Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings""

Transkript

1 Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings" Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater og Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d. Abstract : Clinical work with socially marginalised children, adolescents and their families requires an extended focus for therapy and consultation. Enlarging the therapeutic circle beyond the limits of the family includes all involved and meaning bearer's persons in the children's network. In this article principles of solidarity and co-construction based on critical post-modernistic thinking is presented. A model for consultative work based on openness, contextual understanding and development of ressources is presented. The model integrates different functions of the consultant and the therapist and emphasises to increase the competence of the child and the network, give voice to suppressed ideas and positions and include the child's perspective in the work. I arbejdet med socialt truede børn, unge og familier bliver terapi og konsultation i et bredt perspektiv og med en indsats, der retter sig ud over familiens grænser vigtigt. Der argumenteres i artiklen for at inddrage og medtænke alle involverede i børnenes netværk. Med udgangspunkt i dette præsenteres et princip om solidarisk samhandling baseret på den kritiske postmodernisme. I artiklen præsenteres en model for det konsultative arbejde baseret på åbenhed, kontekstafklaring og ressourceudvikling. Formålet er at øge børnenes og det samlede netværks kompetence, give undertrykte stemmer plads og inddrage barnets perspektiv i arbejdet. Om forfatterne Søren Hertz, praktiserende børne- og ungdomspsykiater, Torvet 7, 1. Sal, DK-3400 Hillerød Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., Bakkelyst 13, DK-7100 Vejle Artiklen fungerer samtidig som fordybningsopgave for Høyere Utdanning i Familieterapi, RUF, Oslo, Norge. Hensigten med denne artikel er at give et overblik over familieterapiens historiske og aktuelle indplacering i indsatsen overfor socialt truede børn, unge og familier med henblik på en kritisk revurdering af systemisk orienteret teori og metode. Der argumenteres for, at konsulenten i arbejdet inddrager og medtænker alle involverede i børnenes netværk. Med udgangspunkt i dette præsenteres et princip om solidarisk samhandling baseret på den kritiske postmodernisme. Målet er at øge børnenes Side 1 af 12

2 og det samlede netværks kompetence, give undertrykte stemmer plads og at inddrage barnets perspektiv i arbejdet. Socialt truede børn og unge: et felt i forandring I de senere år er det dokumenteret, at op mod 15-18% af en børneårgang er i en risikobetonet situation med fare for marginalisering og udstødning (se eksempelvis Jørgensen et. al. 1993). Dette samfundsmæssigt betingede forhold får betydning for den forståelse og de interventionsformer, der anvendes i forsøget på at afhjælpe børnenes situation. Selve den kliniske praksis og den enkelte terapeuts virke kan således ikke ses adskilt fra den sociale kontekst, men må nødvendigvis begrundes i en reflekteret forståelse af og stillingtagen til den sociale og politiske virkelighed, som terapien eksisterer i. I 1993 blev den 3. Nordiske Kongres i Familieterapi afholdt i Danmark. Et af hovedtemaerne på kongressen var "Den udskældte familie", og temaet fik under kongressen en del presseomtale. Omtrent samtidig udkom rapporten "Risikobørn - hvem er de - hvad gør vi?" (Jørgensen et al. 1993) bestilt af et udvalg nedsat af 3 danske ministerier. Rapporten viste blandt andet, at mange af de mest belastede børn, unge og familier ikke blev hjulpet ved den socialpolitiske og behandlingsmæssige indsats, der blev udført i 1980-erne. Desuden bidrog den til at udvide feltet af baggrundsfaktorer for vanskelighederne og marginaliseringen af udsatte børn og unge. Rapporten rejste, sammen med andre forhold, tvivl om én af de grundlæggende socialpolitiske idéer i 1980-erne, nemlig at hjælpen til udsatte og marginaliserede børn skulle finde sted via en indsats rettet mod forældrene, dvs. hvis forældrene blev bedre forældre og skabte anderledes familier, ville børnene trives bedre. Den etablerede familiebehandling formåede at forebygge en række meget dyre anbringelser af truede børn udenfor eget hjem. Således har anbringelses-tallet siden 1980-erne været jævnt faldende. Men kritiske røster begyndte at tale om, at en række stærkt belastede børn var blevet ladt i stikken, da børnene og ikke mindst deres forældre ikke oplevede sig hjulpet af de eksisterende tilbud (Ertmann, 1994; Egelund, 1997; Börjeson og Håkansson, 1998). Indtrykket var, at hjælpesystemet ikke havde formået at indrette behandlingen således, at de, der havde problemerne, følte sig hørt, respekteret og forstået men nærmere ansvarliggjort og udpeget som eneårsag til problemerne (Uggerhøj, 1995). Samtidig følte mange sagsbehandlere i kommunerne, at de befandt sig i et svært dilemma : De politiske holdninger var imod anbringelse af børn og unge. På den anden side havde det sociale system svært ved at acceptere, at børn og unge fortsatte med at leve under forhold, der var truende for deres udvikling. I løbet af 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne blev der i mange kommuner etableret lokale, familiebaserede projekter og familieværksteder, ofte på et systemisk inspireret grundlag. Den systemiske tankegang blev mere og mere udbredt, og efterhånden blev det almindeligt i jobannoncer, at man søgte fagpersoner med systemisk uddannelse. Den systemiske teori og metode matchede den familiebaserede tænkning, som dominerede den socialpolitiske tankegang. Familieterapien blev en af de foretrukne behandlingsformer, og indenfor det sociale område stod systemisk tankegang stærkt. Familiefokuseringen indebar dog en indsnævring og en marginalisering af andre centrale og nyttige ideer. Her tænkes især på, at de fleste børn og familier med sociale problemer eksisterer i sammenhænge, der rækker langt ud over familiens rammer : skole, institutioner og øvrige netværk. Ved indsnævringen forsvandt kompleksiteten i feltet - og blev reduceret til et spørgsmål om familiens funktion. Ligeledes forsvandt ofte børnenes egne bidrag og synsvinkler - og efterlod indtrykket af, at børnene var ofre og ikke medspillere i både forvikling og forvandling (mere om dette senere). På det tidspunkt begyndte nogle af systemteoriens udmøntere at stille sig selv kritiske spørgsmål : Er Side 2 af 12

3 det formålstjenligt at fokusere så meget alene på familien? Hvorledes ser vi familiens relation til den offentlige kontekst? Hvilken betydning vil et udvidet fokus få for systemisk teori og metode? Spørgsmålene blev stillet fra et selvreflekterende metaperspektiv til den samlede socialpolitiske indsats, eftersom systemteorien i sig selv lægger op til at betragte ethvert system som del af et større system. Udmøntningen af teorien var blevet for snæver. Reflektionerne fortsatte med den 3. Nordiske Kongres med temaet "Den udskældte familie". Hensigten var ikke at forherlige familien eller at fjerne opmærksomheden fra familierelationer og -dynamik. Ønsket var at skifte fokus til en kontekstorienteret og udvidet forståelse af problemerne. Tilsyneladende bredte de nye tanker sig kun langsomt, og andre forståelsesformer fik fodfæste: I "hjernens årti" (1990-erne) voksede en tradition med neurologisk og kognitiv tilgang sig stærk. Den havde rødder i en positivistisk-deskriptiv baseret diagnostik ICD 10 (WHO, 1994). De børn, der tidligere i en vis grad var blevet marginaliseret i familiebehandlingsarbejdet, kom i fokus. Oftest med en diagnostisk beskrivelse baseret på symptomer og med opmærksomheden på problemer, deficits eller handicaps. Socialpolitisk har ændringen i retning af en mere biologisk orienteret forståelse medført mærkbare ændringer: Børnepsykiatriske afdelinger og ambulatorier, som tidligere fortrinsvist udførte terapi, herunder familieterapi, koncentrerede en stor del af arbejdet om undersøgelser og overlod derefter en stor del af behandlingsarbejdet og det pædagogiske arbejde til andre. Psykologer tilknyttet de Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger fulgte samme linje og prioriterede undersøgelser fremfor behandling. Hos psykologer og børnepsykiatere opstod lange ventelister, for at eksperterne kunne vurdere og udtale et øjebliksbillede. Erklæringerne blev i økonomisk stramme tider brugt i bestræbelserne på at skaffe ekstra økonomiske ressourcer til etablering af specialpædagogiske tilbud. Flere børn og unge er i de senere år anbragt i særforanstaltninger. Bl.a. er antallet af børn placeret i specialklasser øget væsentligt indenfor en 10-årig periode (Amtsrådsforeningen 1999). Samtidig giver professionelle i barnets nære omgivelser ofte udtryk for, at de står overfor opgaver, de ikke magter - og at andre (og "mere kompetente") bør overtage opgaven. Antallet af " særlige børn" stiger - og de skal hjælpes af særlige professionelle med en særlig ekspertise. Tankevækkende er det, at de lange ventelister ikke, i løbet af den korte årrække, kan tages som udtryk for en større sygelighed. Der er snarere tale om, at børnegruppen er på vej mod en polarisering, hvor de marginaliserede børn undersøges, diagnosticeres og visiteres til særlige foranstaltninger. Undersøgelse og behandling adskilles. Systemisk orienterede behandlere har forholdt sig kritisk til denne socialpolitiske og behandlingsmæssige ændring i retning af patologiorienterede beskrivelser. Samtidig er der blevet arbejdet på at videreudvikle en helhedsorienteret socialpolitisk behandlingstradition baseret på udvikling af ressourcer i barnets samlede kontekst via konsultative dialoger. Et udvidet, helhedsorienteret perspektiv Børn i dag opholder sig i stadig stigende udstrækning i sammenhænge uden for hjemmet med tilknytning til andre voksne end forældrene. Derved bliver socialiseringen og de nære relationer delt mellem forældre og andre, professionelle voksne. Børns sociale netværk, som et sæt af relativt varige relationer mellem mennesker, skal derfor i stigende grad betragtes som en delt funktion mellem Side 3 af 12

4 forældre og professionelle (Fyrand et al, 1992). (Socialiseringen foregår ligeledes indenfor gruppen af børn og unge : i skoleklasser, fritidsklubber og kammeratskabsgrupper, men udmøntningen af dette arbejdsfelt ligger umiddelbart udenfor denne artikels tema). Socialt truede børn og deres familier har - udover den almindelige kontakt med skole, daginstitution og fritidstilbud - også kontakt med professionelle inden for det sociale og specialpædagogiske hjælpesystem: støttepersoner i skole, fritidsordninger og hjem, talepædagoger, socialrådgivere, psykologer m.v. Ofte er listen lang og udgør et omfattende netværk af professionelle hjælpere. Alle disse personer indgår som støtte og hjælp til det enkelte barn eller familie - og de enkelte medarbejdere arbejder sædvanligvis ihærdigt på at afhjælpe vanskeligheder. Erfaringerne er dog samtidig, at familiens relation til netværket kan være fyldt med social kontrol, krav om tilpasning, særlige præstationer og manglende tolerance (Schiefloe, 1993). Andre refererer, at der ofte i relationen mellem familien og de offentlige kontakter eksisterer forhold, hvor social belastning ses hånd i hånd med mistillid, skepsis eller direkte konflikt (Ertmann, 1994; Börjeson og Håkansson, 1998; Højholt, 1993). Udfordringer for den systemiske forståelse Ovenstående beskrivelse rummer to forskellige former for udfordringer for den systemiske forståelse og arbejdsform : 1) Problemforståelsen må etableres i den udvidede kontekst. Opmærksomheden for konsulenten retter sig derfor ikke primært mod familien, men også mod alle centrale personer i det professionelle netværk: lærere, pædagoger, talepædagoger, socialrådgivere, psykologer m.v. De ideer, forestillinger og grundlæggende antagelser, der findes blandt alle involverede, rummer kimen til nytænkning og nyorientering. Dialogerne åbner for nye indfaldsvinkler, omdefineringer og ændringer af synsmåder og relationer og giver mulighed for at arbejde med, at nogle ideer er mere nyttige end andre for de involverede personer (White 1995) 2) Den politiske kontekst, som behandlingen foregår i, medfører, at man efter vores mening ikke kan undlade i sit arbejde at tage stilling til de socialpolitiske elementer. Spørgsmål som f.eks. marginaliseringens betydning samt en stillingtagen til forskellige stemmers position og indflydelse hører til under dette punkt, som vil blive drøftet i det følgende : "Solidarisk samhandlen" i det konsultative og terapeutiske arbejde Traditionelt har systemisk inspireret terapi ikke beskæftiget sig med stillingtagen og grundholdninger. En solidarisk stillingtagen i arbejdet med socialt truede børn, unge og deres familier indikerer, at terapien må sigte mod at forbedre de truede børns sociale position og skabe muligheder for en hensigtsmæssig udvikling og plads i dette samfund. Dette medfører en kritisk stillingtagen til den postmodernistiske tanke om, at der findes mange sandheder og beskrivelser af en virkelighed, og at den ene kan være lige så relevant og rigtig som den anden. I den systemiske litteratur refereres til Michel Foucaults tanker om terapi som disciplinering (White 1991). Begreberne solidaritet og "preferred meanings of events" dukker op som eksempler på Side 4 af 12

5 kritisk postmodernisme (Waldegrave og Tamasese, 1994, Waldegrave, 1997; Hertz og Nielsen, 1998). Nu vægtes forståelsen af terapiens og den sociale indsats forankring i og nødvendige stillingtagen til en social, samfundsmæssig og politisk kontekst. Her er nogle beskrivelser mere foretrukne end andre. Et sådant udgangspunkt vil medføre, at terapeuten søger at give stemme, plads og styrke til de synspunkter og relationer, der fokuserer på ressourcer og arbejder imod marginalisering. Ligeså vil synsvinkler og forståelsesformer, der giver de marginalt stillede en bedre position blive foretrukket frem for andre. Undertrykte stemmer skal høres og positivt særbehandles i terapi, i arbejdet med netværket og i den samlede intervention. Begrebet solidaritet indebærer i korthed: et hjerte for de undertrykte stemmer. Konkret vil dette give mulighed for, at barnet kan være i et så almindeligt miljø som muligt, skabe kvalitativt nye og forbedrede relationer og dermed etablere situationer, der styrker barnets kompetence og modstandsdygtighed ( se fortsat diskussion senere). På den ene side synes dette umiddelbart og indlysende, men er på den anden side væsentlig at fremhæve i lyset af, at netop de svagest stillede gruppers position også skal forklares på baggrund af det sociale og politiske system, dets institutioner, kulturen heri og de etablerede relationer mellem institutioner og familier (Foucault 1980). Ved denne form for tænkning sker der en tilnærmelse mellem en traditionel, terapeutisk indsats og socialt arbejde. Bestræbelsen er at styrke netværkets evne til at integrere og dermed give de svagest stillede rimelige betingelser for at udvikle sig. Terapeutens opgave bliver derfor både at arbejde i barnets samlede kontekst og at implementere ideerne om solidaritet. En grundholdning om en etisk og solidarisk tankegang bliver resultatet heraf. Betegnelsen for dette arbejde har vi i denne artikel valgt at kalde solidarisk samhandling. Eks 1: En 3 årig dreng reagerer meget voldsomt i sin børnehave. Et møde etableres med barnet, begge forældre, personalet fra børnehaven incl. støttepædagog og den henvisende psykolog. Forældrene var bange for, at deres barn ville blive smidt ud af børnehaven. En del forældre havde reageret, da barnet havde taget kvælertag på andre børn. 3 dagplejemødre havde tidligere givet op pga hans voldsomme reaktioner. I starten af tiden i børnehaven havde han reageret som et truet dyr, ulykkelig, vred og afvisende. På det seneste var han faldet mere til ro, men børnehaven var fortsat meget usikre på, hvordan de skulle reagere overfor ham. Selve mødet fokuserede på det fælles ønske om at integrere drengen i børnehaven og dermed etablere en ny historie baseret på samarbejde. Drengen var under mødet interesseret i kontakt, men ikke parat til nærhed. Aftalen på mødet blev, at man i børnehaven skulle arbejde på at give drengen succesoplevelser samt styrke kontakten til ham. Ved et efterfølgende møde var drengen faldet betydeligt til ro. Han fremstod mere som en til tider vred dreng, der også kunne tåle modspil. Dilemmaet mellem modspil på den ene side, trøst, afledning og omsorg på den anden stod klart. Forældrene, der ikke længere var nervøse mht. drengens placering i børnehaven, ønskede familiesamtaler om disse dilemmaer. Forældrene var inspireret af de dialoger, der havde fundet sted - og var hjemme blevet tydeligere i deres reaktioner overfor drengen. Samtalerne i børnehaven med fokus på situationen dér fortsatte - og drengen, der i begyndelsen fremstod som et langt yngre barn, udviklede sig ganske betydeligt. Arbejdet med socialt truede børn vil ofte indebære kontakt med personer (børn, familie og offentligt netværk), der kender til afmagt, selvbebrejdelser, følelse af skyld og nederlag samt indbyrdes konflikt. Ovenstående eksempel kunne være endt i konflikt mellem de deltagende parter. Børnehaven ville kunne hævde, at der var tale om en familieproblematik. Forældrene kunne omvendt have følt sig afvist - og have givet børnehaven skylden for barnets manglende integration i institutionslivet. Barnet selv Side 5 af 12

6 kunne have fået diagnoser med udgangspunkt i dets manglende alderssvarende funktion eller på baggrund af dets meget voldsomme reaktioner. Afgørende er det, at der bevidst og autentisk arbejdes på nye muligheder baseret på samarbejde og etablering af en arbejdsalliance skabt gennem et fælles håb, gensidig respekt og accept af forskelligheder. Solidarisk samhandlen medfører i ovenstående eksempel, at der i fællesskab arbejdes på, indenfor de almindelige rammer, at skabe muligheder for drengen til at etablere nye relationer og opnå succeser til erstatning for tidligere negative oplevelser. Konsultation i spændingsfeltet mellem terapi og social kontrol I arbejdet med socialt truede børn og unge befinder man sig i et område, hvor der ofte vil være udtalt bekymring for barnets trivsel og velfærd. Samtidig beskæftiger man sig også med et såkaldt gråzoneområde mellem på den ene side terapi og på den anden side social kontrol. I gråzonen er der ofte grund til bekymring, men der findes ikke grundlag for at iværksætte vidtgående og tvangsmæssige foranstaltninger som eksempelvis fjernelse af barnet fra hjemmet. Der har tidligere været etableret mange forsøg på behandling eller forskellige former for hjælp. Alligevel er der dog fortsat udtalt tvivl om, om tiltagene er tilstrækkelige. Der hersker også tvivl om familiens umiddelbare motivation og netværkets muligheder for at give barnet hensigtsmæssige udviklingsbetingelser. Endelig er der i gråzonen ofte et tidsmæssigt pres: hvor længe kan barnet vente på etableringen af hensigtsmæssige og udviklende relationer og livsbetingelser? I gråzoneområdet er arbejdet og relationerne oftest præget af delvist skjulte trusler om mere vidtgående foranstaltninger, uklarhed om foranstaltningernes støttende eller truende karakter - og ikke mindst om kompetencen : familien anerkendes som eksperter på deres barn, men de professionelle har de afgørende vurderinger af, hvad der er tilstrækkeligt. I denne situation er der for mange af de involverede tale om stor sårbarhed: Har vi ydet en god nok hjælp? Kunne - eller burde - vi have gjort noget andet eller bedre? Sårbarheden indikerer, at alle skal føle sig inddraget på en respektfuld måde, hørt og forstået. Klientgørelse af andre, som ikke har bedt om at være klienter - det drejer sig om såvel professionelle som familie - skal undgås, da denne oplevelse kan medføre øget afstand, stigmatisering og eskalering af problemerne. Eks. 2: En socialrådgiver er i tvivl om et 5 årigt barns sociale udviklingsmuligheder. Tvangsmæssige foranstaltninger har været på tale. Drengen bor med sin mor og fremtræder i børnehaven som et angst og meget uroligt, til tider aggressivt barn. Et møde etableres med barnet, moren, relevante personer fra børnehaven samt socialrådgiveren i kommunen. Spørgsmålet om drengens tilstedeværelse på mødet diskuteres i planlægningsfasen. Det besluttes, at drengen skal deltage, da fokus på mødet bl.a. drejer sig om moderens evne til at tage vare på barnet. Under mødet drøftes de involveredes fælles historie, gode og dårlige perioder veksler tilsyneladende - og spørgsmålet om drengens tryghed fremstår i den forbindelse som centralt. Moren tager under mødet vare på drengen, dette anerkendes af alle parter - og moderens oplevelse af kompetence øges. Der aftales samtaler med moderen og drengen, hvor temaet tryghed fortsat drøftes. På et efterfølgende møde er der sket en væsentlig ændring. Drengen fremstår nu som tryg, men grænsesøgende. Fokus flyttes dermed til et ønske om, at drengen mødes af tydelige voksne, der stiller alderssvarende krav til ham. Side 6 af 12

7 Opgaven for konsulenten bliver at skabe nye muligheder i netværket, således at tvivl og pres erstattes af tillid mellem de offentlige deltagere indbyrdes og mellem disse og familien. I ovenstående eksempel flyttes forforståelsen fra tvivl om moderens kompetence til fælles ønsker om at skabe tryghed og derefter af fælles bestræbelser på tydelighed og alderssvarende krav. Skarpe skel mellem udredning (er moderen god nok?) og senere intervention (hvad gør vi?) lægger op til en ekspertbedømmelse af familien og dens ressourcer og modvirker samskabelse af udvikling. I stedet for en relation mellem socialrådgiver og familie præget af magt, konflikt og misstemning tilstræbes en dialog præget af fælles ønsker, udnyttelse af ressourcer og en forståelse, der åbner for nye muligheder. I gråzone-området har terapeuten/ konsulenten flere og samtidige opgaver. Skal situationen udvikles på baggrund af gensidig tillid og samskabelse, vil det være nødvendigt at samtænke - frem for at adskille - funktionerne: Undersøgelse/udredning af situationen og vilkårene for barnet, Behandling og konsultativt arbejde i form af processer, der skal søge at udvikle barnets, familiens og netværkets ressourcer, Social kontrol som den funktion, en fagperson i disse sager må pålægge sig i skærpet grad, Tillid til og tro på barnets og familiens kompetence og muligheder for udvikling som en nødvendig forudsætning for at undgå stigmatisering og for at sikre forandring og udvikling. Ekspertise og specialistviden om børns udvikling, om risikofaktorer og interventionsformer. Anerkendelse af og respekt for den enkelte families og det enkelte netværks måde at fungere og organisere sig på, og accept af de deltagende parters kendskab til de involverede børns tilstand og behov. Nedenstående model skal illustrere, at de forskellige funktioner i systemisk forståelse ikke kan ses som adskilte, men derimod som refleksive, forbundne aspekter af samme sag: Disse funktioner kan samtænkes via en høj grad af åbenhed og respekt over for familien og de øvrige involverede. Der må arbejdes på at skabe en atmosfære baseret på samarbejde, kvalificering og ressourceudvikling - og dermed undgås stigmatisering (se senere om konsultative dialoger). Forståelsen af disse funktioners indbyrdes relationer forudsætter, at konsulenten har et bredt funderet kendskab til faglige forhold, juridiske betingelser, etisk tænkning samt holdningsmæssige overvejelser over den Side 7 af 12

8 politiske kontekst. Samtidig er der behov for, at konsulenten er bevidst og åben om sin egen position, herunder positionen som den, der tager ansvaret for det procesorienterede arbejde. Den fælles forståelse i netværket om denne position er ofte afgørende og betragtes som en del af kontekstafklaringen. I mange tilfælde vil denne konsulentfunktion kun udgøre en del af det arbejde, som udføres i relation til det berørte barn, jfr. de to beskrevne eksempler. Konsultationerne kan medføre, at der senere eller sideløbende etableres samtaler mellem konsulenten og dele af det samlede system (terapi, supervision, rådgivning og andet). I andre tilfælde vil konsultationen finde sted i forlængelse af samtaler med nogle af de involverede. Disse forskellige funktioner giver mulighed for at indtage forskellige positioner, hvilket medfører større fleksibilitet i arbejdet. Samtidig stiller det krav til terapeutens respekt, solidaritet og tydelighed med overblik og kontekstafklaring. Ovenstående model er et forsøg på at videreudvikle en anden model om interventionsdomæner : handlingens, forklaringens og æstetikkens domæne (Lang et.al, 1990). Ovenstående model er dynamisk med opmærksomhed på mulige skift i positioner indenfor rammerne og med høj grad af åbenhed om disse skift. Ligeledes indebærer modellen fokus på skift mellem forforståelser, forståelser og nye forforståelser hos deltagerne, hvor nye forståelser gennem en reflekteret proces kan vise sig mere nyttige end de gamle. Udvikling af kompetencer, modstandskraft og egenværd Det er væsentligt at fokusere på, hvad der skaber og vedligeholder udvikling, således at marginalisering af de socialt truede børn og unge kan modvirkes. Barnets udvikling og placering i forhold til samfundets almindelige tilbud skabes i de relationer, som barnet tilbydes og tilbyder sig i : både familiære og professionelle sammenhænge. Den voksende resilience-forskning viser, at det er vigtigt for barnet, at det får mulighed for at opnå større kognitiv og social tillid til egen formåen, evne til at overskue og forudsige situationer samt evne til at opsøge støtte i netværket. Kompetencen udvikles på baggrund af barnets evne til at skabe Sence of Coherense - SOC- (Antonovsky, 1996, Gjærum et al. 1998) som udtryk for evnen til at kunne forstå situationen (comprehensibility), at have tro på at kunne finde løsninger (manageability) og at kunne skabe mening (meaningfulness). Andre nævner trygge, stabile, emotionelle tilknytninger, erfaringer med og oplevelse af succes og mestring samt involvering med en nær fortrolig som afgørende rammebetingelser for udvikling af modstandskraft (Rutter, 1987,1995; Rutter og Rutter, 1997, Nielsen, 1998a). Ønsket om drengens deltagelse i ovenstående eksempel 2 bunder således i en tro på, at drengen får kompetence og nye muligheder i kraft af at forstå omgivelsernes bekymring samt forstå, at hans handlinger er med til at skabe tilknytning til såvel moderen som børnehaven. Alt i alt er der således tale om et bredt felt af muligheder for, at barnets kompetence, modstandskraft og egenværd øges. Ofte vil der være tale om positive spiraler til erstatning af negative. Specielt for socialt truede børn og unge bliver det en central opgave for barnets netværk at skabe muligheder for, at barnet udvikler hensigtsmæssige relationer og måder at mestre dagligdagen på. Dette indebærer, at børn med særlige vanskeligheder i nogle tilfælde bedst udvikler oplevelsen af kompetence og egenværd i særlige foranstaltninger, eks. i form af en mindre klasse. Dette vil især være tilfældet, hvis oplevelsen af ensomhed og afstand til kammeraterne er dominerende, og hvis mulighederne for at fremme rummelighed, accept af forskellighed og arbejdet med udviklingen af barnets kompetence ikke kan etableres i det almindelige miljø. Konsulentens opmærksomhed på og arbejde med det samlede systems ideer, forestillinger og holdninger bliver et afgørende tema i denne forbindelse. Side 8 af 12

9 Barnets perspektiv Kompetence, modstandskraft og egenværd udvikles bl.a. i kraft af at deltage i og blive hørt i kvalificerede diskussioner. Det kan derfor synes ejendommeligt, at mange terapeutiske samtaler, netværkskonsultationer og behandlingskonferencer med fokus på børn finder sted med deltagelse af voksne - og ingen børn. Det er dokumenteret, at barnets stemme, perspektiv og synspunkter ofte overhøres, når centrale beslutninger træffes (Egelund, 1997). Dette gør sig ikke mindst gældende, når der træffes beslutning om etablering af foranstaltninger, visitation, udarbejdelse af handleplaner etc. Ofte begrundes dette forhold i formuleringer, der signalerer omsorg for barnet : kan barnet magte og tåle at sidde med ved disse samtaler? kan barnet håndtere de voksnes uenigheder? og kan barnet mentalt forstå og have en mening om det, der bliver sagt? Svaret bliver ofte et "nej", hvorved barnet overlades til at få resultaterne formidlet og til i praksis at blive underlagt dem. Imidlertid er der god grund til at vende problemstillingen: hvor gammel skal man være, før man har ret til at blive hørt? Hvor gammel skal man være, før man kan få tildelt ansvar og indflydelse på eget liv og situation? Og hvor gammel skal man være, før man kan forstå og tage stilling til beslutninger om væsentlige relationer og tilknytningsforhold? Vores vurdering er, at barnet kan - eller kan hjælpes til - at formulere sit perspektiv. Samtidig kan det ved sin blotte tilstedeværelse og sin nonverbale kommunikation (som i det først beskrevne eksempel) hjælpe de andre involverede med at flytte fokus, forstå sammenhænge og hjælpe med at fastholde væsentlige problemstillinger. Alt i alt er der næppe tvivl om, at barnet kan bidrage med centrale informationer, oplevelser og ønsker. I vid udstrækning kan barnet lettere håndtere en delagtighed i samtaler end den usikkerhed og uvished, det giver ikke at være med til at drøfte essentielle spørgsmål (Börjeson og Håkansson, 1998). Barnets tilstedeværelse skaber en anderledes dialog og et fokus ud fra barnets perspektiv. Anlægges et politisk og solidarisk syn, som der her er argumenteret for, er der næppe tvivl om, at det socialt truede barn skal sikres plads og mulighed for at blive hørt. Spørgsmålet om barnets stemme er overvejelser over retten til at blive hørt og til at have indflydelse på egen situation - og ikke et teknisk spørgsmål om bidrag med information til samtalen, evne til at forstå det sagte og evne til at tage selvstændig stilling. Dette fokus på barnets stemme er ikke ensbetydende med, at barnets synsvinkler og grundantagelser ikke skal gøres til genstand for dialog. Også i det terapeutiske arbejde skal børnene og de unge udfordres til at deltage i det sociale fællesskab på en måde, der giver nye muligheder for dem selv og for de voksne omkring dem. Konsultative dialoger I terapi og konsultation er det afgørende, at der etableres en dialog ud fra den grundantagelse, at forandringer opstår, når begivenheder og forhold anerkendes som vigtige og der handles derefter af bestemte personer (Campbell, 1991). I dialogen forstås synvinkler og erfaringer som narrativer, som subjektive historier baseret på en blanding af oplevelser og forforståelser. Det bliver afgørende at arbejde med disse narrativer på en måde, så der bliver plads til alle ideer og processer, personer eller situationer, som vurderes at have indflydelse på problemet. I dialogen udvikles nye, ændrede fortællinger og forståelser, som kan give bevægelse (Egelund et al. 1997; Zimmerman og Dickerson, Side 9 af 12

10 1996). Eller sagt på en anden måde: Beretninger fortælles, alle beskrivelser og synsvinkler er gyldige, forandringer skabes af nye retninger i dialogen. Dialogen skal understøtte det faktum, at psykosociale problemer findes i en social virkelighed, der er kompliceret, flertydig og modsætningsfuld. I samtalen vil fokus rette sig mod at frembringe en forståelse af og en omdefinering af de grundantagelser, der findes om barnets situation, adfærd, behov og ønsker. I den fælles problemforståelse bliver et væsentligt fokuspunkt derfor barnets og de øvrige deltageres håb, intentioner og muligheder for konstruktion af nye relationer. Opgaven bliver - med energi, optimisme og mod - at udfordre etablerede forforståelser og invitere til nye dialoger (Hertz 1999). På hvilken måde kan de enkelte involverede - herunder barnet selv - medvirke til at skabe andre udviklingsmuligheder? Et væsentligt punkt i den forbindelse er at arbejde imod bekymringen, som i mange tilfælde er et meget væsentligt element i den dominerende problembeskrivelse. Når social praksis ændres, ændres identitet og relationer. Nye relationer og samværsformer giver mulighed for, at barnets handlinger kommer til at indgå i en funktionel social sammenhæng, der kan være med til at opbygge mestring, kompetence og selvværd. Markeringen af den kontekst, vanskelighederne eksisterer i, har afgørende betydning. Spørgsmål som : Hvem har problemet? hvad tænkes der herom? og hvilke positioner har de deltagende parter? bliver genstand for åben dialog. Tidligere erfaringer med kontakt mellem barn, familie og offentligt system kan rumme smerte, som det kan være hensigtsmæssigt at tale om, således at der kan blive ny grobund for håb og ønsker til fremtiden. Særlig opmærksomhed skal der rettes mod eventuelle magt- og afmagtsforhold : findes der potentielle risici? hvad påtænkes, såfremt ændringer ikke finder sted? hvad er grundlaget (fagligt, juridisk, moralsk, personligt) for disse overvejelser? Afklaringen og den åbne dialog om juridiske, økonomiske og magtrelaterede forhold bliver centrale emner, der ofte skal drøftes tidligt i konsultationen. Spørgsmålene og opmærksomheden rettes derfor mod den, der har bekymringerne - oftest mere end mod den, der er udpeget som problembærere (Edwardsson et.al., 1994; Seikkula, 1996; Fjellström et.al.,1997). I disse åbne, konsultative og reflekterende samtaler bliver terapeutens solidaritet afgørende i bestræbelserne på at etablere nye narrativer. Men solidariteten indebærer også en alliance med de håb og ønsker om forandring, der - uanset hvordan det måtte fremtræde - ligger hos langt størsteparten af de børn og familier, der er kommet i en så socialt belastet position, at overskuddet til at skabe hensigtsmæssige og udviklende ressourcer synes vanskelige at finde. De åbne reflekterende samtaler, hvor processen har stor betydning, vil give et øget fokus på evaluering, opfølgning og fælles drøftelse af spørgsmål som: hvad kan vi lære af tiltagene? hvad har været virksomt/mindre virksomt? hvad har erfaringerne betydet for samarbejdet og relationerne i det samlede netværk? Tidligere erfaringer med godt samarbejde og kendskabet til deltagernes positive intentioner og bestræbelser gør tolerancen og paratheden større. Erfaringer viser, at fælles afklaring af problemet og i forlængelse heraf forståelse for de planlagte interventioner blandt de involverede er af stor betydning for de opnåede resultater (Hertz 1993, Nielsen 1998). Konsulenten får her en afgørende rolle som den, der i interviewet via spørgsmål, tydeliggørelse af dilemmaer og omdefineringer sikrer, at det processuelle aspekt i samtalerne får plads og muligheder for at skabe udvikling. Terapeutiske kvalifikationer Arbejdet med socialt truede børn og unge stiller nye og væsentlige udfordringer til terapeuten/konsulenten: En række teknisk/ metodiske færdigheder i at kunne arbejde med større systemer. Det gælder både i Side 10 af 12

11 betydningen et større antal mennesker end i traditionel familiebehandling og i betydningen af at arbejde med personer med forskellig professionel baggrund (fagligt, metodisk, juridisk, etisk m.v.). Dette stiller krav om overblik over det samlede sociale område og over processerne blandt deltagerne - en udfordring til at kunne arbejde med de narrativer, de deltagende parter præsenterer. En række personlige kvalifikationer hos terapeuten, som i systemisk sammenhæng ikke tidligere er ofret særlig opmærksomhed, om end spæde ansatser er set (Burnham, 1993; Cecchin, Lane og Ray, 1994; Dreyer, 1994; Hildebrand, 1998). Begrebet uærbødighed (irreverence) indikerer mod, styrke og positiv energi til at invitere til nye dialoger. Begrebet solidarisk samhandling indikerer solidaritet med de stemmer, der i det samlede billede står i en svag position og med risiko for at blive marginaliseret, uanset om disse stemmer måtte tilhøre barnet, forældrene eller offentligt ansatte personer. De marginaliserede stemmer kan ligeledes være de stemmer, der f.eks. fremhæver ressourcer frem for dominerende problemer. Sidstnævnte fænomen kræver en særlig lydhørhed hos terapeuten for at få disse stemmer frem. I interviewet eller konsultationen vil integrationen af de tekniske og personlige kvalifikationer medføre en nødvendig selvreflektion hos terapeuten, både over egen stil, men også over sin egen politiske, familiemæssige, personlige og sociale historie. Disse forhold har afgørende betydning for engagementet, stilen og tydeligheden i samtalen - og dermed for atmosfæren i det konsultative rum. Perspektiver De tanker, som her er præsenteret, har betydning for terapeutens rolle og relation til det offentlige system. Den aktive stillingtagen til og ønske om påvirkning af den sociale og politiske kontekst træder tydeligere frem som et fokusområde, der skal ydes anderledes opmærksomhed. Der skabes et forum med samskabelse af nye ideer og relationer, hvor de involverede offentlige personer indgår på lige fod - om end med forskelligt perspektiv - med barnet og familien. For systemisk teori, metode og uddannelse synes perspektiverne også at være omfattende. Bevægelsen synes således at føre væk fra familieterapien som dominerende behandlingsform frem mod et udvidet konsultativt forum med nye samskabende perspektiver. Der argumenteres for ideen om solidarisk samhandlen samt et stærkere fokus på personlige kvalifikationer i uddannelsesmæssig sammenhæng. Litteratur Amtsrådsforeningen (1999). Folkeskolens vidtgående specialundervisning Anderson, H. og Goolishian, H. (1988). Human systems as linguistic systems: preliminary and evoking ideas about the implications for clinical theory. Family Process, 27 (s ) Anderson, H. og Goolishian, H. (1992) Från påverkan til medverkan. Stockholm: Mareld Antonovsky, A. (1987). Unraveling the mystery of Health. San Francisco:Jossey-Bass Antonovsky, A. (1993) Compleity, Conflict, Chaos, Coherence, Coercion and Civility. In: Social Science of Medicine, 37: Antonovsky, A. (1996). The Sense of Coherence: a historical and future Perspective. Israel Journal of Medical Sciences, 32, s Börjeson, B. og Håkansson, H. (1998). Truede børn; socialt arbejde ved anbringelse af børn udenfor hjemmet, København: Socialpædagogisk bibliotek Burnham, J. (ed) (1993). Voices from the training context, i: Human systems: The Journal of Systemic Consultation and Management. Special issue. London: KCC Campbell, D., Draper, R. og Huffington, C. (1991). A systemic approach to consultation. London: Carnac books Cecchin, G. (1987). Hypothesizing, circularity and neutrality revisited: An invitation to curiosity, i: Family Process, vol 26, nr. 4 p Cecchin, G., Lane, G. og Ray W.A. (1994). The cybernetics of prejudices in the practice of psychotherapy. London: Karnac books Dreyer, A.K. (1994) Kursus i systemisk familieterapi og egenterapi i analytisk gruppe, i: På tværs i terapien, rapport fra tredje nordiske kongres i familieterapi, København: Dansk STOK Edwardsson, M. et.al. (1994). Sesam öppna dig. Utredningsarbete inom barnpsykiatrisk öppenvård. Fokus på Familien, 3, (s ) Egelund, M. et al. (1997). En forskel der gør en forskel. København: Hans Reitzel Egelund, T. (1997). Beskyttelse af barndommen. Socialforvaltningers risikovurdering og indgreb. København: Hans Reitzel. Ertmann, B. (1994): Tvangsfjernelser. Vejle: Kroghs forlag. Fjeldstad, W. (red) (1995): Konsultasjon, Modeller og erfaringer, Oslo: Tano. Fjellström, M. et.al. (1997). Tätt samarbete mellan familj och utredningsgrupp. Socionomen. 6, s Stockholm. Foucault M. (1980). Power/ knowledge. Selected Interviews and Writings. New York : Pantheon Books. Side 11 af 12

12 Fyrand (1992): Perspektiver på socialt netverk. Oslo: Universitetsforlaget Gergen, K.J. (1990). Therapeutic professions and the diffusions of deficit. Journal of Mind and behavior,11, s Gjærum, B., Grøholt, B. og Sommerschild, H.(red) (1998). Mestring som mulighet i møte med barn, ungdom og foreldre. Oslo: Tano Aschehoug Hansson, U. (1995). Konsultation som psykologisk metode i skolen, København: Dansk Psykologisk Forlag Hertz, S. et al (1992). Fokus væk fra familien. I: Fokus på Familien, 3, (s ) Hertz, S (1993). Behandling på tværs, København: Dansk Psykologisk Forlag. Hertz, S. og Nielsen, J. (1998). "Just Therapy" - om social retfærdighed og familieterapi. Systemisk Forum. 1, (s. 5-7) Hertz, S (1999). Snakke om problemer, det er noget de voksne har fundet på. I: Vera, 8, (s. 4-13) Hildebrand, J. (1998). Bridging the Gap. A training Module in Personal and Professional Development. London: Karnac Books. Højholt, C. (1993): Brugerperspektiver, Forældres, læreres og psykologers erfaringer med psykosocialt arbejde, København: Dansk Psykologisk Forlag. Jørgensen, P. S. et.al. (1993). Risikobørn. Hvem er de - hvad gør vi? København: Det tværministerielle børneudvalg, Socialministeriet. Lang, P. et.al. (1990). The systemic professional: Domains of action and the question of neutrality, i: Human systems, vol. 1, Iss.1, p ; London: KCC Nielsen, J. (1996). Konsultativ metode - et psykologisk redskab for PPR, i: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2, (s ) Nielsen, J. (1998a): Intervention og ressourceudvikling i barnets samlede netværk - en konsultativ opgave for PPR, Ålborg, Symposiom Rapport: PPR. Nielsen, J. (1998b). Involvering og refleksion som special- og socialpædagogiske redskaber i et behandlingsmiljø for børn med svære adfærdsforstyrrelser. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 3, (s ) Rutter, M.(1987): Psychosocial Resilience and Protective Mechanisms, Amer. J. Orthopsychiatr., 57 (s ). Rutter, M. (1995): Resilience in the Face of Adversity. Protective factors and resistance to psychiatric disorders, i: British Journal of Psychiatry, 147, s Rutter, M og Rutter, M. (1997). Den livslange udvikling, København: Hans Reitzel Schiefloe (1992). Sosiale nettverk. I: Fyrand: Perspektiver på socialt netverk. Oslo: Universitetsforlaget Seikkula, J. (1996). Öppna samtal. Stockholm: Mareld Uggerhøj, L. (1995) Hjælp eller afhængighed, Ålborg: Ålborg Universitetsforlag Vedeler, H.(1993). Familieterapeuten i spenningsfeltet mellom familien og det profesjonelle nettverk av hjelpere. En utfordring til nøytralitet og fleksibilitet, På tværs i terapien, rapp. fra 3. nordiske Kongres i familieterapi, København: STOK Vedeler, H.(1994). Klienten og terapeuten mellom flere hjelpere. Fokus på Familien, 2 (s ) Waldegrave, C., Tamasese, K. (1994). Some central ideas in the "just therapy" approach, i: Human systems: The Journal of Systemic Consultation and Management, vol. 5, s London: KCC Waldegrave, C.(1997). The challenges of culture to psychology and post modern thinking, i: McGoldrick, M. (ed). Re-visioning family therapy : Multicultural systems theory and practice. New York: Guilford Press. WHO: ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifiaktion og adfærdsmæssige forstyrrelser, København: Munksgård. White M. (1991). Deconstruction and Therapy. In : Postmodernism and Deconstruction in Therapy. Adelaide : Dulwich Center Newsletter 3, s White, M. (1995). Re-authoring lives: Interviews and essays. Adelaide: Dulwich center publications. Wynne, L. et.al.(ed) (1986). Systems Consultation. New York: Guilford Zimmerman, J.L. og Dickerson, V.C. (1996) If Problems Talked. Narrative Therapy in Action. New York: Guilford Press. Side 12 af 12

De negative elever der har brug for positive reaktioner Af Jørn Nielsen

De negative elever der har brug for positive reaktioner Af Jørn Nielsen Nielsen, J. (2001). De negative elever der har brug for positive reaktioner, i: Liv i skolen, s. 64-69. Århus: Dansk Pædagogisk Forum. De negative elever der har brug for positive reaktioner Af Jørn Nielsen

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om,

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion

En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion (Nielsen, J. (2003). En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion, i: Andersen, J. (2003) (red).: Den rummelige skole et fælles ansvar, s. 203-220. Vejle: Kroghs forlag) En

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

At arbejde systemisk i et diagnostisk felt

At arbejde systemisk i et diagnostisk felt At arbejde systemisk i et diagnostisk felt Af : Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum, Hillerød, Danmark, hertz@psykcentrum.dk. Ingres : Denne artikel er udformet på baggrund af præsentationen

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Jørn Nielsen og Søren Hertz, 2000

Jørn Nielsen og Søren Hertz, 2000 Familieterapeuter ved indgangen til det ny årtusinde -refleksioner efter den 12. Internationale Familieterapikongres i Oslo, 2000 Af Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d. og Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere