Teknologi- og innovationsfremsyn. Smarte Produkter og Internet of Things

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologi- og innovationsfremsyn. Smarte Produkter og Internet of Things"

Transkript

1 Teknologi- og innovationsfremsyn Smarte Produkter og Internet of Things 1

2 Titel: Smarte Produkter og Internet of Things Udarbejdet for: Styrelsen for Forskning og Innovation Udarbejdet af: GTS-nettet i samarbejde med Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme November 2014 Forfattere: Tine Andersen, Sisse Resen, Simon Mikael Fuglsang Østergaard Ansvarligt GTS-institut: Alexandra Instituttet 2

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 5 Executive summary in English Indledning Hvad er teknologi- og innovationsfremsyn Formål Metode Organisering State of the art: Litteraturoverblik Definitioner Internet of Things Smarte Produkter Hvor sker væksten nu og i de nærmeste år Nye forretningsmodeller - Servitization Udfordringer og barrierer Standardisering Sikkerhed og privatlivsbeskyttelse Genius forecasting syv bud på fremtiden Indledning At se skoven for bare træer Tatu Koljonen Den indholdsskabende generation som drivkraft Michela Magas Fra indlejret software til indlejret hardware Klaus Beetz Konvergens mellem individ, samfund, marked og forretning Erica Kochi Private kunders rolle i at drive Smarte Produkter Carsten Rhod Gregersen Smarte, forbundne hav-vindmøller Kasper Roed Jensen IoT er her allerede men sikkerhed er en udfordring Bernard Meyerson Fælles træk og observationer Match på styrkepositioner Danske styrkepositioner IKT og digital vækst Det Blå Danmark Kreative erhverv og design Sundheds- og velfærdsløsninger Energi og klima Kritiske teknologier

4 5. Danske fremstillingsvirksomheder hvor er udfordringerne Virksomhederne i undersøgelsen Undersøgelsens resultater Strategisk Outlook hvor skal GTS opruste i de kommende år Omverdenen muligheder og trusler GTS-nettets interne styrker og svagheder Anbefalinger Bibliografi Bilag 1: Redegørelse for surveymetode Bilag 2: Kommentarer fra interessenter Opsummering af kommentarerne Arbejds- og analysegruppens kommentarer til høringssvar Uredigerede kommenteringer

5 Sammenfatning Dette teknologi- og innovationsfremsyn om Smarte Produkter og Internet of Things (IoT) skal bidrage til at identificere potentialet for vækst i danske virksomheder baseret på de muligheder, som skabes af digitalisering. Fremsynet har således fokus på de muligheder for forretningsudvikling, som skabes af digitale, forbundne teknologier, specielt muligheder forbundet med udvikling af services tilknyttet fysiske produkter. Dermed kommer der også fokus på nye behov for teknologisk service, som ikke er dækket i dag. Fremsynet anvender en kombination af flere metoder til at identificere potentialerne for teknologiske ydelser og services inden for feltet Smarte Produkter og Internet of Things. En indledende litteraturgennemgang beskriver og kortlægger status quo, både teknologisk og med fokus på forretningsmæssige potentialer, og som identificerer de væsentligste udfordringer i forbindelse med de nye teknologiske muligheder. Muligheder og udfordringer i et fremadrettet perspektiv er beskrevet gennem syv interview med internationale eksperter med vidt forskellige placeringer i forhold til de nye teknologier og disses anvendelsesområder. På tværs af interviewene peges på, at Smarte Produkter og IoT er disruptive teknologier med potentiale for grundlæggende ændringer i den globale økonomi og produktionssystem. Regulering og i anden række standardisering ses af eksperterne som de altoverskyggende udfordringer hvis det skal sikres, at teknologierne udnyttes til positiv imødegåelse af de udfordringer, som verdenssamfundet står overfor i form af fødevaremangel, klimakrise, negative effekter af urbanisering og global ulighed. Endvidere peger en stor del af eksperterne på konservatisme i europæiske virksomheder som en væsentlig udfordring for at udløse de innovative potentialer i Smarte Produkter og IoT. Endelig fremhæver de at Danmarks væsentligste styrke i denne sammenhæng er en stærk designtradition, som kan nyttiggøres i design af nye teknologiske løsninger. Med henblik på at vurdere potentialet for teknologisk service, gennemgås først potentialerne for Smarte Produkter og IoT i danske erhvervsmæssige styrkepositioner. For at vurdere, i hvilket omfang disse potentialer er på vej til at blive indløst, gennemgås resultaterne af en interviewundersøgelse blandt 475 danske produktionsvirksomheder. Undersøgelsen peger på et særdeles stort u-indløst potentiale for teknologisk service, idet de færreste af virksomhederne har en systemisk tilgang til digitalisering, og i begrænset omfang formår at omsætte investeringer i nye teknologier til forretningsmæssige fordele. Dernæst vurderes GTS-nettets styrker i forhold til kritiske teknologier, og det konkluderes, at GTS institutterne tilsammen behersker hele paletten af teknologier med relevans for Smarte Produkter og IoT, idet der dog er områder, hvor der er behov for en styrkelse af kapacitet og øget samarbejde. Disse analyser samles til slut i et Strategisk Outlook i form af en SWOT analyse for GTS-nettet i forhold til at bidrage til en dansk oprustning inden for smarte Produkter og IoT. Endelig gives en række anbefalinger til en styrkelse af GTS-nettets kapacitet. 5

6 Executive summary in English The aim of the current technology and innovation foresight focusing on Smart Products and Internet of Things (IoT) is to contribute to the identification of growth potentials for Danish companies based on new opportunities created by digitalisation. The foresight focuses on opportunities for business development created by digital and related technologies, in particular those associated with the development of services associated with physical products. Consequently, the foresight identifies hitherto unmet needs for technological services. The foresight utilises a combination of several methods to identify the potentials for technological benefits and services in the field of Smart Products and Internet of Things. An initial literature review describes and maps the status quo, both technologically and with a focus on commercial potentials, and identifies challenges posed by the new technological possibilities. Seven interviews with high-ranking experts with widely different perspectives on the new technologies and their applications serve to examine further the opportunities and challenges in a forward-looking perspective. The interviews indicate that Smart Products and IoT are disruptive technologies with the potential for causing fundamental changes in the global economy and production system. According to the experts, regulation and standardization is needed if the technologies are to contribute to solutions to global challenges such as food shortages, climate changes, problems accompanying urbanization, and global inequality. The experts indicate that conservatism in the management of European companies may stand in the way of the ability to unleash the innovative potential of Smart Products and IoT. The experts however point to Denmark's strong design tradition as an important strength in this context, as design of new technological solutions is increasingly important. In order to assess the current potential for technological services in the field of Smart Products and IoT to Danish businesses, the report considers the relevance of these technologies against the commercial strengths of Denmark. Further, to assess the extent to which Danish enterprises are aware of the potentials and exploit them, the report presents the results of a survey among 475 Danish manufacturing companies. The results of the survey points to a very large untapped potential for technological service, since very few of the companies have a systemic approach to digitalisation, and do not appear to harvest the full yield of investments into new technologies. Further, the report assesses the strengths of the GTS network in relation to the critical technologies and market needs, and concludes that the GTS institutes between them cover the entire range of technologies relevant to Smart Products and IoT, but that there is a need for further capacity building with respect to specific technological and business-related topics. These results of the analytical chapters are drawn together in a Strategic Outlook in the form of a SWOT analysis for the GTS network with respect to its contribution to Danish competitiveness in the field of Smart Products and IoT. Finally, the report gives recommendations for strengthening the capacity of the GTS network in this respect. 6

7 1. Indledning Styrelsen for Forskning og Innovation bidrager til at udvikle de godkendte teknologisk serviceinstitutter (GTS-institutterne 1 ) gennem finansiering af Resultatkontrakter (RK er), som typisk har til formål at fremme opbygning af kompetencer og arbejdsmetoder, som kan underbygge teknologiske serviceydelser til danske virksomheder. RK er har først og fremmest et prækompetitivt sigte ved at understøtte kapacitetsopbygning i GTS-institutterne, så de løbende er i stand til at tilbyde GTS-ydelser til gavn for erhvervslivet og samfundet i spændingsfeltet mellem marked og teknologi. Styrelsen for Forskning og Innovation har efterlyst et nyt grundlag for prioritering og allokering af midler til fremtidige RK er. På denne baggrund har Styrelsen for Forskning og Innovation igangsat tre teknologi- og innovationsfremsyn med dobbelt sigte. Dels skal de tilvejebringe erfaringer med teknologi- og innovationsfremsyn som metode for prioritering af fremtidige RK er, dels skal de udpege strategiske spor inden for hvilke, fremtidige RK er kan igangsættes Hvad er teknologi- og innovationsfremsyn Ved at studere udviklingstendenser, som vi allerede kan se i dag og vurdere, hvor sikre/usikre disse udviklingstendenser er, er det muligt at danne sig et kvalificeret billede af mulige udviklingsveje og dermed af det fremtidige strategiske spillerum. Med udgangspunkt i GTS-institutterne handler dette teknologi- og innovationsfremsyn derfor om at trække på den samlede viden om den teknologiske udvikling og om de muligheder, teknologien skaber for udvikling af nye produkter. Det vil imidlertid være for snævert kun at se på teknologiudviklingen. Udviklingstendenser med rod i politiske, økonomiske og samfundsmæssige forhold har også betydning for fremtidens efterspørgsel efter GTS-ydelser. Det er udviklingstendenser, som kan påvirke virksomhederne om 3-8 år, der er i fokus. Så fjernt i tid, at der kan være flere mulige udfald og så nært, at det også er relevant for de beslutninger, der træffes i dag. Udviklingstendenserne har forskellige karakteristika. Nogle er mere præcise og sikre, mens andre er mere diffuse og spekulative. For nogle tendenser er det klart, hvad konsekvenserne er, og vi kan handle. For andre er det mere uklart. Målet med et teknologi- og innovationsfremsyn er ikke at forudse fremtiden. Det er ikke muligt. Fremsynet giver en platform for diskussion og en fælles tankeproces for de interessenter, der er berørt af processen. Med fremsyn menes der: "Foresight involves systematic attempts to look into the longer-term future of science, technology, economy, and society with a view to identifying emerging generic technologies likely to yield the greatest economic and social benefit" (Jørgensen, 2001). Foresight is a process which involves intense iterative periods of open reflection, networking, consultation and discussion, leading to the joint refining of future visions and the com- 1 Alexandra Instituttet, AgroTech (Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation), Bioneer, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), DELTA (Dansk Elektronik, Lys og Akustik), Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM), DHI (Dansk Hydraulisk Institut), FORCE Technology og Teknologisk Institut. 7

8 mon ownership of strategies it is the discovery of a common space for open thinking on the future and the incubation of strategic approaches (Cassingena Harper, 2003). Nøgleordene i ovenstående kan samles i en forståelse af teknologi- og innovationsfremsyn, hvor nøgleaktører får lejlighed til på et oplyst grundlag at skabe og løbende forbedre en vision om fremtiden. Man kan ikke stemme om fremtiden, men fremstilling af forskellige, plausible og ligeværdige billeder af fremtiden kan gøre aktørerne mere årvågne i strategiske valg. Et teknologisk fremsyn er således karakteriseret ved at fokusere på et mellemlangt til langt sigt; ved at involvere viden fra forskellige aktører fra innovationssystemet; ved at sigte på koordination mellem forskellige aktører og deres fremtidige F&U-aktiviteter og konsensus om fremtidige mål og forskningsprioriteringer Formål Formålet med nærværende teknologi- og innovationsfremsyn om Smarte Produkter og Internet of Things er: At undersøge, hvorledes den teknologiske udvikling inden for Smarte Produkter og Internet of Things (IoT) påvirker konkurrencen globalt og dermed danske virksomheders muligheder for fortsat at gøre sig gældende på eksport- såvel som hjemmemarkedet. At undersøge, hvilke anvendelser af Smarte Produkter og IoT, der har særlig betydning for danske erhvervsmæssige styrkepositioner, og hvilke krav det stiller til GTS-systemets ydelser. At afdække GTS-systemets styrker og svagheder når det drejer sig om at levere ydelser, som matcher innovationsbehov i forbindelse med Smarte Produkter og IoT i danske virksomheder baseret på de nye muligheder, som de digitale teknologier giver Metode Metodemæssigt bygger dette fremsyn på metoden Intuition, på engelsk Genius forecasting (Andersen & Rasmussen, 2012) kombineret med indsamling af viden om den danske situation og om GTS-nettets placering i feltet. Intuition -metoden benytter sig af en kombination af kreativitet og ekspertise hos særligt centralt placerede eksperter. Fremsynet omfatter i alt seks hovedopgaver, som samlet bidrager til at etablere et billede, dels af den globale udvikling inden for Smarte Produkter og IoT, dels af danske virksomheders placering i det globale konkurrencebillede, og endelig af GTS-systemets styrker og svagheder når det drejer sig om at understøtte danske virksomheders konkurrencekraft. Hver af disse hovedopgaver afdækkes med et sæt af forskellige metoder og fremgangsmåder, jf. Tabel 1. Valget af disse metoder er også begrundet i et ønske om at afprøve forskellige metoder i de tre gennemførte teknologi- og innovationsfremsyn. 8

9 Tabel 1: Oversigt over anvendte metoder og fremgangsmåder Hovedopgave Tema Metodevalg Globale tendenser og udviklingsveje Interessenternes nuværende og fremtidige behov Fremtidige udviklingsveje for Smarte Produkter og IoT Kritiske teknologiområder Markeder Globale konkurrenceforhold Interessentmøde Litteraturstudie Genius Forecasting: Telefoninterview med 8 internationale og danske eksperter med forskellige perspektiver på Smarte Produkter og IoT. Eksperterne er udpeget af fremsynets arbejdsgruppe. Dialog fokusgruppeinterview interessenter Løbende dialog med arbejdsgruppen, se nedenfor Fremtidige behov Match på styrkepositioner Danske virksomheders behov og planer Potentialer for Smarte Produkter og IoT i danske styrkepositioner GTS-nettes aktuelle teknologiske styrker Teknologianvendelse, opfattelse af forretningsmæssige fordele og anvendelse af data Litteraturstudie Ekspertworkshop med GTSeksperter Telefonsurvey til danske fremstillingsvirksomheder Nu-situation Strategic outlook Sammenholde nuværende situation med et fremtidigt billede af innovationsinfrastrukturen SWOT-analyse (ekspertworkshop) Tværgående analyse af input fra delanalyserne Arbejdsgruppens kommentering af fremsynsrapport Interessenthøring Spejle strategic outlook i interessenternes forventede fremtidige behov Fremsynsrapport i skriftlig høring Med til de anvendte metoder hører også en overvejelse om, hvad der forstås ved trends eller udviklingstendenser. Her forstås trends som kortere- eller længerevarende forandringer, som får betydning for virksomheders, forbrugeres, politikeres og institutioners beslutninger og handlinger. Implikationerne af disse forandringer kan således både komme til udtryk hos enkeltgrupper eller på systemniveau. I dette fremsyn, som har en tidshorisont på 3-8 år, er der fokus på trends, som vurderes at få betydning på dette sigt. 2 Med afsæt i den opstillede fremtidige situation om erhvervsmæssige rammevilkår og i beskrivelsen af de nuværende GTS-tilbud er der gennemført følgende fremsyn: 1. Opstilling af et sæt af fremtidsbilleder, som ud fra forskellige tilgange og perspektiver tilsammen giver et mange-facetteret billede af fremtiden for Smarte Produkter og IoT. 2. Sammenholdning af fremtidsbillederne med potentialer og behov i danske virksomheder. 2 Inspireret af 9

10 3. Skitsering af innovationsinfrastrukturens (GTS-institutternes) fremtidige ydelser med påpegning af det spring, der er imellem nu-situationen og skitserede fremtidsmuligheder. I forlængelse heraf opstilles en SWOT-analyse for GTS-institutternes muligheder for at udfylde disse ønsker og behov, som danner grundlag for et Strategic Outlook for, hvordan GTS-institutterne kan bringe sig i en position til at opfylde de fremtidige ønsker og behov. 4. Gennem en interessenthøring foretages en vurdering af det mulige og det ønskelige ved den nye innovationsinfrastruktur herunder GTS-ydelser Organisering Fremsynet er organiseret omkring en arbejdsgruppe, GTS-sekretariatet og et analyseteam: GTS-arbejdsgruppen består af 1-2 eksperter fra hvert af de deltagende GTS-institutter: Martin Møller, Alexandra Instituttet, Projektleder og formand for gruppen Mirko Presser, Alexandra Instituttet Morten Wagner, DELTA, Johan Nicolai Hartnack, DHI Kurt Nielsen, Teknologisk Institut Lars Dalgaard, Teknologisk Institut Troels Oliver Vilms Pedersen, Teknologisk Institut Jesper Mazanti Aaslyng, Agrotech Henrik Hassing, FORCE Technology Peter Krogsgaard Sørensen, FORCE Technology Lars Fremerey, GTS-sekretariatet Arbejdsgruppen har fulgt arbejdet med fremsynet og har rådgivet om strategiske valg i projektet fx udpegning af teknologi- og markedsområder, udvælgelse af litteratur og eksperter til interview samt varetaget kontakten til de involverede GTS-institutter. Arbejdsgruppen har holdt 2 møder, ligesom der har været en løbende dialog mellem gruppen og analysetemaet. Herudover har arbejdsgruppen været involveret i at arrangere SWOT-workshop og et interessentmøde. GTS-Sekretariatet har varetaget den løbende kontakt til interessenter og har stået for det indledende interessentmøde og den afsluttende interessenthøring. Desuden har GTSsekretariatet bidraget med sparring til analyseteamet. Analyseteamet fra Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme, har stor erfaring med scenarieudvikling, teknologiske kortlægninger, interviewundersøgelser, proceshåndtering mv. 10

11 2. State of the art: Litteraturoverblik 2.1. Definitioner Internet of Things I litteraturen har der i de senere år været stor fokus på at formulere en fælles, global definition af Internet Of Things, som dækker de mange facetter af begrebet. ITU-T 3 har udarbejdet en terminologisk anbefaling, som definerer IoT således: A global infrastructure for the information society, enabling advanced services by interconnecting (physical and virtual) things based on existing and evolving interoperable information and communication technologies (International Telecommunication Union, 2013). ITU-T tilføjer selv følgende i noter til definitioner: Ved at udnytte identifikation, datafangst, databehandling og kommunikation giver IoT mulighed for at anvende ting til at yde service inden for alle mulige anvendelsesområder, når det skal sikres, at sikkerhed og privatlivsbeskyttelse respekteres. Fra et bredere perspektiv kan IoT anskues som en vision med teknologiske og samfundsmæssige implikationer. Den definition, som anvendes af IERC, European Research Cluster on the Internet of Things 4, lyder som følger: Internet of things is an integrated part of Future Internet and could be defined as a dynamic global network infrastructure with self-configuring capabilities based on standard and interoperable communication protocols where physical and virtual things have identities, physical attributes, and virtual personalities and use intelligent interfaces, and are seamlessly integrated into the information network (Friess & Ibanez, 2014, s. 3). Som det ses lægger definitionen vægt på følgende karakteristika ved IoT: Der er tale om en global infrastruktur, der baserer sig på standardiserede og indbyrdes kompatible protokoller. De ting, der er tale om, har identitet, fysiske attributter og virtuel personlighed, bruger intelligente grænseflader og er integrerede i et informations-netværk. Med udgangspunkt i denne meget stringente definition kan IoT næppe siges at være fuldt realiseret, specielt er udviklingen langt fra tilendebragt for så vidt angår standardisering og interoperabilitet. Trods dette, og som vi vil se i de følgende kapitler, er IoT en særdeles nærværende realitet blot i form af mere lokaliserede (geografi og domæne) anvendelser Smarte Produkter Hvor betegnelsen Internet of Things lægger vægt på konnektiviteten og på de muligheder som ligger i udvekslingen af data og informationer, lægger betegnelsen Smarte Produkter vægten på produkters egenskaber og de forbedringer i funktionalitet, der kan opnås gennem tilføjelse af smarte funktionaliteter. Der eksisterer ikke en udbredt konsensus om, hvad der kendetegner Smarte Produkter, og somme tider bruges også andre betegnelser. For eksempel findes i Horizon 2020-programmet betegnelsen Cyber-Physical Systems som beskrives som 3 ITU=International Telecommunication Union. ITU-T er fællesbetegnelse for standardiseringinitiativer under ITU. 4 IERC er en forskningsplatform og program under EU, som finansierer et antal europæiske forskningsprojekter inden for Internet of Things. 11

12 indlejrede IKT-systemer, som er indbyrdes forbundne og samarbejdende, herunder igennem Internet of Things, og som forsyner borgere og virksomheder med et bredt spektrum af innovative anvendelsesmuligheder og services (European Commission, 2013). En nylig artikel definerer Smarte Produkter som produkter, der indeholder tre kerneelementer: Fysiske komponenter (de mekaniske og elektroniske dele eller basisproduktet ), Smarte komponenter (produkternes sanser, hjerne og lemmer ): sensorer, mikroprocessorer, datalagring, styring, software, operativsystem og brugergrænseflade. Smarte komponenter giver produkterne værdi ved at udvide produkternes evner til at reagere på omverdenen uden menneskelig indgriben. Opkoblingskomponenter (porte, antenner og protokoller, som gør produkterne i stand til at kommunikere med omverdenen, og dermed blandt andet gør det muligt at indsamle, analysere og distribuere data om produktets placering, tilstand og brug). (Porter & Heppelmann, 2014, s. 5). I denne forståelse er konnektiviteten en forudsætning for at kunne kalde produkter for smarte, men der lægges ikke vægt på, om konnektiviteten er lokal (interface til en eller et begrænset antal brugere) eller global (via IoT). I denne forståelse er fx robotter af en hver art således smarte, uanset om de er koblet op på internettet eller ej. Det er imidlertid ikke alle forståelser af Smarte Produkter, som forudsætter at produktet har opkoblingskomponenter. Et eksempel kunne være fx et plaster, der skifter farve eller lyser op, når det skal skiftes. Der er således tale en progression, hvor Smarte Produkter er i stand til at sanse omverdenen og interagere med direkte brugere uden opkobling, mens Smarte Forbundne Produkter er forbundet til internettet og dermed kan generere data, som igen muliggør analyser af lokalisering, tilstand og brug. Forbundetheden giver igen mulighed for at forbinde produkterne i systemer, se Figur 1. Produkt (fx traktor) Smart produkt (traktor med gps eller andre sensorer og teknologi, som gør traktoren i stand til at reagere på signal fra omverdene)) Smart, forbundet produkt (traktor med sensorer og forbindelse til internettet, så den kan monitoreres og kontrolleres trådløst via fx smartphone eller tablet) Produktsystem (Flere af eller alle gårdens maskiner er indbyrdes forbundne) System af systemer (maskinsystemet er forbundet med andre systemer i et bedriftstyringssystem Figur 1: Progression af Smarte Produkter Kilde: Bearbejdet efter Porter & Heppelmann (2014), s

13 I det følgende vil vi for enkelheds skyld anvende betegnelsen Smarte Produkter om alle fire trin på denne trappe Hvor sker væksten nu og i de nærmeste år De potentielle anvendelser af Internet of Things er mangeartede og breder sig potentielt til nærmest alle dele af hverdagen for individer, virksomheder og samfundet. Udviklingen af Smarte Produkter drives i øjeblikket i høj grad af efterspørgsel efter smarte forbrugerprodukter. Udbredelsen af smartphones har understøttet efterspørgsel efter udstyr, som kan aflæse brugerens fysiske tilstand, enten i forbindelse med sport eller med sygdomsforebyggende formål og levere data ind til smartphone-apps, som dels muliggør at brugeren følger sine egne data (fx løbe-kilometer, puls, kalorieforbrug, blodtryk, søvnmønstre), dels at brugeren uploader data til skyen og dermed bliver i stand til at sammenligne sine egen præstationer eller tilstand med andres. Det seneste skud på denne stamme er smarte ure, som har både sensorer, databehandlingskapacitet og konnektivitet indbygget. Men også andre typer produkter end forbrugerprodukter påvirkes af udviklingen. For eksempel indbygger Rolls Royce sensorer i sine flymotorer, som muliggør, at motorerne sender løbende data til jorden, således, at man allerede inden flyet lander kan afgøre, om der er behov for service på motoren (The Economist, 2009). Ligeledes arbejder energiselskaber og vindmølleproducenter over hele verden sammen om at forsyne vindmøller med forskellige sensorer. Det muliggør dels vurdering af den indbyrdes placering af vindmøllerne med henblik på planlægning af fremtidige parker, dels opsamling af data om vindmøllernes tilstand, som muliggør intelligent vedligehold og intelligent skrotning (Jensen & Grønvold, Ingen dato). Men ud over at tilbyde nye funktionaliteter i industriprodukter, forventes Internet of Things at adressere voksende udfordringer i forbindelse med transport, helbred, demografi, klimaudfordringer mv. (Vermesan, et al., Internet of Things - Position Paper on Research Priorities for FP8, 2010, s. 5). Internet of Things Strategic Agenda (SRA) har identificeret de vigtigste anvendelsesområder for IoT. Anvendelsesområderne omfatter talrige domæner: Smart Energi, Smart Helbred, Smarte Bygninger, Smart Transport, Smart Living og Smarte Byer. Listen nedenfor viser en række anvendelsesområder, hvor litteraturen om IoT beskriver, at der i øjeblikket er vækst. Listen inkluderer de scenarier, som er beskrevet af fleste af de gennemgåede kilder. Smarte byer (trafik, forsyningsinfrastruktur mm) Smarte energiløsninger (effektivisering, komfort) Smarte klimaløsninger (minimering af udledninger, styring af overfladevand og varslingssystemer) Sikkerhed og nødsituationer Detailhandel Logistik Avancerede produktionssystemer Smart landbrug (både agerbrug og animalsk produktion) Smarte boliger Sundhed og velfærd 13

14 I det følgende afsnit præsenteres de vigtigste anvendelsesområder, som er identificeret af IERC, Internet of Things European Research Cluster, som særligt væsentlige for Europa (Vermesan, et al., Internet of Things Strategic Research and Innovation Agenda, 2014). Smarte byer Verdens byer vokser eksplosivt, og i dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byerne. Sammenhobningen af befolkningerne fører en række udfordringer med sig, som er uløst i mange af verdens storbyer: Dårlig isolering af bygninger, utidssvarende affaldshåndtering, trafikkaos, gamle kloaksystemer, støj, forurening og utilstrækkelig eller generende udendørs belysning. Som begreb er smarte byer rundet af en interesse for at løse disse og andre presserende samfundsproblemer knyttet til urbanisering (Vermesan, et al., 2012, s. 42). Smarte byer er et overbegreb for en lang række anvendelser af digitale løsninger til at understøtte bedre bymiljø. Eksempler på løsninger, som kan udgøre komponenter i smarte byer, omfatter: Digitale løsninger til styring af trafik; energibesparende og tryghedsfremmende gadebelysning ( smart lys, som er intelligent og vejrjusterende gadelygter (Vermesan, et al., 2014, s. 38)). Smarte byer kan også omfatte fx smart turisme, hvor apps til smartphones understøtter digitale lag oven på den fysiske virkelighed (augmented reality). Disse lag består af interessant og brugbar information om byen for turister, som for eksempel om arkitektur, museer, gallerier eller andre turistattraktioner. På denne måde bliver IKT et strategisk redskab for byerne. Som det er tilfældet for Smarte Produkter, kan de smarte by-løsninger også tænkes fritstående eller i større eller mindre grad sammenkoblet til systemer af systemer. Smart energi Såvel klimaændringer som geopolitiske spændinger har øget opmærksomheden på energiforsyning, energiforbrug og infrastruktur i de seneste år. Derfor har der været store interesse for IoT-løsninger, som kan optimere energiforsyning, energilagring og energiforbrug (Vermesan, et al., 2012, s. 47). Smart Grid er en fællesbetegnelse for intelligente systemer til overvågning og styring af energiforbrug. I et Smart Grid overvåges forbruget, og prisstrukturen afspejler belastningen. Samtidig muliggør intelligente installationer hos forbrugerne at forbrugsmønstre kan registreres og analyseres med henblik på at optimere forsyningen. Endelig er optimering af energiproduktionen et væsentligt område for IoT. Interessen har især samlet sig om mulighederne for at optimere udbyttet af vindmølleparker ved at indsamle og analysere klimadata og produktionsdata med henblik på at fastslå den optimale indbyrdes placering af møller i en vindmøllepark. (Vermesan & Friess, 2014, s. 35). Smart mobilitet og transport Smarte funktioner i køretøjer (især biler) og kobling af biler og veje til internettet er et område i eksplosiv vækst. Der er store forhåbninger til, at smart mobilitet kan gøre transport hurtigere og sikrere. Der er allerede mange biler på markedet med smarte funktioner som automatisk opbremsning, parkeringsassistance/parkeringsautomatik, adaptive lighting som styrer belysningen i forhold til lysforhold, vejr og modkørende trafik, trafikskiltassistent, som reagerer på vejskilte. Desuden en hel række funktioner koblet til GPS-data. Smarte produkter og IoT er således allerede i dag en naturlig del af køretøjer og driftssystemer og forventes i fremtiden at få en endnu større betydning. 14

15 Foruden smarte biler, udvikles i øjeblikket responsive infrastruktursystemer, som monitorerer trafikken og stiller data til rådighed for brugerne (fx igennem intelligent skiltning). De skaber dermed bedre kapacitetsudnyttelse og mere miljøvenlig systemanvendelse (Vermesan, et al., 2012, s. 50). Endelig giver IoT mulighed for bedre udnyttelse af materiel ved at understøtte nye tjenester, som udnytter mobile teknologier til at understøtte samkøring på forskellig vis (der har været meget diskussion om tjenesten UBER, men der findes en hel række initiativer på dette felt). Sådanne tjenester betjener sig typisk af en kombination af lokaliseringsteknologier (GPS) og mobil kommunikation. Mad, vand og sikkerhed Mad og vand er de vigtigste naturressourcer i verden. Efterspørgslen efter dokumenteret sikre og sunde fødevarer med kendt oprindelse (proveniens) og uden tilsætning af skadelige kemikalier er stigende (jævnfør den aktuelt store kinesiske efterspørgsel efter dansk modermælkserstatning), og denne stigning forventes at ville fortsætte. I den forbindelse bliver Internet of Things allerede i dag især brugt til at sikre sporbarhed af mad eller vand fra producenten til forbrugeren. Internet of Things anvendes også til at overvåge vandniveauer i floder mv. (Vermesan & Friess, 2014, s. 32) Sundhed og velfærd Sundhed og velfærd er et område, hvor IoT og Smarte Produkter er under hastig implementering. World Economic Forum rubricerer remote sensing blandt Top 10 Emerging Technologies og forventer, at de nye teknologier vil føre til afgørende (disruptive) ændringer af sundhedssystemer inden for de næste ti år. Quantified self -bevægelsen, hvor mennesker anvender forskellige former for wearables (typisk ure eller armbånd forbundet til sensorer, som kan måle vitale data) til at holde styr på deres helbred og forebygge sygdom. Telemedicin, hvor offentlige sundhedssystemer monitorerer patienter i deres eget hjem ved hjælp af dedikeret måleudstyr koblet på en kommunikationsplatform Remote sensing is expected to disrupt healthcare and mobility in the next ten years. The first phase of disruption is the advent of the 'Quantified Self Movement' where people adopt external wearable sensors to keep track of their health vitals for preventative reasons. A larger degree of adoption of external wellness sensors and mobile devices will reduce the costs of the sensors and increase their efficiency (World Economic Forum, 2014) 2.3. Nye forretningsmodeller - Servitization Danske og europæiske fremstillingsvirksomheder er i stigende grad presset, bl.a. af vigende hjemmemarkedsefterspørgsel, konkurrence fra lavtlønslande og stadigt strengere miljøkrav. En strategi for at modgå dette pres er servitization, altså kobling af services til produkter (Avlonitis & m.fl., 2014). Denne strategi er ikke ny fx har printerindustrien anvendt den i årtier i form af at printere leveres i pakker med vedligehold, papir- og tonerleverancer mv. Ud over at være et konkurrenceparameter muliggør en servitization-strategi en lock-in af kunderne, idet servicepakken binder kunderne til produktet. Betegnelsen serviceinnovation bruges også for innovationer, som udvikler services koblet til produkter. Imidlertid kan serviceinnovation også dække over innovation af serviceydelser, og vi vil derfor i det følgende anvende betegnelsen servitization, som udelukkende dækker kobling af produkter med service. 15

16 Med de nye teknologiske muligheder åbner der sig helt nye muligheder for at indbygge services i virksomhedens tilbud til kunderne, hvad enten der er tale om private kunder eller virksomheder. Avlonitis (2014) skelner imellem to niveauer af servitization, der er defineret af de strategiske mål: 1. Beskyttelse af etablerede kunde/leverandør-relationer og udelukkelse af konkurrenter. Her vil virksomheden for eksempel benytte følgende typer af services: Produktspecifik uddannelse/oplæring, levering, helpdesk, installation, reaktiv reparation, reservedele og vedligehold. 2. Ekspansion til nye kunder (kundegrupper) og ny forretning. Her kan følgende typer af service overvejes: Outsourcing partners, brug af vendor agnostic operations 5, procesorienteret uddannelse/træning, rådgivning/konsulentydelser, forebyggende vedligehold, monitorering og finansiering. Derudover giver Smarte Produkter mulighed for dynamisk opgradering til nye services og tilpasning af funktionalitet til brugeradfærd efter at produktet har forladt produktionen Udfordringer og barrierer De væsentligste barrierer, som identificeres i litteraturen handler om standardisering og privatlivsbeskyttelse. Nedenfor beskrives disse barrierer mere detaljeret Standardisering I øjeblikket konkurrerer flere forskellige IoT standarder om at definere en global teknisk standard for IoT. Kapløbet minder på mange måder om kampen mellem VHS-formatet og Betamax i 1980 erne, og det er endnu for tidligt at sige, hvilken standard der bliver den dominerende for fremtidens globale IoT netværk. Én ting er dog sikkert: Det er tvingende nødvendigt at enes om en global IoT standard, hvis de mange smarte enheder, som allerede nu er på tegnebrættet, virkelig skal kunne tale sammen i fremtiden. Den Internationale Telekommunikationsorganisation (ITU) har i gangsat et Globalt Standard Initiativ om IoT (IoT-GSI), hvor målet er at facilitere et globalt samarbejde om udviklingen af en fælles IoT standard. Initiativet udgiver ligeledes anbefalinger i samarbejde med andre standardiseringsorganisationer om udviklingen af tekniske standarder for IoT (Recommendation ITU-T Y.2016). Et andet aspekt af standardiseringsdiskussionen vedrører lovgivning for, hvordan data indsamles, flyttes og bruges. Med flere og flere forbundne enheder genereres der en enorm mængde af data om brugernes adfærd på en lang række områder, som kan være af mere eller mindre følsom karakter. De enkelte lande har hver især et regelsæt, der regulerer brug og flytning af data, men der eksisterer i øjeblikket ikke globale standarder herfor. IoT og dertil knyttede data begrænses imidlertid ikke af nationale grænser, så også på dette område er det nødvendigt at skabe global enighed om standarder. Nationalstater kan naturligvis have gode politiske grunde til at begrænse udvekslingen af data, hvis der er tale om følsomme data fx i militær forstand. Dette og relaterede problemstillinger 5 At kunderne stilles frit over for leverandør-valg, altså det modsatte af kunde-lock-in. 16

17 skal udviklingen af globale standarder for databrug og dataudveksling naturligvis tage hensyn til Sikkerhed og privatlivsbeskyttelse Når alt i princippet kan være forbundet via IoT, forøges sikkerhedstruslen i forhold til følsomme oplysninger signifikant. Der er trusler mod både fortrolighed, autenticitet og integritet af data såvel som services. For at beskytte menneskers privatliv såvel som organisationers følsomme oplysninger er det nødvendigt at integrere de sikkerhedspolitikker og tekniker, som hører til forskellige enheder og brugernetværk i IoT. IoT skal tilbyde brugerne privatlivsbeskyttelse i alle faser, dvs. fra indsamlingen af data over flytning og sammenlægning med andre data til opbevaring og anvendelse af data. Nye og mere effektive sikkerhedsrutiner vil sandsynligvis blive udviklet efterhånden, som IoT kommer til at omfatte flere og flere områder af brugernes liv, hvorved oplysninger også bliver mere følsomme. Et eksempel er fjernovervågning af sundhedsdata hos borgere i eget hjem, hvor brugerne må forventes at have meget stærke interesser i forhold til privatlivsbeskyttelse, hvilket vil kunne drive udviklingen af stadigt mere effektive sikkerhedsrutiner og regulering som sikrer beskyttelse af personlige data. I forhold til business-to-business-operationer handler sikkerhed fortrinsvist om sikkerhed i forhold til hacker-angreb og læk af forretningskritiske oplysninger. Angrebet på Sony Pictures i december 2014 demonstrerer med al ønskelig tydelighed hvilke negative følger et hackerangreb kan have for en virksomhed i form af offentliggørelse. Men også direkte indgriben i virksomhedernes interne systemer er mulig, når disse systemer er digitale og der anvendes cloudløsninger. 17

18 3. Genius forecasting syv bud på fremtiden 3.1. Indledning Intuition eller Genius forecasting er en fremsynsmetode, hvor eksperter med særlig indsigt i et område giver deres bud på udviklingen (Miles, 2002; Glenn, 2009; Andersen & Rasmussen, 2012). Genius forecasting is an unspecified set of processes used by geniuses to arrive at statements about the future. The processes need not be the same for any two geniuses. Not all statements about the future by geniuses are genius forecasts, only those pronouncements in their areas of expertise for which they have proven insight. Genius forecasts can also come from people whose IQ is less than genius, but who have proven great insight in some specialty. Det er med andre ord en metode, hvor teknologisk indsigt forenes med personlig intuition, ekspertise med kreativitet. Resultatet er eksperternes individuelle bud på fremtiden inden for et fælles område. De individuelle bud kan vanskeligt valideres, men de giver hver for sig og i kombination visionære bud på udviklingen. Til dette teknologi- og innovationsfremsyn har Teknologisk Institut gennemført 7 interview med eksperter uden for GTS-systemet i Danmark og i udlandet. Eksperterne er udpeget af både GTS-eksperter og et bredere felt af interessenter i forhold til fremsynet. Der er gennemført interview med fem udenlandske eksperter og to danske eksperter. Nedenfor gives en kort introduktion til de enkelte eksperter. Tatu Koljonen har i adskillige år arbejdet hos Nokia, hvor han bl.a. ledede Nokias afdeling i Japan. Nu er Tatu Koljonen vicedirektør i VTT Technical Research Centre i Finland og beskæftiger sig med strategisk forskning inden for informations- og kommunikationsteknologi. Michela Magas er direktør i Stromatolite, der udvikler innovative designkoncepter for en række internationale virksomheder. Michela Magas arbejder med IoT-baserede forretningsmodeller i praksis, hvor hun fokuserer på at sætte innovative løsninger i produktion inden for områderne visuel kommunikation, systemdesign og open products -koncepter. Klaus Beetz har været ansat hos Siemens Corporate Technology siden 2002, hvor han har været ansvarlig for den verdensomspændende teknologioverførsel fra forskning til forretning inden for innovativ ingeniørteknologi for software-intensive systemer. Klaus Beetz arbejder nu som direktør for EIKT ICT Labs hos Siemens. Erica Kochi er en del af ledelsen i UNICEF s Innovationsenhed. Hun arbejder på at bringe mulighederne i digitale teknologier ind i UNICEF s arbejde med at skabe bedre velvilkår for verdens fattigste. Carsten Rhod Gregersen er direktør i den danskejede virksomhed Nabto, som laver en platform til IoT med fokus på realtid. Carsten Rhod Gregersen har mere en 15 års erfaring som direktør i forskellige innovative softwarevirksomheder. Kasper Roed Jensen er afdelingsleder i Structural and Civil Engineering hos Vattenfall Offshore Technology, hvor han arbejder med strategisk at udnytte mulighederne i IoT i alle dele af en mølleparks liv, dvs. fra udvikling til opførelse, drift og afvikling. 18

19 Bernard S. Meyerson startede og ledede IBM s udvikling af silicium-germanium-baseret kommunikationsteknologi, som ligger bag alle kommunikationssystemer og protokoller i dag. Senere var han med til at udvikle en meget lille GPS-modtager, som kan ligge på en fingerspids, og som har gjort det muligt fx at gøre mobiltelefoner mindre. Siden da har Bernand S. Meyerson været den centrale person i IBM s strategiske udviklingsarbejde. I dag er han leder af IBM s Innovationsteam At se skoven for bare træer Tatu Koljonen Tatu Koljonen understreger, at IoT ikke er en nyhed, men har været brugt i over 20 år. Allerede for længe siden gik man hos IBM og puslede med en idé om at udstyre elektriske pærer med computere (som man nu kan se i de Hue -pærer, som Phillips har markedsført aggressivt op til julen 2014, red.) Status quo er, at nogle virksomheder forstår, hvad IoT handler om fx forstår Google det rigtig godt men denne forståelse er ikke særlig udbredt i Europa. I Tyskland og Finland er der dog tegn på, at nogle virksomheder er proaktive. Det virker som om en del virksomheder (og borgere) ser, at der er ved at ske noget, men vi forstår ikke rigtig, hvad det er. Når man anskuer IoT kan man sige, at det er en nøgleteknologi, men den er sammensat af en lang række forskellige teknologier og services. Hver for sig er de brugbare, men tilsammen skaber de helt nye muligheder, forretningsmæssige såvel som samfundsmæssige. Digitale væremåder IoT vil betyde, at verden underlægges digitale væremåder. I IKT-industrien er der naturlige monopoler som fx Facebook. De har værdi i kraft af den rå mængde af brugere. Det er en helt ny måde at tænke værdi på. Traditionelle spørgsmål om virksomheders økonomiske skala er ikke længere relevante: Det er fx ikke relevant at vurdere, om vi kan servicere 5000 kunder. Faktisk er det modsat: De nye services fungerer bedre, når der er en milliard brugere. Fænomenet betyder, at værdien af en service kan udtrykkes som kvadratet på antallet af brugere. Sammenligner man med de senere års forretningsmæssige successer, kan man konstatere, at vinderne i mobiltelefonindustrien (producenter såvel som teleselskaber) har kunnet høste store profitter, men i den nye digitale verden er der langt større profitter at hente, vurderer Tatu Koljonen. Vi kan ikke se bort fra denne udvikling i Europa. Den gør, at den virkelige verden er udsat for digitalisering, og det betyder, at der ikke er nogen brancher, som er sikre. For eksempel er sundhed og velfærd for øjeblikket hovedsageligt et offentligt anliggende. Sundhedssektoren drives af det offentlige for offentlige midler, og kvalitet i og lige adgang til ydelserne er centrale anliggender. Men nu boomer udbredelsen af self-tracking devices som kan måle søvnmønstre, puls, blodtryk mv., og i løbet af fem år mener Tatu Koljonen, at vi vil se en totalt forvandlet sundhedssektor med fokus på forebyggelse og selvbehandling. Andre eksempler på den allerede eksisterende udbredelse af IoT er inden for musikdistribution (Spotify), TV-distribution (streaming-tjenester), transportservices (GoMore, Uber). Men nøglen til den nye måde at drive forretning på er ikke teknologierne det er menneskene. Og menneskene er ikke bare medarbejdere, det er nok så meget brugere, som stoler på virk- 19

20 somheden, og som kommer til virksomheden for at nyde godt af dens services. Det er en hyper-skalérbar forretningslogik, hvor én ansat kan generere en masse. Eksempler på hyper-skalérbarhed For at eksemplificere udviklingen kan man overveje nogle historier fra Finland. Her gik man i løbet af en kort årrække fra landbrug til industri, og fra industri, som fortrinsvist betjente hjemmemarkedet, til eksportindustri, fx Nokia, hvor én ansat kunne generere en omsætning på EUR 1 mio./år. Den finske strategi var at have tilstrækkelig mange af denne type eksportvirksomheder. Nu er disse gamle virksomheder på vej til at blive erstattet af stadigt flere hyper-skalérbare virksomheder, som fx Whatsapp med en værdi på EUR 15 mia. Europa har brug for flere af disse hyper-skalérbare forretningsvindere (a la Skype eller Google) for at skabe velstand. Naturligvis vil fysiske produkter og fødevarer ikke forsvinde, men mange af fremstillingsvirksomhederne bliver i stigende grad nødt til at integrere de nye forretningslogikker i produkterne. Et eksempel er Kone, som tidligere var en virksomhed, der producerede elevatorer. Det gør de stadig, men hvor det tidligere var sådan, at én fjerdedel af virksomhedens F&U-budget var dedikeret til forskning, som vedrørte kunders præferencer og adfærd, er det nu tre fjerdedele. Og virksomheden profilerer sig, ikke som en producent af elevatorer, men som Dedicated to People Flow 6 og tilbyder smarte services i alle stadier af en bygnings levetid fra planlægning til renovering. Et andet eksempel er producenten af sportsure, Suunto, som næsten har erstattet deres helpdesk med en internetbaseret brugergruppe, som inviterer brugerne af urene til at kommunikere med andre om deres erfaringer med produkterne og give hinanden gode råd og hjælp se boksen nedenfor: You only need one username and password to log in to MySuunto and Movescount.com Get the latest tips and guidance, with manuals, FAQs and how-to videos Discuss your sports, activities, Suunto products and more with other users Create your own sports diary at Movescount.com and track your adventures online Read and write product reviews Get personal support from our contact center Get Suunto Inside, the monthly newsletter filled with articles, offers, training tips and more Book a repair time for your Suunto product Track purchases from the Suunto webshop Kilde: Et tredje finsk eksempel er papirindustrien, som Tatu Koljonen forventer i løbet af få år, vil indoptage smart papir (papirtynde displays) med tilhørende smarte funktioner i produktlinjerne. Man hører af og til argumentet, at vi ikke skal åbne grænsefladerne til fx biler eller fly, for det vil give hackere og i værste fald terrorister adgang. Det er naturligvis korrekt, men der findes metoder, som kan forhindre dette. 6 Se 20

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Industri 4.0. Hvilken vej skal Danmarks standardiseringsindsats på IoT-området gå?

Industri 4.0. Hvilken vej skal Danmarks standardiseringsindsats på IoT-området gå? Industri 4.0 Hvilken vej skal Danmarks standardiseringsindsats på IoT-området gå? Dansk Standard en vigtig del af dansk erhvervsliv Danmarks officielle standardiseringsorganisation Grundlagt i 1926 Erhvervsdrivende

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 Dansk Energi Politisk Afdeling Richard Schalburg IT og energiforbrug IT og energibesparelser IT, energi og systemisk tænkning IT, energi og fremtiden Eksempel Slutbruger

Læs mere

Industrialisering Hvad betyder det for din virksomhed?

Industrialisering Hvad betyder det for din virksomhed? Business & Technology Innovation Industrialisering 4.0 - Hvad betyder det for din virksomhed? Tom Togsverd, Ph.D., partner Indesmatech ApS Hvem er Tom Togsverd? Civilingeniør og Ph.D. fra DTU Compute 18

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fremtidens dokument. Inspired Customer Communication. GMC Software Technology. Henrik Nørby GMC Partner Management.

Fremtidens dokument. Inspired Customer Communication. GMC Software Technology. Henrik Nørby GMC Partner Management. Inspired Customer Communication Fremtidens dokument GMC Software Technology Henrik Nørby GMC Partner Management November 26, 2014 B2C Enterprise Communications i dag +20 technologically different Channels

Læs mere

Systematisk Innovation med Enterprise Arkitektur

Systematisk Innovation med Enterprise Arkitektur Systematisk Innovation med Enterprise September 2010 version 1.2 Allan Bo Rasmussen Partner, EA Fellows allan@eafellows.com EA Fellows Enterprise Architecture Professionals En tur i helikopteren Privatliv

Læs mere

Havvindmøller 6+ MV. Tommy Petersen Offshore Center Danmark. 24. Januar 2013

Havvindmøller 6+ MV. Tommy Petersen Offshore Center Danmark. 24. Januar 2013 24. Januar 2013 Havvindmøller 6+ MV Tommy Petersen Offshore Center Danmark The copyright of this entire presentation vests by Offshore Center Danmark. All rights reserved. The information contained herein

Læs mere

Om Advanced Manufacturing

Om Advanced Manufacturing 1 2 Om Advanced Manufacturing 1. Hvad er Advanced Manufacturing? 2. Hvad er potentialet ved Advanced Manufacturing? 3. Et økosystem for Advanced Manufacturing 4. Hvad gør MADE? 3 Hvad er Advanced Manufacturing?

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Independent Living & EU s 7. Rammeprogram

Independent Living & EU s 7. Rammeprogram Independent Living & EU s 7. Rammeprogram EU Baggrund Et eksempel Diskussion: Samarbejds- og projektmuligheder Morten Kyng, Center for Pervasive Healthcare, IT-byen Katrinebjerg sundhedsitnet 9. Februar

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Fart på SAP HANA. Sådan laver du analyser direkte på dine data i realtid. Copyright 2012 FUJITSU. Fujitsu IT Future, København, den 16.

Fart på SAP HANA. Sådan laver du analyser direkte på dine data i realtid. Copyright 2012 FUJITSU. Fujitsu IT Future, København, den 16. Fart på SAP HANA Sådan laver du analyser direkte på dine data i realtid 0 Flemming Grand Saphira Consulting Mobile: +45 30 78 45 86 Email: flemming.grand@saphiraconsulting.com Allan Christiansen Fujitsu

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Digitalisering af mobilt vedligehold et win-win scenarie

Digitalisering af mobilt vedligehold et win-win scenarie Digitalisering af mobilt vedligehold et win-win scenarie 2BM A/S The Future@Work Virksomhed Grundlagt i år 2000 85 medarbejdere IBM Business partner SAP Platinium Partner Kontor i København og Århus Medlem

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

Industri 4.0 INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN

Industri 4.0 INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN Industri 4.0 INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2017-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 6 Vision og mål 7 Investeringsområder 7 Investeringskriterier

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering Produktion i Danmark Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Titel: Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

RFID i Danmark. Henrik B. Granau. RFID i Danmark 2011! den 3. maj i København

RFID i Danmark. Henrik B. Granau. RFID i Danmark 2011! den 3. maj i København RFID i Danmark Henrik B. Granau RFID i Danmark 2011! den 3. maj i København Nu gør vi noget i Danmark! Vi vil positionere Danmark som et førende land inden for udnyttelse af RFID teknologi til forbedring

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk)

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) MIN SKY IVÆRKSÆTTER INNOVATION RÅDGIVER BYUDVIKLING FREMTIDENS BY KØBENHAVNS

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Søren Kerndrup Department of Development and Planning Geography Aalborg University Denmark Formål

Læs mere

Security & Risk Management Summit

Security & Risk Management Summit Security & Risk Management Summit Hvor og hvornår skaber Managed Security Services værdi? Business Development Manager Martin Jæger Søborg, 6. november 2014 DUBEX SECURITY & RISK MANAGEMENT SUMMIT 2014

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Kernekompetencer og innovation

Kernekompetencer og innovation Kernekompetencer og innovation Erfaringer fra fremstillingsvirksomhed Jens Frøslev Christensen, Copenhagen Business School Bygherreforeningens årskonference, 20. september 2013. Kernekompetencer Skaber

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DELTA Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com BACK TRACK Fremtidens Rygtræning i Hjemmet History & highlights Technology pathfinders since 1941 70 years of history in headlines: 40 ties Knowledge

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

ROADMAP TIL JERES MOBILSTRATEGI EN GUIDE TIL MOBIL SUCCES I 2015

ROADMAP TIL JERES MOBILSTRATEGI EN GUIDE TIL MOBIL SUCCES I 2015 1 ROADMAP TIL JERES MOBILSTRATEGI EN GUIDE TIL MOBIL SUCCES I 201 1 2 INDHOLD 1 2 6 7 8 9 10 Indledende [Side ] Mobile trends [Side ] Hvor er I nu? [Side 6] Hvad vil I opnå? [Side 7] Hvad får brugeren

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5.

Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes. Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. Hvordan sikres personfølsomme data - og adgangen til disse så persondataloven overholdes Klaus Kongsted, CRO, Dubex A/S Dubex A/S, den 5. maj 2015 Den nuværende persondatalov Fra år 2000, løbende smårevisioner

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Skyen der er skræddersyet til din forretning.

Skyen der er skræddersyet til din forretning. Skyen der er skræddersyet til din forretning. Dette er Microsoft Cloud. Alle virksomheder er unikke. Fra sundhedsvæsen til detail, produktion eller finans der er ikke to virksomheder, der opererer på samme

Læs mere

DI Innovationskonference

DI Innovationskonference h a n d l e k r a f t i n n o v a t i o n s a m a r b e j d e DI Innovationskonference Workshop B: Succesfuld indførelse af ny teknologi 21-11-2013 Indhold 1. Kort præsentation af SKOV A/S 2. Succesfuld

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Critical Pervasive Computing

Critical Pervasive Computing Critical Pervasive Computing Kvalitetskrav til fremtidens pervasive computing systemer Ole Lehrmann Madsen direktør, Alexandra Instituttet A/S professor, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Pervasive

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

The Arctic Dimension, Horizon 2020

The Arctic Dimension, Horizon 2020 Strategisk satsning Aktiviteter Det skal du være klar til at give Tid Det vigtigste parameter for at lykkes med en satsning er at der afsættes tid og ressourcer til at planlægge og afvikle de ønskede aktiviteter.

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Få det maksimale ud af uniflow

Få det maksimale ud af uniflow Få det maksimale ud af uniflow Indgå et partnerskab med os Professionelle services Hardware Software Vi sætter os 100 % ind i jeres virksomheds krav og behov Vi leverer komplette løsninger, der opfylder

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Hvad er de kreative erhverv?

Hvad er de kreative erhverv? Hvad er de kreative erhverv? 11 kreative brancher: Arkitektur Bøger og presse Design Film og video Indholdsproduktion og computere Musik Kunst og kunsthåndværk Mode og beklædning Møbler og interiør Radio

Læs mere

Innovation i Horizon 2020 Klima

Innovation i Horizon 2020 Klima Innovation i Horizon 2020 Klima Stefanie Bondy Jørgensen, EuroCenter o NCP for Klima, Rummelige Samfund og Videnskab med og for samfundet i Horizon 2020 o Medlem af programkomitéen for Klima Horizon 2020

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Social business i virkeligheden. Skab værdi med informations- og kommunikationsteknologi

Social business i virkeligheden. Skab værdi med informations- og kommunikationsteknologi Social business i virkeligheden Skab værdi med informations- og kommunikationsteknologi 1. COMMUNITYBASERET INNOVATION 2. INNOVATIONSPOTENTIALET 3. SOCIAL FORRETNINGSPRAKSIS 4. TEKNOLOGI SOM FACILITATOR

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne?

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne? Lone Gaedt Teknologisk Institut Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Pædagogisk

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion

Læs mere