Diskussion Stalins særligt hemmelige verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussion Stalins særligt hemmelige verden"

Transkript

1 Diskussion Stalins særligt hemmelige verden OM NIELS ERIK ROSENFELDTS DISPUTATS AF POUL VILLAUME Afhandlingen er i nærmest enhver henseende tungtvejende. 1 Tungtvejende er dens valg af emne, altså kortlægningen af Stalins hemmelige magtapparat og dets ikke så sjældent morderiske modus operandi, hvor dystert dét emne end kan forekomme. Og tungtvejende er den imponerende grundighed, systematik og akribi, hvormed afhandlingens forfatter har løst opgaven. Hertil kommer værkets ydre fremtoning: Den flotte og flot udstyrede bog eller bøger som afhandlingen er blevet omsat til, og så naturligvis dens rent fysiske vægt, i alt nøjagtig 2,4 kilogram på køkkenvægten. De to bind er på henholdsvis 614 og 310 siders ren tekst, i alt 924 sider, hvortil hører 75 tætskrevne sider med slutnoter, altså i alt 999 sider heldigvis med letlæselig typografi, og næsten uden trykfejl. Hertil kommer 20 siders organogrammer over kommunistpartiets, sikkerhedstjenesternes og Kominterns strukturer; en 25 siders liste over mere end 200 af de vigtigste personer i de hemmelige apparater, med biografiske noter om hver enkelt et mini-forbryderalbum, vil nogle nok kalde det; et 20 siders resumé på dansk; en liste på 29 sider over anvendte arkiver og sekundærlitteratur; et fem siders bibliografisk addendum, som gennemgår et par væsentlige værker, der udkom kort efter afslutningen på arbejdet med afhandlingen; en række velvalgte fotos og andre illustrationer spredt ud over siderne, ofte med oplysende billedtekster; en liste over forkortelser, samt et navneregister. Det kan på denne baggrund forekomme lidt utaknemmeligt at ønske sig endnu 1 Det følgende er en lidt udvidet og redigeret version af mit indlæg som 2. officielle opponent ved Niels Erik Rosenfeldts offentlige forsvar af afhandlingen The»Special«World: Stalin s power apparatus and the Soviet system s secret structures of communication, vol. I-II (København 2009: Museum Tusculanums Forlag) for den filosofiske doktorgrad på Københavns Universitet den 13. februar 2009.

2 206 Poul Villaume mere men man savner faktisk i høj grad tillige et sagregister. 2 Et lille ekstra hjertesuk er her på sin plads om afhandlingens alt for lange og tornefulde vej fra det færdiggjorte manuskript i 2004 til den oversatte, færdigtrykte bog foreligger nu i 2009: Medvirkende til det langtrukne forløb har været den uheldige beslutning om, at Forskningsrådet nu kun kan støtte publicering af doktordisputatser med maksimalt kr., dvs. en brøkdel af, hvad det typisk koster at udgive et værk af denne karakter. Dette lægger unødige sten i vejen for publicering af vægtig dansk forskning på internationalt niveau, idet der som i dette tilfælde ofte kræves betydelige mængder tid og energi brugt på ansøgninger til private fonde m.v. Der synes at være tale om en del af en generel, paradoksal tendens, som i praksis gør det mere besværligt at få humanistisk forskning på højt niveau publiceret i Danmark selv på engelsk, som ellers i andre sammenhænge foretrækkes og præmieres. Præses afhandling er hele vejen karakteriseret ved en energisk analytisk tilgang, en klar argumentation men nok også ved en del gentagelser af de afgørende teser og resultater. Afhandlingen er også, det kan ikke helt skjules, en til tider noget krævende læseoplevelse for i hvert fald ikke-specialisten, med sin store detaljerigdom, hvad angår beskrivelsen af de mangfoldige og komplekse, hemmelige bureaukratiske pyramidestrukturer og beslutnings- og forvaltningsprocesser og deres ændrede former og funktioner i den ca. 30 års periode, afhandlingen dækker, fra første halvdel af 1920erne til første halvdel af 1950erne. Man kunne måske også have ønsket sig, at mange af mellemrubrikkerne tydeligere ledte læserens tanke hen på, hvad det pågældende afsnit handler om. En del steder er delkapitel- og mellemoverskrifter temmelig generelle og reelt lidet oplysende jeg nævner i flæng:»the overall pattern«;»the bureaucratic system«;»stalin and the secret apparatus«, og lignende. Det er dog i den større sammenhæng formelle detaljer. Selv har jeg ingen ambitioner eller forventninger om ved denne lejlighed at skulle, eller kunne, belære præses om større eller mindre enkeltheder i det særlige emnefelt, som han har viet det meste af sit arbejdsliv til. Men en så indholds- og omfangsrig afhandling som den foreliggende kan selvsagt under alle omstændigheder give anledning til en mangfoldighed af interessante faglige og forskningsmæssige dis- 2 Det skal for en ordens skyld nævnes, at bedømmelsesudvalget inden den endelige antagelse af afhandlingen til forsvar bad doktoranden om for at øge afhandlingens læselighed og overblikket over det omfangsrige stof at udarbejde det nævnte resumé (på dansk), organogrammerne og den annoterede navneliste.

3 Stalins særligt hemmelige verden 207 kussioner. Af pladsmæssige grunde skal jeg nøjes med i det følgende, først og fremmest i perspektiverende øjemed, at tage tre hovedtemaer op, som vedrører: 1) historiografien, 2) forholdet mellem teori og empiri, og forholdet mellem institutionshistorie og politisk historie, samt historieskrivning generelt om et emne som det foreliggende, 3) det udenrigspolitiske apparat og udenrigspolitikken under Stalin. Historiografien: Traditionalister og revisionister I de indledende bemærkninger skriver præses (bd. 1, s. 20), at det nye kildemateriale, som er blevet tilgængeligt efter Sovjetunionens opløsning, stadig er noget sporadisk og tvetydigt, og at det på nogle punkter er blevet taget til indtægt af den traditionalistiske skole, som altså primært understreger Stalins personlige og det øvrige politiske top-niveaus afgørende indflydelse og magt. På andre punkter er det nye materiale dog blevet indlemmet i arsenalet hos den revisionistiske skole, der navnlig fokuserer på de sociale og lokale processer ude i det sovjetiske samfund, og som tillægger det politiske topniveau relativt mindre indflydelse. Nøgternt betragtet, skriver præses, synes kernen at være, at med de nye kilder er det nu muligt»to draw a much more nuanced picture of the Stalinist system, automatically calling into question all rigid stereotypes and fixed interpretations, whether these stem from the traditionalist or the revisionist arsenal.«og for at understrege pointen tilføjes det (s. 21), at»the more general theoretical debate is by no means over«, og at»the classical methodological problems associated with the Stalinist system still remain, notwithstanding the quantity of fascinating new evidence«og at dette endda i særlig grad gælder, når man som i denne afhandling søger at trænge ind i systemets mest hemmelige kerne. Dette forekommer jo at være en frugtbar, åben måde at forholde sig til det nye materiale og den historiografiske diskussion på. Det synes at være præses opfattelse, at der ikke er nogen rygende pistoler i hvert fald ikke i overført betydning i det nye materiale, altså ikke nogen enkeltdokumenter, som én gang for alle og endegyldigt besvarer eller løser centrale spørgsmål og problemer vedrørende det stalinske system, som historikere og andre forskere har bakset med i årtier. Det er måske værd at gøre opmærksom på, at i så fald adskiller de nu mere tilgængelige sovjetiske arkiver sig ikke afgørende fra alt muligt andet nyfundet historisk kildemateriale fra andre egne og perioder: Selv om sådant materiale af og til og til et vist punkt kan lukke mere faktuelt

4 208 Poul Villaume prægede spørgsmål og uklarheder, så vil de spor, de historiske kilder efterlader, som oftest pege i så mange retninger, at historikerne og deres læsere kun kan håbe på at blive oplyste på et højere niveau af ufuldstændig viden. Helt generelt kan man dog spørge, hvilke konsekvenser dette generelle metodiske og historiografiske forbehold har fået for afhandlingen dvs. for dens hovedteser og hovedkonklusioner. Det er nemlig ikke aldeles klart, hvor forfatteren placerer sig i den internationale historiografiske diskussion og heller ikke, i hvilket omfang forfatteren står samme sted i debatten som før, det nye arkivmateriale blev tilgængeligt. Jeg skal senere vende senere tilbage til disse spørgsmål i mere konkret kontekst, bl.a. i forbindelse med udenrigspolitikken. Teori empiri: Bureaukrati og hemmeligholdelse På s. 29 (bd. 1) slås det fast, at afhandlingens primære formål (»primary purpose«) er at»identify particular institutions and bureaucratic structures within the Soviet system«. Kun sekundært og, må man forstå, indirekte, er det hensigten via afdækningen og belysningen af de hemmelige organisationsformer i toppen af systemet at diskutere Stalins og hans nærmeste medarbejderes hensigter og motiver bag f.eks. tvangskollektiviseringen i begyndelsen af 1930erne, de store udrensninger og masseterroren i slutningen af 1930erne, Hitler-Stalin-pagten i 1939, osv. Kort gengivet er begrundelsen for denne prioritering dels, at det aldrig vil være muligt at føre endegyldigt bevis for aktørernes motiver, og dels, at selv om kildematerialet er ufuldstændigt, så kan»the history of institutions [ ] provide considerably more reliable insights into the key questions at issue«end netop selv de mest komplekse årsags- og motivanalyser, som i så høj grad har præget forskningen i Stalin-tidens og i Sovjetunionens historie. Der er således står der på s. 30 tale om en bevidst afgrænsning i bredden for at skabe desto bedre betingelser for at gå i dybden altså med den øverst prioriterede institutionshistorie, må man forstå. Men ikke desto mindre hedder det umiddelbart efter på s. 30:»The choice made here to give priority to political and [min fremhævn., P.V.] institutional history rests simply on a premise that both the traditionalists and at least the more moderate revisionists will be able to accept«nemlig den præmis, at det under alle omstændigheder er værd at søge stadig bedre svar på, hvordan det centrale beslutningstager- og kommunikationssystem fungerede under Stalin, for således bedre at belyse de for-

5 Stalins særligt hemmelige verden 209 skellige strukturer, som formede rammerne for resten af den sovjetiske befolknings liv og arbejde. Dette synspunkt kan givetvis forsvares. Men så er der vel netop trods alt først og sidst tale om netop institutionshistorie, og ikke om at»give prioritet til politisk og institutionshistorie«. Der forekommer altså at være en vis uklarhed i udgangspunktet, i hvert fald som det er formuleret her og jo så sandelig også set i relation til resten af afhandlingen, de følgende ca. 900 sider, som i det væsentligste er institutionshistorie ja, måske kunne man over visse strækninger kalde det for et nærmest topografisk, eller arkæologisk, institutions- og organisationsstudie på godt og måske lidt ondt. Under alle omstændigheder er der ganske få eksempler i afhandlingen på egentlig politisk historieskrivning, altså konkrete eksempler på, hvordan eller i hvilket omfang overhovedet de ultra-hemmelige organisationsformer og -strukturer påvirkede den udformede politik og dens implementering. Og det store spørgsmål: Findes der nogen entydigt klare eksempler i kildematerialet på, at den hemmelige sektor spillede en vigtig rolle eller var afgørende for beslutningsprocessen og den førte politik? Et andet spørgsmål i forlængelse heraf: Det stærke fokus i afhandlingen på systemets struktur, anatomi, procedurer og beslutningsprocesser med streg under processer har en vis tendens til at overskygge både indholdet i beslutningerne og de mennesker af kød og blod, som faktisk udførte beslutningerne. Det er utvivlsomt rigtigt, at Stalin gav ordre til ekstremt meget og blev informeret om ekstremt meget, og at styret var ekstremt centraliseret og toptungt omkring Stalins person. Men betyder dét uden videre, at revisionisternes hovedtese, altså at alt i Stalins Rusland ikke var planlagt, styret og 100 pct. kontrolleret fra toppen er endegyldigt lagt i graven? Tager vi f.eks. spørgsmålet om Stalins ordrer om massehenrettelser under Den Store Terror: Hvorfor ud over frygten var der så mange villige, medskyldige bødler og håndlangere ned gennem systemet? Som det er blevet formuleret: Hvad var det folkelige bindevæv i diktaturets anatomi? 3 Umiddelbart efter det før citerede sted s. 30 hedder det på s. 31, at der ikke bør skabes kunstige grænser eller skel mellem en historisk orienteret og en mere generel samfundsvidenskabelig tilgang til emnet. I konkrete studier vil historiske og samfundsvidenskabelige tilgange, skriver præses, have en tendens til at supplere hinanden, og ikke 3 Det skal her retfærdigvis nævnes, at doktoranden selv behandler disse spørgsmål læseværdigt i Niels Erik Rosenfeldt: Stalin: Diktaturets anatomi (København 2006: Høst & Søn).

6 210 Poul Villaume udelukke hinanden. Selv om de foreliggende analyser i afhandlingen således»are primarily historical investigations«, erklærer forfatteren sig eksplicit»indebted in several respects to modern organisation and communications theory, particularly when it comes to the functioning of hierarchical bureaucracies.«imidlertid redegøres der intetsteds nærmere for, hvilke teoridannelser der er benyttet, og heller ikke hvordan de mere konkret har befrugtet analysen. Der er da heller ikke i navneregisteret eller i litteraturlisten nogen referencer til kendte bureaukrati- eller organisationsteoretikere som f.eks. klassiske sociologer som Max Weber, Talcott Parsons eller Robert Merton. Nu er det jo en tilbagevendende diskussion blandt historikere, i hvilket omfang de nomotetiske samfundsvidenskaber og deres teoridannelser reelt kan eller bør være vejledende for idiografiske, empirisk baserede historiske analyser og det gælder måske især, når det drejer sig om et så specielt system som Stalins»særlige verden«. Men siden præses nu udtrykkeligt påkalder sig sådanne teoridannelser, forekommer det at være et savn, at de ikke ekspliciteres. Det er der dog andre fremtrædende sovjetforskere, der har gjort, f.eks. Moshe Lewin, som i sit bidrag til Stalinism and Nazism: Dictatorships in Comparison (1997), redigeret af ham selv og Hitler-specialisten Ian Kershaw, har peget på, hvad han ser som den afgørende modsigelse i hele det stalinistiske system: På den ene side det statslige bureaukratis uundværlighed og på den anden side dets uforenelighed med det vilkårlige, personlige despoti, som Stalin udfoldede over for det. Moshe Lewin sammenfatter det sådan her:»despotismen var afhængig af bureaukratiet, men kunne ikke stole på det«. Levin henviser til Max Webers observation om, at når bureaukratiet først er indstiftet eller er etableret, er det så godt som umuligt at ødelægge det eller at komme det til livs, og Lewin peger på, at selv Stalins blodigste udrensninger ikke var i stand til knuse det. Tværtimod: Netop mens udrensningsbølgerne var på deres højeste, voksede embedsværket betragteligt. Så længe Stalin var i live, kunne bureaukratiet selv om det var allestedsnærværende ikke overtage systemet som sådan. Bureaukratiet og dets»formelle rationalitet«(som Weber kaldte det) var i stedet nødt til at forholde sig til den irrationelle vilkårlighed og usikkerhed, som netop er enhver effektiv forvaltnings antitese. For sin del kunne despoten nok knuse»små stalin er«rundt om i systemet, men han var i sidste ende nødt til erstatte dem. Centraliseringen skabte altså, ifølge denne analyse, en mængde lokale bureaukratier. Men det var umuligt at skabe og opretholde et system, så længe bureaukratiets egne regler jævnligt blev overtrumfet af despotens pisk eller økse. Denne centrale

7 Stalins særligt hemmelige verden 211 modsigelse i stalinismen drog derfor dens evne til at reproducere sig selv i alvorlig tvivl, så længe despoten levede. Efter Stalins død begyndte derfor også bureaukratiets virkelige storhedstid. Det kunne nu danne en fuldblods herskende klasse, og det kunne, siger Lewin, erstatte»stalinkulten«med»statskulten«. 4 Hele denne Weber-inspirerede analyse af det stalinistiske bureaukrati og dets dilemmaer kunne det have været interessant at læse præses syn på i afhandlingen. Også selv om det jo i dag er lettere for os at se rækkevidden af Max Webers tese om det moderne bureaukratis»værdi-rationalitet«, dvs. at politikken er taget ud af forvaltningen, som dermed kun skal finde de mest effektive måder at implementere de politiske og moralske værdier på, nemlig via»formel rationalitet«. I det 20. århundrede var det som bekendt demokratierne, og ikke diktaturerne, som var bedst til at skabe formelt rationelle forvaltninger. Lad os gå et lille skridt videre med Max Weber i hånden. Han studerede og gennemlyste bureaukratiet især ud fra dets historiske udvikling, herunder ved hjælp af komparativ analyse, og han fandt bl.a. samfund, hvor bureaukratiet var et redskab for fyrstens forgodtbefindende, mens det i andre samfund var vævet sammen med embedsmændenes private interesser. Men Weber havde også noget væsentligt at sige om det moderne bureaukrati og dets tendens til hemmeligholdelse, jf. følgende citat fra kapitlet»bureaukrati«i bogen Wirtschaft und Gesellschaft, som blev publiceret posthumt i 1920, men formentlig delvis er skrevet før Første Verdenskrig:»Ethvert bureaukrati søger at øge de professionelt informeredes overlegenhed ved at holde deres viden og hensigter hemmelige. Den bureaukratiske forvaltning har altid en tendens til så vidt muligt at være en forvaltning af hemmelige møder, den skjuler sin viden og handlinger fra kritik.«weber nævner herefter som eksempler på viden, der har været hemmeligholdt, bl.a. statsbudgettet, diplomatiets og militærets forvaltning, men også produktionsstatistik i relation til handelspolitikken. Og Weber fortsætter så:»men bureaukratiets rene magtinteresser har i sig selv virkninger langt ud over de nævnte områder, hvor hemmeligholdelsen er rent sagligt motiveret. Begrebet embedshemmelighed er bureaukratiets specifikke opfindelse; og intet forsvares af bureaukratiet med en sådan fanatisme som netop denne indstilling, der ikke kan motiveres rent sagligt uden for de nævnte, specifikt kvalificerede områder.«5 4 Ian Kershaw & Moshe Lewin (eds.): Stalinism and Nazism: Dictatorships in Comparison (New York 1997: Cambridge University Press) s Heine Andersen m.fl. (red.): Max Weber. Udvalgte tekster, bd. 2 (København 2003:

8 212 Poul Villaume Også denne weber ske analyses mulige grad af relevans for det stalinistiske samfund kunne det have været interessant at høre doktorandens bud på. Max Weber selv kunne i dén forrevne og traumatiserede verden, han så på i 1919, ikke stille sine studenter andet i udsigt end en politisk»polarnat, isnende mørk og hård, uanset hvilken gruppe der kommer til at sejre i det ydre.«weber fik som bekendt ret, og der dukkede de af ham forudsete karismatiske ledere op, som tog og holdt fast i magten, om end på andre præmisser end dem, Weber kunne forestille sig. Max Weber frygtede en udvikling i retning af bureaukratiets diktatur, og han pegede på en række forhold, som kunne underminere de rationelle institutioner og også på, at netop i disse institutioner kan individet blive reduceret til en lille brik i det store spil. Det bureaukratiske industrisamfund ville blive et»jernbur«med ringe håb for de indespærrede og socialismen opgav Weber også som en vej ud, fordi han mente, at den ville medføre en endnu stærkere bureaukratisering:»proletariatets diktatur vil blive et bureaukratiets diktatur«, forudså han. 6 Også mindre fatalistisk-pessimistiske sociologer end Weber, som f.eks. Robert Merton, har understreget den bureaukratiske organisations utilsigtede virkninger altså kravene om stiv regelanvendelse, specialiseret ansvar, tjenestevejene i sagsbehandlingen som alt sammen kan indebære, at bureaukratiet ikke bliver effektivt, men tværtimod rigidt, formalistisk og sendrægtigt. Merton kaldte det bureaukratiets dysfunktionelle konsekvenser. 7 Et overordnet spørgsmål er i hele denne forbindelse: I hvilket omfang kan man tale om, at det stalinistiske bureaukrati, og især dets særligt hemmelige apparat, var et enestående Sonderfall, og i hvilket omfang var der»blot«tale om en ekstrem version af almindeligt, moderne statsligt, hemmelighedskræmmende bureaukrati som måske derfor også i det mindste til dels kan forklares og i hvert fald belyses ved hjælp af samfundsvidenskabelig, sociologisk teori? Og lad os gå endnu et skridt videre ad samme spor: I sin diskussion af det hemmelige stalinske partisystems karakteristika anfører præses nemlig i note 82, som hører til side 105 (i bd. 1), et par engelsksprogede arbejder om hemmelige sikkerhedssystemer, bl.a. den amerikanske senator Daniel Patrick Moynihans bemærkelsesværdige Hans Reitzels Forlag), s. 100f (i min egen tillempede oversættelse). 6 Egil Fivelsdal:»Om Max Webers sociologi«, i: Max Weber: Makt og byråkrat. Essays om politikk og klasse, samfunnsforskning og verdier (Oslo 1971: Gyldendal Norsk Forlag), s. XXI. 7 Se f.eks. Øyvind Østerud: Statsvitenskap. Innføring i politisk analyse (Oslo 1996: Universitetsforlaget), s. 82.

9 Stalins særligt hemmelige verden 213 bog fra 1998, Secrecy The American Experience. Præses præsenterer dog ikke noget forsøg på komparative eller diakrone analyser eller andre mere systematiske overvejelser om hemmeligholdelse som moderne statsligt fænomen. Daniel Moynihan 8 var medlem af det amerikanske Senat i 22 år og af dets efterretningsudvalg i otte år, så han taler med stor vægt, når han beskriver, hvad han kalder en amerikansk culture of secrecy, hvis nationale sikkerhedsbureaukrati og hemmeligholdelse med seks millioner hemmeligt-stemplede regeringsdokumenter om året kom til at udgøre en institution, udviklet under det 20. århundredes store konflikter, som under den kolde krig reelt hindrede, at den amerikanske regering præcist kunne vurdere indre og ydre fjender, og derefter rationelt håndtere dem. Moynihan tænker her langt fra kun på McCarthyismens excesser, men mere alvorligt på de tophemmelige efterretnings- og trusselsanalyser, som ifølge Moynihan og ifølge den almindelige konsensus blandt koldkrigshistorikere i dag systematisk stærkt overvurderede den reelle indre og ydre trussel i USA fra kommunismen og Sovjetunionen, både politisk og militært. 9 Seriøse kritikere af de vildledende analysers hemmelige præmisser blev ofte risikofrit stemplet som fjendens medløbere, nyttige idioter eller til tider endda direkte agenter. Det kan naturligvis med rette anføres, at kritikerne i USA jo ikke var i højrisiko for at miste livet på grund af deres kritik, sådan som sovjetiske kritikere af enhver afskygning var det under Stalin. Her bør det imidlertid medtænkes, at f.eks. USA s tophemmelige, altødelæggende fladebombardementer af Cambodia i årene omkring 1970 primært kunne finde sted, fordi det længe lykkedes præsident Richard Nixon og hans sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger i kraft af den amerikanske»hemmelighedskultur«at holde bombningerne skjulte og hemmelige for den amerikanske Kongres og offentlighed. Ifølge CIA s egne vurderinger kostede bombningerne adskillige hundredetusinder af cambodianske bønder livet og bidrog dermed afgørende til den radikalisering af og folkelige opbakning til Pol Pots»Røde Khmer«-bevægelse, som kom til magten i Ikke Moyniham«, som der fejlagtigt står både i noten og i litteraturlisten til gengæld er det en af de meget få trykfejl, jeg har fundet! 9 Daniel Patrick Moynihan: Secrecy. The American Experience (New Haven 1998: Yale University Press), især s For en diskussion af overdrivelserne i Vesten af den sovjetkommunistiske trussel, se tillige nærmere i f.eks. Poul Villaume:»NATO : Fra regional forsvarsalliance til global militær aktør«, i: Troels Frøling: Fra kold krig til krisestyring historien om NATOs fremtid (København 2009: Atlantsammenslutningen), s , især s Se hertil f.eks. William Shawcross: Sideshow: Kissinger, Nixon, and the Destruction of Cambodia (New York 1979: Simon & Schuster), især s ; James Peck (ed.): The

10 214 Poul Villaume Hermed er naturligvis ikke antydet, at en Nixon eller Kissinger og en Stalin på nogen rimelig vis kan sammenlignes politisk. Det ville være meningsløst. Den tankevækkende pointe er derimod, at hemmelige bureaukratiske statsstrukturer under i øvrigt så radikalt forskellige politiske systemer og kulturer i det 20. århundrede kunne forårsage skjult, vilkårlig masseudryddelse af mennesker og i begge tilfælde dybest set med ideologiske begrundelser, selv om de to ideologier var hinandens antiteser. Moral og historieskrivning Det bringer os videre til det næste punkt, som jeg gerne vil berøre, idet det lægger op til mit efterfølgende og sidste hovedpunkt. Det drejer sig om, hvordan vi som faghistorikere og forskere overhovedet bør gå til et vel i grunden så moralsk frastødende fænomen som stalinismen, det stalinistiske apparat og system og Stalin selv. Det må her være et udgangspunkt, at moralsk stillingtagen ikke bør, og ikke kan, stå i modsætning til videnskabelig historisk analyse. Al seriøs historisk forskning er, bevidst eller ubevidst, eksplicit eller implicit, styret af bestemte moralske værdipræmisser. Lad mig endnu en gang henvise til Max Weber. Ifølge ham bør samfundsforskeren og historikeren ikke bilde sig ind, at det er særlig videnskabeligt at være holdningsløs, for, med Webers berømte ord:» middelvejen er ikke et hår mere videnskabelig sandhed end de mest ekstreme partiidealer på højre eller venstre fløj.«11 Men hvis moraliserende historieskrivning tenderer mod at overskygge eller helt overtager og erstatter søgningen efter de komplekse årsagssammenhænge og forklaringer, så er vi på gale veje. Historieskrivning må ikke blot blive en retssal, hvor anklagede dømmes eller frikendes, og hvor der fældes endimensionale domme om rigtigt og forkert, godt og ondt. Det er ikke det samme som at sige, at historikeren skal være neutral, eller værdineutral. Historikerens forsøg på at forstå fortiden og dens aktører og deres handlinger må ikke forveksles med forsøg fra hans eller hendes side på at forsvare fortidens aktører og deres handlinger. Det gælder om på differentieret vis at afveje mellem det analytiske, det forstående, og det (for)dømmende. Dén måde at skrive Chomsky Reader. Noam Chomsky (New York 1987: Pantheon Books), s ; Edward S. Herman & Noam Chomsky; Manufacturing Consent: The Political Economy of the Mass Media (London 1994: Vintage Books), s ; Jussi Hanhimäki: The Flawed Architect: Henry Kissinger and American Foreign Policy (New York 2004: Oxford University Press), s Her citeret efter Egil Fivelsdal, anf. arb., s. XIII.

11 Stalins særligt hemmelige verden 215 historie på åbner fortiden og forståelsen for de åbne valgsituationer og usikkerheder om fremtiden, som fortidens aktører stod i. De havde ikke den luksus, som vi har i dag, nemlig at vide, hvordan det faktisk ville gå som konsekvens af de beslutninger, der blev truffet. Den her skitserede tilgang til historieskrivningen må vel også gælde fænomener som stalinismen, det stalinistiske system og Stalin selv. Man kunne have ønsket, at præses havde været lidt mere eksplicit i afhandlingen om de overvejelser, han utvivlsomt har gjort sig om denne problemstilling. Det udenrigspolitiske apparat og udenrigspolitikken før og under Anden Verdenskrig Dét bringer os naturligt videre til afhandlingens analyse af det hemmelige stalinske udenrigspolitiske apparat og dettes sammenhæng med den sovjetiske udenrigspolitik. I denne kontekst er det, som jeg læser afhandlingen, en af de bærende teser og konklusioner på basis af ikke mindst det nyinddragede kildemateriale, at opbygningen og udvidelsen af de ultra-hemmelige strukturer i det stalinistiske system i årene før, under og efter Anden Verdenskrig i højere grad, end det tidligere er blevet erkendt, må ses i nær sammenhæng med forsvaret mod ikke blot indbildte og ideologisk betingede og forstørrede fjender, men også mod de (perciperede) reelle, ydre militære trusler mod Sovjetunionen fra begyndelsen eller midten af 1930erne til begyndelsen af 1950erne. I den indledende forskningsoversigt skriver præses således bl.a. (s. 43, bd. I): According to a number of the narrative sources used in earlier studies, the overall network of secret and special departments that gradually emerged in all parts of the Soviet system should be seen in the context of the Soviet leadership s efforts to build up an all-embracing mobilisation system in preparation for a coming war. Until recently, strikingly little attention has been paid to this subject by researchers. Det fremgår da også af afhandlingens s. 279 (bd. 1), at der i begyndelsen af 1930erne eksisterede reelle angrebsplaner mod Sovjetunionen fra Japans side. Og s (bd. I) kan vi læse, at den udenrigspolitiske situation fra og frem faktisk set fra Moskva var alt andet end opmuntrende»indeed discouraging«idet en de facto japansk-tysk-finsk

12 216 Poul Villaume alliance rettet mod Sovjetunionen var under opbygning. Ifølge præses anså Stalin og andre bolsjevikiske ledere på dette tidspunkt sandsynligvis en ny storkrig for uundgåelig, og de så formentlig en sådan krig som den mest realistiske, måske endda den eneste måde, hvorpå nye proletariske revolutioner kunne udløses i Europa hvilket igen, på langt sigt i hvert fald, blev anset for at være den eneste varige mulighed for at sikre Sovjetunionen mod flere angreb fra vest. Den spændte internationale situation fra og derefter betød således, at fokus i endnu højere grad end før blev rettet mod at styrke landets militære forsvar og mod at stabilisere Sovjetunionens eget bagland. I afhandlingens bibliografiske addendum (bd. II, s. 502) kan vi læse, at den allernyeste forskning baseret på nyåbnede sovjetiske arkiver netop understreger forsvarshensynets vigtige indflydelse på Stalins masseudrensninger i Og s. 547 (bd. I), og gentaget i den samlede konklusion s. 315 (bd. II), hedder det, at Stalin før, under og efter Anden Verdenskrig lagde ekstraordinært stor vægt på en ultrahemmelig opbygning af strategiske lagre af råstoffer, brændstof og militært materiel og især i månederne før 22. juni 1941, altså op til Hitler- Tysklands angreb på Sovjetunionen. Hvad angår Komintern, blev også dette organ og dets hemmelige sektorer af Moskva set som og brugt som en del af Sovjetunionens nødvendige forsvarsberedskab i den forestående, uundgåelige krig som altså formentlig ville blive det militære opgør med verdenskapitalismen og den kapitalistiske omringning. S (bd. II) kan vi læse, at udgangspunktet for den sovjetiske ledelse under Stalin var, at fordi en ny verdenskrig blev anset for uundgåelig, satsede man alt på at give den i begyndelsen svage og underlegne sovjetiske stat et så effektivt forsvarsberedskab som muligt. De kommunistiske partier i Vesten var her potentielt vigtige allierede i en kommende krig. I afhandlingens konklusion lyder det (s. 315, bd. II), at den nyeste forskning understreger mobiliseringsarbejdets voksende betydning, idet det blev anset for nødvendigt at eliminere alle potentielle reelle og indbildte femte kolonner og deres sociale basis i tilfælde af den krig, man altså anså for uundgåelig. Betyder alt dette så, at Stalins hemmelige apparat faktisk kan siges i nogen grad at have virket efter sin formentlig tiltænkte hensigt, både før og under krigen mod Hitler-Tyskland altså direkte og indirekte i forsvarsberedskabets tjeneste? Er dette, hvad det nyeste kildemateriale synes at bekræfte? Hvis der blot i et vist omfang kan svares bekræftende herpå, så er det måske lidt lettere at forstå og eventuelt endda accep-

13 Stalins særligt hemmelige verden 217 tere den ganske opsigtsvækkende og provokerende nytolkning i den fremtrædende britiske historiker og Stalin- og Sovjetforsker Geoffrey Roberts nyeste bog, Stalin s Wars (2006). Heri er Roberts konklusion, at selv om Stalin var en morderisk despot og langt fra dét militære geni, som han blev fremstillet som i Sovjetunionen i 1945, så var det ikke desto mindre hans ledelse, autoritet og mobilisering af krigsindsatsen og forsvaret mod Hitler-Tyskland, da angrebet først var kommet, som om end til en forfærdende pris var afgørende for Hitlers nederlag på Østfronten. Her bandt Den Røde Hær 70 pct. af de tyske hærstyrker, og dette blev dermed også afgørende for Anden Verdenskrigs udfald. Altså det store paradoks stillet helt op på spidsen, sådan som Geoffrey Roberts gør: At uden diktatoren og tyrannen Stalins indsats under Verdenskrigen havde demokratiet næppe sejret i Vesteuropa. 12 I denne sammenhæng er det i øvrigt interessant, at nytilgængeliggjorte arkiver ifølge afhandlingens bibliografiske addendum (s , bd. II) viser, at særdeles kritiske rapporter nedefra om forsvarsberedskabet faktisk nåede Stalin i Dette synes at nødvendiggøre i det mindste en vis nuancering af det generelle og formentlig i øvrigt rimelige ræsonnement s. 535f. (bd. I), at (terror)frygten medførte en tendens til at skjule ubehagelige fakta og tendenser for Stalin og systemets top, og at dette igen førte til en ond cirkel, hvor man især op til 22. juni 1941 forelagde Stalin det, man troede, at han gerne ville høre, hvilket forstærkede tendensen til tilfældighed og vilkårlighed i beslutningsgrundlaget. Det udenrigspolitiske apparat og udenrigspolitikken efter 1945: Den kolde krig Endelig hvad angår årene efter Anden Verdenskrig, altså den tidlige kolde krigs periode, fremgår det som allerede nævnt af afhandlingen, at den ekstremt hemmelige oplagring af strategiske lagre m.v. fortsatte her men også (s. 593, 597 ff., bd. I), at den sovjetiske militære oprustning efter krigen først for alvor begyndte i , altså nogenlunde samtidig med, at det nystiftede NATO organiserede sig med permanente militære strukturer og stabe i Vesteuropa. Over syv sider (s , bd. I) tematiseres Stalins forsvarsforberedelser og tilsyneladende reelle bekymring for et angreb fra vest i årene , en bekymring, som ifølge afhandlingen blev forstærket både af Stalins konflikt med 12 Geoffrey Roberts: Stalin s Wars: From World War to Cold War, (New Haven/London 2006: Yale University Press). Roberts værk kan med fordel suppleres af f.eks. Niels Bo Poulsen: Den Store Fædrelandskrig. Statsmagt og mennesker i Sovjetunionen, (København 2007: Høst & Søn), hvis tese og tilgang er noget anderledes.

14 218 Poul Villaume Jugoslaviens Tito som USA og NATO søgte tilnærmelser til og af den amerikansk-britiske psykologiske krigsførelse mod Østblokken og de vestligt støttede hemmelige undergrundsoperationer inden for Østblokken, som skulle destabilisere regimerne dér. Stalin udelukkede ikke muligheden for fredelig sameksistens med den kapitalistiske omverden på kort og måske lidt længere sigt, men i sidste ende var Stalin overbevist om, at krigsfaren bestod, så længe verdensimperialismen bestod, lyder præses tolkning. Implikationen synes at være, at den opfattede, ydre trussel som her beskrevet i Stalins øjne i høj grad bidrog til at opretholde de ultra-hemmelige stats- og partistrukturer stadig i forsvarsøjemed. Det fremhæves dog af præses, at kildematerialet ikke er entydigt, og at visse dokumenter peger i retning af, at Stalin faktisk på visse tidspunkter i begyndelsen af 1950erne overvejede at mobilisere til en forebyggende krig mod Vesten, inden NATO blev for stærk. Det til rådighed stående kildemateriale på dette punkt er dog stadig modsigelsesfyldt og utilstrækkeligt, og det peger tilsyneladende i forskellige retninger (s , bd. I). Denne læsning af det nye sovjetiske kildemateriale og af den relevante forskningslitteratur stemmer nogenlunde med min egen læsning af det tilgængelige, primære og sekundære sovjetiske og østlige materiale, som i dag i stort omfang foreligger i oversat engelsksproget version. 13 Præses gennemgang af disse spørgsmål er præget af en betydelig forsigtighed i fremlæggelsen af materialet her drages der ingen entydige konklusioner. Det kan jo være fornuftigt nok, i lyset af materialesituationen. Alligevel er fremtrædende Sovjet- og koldkrigsforskere som bl.a. post-revisionisten Vojech Mastny noget mere klare og entydige i deres tolkninger. Mastny konkluderede således i 2006 på grundlag af studier via tjekkoslovakiske arkiver af faktiske sovjetiske krigsplaner (altså ikke blot øvelsesplaner) fra Stalin-tiden og fra årene derefter, at disse planer var éntydigt defensive og kun forudså operationer på eget territorium. 14 Allerede ti år tidligere, i sin meget roste bog fra 1996 om Sovjetunionen og den tidlige kolde krig, konkluderede Mastny ud fra de østlige kilder, at Stalins følelse af usikkerhed nok af og til havde fået ham til at tage visse risici, når det syntes muligt, men at han aldrig ønskede at 13 Først og fremmest i kraft af den uvurderlige indsats fra stabene bag det Washington-baserede Cold War International History Project (CWIHP) og det Zürich-baserede Parallel History Project on Cooperative Security (tidligere: Parallel History Project on NATO and the Warsaw Pact) (PHP). 14 Vojtech Mastny:»Introduction«, i: V. Mastny, S. G. Holtsmark & A. Wenger (eds.): War Plans and Alliances in the Cold War (London/New York 2006: Routledge), s. 4.

15 Stalins særligt hemmelige verden 219 overskride delingslinjen mellem Øst og Vest i Europa. Vesten havde derfor dengang fejlbedømt den sovjetiske trussels omfang og karakter; man havde naturligvis ikke misopfattet, at stalinismen var et ubetinget onde, men den sovjetiske trussel mod Vesten var i vidt omfang var blevet misforstået, konkluderede Mastny. 15 Disse konklusioner er altså siden blevet yderligere dokumenteret og bestyrket, senest også i de to store og måske hidtil bedste post-revisionistiske synteser om den kolde krigs historie, begge udkommet i 2007, skrevet af to af de fineste kendere af det nu tilgængeliggjorte kildemateriale fra både Øst og Vest, nemlig de internationalt højt anerkendte historikere Vladislav Zubok (A Failed Empire) og Melvyn Leffler (For the Soul of Mankind). De konkluderer også, at Stalin i 1945 ikke havde nogen masterplan, eller noget der blot lignede det, for efterkrigstiden bortset fra, at han og hans nærmeste håndgangne havde et klart ønske og også en forventning om at bevare og fastholde et venskabeligt eller i hvert fald realpolitisk samarbejde med USA og Storbritannien. I lyset af de traumatiske sovjetiske krigserfaringer forventede Stalin Vestmagternes forståelse for, hvad diktatoren anså for Sovjetunionens legitime sikkerhedsinteresser, ikke mindst i forhold til Tyskland og den polske korridor. 16 Det er vist ikke så kendt, men i virkeligheden var det sovjetiske Amerika-billede både i 1945 og i 1920erne og 1930erne overraskende positivt. Det lå ikke uden videre i kortene, at Sovjetunionen og USA skulle blive hinandens absolutte hovedmodstandere i efterkrigstiden. Når det sovjetiske bruttonationalprodukt i 1937 lå 60 pct. over 1928-niveauet og dermed gjorde Sovjetunionen til et højvækstland i forhold til andre industrilande i perioden, og når den sovjetiske vækstrate i årene lå højere end vækstraten i det zaristiske Rusland fra , 17 ja, så skyldtes det i det mindste til dels samarbejdet med og inspirationen fra netop USA. Vladislav Zubok beskriver således i A Failed Empire, hvordan USA længe havde fremkaldt respekt og beundring i sovjetiske teknologisk orienterede eliter, som siden 1920erne havde forsikret, at de ville gøre Rusland til»et nyt og mere strålende Amerika«, som det blev formuleret. Taylorisme og Fordisme, de mest udbredte organiserede 15 Vojtech Mastny: The Cold War and Soviet Insecurity: The Stalin Years (New York 1996: Oxford University Press), især s og s Vladislav Zubok: A Failed Empire: The Soviet Union in the Cold War from Stalin to Gorbachev (Chapel Hill 2007: The University of North Carolina Press), især s ; Melvyn P. Leffler: For the Soul of Mankind: The United States, the Soviet Union, and the Cold War (New York 2007: Hill and Wang), s R. W. Davies, Mark Harrison & S. G. Wheatcroft: The Economic Transformation of the Soviet Union (Cambridge 1994: Cambridge University Press), s. 45f.

16 220 Poul Villaume produktionssystemer af amerikansk oprindelse, var på alle sovjetiske fabriksdirektørers og ingeniørers læber. Stalin selv opfordrede i midten af 1920erne stærkt sovjetiske kadrer til at kombinere»russisk revolutionær skala«med»den amerikanske forretningstilgang«. Under industrialiseringskampagnen rejste hundreder af røde direktører og ingeniører, herunder politbureaumedlem Anastas Mikoyan, til USA for at lære om masseproduktion og moderne industriledelse, f.eks. maskinbygning, metallurgi, forarbejdning af kød, mejeridrift, osv. Sovjetunionen importerede amerikansk know-how i stor stil, inklusive komplette teknologier til fremstilling af spiseis, hot dogs, sodavand, og stormagasiner modelleret efter Macy s. 18 Men et sådant fortsat amerikansk-sovjetisk samarbejde skulle altså ikke komme til at fortsætte efter Anden Verdenskrig, ifølge Melvyn Leffler først og fremmest fordi lederne i både Øst og Vest ikke var i stand til at overvinde deres frygt og ængstelser for nye krige og kriser eller lægge deres håb og drømme om en anden verden i deres eget billede til side. Erfaring, erindring og ideologi skabte og formede politikken på begge sider af den tidlige kolde krigs demarkationslinje, og ikke mindst det dybe traume fra Anden Verdenskrig forfulgte Stalin og de øvrige Kreml-ledere. 19 Som Leffler skrev for nylig i en faglig roundtable -diskussion om sin bog, For the Soul of Mankind, så er det værd at huske på, at på baggrund af de traumatiske erfaringer med de første 45 år af det 20. århundrede var det lige efter Anden Verdenskrig langt fra sikkert for de fleste mennesker i verden, om den demokratiske kapitalisme virkelig ville have evnen til at undgå endnu en økonomisk depression eller at mildne de økonomiske cyklus er, eller til at fastholde freden, eller til at overvinde kolonialisme og racisme, eller til at give befolkningerne lige muligheder. Og Leffler stiller så spørgsmålet til sine historiker-fagfæller:»why can t we see Stalin as vicious, brutal, paranoid, calculating, devious, and untrustworthy, as I see him, and at the same time acknowledge, as I also try to do, that he could sometimes act defensively, prudently, conservatively, undecisively?«20 18 Zubok: A Failed Empire, anf. arb., s. 11f. 19 Leffler: For the Soul of Mankind, anf. arb., s Melvyn P. Leffler:»Roundtable Response«, i: Passport. The Newsletter of the Society of American Foreign Relations, Vol. 19, Issue 2, September 2008, s

17 Stalins særligt hemmelige verden 221 Afslutning Det har været min opgave især at pege på nogle større og mindre problemer af faglig art, eller i det mindste diskutable eller diskussionsværdige punkter, som doktorandens afhandling rejser eller inspirerer til. Dét må imidlertid ikke overskygge, og har forhåbentlig ikke overskygget, at vi her har at gøre med et overordentlig kompetent, omhyggeligt indtil det pertentlige! historisk forskningsarbejde, som i mange år frem vil være et uomgængeligt udgangs- og referencepunkt for enhver, der beskæftiger sig seriøst med Stalins og det stalinske Sovjetunionens politiske strukturer og institutioner. Jeg kan ikke lade være med også at nævne, at en afhandling af de dimensioner, både kvalitativt og kvantitativt, og den langvarige faglige fordybelse, som den afspejler, er blevet et særsyn ved de humanistiske fakulteter her i landet, hvor noget så fundamentalt som tid og midler til uforstyrret, sammenhængende forskningstid i selvvalgte emner, man finder interessante, desværre i stigende grad, og efter voksende tryk udefra, er blevet et knapt gode. Historieforskning er, som den hollandske historiker Pieter Geyl udtrykte det,»an argument without an end«en diskussion, der aldrig slutter. Sådan opfatter jeg også præses afhandling: Selv om der på flere måder er tale om et monumentalt værk et livsværk så prætenderer heller ikke dette arbejde at sige det sidste ord, eller at sætte det sidste punktum. Mange kilder i stadig lukkede arkiver fra Stalin-tiden, både i Rusland og andre steder, venter fortsat på at blive tilgængelige og udnyttet af historikere. Og nye generationer af historikere vil stille nye spørgsmål til de gamle kilder og til de endnu utilgængelige kilder og de vil dermed aflokke kilderne nye svar. Diskussionen fortsætter. Men præses har så sandelig ydet sit bidrag. Som disputatsbedømmelsesudvalget skriver i sin konklusion:»afhandlingen som helhed repræsenterer en yderst fortjenstfuld og særdeles solid forskningsindsats på højt niveau inden for et meget væsentligt emne i det 20. århundredes internationale historie.«der er god grund til at ønske både forskerverdenen nationalt og internationalt og doktoranden selv et stort til lykke med hans opus magnum. Et værk, som under læsningen af det ofte har mindet mig om Oscar Wildes sentens om den gode historieskrivning:»any fool can make history; but it takes a genius to write it«.

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir Anledning Lukket samråd i Finansudvalget Dato / tid 9.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Retsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard

Læs mere

Rollespil for konfirmander

Rollespil for konfirmander Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende

Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Evaluering af virksomhedssamarbejdet 5 semester HA - EBA - Top-Up Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Udarbejdet af: Keld A. Christensen, 4. april 2016

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror? SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Efteropgaver Mission Kold Krig

Efteropgaver Mission Kold Krig Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere