Energiforskningsprogram Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforskningsprogram 2000. Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden 2000-02"

Transkript

1 Energiforskningsprogram 2000 Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden Energistyrelsen København Januar 2002

2 Forord Energistyrelsen har siden 1980 årligt udgivet en publikation, der redegør for indholdet af det pågældende års Energiforskningsprogram (EFP). Nærværende publikation indeholder en beskrivelse af igangsatte projekter i EFP Indholdet er baseret på udskrifter fra Risø Biblioteks database Nordisk Energi Indeks (NEI), som blandt andet indeholder beskrivelser af samtlige igangsatte og afsluttede EFPprojekter. Databasen NEI er gratis tilgængelig på www. risoe.dk/nei. Nærværende publikation foreligger ikke trykt, men kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside ISBN ISSN

3 Energiforskningsprogram 2000 Indhold Indledning s. 4 Olie og naturgas s. 5 Miljøvenlig produktion af el og varme s. 15 Vindenergi s. 34 Bygninger og solenergi s. 43 Energieffektivitet i produkter og industrielle processer s. 58 Energi og samfund s. 65 Særligt perspektivrige projekter uden for områder s. 73 Andre projekter (internationalt samarbejde, udredninger, dokumentation mv.) s. 80

4 Indledning I juni 1999 indkaldtes projektforslag til Energiforskningsprogram 2000 med ansøgningsfrist den 1. oktober Der indkom 238 projektforslag med ansøgning om støtte på i alt 465 mio. kr. Projektforslagene havde et samlet budget på 736 mio. kr. Der er i EFP 2000 ydet støtte på knap 107 mio. kr. til i alt 66 forsknings- og udviklingsprojekter inde for de prioriterede indsatsområder, der var anført i ansøgningsmaterialet. Ved vurderingen af projektforslagene er de generelle bedømmelseskriterier, der er angivet i ansøgningsmaterialet, lagt til grund. Ud over støtte til forsknings- og udviklingsprojekter er der ydet støtte til internationalt samarbejde og dokumentation.

5 Afsnit 1: Olie og naturgas Samlet budgetoverslag Energistyrelsens udgifter til projekter vedrørende olie og naturgas under EFP-2000 andrager skønsmæssigt: Projekt Total (i kr.) Nye kulbrintesystemer i den østlige Nordsø Kænozoisk bassinudvikling Aarhus Universitet. Geologisk Institut s. 6 En stratigrafisk undersøgelse af de palæogene lag i området Øst for Centralgraven i dansk Nordsø GEUS. Stratigrafisk Afdeling s. 7 Kulbrintepotentialet i det Norsk-Danske Bassin GEUS. Geofysisk afdeling s. 8 Fortrængnings- og deformationsprocesser i sprækket reservoirkalk Geoteknisk Institut. Afdelingen for forsøg s. 9 Reservoir simulering af deformationsprocesser I reservoirkalk Geoteknisk Institut. Afdelingen for forsøg 500 s.10 Kortlægning af sprækkeintensitet i kalkreservoirer Ødegaard A/S 612 s.11 Model for voksinhibitor. Calsep A/S 500 s.12 Free span burial inspection pig - phase B FORCE Instituttet. Div. For Apparat- og Sensortekn s.13 Forbedret designgrundlag for offshore fleksible rør NKT Cables A/S * s.14 I alt * Projekt 1313/ er en omformulering af 1313/ og den nye bevilling på kr. erstatter således bevillingen fra 1999 på kr. 5

6 6

7 Afsnit 1: Olie og naturgas Nye kulbrintesystemer i den østlige Nordsø - Kænozoisk bassinudvikling, seismisk inversion og 3-D modellering. (j.nr. 1313/ ) Detaljeret kortlægning af Top Kalk overfladen øst for Central Graven indikerer eksistensen af et kulbrintesystem i lighed med det, der ligger til grund for Siri-feltet. Projektet skal undersøge dette kulbrintesystem. Systemet er defineret ved reservoirer i karbonatbanker primært af Danien alder samt i paleogæne grovklastiske aflejringer i relation til strukturer i Top Kalk. Nedre palæogene lerbjergarter udgør det regionale segl, og kildebjergarten formodes hovedsageligt at være øvre jurassiske aflejringer i Centralgraven. Undersøgelsen omfatter tolkning af eksisterende seismiske data, inversion af seismiske data for porøsitet, kortlægning af mulige migrationsveje, palæogeografisk rekonstruktion, 3D tektonisk modellering samt integreret 3D modellering af kulbrintedannelse og migration Aarhus Universitet. Geologisk Institut C.F. Møllers Alle, Bygning Århus C Tlf: , Fax: , Olaf Michelsen Ødegaard A/S 16 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. Ødegaard A/S: kr. 7

8 Afsnit 1: Olie og naturgas En stratigrafisk undersøgelse af de palæogene lag i området øst for Centralgraven i dansk Nordsø. (j.nr. 1313/ ) Paleocænt sand aflejret i kanalsystemer er identificeret som et kulbrintereservoir øst for Centralgraven i dansk Nordsø. Potentielle prospekter er også påvist i sandstenslegemer af Eocæn og Oligocæn alder. Projektet søger at forbedre og systematisere den eksisterende viden om efterforskningsmulighederne igennem en geologisk undersøgelse af den palæogene lagserie øst for Centralgraven med fokus på opstilling af en ny robust stratigrafisk ramme med hovedvægt på en ny litostratigrafisk inddeling, støttet af detaljeret biostratigrafi. Den ny litostratigrafiske inddeling skal være umiddelbart anvendelig til identifikation og korrelation af litologiske enheder i nye 5. runde boringer udfra logmønstre og skylleprøver. Inddelingen skal baseres på 1) en detaljeret litologisk analyse af eksisterende logmateriale fra et større antal boringer, 2) en forbedret biostratigrafi som relaterer direkte til - og støtter - den opstillede logstratigrafi. Projektet er tværfagligt, og integrerer kvalitativ logtolkning, biostratigrafi, med resultater fra sedimentologiske undersøgelser og, i begrænset omfang, seismisk attributanalyse og konventionel seismisk tolkning. Projektet søger også at kortlægge aflejringsmiljø og palæo-bathymetri for de litologiske enheder vha. palynofacies-undersøgelser og mikropalæontologi, støttet af sedimentologiske studier Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Stratigrafisk afdeling Thoravej København NV Tlf: , Fax: , Poul Schiøler DONG 5 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. DONG: kr. 8

9 Afsnit 1: Olie og naturgas Kulbrintepotentialet i det Norsk-Danske Bassin. (j.nr. 1313/ ) Projektets hovedmål er at undersøge den mest betydningsfulde risikofaktor i forbindelse med kulbrinte efterforskning i det Norsk- Danske Bassin nemlig tilstedeværelsen af gode og modne kildebjergarter. Dette vil blive løst ved at opstille en konceptuel model for udviklingen af dele af den Mesozoiske lagserie i det Norsk-Danske Bassin med særlig henblik på forekomsten og udbredelsen af potentielle kildebjergarter. Modellen vil blive baseret på et integreret geologisk/geofysisk/geokemisk studie. Studiet vil omfatte kompilering af eksisterende data samt inddragelse og produktion af nye data. Hovedvægten vil blive lagt på kortlægning af genkendelig nøgleflader af sekvensstratigrafisk signifikans, koblet med studiet af genkendelige enheders kildebjergartspotentiale. Der vil endvidere blive lagt vægt på at identificere steder hvor eventuelle gode kildebjergarter kan være modne. Projektet gennemføres på frigivne materialer som GEUS har adgang til. Hvis der i projektets løbetid fremkommer nye data fra eventuelle efterforskningsaktiviteter i området, vil disse blive inddraget i det omfang, der kan opnås tilladelse hertil Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Geofysisk afdeling Thoravej København NV Tlf: , Fax: , Torben Bidstrup 3 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. 9

10 Afsnit 1: Olie og naturgas Fortrængnings- og deformationsprocesser i sprækket reservoirkalk. (j.nr. 1313/ ) Projektets formål er gennem en kombination af petrofysiske og bjergartsmekaniske målemetoder at opnå en bedre forståelse af fortrængningsprocesserne i sprækket kalk. I projektet vil vi beskrive og kvantificere, hvordan de mekaniske egenskaber (kompaktion og krybning) ændrer sig under vandinjektion som funktion af poretryk og mætning. Projektet vil integrere viden fra tidligere EFP-projekter vedrørende sprækket kalks egenskaber med erfaringer fra Joint Chalk Research-projekter vedrørende vandinjektion og kalk-vand interaktion. Desuden vil helt ny viden fra universitet i Bergen vedrørende strømningsprocesser i sprækket kalk blive inddraget. Projektet vil indeholde forsøg i 3 størrelsesforhold, som ved brug af resistivitetsmålinger til at fastlægge mætningsprofilet vil muliggøre en opskalering til faktiske reservoirforhold. Den opnåede bedre forståelse af, hvordan kalkens mekaniske egenskaber påvirkes af fortrængningsprocessen vil blive udnyttet til at opstille bedre modeller for, hvordan vandinjektion påvirker sprækket kalk. Disse modeller vil tillade en bedre fremskrivning af kalkens kompaktion og krybning, som senere kan anvendes i en sædvanlig reservoirmodellering Geoteknisk Institut. Afdelingen for Forsøg Maglebjergvej Lyngby Tlf: , Fax: , Helle Foged Christensen Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Geologi og Geoteknik (IGG); Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS); Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Strømningsmekanik og Vandbygning (ISVA); Mærsk Olie og Gas AS; BP Amoco (Norway) 5 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. DTU. IGG: kr. GEUS: kr. DTU. ISWA: kr. Anden finansiering: kr. 10

11 Afsnit 1: Olie og naturgas Reservoir simulering af deformationsprocesser i reservoirkalk. (j.nr. 1313/ ) Projektets formål er at integrere bjergarts-mekaniske deformationsmodeller i reservoirsimulering. På baggrund af eksisterende vandinjektionsforsøg på ikke opsprækket kalk samt nye forsøg med vandinjektion i opsprækket kalk vil vi opstille matematiske og numeriske modeller for kompaktion og krybning i opsprækket kalk. Forsøgene vil blive simuleret med reservoir simulatoren COSI på finskala niveau dels for at hjælpe med at tolke injektionsforsøgene og dels for at efterprøve, hvor godt den observerede kompaktion og krybning kan simuleres ved at modificere de allerede eksisterende inputparametre, kom-pressibilitetsfaktorer og permeabilitetsgradienter. Parametrenes skalaafhængighed vil blive undersøgt og en model for tryk, rate og mætningsafhængigheden vil blive forsøgt opstillet til brug for praktisk reservoirsimulering Geoteknisk Institut. Afdeling for Forsøg Maglebjergvej Lyngby Tlf: , Fax: , Helle Foged Christensen COWI Rådgivende Ingeniører AS; BP Amoco (Norway) 1 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. COWI Rådgivende Ingeniører AS: kr. BP Amoco, Oslo (NO): kr. 11

12 Afsnit 1: Olie og naturgas Kortlægning af sprækkeintensitet i kalkreservoirer. (j.nr. 1313/ ) Projektet vil udvikle og demonstrere metode til bestemmelse af sprækkeintensitet i kalk baseret på seismiske data kalibreret med brøndobservationer. Projektet baseres på data fra PRIORITY projektet og omhandler således nedre kridt. Da disse data er svære at arbejde med, planlægges der også at medtage et datasæt fra øvre kridt, hvor metoderne kan testes og kalibreres, før de anvendes på nedre kridtdata. Datasættet fra øvre kridt udvælges i tæt samarbejde med Mærsk Olie og Gas. Projektet indledes med en afdækningsfase, hvor sprækkernes indflydelse på de seismiske data beskrives. Projektet vil udvikle en ny sprækkeattribut, der kortlægger variationer langs en seismisk reflektor af sprække-/forkastningsintensiteten. Den enkelte sprække er under seismisk opløselighed, hvorfor det er variationerne i sprækkeintensiteten, der vil blive bestemt. Metoden vil blive verificeret ved sammenlignende studier med sprække-tolkninger baseret på kerne- og image-log data. Tidligere arbejder med seismiske attributter - specielt kohærensteknikker i samarbejde med Amoco's forskningsenhed i Tulsa og med Coherence Technology Company i Houston - har vist, at det er en fordel at arbejde med inverterede seismiske data. De seismiske data vil derfor blive inverteret, hvorfor et akustisk impedansvolumen er et biprodukt ved projektet. Et biprodukt, der kan være af nytte for andre i PRIORITY projektet Ødegaard A/S Kroghsgade København Ø Tlf: , Fax: , Jacob Mørch Pedersen 1 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. 12

13 Afsnit 1: Olie og naturgas Model for voksinhibitorer. (j.nr. 1313/ ) Voks opslæmmet i olie øver betydelig indflydelse på viskositeten. Bliver mængden af voks tilstrækkelig stor, når man 'pour point'. Det er den temperatur, hvor olien vil stivne under driftsstop. Det er meget vanskeligt at starte en rørledning op, der er fyldt med en olie under sit 'pour point'. Også ved temperaturer over 'pour point' øver opslæmmet voks stor indflydelse på flow-forholdene i en rørledning. Udfældet voks kan få viskositeten til at øges med en faktor på flere hundrede, og det har en betydelig indflydelse på tryktabet i rørledningen. Forholdene kompliceres yderligere af, at oliens flowegenskaber ændrer karakter fra newtonsk til ikke-newtonsk, dvs. viskositeten bliver afhængig af strømnings-hastigheden. Calsep har i samarbejde med Statoil udviklet en 'shearrate'-afhængig model til beskrivelse af viskositeten af olier med opslæmmet voks. For at mindske problemerne knyttet til transport af olier med opslæmmet voks, tilsættes ofte voksinhibitorer. Disse har til formål at mindske viskositets-effekten af opslæmmet voks og ikke mindst at sænke oliens 'pour point'. Statoil i Stavanger råder over et stort datamateriale for viskositeten af olier med og uden voksinhibitor. Statoil har indvilget i at stille dette datamateriale til rådighed for Calsep i forbindelse med det aktuelle EFP-projekt. Projektet skal bl.a. søge at afklare de grundlæggende mekanismer i voksinhibering. Den færdige model vil blive indbygget i Calseps eksisterende kommercielle simulator til beskrivelse af flow i rørledninger, der transporterer voksholdige fluider. Denne simulator benyttes i øjeblikket primært til beskrivelse af tryktabet i en rørledning som følge af voksafsætning på rørvæggen Calsep A/S Gl. Lundtoftevej Lyngby Tlf: , Fax: , Peter Christensen STATOIL, Stavanger (NO) 2 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. 13

14 Afsnit 1: Olie og naturgas Free span burial inspection pig - phase B. (j.nr. 1313/ ) Det overordnede mål med projektet er at udvikle en instrumentering til indvendig on-line inspektion af off-shore gasledninger for tildækning, frie spænd og tab af betonkappe. Måleprincippet udnytter analyse af naturlig gammastråling udsendt af havbundssedimenter og beton til at karakterisere rørledningens tilstand. Måleprincippets anvendelighed blev tidligt bekræftet ved et Thermie-92 demonstrationsprojekt. Demonstrationsmålinger i en gasledning viste imidlertid også, at et indhold af den radioaktive gas Radon-222 kunne optræde i naturgassen. Den radioaktive gas forårsagede et strålingsbidrag, som i konsekvens af instrumentopbygningen gjorde, at det blev umuligt at tolke målingerne. I fase A af dette fortsættelsesprojekt er der udviklet en ny og meget strålingsfølsom detektorkonfiguration, som gør det muligt, at eliminere strålingsbidrag fremkaldt af Radon-222 i naturgassen. Der er gennemført testmålinger, og der er afprøvet en analyseprocedure, som kan programmeres til databehandlingen. I den nu igangsatte fase B af projektet, monteres den nye detektor i en pipeline pig bygget til 30 tommer gasledninger. Der gennemføres først en afprøvning i en forsøgsopstilling med en 12,5 m lang sektion af et betonklædt gasrør. Derefter gennemføres demonstrationsmåling i gasledningen under Storebælt FORCE Instituttet. Divisionen for Apparat- og Sensorteknologi Park Alle Brøndby Tlf: , Fax: , Allan Northeved Dansk Olie og Naturgas A/S. Offshore operations 1 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. Dansk Olie og Naturgas A/S: kr. 14

15 EFP-99 Afsnit 1: Olie og naturgas Forbedret design-grundlag for offshore fleksible rør. (j.nr. 1313/ ; j.nr. 1313/ ) Formålet med projektet er ved måling og modellering af diffusion gennem polymerlinere i fleksible rør at forbedre design-grundlaget for offshore fleksible rør. Der er mangelfuldt kendskab til diffusion gennem polymere barrierer ved høj temperatur og højt tryk i et kemisk aggressivt miljø med samtidig diffusion af flere komponenter. Gennem målinger under moderate og ekstreme driftsbetingelser opnås data, der kan anvendes til en mere sikker modellering af koncentrationen af gasser i annulus, hvor metalarmering er placeret. Hermed fås en bedre estimering af korrosionsforhold og dermed levetid for fleksible rør. Beregningsmodellen skal kunne beregne diffusion gennem liner og koncentration af metan og kuldioxid ved varierende driftsbetingelser inkl. langsomme og hurtige ændringer, ved forskellige materialevalg og dimensionering samt forskellige konstruktioner af offshore fleksible rør. En fuldskala test skal bruges til at vurdere brugbarheden af beregningsmodeller, og til at foretage nødvendige tilpasninger af disse, så det sikres at korrelation med fuldskala drift er mulig. Resultater kan evt. danne grundlag for nye forskningsprojekter vedrørende korrosion af metalarmering, samt vurdering af muligheden for korrosions-induceret udmattelse i offshore fleksible rør NKT Cables A/S. Power Cables Division Priorparken Brøndby Tlf: , Fax: Joachim Karthäuser Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Kemiteknik 11 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: * kr kr. NKT Cables A/S. Flexibles: kr. DTU. Institut for Kemiteknik: kr. * Projekt 1313/ er en omformulering af 1313/ og den nye bevilling på kr. erstatter således bevillingen fra 1999 på kr. 15

16 Afsnit 2: Miljøvenlig produktion af el og varme Samlet budgetoverslag Energistyrelsens udgifter til projekter vedrørende miljøvenlig produktion af el og varme under EFP-2000 andrager skønsmæssigt: Projekt Total (i kr.) Optimering af ristefyrede processer for inhomogene brændsler FLS miljø a/s. BS Incineration Technology Centre s.17 Forbedring af biomassefyrede kedlers elvirkningsgrad Producentspecifik del Dansk Maritimt Institut. Afdeling for Industriel Strømningsmekanik 600 s.18 Termisk omsætning af biomasse og affald kinetik, mekanismer, emissioner og belægninger Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Kemiteknik s.19 Undersøgelser af belægningsdannelse forårsaget af let tjære Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Energiteknik s.20 Modellering af strømningsforhold og kanaldannelse i fixed koksbed Danmarks Tekniske Universitet. Inst. For Energiteknik s.21 Optimering af cirkulerende fluid-bed forgasningsprocesser til biomasse/halm. ReaTech s.22 Videre undersøgelser af lavtemperatur cirkulerende fluid bed forgasser Danish Fluid bed Technology ApS 900 s.23 Biomasseforgasning med tør gasrensning og regenerativ varmegenindving dk-teknik. Afd. For Brændsler,Ttermiske Processer og Restprodukter s.24 Verificering og validering af manuel tjæremålemetode Teknologik Institut. Energi s.25 fortsættes 16

17 Afsnit 2: Miljøvenlig produktion af el og varme (fortsat) Projekt Total (i kr.) Deltagelse i europæisk netværk PyNe, der beskæftiger sig med pyrolyse og beslægtede teknologier for termisk omdannelse af biomasse Teknologisk Institut. Kemiteknik 440 s.26 Produktion af letvægtsklinker på baggrund af aske med højt restkulindhold og spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg Elsamprojekt A/S 526 s.27 Forbedring af virkningsgrader i varme- og kraftvarmeværker ved forøgelse af turbulens i varmevekslere Lund Tekniska Högskola. Institut för värme- och kraftteknik 538 s.28 Udvikling af nye metoder til forebyggelse og bekæmpelse af biokorrosion Teknologisk Institut. Sektionen for Miljøstyring s.29 Driftsoptimering af fjernvarmebrugerinstallation vha. selvlærende fjernvarmemåler Teknologik Institut. Energidivisionen s.30 Partikeltransport i elektrofiltre energi- og miljøoptimering Dansk Maritimt Institut. Afd. For Strømningsmekanik s.31 Emissionsbegrænsende foranstaltninger (fælles projekt) Elsam A/S. Udvikling og analyse s.32 Analyse og karakterisering af motordrift på forgasningsgas Danmarks Tekniske Universitet. Inst. for Mekanik, Energi og Konstruktion s.33 I alt

18 Afsnit 2: Miljøvenlig produktion af el og varme Optimering af ristefyrede processer for inhomogene brændsler. (j.nr. 1373/ ) Kravene til ristefyrede forbrændingsanlæg skærpes løbende. Sidst har EU's direktiv for affaldsforbrænding indført grænseværdier for emission af nye stoffer (f.eks. dioxin) og skærpet eksisterende grænseværdier. Direktivet har desuden skærpet kravet til dokumentation af røggassens temperatur og opholdstid i anlægget, og der kan i fremtiden forventes stigende krav til emissionsbegrænsning, herunder begrænsninger opnået med fyringsmæssige tiltag - primære tiltag. Samtidig kræver anlægsejerne, at anlæggene er i stand til at forbrænde inhomogene brændsler med en meget stor variation i brændværdi med en høj total termisk og elektrisk virkningsgrad. Projektets formål, at forbedre virkningsgrader og reducere miljøbelastningen via primære tiltag - dvs. gennem fyringsmæssige tiltag, opnås ved: 1) At udvikle et forbedret dimensionerings-, diagnosticerings- og opskaleringsværktøj for fremtidige anlæg og opgradering af eksisterende anlæg ved at forbinde kemiske modeller af forbrændingsprocesserne på rist, fyrrum og efter-forbrændingskammer med fluiddynamiske modeller for simulering af forbrændings- og strømningsforhold til og med tredje tomme træk i kedlen. 2) At udvikle modeller for optimering af driften af ristefyrede anlæg på basis af informationer omkring lokale forbrændingsforhold. Modellerne skal kunne fastlægge de lokale behov for tilførsel af forbrændingsluft og recirkuleret røggas samt hastigheder for indfødning og transport af affald på risten. 3) At verificere de opstillede modeller ved gennemførelse af et måleprogram på et aktuelt fuldskala-anlæg FLS miljø a/s. BS Incineration Tecnology Centre Aldersrovej Århus N Tlf: , Fax: , Hans Bøgh Andersen 5 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. 18

19 Afsnit 2: Miljøvenlig produktion af el og varme Forbedring af biomassefyrede kedlers elvirkningsgrad producentspecifik del. (j.nr. 1373/ ) Projektets mål er at øge elvirkningsgraden for biomassefyrede kedler (specifikt halm), som er et bærende element i regeringens handleplan 'Energi21'. Projektet fokuserer på belægningsdannelse, der er af væsentlig betydning for halmfyrede anlægs energieffektivitet, rådighedstid, stabilitet og korrosion. Projektmålet nås gennem implementering af et integreret beregnings- og udlægningsværktøj. Værktøjet består af en integreret CFD-baseret model, der simulerer fysiske processer relateret til forbrænding af biomasse, samt de processer, der styrer belægnings-opbygning på hedeflader og i rørbundter. Værktøjet implementeres i Ansaldo Vølunds eksisterende designprocedure, der er baseret på det kommercielle CFD-program 'Fluent'. Afdækning af belægningsopbygning som funktion af askesammensætning, overhedergeometri og driftsbetingelser anvendes til at optimere anlægslayout med henblik på at reducere belægningernes betydning for effektivitet, anlægsstabilitet, rådighedstid samt korrosion. Ud over at føre til øget elvirkningsgrad, forventes værktøjet at medføre lavere anlægsinvesteringer, højere driftstider, bedre brændsels-udnyttelse og mindsket miljøbelastning Dansk Maritimt Institut. Afdeling for Industriel Strømningsmekanik Hjortekærsvej Lyngby Tlf: , Fax: , Søren Lovmand Hvid Ansaldo Vølund A/S; Aalborg Universitet. Institut for Energiteknik 1 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. Ansaldo Vølund A/S: kr. AAU. Institut for Energiteknik: kr. 19

20 Afsnit 2: Miljøvenlig produktion af el og varme Termisk omsætning af biomasse og affald. Kinetik, mekanismer, emissioner og belægninger. (j.nr. 1373/ ) Delprojekt 1. Emissioner fra ristefyring af halm. Formål: Det overordnede formål med delprojektet er bl.a. at kunne besvare de fleste af følgende og heraf afledte spørgsmål: 1) Hvilke forhold forårsager afvigelserne imellem tidligere målinger af SO2 på halmfyrede kedler, og hvordan bør der måles fremover? 2) Hvordan er sammenhængen mellem halmens indhold af uorganiske bestanddele, de procestekniske forhold og emissionerne af SO2 og HC1? 3) Er det muligt at øge askeindbindingen af SO2 og HC1 samtidig, eller vil lav SO2 emission give høj HC1 emission og vice versa? 4) Er der sammenhæng mellem halmens alder og emissionsforholdene (tidspunkt fra høst)? 5) Er der sammenhæng imellem askekemi og NOx emission? Indhold: Projektet omfatter følgende dele: 1) Systematisk litteraturgennemgang med henblik på at kortlægge internationale erfaringer med emissionsforhold fra anlæg fyret med især etårige afgrøder. 2) Systematisering af danske erfaringer med emissioner fra ristefyring af halm. 3) Opstilling af arbejdshypoteser for observationer. 4) Planlægning af forsøgs- og måleprogram omfattende både fuldskalamålinger og forsøg i laboratoriet, herunder test af muligheden for at optimere svovlindbinding i aske. 5) Fuldskalamålinger. 6) Laboratorieforsøg. Delprojekt 2. Belægningsdannelse ved forbrænding af biomasse og affald. Formålene med den her ansøgte del af projektet er at påbegynde en kortlægning af det kemiske miljø for dannelse af salte og silikater af flygtige komponenter som K, Zn og Pb fra affald samt at afdække årsager til korrosion i halmfyrede kedlers koldere dele. Disse formål vil blive søgt opfyldt igennem en blanding af fuldskala- og laboratorieforsøg samt teoretiske beregninger Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Kemiteknik Bygning Lyngby Tlf: , Fax: Kim Dam-Johansen 11 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. 20

21 Afsnit 2: Miljøvenlig produktion af el og varme Undersøgelse af belægningsdannelse forårsaget af let tjære. (j.nr. 1373/ ) Den lette tjære, som er til stede i væsentlige mængder i pyrolysgas og den producerede gas fra modstrømsforgassere udgør en potentiel risiko for belægningsdannelse i de anvendte gasmotorer. Projektets formål er dels at identificere de for belægningsdannelsen kritiske forbindelser samt at karakterisere disse og dels ved direkte motorundersøgelser at etablere en korrelation mellem gaskvalitet og driftsforhold, og emission af bl.a. PAH. De termiske reaktioner vil blive udført i et flow system i en atmosfære, der simulerer den producerede gas. Undersøgelserne indebærer en kvantificering af belægningsdannelsen fra en række centrale komponenter såvel som autentisk let tjære isoleret fra kondensat. Endvidere planlægges en bredt anlagt karakterisering af belægningen ved fysiske/kemiske metoder, så som GC/MS, PY/GC/MS, TGA, FTIR, ESCA, SEM og AFM. Der bliver foretaget undersøgelser af gasmotorer, der anvender forgasningsgas som brændstof. I forbindelse med serviceeftersyn vil der blive foretaget inspektion af motorerne samt udtagelse af prøver fra eventuel belægningsdannelse til videre analyse. Herudover vil der på disse motorer blive foretaget målinger af PAH emissionerne fra motoren. Der vil blive foretaget undersøgelser på en et-cylindret 0,6 liters forsøgsmotor. Det anvendte brændstof vil være en gas, som simulerer forgasningsgas og som vil blive tilført de forbindelser, der i de rent termiske undersøgelser giver anledning til belægningsdannelse. Der vil blive foretaget undersøgelser af motoremissionen specielt mht. PAH i udstødningsgassen. Projektet vil give kvantitative mål for den mulige belægningsdannelse og en detaljeret fysisk/kemisk karakterisering af belægningen, samt tjene til fastlæggelsen af de krav til gaskvalitet, der er nødvendige for at sikre en stabil drift Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Energiteknik Niels Koppels Alle, Bygning Lyngby Tlf: , Fax: , Bjørn Qvale 1 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. 21

22 Afsnit 2: Miljøvenlig produktion af el og varme Modellering af strømningsforhold og kanaldannelse i fixed koksbed. (j.nr. 1373/ ) Formålet med dette projekt er at opbygge strømningsmodeller af gasstrømningen i fixed koksbed reaktorer under forgasning af biomasse. Dette skal resultere i en væsentlig forbedring af modelgrundlaget for fixed bed koksforgassere. Disse modeller vil kunne finde driftsforhold, der leder til kanaldannelse og anden ustabil drift, således at dette kan forhindres ved driften af fixed bed forgassere. Modellerne skal anvendes til optimering af reaktordesign og til forudsigelse af opskaleringspotentialet for forskellige fixed bed baserede forgassere. Det er i dag klart, at der er behov for disse modeller som værktøj til design og dimensionering ved opskalering af forgassere Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Energiteknik Bygning Lyngby Tlf: , Fax: , Bjørn Qvale 2 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr. COWI AS: kr. 22

23 Afsnit 2: Miljøvenlig produktion af el og varme Optimering af cirkulerende fluid-bed forgasningsprocesser til biomasse/halm (OCIFF). (j.nr. 1373/ ) Udvalgte additiver og bedmaterialer testes med henblik på at finde optimale blandingsforhold og mængder samt driftsforhold ved cirkulerende fluid-bed forgasning. Beregningsmodeller afstemmes mod laboratorieeksperimenter, småskala fluid bed og i bedste fald resultater fra pilotskalaforsøg. Projektet består af en beregningsmæssig, en eksperimentel og en praktisk del. Laboratorieforsøg med termogravimetrisk udstyr udføres af ReaTech og Inst. for Energiteknik, DTU. Med henblik på forudsigelse af smeltning og sintring samt brændselsreaktivitet udføres ligevægtsberegninger af ReaTech med programmerne 'FACT' og 'HSC-Chemistry'. Programmet 'Gaussian' bruges af AUC Esbjerg til at udvide de aktuelle databaser med termodynamiske data. Koksens fysiske struktur og strukturens afhængighed af omdannelsen samt halmens forbehandling undersøges af ReaTech og RUC. Forsøg planlægges på VTT's 'Process Development Unit'. Kvaliteten af restprodukterne følges. Prøver fra anlæggene vil blive analyseret. Under projektet 'Grund-læggende Processer i Biomasseforgasning (BIOG)' har ReaTech undersøgt forgasning af halm i cirkulerende fluid bed forgassere især med henblik på at eliminere agglomerering og sintrings-problemer og samtidig opretholde høj kulstofomdannelse. HSC-Chemistry og FACT er anvendt til evaluering af additiver og askesammensætninger relevante for CFBG anlæg. Reaktivitets- og askeegenskaber er undersøgt eksperimentelt ReaTech Postboks Roskilde Tlf: , Fax: , LHS- Lasse Holst Sørensen EK-energi; Danmarks Tekniske Universitet. Energiteknik; Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS); Aalborg Universitet Esbjerg; Roskilde Universitetscenter 4 årsværk Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr kr. Elkraft A.m.b.A.: kr. 23

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter. Peter Hjuler Jensen, Risø DTU

Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter. Peter Hjuler Jensen, Risø DTU Komponenter og delsystemer Videncenter for Vindmøllekomponenter Peter Hjuler Jensen, Risø DTU Hvad og hvor er videncenter for vindmøllekomponenter? Initiativ til dannelse af videncenter for 4 år siden

Læs mere

De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg

De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg De skjulte potentialer i fremtidens drift af biomasseanlæg Søren Klinggaard & Jesper Cramer FORCE Technology Agenda Måling af korrosion Søren Klinggaard Vision-baseret overvågning og styring af forbrændingen

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Energiforskningsprogram 2001. Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden 2001-03

Energiforskningsprogram 2001. Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden 2001-03 Energiforskningsprogram 2001 Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden 2001-03 Energistyrelsen København Marts 2002 Forord Energistyrelsen har siden 1980 årligt udgivet en

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Nye modeller til forudsigelse af risiko for korrosion

Nye modeller til forudsigelse af risiko for korrosion Nye modeller til forudsigelse af risiko for korrosion Korrosion og tilsmudsning kan forårsage problemer for kedler og overhedere i kraftværker fyret med biomasse. En kombination af CFDmodellering og profilering

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Korrosion og vedligeholdelse af affaldsforbrændingsanlæg

Korrosion og vedligeholdelse af affaldsforbrændingsanlæg NOTAT Dok.nr. 164747 sag 1710 21. juli 2003 Affald Korrosion og vedligeholdelse af affaldsforbrændingsanlæg Elsam A/S Fynsværket Kemi & Miljø Vor ref. : OHL ohl@elsam.com 65 68 45 08 K&M nr. : 2003-04.031

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

FORCE Technology Fra viden til værdi

FORCE Technology Fra viden til værdi Velkommen til FORCE Technology Fra viden til værdi FORCE Technology - fakta 60-års erfaring med innovation og anvendelse af viden og teknologi Omsætning ca. 800 mio. kr. 35% af omsætningen genereres i

Læs mere

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 6. marts 2007 Konference: Aluminium offshore 2007 Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning

Læs mere

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Bent F. Sørensen Afdelingen for Materialeforskning Risø National Laboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk

Gasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk 1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en

Læs mere

Aktuelle metallurgiske projekter i 2016

Aktuelle metallurgiske projekter i 2016 Aktuelle metallurgiske projekter i 2016 Uffe Bihlet udb@force.dk Kirsten Grønning Sørensen kgs@force.dk Vintermødet 2016 FORCE Technology FORCE Technology En international rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk

Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata. John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk Måleteknik best practice om løbende verificering gennem diagnosedata John Frederiksen, Ingeniør jof@teknologisk.dk Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Selvejende, almennyttigt non-profit institut.

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle

Læs mere

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk

Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Mikrobølger til teglbrænding (MAGF) v/ Abelone Køster, Center for Murværk Et unikt dansk byggemateriale Gult tegl er lavet af ler med højt kalkindhold Første periode er 1450-1500 men det forsvinder igen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Offshore Center Danmark Præsentation

Offshore Center Danmark Præsentation 1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore

Læs mere

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Forgasning og fremstilling af halmkoks CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU) Seniorforsker Dorette Sophie Müller-Stöver (KU) Professor Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Geoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik

Geoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik Geoteknik på DTU Byg Sektionen for geoteknik Sektionen for geoteknik VIP Anette Krogsbøll Ida Fabricius Ole Hededal Anders Monzurul Alam Stuhr-Jørgensen Varvara Zania PhD Ahmed Awadalkarim Ernest Mbia

Læs mere

Komponenter og delsystemer

Komponenter og delsystemer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 10, 2017 Komponenter og delsystemer Jensen, Peter Hjuler Publication date: 2010 Link to publication Citation (APA): Hjuler Jensen, P. (2010). Komponenter og delsystemer

Læs mere

Visioner for automatisering i affaldssektoren

Visioner for automatisering i affaldssektoren Visioner for automatisering i affaldssektoren Finn Tang Thomsen Project manager Research projects Innosort innovationskonsortie Innovationskonsortie Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt,

Læs mere

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet 1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)

Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

PSO-F&U Slutrapport. 1. Projekttitel Elektriske Udladningers interaktion med Vindmøllevingematerialer. 2. Projektidentifikation PSO projekt nr.

PSO-F&U Slutrapport. 1. Projekttitel Elektriske Udladningers interaktion med Vindmøllevingematerialer. 2. Projektidentifikation PSO projekt nr. Dato: 2006-12-18 PSO-F&U Slutrapport 1. Projekttitel Elektriske Udladningers interaktion med Vindmøllevingematerialer specielt i relation til lynbeskyttelse. 2. Projektidentifikation PSO projekt nr. 4517

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

ATEXdirektiverne. En indføring i direktiverne omkring. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM.

ATEXdirektiverne. En indføring i direktiverne omkring. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM. ATEXdirektiverne En indføring i direktiverne omkring eksplosionsfarlige atmosfærer. Eksplosionssikring af udstyr og anlæg samt beskyttelse af personel PROGRAM Kursus ATEX-direktiver A ATEX-direktiverne

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

Afsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende

Afsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende Afsluttende selvevaluering Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 (afslutning, inkl. endelig rapportering og regnskab

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut

Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV. Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Måling af strømningshastighed og -profil ved hjælp af LDV Matthew A. Rasmussen, Teknologisk Institut Hvorfor? hvor mange af dine flow- og energimålere er kalibrerede? Lidt fakta 1. I Danmark er der ca.

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

C.V. for PER NIELSEN

C.V. for PER NIELSEN NAVN: Per Nielsen ADRESSE: Bistrup Park 81 3460 Birkerød e mail: per42nielsen@gmail.com FØDT: 25. juli 1961 UDDANNELSE: 1991 Ph.D., Danmarks Tekniske Universitet, Laboratoriet for Anvendt Matematisk Fysik

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Tekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker. Præsentation af Vestas Wind Systems A/S

Tekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker. Præsentation af Vestas Wind Systems A/S Tekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker Præsentation af Vestas Wind Systems A/S 4 Tekniske udfordringer ved offshore vindmølle parker 10. juni 2004 Hans Michael Hansen Technical Manager M.Sc.

Læs mere

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Centerkontrakt for Maskinakustik Mål og midler fra et industrielt synspunkt

Centerkontrakt for Maskinakustik Mål og midler fra et industrielt synspunkt Centerkontrakt for Maskinakustik Mål og midler fra et industrielt synspunkt Dansis heldagsmøde 5. oktober 2005 Aero-akustik - Måling, beregning og begrænsning af strømningsgenereret støj v. Andreas Back-Pedersen

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Nordjysk H2FC center

Nordjysk H2FC center Nordjysk H2FC center Et internationalt forskningsprogram med regional forankring Søren Knudsen Kær 1 Brint og brændselsceller ved Institut for Energiteknik Fakta om forskningsprogrammet Siden den formelle

Læs mere

Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut. 23. Marts 2011

Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut. 23. Marts 2011 Små, voksfyldte plastikkapsler i betonen reducerer bygningens energibehov Jesper Bjerregaard, BASF Casper Villumsen, Teknologisk Institut 23. Marts 2011 BASF Omsætning i 2010 63,8 milliarder. Antal ansatte

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Havvindmøller 6+ MV. Tommy Petersen Offshore Center Danmark. 24. Januar 2013

Havvindmøller 6+ MV. Tommy Petersen Offshore Center Danmark. 24. Januar 2013 24. Januar 2013 Havvindmøller 6+ MV Tommy Petersen Offshore Center Danmark The copyright of this entire presentation vests by Offshore Center Danmark. All rights reserved. The information contained herein

Læs mere

Geoteknisk Forening, Generalforsamling 2014. Læring. Carsten Steen Sørensen

Geoteknisk Forening, Generalforsamling 2014. Læring. Carsten Steen Sørensen Geoteknisk Forening, Generalforsamling 2014 Læring Carsten Steen Sørensen 1 Læring Lære selv Lære andre Formidling 2 Det at lære Ingeniøreksamen fra Danmarks Ingeniør Akademi i Aalborg i 1977 Ansættelse

Læs mere

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM Industriens Kompositlaboratorium 1 Nye muligheder indenfor kompositmaterialer Industriens Kompositlaboratorium (IKL) er et spændende nyt samarbejde mellem FORCE Technology,

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter. 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk

Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter. 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Hvor længe har vi naturgas fra egne felter? Mia. Nm 3 10 Naturgas-ressourcer og forbrug

Læs mere