelever Udvikle tilbud til hjælp til rygestop målrettet socialt udsatte Samarbejde med skoler, klubber og foreninger om at overholde rygeloven.

9 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 9 Alkohol når én bliver til mange Sammen med rygning er et stort alkoholforbrug den enkeltstående livsstilsfaktor, som har størst indflydelse på folkesundheden. Fakta om alkohol På Frederiksberg er alkoholforbruget højere end gennemsnittet på landsplan og i Region Hovedstaden På Frederiksberg har 16 % et storforbrug af alkohol, og 21 % viser tegn på alkoholafhængighed Over halvdelen af eleverne i 9. klasse på Frederiksberg har drukket sig fulde inden for den seneste måned Ca børn på Frederiksberg vokser op i familier med alkoholproblemer Risikabelt alkoholforbrug findes især blandt unge uden erhvervsuddannelse og blandt ældre med lang videregående uddannelse. Alkohol er årsag til 5 % af alle dødsfald i Danmark. Personer, som drikker mere end genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og har ca. 4 år med nedsat livskvalitet sammenlignet med personer, der overholder genstandsgrænserne. Ud over de omfattende menneskelige omkostninger af et for stort alkoholforbrug medfører alkohol en stor samfundsøkonomiske belastning i form af tabt arbejdsfortjeneste, indlæggelser, sociale omkostninger, kriminalitet og færdselsulykker. Alkohol er det eneste fokusområde i sundhedspolitikken, hvor den sociale ulighed til dels er vendt på hovedet. Der er en tendens til, at risikabel alkoholadfærd er mere udbredt blandt borgere med lang, videregående uddannelse sammenlignet med borgere med en kortere uddannelse. Alkoholkultur og tilgængelighed af alkohol har indflydelse på, hvor meget man drikker, og er derfor et oplagt fokus for forebyggende indsatser. Det kan for eksempel være i form af retningslinjer for ansvarsfuld servering i forbindelse med alkoholbevillinger og ved at gøre en større del af de arrangementer, kommunen er vært for, alkoholfrie. Under 1/3 af storforbrugerne mener selv, at de har ufornuftige alkoholvaner, og kun få er motiverede til at nedsætte deres alkoholforbrug. Man ved, at korte, motiverende samtaler har effekt på alkoholstorforbrugere, og kommunen vil derfor fokusere på opsøgende arbejde, der sætter alkohol på dagsordenen i gråzonen mellem forebyggelse og behandling, specielt med henblik på at få storforbrugere i tale. Til trods for et dokumenteret overforbrug af alkohol er kun få borgere i Frederiksberg Kommune i behandling, og da flere har givet udtryk for ringe kendskab til tilbud om rådgivning og behandling, vil kommunen prioritere en bedre synliggørelse, eksempelvis på bibliotekerne. Danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande. Et stort forbrug af alkohol blandt unge har konsekvenser for præstationen i skolen og hænger sammen med ulykker, eksperimenter med illegale rusmidler og sandsynligheden for et stort alkoholforbrug senere i livet. Halvdelen af de børn, der vokser op i en familie med et alkoholproblem, har psykiske eller psykosociale symptomer, som de ofte bærer med ind i voksenlivet. Mål Andelen af borgere med et risikabelt alkoholforbrug falder fra 33 % i 2010 til højst 28 % i Alkoholforbruget blandt unge falder, så andelen af unge, der har prøvet at være fulde i 8. klasse, reduceres fra 45 % til højst 40 % i Handleplan Ved offentlige arrangementer i Frederiksberg Kommunes regi serveres som hovedregel ikke alkohol (for eksempel ved velkomstmøderne) Medarbejdere i Frederiksberg Kommune taler rutinemæssigt og udramatisk med borgerne om deres alkoholforbrug og oplyser om relevant rådgivning og behandling Synliggøre kommunens tilbud om alkoholrådgivning og -behandling Rette alkoholforebyggende indsatser mod børn og unge i grundskolen, så skolerne rutinemæssigt gør brug af tilbuddet om undervisning og konsulentbistand Opspore børn i familier med alkoholproblemer og iværksætte støtte.

10 10 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune Motion et liv i bevægelse Fysisk aktivitet giver både fysiologiske og socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel og handlekompetencer. Fakta om motion borgere over 15 år på Frederiksberg (29 %) lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag 3 ud af 4 inaktive borgere på Frederiksberg ønsker at blive mere fysisk aktive Der er flere kvinder end mænd, som er fysisk inaktive, og andelen af inaktive stiger markant med alderen På Frederiksberg dyrker 32 % af drengene i 8. klasse motion dagligt. For pigernes vedkommende er det 9 % På landsplan er flere drenge end piger fysisk aktive, de yngre er mere aktive end de ældre, og de socialt stærke er mere aktive end de socialt belastede. Undersøgelser på Frederiksberg bekræfter, at langt flere drenge end piger blandt eleverne i 8. klasse er fysisk aktive. Kommunens institutioner, skoler, arbejdspladser og grønne arealer er oplagte forebyggelsesarenaer for fremme af fysisk aktivitet. Her kan alle borgere deltage uanset social status, uddannelsesniveau og andre bagvedliggende forhold. Erfaringer viser, at kommunen kan gøre det nemmere for borgerne at være fysisk aktive ved at indrette byens rum, så der bliver let adgang til områder med mulighed for fysisk udfoldelse, leg og bevægelse. Indsatserne for at fremme fysisk aktivitet skal ske i samarbejde med relevante aktører fra institutioner, skoler samt forenings-, kultur- og erhvervslivet. Mål Andelen af fysisk aktive voksne, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, øges fra 71 % til mindst 75 % i 2015 Andelen af drenge i 8. klasse, der er fysisk aktive mindst en time om dagen, øges fra 32 % til mindst 40 % i 2015, og for pigernes vedkommende fra 9 % til mindst 14 % Fysisk aktivitet bliver en naturlig del af hverdagen. Handleplan Igangsætte tiltag målrettet borgere, der bevæger sig mindre end en 1/2 time om dagen Iværksætte indsatser for førskolebørns fysiske udfoldelse Gøre det mere attraktivt for børn og forældre at gå eller cykle til skole og institution. Fortsætte med at skabe gode og synlige adgangsforhold til områder og pladser, hvor man kan være fysisk aktiv.

11 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune 11 Miljø og sundhed frisk luft og omtanke Over alt påvirker miljøet sundheden. Inde og ude, i boliger, institutioner, skoler og på arbejdspladser. Miljø og sundhed handler blandt andet om, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan tænkes ind i arbejdet for et bedre miljø. Fakta om miljø 9800 voksne borgere i Frederiksberg Kommune lider af en kronisk lungesygdom På Frederiksberg vurderes trafikken at være den væsentligste årsag til luftforurening 1 ud af 11 danskere udvikler kræft i huden Blandt de årige har over halvdelen været i solarium inden for det seneste år. Frederiksberg Kommune har flere politikker og handleplaner på området, blandt andet cykelpolitik, indkøbspolitik, støjhandlingsplan, trafik- og miljøhandlingsplan og handleplan for bæredygtig udvikling. Alle disse politikker har tilsammen en effekt på sundheden. Luftforurening Frederiksberg Kommune er en byzone, og partikulær luftforurening fra trafikken er et særligt problem. Jo højere partikelkoncentrationen er, desto mere går det ud over helbredet. Frederiksberg Kommune har allerede indført miljøzoner for at begrænse den mest forurenende trafik, men også udbygning af den kollektive trafik og gode rammer for cyklister er initiativer, der er med til at nedsætte luftforurening fra trafikken. Nyere målinger af luftens indhold af partikler i vinterhalvåret viser, at der også kan opstå markant forhøjede partikelniveauer i områder med mange brændeovne. Korrekt afbrænding mindsker partikeludslippet. Sol Danmark har en af verdens højeste forekomster af hudkræft, og langt de fleste tilfælde kan forebygges med en fornuftig soladfærd. Stigningen i antal hudkræfttilfælde skyldes i høj grad vores holdning til solen: Vi tager mindre tøj på i solen, og flere går i solarium, hvilket betyder, at vi udsættes for store mængder ultraviolet stråling. Der er dokumenteret en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og risiko for at udvikle modermærkekræft, som er den kræftform, der er i størst stigning blandt danskerne. Forebyggelse af kræft i huden handler om at påvirke de solvaner, som fører til solskoldninger og for store livstidsdoser af UV-stråling. Det kan for eksempel gøres ved at forbyde solarier i offentlige bygninger, sikre skyggepladser i parker og på legepladser og gennemføre oplysningskampagner. Mål Luften er så ren, at borgernes sundhed ikke belastes Borgerne har fornuftige solvaner. Handleplan Udarbejde en strategi for reduktion af luftforurening i kommunen Gennemføre kampagner for miljøvenlig brug af brændeovne Undersøge mulighederne for at udvide den eksisterende miljøzone til også at omfatte varebiler Oplyse borgerne om gode solvaner Begrænse brugen af solarier.

12 12 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune SEKSUEL SUNDHED mere end sikker sex Mål Smitteraten for klamydia blandt mænd nedbringes fra 10,7 % til højst 7,5 % i 2015 Abortkvotienten blandt årige nedbringes fra 25,4 til højst 20 i 2015 Ved rådgivning af borgere drøftes seksuel trivsel, når det er relevant. Seksualiteten er en naturlig og medfødt del af et menneskes liv. En sund seksualitet kan skabe glæde og lykke, mens den usunde kan medføre store menneskelige omkostninger. Fakta om seksuel sundhed 300 dødsfald i Danmark primært som følge af livmoderhalskræft Langt flere kvinder end mænd testes for klamydia (forhold 3,6:1) Det skønnes, at 850 borgere i Frederiksberg Kommune er smittet med klamydia uden at vide det I 2010 blev 522 borgere på Frederiksberg fundet klamydiapositive Abortkvotienten blandt de årige var 25,4 på Frederiksberg mod 16,4 på landsplan i 2009 Frederiksberg har flere hiv-smittede sammenlignet med andre kommuner Flere og flere oplever seksuelle overgreb på nettet Det er vigtigt, at frontpersonale tør og har kompetencerne til at bringe seksuel sundhed op i forbindelse med eksempelvis rådgivning eller genoptræning. Alvorlige hændelser i livet, medicin eller kronisk sygdom, som for eksempel diabetes, kan have negativ indflydelse på seksuallivet. Den sociale ulighed i sundhed slår også igennem på dele af den seksuelle sundhed. Levekårsundersøgelser dokumenterer blandt andet, at udsatte socialgrupper har en forhøjet risikoadfærd, rammes hyppigere af seksuelt overførte infektioner og får flere aborter end befolkningen som helhed. Seksualiseringen af det offentlige rum gør, at alle mere eller mindre frivilligt bliver udsat for seksuelle budskaber. Det er derfor vigtigt, at især børn og unge er i stand til at håndtere risikosituationer, for eksempel online i chatrooms, og at de er i stand til at adskille mediernes stereotyper fra virkeligheden. Handleplan Styrke indsatsen for at få mænd til at lade sig teste for klamydia Iværksætte supplerende indsatser om præventionsbrug for at nedbringe antallet af teenagegraviditeter Uddanne lærere, sundhedsplejersker, klubpersonale med flere til at styrke seksualundervisningen Uddanne frontpersonale til at kunne drøfte seksualiteten i forbindelse med for eksempel pleje, medicinering, rådgivning og genoptræning Rette særlig fokus på risikoen for hiv-smitte i gruppen af mænd, der har sex med mænd.

13 Kroniske sygdomme rammer mere end hver anden Ældrebefolkningen vokser, og dermed rammes et stadigt større antal borgere af kroniske sygdomme såsom, diabetes, hjertesygdomme, kræft, rygerlunger (KOL) med flere. Fakta om kroniske sygdomme I Frederiksberg Kommune lever 56 % af borgerne med en kronisk sygdom Tre ud af fire borgere over 65 år har mindst en kronisk sygdom Kroniske sygdomme er hyppigst blandt kvinder, ældre over 65 år og borgere med kort uddannelse og lav indkomst Andelen af borgere med kroniske sygdomme lever mere usundt end baggrundsbefolkningen Borgere med kroniske sygdomme har færre sociale relationer end borgere uden Borgere med kroniske sygdomme er løbende i kontakt med egen læge, hospital eller kommunen. Borgeren skal opleve, at der er sammenhæng og koordinering mellem parterne, og at de får hjælp til selv at kunne håndtere deres sygdom. For eksempel ved at styrke og videreudvikle patientuddannelser med det formål at støtte borgerne i at bevare livskvalitet og undgå de indlæggelser, der kan forebygges. Det er sjældent, at kronisk syge borgere med få ressourcer på egen hånd søger vejledning hos de sundhedsprofessionelle. Kommunen vil derfor øge kendskabet til, hvor og hvordan borgerne kan få hjælp og støtte ved at synliggøre og informere om tilbuddene i nærområderne. Samarbejdet mellem de aktører, som i forvejen har kontakt til denne gruppe borgere, skal også styrkes. Det kan være jobcenteret, boligsociale medarbejdere, hjemmeplejen, aktiverings- og væresteder, praktiserende læger og hospitalssektoren. Det kan være svært at fastholde livsstilsændringer på sigt. Derfor skal de kronisk syge borgere, der ændrer livsstil, støttes i at fastholde de nye vaner ved at deltage i aktiviteter, som styrker netværksdannelsen. Her kan frivillige, foreninger, patientorganisationer, aftenskoler med videre bidrage. Mål Mindst 50 % af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, fastholder livsstilsændringer et år efter afsluttet forløb Mindst 80 % af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb oplever, at forløbet er sammenhængende. Handleplan Motivere borgere med kroniske sygdomme til at udnytte og styrke egne ressourcer, så de kan træffe valg i forhold til det liv, de ønsker Tilbyde borgere med kroniske sygdomme sammenhængende rehabiliteringsforløb i samarbejde mellem kommune, hospital og egen læge Synliggørelse af kommu - nens tilbud til kronisk syge.

14 14 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune Mental og social sundhed sundhed for alle Der er stor forskel på, hvor sundt borgerne på Frederiksberg lever, når vi sammenligner borgere med og uden uddannelse. Levevilkår, som for eksempel opvækst, arbejdsløshed og socialt netværk, kan være afgørende for hvilken uddannelse, man får. Undersøgelser viser, at borgere med lavt uddannelsesniveau eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet ofte har en større risiko end andre for at blive syge. Blandt andet på grund af en usund adfærd i forhold til rygning, kost og fysisk aktivitet. Det er dog ikke ensbetydende med, at borgerne ikke ønsker at ændre sundhedsadfærd. For eksempel ryger socialt udsatte mere end befolkningen generelt, men har i samme grad planer om at blive røgfri og har et ønske om hjælp til dette. Fakta om mental og social sundhed Andelen af borgere med usund sundhedsadfærd er højere blandt borgere med en kort uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse Dårligt fysisk og mentalt helbred er mest udbredt blandt: kvinder, borgere med grundskoleuddannelse, enlige og borgere fra ikke-vestlige lande 9 % af borgerne på Frederiksberg har et dårligt mentalt helbred 13 % af borgerne på Frederiksberg har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Sygdom kan føre til social isolation. Frederiksberg Kommune vil målrette de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til de borgere, der har det største behov. Kendskabet til hvor og hvordan borgerne kan få hjælp og støtte skal styrkes blandt andet gennem målrettede indsatser i de udsatte områder og gennem samarbejde med jobcentre og væresteder. Den mentale sundhed påvirker også helbredet. Ens egen opfattelse af at man har et godt liv samt tilknytningen til andre mennesker har stor betydning for helbredet. Sociale relationer kan fungere som støtte og hjælp både når man forebygger sygdom og hvis sygdommen rammer. Derfor skal den mentale og sociale sundhed indgå i de borger- og patientrettede forebyggelsestilbud, hvor det er relevant. Mål Kommunens forebyggende og sundhedsfremmende tilbud rettes i særlig grad mod socialt udsatte borgere Netværksdannelse tænkes ind i de borger- og patient rettede tilbud. Handleplan Etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud målrettet borgere med kort uddannelse Iværksætte sundhedsfremmende tiltag for børn og unge i socialt udsatte boligområder og væresteder Styrke samarbejdet med patientorganisationer og frivillige.

15 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 15 Udgivet af Frederiksberg Kommune, maj 2011 Layout: Katja Bjarnov Lage Foto: Colourbox, Anders Rosenberg, Henrik Madelung-Petersen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkkeri A/S Sundhedspolitikken kan downloades på frederiksberg.dk

16 16 Sundhedspolitik Frederiksberg kommune

Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik baggrundsmateriale

Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik baggrundsmateriale Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik baggrundsmateriale Sundhedspolitikken beskriver de sundhedsmæssige udfordringer, kommunen står over for, og de mål, der er sat for sundhedstilstanden på Frederiksberg.

Læs mere

Sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune. Første del - sundhedspolitikken. Høringsudkast 01.02.11. Indledning. De sundhedsmæssige udfordringer

Sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune. Første del - sundhedspolitikken. Høringsudkast 01.02.11. Indledning. De sundhedsmæssige udfordringer Sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune Første del - sundhedspolitikken Indledning Frederiksberg Kommune arbejder til stadighed for at fremme sundheden blandt borgerne. Sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsespolitik

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET 3 Udfordring og målgruppe Hvad ved vi virker? Mulig virkning

BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET 3 Udfordring og målgruppe Hvad ved vi virker? Mulig virkning Bilag 2: De største sundhedsudfordringer i Aarhus: TRIVSEL 1 Trivsel er vigtigt for borgernes sundhed og livskvalitet. Aarhus Kommune arbejder med at styrke borgernes trivsel som en del af kerneydelserne

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold: Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Social & Sundhed SUNDHEDSPOLITIK FURESØ KOMMUNE UDKAST

Social & Sundhed SUNDHEDSPOLITIK FURESØ KOMMUNE UDKAST Social & Sundhed SUNDHEDSPOLITIK FURESØ KOMMUNE 2012 UDKAST 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen... 4 Forord... 5 Vision... 6 Værdigrundlag... 6 Fokusområder & målsætninger... 7 Bevægelse & Motion... 7 Kost...

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Kost Udvidelse af henvisningskriterierne til diætist jf. forløbsprogrammerne og tilbud om diætbehandling

Kost Udvidelse af henvisningskriterierne til diætist jf. forløbsprogrammerne og tilbud om diætbehandling NOTAT Status på forebyggelsesindsatserne maj 2012 I maj 2011 blev der foretaget en prioritering af forebyggelsesindsatser i Frederiksberg Kommunes Forebyggelsesteam. I nærværende dokument er de vedtagne

Læs mere

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS FORORD I december 2007 vedtog byrådet i Syddjurs Kommune en Sundhedspolitik for kommunen. Formålet med Sundhedspolitikken er at give

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere