Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings"
|
|
- Christina Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings" Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater og Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d. Abstract : Clinical work with socially marginalised children, adolescents and their families requires an extended focus for therapy and consultation. Enlarging the therapeutic circle beyond the limits of the family includes all involved and meaning bearer's persons in the children's network. In this article principles of solidarity and co-construction based on critical post-modernistic thinking is presented. A model for consultative work based on openness, contextual understanding and development of ressources is presented. The model integrates different functions of the consultant and the therapist and emphasises to increase the competence of the child and the network, give voice to suppressed ideas and positions and include the child's perspective in the work. I arbejdet med socialt truede børn, unge og familier bliver terapi og konsultation i et bredt perspektiv og med en indsats, der retter sig ud over familiens grænser vigtigt. Der argumenteres i artiklen for at inddrage og medtænke alle involverede i børnenes netværk. Med udgangspunkt i dette præsenteres et princip om solidarisk samhandling baseret på den kritiske postmodernisme. I artiklen præsenteres en model for det konsultative arbejde baseret på åbenhed, kontekstafklaring og ressourceudvikling. Formålet er at øge børnenes og det samlede netværks kompetence, give undertrykte stemmer plads og inddrage barnets perspektiv i arbejdet. Om forfatterne Søren Hertz, praktiserende børne- og ungdomspsykiater, Torvet 7, 1. Sal, DK-3400 Hillerød Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., Bakkelyst 13, DK-7100 Vejle Artiklen fungerer samtidig som fordybningsopgave for Høyere Utdanning i Familieterapi, RUF, Oslo, Norge. Hensigten med denne artikel er at give et overblik over familieterapiens historiske og aktuelle indplacering i indsatsen overfor socialt truede børn, unge og familier med henblik på en kritisk revurdering af systemisk orienteret teori og metode. Der argumenteres for, at konsulenten i arbejdet inddrager og medtænker alle involverede i børnenes netværk. Med udgangspunkt i dette præsenteres et princip om solidarisk samhandling baseret på den kritiske postmodernisme. Målet er at øge børnenes Side 1 af 12
2 og det samlede netværks kompetence, give undertrykte stemmer plads og at inddrage barnets perspektiv i arbejdet. Socialt truede børn og unge: et felt i forandring I de senere år er det dokumenteret, at op mod 15-18% af en børneårgang er i en risikobetonet situation med fare for marginalisering og udstødning (se eksempelvis Jørgensen et. al. 1993). Dette samfundsmæssigt betingede forhold får betydning for den forståelse og de interventionsformer, der anvendes i forsøget på at afhjælpe børnenes situation. Selve den kliniske praksis og den enkelte terapeuts virke kan således ikke ses adskilt fra den sociale kontekst, men må nødvendigvis begrundes i en reflekteret forståelse af og stillingtagen til den sociale og politiske virkelighed, som terapien eksisterer i. I 1993 blev den 3. Nordiske Kongres i Familieterapi afholdt i Danmark. Et af hovedtemaerne på kongressen var "Den udskældte familie", og temaet fik under kongressen en del presseomtale. Omtrent samtidig udkom rapporten "Risikobørn - hvem er de - hvad gør vi?" (Jørgensen et al. 1993) bestilt af et udvalg nedsat af 3 danske ministerier. Rapporten viste blandt andet, at mange af de mest belastede børn, unge og familier ikke blev hjulpet ved den socialpolitiske og behandlingsmæssige indsats, der blev udført i 1980-erne. Desuden bidrog den til at udvide feltet af baggrundsfaktorer for vanskelighederne og marginaliseringen af udsatte børn og unge. Rapporten rejste, sammen med andre forhold, tvivl om én af de grundlæggende socialpolitiske idéer i 1980-erne, nemlig at hjælpen til udsatte og marginaliserede børn skulle finde sted via en indsats rettet mod forældrene, dvs. hvis forældrene blev bedre forældre og skabte anderledes familier, ville børnene trives bedre. Den etablerede familiebehandling formåede at forebygge en række meget dyre anbringelser af truede børn udenfor eget hjem. Således har anbringelses-tallet siden 1980-erne været jævnt faldende. Men kritiske røster begyndte at tale om, at en række stærkt belastede børn var blevet ladt i stikken, da børnene og ikke mindst deres forældre ikke oplevede sig hjulpet af de eksisterende tilbud (Ertmann, 1994; Egelund, 1997; Börjeson og Håkansson, 1998). Indtrykket var, at hjælpesystemet ikke havde formået at indrette behandlingen således, at de, der havde problemerne, følte sig hørt, respekteret og forstået men nærmere ansvarliggjort og udpeget som eneårsag til problemerne (Uggerhøj, 1995). Samtidig følte mange sagsbehandlere i kommunerne, at de befandt sig i et svært dilemma : De politiske holdninger var imod anbringelse af børn og unge. På den anden side havde det sociale system svært ved at acceptere, at børn og unge fortsatte med at leve under forhold, der var truende for deres udvikling. I løbet af 1980-erne og begyndelsen af 1990-erne blev der i mange kommuner etableret lokale, familiebaserede projekter og familieværksteder, ofte på et systemisk inspireret grundlag. Den systemiske tankegang blev mere og mere udbredt, og efterhånden blev det almindeligt i jobannoncer, at man søgte fagpersoner med systemisk uddannelse. Den systemiske teori og metode matchede den familiebaserede tænkning, som dominerede den socialpolitiske tankegang. Familieterapien blev en af de foretrukne behandlingsformer, og indenfor det sociale område stod systemisk tankegang stærkt. Familiefokuseringen indebar dog en indsnævring og en marginalisering af andre centrale og nyttige ideer. Her tænkes især på, at de fleste børn og familier med sociale problemer eksisterer i sammenhænge, der rækker langt ud over familiens rammer : skole, institutioner og øvrige netværk. Ved indsnævringen forsvandt kompleksiteten i feltet - og blev reduceret til et spørgsmål om familiens funktion. Ligeledes forsvandt ofte børnenes egne bidrag og synsvinkler - og efterlod indtrykket af, at børnene var ofre og ikke medspillere i både forvikling og forvandling (mere om dette senere). På det tidspunkt begyndte nogle af systemteoriens udmøntere at stille sig selv kritiske spørgsmål : Er Side 2 af 12
3 det formålstjenligt at fokusere så meget alene på familien? Hvorledes ser vi familiens relation til den offentlige kontekst? Hvilken betydning vil et udvidet fokus få for systemisk teori og metode? Spørgsmålene blev stillet fra et selvreflekterende metaperspektiv til den samlede socialpolitiske indsats, eftersom systemteorien i sig selv lægger op til at betragte ethvert system som del af et større system. Udmøntningen af teorien var blevet for snæver. Reflektionerne fortsatte med den 3. Nordiske Kongres med temaet "Den udskældte familie". Hensigten var ikke at forherlige familien eller at fjerne opmærksomheden fra familierelationer og -dynamik. Ønsket var at skifte fokus til en kontekstorienteret og udvidet forståelse af problemerne. Tilsyneladende bredte de nye tanker sig kun langsomt, og andre forståelsesformer fik fodfæste: I "hjernens årti" (1990-erne) voksede en tradition med neurologisk og kognitiv tilgang sig stærk. Den havde rødder i en positivistisk-deskriptiv baseret diagnostik ICD 10 (WHO, 1994). De børn, der tidligere i en vis grad var blevet marginaliseret i familiebehandlingsarbejdet, kom i fokus. Oftest med en diagnostisk beskrivelse baseret på symptomer og med opmærksomheden på problemer, deficits eller handicaps. Socialpolitisk har ændringen i retning af en mere biologisk orienteret forståelse medført mærkbare ændringer: Børnepsykiatriske afdelinger og ambulatorier, som tidligere fortrinsvist udførte terapi, herunder familieterapi, koncentrerede en stor del af arbejdet om undersøgelser og overlod derefter en stor del af behandlingsarbejdet og det pædagogiske arbejde til andre. Psykologer tilknyttet de Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger fulgte samme linje og prioriterede undersøgelser fremfor behandling. Hos psykologer og børnepsykiatere opstod lange ventelister, for at eksperterne kunne vurdere og udtale et øjebliksbillede. Erklæringerne blev i økonomisk stramme tider brugt i bestræbelserne på at skaffe ekstra økonomiske ressourcer til etablering af specialpædagogiske tilbud. Flere børn og unge er i de senere år anbragt i særforanstaltninger. Bl.a. er antallet af børn placeret i specialklasser øget væsentligt indenfor en 10-årig periode (Amtsrådsforeningen 1999). Samtidig giver professionelle i barnets nære omgivelser ofte udtryk for, at de står overfor opgaver, de ikke magter - og at andre (og "mere kompetente") bør overtage opgaven. Antallet af " særlige børn" stiger - og de skal hjælpes af særlige professionelle med en særlig ekspertise. Tankevækkende er det, at de lange ventelister ikke, i løbet af den korte årrække, kan tages som udtryk for en større sygelighed. Der er snarere tale om, at børnegruppen er på vej mod en polarisering, hvor de marginaliserede børn undersøges, diagnosticeres og visiteres til særlige foranstaltninger. Undersøgelse og behandling adskilles. Systemisk orienterede behandlere har forholdt sig kritisk til denne socialpolitiske og behandlingsmæssige ændring i retning af patologiorienterede beskrivelser. Samtidig er der blevet arbejdet på at videreudvikle en helhedsorienteret socialpolitisk behandlingstradition baseret på udvikling af ressourcer i barnets samlede kontekst via konsultative dialoger. Et udvidet, helhedsorienteret perspektiv Børn i dag opholder sig i stadig stigende udstrækning i sammenhænge uden for hjemmet med tilknytning til andre voksne end forældrene. Derved bliver socialiseringen og de nære relationer delt mellem forældre og andre, professionelle voksne. Børns sociale netværk, som et sæt af relativt varige relationer mellem mennesker, skal derfor i stigende grad betragtes som en delt funktion mellem Side 3 af 12
4 forældre og professionelle (Fyrand et al, 1992). (Socialiseringen foregår ligeledes indenfor gruppen af børn og unge : i skoleklasser, fritidsklubber og kammeratskabsgrupper, men udmøntningen af dette arbejdsfelt ligger umiddelbart udenfor denne artikels tema). Socialt truede børn og deres familier har - udover den almindelige kontakt med skole, daginstitution og fritidstilbud - også kontakt med professionelle inden for det sociale og specialpædagogiske hjælpesystem: støttepersoner i skole, fritidsordninger og hjem, talepædagoger, socialrådgivere, psykologer m.v. Ofte er listen lang og udgør et omfattende netværk af professionelle hjælpere. Alle disse personer indgår som støtte og hjælp til det enkelte barn eller familie - og de enkelte medarbejdere arbejder sædvanligvis ihærdigt på at afhjælpe vanskeligheder. Erfaringerne er dog samtidig, at familiens relation til netværket kan være fyldt med social kontrol, krav om tilpasning, særlige præstationer og manglende tolerance (Schiefloe, 1993). Andre refererer, at der ofte i relationen mellem familien og de offentlige kontakter eksisterer forhold, hvor social belastning ses hånd i hånd med mistillid, skepsis eller direkte konflikt (Ertmann, 1994; Börjeson og Håkansson, 1998; Højholt, 1993). Udfordringer for den systemiske forståelse Ovenstående beskrivelse rummer to forskellige former for udfordringer for den systemiske forståelse og arbejdsform : 1) Problemforståelsen må etableres i den udvidede kontekst. Opmærksomheden for konsulenten retter sig derfor ikke primært mod familien, men også mod alle centrale personer i det professionelle netværk: lærere, pædagoger, talepædagoger, socialrådgivere, psykologer m.v. De ideer, forestillinger og grundlæggende antagelser, der findes blandt alle involverede, rummer kimen til nytænkning og nyorientering. Dialogerne åbner for nye indfaldsvinkler, omdefineringer og ændringer af synsmåder og relationer og giver mulighed for at arbejde med, at nogle ideer er mere nyttige end andre for de involverede personer (White 1995) 2) Den politiske kontekst, som behandlingen foregår i, medfører, at man efter vores mening ikke kan undlade i sit arbejde at tage stilling til de socialpolitiske elementer. Spørgsmål som f.eks. marginaliseringens betydning samt en stillingtagen til forskellige stemmers position og indflydelse hører til under dette punkt, som vil blive drøftet i det følgende : "Solidarisk samhandlen" i det konsultative og terapeutiske arbejde Traditionelt har systemisk inspireret terapi ikke beskæftiget sig med stillingtagen og grundholdninger. En solidarisk stillingtagen i arbejdet med socialt truede børn, unge og deres familier indikerer, at terapien må sigte mod at forbedre de truede børns sociale position og skabe muligheder for en hensigtsmæssig udvikling og plads i dette samfund. Dette medfører en kritisk stillingtagen til den postmodernistiske tanke om, at der findes mange sandheder og beskrivelser af en virkelighed, og at den ene kan være lige så relevant og rigtig som den anden. I den systemiske litteratur refereres til Michel Foucaults tanker om terapi som disciplinering (White 1991). Begreberne solidaritet og "preferred meanings of events" dukker op som eksempler på Side 4 af 12
5 kritisk postmodernisme (Waldegrave og Tamasese, 1994, Waldegrave, 1997; Hertz og Nielsen, 1998). Nu vægtes forståelsen af terapiens og den sociale indsats forankring i og nødvendige stillingtagen til en social, samfundsmæssig og politisk kontekst. Her er nogle beskrivelser mere foretrukne end andre. Et sådant udgangspunkt vil medføre, at terapeuten søger at give stemme, plads og styrke til de synspunkter og relationer, der fokuserer på ressourcer og arbejder imod marginalisering. Ligeså vil synsvinkler og forståelsesformer, der giver de marginalt stillede en bedre position blive foretrukket frem for andre. Undertrykte stemmer skal høres og positivt særbehandles i terapi, i arbejdet med netværket og i den samlede intervention. Begrebet solidaritet indebærer i korthed: et hjerte for de undertrykte stemmer. Konkret vil dette give mulighed for, at barnet kan være i et så almindeligt miljø som muligt, skabe kvalitativt nye og forbedrede relationer og dermed etablere situationer, der styrker barnets kompetence og modstandsdygtighed ( se fortsat diskussion senere). På den ene side synes dette umiddelbart og indlysende, men er på den anden side væsentlig at fremhæve i lyset af, at netop de svagest stillede gruppers position også skal forklares på baggrund af det sociale og politiske system, dets institutioner, kulturen heri og de etablerede relationer mellem institutioner og familier (Foucault 1980). Ved denne form for tænkning sker der en tilnærmelse mellem en traditionel, terapeutisk indsats og socialt arbejde. Bestræbelsen er at styrke netværkets evne til at integrere og dermed give de svagest stillede rimelige betingelser for at udvikle sig. Terapeutens opgave bliver derfor både at arbejde i barnets samlede kontekst og at implementere ideerne om solidaritet. En grundholdning om en etisk og solidarisk tankegang bliver resultatet heraf. Betegnelsen for dette arbejde har vi i denne artikel valgt at kalde solidarisk samhandling. Eks 1: En 3 årig dreng reagerer meget voldsomt i sin børnehave. Et møde etableres med barnet, begge forældre, personalet fra børnehaven incl. støttepædagog og den henvisende psykolog. Forældrene var bange for, at deres barn ville blive smidt ud af børnehaven. En del forældre havde reageret, da barnet havde taget kvælertag på andre børn. 3 dagplejemødre havde tidligere givet op pga hans voldsomme reaktioner. I starten af tiden i børnehaven havde han reageret som et truet dyr, ulykkelig, vred og afvisende. På det seneste var han faldet mere til ro, men børnehaven var fortsat meget usikre på, hvordan de skulle reagere overfor ham. Selve mødet fokuserede på det fælles ønske om at integrere drengen i børnehaven og dermed etablere en ny historie baseret på samarbejde. Drengen var under mødet interesseret i kontakt, men ikke parat til nærhed. Aftalen på mødet blev, at man i børnehaven skulle arbejde på at give drengen succesoplevelser samt styrke kontakten til ham. Ved et efterfølgende møde var drengen faldet betydeligt til ro. Han fremstod mere som en til tider vred dreng, der også kunne tåle modspil. Dilemmaet mellem modspil på den ene side, trøst, afledning og omsorg på den anden stod klart. Forældrene, der ikke længere var nervøse mht. drengens placering i børnehaven, ønskede familiesamtaler om disse dilemmaer. Forældrene var inspireret af de dialoger, der havde fundet sted - og var hjemme blevet tydeligere i deres reaktioner overfor drengen. Samtalerne i børnehaven med fokus på situationen dér fortsatte - og drengen, der i begyndelsen fremstod som et langt yngre barn, udviklede sig ganske betydeligt. Arbejdet med socialt truede børn vil ofte indebære kontakt med personer (børn, familie og offentligt netværk), der kender til afmagt, selvbebrejdelser, følelse af skyld og nederlag samt indbyrdes konflikt. Ovenstående eksempel kunne være endt i konflikt mellem de deltagende parter. Børnehaven ville kunne hævde, at der var tale om en familieproblematik. Forældrene kunne omvendt have følt sig afvist - og have givet børnehaven skylden for barnets manglende integration i institutionslivet. Barnet selv Side 5 af 12
6 kunne have fået diagnoser med udgangspunkt i dets manglende alderssvarende funktion eller på baggrund af dets meget voldsomme reaktioner. Afgørende er det, at der bevidst og autentisk arbejdes på nye muligheder baseret på samarbejde og etablering af en arbejdsalliance skabt gennem et fælles håb, gensidig respekt og accept af forskelligheder. Solidarisk samhandlen medfører i ovenstående eksempel, at der i fællesskab arbejdes på, indenfor de almindelige rammer, at skabe muligheder for drengen til at etablere nye relationer og opnå succeser til erstatning for tidligere negative oplevelser. Konsultation i spændingsfeltet mellem terapi og social kontrol I arbejdet med socialt truede børn og unge befinder man sig i et område, hvor der ofte vil være udtalt bekymring for barnets trivsel og velfærd. Samtidig beskæftiger man sig også med et såkaldt gråzoneområde mellem på den ene side terapi og på den anden side social kontrol. I gråzonen er der ofte grund til bekymring, men der findes ikke grundlag for at iværksætte vidtgående og tvangsmæssige foranstaltninger som eksempelvis fjernelse af barnet fra hjemmet. Der har tidligere været etableret mange forsøg på behandling eller forskellige former for hjælp. Alligevel er der dog fortsat udtalt tvivl om, om tiltagene er tilstrækkelige. Der hersker også tvivl om familiens umiddelbare motivation og netværkets muligheder for at give barnet hensigtsmæssige udviklingsbetingelser. Endelig er der i gråzonen ofte et tidsmæssigt pres: hvor længe kan barnet vente på etableringen af hensigtsmæssige og udviklende relationer og livsbetingelser? I gråzoneområdet er arbejdet og relationerne oftest præget af delvist skjulte trusler om mere vidtgående foranstaltninger, uklarhed om foranstaltningernes støttende eller truende karakter - og ikke mindst om kompetencen : familien anerkendes som eksperter på deres barn, men de professionelle har de afgørende vurderinger af, hvad der er tilstrækkeligt. I denne situation er der for mange af de involverede tale om stor sårbarhed: Har vi ydet en god nok hjælp? Kunne - eller burde - vi have gjort noget andet eller bedre? Sårbarheden indikerer, at alle skal føle sig inddraget på en respektfuld måde, hørt og forstået. Klientgørelse af andre, som ikke har bedt om at være klienter - det drejer sig om såvel professionelle som familie - skal undgås, da denne oplevelse kan medføre øget afstand, stigmatisering og eskalering af problemerne. Eks. 2: En socialrådgiver er i tvivl om et 5 årigt barns sociale udviklingsmuligheder. Tvangsmæssige foranstaltninger har været på tale. Drengen bor med sin mor og fremtræder i børnehaven som et angst og meget uroligt, til tider aggressivt barn. Et møde etableres med barnet, moren, relevante personer fra børnehaven samt socialrådgiveren i kommunen. Spørgsmålet om drengens tilstedeværelse på mødet diskuteres i planlægningsfasen. Det besluttes, at drengen skal deltage, da fokus på mødet bl.a. drejer sig om moderens evne til at tage vare på barnet. Under mødet drøftes de involveredes fælles historie, gode og dårlige perioder veksler tilsyneladende - og spørgsmålet om drengens tryghed fremstår i den forbindelse som centralt. Moren tager under mødet vare på drengen, dette anerkendes af alle parter - og moderens oplevelse af kompetence øges. Der aftales samtaler med moderen og drengen, hvor temaet tryghed fortsat drøftes. På et efterfølgende møde er der sket en væsentlig ændring. Drengen fremstår nu som tryg, men grænsesøgende. Fokus flyttes dermed til et ønske om, at drengen mødes af tydelige voksne, der stiller alderssvarende krav til ham. Side 6 af 12
7 Opgaven for konsulenten bliver at skabe nye muligheder i netværket, således at tvivl og pres erstattes af tillid mellem de offentlige deltagere indbyrdes og mellem disse og familien. I ovenstående eksempel flyttes forforståelsen fra tvivl om moderens kompetence til fælles ønsker om at skabe tryghed og derefter af fælles bestræbelser på tydelighed og alderssvarende krav. Skarpe skel mellem udredning (er moderen god nok?) og senere intervention (hvad gør vi?) lægger op til en ekspertbedømmelse af familien og dens ressourcer og modvirker samskabelse af udvikling. I stedet for en relation mellem socialrådgiver og familie præget af magt, konflikt og misstemning tilstræbes en dialog præget af fælles ønsker, udnyttelse af ressourcer og en forståelse, der åbner for nye muligheder. I gråzone-området har terapeuten/ konsulenten flere og samtidige opgaver. Skal situationen udvikles på baggrund af gensidig tillid og samskabelse, vil det være nødvendigt at samtænke - frem for at adskille - funktionerne: Undersøgelse/udredning af situationen og vilkårene for barnet, Behandling og konsultativt arbejde i form af processer, der skal søge at udvikle barnets, familiens og netværkets ressourcer, Social kontrol som den funktion, en fagperson i disse sager må pålægge sig i skærpet grad, Tillid til og tro på barnets og familiens kompetence og muligheder for udvikling som en nødvendig forudsætning for at undgå stigmatisering og for at sikre forandring og udvikling. Ekspertise og specialistviden om børns udvikling, om risikofaktorer og interventionsformer. Anerkendelse af og respekt for den enkelte families og det enkelte netværks måde at fungere og organisere sig på, og accept af de deltagende parters kendskab til de involverede børns tilstand og behov. Nedenstående model skal illustrere, at de forskellige funktioner i systemisk forståelse ikke kan ses som adskilte, men derimod som refleksive, forbundne aspekter af samme sag: Disse funktioner kan samtænkes via en høj grad af åbenhed og respekt over for familien og de øvrige involverede. Der må arbejdes på at skabe en atmosfære baseret på samarbejde, kvalificering og ressourceudvikling - og dermed undgås stigmatisering (se senere om konsultative dialoger). Forståelsen af disse funktioners indbyrdes relationer forudsætter, at konsulenten har et bredt funderet kendskab til faglige forhold, juridiske betingelser, etisk tænkning samt holdningsmæssige overvejelser over den Side 7 af 12
8 politiske kontekst. Samtidig er der behov for, at konsulenten er bevidst og åben om sin egen position, herunder positionen som den, der tager ansvaret for det procesorienterede arbejde. Den fælles forståelse i netværket om denne position er ofte afgørende og betragtes som en del af kontekstafklaringen. I mange tilfælde vil denne konsulentfunktion kun udgøre en del af det arbejde, som udføres i relation til det berørte barn, jfr. de to beskrevne eksempler. Konsultationerne kan medføre, at der senere eller sideløbende etableres samtaler mellem konsulenten og dele af det samlede system (terapi, supervision, rådgivning og andet). I andre tilfælde vil konsultationen finde sted i forlængelse af samtaler med nogle af de involverede. Disse forskellige funktioner giver mulighed for at indtage forskellige positioner, hvilket medfører større fleksibilitet i arbejdet. Samtidig stiller det krav til terapeutens respekt, solidaritet og tydelighed med overblik og kontekstafklaring. Ovenstående model er et forsøg på at videreudvikle en anden model om interventionsdomæner : handlingens, forklaringens og æstetikkens domæne (Lang et.al, 1990). Ovenstående model er dynamisk med opmærksomhed på mulige skift i positioner indenfor rammerne og med høj grad af åbenhed om disse skift. Ligeledes indebærer modellen fokus på skift mellem forforståelser, forståelser og nye forforståelser hos deltagerne, hvor nye forståelser gennem en reflekteret proces kan vise sig mere nyttige end de gamle. Udvikling af kompetencer, modstandskraft og egenværd Det er væsentligt at fokusere på, hvad der skaber og vedligeholder udvikling, således at marginalisering af de socialt truede børn og unge kan modvirkes. Barnets udvikling og placering i forhold til samfundets almindelige tilbud skabes i de relationer, som barnet tilbydes og tilbyder sig i : både familiære og professionelle sammenhænge. Den voksende resilience-forskning viser, at det er vigtigt for barnet, at det får mulighed for at opnå større kognitiv og social tillid til egen formåen, evne til at overskue og forudsige situationer samt evne til at opsøge støtte i netværket. Kompetencen udvikles på baggrund af barnets evne til at skabe Sence of Coherense - SOC- (Antonovsky, 1996, Gjærum et al. 1998) som udtryk for evnen til at kunne forstå situationen (comprehensibility), at have tro på at kunne finde løsninger (manageability) og at kunne skabe mening (meaningfulness). Andre nævner trygge, stabile, emotionelle tilknytninger, erfaringer med og oplevelse af succes og mestring samt involvering med en nær fortrolig som afgørende rammebetingelser for udvikling af modstandskraft (Rutter, 1987,1995; Rutter og Rutter, 1997, Nielsen, 1998a). Ønsket om drengens deltagelse i ovenstående eksempel 2 bunder således i en tro på, at drengen får kompetence og nye muligheder i kraft af at forstå omgivelsernes bekymring samt forstå, at hans handlinger er med til at skabe tilknytning til såvel moderen som børnehaven. Alt i alt er der således tale om et bredt felt af muligheder for, at barnets kompetence, modstandskraft og egenværd øges. Ofte vil der være tale om positive spiraler til erstatning af negative. Specielt for socialt truede børn og unge bliver det en central opgave for barnets netværk at skabe muligheder for, at barnet udvikler hensigtsmæssige relationer og måder at mestre dagligdagen på. Dette indebærer, at børn med særlige vanskeligheder i nogle tilfælde bedst udvikler oplevelsen af kompetence og egenværd i særlige foranstaltninger, eks. i form af en mindre klasse. Dette vil især være tilfældet, hvis oplevelsen af ensomhed og afstand til kammeraterne er dominerende, og hvis mulighederne for at fremme rummelighed, accept af forskellighed og arbejdet med udviklingen af barnets kompetence ikke kan etableres i det almindelige miljø. Konsulentens opmærksomhed på og arbejde med det samlede systems ideer, forestillinger og holdninger bliver et afgørende tema i denne forbindelse. Side 8 af 12
9 Barnets perspektiv Kompetence, modstandskraft og egenværd udvikles bl.a. i kraft af at deltage i og blive hørt i kvalificerede diskussioner. Det kan derfor synes ejendommeligt, at mange terapeutiske samtaler, netværkskonsultationer og behandlingskonferencer med fokus på børn finder sted med deltagelse af voksne - og ingen børn. Det er dokumenteret, at barnets stemme, perspektiv og synspunkter ofte overhøres, når centrale beslutninger træffes (Egelund, 1997). Dette gør sig ikke mindst gældende, når der træffes beslutning om etablering af foranstaltninger, visitation, udarbejdelse af handleplaner etc. Ofte begrundes dette forhold i formuleringer, der signalerer omsorg for barnet : kan barnet magte og tåle at sidde med ved disse samtaler? kan barnet håndtere de voksnes uenigheder? og kan barnet mentalt forstå og have en mening om det, der bliver sagt? Svaret bliver ofte et "nej", hvorved barnet overlades til at få resultaterne formidlet og til i praksis at blive underlagt dem. Imidlertid er der god grund til at vende problemstillingen: hvor gammel skal man være, før man har ret til at blive hørt? Hvor gammel skal man være, før man kan få tildelt ansvar og indflydelse på eget liv og situation? Og hvor gammel skal man være, før man kan forstå og tage stilling til beslutninger om væsentlige relationer og tilknytningsforhold? Vores vurdering er, at barnet kan - eller kan hjælpes til - at formulere sit perspektiv. Samtidig kan det ved sin blotte tilstedeværelse og sin nonverbale kommunikation (som i det først beskrevne eksempel) hjælpe de andre involverede med at flytte fokus, forstå sammenhænge og hjælpe med at fastholde væsentlige problemstillinger. Alt i alt er der næppe tvivl om, at barnet kan bidrage med centrale informationer, oplevelser og ønsker. I vid udstrækning kan barnet lettere håndtere en delagtighed i samtaler end den usikkerhed og uvished, det giver ikke at være med til at drøfte essentielle spørgsmål (Börjeson og Håkansson, 1998). Barnets tilstedeværelse skaber en anderledes dialog og et fokus ud fra barnets perspektiv. Anlægges et politisk og solidarisk syn, som der her er argumenteret for, er der næppe tvivl om, at det socialt truede barn skal sikres plads og mulighed for at blive hørt. Spørgsmålet om barnets stemme er overvejelser over retten til at blive hørt og til at have indflydelse på egen situation - og ikke et teknisk spørgsmål om bidrag med information til samtalen, evne til at forstå det sagte og evne til at tage selvstændig stilling. Dette fokus på barnets stemme er ikke ensbetydende med, at barnets synsvinkler og grundantagelser ikke skal gøres til genstand for dialog. Også i det terapeutiske arbejde skal børnene og de unge udfordres til at deltage i det sociale fællesskab på en måde, der giver nye muligheder for dem selv og for de voksne omkring dem. Konsultative dialoger I terapi og konsultation er det afgørende, at der etableres en dialog ud fra den grundantagelse, at forandringer opstår, når begivenheder og forhold anerkendes som vigtige og der handles derefter af bestemte personer (Campbell, 1991). I dialogen forstås synvinkler og erfaringer som narrativer, som subjektive historier baseret på en blanding af oplevelser og forforståelser. Det bliver afgørende at arbejde med disse narrativer på en måde, så der bliver plads til alle ideer og processer, personer eller situationer, som vurderes at have indflydelse på problemet. I dialogen udvikles nye, ændrede fortællinger og forståelser, som kan give bevægelse (Egelund et al. 1997; Zimmerman og Dickerson, Side 9 af 12
10 1996). Eller sagt på en anden måde: Beretninger fortælles, alle beskrivelser og synsvinkler er gyldige, forandringer skabes af nye retninger i dialogen. Dialogen skal understøtte det faktum, at psykosociale problemer findes i en social virkelighed, der er kompliceret, flertydig og modsætningsfuld. I samtalen vil fokus rette sig mod at frembringe en forståelse af og en omdefinering af de grundantagelser, der findes om barnets situation, adfærd, behov og ønsker. I den fælles problemforståelse bliver et væsentligt fokuspunkt derfor barnets og de øvrige deltageres håb, intentioner og muligheder for konstruktion af nye relationer. Opgaven bliver - med energi, optimisme og mod - at udfordre etablerede forforståelser og invitere til nye dialoger (Hertz 1999). På hvilken måde kan de enkelte involverede - herunder barnet selv - medvirke til at skabe andre udviklingsmuligheder? Et væsentligt punkt i den forbindelse er at arbejde imod bekymringen, som i mange tilfælde er et meget væsentligt element i den dominerende problembeskrivelse. Når social praksis ændres, ændres identitet og relationer. Nye relationer og samværsformer giver mulighed for, at barnets handlinger kommer til at indgå i en funktionel social sammenhæng, der kan være med til at opbygge mestring, kompetence og selvværd. Markeringen af den kontekst, vanskelighederne eksisterer i, har afgørende betydning. Spørgsmål som : Hvem har problemet? hvad tænkes der herom? og hvilke positioner har de deltagende parter? bliver genstand for åben dialog. Tidligere erfaringer med kontakt mellem barn, familie og offentligt system kan rumme smerte, som det kan være hensigtsmæssigt at tale om, således at der kan blive ny grobund for håb og ønsker til fremtiden. Særlig opmærksomhed skal der rettes mod eventuelle magt- og afmagtsforhold : findes der potentielle risici? hvad påtænkes, såfremt ændringer ikke finder sted? hvad er grundlaget (fagligt, juridisk, moralsk, personligt) for disse overvejelser? Afklaringen og den åbne dialog om juridiske, økonomiske og magtrelaterede forhold bliver centrale emner, der ofte skal drøftes tidligt i konsultationen. Spørgsmålene og opmærksomheden rettes derfor mod den, der har bekymringerne - oftest mere end mod den, der er udpeget som problembærere (Edwardsson et.al., 1994; Seikkula, 1996; Fjellström et.al.,1997). I disse åbne, konsultative og reflekterende samtaler bliver terapeutens solidaritet afgørende i bestræbelserne på at etablere nye narrativer. Men solidariteten indebærer også en alliance med de håb og ønsker om forandring, der - uanset hvordan det måtte fremtræde - ligger hos langt størsteparten af de børn og familier, der er kommet i en så socialt belastet position, at overskuddet til at skabe hensigtsmæssige og udviklende ressourcer synes vanskelige at finde. De åbne reflekterende samtaler, hvor processen har stor betydning, vil give et øget fokus på evaluering, opfølgning og fælles drøftelse af spørgsmål som: hvad kan vi lære af tiltagene? hvad har været virksomt/mindre virksomt? hvad har erfaringerne betydet for samarbejdet og relationerne i det samlede netværk? Tidligere erfaringer med godt samarbejde og kendskabet til deltagernes positive intentioner og bestræbelser gør tolerancen og paratheden større. Erfaringer viser, at fælles afklaring af problemet og i forlængelse heraf forståelse for de planlagte interventioner blandt de involverede er af stor betydning for de opnåede resultater (Hertz 1993, Nielsen 1998). Konsulenten får her en afgørende rolle som den, der i interviewet via spørgsmål, tydeliggørelse af dilemmaer og omdefineringer sikrer, at det processuelle aspekt i samtalerne får plads og muligheder for at skabe udvikling. Terapeutiske kvalifikationer Arbejdet med socialt truede børn og unge stiller nye og væsentlige udfordringer til terapeuten/konsulenten: En række teknisk/ metodiske færdigheder i at kunne arbejde med større systemer. Det gælder både i Side 10 af 12
11 betydningen et større antal mennesker end i traditionel familiebehandling og i betydningen af at arbejde med personer med forskellig professionel baggrund (fagligt, metodisk, juridisk, etisk m.v.). Dette stiller krav om overblik over det samlede sociale område og over processerne blandt deltagerne - en udfordring til at kunne arbejde med de narrativer, de deltagende parter præsenterer. En række personlige kvalifikationer hos terapeuten, som i systemisk sammenhæng ikke tidligere er ofret særlig opmærksomhed, om end spæde ansatser er set (Burnham, 1993; Cecchin, Lane og Ray, 1994; Dreyer, 1994; Hildebrand, 1998). Begrebet uærbødighed (irreverence) indikerer mod, styrke og positiv energi til at invitere til nye dialoger. Begrebet solidarisk samhandling indikerer solidaritet med de stemmer, der i det samlede billede står i en svag position og med risiko for at blive marginaliseret, uanset om disse stemmer måtte tilhøre barnet, forældrene eller offentligt ansatte personer. De marginaliserede stemmer kan ligeledes være de stemmer, der f.eks. fremhæver ressourcer frem for dominerende problemer. Sidstnævnte fænomen kræver en særlig lydhørhed hos terapeuten for at få disse stemmer frem. I interviewet eller konsultationen vil integrationen af de tekniske og personlige kvalifikationer medføre en nødvendig selvreflektion hos terapeuten, både over egen stil, men også over sin egen politiske, familiemæssige, personlige og sociale historie. Disse forhold har afgørende betydning for engagementet, stilen og tydeligheden i samtalen - og dermed for atmosfæren i det konsultative rum. Perspektiver De tanker, som her er præsenteret, har betydning for terapeutens rolle og relation til det offentlige system. Den aktive stillingtagen til og ønske om påvirkning af den sociale og politiske kontekst træder tydeligere frem som et fokusområde, der skal ydes anderledes opmærksomhed. Der skabes et forum med samskabelse af nye ideer og relationer, hvor de involverede offentlige personer indgår på lige fod - om end med forskelligt perspektiv - med barnet og familien. For systemisk teori, metode og uddannelse synes perspektiverne også at være omfattende. Bevægelsen synes således at føre væk fra familieterapien som dominerende behandlingsform frem mod et udvidet konsultativt forum med nye samskabende perspektiver. Der argumenteres for ideen om solidarisk samhandlen samt et stærkere fokus på personlige kvalifikationer i uddannelsesmæssig sammenhæng. Litteratur Amtsrådsforeningen (1999). Folkeskolens vidtgående specialundervisning Anderson, H. og Goolishian, H. (1988). Human systems as linguistic systems: preliminary and evoking ideas about the implications for clinical theory. Family Process, 27 (s ) Anderson, H. og Goolishian, H. (1992) Från påverkan til medverkan. Stockholm: Mareld Antonovsky, A. (1987). Unraveling the mystery of Health. San Francisco:Jossey-Bass Antonovsky, A. (1993) Compleity, Conflict, Chaos, Coherence, Coercion and Civility. In: Social Science of Medicine, 37: Antonovsky, A. (1996). The Sense of Coherence: a historical and future Perspective. Israel Journal of Medical Sciences, 32, s Börjeson, B. og Håkansson, H. (1998). Truede børn; socialt arbejde ved anbringelse af børn udenfor hjemmet, København: Socialpædagogisk bibliotek Burnham, J. (ed) (1993). Voices from the training context, i: Human systems: The Journal of Systemic Consultation and Management. Special issue. London: KCC Campbell, D., Draper, R. og Huffington, C. (1991). A systemic approach to consultation. London: Carnac books Cecchin, G. (1987). Hypothesizing, circularity and neutrality revisited: An invitation to curiosity, i: Family Process, vol 26, nr. 4 p Cecchin, G., Lane, G. og Ray W.A. (1994). The cybernetics of prejudices in the practice of psychotherapy. London: Karnac books Dreyer, A.K. (1994) Kursus i systemisk familieterapi og egenterapi i analytisk gruppe, i: På tværs i terapien, rapport fra tredje nordiske kongres i familieterapi, København: Dansk STOK Edwardsson, M. et.al. (1994). Sesam öppna dig. Utredningsarbete inom barnpsykiatrisk öppenvård. Fokus på Familien, 3, (s ) Egelund, M. et al. (1997). En forskel der gør en forskel. København: Hans Reitzel Egelund, T. (1997). Beskyttelse af barndommen. Socialforvaltningers risikovurdering og indgreb. København: Hans Reitzel. Ertmann, B. (1994): Tvangsfjernelser. Vejle: Kroghs forlag. Fjeldstad, W. (red) (1995): Konsultasjon, Modeller og erfaringer, Oslo: Tano. Fjellström, M. et.al. (1997). Tätt samarbete mellan familj och utredningsgrupp. Socionomen. 6, s Stockholm. Foucault M. (1980). Power/ knowledge. Selected Interviews and Writings. New York : Pantheon Books. Side 11 af 12
12 Fyrand (1992): Perspektiver på socialt netverk. Oslo: Universitetsforlaget Gergen, K.J. (1990). Therapeutic professions and the diffusions of deficit. Journal of Mind and behavior,11, s Gjærum, B., Grøholt, B. og Sommerschild, H.(red) (1998). Mestring som mulighet i møte med barn, ungdom og foreldre. Oslo: Tano Aschehoug Hansson, U. (1995). Konsultation som psykologisk metode i skolen, København: Dansk Psykologisk Forlag Hertz, S. et al (1992). Fokus væk fra familien. I: Fokus på Familien, 3, (s ) Hertz, S (1993). Behandling på tværs, København: Dansk Psykologisk Forlag. Hertz, S. og Nielsen, J. (1998). "Just Therapy" - om social retfærdighed og familieterapi. Systemisk Forum. 1, (s. 5-7) Hertz, S (1999). Snakke om problemer, det er noget de voksne har fundet på. I: Vera, 8, (s. 4-13) Hildebrand, J. (1998). Bridging the Gap. A training Module in Personal and Professional Development. London: Karnac Books. Højholt, C. (1993): Brugerperspektiver, Forældres, læreres og psykologers erfaringer med psykosocialt arbejde, København: Dansk Psykologisk Forlag. Jørgensen, P. S. et.al. (1993). Risikobørn. Hvem er de - hvad gør vi? København: Det tværministerielle børneudvalg, Socialministeriet. Lang, P. et.al. (1990). The systemic professional: Domains of action and the question of neutrality, i: Human systems, vol. 1, Iss.1, p ; London: KCC Nielsen, J. (1996). Konsultativ metode - et psykologisk redskab for PPR, i: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2, (s ) Nielsen, J. (1998a): Intervention og ressourceudvikling i barnets samlede netværk - en konsultativ opgave for PPR, Ålborg, Symposiom Rapport: PPR. Nielsen, J. (1998b). Involvering og refleksion som special- og socialpædagogiske redskaber i et behandlingsmiljø for børn med svære adfærdsforstyrrelser. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 3, (s ) Rutter, M.(1987): Psychosocial Resilience and Protective Mechanisms, Amer. J. Orthopsychiatr., 57 (s ). Rutter, M. (1995): Resilience in the Face of Adversity. Protective factors and resistance to psychiatric disorders, i: British Journal of Psychiatry, 147, s Rutter, M og Rutter, M. (1997). Den livslange udvikling, København: Hans Reitzel Schiefloe (1992). Sosiale nettverk. I: Fyrand: Perspektiver på socialt netverk. Oslo: Universitetsforlaget Seikkula, J. (1996). Öppna samtal. Stockholm: Mareld Uggerhøj, L. (1995) Hjælp eller afhængighed, Ålborg: Ålborg Universitetsforlag Vedeler, H.(1993). Familieterapeuten i spenningsfeltet mellom familien og det profesjonelle nettverk av hjelpere. En utfordring til nøytralitet og fleksibilitet, På tværs i terapien, rapp. fra 3. nordiske Kongres i familieterapi, København: STOK Vedeler, H.(1994). Klienten og terapeuten mellom flere hjelpere. Fokus på Familien, 2 (s ) Waldegrave, C., Tamasese, K. (1994). Some central ideas in the "just therapy" approach, i: Human systems: The Journal of Systemic Consultation and Management, vol. 5, s London: KCC Waldegrave, C.(1997). The challenges of culture to psychology and post modern thinking, i: McGoldrick, M. (ed). Re-visioning family therapy : Multicultural systems theory and practice. New York: Guilford Press. WHO: ICD-10: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifiaktion og adfærdsmæssige forstyrrelser, København: Munksgård. White M. (1991). Deconstruction and Therapy. In : Postmodernism and Deconstruction in Therapy. Adelaide : Dulwich Center Newsletter 3, s White, M. (1995). Re-authoring lives: Interviews and essays. Adelaide: Dulwich center publications. Wynne, L. et.al.(ed) (1986). Systems Consultation. New York: Guilford Zimmerman, J.L. og Dickerson, V.C. (1996) If Problems Talked. Narrative Therapy in Action. New York: Guilford Press. Side 12 af 12
De negative elever der har brug for positive reaktioner Af Jørn Nielsen
Nielsen, J. (2001). De negative elever der har brug for positive reaktioner, i: Liv i skolen, s. 64-69. Århus: Dansk Pædagogisk Forum. De negative elever der har brug for positive reaktioner Af Jørn Nielsen
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereAdopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger
Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet
Læs merePPR-PsykoLog. Den narrative
Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling
Læs mereHvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?
Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereHvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz
Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereDet dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder
Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereBotilbud til voksne med særlige behov
Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har
Læs mereDPU-konference Børns og unges invitationer som omdrejningspunkt. Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.
DPU-konference 01.12.2017 Børns og unges invitationer som omdrejningspunkt. Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Børns og unges symptomer må forstås som overlevelsesstrategier. Så hvorfor
Læs mereAf Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk
Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereFølelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013
Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereSystematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og
Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde
Læs mereEn udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion
(Nielsen, J. (2003). En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion, i: Andersen, J. (2003) (red).: Den rummelige skole et fælles ansvar, s. 203-220. Vejle: Kroghs forlag) En
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereNye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol
Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereFABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.
FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs merePædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015
Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mereProjektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013
Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereThere is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992
There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:
Læs mereJeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet.
Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Børnene og de unge viser os med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereAt arbejde systemisk i et diagnostisk felt
At arbejde systemisk i et diagnostisk felt Af : Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum, Hillerød, Danmark, hertz@psykcentrum.dk. Ingres : Denne artikel er udformet på baggrund af præsentationen
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mere