Fysisk aktivitet og sundhed FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME 2001/19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet og sundhed FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME 2001/19"

Transkript

1 S u n d h e d s s t y r e l s e n Fysisk aktivitet og sundhed E n l i t t e r a t u r g e n n e m g a n g FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME 2001/19

2 Sundhedsstyrelsen Fysisk aktivitet og sundhed

3 Denne publikation kan rekvireres gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Fax Homepage Pris 70 kr. inkl. moms Fysisk aktivitet og sundhed Udgivet af Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks København K Telefon Fax Publikation nr udgave, eksemplarer. Marts 2001 Tryk: Stougaard Jensen / Scantryk ISBN: ISSN:

4 I N D H O L D Forord 4 Indledning 6 Definition af fysisk aktivitet 6 Resume og anbefalinger 9 Rekommandationer 10 Typer af evidens og metodeproblemer 13 Typer af undersøgelser 13 Prospektive kohorteundersøgelser 15 RR som funktion af opfølgningstiden 16 Vigtige prospektive undersøgelser af sammenhængen mellem motion og dødelighed 17 HCPB studierne 20 Seneste undersøgelser 21 Ætiologisk fraktion 23 Konklusion 25 Metabolisk relaterede sygdomme 26 Årsagsmekanismer bag beskyttelse mod metabolisk relaterede sygdomme 26 Fysiologiske virkninger af træning 27 Insulin resistens syndrom (IRS) 27 Udviklingstendenser i fysisk aktivitet og i kredsløbssygdomme 31 Årsager til kredsløbssygdomme 33 Epidemiologisk evidens om motions forebyggende effekt overfor kardiovaskulær sygdom 34 Sekundær forebyggelse af IHS 37 Slagtilfælde 37 Epidemiologisk evidens 38 Fysisk aktivitet og type 2-diabetes 40 Blodtryk 41 Blodlipider 42 Fedme 46 Cancer 49 Colon- og rectumcancer 49 Hormon afhængige cancere 51 Sekundær forebyggelse af cancer 52 Osteoporose og knogletæthed 53 Knoglebiologi 54 Træning hos unge og knogletæthed (Bone Mineral Density, BMD) 55 Afkalkning med alder 56 Faldrisiko 58 Prospektive kohortestudier med frakturer som effektmål 59 Fysisk aktivitet og mental sundhed 62 Immunsystemet og infektioner 66 Betydningen af fysisk aktivitet for muskelstyrke og funktion hos ældre 69 Antallet af muskelfibre 70 Muskel-sene komplekset og bindevæv 72 Historisk baggrund og udvikling af motionsanbefalinger 75 De nuværende internationalt accepterede anbefalinger 76 Kommentarer til nuværende anbefalinger 77 Børn og unge 78 Ordliste 82 Forkortelser 83 Litteraturliste 84 3

5 F Y S I S K A K T I V I T E T O G S U N D H E D E N L I T T E R A T U R G E N N E M G A N G Forord Den teknologiske udvikling på arbejdsog fritidsområdet har i stigende grad formindsket fysisk udfoldelse i dagligdagen. Omkring en tredjedel af den danske befolkning bevæger sig i dag så lidt, at det går ud over deres sundhed. Der er ingen tvivl om, at manglen på fysisk aktivitet er en undervurderet risikofaktor for udvikling af sygdom og dødelighed. Virkningerne ved fysisk aktivitet er oftest multifaktorielle og påvirker såvel fysiologiske som psykiske forhold. Sundhedsstyrelsen bad i starten af 2000 lektor, dr. med. Lars Bo Andersen, Institut for Idræt, Københavns Universitet om at gennemgå den litteratur, der beskriver sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed. Formålet er at formidle den nyeste dokumentation på området til beslutningstagere og fagfolk. Litteraturgennemgangen kan således betragtes som et supplement til Folkesundhedsprogrammets indsatsmål om motion og har til formål at fremme forståelsen for fysisk aktivitets påvirkning af sundhed og sygdom. Sundhedsstyrelsen nedsatte ligeledes i 2000 en arbejdsgruppe, bestående af eksperter indenfor rapportens enkelte kapitler. Eksperterne har bidraget med faglige vurderinger af litteraturgennemgangen og har herudover deltaget aktivt i redigeringen af rapporten. Arbejdsgruppen har bestået af: Professor, dr. med. Bengt Saltin, Rigshospitalet Professor, dr. med. Michael Kjær, Bispebjerg Hospital Professor, Ph.D. Jørn Olsen, Århus Universitet Lektor, dr. med. Lis Mosekilde, Århus Universitet Professor, dr. med. Bjørn Richelsen, Århus Amtssygehus Overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet Projektkoordinator, læge, Ph.D. Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse 4

6 F O R O R D Cand.scient. Jan Svensson, Amtssygehuset i Glostrup Lektor, dr. med. Lars Bo Andersen, Københavns Universitet Afdelingslæge, dr. med. Lars Møller, Sundhedsstyrelsen (formand) Fuldmægtig, Cand. scient. Karen Lorenzen, Sundhedsstyrelsen (redaktionel bearbejdning) Målgruppen for rapporten er centrale og lokale beslutningstagere, planlæggere og fagfolk inden for forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen takker alle, der har bidraget til publikationen. Det er Sundhedsstyrelsens håb, at den grundige gennemgang af den aktuelle viden om fysisk aktivitet og sundhed vil være en god støtte som grundlag for en styrkelse af den lokale indsats på området. Sundhedsstyrelsen, marts 2001 Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør Vibeke Graff Kontorchef 5

7 F Y S I S K A K T I V I T E T O G S U N D H E D E N L I T T E R A T U R G E N N E M G A N G Indledning Denne rapport er en litteraturgennemgang af den aktuelle viden om fysisk aktivitets forebyggende potentiale og nogle af de biologiske mekanismer, som ligger til grund for den forebyggende effekt af fysisk aktivitet. Rapporten bygger i vid udstrækning på konklusionerne fra 2 grundige oversigter, som opsummerer konsensus vedr. fysisk aktivitet: 1) en oversigt skrevet i anledning af den 8. konference for europæiske ministre med ansvar for sport (Vuori et al. 1995), og 2) en sammenfatning fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (US Department of Health and Human Services 1997). Der har ikke været hensigten at medtage alle undersøgelser i denne gennemgang, men i selektionen af undersøgelser er der gjort forsøg på at afspejle den konsensus, som udtrykkes i de nævnte oversigter, ligesom en række nyere undersøgelser, samt metodiske vurderinger er tilføjet. Mennesket, som det ser ud i dag er dannet gennem evolution over 3,5-3,8 millioner år fra en menneskelignende forfader, Australopithecus afarensis. Arten Homo Sapiens, som vi tilhører, er dannet inden for de seneste år, hvilket i udviklingsperspektiv er meget kort tid (Malina 1988). De tidlige homenider levede aktivt for at samle føden. Jagt og indsamling af frugter og anden føde har indebåret en høj energiomsætning mange dage om ugen med jævnlige anstrengende aktiviteter. Industrialiseringen startede for ca. 200 år siden, men helt frem til dette århundrede har de fleste været meget fysisk aktive for at opretholde livet. Aktivitetsniveauet er derefter gradvist formindsket både i relation til motoriseret transport og gennem indførelse af maskinelt arbejde. Mennesket er således evolutionært ikke udviklet til den stillesiddende livsform, som i dag er fremherskende. Udviklingen har forårsaget en markant stigning inden for en lang række almindelige sygdomme, som er relateret til mangel på fysisk belastning af knogler og en lav energiomsætning. Definition af fysisk aktivitet Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætnin- 6

8 I N D L E D N I N G gen. Motion bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig træning. I denne publikation bruges begreberne fysisk aktivitet og motion synonymt. Træning er planlagt og struktureret fysisk aktivitet, der gennemføres jævnligt for at vedligeholde og/eller forbedre fysisk form og velbefindende. I modsætning hertil er begrebet inaktivitet, som betegner en tilværelse uden bevægelse. Inaktive personer indgår ikke i nogen form for fysisk udfoldelse, hverken struktureret eller ustruktureret. Fysisk aktivitet er en adfærd i modsætning til fysisk form, som er en egenskab individet besidder. I mange undersøgelser anvendes en grov inddeling af fysisk aktivitet, da der er vanskeligheder forbundet med indsamling af valide oplysninger. Fysisk aktivitet kan deles i forskellige komponenter: type, intensitet, hyppighed og mængde. Da de fysiologiske forandringer er forskelligt afhængige af sammensætningen af disse komponenter, er den forebyggende virkning også relateret til disse. Aktivitet kan fx involvere stor muskelspænding (træning af maximal styrke eller muskeludholdenhed), eller en belastning af kredsløbet, som opnås gennem vedvarende aktivitet med relativt mindre muskelspænding, men med høj energiomsætning. Den samlede mængde og intensiteten af aktiviteten kan varieres uanset om der er tale om en muskulær- eller kredsløbsbelastning. Der skelnes således mellem forskellige typer af adfærd (motion), og den træningseffekt denne adfærd resulterer i (fysisk form). Fysisk form er således et udtryk for de seneste måneders fysiske aktivitet, men samtidig et udtryk for arvelige egenskaber. Fysisk form kan angives som konditionstal, hvilket betyder den maksimale aerobe arbejdsevne relativ til legemsvægten, eller som anden form for fysisk præstationsevne (muskelstyrke, muskeludholdenhed osv.). En del undersøgelser har relateret adfærden til risikoen for sygdom, hvorimod andre har set på forskellen i sygelighed/dødelighed mellem grupper med forskellig fysisk form. De bedst undersøgte aktiviteter i relation til sundhed er aerobe aktiviteter. Denne type motion vil blive behandlet mest indgående. Aerobe aktiviteter involverer store muskelgrupper i længere tid (flere minutter) og påvirker dermed kredsløbet. Aktiviteterne spænder fra almindelig gang til hård løbetræning, og er karakteriseret ved en forøgelse af den totale energiomsætning. Denne forøgelse kan medføre forandringer, som har indflydelse på alle metabolisk relaterede sygdomme (hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, hyperlipidæmi m.fl.). Andre typer af sygdomme er også relateret til aerob fysisk aktivitet, fx visse cancertyper og psykiske lidelser, men virkningsmekanismerne er 7

9 F Y S I S K A K T I V I T E T O G S U N D H E D E N L I T T E R A T U R G E N N E M G A N G dårligere belyst. For andre typer af motion (styrkeprægede) er mængden af dokumentation mindre, men nogle gode undersøgelser findes i relation til metaboliske forandringer og til osteoporose (knogleskørhed). Fysisk aktivitet som forebyggelse er et meget stort og bredt favnende område, og det er derfor nødvendigt i denne rapport at afgrænse det. Det har ikke været hensigten at medtage alle undersøgelser, som er lavet indenfor hvert område, men at gennemgå de væsentligste og bedst designede undersøgelser for derigennem at nå frem til holdbare konklusioner, som der er enighed om. Vægten i rapporten er lagt på motions forebyggende effekter, men motion som behandling af allerede opstået sygdom vil også blive behandlet (sekundær prævention). I store træk er det de samme fysiologiske mekanismer, som giver både en primær og sekundær forebyggende effekter, men størrelsen af effekterne kan variere. Når man diskuterer forebyggelse, må man nødvendigvis inddrage risici forbundet med fysisk aktivitet. Som med al anden medicin, indebærer motion også bivirkninger. De mest almindelige sundhedsproblemer associeret med motion er bevægeapparatsskader, men mere alvorlige som akut myokardieinfarkt (AMI) og pludselig død under motion er også forekommet. Risikoen er størst hos personer, som ikke er vant til at bevæge sig, har fremskreden åreforkalkning, og starter motion med høj intensitet. Eksisterende undersøgelser gennemgås for at vurdere risicis størrelse samt for at kunne give anbefalinger til minimering af disse. Størrelsen af de forebyggende effekter inden for hvert sygdomsområde er relateret til sygdomshyppighed, relativ risiko mellem inaktive og aktive, samt til hvor stor en del af befolkningen man kan motivere til et højere aktivitetsniveau. Det er derfor muligt for hver sygdomsgruppe at estimere, hvor mange sygdomstilfælde, som kan tilskrives inaktivitet, samt hvor meget den aldersrelaterede dødelighed kan mindskes, dels hvis alle opnåede fuld beskyttelse via motion, dels hvis en given procentdel øgede deres aktivitet til et højere niveau. Den fremtidige udfordring ligger i at identificere de faktorer der har betydning for livslang motion i forskellige befolkningsgrupper, samt udnytte denne viden til at skabe rammer og implementere effektive programmer til forøgelse af aktivitetsniveauet. 8

10 R E S U M È O G A N B E F A L I N G E R Resumé Resume og anbefalinger Hovedkonklusionerne i denne litteraturgennemgang kan opsummeres som følgende: Metabolisk og kredsløbsrelaterede sygdomme: Inaktivitet er associeret til forekomst af glucoseintolerance og type 2-diabetes, overvægt, forhøjet fedtindhold i blodet, forhøjet blodtryk og dermed til udvikling af metabolisk syndrom, som igen er associeret med hjerte-karsygdom. Regelmæssig fysisk aktivitet eller en god kondition reducerer risikoen for udvikling af hjerte-karsygdom generelt og specielt iskæmisk hjertesygdom (IHS). Herudover virker træning gunstigt på faktorer som insulinfølsomhed, blodlipider, blodtryk, overvægt, hæmostase og endothelial funktion, og effekten af træning på disse faktorer foregår samtidigt. Træning kan sammen med kostomlægning og -reduktion føre til vægttab, og det er dokumenteret at træning spiller en vigtig rolle ved fastholdelse af opnået vægttab. Træning vides at reducere risikoen for udvikling af type 2-diabetes og vil have en positiv effekt på den metaboliske kontrol hos folk med manifest type 2-diabetes. Dødeligheden er reduceret med ca. 50% hos aktive personer i forhold til inaktive væsentligst på grund af mindre hjerte-kar dødelighed. Cancer: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og mindre hyppighed af tyktarmskræft er vist i mange forskellige undersøgelser. Mekanismerne bag denne sammenhæng er ikke så velundersøgt som ved de metabolisk relaterede sygdomme, men den almindeligste antagelse er, at hos fysisk aktive er fødens passagetid gennem tarmen formindsket, hvilket reducerer slimhindens kontakt med kræftfremkaldende stoffer. Det tyder på, at fysisk aktivitet kan virke forebyggende på brystkræft. Der findes relativt få undersøgel- 9

11 F Y S I S K A K T I V I T E T O G S U N D H E D E N L I T T E R A T U R G E N N E M G A N G ser på andre typer af cancer, bortset fra endetarmskræft, som fysisk aktivitet tilsyneladende ingen effekt har på. Knogletæthed og afkalkning: Fysisk aktivitet har størst knogleopbyggende effekt hos børn og unge. Mest effektiv er fysisk aktivitet med store belastninger, fx kropsvægt. Bevaringen af knoglemassen eller en minimering af det aldersbetingede tab opnås gennem en aktiv livsstil hos voksne og midaldrende (~25-60 år). Hos ældre (>60 år) bliver det væsentligste at forebygge hoftefraktur. Dette opnås bedst gennem daglig motion, som vil være af betydning for bevaring af knoglemasse, muskelmasse, muskelstyrke og balance Mental sundhed: Fysisk aktive er mindre anspændte end inaktive, og anspændthed reduceres ved træning. Der er ligeledes fundet association mellem mangel på fysisk aktivitet og depression og fysisk aktive har mindre risiko for at udvikle depression. Mekanismerne er ukendte. Immunologi: Moderat fysisk aktivitet forbedrer immunforsvaret, hvorimod langvarig anstrengende motion medfører en forbigående svækkelse af immunsystemet, som kan vare i flere dage. Ud fra sund fornuft og integrering af foreliggende resultater tilrådes det at undlade fysisk aktivitet, hvis man føler sig syg. Muskelstyrke- og funktion hos ældre: Fysisk inaktivitet er en betydelig risikofaktor for såvel mortalitet som morbiditet inden for kardiovaskulære og andre metabolisk relaterede sygdomme hos ældre. Inaktivitet er forbundet med et udtalt tab i muskelmasse, styrke og dermed faldende funktionsniveau. Dette leder til større risiko for faldulykker og knoglebrud. Træning er afgørende for ældres selvhjulpenhed og sygdomsrisiko, og selv meget gamle personer kan opnå effekt af træning, såvel hvad angår kondition som muskelstyrke. Stærkere muskulatur giver sig udslag i øget ganghastighed, forbedret balance, og evne til trappegang, og leder til mindre brug af hjælpemidler og øget spontan fysisk aktivitet. Selv om det aldersbetingede funktionstab i kredsløb og muskelmasse ikke helt kan modvirkes ved træning, kan det reduceres i en sådan grad, at en fysisk veltrænet ældre udviser hjerte og muskelfunktion på linje med en utrænet yngre person. Rekommandationer Der er international konsensus om følgende anbefalinger: Voksne: 1) Alle voksne bør dagligt være fysisk aktiv i 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Et eksempel på moderat intensitet er rask gang, som forøger åndedrættet, men ikke mere end at man stadig kan samtale. De 30 minutters daglig fysisk 10

12 R E S U M È O G A N B E F A L I N G E R aktivitet kan akkumuleres gennem flere seancer af 5-10 minutters varighed udført ved dagligdags aktiviteter. 2) Folk, som p.t. er inaktive eller minimalt aktive, bør gradvist forøge aktiviteten med nogle minutter om dagen, indtil målet på 30 minutter er nået for at mindske risikoen for skader ved en pludselig intensitetsforøgelse. 3) De, som allerede opfylder ovennævnte minimumsanbefalinger, kan opnå yderligere præventiv effekt ved at blive endnu mere aktive eller øge intensiteten. Imidlertid ses den største forskel i sygdomsrater mellem de inaktive og de moderat aktive. (Pate et al. 1995, US Department of Health and Human Services 1997). Børn og unge: 1) Primær anbefaling: Alle børn og unge bør være fysisk aktive af mindst moderat intensitet i en time om dagen. Børn og unge, som i øjeblikket er fysisk inaktive, bør starte aktivitet af mindst moderat intensitet i en halv time dagligt. 2) Sekundær anbefaling: Mindst 2 gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. (Sallis and Patrick 1994, Biddle et al. 1999). Motion har multiple effekter og det er forskellige typer, intensitet, frekvens og mængde af fysisk aktivitet, som er virksomme overfor forskellige sygdomsrisici og sygdomsindikatorer. Metabolisk- og kredsløbsrelaterede sygdomme: Undersøgelser af aktivitets betydning for total dødelighed og for hjertesygdomme relaterer overvejende aerob fysisk aktivitet til endpointet. Undersøgelserne finder mindsket incidens med øget mængde, øget hyppighed (helst hver dag) og øget intensitet af den fysiske aktivitet. Ser man derimod på effekten overfor de enkelte risikofaktorer for hjertesygdom, som er undersøgt i mange kontrollerede interventionsstudier, skal budskabet nuanceres. Størst effekt overfor blodtryk er fundet ved aktivitet af moderat intensitet. Blodlipiderne påvirkes gennem flere mekanismer. Lipoprotein lipase aktiviteten påvirker kolesterolfraktionerne i gunstig retning og denne aktivitet påvirkes mest ved aktivering af type 2 muskelfibre, som aktiveres ved høj muskelspænding, dvs. styrkeprægede øvelser. Få minutters intensivt arbejde om dagen er vist at have en effekt. Der ses dog også en tæt sammenhæng mellem kapillærtætheden og forholdet mellem HDL (High density lipoproteins) og LDL (Low density lipoproteins) kolesterol, hvilket betyder at blodlipiderne også påvirkes ved aerobe aktiviteter. Trænings- 11

13 F Y S I S K A K T I V I T E T O G S U N D H E D E N L I T T E R A T U R G E N N E M G A N G studier til belysning af effekten på insulinsensitiviteten har udelukkende brugt konditionstræning. Cancer: Gennemgående er det vanskeligt ud fra prospektive kohortestudier at beskrive den aktivitet, som relaterer tættest til nedsat sygelighed, specifikt, hvilket skyldes metodologiske problemer. Derfor kan relationen til fx colon cancer ikke beskrives bedre end at der ser ud til at være en dosis-virkningsrelation til mængden af aktivitet. Knogletæthed og afkalkning: Dette er også tilfældet med hoftefrakturer, men her findes mange studier med fysisk aktivitets betydning for knogletæthed og faldhyppighed. I forhold til osteoporotiske frakturer er belastningen af knoglerne under den fysiske aktivitet central over hele livsforløbet. Det betyder at løb, spring og styrketræning forøger knogletætheden hos børn og hos ældre virker vægtbærende aktiviteter og styrketræning forebyggende. Disse effekter kan således opnås med et meget lille tidsforbrug, men med aktiviteter som indebærer store belastninger af skelettet. Immunologi: Immunsystemet forbedres ved den fysiske aktivitet normale mennesker udøver, men ved ekstreme og langvarige belastninger ved høj intensitet, som fx marathonløb, ses en forbigående svækkelse af immunsystemet. Mental sundhed: Hvilken form for motion, som har størst effekt overfor mentale forhold, kan man ikke konkludere om endnu. De fleste studier har kun anvendt aerobe aktiviteter, men noget kunne tyde på, at det måske ikke så meget er motionsformen, som er afgørende, men muligvis individets måde at udføre aktiviteten på. Muskelstyrke- og funktion hos ældre: Det anbefales at anvende musklerne kontinuerligt i årenes løb. Ikke kun benmuskulaturen, men også overkrops- og armmuskler. Kraftfulde kontraktioner (som under styrketræning) er bedst. Fordelen ved styrketræning er, at den kun skal udføres i nogle minutter med henholdsvis ben, overkrop og armmuskler for at have en effekt, dvs. 2-3 gange pr. uge i ca. 10 min pr. gang giver en stor effekt. 12

14 T Y P E R A F E V I D E N S O G M E T O D E P R O B L E M E R Typer af evidens og metodeproblemer Det er nødvendigt at se på hvilke typer af undersøgelser, som ligger til grund for den eksisterende evidens, fordi styrken af konklusioner afhænger af hvilken type undersøgelse, som bliver anvendt. Desuden vil nogle metodiske problemer, som er specifikke for epidemiologiske undersøgelser med motionsadfærd som eksposition, blive diskuteret. Typer af undersøgelser Epidemiologi er den forskningsdisciplin, der undersøger sygdomsforekomsten i humane populationer og de faktorer, der påvirker denne forekomst. Epidemiologiske undersøgelser beskrives ud fra en række kriterier, hvoraf de to vigtigste er observationsenheden og forskerens mulighed for at styre observationerne. De fleste epidemiologiske undersøgelser har enkelt individer som observationsenhed (mikro-epidemiologiske studier), men enkelte studier baseres på samlede data fra grupper af personer (makroepidemiologiske studier). I mange af de tidlige undersøgelser af fysisk aktivitet sammenlignedes sygeligheden i forskellige erhvervsgrupper med forskellige arbejdskrav. Et epidemiologisk studie kan baseres på observation uden forskningsmæssig styring af de potentielle sygdomsdeterminanter, der er under udforskning, eller sygdomsdeterminanterne (eksponeringerne) kan styres i selve forskningsprocessen for at opnå ny viden om denne eksponerings betydning for sygdomsforekomsten. Disse to typer af undersøgelser kaldes ikke-eksperimentelle og eksperimentelle. I en tredje mellemform undersøges en population flere gange, og personer, som frivilligt ændrer adfærd (fx bliver mere fysisk aktive), sammenholdes med personer, som bibeholder det oprindelige aktivitetsniveau, i relation til efterfølgende sygdomsrisiko (follow-up undersøgelser). Studier må tolkes i lyset af deres metodologiske styrker og svagheder. De vigtigste 13

15 F Y S I S K A K T I V I T E T O G S U N D H E D E N L I T T E R A T U R G E N N E M G A N G svagheder er knyttet til det faktum, at personerne selv har valgt deres fysiske aktivitetsniveau. Dette valg vil ofte korrelere med deres helbred, og udgangspunktet for de efterfølgende helbredsproblemer blandt fysisk aktive og inaktive vil almindeligvis ikke være det samme, hvilket selvfølgelig også gælder for undersøgelser med andre eksponeringer som kost og rygning. Metodiske skævheder kan man eventuelt rette op på i design- eller analysefasen, hvis determinanter for den fremtidige sygdomsforekomst kendes og kan registreres præcist. Statistisk kan man justere for kendte skævheder mellem grupperne. Hvis der eksempelvis er flere rygere blandt de inaktive end blandt de aktive, kan man analysere betydningen af aktivitet blandt rygere for sig og blandt ikke-rygere for sig for derefter at finde et fælles estimat. På samme måde er incidensraten af IHS mere end dobbelt så stor hos mænd som hos kvinder, men forskellen mellem fysisk aktive og fysisk inaktive er den samme i begge køn. Således kan kønnene analyseres samlet, hvis man justerer for køn. Dette forudsætter som nævnt en præcis bestemmelse af determinanten, hvilket sjældent er muligt og resultaterne må tolkes med dette forbehold. Dette metodologiske problem kunne løses gennem eksperimentelle designs, som er meget vanskelige at gennemføre i humane populationer. De epidemiologiske data skal tolkes med forsigtighed, og i de videnskabelige konklusioner indgår således også en række undersøgelser over biologiske mekanismer og information er fra andre typer af undersøgelser. Forskningsmæssigt ville det stærkeste design til påvisning af årsagssammenhæng være et randomiseret, kontrolleret studie, hvor raske personer randomiseredes til at være fysisk aktive eller passive. Hvis de to grupper efter lang tids intervention havde forskellige sygdoms/dødsrater, ville det skyldes interventionen. Det eneste randomiserede, kontrollerede forsøg som er gennemført, blev udført på aber (Kramsch et al. 1981). I dette studie var det muligt at anvende progression af atherosklerose i koronararterierne som effektmål, da koronararterierne hos de overlevende aber ved slutningen af forsøgene kunne undersøges. Man fandt en markant forskel på tværsnittet af koronararterierne hos aber på en atherogen diæt, som var hhv. inaktive og som trænede (figur 1). Kontrollerede, randomiserede forsøg med forøget fysisk aktivitet eksisterer i vid udstrækning, når effektmålet kan indhentes over kortere tid. Trænings indflydelse på en række parametre, som er relateret til sygdom, er velundersøgt, og årsagsmekanismerne bag motions forebyggende effekt overfor hjerte-karsygdomme er delvist afdækket. Inden for kort tid vil randomiserede forsøg, 14

16 T Y P E R A F E V I D E N S O G M E T O D E P R O B L E M E R hvor graden af atherosklerose anvendes som effektmål, blive publiceret. En ny teknik, hvor et kateder med en form for målestok, som kan scannes udefra, indføres i koronararterierne til måling af arteriernes lumen, er anvendt ved træningsforsøg med hjertepatienter, og forsøg med raske startes formentlig snart. Figur 1 Coronararterier fra utrænet og trænet abe (Kramsch et al. NEJM 1981; 305: ) 27 aber randomiseredes i 3 grupper. Kontrol, sedentære med atherogen diæt (tv) og trænede med atherogen diæt (th) Prospektive kohorteundersøgelser I kohorteundersøgelser indsamles data på en stor befolkningsgruppe på et givet tidspunkt, og sygelighed/dødelighed registreres i årene efter (Andersen and Sørensen 1997). Sygelighed kan nu sammenlignes mellem forskellige niveauer af ekspositionen (motionsniveauer), ligesom man kan tage højde for andre forskelligheder mellem grupperne, som har indflydelse på beregningerne (konfounderkontrol). Et alvorligt metodisk problem er, om de ekspositionsgrupper, som kohorten inddeles i ved starten, svarer til den livsstil, den enkelte har. Dvs. nogle personer indplaceres ved starten i en forkert gruppe, medens andre forandrer livsstil under opfølgningsperioden og har dermed ikke været eksponeret som antaget. Begge disse typer af misklassifikation betyder at den præventive effekt af motion kan blive undervurderet. Metoderne til registrering af aktivitet er blevet bedre, og fejlindplacering ved starten er derfor blevet mindre, siden de første undersøgelser blev gennemført, hvilket har medført, at den relative risiko hos inaktive sammenholdt med aktive er større i nyere og bedre gennemførte undersøgelser (Powell et al. 1987). Reelle adfærdsændringer under opfølgningsperioden er et metodisk problem, som er specielt relateret til studier med fysisk aktivi- 15

17 F Y S I S K A K T I V I T E T O G S U N D H E D E N L I T T E R A T U R G E N N E M G A N G tet. Dette skyldes, at motionsvaner varierer meget hos det enkelte individ. Ved sammenligning med undersøgelser af andre typer af sundhedsadfærd, viser rygning sig som en stabil adfærd, hvor dette metodiske problem ikke er så udtalt. Der er ikke nogen publicerede undersøgelser om motion, som har taget denne fortynding i betragtning, og alle eksisterende publicerede estimater, hvor kun en baseline bestemmelse af ekspositionen er anvendt, er derfor undervurderede. For at kunne beregne størrelsen af undervurderingen kræves undersøgelser med gentagne målinger af ekspositionsniveau med år imellem. Denne type af undersøgelser er der kun publiceret 5 af (Blair et al. 1995, Hein et al. 1994, Lissner et al. 1996, Wannamethee et al. 1998, Paffenbarger et al. 1994a), og de eksisterende danske data med gentagne målinger er unike (data fra Østerbroundersøgelsen, Copenhagen Male Study og Center for Sygdomsforebyggelse i Glostrup er samlet i Hovedstadens Center for Prospektive Befolkningsstudier, HCPB). På de danske data, som indeholder gentagne målinger på personer, er undervurderingen af den relative risiko ved at være inaktiv beregnet til at være 50% (kun publiceret som abstract (Andersen et al. 1998)). Publicerede undersøgelser underbygger antagelsen, fordi undersøgelser med kort opfølgningstid giver højere relativ risiko for inaktive, da færre har forandret aktivitetsniveau under opfølgningen ved kortere tidsinterval. Ved analyse af data fra kohortestudier ser man, at den relative risiko mellem aktivitetsgrupperne falder markant de første 7-10 år af opfølgningsperioden (figur 2). De fleste kohortestudier har opfølgningstider på år, hvilket skyldes, at kohorten skal være meget stor, før et tilstrækkeligt antal cases kan indsamles inden for et rimeligt tidsinterval. Rodriguez et al. har publiceret data med forskellig follow-up tid fra The Honolulu Heart Study, som viste en formindsket effekt med længere opfølgningstid, hvilket de tolkede som en forringelse af validiteten af den oprindelige klassifikation af fysisk aktivitetsniveau (Donahue et al. 1988, Rodriguez et al. 1994, Yano et al. 1984). Figur 2 RR som funktion af opfølgningstiden 16

18 TYPER AF EVIDENS OG METODEPROBLEMER Vigtige prospektive undersøgelser af sammenhængen mellem motion og dødelighed I en række undersøgelser fokuseres på en specifik dødsårsag, og mange undersøgelser har publiceret såvel sammenhængen mellem motion og dødelighed af alle årsager som dødelighed af hjertesygdom. Resultaterne af analyser af alle årsager og af IHS afviger meget lidt fra hinanden i relation til motion, og en skarp opdeling er derfor ikke påkrævet. Når andre ekspositioner analyseres, som fx forhøjet kolesterol og fedme, findes forskellige resultater ved anvendelse af disse 2 effektmål (IHS og total dødelighed). Men ved motion findes sammenlignelige resultater, formentligt fordi virkningerne af motion er mange, som alle trækker i samme retning. Dette skal forstås således, at i forhold til hjertesygdom viser Body Mass Index (BMI) en dosis-virkningssammenhæng over hele spektret af BMI, hvorimod dødeligheden af alle årsager er højest ved BMI under 20, relativ konstant i intervallet 20-30, og derefter stigende ved BMI over 30. Indledningsvis skal det bemærkes, at de forskellige undersøgelser bruger tre metoder til at registrere motionsaktivitet: fysisk aktivitet på arbejde, i fritiden, samt forskellige mål for fysisk form. Sidstnævnte er sædvanligvis en aerob arbejdstest, men enkelte undersøgelser har også anvendt andre indirekte mål som hvilepuls (Kannel et al. 1987) eller lungefunktion (Blair et al. 1989, Seccareccia and Menotti 1992, Shaper and Wannamethee 1991). Motionsaktivitet er i denne sammenhæng defineret som aktivitet, som fordrer aerob udholdenhed, fordi de fleste undersøgelser udelukkende registrerer dette. Hvis styrkekrævende aktivitet er anvendt, vil dette specifikt blive nævnt. I de tidlige undersøgelser er fysisk aktivitet på arbejdet anvendt. Paffenbarger og Hale inddelte således mandlige San Francisco havnearbejdere efter deres fysiske aktivitet på arbejdet (Paffenbarger and Hale 1975). De fandt en dødelighed (af IHS) på 26,9 pr arbejdsår hos arbejderne med højest aktivitet, hvorimod de med moderat og let aktivitet havde rater på henholdsvis 46,3 og 49,0. Når sudden death analyseredes fandtes rater, som var mere end 3 gange højere hos de, som kun havde let eller moderat tungt arbejde. Disse rater var aldersjusteret, men ikke justeret for, at den sociale rang hos de inaktive formentlig var højere end hos de fysisk aktive, hvilket måske ville have forøget forskellen. Ulempen ved denne form for klassificering ud fra arbejdsopgaver er, at anden fysisk aktivitet i fritiden ikke er inkalkuleret, samt at mange arbejdere overgår til kontorarbejde, hvis de forfremmes, således at de ikke har tilhørt den samme ekspositionsgruppe under hele opfølgningstiden, men alligevel er indgået i analy- 17

19 FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED EN LITTERA TURGENNEMG ANG serne efter gruppeinddelingen ved undersøgelsens start. På daværende tidspunkt var fysisk aktivitet i fritiden formentlig lille sammenholdt med arbejdsaktiviteten, hvor det i dag er omvendt. Et andet interessant aspekt ved studiet af havnearbejdere er, at dette studie formentlig er det eneste, som har anvendt en type fysisk aktivitet, som nærmest må henføres som styrkepræget, hvorimod andre studier har registreret aerobt arbejde. Siden 1970 erne har man primært analyseret i forhold til selv-rapporteret motion i fritiden. Den tredie anvendte variabel er konditionstallet eller aerob arbejdskapacitet. Denne er relateret til hvor meget motion af udholdenhedsmæssig karakter, som personen deltager i, men samtidig er den påvirket af arvelige egenskaber, hvilket betyder, at enkelte inaktive kan have et højt konditionstal og omvendt. Konditionstallet er formentlig et godt mål for den aerobe fysiske aktivitet inden for de seneste måneder eller halve år. Ligeledes er det et objektivt mål, og i de enkelte undersøgelser, hvor man har analyseret betydningen af forandringer i konditionstallet for senere død, kan man være sikker på, at en forbedring i konditionstallet dækker over en forandring til en generel mere aktiv livsstil. Ved denne type af undersøgelse kan man således komme tættere på at kunne udtale sig om årsagssammenhæng mellem adfærdsændring og dødelighed. Personer med et højt motionsniveau eller med højt konditionstal har en mindre dødelighed end personer med lavt niveau (Arraiz et al. 1992, Blair et al. 1989, Kaplan et al. 1987, Leon and Connett 1991, Lissner et al. 1996, Paffenbarger and Hyde 1986, Sandvik et al. 1993, Slattery and Jacobs 1988). Forskellen i dødelighed mellem fysisk inaktive og aktive afhænger af hvilken variabel, som analyseres, opfølgningstidens længde samt kvaliteten af de indsamlede data. Veldesignede studier, som anvender selvrapporteret fysisk aktivitet, finder en relativ risiko (RR) på omkring 2,0, medens studier, som analyserer konditionstallet finder en RR, som er væsentlig større. I studierne fra Cooper Clinic i Dallas har man anvendt en konditionstest, hvor den maximale arbejdsevne er målt, og her fandtes en RR for kvinder på 4,65 (95% CI: 2,22-9,75) mellem nederste og øverste kvintil af kondition, og for mænd på 3,44 (95% CI: 2,05-5,77) (Blair et al. 1989) (figur 3). I the US Railroad Study fandtes kun en RR på 1,38 mellem den kvartil, som havde den højeste puls på en given submaksimal belastning, og den kvartil med lavest puls (bedst kondition) (Slattery and Jacobs 1988). Dette skyldes givet, at sidstnævnte studie har benyttet en dårligere test, hvor der derfor er stor misklassifikation, og studiet finder derfor ikke den reelle forskel mellem aktive og inaktive. Ligeledes anvendtes en opfølgningstid på gennemsnitligt 20 år. 18

20 TYPER AF EVIDENS OG METODEPROBLEMER I samme studie fandtes selvrapporteret inaktivitet at forøge dødeligheden med 39%, hvilket kunne tyde på, at opfølgningstiden har været så lang, at variablene indsamlet ved studiets start kun delvist er et udtryk for eksponeringsgraden (Slattery et al. 1989). Studiet af tidligere elever fra Harvard er et klassisk studie, fordi det var et af de tidligt publicerede studier med en stor kohorte, hvor mange forskellige udtryk anvendtes for fysisk aktivitetsniveau, fx antal km gået om ugen, antal trapper gået, sport med hhv. høj og lav intensitet, samt et differentieret aktivitetsindex (Paffenbarger et al. 1986). I dette studie fandtes en gradueret sammenhæng med mindre dødelighed ved højere aktivitetsniveau, og ved en aktivitet svarende til et forbrug på 2500 kcal/uge, hvilket svarer til ca. 4 timer motion af moderat intensitet om ugen, var dødeligheden halvt så stor som hos inaktive (figur 4). Figur 3 Cooper Clinic for Aerobic Research (Blair et al. 1989, JAMA, 262: ) Mange af de gennemførte undersøgelser har kun data på mænd og overvejende midaldrende. De eksisterende undersøgelser på ældre mænd og kvinder afviger resultatmæssigt ikke fra de øvrige undersøgelser (Kaplan et al. 1987). Når få studier er på kvinder skyldes det primært, at kvinder har en halvt så stor alderskorrigeret dødelighed som mænd. For at få samme statistiske styrke i et studie med kvinder skal man inkludere det dobbelte antal eller forlænge opfølgningsperioden tilsvarende. I et undersøgelse af kvinder fra Gøteborg fandt Lissner et al. en RR på 0,24 (95% CI: 0,14-0,43) hos kvinder med høj fysisk aktivitet i arbejdet og tilsvarende tal for aktivitet i fritiden var 0,45 (95% CI: 0,24-0,86) (Lissner et al. 1996). I begge variable fandtes en mere end dobbelt så høj aldersrelateret dødelighed hos de inaktive. Figur 4 Harvard Alumni Study (Paffenbarger et al. 1986,NEJM; 314: ) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Risk for all-cause mortality in quintiles of fitness Men Women High fitness RR 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 < Kcal/week >

21 FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED EN LITTERA TURGENNEMG ANG Kendetegnende for stort set alle undersøgelser er, at yderligere konfounderkontrol kun ændrer estimaterne lidt. De fleste undersøgelser kontrollerer for alle målte risikofaktorer for IHS, uden at det ændrer konklusionerne. Bortset fra socialvariable, alkohol og rygning kan IHS risikofaktorerne alle være led (eller delvist led) i årsagskæden mellem fysisk aktivitet og hjertesygdom eller dødelighed af alle årsager. De er derfor ikke nødvendigvis konfoundere, og det logiske ville være kun at justere for rygning, alkohol og socialgruppe for at få de mest korrekte estimater af motions forebyggende potentiale. Når man alligevel justerer for alle risikofaktorerne er det for ikke at overvurdere effekten af motion. Rygning, social status samt alder og køn er variable, der altid bør justeres for. Det er oftest muligt at beregne estimater for motion uafhængigt af rygning, alder og køn, hvorimod det kan være vanskeligere at justere for social status. I de københavnske undersøgelser fandtes en aldersrelateret dødelighed, som var 30% lavere for mænd, der indgik i Copenhagen Male Study (CMS) end i andre københavnske mænd, hvilket kunne forklares ved, at kun mænd i arbejde indgik i CMS (healthy worker effect), hvorimod de øvrige populationer valgtes som folkeregisterudtag (Andersen et al. 1998). Sidstnævnte indebærer imidlertid ikke, at populationerne er repræsentative, fordi de, som udebliver fra undersøgelsen afviger væsentligt fra deltagerne. I Østerbro- og Glostrupundersøgelserne havde udebliverne næsten tre gange så høj dødelighed som deltagerne, men i sagens natur kender man ikke forskelle i fysisk aktivitetsniveau eller andre parametre indsamlet ved undersøgelserne. HCPB studierne Tre store danske studier er samlet under HCPB (Hovedstadens Center for Prospektive Befolkningsundersøgelser) (Andersen et al. 1999). Undersøgelserne er interessante, fordi de omfatter mere end af begge køn (Andersen et al. 2000). Dette giver mulighed for at opdele materialet i undergrupper for at se, om motion giver den samme beskyttelse i begge køn og både hos unge, midaldrende og ældre. Dødeligheden blandt inaktive i disse undersøgelser er tæt på dobbelt så stor som blandt aktive i alle aldersgrupper og begge køn. I de fleste undersøgelser findes den største forskel i dødelighed mellem de inaktive og moderat aktive, hvorimod kun en mindre yderligere beskyttelse opnås hos de meget aktive. I HCPB materialet finder man også meget lille forskel i dødelighed mellem de tre grupper, som i spørgeskemaet svarer, at de er moderat aktive, meget aktive og særdeles aktive. Hvis man imidlertid frasorterer de inaktive, og 20

22 TYPER AF EVIDENS OG METODEPROBLEMER derefter analyserer de resterende i forhold til sportsaktivitet, finder man en halvt så stor dødelighed hos de, som dyrker sport sammenholdt med moderat aktive. Litteraturen viser således samstemmende, at moderat aktivitet mindsker dødeligheden, men HCPB studierne peger ligeledes på, at forskellen i dødelighed mellem moderat og meget aktive kan være undervurderet forårsaget af problemerne med bestemmelse af ekspositionsniveauet ved selvrapporteret fysisk aktivitet. I Danmark er der en speciel kultur omkring cykling, som kun finder sin lige i Holland og Kina. Det er derfor et vigtigt resultat af HCPB studierne, at dødeligheden hos de, som cykler til arbejde, er 40% mindre end hos andre efter justering for alder, køn, anden motion og andre risikofaktorer. Seneste undersøgelser Undersøgelser vedr. motion og dødelighed publiceret siden de extensive reviews fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (US Department of Health and Human Services 1997)og fra EU (Vuori et al. 1995) er summeret i tabel 1. Forandringer i aktivitet/kondition Resultaterne refereret i ovenstående studier er alle baseret på en enkelt måling af fysisk aktivitet/konditionstal og en registrering af senere dødsfald. Ud fra dette kan man ikke uden videre konkludere, at man mindsker dødeligheden ved at blive aktiv, hvis man har levet det meste af livet som inaktiv. Flere studier har undersøgt dødeligheden efter gentagne målinger af fysisk aktivitet/kondition med års mellemrum. Betydningen af forandringer i fysisk aktivitet/kondition selv i en relativ sen alder kan således analyseres. Disse undersøgelser gennemgås nøjere, da denne type af design giver bedre mulighed for at slutte om årsagssammenhæng, samtidig med at man får oplysning om, hvor meget det er muligt at formindske dødeligheden ved at aktivere tidligere inaktive. Paffenbarger et al. undersøgte mere end elever på Harvard i , reeksaminerede dem i 1977, og registrerede efterfølgende dødsfald frem til 1985 (Paffenbarger 1994, Paffenbarger et al. 1993). De som forøgede aktivitetsniveau mest (ca kcal/uge) havde en mortalitetsrate på 0.76 (p<0.001) i forhold til de, som ikke ændrede aktivitetsniveau, og de som formindskede mere end 1250 kcal/uge havde en 1,43 (p<0.001) gange større rate end de uforandrede. Begge analyser blev korrigeret for fysisk aktivitetsniveau ved starten af undersøgelsen. Der fandtes dosis-virknings sammenhæng (linearitet) i den relative risiko hen over de 7 grupper med forskellige forandringer i Harvard alumni studiet (figur 5). 21

23 FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED EN LITTERA TURGENNEMG ANG Tabel 1 Hakim et al Wannamethee et al Lissner et al Kujala et al. 98 Kushi et al Erikssen et al Dødelighed 12% mindre for hver ekstra km gang/dag hos 61 til 81 årige mænd Halvering af dødelighed ved at forøge motion fra inaktiv til moderat aktiv (forandring over år) hos årige mænd Fordobling af dødelighed hos årige kvinder, som blev inaktive (forandring over 6 år) årige inaktive tvillinger havde dobbelt så høj dødelighed som deres aktive søskende (samme køn). Opfølgningstid 18 år 25-40% højere dødelighed hos inaktive kvinder efter 7 års opfølgning 30-50% mindsket dødelighed ved forbedring af konditionstal (forandring over 13 år) hos årige mænd Blair et al. undersøgte forandringer i konditionstallets betydning med gennemsnitligt 4,9 år imellem målingerne (Blair et al. Figur 5 Harvard Alumni Study (Paffenbarger et al. Med Sci Sports Exerc 1994, 26: ) 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 > > ). De delte personerne i 2 kategorier - dårlig og god kondition. Sammenholdt med de som havde dårlig kondition begge gange, fandtes de, som fik en god kondition mellem de 2 målinger, at have en RR på 0,56 (95% CI: 0,41-0,75), de som havde god kondition ved begge målinger havde en RR på 0,33 (95% CI: 0,23-0,47). De som forringede konditionen havde en højere rate end de, som havde god kondition begge gange, men en lavere rate (RR 0,56 (95% CI: 0,36-0,84)) end de som havde dårlig kondition begge gange. En undersøgelse fra Gøteborg har undersøgt betydningen af forandringer i fysisk aktivitet hos kvinder (Lissner et al. 1996). 22

24 TYPER AF EVIDENS OG METODEPROBLEMER Hos kvinder fandtes en formindskelse i fysisk aktivitet over 6 år at forøge dødeligheden (RR=2,07 efter multivariat justering), og dette kunne ikke tilskrives latent sygelighed ved anden undersøgelse, fordi estimatet ikke ændredes, selvom personer, som døde inden for de første tre år af opfølgningstiden, blev ekskluderet. Dødeligheden efter en forøgelse af aktivitetsniveauet relativ til ingen forandring var i dette studie ikke signifikant. Senest er et studie over forandringer i fysisk aktivitet gennemført i England (Wannamethee et al. 1998). Mere end mænd i års alderen undersøgtes første gang i , og næsten af dem genundersøgtes i De, som var inaktive første gang, men som forøgede aktivitetsniveauet til mindst let aktivitet, havde en alderskorrigeret dødelighed på 0,45 (95% CI: 0,30-0,68) i forhold til de, som forblev inaktive. Efter justering for rygning, social klasse, fedme og selvoplevet helbred var forholdet 0,55. Fra de danske undersøgelser er betydningen af forandringer i fysisk aktivitet i fritiden analyseret i forhold til incidensrater for IHS (Andersen et al. 1999). I disse undersøgelser fandtes en relativ risiko for IHS på 1,51 og 2,59 for de som mindskede aktivitetsniveau hhv. lidt og meget set i relation til de, som ikke forandrede niveau. Ved en forøgelse af den fysiske aktivitet fandtes en reduktion i risikoen til 0,94 og 0,69 ved hhv. en lille og stor forøgelse. Der var lineær trend hen over alle grupperne. Ætiologisk fraktion Ætiologisk fraktion dækker over det antal dødsfald, som teoretisk kunne hindres, hvis alle havde den mindst risikobetonede adfærd. Hvis aktive har en halvt så stor dødsrate som inaktive, og der blandt en gruppe inaktive forekommer 100 dødsfald, så ville 50 af dem kunne være forebygget. Forebyggelsespotentialet er således relateret til, hvor mange som har den risikobetonede adfærd, samt hvor stor en reduktion i risiko disse kan opnå ved en adfærdsændring. Fra de prospektive undersøgelser kendes den procentuelle fordeling i aktivitetsniveauer samt den relative risiko mellem niveauerne. Ætiologisk fraktion (ÆF) udregnes derefter fra formlen, hvis en række forudsætninger er opfyldt: ÆF= Pniveau(i)*(RRi-1)*100/1+ (Pniveau(i)*(RR i -1) hvor P er prævalensen af personer i den i te ekspositionsgruppe og RR den relative risiko for denne gruppe. I alle publicerede prospektive undersøgelser kan ætiologisk fraktion udregnes, hvis prævalens og RR er angivet, men kun få har opgivet prævalensen af inaktive. Ætiologisk fraktion kan udregnes specifikt for hver syg- 23

25 FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED EN LITTERA TURGENNEMG ANG domsårsag eller for total dødelighed. I de følgende afsnit, hvor den forebyggende effekt på specifikke sygdomme gennemgås, vil ætiologisk fraktion blive angivet såfremt beregningerne afviger fra beregningerne ved total død. Powell og Blair (1994) beregnede det antal dødsfald, som kunne tilskrives inaktivitet for hjertesygdom, coloncancer og diabetes i USA (Powell and Blair 1994). De fandt tal på hhv. 35%, 32% og 35% på de tre sygdomme, hvilket omregnet betyder, at mere end dødsfald pr. år teoretisk vil kunne forebygges i USA ved en forøgelse af fysisk aktivitet. At alle skulle blive lige så aktive som de mest aktive er selvfølgelig urealistisk. De beregnede derfor hvor mange dødsfald, som kunne forebygges, hvis halvdelen fra hver aktivitetsgruppe forøgede aktivitet, så de kom op i næste aktivitetsgruppe af fire mulige grupper. Dette ville resultere i færre dødsfald pr. år (Blair 1993). Ætiologisk fraktion for årsagsspecifikke dødsfald er overvejende publiceret for hjerte-karsygdomme, men da prævalensen af inaktive er den samme uanset hvilken sygdomsgruppe, som analyseres, så kan tallene overføres, hvis den relative risiko er sammenlignelig. Paffenbarger sammenlignede ætiologisk fraktion beregnet fra data på Harvard alumni for forskellige risikofaktorer for IHS (Paffenbarger and Hyde 1984). Han angav, at adækvat motion kunne forebygge 23 % af IHS dødsfald, rygestop 13%, vægt kontrol 11%, ingen forhøjet blodtryk 10% og arvelige faktorer var ansvarlig for 10%. Populationen af tidligere Harvard elever er stærk selekteret i forhold til normalbefolkningen, og man kan forvente at antallet af forebyggelige dødsfald i hele befolkningen er endnu større, fordi der findes flere inaktive, flere som spiser dårligere kost og flere rygere blandt de lavere sociale grupper end i Paffenbargers population. Haapanen-Niemi et al. samlede resultaterne fra flere finske undersøgelser og beregnede ætiologisk fraktion for dødsfald forårsaget af IHS (Haapanen-Niemi et al. 1999). Da IHS udgør næsten halvdelen af alle dødsfald, og den relative risiko for disse endemål er stort set ens, vil ætiologiske fraktion beregnet over IHS ligne tallene ved dødelighed af alle årsager. RR for total død og IHS er ens, når det gælder prædiktorer som motion og rygning, men forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og fedme er stærke risikofaktorer for IHS, medens de ikke prædikterer total dødelighed i nær samme grad. Derfor er ætiologisk fraktion for dødelighed af alle årsager mindre end for IHS ved sidstnævnte risikofaktorer. I de finske undersøgelser fandtes værdier for inaktivitet at ligge mellem 22% og 39%, rygning mellem 10% og 33%, forhøjet kolesterol mellem 10% og 24

26 TYPER AF EVIDENS OG METODEPROBLEMER 21%, forhøjet blodtryk mellem 6% og 15% og fedme mellem 7% og 13%. I Danmark har vi data på motion og dødelighed fra HCPB og fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Kun HCPB materialet er endnu publiceret (Andersen et al. 2000). SIF har dog publiceret prævalensen i aktivitetsgrupperne (Kjøller et al. 1995) og ud fra kendskabet til RR fra andre undersøgelser og HCPB materialet, kan man estimere ætiologisk fraktion i Danmark til at være ca. 25%. Når der findes lavere værdier end i de amerikanske undersøgelser, skyldes det enten begrænsninger i spørgeskemaernes udformning eller at Danmark har færre inaktive. Hvad der er korrekt er ikke til at afgøre med sikkerhed, fordi forskellige spørgsmål med selvrapporteret aktivitet er vanskelige at sammenligne. Da RR er lige så stor i danske undersøgelser, tyder det på at spørgeskemaet har virket, og forskellen skyldes derfor færre inaktive i Danmark end i USA. Dette underbygges af det meget store antal cyklister i Danmark (Andersen and Haraldsdóttir 1994b). Der er en dosis-virkningssammenhæng mellem fysisk aktivitetsniveau og dødelighed, og denne sammenhæng er til stede både hos midaldrende og ældre af begge køn. Litteraturen viser en dobbelt så høj aldersrelateret dødelighed hos inaktive som hos aktive, men metodiske problemer forårsaget af reelle forandringer i aktivitetsniveau under opfølgningsperioden tyder på, at dette estimat fra de prospektive undersøgelser er undervurderet. Den største forskel i dødelighed findes mellem helt inaktive og moderat aktive. Konklusion 25

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Overvægt og Fysisk aktivitet

Overvægt og Fysisk aktivitet Overvægt og Fysisk aktivitet Af Finn Berggren Hvad er den bedste fysiske aktivitet for den overvægtige? - den aktivitetsform, der får den enkelte til at føle sig så tilpas ved aktiviteten, at vedkommende

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sund og cykelvenlig skolevej

Sund og cykelvenlig skolevej Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Merudgifter til voksne

Merudgifter til voksne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere