1. Indledning Proces og resultat Redegørelse Proces Ritual Social erindring Resultat...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 2. 2. Proces og resultat...2. 3. Redegørelse...3. 4. Proces...5. 4.1 Ritual...5. 4.2 Social erindring...8. 5. Resultat..."

Transkript

1 Opgformulering: Redegør for flere forskellige analyser som behandler ritualer og social errindring. Diskuter begreberne, og illustrer med empiriske eksempler. 1. Indledning Proces og resultat Redegørelse Proces Ritual Social erindring Resultat Ritual Social erindring Afrunding Kilder

2 1. Indledning Jeg vil i min opgave tage udgangspunkt i en problematik, som har kørt mange år i antropologien, nemlig hvilken værdi en analyse, på den ene side har, hvis de mennesker den handler om ikke kan genkende sig selv i den, og på den anden side, hvilken værdi den har, hvis den ikke når ud over informantens egen opfattelse. Jeg vil forsøge at forene de to retninger, fordi jeg mener, at en god analyse bør indeholde elementer af begge dele. Det skal ikke forstås sådan, at en analyse nødvendigvis bør indeholde noget informanterne ikke kan genkende sig selv i, men jeg mener, at det er en forudsætning for en god analyse, at forfatteren, i det omfang han selv har skabt sine analytiske begreber, er i stand til at forsvare de værktøjer og metoder, han har brugt i sin analyse. Den del af processen kan man ikke forvente, at informanterne kan genkende sig selv i. Omvendt er det også et vigtigt element, at man på trods af brugen af abstrakte analytiske værktøjer er i stand til at bringe sin analyse ned på et niveau, hvor informanten gennem det færdige resultat kan genkende sig selv. For at belyse min påstand om, at en god analyse bør indeholde begge dele, vil jeg tage udgangspunkt i to begreber: ritualer og social erindring. Her vil jeg se på tre forfatteres bud på, hvordan disse begreber bliver brugt som værktøjer i konkrete analyser, samt hvordan deres analytiske begreber kædes sammen med den empiri, de benytter. De tre analyser jeg har valgt at kigge på, er Dominic Bryans Orange Parades Paul Connertons: How Societies Remember og David Kertzers: Ritual, Politics and Power. 2. Proces og resultat Jeg vil inddele min behandling i to dele ved at fokusere på processen som den ene og resultatet som den anden. I praksis kan det være umuligt at skille de to fra hinanden, men ved at se dem som analytiske kategorier, vil jeg prøve at placere de tre analyser i forhold til processen; -den del hvor de analytiske begreber udvikles, præsenteres, og bruges- og resultatet; -den del hvor begreberne kædes sammen med konkrete empiriske eksempler som understøtter og bekræfter forfatternes projekter.- 2

3 For at forstå min pointe må vi se på proces og resultat, som to forskellige funktioner i en analyse. Et eksempel til at belyse det kan være en patients besøg hos lægen. Skal en patient for eksempel selv kende til alle lægekunstens regler og metoder for at kunne blive helbredt? Nej, for patienten vil det være nok at have tillid lægen og dermed nå til en erkende at lægen må have gjort det rigtige, såfremt patienten siden hen bliver rask. Altså er det for patienten resultatet, der er det afgørende. Det samme gælder inden for antropologien. Man kan spørge sig selv; skal informanten så nødvendigvis kende til vores metoder og værktøjer for at stole på at vores undersøgelser er troværdige? Nej, For dem er det ikke processen men resultatet, der er sammenligneligt og kan overbevise dem om, at analysen er troværdig. Derimod forholder det sig anderledes med selve processen end det ville gøre hos lægen. Og det er her, det bliver spændende i antropologien. Vi har nemlig i modsætning til lægen mulighed for helt selv at skabe det værktøj, vi vil bruge. Dette er klart en fordel og en hjælp til at nå ind til kernen i det, vi undersøger. Men netop det at vi har adgang til selv at definere vores værktøjer, betyder også, at det i endnu højere grad er en forudsætning, at vi også er i stand til at redegøre for vores brug af værktøjet. Da valget af redskaber er forskellligt fra analyse til analyse, er det selvfølgelig klart at vi hver gang må sørge for at klargøre hvilke redskaber vi har benyttet. Gennem analysen er det derfor afgørende, at vi definerer præcist, hvad vi mener, når vi benytter en bestemt analytisk term til at organisere vores data ud fra. På den måde er vores mere frie valg af værktøjer med til at gøre selve processen mere kompleks, og selvom man ikke kan forvente at informanten forstår denne del, er det alligevel nødvendigt at kunne redegøre for måden, vi er gået frem på, i en given analyse. Derfor mener jeg, at det ikke blot er resultatet, men i lige så høj grad processen som udgør en vigtig del af analysen. 3. Redegørelse. De tre forfattere jeg har valgt at tage udgangspunkt i, har det til fælles, at de mener, at rituelle hændelser og symbolske fremstillinger ofte er nøgleelementer i både konstruktionen og opretholdelsen af kollektiv identitet.(a) Ud fra det forsøger de på hver sin måde, at forklare styrken og kontinuiteten i ritualer og performance.. Kertzer og Bryan 3

4 har yderligere det til fælles, at de i deres analyser opløser dikotomien mellem form, og indhold. De mener begge at ritualer ikke kun hører til i primitive samfund, men tværtimod i høj grad er betydningsfulde i moderne samfund. Hvor Kertzer går ud fra eksempler på symboler i politik ved generelt at se på ritualer i vestlige samfund, ser Bryan mere konkret på et bestemt ritual nemlig de Nordirske orange parader. Bryan viser gennem sin monografi, hvordan paraderne i Irland har eksisteret gennem 300 år, og op gennem tiden har været genstand for mange forskellige forsøg på at definere hvad, og hvordan de skal fremstå som symboler. Han ser paraderne som ritualer, og viser at de på den ene side har en fast form, i den forstand at mens verden har ændret sig, har paraderne haft status som noget uændret og kontinuert. Samtidig understreger han, at der internt forgår en kamp, som ikke kun handler om oppositionen mellem katolikker og protestanter, men at der også internt blandt protestanterne, findes mange modstridende interesser. Disse forhandles blandt andet gennem paraderne. Kertzer fokuserer også på kampen om ritualernes betydning. Han benytter, tre karakteristika ved de symboler som indgår i ritualer, nemlig kondensering, flertydighed og multivokalitet. Ved hjælp af disse tre egenskaber argumenterer han for, at ritualerne både er med til at skabe kontinuitet men også indeholder kimen til at skabe ændringer i sig. Han argumenterer ved at se symboler som et klassifikationssystem for, hvordan de symboler, som omgiver ritualerne, er nødvendige for, at folk kan forholde sig til dem og tillægge dem afgørende betydning. Dette viser Kertzer ved hjælp af en række eksempler, hvor symboler har spillet en afgørende rolle på den politiske scene. Også Connerton behandler ritualer og deres betydning, men hans fokus er ikke på ritualerne i sig selv men snarere på, hvordan en gruppes hukommelse videreføres og opretholdes. Han argumentere for, at det er en forudsætning for at være en del af en social orden, at man har en fælles erindring (Connerton 1989:3) Hans projekt er at vise at centrale værdier og færdigheder bliver overført gennem det ikke diskursive, og på et ikke bevidst kropsligt plan. De bliver aldrig eksplicit formuleret. Og det gør dem svære at ændre. På den måde kan man sige, at alle tre forfattere forsøger at forklare kontinuitet og styrke i ritualer og performance, men med forskellige begreber som redskaber i analysen og i høj grad med brug af forskellige metoder i forhold til empirien. Jeg vil nu se, hvad analyserne 4

5 kan med deres forskellige indgangsvinkler ved at fokusere på hvordan ritualer og social erindring behandles i konkrete analyser. 4. Proces Ofte er det område antropologer forsker i meget komplekst. Der er ikke to felter der er ens, på samme måde som heller ikke to analyser der præsenterer det ens. Derfor er det vigtigt at vi hver gang vi benytter en bestemt begreb får redegjort for præcist, hvordan vi bruger det, og hvad vi mener, når vi bruger det. Vi står ikke bare, og skal levere et resultat der i den sidste ende er godt nok, vi skal, gennem hele processen kunne vise hvordan, vi kommer frem til vores resultater. jeg har valgt at kalde det en proces, for at vise at det er noget der sker løbende, og at der er tale om en udvikling i samspillet mellem vores teori og den empiriske data, vi er i besiddelse af. 4.1 Ritual Både Kertzer og Bryan er enige om, at ritualer hjælper med at skabe solidaritet mellem grupper, hvor konsensus ikke er tilstede. (Kertzer 1988:14 og Bryan 2000:19) De er også enige om, at symboler har en afgørende betydning i forhold til ritualer, og at ritualer ikke kun er noget, som spiller en rolle i mere tilbagestående samfund. Kertzer siger om ritualer: I define rituals as a symbolic behaviour that is socially standardized and repetitive. (Kertzer 1988:9) Men han understreger også, at symbolerne, som ritualet er omgivet af er afgørende. Han siger videre: Standardized repetitive action lacking such symbolisation is an example of habit or custom and not ritual. (ibid.) Denne definition ligger tæt op ad Bryans. Bryan tager udgangspunkt i, at ritualer ligger et sted mellem handling og mening. Han siger: 5

6 Ritual is a formalised, apparently standardised and structured action - But then so is much of social life it is invariantly rule-bound and as such appears to be unchanging. Rituals gives the impression of continuity. (Bryan 2000:18) Pointen her, er at styrken i ritualerne ligger i at de ser ud som om, de er på samme måde, som de altid har været. Fælles for Kertzer og Bryan er også, at de fokuserer på både det uforanderlige og det fleksible i ritualerne. De mener begge, at styrken ligger i idéen om, at formen, som noget fast og uændret, skaber kontinuitet, mens man alligevel internt i ritualerne konstant kæmper om at præge symbolerne. Det er altså ikke i selve indholdet, vi skal finde de store forskelle på de to, men ser vi derimod den måde, de udvikler deres begreber på, er forskellen til at få øje på. Hvis vi skal se på Bryans ritualbegreb, kan man sige, det ikke er nær så eksplicit formuleret som Kertzers. Bryan tager udgangspunkt i andre teoretikere og relatere efterfølgende mere konkret til sin empiri. Man får her indtrykket af at udviklingen sker løbende, og i et samspil mellem teorien og empirien. Han kommer ikke med en klar definition men forholder sig til, hvad andre har sagt i forhold til de begreber, han bruger i sin analyse. For eksempel ønsker han, ligesom Durkheim, at undersøge ritualets betydning for samfundet, men tager dog afstand fra både Durkheim og Radcliffe-Brown på det punkt af han ikke mener ritualer er til fordi deres funktion er at opretholde samfundet. Han henviser i stedet til Humphrey Laidlaw, der ligesom han selv, forsøger at gøre op med dikotomien mellem form og indhold i ritualer. Et eksempel på hvordan Bryans begreber udvikles i samspil mellem teori og empiri ses i måden han definerer respectable orangeism Han skriver: He [James C. Scott] argues that what he calls the public transcript of the relationship between the powerful and weak does not reveal the totality of that relation. [ ] Public appearance will be dominated by the self-image of the dominant and will rarely be opposed. This self-image in 6

7 orangeism is what I will consistently describe as respectable orangeism. (Bryan 2000:22) Her ser vi, hvordan han bygger videre på andre teoretikeres definitioner, men også at han får dem præcist knyttet til sin egen empiri. Selvom han ikke eksplicit får formuleret sin egen teori, er man ikke i tvivl om hvad han selv mener når han benytter forskellige begreber i sin analyse. Ved læsning af Kertzers analyse ser vi en anden måde at udvikle begreber på. Han er mere eksplicit i sine definitioner, og hans teori er i sig selv lettere at forholde sig til end Bryans fordi den ikke er uløseligt forbundet til en bestemt empiri. Til gengæld har man ikke den samme følelse, af at der sker en løbende proces eller et samspil mellem teori og empiri. Kertzers udvikling af begreber giver et indtryk af, at teorien og empirien er to ting, der ikke har meget med hinanden at gøre i selve processen. Et eksempel er hans teori om, at symboler er en form for klassifikationssystem. Han argumenterer for, at dette system er et schema, som et hvert individ er i besiddelse af. Schemaet gør os i stand til at kategorisere, og sortere alle de indtryk vi får, på en måde så vi er i stand til at forholde os til hele den sociale verden. (Kertzer 1989:80) Han siger: The person who employs an inappropriate schema can pay a high price. In battle the soldier who divides people up by the colour of their hair rather than the colour of their uniform may not live to make another schematic mistake. (Kertzer 1989:81) Kertzers argumentation med eksemplet med soldaten er lidt sødt. Man sidder med et lille smil på læben bagefter og er egentlig overbevist og har fanget hans pointe. Men spørgsmålet er nu, hvad en analyse skal, for at overbevise læseren om troværdigheden. Er det nok, som Kertzer, at appellere til en logisk anerkendelse af, at han har ret, blot fordi læseren med det samme kan sætte sig ind i konsekvenserne af soldatens fejltagelse. Han forklarer sin teori, men viser ikke empirisk hvad han mener. Der er ikke noget direkte forkert i Kertzers fremgangsmåde, men jeg savner at se et samspil mellem udviklingen af 7

8 begreber og et mere konkret empirisk materiale. Han viser hvordan han er kommet frem til sine teser ved hjælp af tænkte situationer. Jeg savner at kunne følge processen og forstå hvordan han er kommet frem til teserne ud fra det empiriske materiale, han er i besiddelse af. De konkrete empiriske eksempler præsenteres dog senere i analysen, men stadig ikke med den samme tæthed mellem teori og empiri, som vi finder hos Bryan. Man kan sige at selve processen med at præsentere begreber, kan gøres på mange måder og med meget eller lidt empirisk materiale som supplement. Man kan sige at Bryan med sit begrænsede felt kan gå mere grundigt og konkret til værks, mens Kertzer med sin indgangsvinkel er i stand til at dække et større område og dermed svare på et mere bredt spørgsmål. Begge dele har sine fordele og ulemper, men personligt foretrækker jeg dog Bryans fremgangsmåde, da jeg synes han præsterer at skabe en meget fin balance mellem sine analytiske redskaber og den empiriske data han præsenterer 4.2 Social erindring Også Connerton har en interessant teoretisk indgangsvinkel. Han forsøger at belyse hvordan gruppers hukommelse opretholdes og videreføres i et samfund. Men han bygger hele sit argument op på en antagelse om, at der i en hver gruppe eksistere en fælles erindring. Han skriver: Participants in any social order must presuppose shared memory [ ] and images of the past are sustained by performances. (Connerton 1989:3) Denne antagelse kommenterer han ikke yderligere udover at, henvise til at der er mange andre der før har beskæftiget sig med det. Umiddelbart synes jeg det er et brist i hans analyse at han baserer det hele på en antagelse, han ikke forholder sig til. Det giver hele analysen et præg at hypotetiske overvejelser mere end reel analyse. Alligevel er han værd at tage med i en sammenligning, fordi han udvikler sine begreber ved hjælp af andre begreber, hvilket jeg synes er en interessant fremgangsmåde. For eksempel viser han hvad social erindring er ved hjælp at beskrive comemorative ceremonier, og ser igen på comemorative ceremoniers virkning, ved at se på, hvordan kropslig praksis indlejres i 8

9 kroppen gennem disse ceremonier. For at undersøge hvordan kropslig praksis indlejres stiller han yderligere to begreber op foran hinanden, nemlig inscribing practice og incorporating practice. Herom skriver han: In suggesting more particularly how memory is sedimented or amassed, in the body, I want to distinguish between two fundamentally different types of social practice. (Connerton 1989:72) Her præsentere han incorporating practice som; et smil, et håndtryk eller den måde vi taler på når vi henvender os til nogen vi ikke kender. Inscribing practice dækker over de moderne redskaber vi har til at fastholde informationer, fx bånd computere, encyklopædier. Dette dækker over måden at fastholde informationer i en konkret og eksplicit formuleret form. Hans pointe er at inscribing practice dækker over det der eksplicit kan formuleres, mens den inkorporerede indbefatter alt det man gør ureflekteret. Netop det ureflekterede er det der føres bedst videre i samfundet fordi det er vanskeligere at konfrontere eller ændre. Hans pointe er at social erindring formidles til os, ikke bare gennem indholdet i det vi tænker og gør, men også gennem måden at gøre det på. Connerton bruger gennem hele analysen fremgangsmåden med at vise ting ved hjælp af modstillinger. Hans udvikling af begreber sker gennem hele analysen ved at han stiller begreber op overfor hinanden for at belyse hvad han mener, men man spekulerer ofte på hvordan hans teorier vil virke i den virkelige verden. I forhold til Kertzer og Bryans teoretiske indgangsvinkler, appellerer Connerton meget til videre tænkning med sin mere kognitive tilgang. 5. Resultat En afgørende ting i forhold til resultatet af en analyse er, at folkene i analysen kan genkende sig selv. Jeg mener ikke nødvendigvis, at en analyse bør komme ud over det, informanterne selv ved, men det er derimod afgørende, at vi ikke kun forstår informanterne men også konkret i analysen er i stand til at formidle vores viden på en måde, så en læser kan se, hvad vi mener. I etnografiske analyser er der stor forskel på, 9

10 hvordan man vælger at vise dette. Et konkret eksempel, der belyser forskellen, ses i den måde Kertzer og Bryan vælger at vise de kampe, der foregår indenfor ritualer. 5.1 Ritual Kertzer tager fat på drabet på den italienske politikker Aldo Moro, og argumentere for at dét at fejre hans død med en mindehøjtidelighed har en afgørende symbolsk betydning for hans partifæller, men at det har en ligeså afgørende betydning for den afdødes pårørende, at hans død netop ikke skal bruges i nogen form for politisk kampagne. Med eksemplet viser han, hvordan en handling kan bruges på flere måder, og at der er modstridende interesser i kampen om, hvad politikerens død skal symbolisere. Kertzer viser ikke, hvordan disse symbolske handlinger virker, på folk der ser dem, på trods af at han i sine teoretiske overvejelser tager fat i hvordan evnen til at tolke symboler er indlejret i individet. Hans projekt er så bredt og overordnet, at han slet ikke når ned til den enkelte aktør i sine empiriske eksempler. Man kan sige at han fokuserer på hvordan symboler skabes, men ser ikke på hvordan de modtages. Dermed tildeles aktøren en meget lille rolle i hans empiriske fremstilling. Bryans indgangsvinkel er en anden: My approach is to examine the more conscious and overt political pressures exerted on the twelfth. (Bryan 2000:154) I modsætning til Kertzer fokuserer Bryan på hvordan folk selv ser situationen, og tillægger aktøren en større rolle. Bryan ser også på hvordan der kan være modstridende interesser indenfor samme felt, og hvordan, ikke alle deltagere i samme ritual, har samme formål med deltage. Dette viser han her: The events at Scarva, however also show some of he contradictions found at the twelfth. In a neighboring field, discreetly hidden by trees, is a large marquee containing a bar. Blackmen and bandsmen, with their female following wander down to the bar out of sight of the main event. 10

11 Whilst elderly men support a pint of beer, teenagers are found sitting in groups or with a partner polling about in the grass. Just as with the twelfth the previous day, thirteenth is as much about drinking as it is about protestant temperance and as much about teenage sexuality as it is about loyalty to the throne. (Bryan 2000:154) Han beskriver detaljeret hvordan folk praktiserer ting. Dette gør at man ikke er i tvivl om hvad han vil vise med sine empirisk eksempler. Et problem ved Bryan er dog at en stor del af hans empiriske materiale er noget der ligger længere tilbage i historien. Det kan ofte være forbundet med usikkerhed, at basere en analyse for meget på ting der ligger længere tilbage i historie, netop fordi der er begrænset adgang til at skabe et nuanceret billede af, hvad der er sket. Bryan præsterer dog at nuancere, på en måde så meningerne er bredt repræsenteret. For eksempel ses det i hans måde at dække debatten omkring bands rolle i paraderne. Man får her et indtryk af at debattens holdninger er bredt præsenteret, for eksempel citere han en ung unionist, en engelsk besøgende. et bandmedlem, og uddrag fra et brev til Belfast Newsletter. (Bryan 2000:66-69) Igen hænger hans valg af eksempler, som alle er uddrag fra avisen, sammen med hans projekt i analysen, men da hans projekt i høj grad drejer sig om at vise hvordan paraderne har set ud gennem de sidste 300 år, er det selvfølgelig en stor del af hans data som skal findes i litteraturen og ikke kun i felten. Dette ser jeg i sig selv som en svaghed i en analyse, netop på grund af den begrænsede adgang til data. Man fristes næsten til at bruge Connertons begreber inscribing og incorporated practice til at illustrere hvordan der kan være stor forskel på, om man tager udgangspunkt i avisens eksplicitte formidling, eller om man ser på den måde folk i praksis forholder sig til en situation. Ud over dette, synes det er en klar ulempe at han vælger at præsentere stort set hele Irlands historie omkring paraderne ud fra én kilde, Belfast Newsletter. Valget af citater synes at vise meget godt, hvad Bryan ønsker at vise, men man kan undre sig over, om en avis med egne interesser skulle kunne give et repræsentativt billede af det samfund og de ritualer, Bryan forsøger at tegne et billede af. På baggrund af eksemplerne kan vi se hvor afgørende empirien er for resultatet i en analyse. Empirien er den del som bekræfter eller afkræfter de teoretiske overvejelser man har gjort sig gennem processen.. 11

12 5.2 Social erindring Ser vi på Connertons sociale erindring, står det lysende klart frem som et analytisk begreb, men kommer ikke ind på hvordan den enkelte informant rent konkret er med til at videregive denne sociale erindring. Man kan spørge sig selv om Connertons teori ville holde i praksis, men udfra hans analyse, er det ikke til at se. Gennem analysen bruger han en sporadisk blanding af empiri og tænkte eksempler, men empirien er ikke central for ham. Som jeg ser hans bog er det ikke en rigtig etnografisk analyse. Hans analyse er dog heller ikke at betegne som en monografi men nærmere et essay, hvilket betyder at han går mere teoretisk til værks. Til forskel fra monografierne som indeholder en væsentlig empirisk del, indeholder Connertons essay nærmere ræsonnementer og teoretiske overvejelser. Man kan sige at Connertons bog har den del jeg kalder processen, hvor han udvikler og forsvare en række analytiske begreber og på en højt abstraktionsniveau forsøger at løse en problem. Men den har ikke selve resultatet, hvor man empirisk understøtter sin teori på en måde så aktøren let kan finde sig selv i analysen. Connertons essay er nok en form for analyse, men ikke en etnografisk analyse på samme måde som Kertzer og Bryans. Jeg synes ikke den lever op til det jeg forventer af en analyse da den mangler et resultat i from af den empiriske data som kan bekræfte teorien. 6. Afrunding Jeg har i min opgave argumenteret for, hvordan en analyse bør indeholde to dele. Processen, hvor man præsentere sine teoretiske værktøjer og viser hvordan man vil bruge dem, og resultatet som den del hvor man får analysen ned på et niveau hvor aktøren i analysen kan genkende sig selv, og hvor forfatterens projekt bekræftes ved hjælp af indsamlet empirisk data. jeg har forsøgt at vise hvad jeg mener ved hjælp at tre konkrete forfattere som på hver sin måde benytter begreberne ritual og social erindring i deres analyser. jeg har forsøgt både at fokusere på analyserne komparativt, men også ved hjælp af analysernes empiriske 12

13 eksempler at vise hvordan de hver for sig forholder sig til deres begreber, og den empiri som understøtter dem. Hvis man kort placere de tre forfattere i forhold hinanden kan man sige at vi har Connerton i den ene ende. Han forholder sig teoretisk til feltet, men har til gengæld har skabt en model der er god at tænke med og god rent kognitivt. I den anden ende ligger Bryan som ikke er gået så dybt rent teoretisk, men til gengæld har skabt en e fin balance mellem den teori han har brugt og det empirisk materiale han i monografien har præsenteret. Midt i mellem ligger Kertzer. Hans teoretiske indgangsvinkel er detaljeret og han underbygger analysen med empiriske eksempler, men på en så overordnet måde at den enkelte informant ikke får en nævneværdig rolle i hans analyse. Går vi tilbage til eksemplet med lægen, kan man se Connerton som lægen der ikke beskæftiger sig med patienter, men kun udviklingen af nye metoder. Kertzer får doneret medicin, og formentlig også den rigtige, men glemmer at fortælle patienten hvilken sammenhæng der er mellem symptomerne, medicinen og den diagnose han har stillet. Bryan derimod er den der kommer tættest på at være en god læge Netop fordi han formår at kæde proces og resultat sammen til en analyse hvor der sker et løbende samspil mellem teori og empiri fra start til slut. Som jeg har argumenteret for gennem opgaven skal der to ting til for at man kan snakke om en god etnografisk analyse, nemlig processen og resultatet. I praksis kan det være umuligt at skille de to fra hinanden, men ved at se dem som analytiske kategorier, som jeg har gjort her i opgaven har det været muligt at forholde sig til stoffet på en måde som kun kan lade sig gøre på det abstrakte analytiske plan. Man kan sige at i sig selv ville de teoretiske begreber intet være bevendt uden et konkret empirisk felt at bruge dem på, men omvendt ville resultatet alene heller ikke være noget bevendt uden der foregående proces. Hele kunsten indenfor antropologisk analyse ligger i formidlingen. Men netop kunsten både at kunne favne den abstrakte teoretiske del og derefter at få det ført over på et samfund, på en måde der er acceptabel for dem den handler om, -det er præcist det der er målet i en god analyse. 13

14 7. Kilder Bryan, Dominic. Orange parades the politics of ritual, tradition, and control. PlutoPress London 2000 Connerton, Paul. How societies remember. Cambridge university press 1989 Kertzer David. Rituals, politics, and power introduction kap. 1,5,7 og 9. Yale university press New haven and London 1988 Scott James C. Domination and the Arts of Resistance hidden transcripts Yale university press New haven and London 1990 (a) From Outrage to Apathy? The Disputes over Parades, Parades, Neil Jarman, Institute for Conflict Research, Belfast Hentet fra Internettet d. 5 /

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Studierejse til Belfast og Dublin 14.-22.3. 2013. 2u, SH og MW

Studierejse til Belfast og Dublin 14.-22.3. 2013. 2u, SH og MW Studierejse til Belfast og Dublin 14.-22.3. 2013 2u, SH og MW Studietur 2.u Dublin og Belfast Samfundsfag (SH) og engelsk (MW) UGEDAG FORMIDDAG EFTERMIDDAG AFTEN Torsdag den 14.3 Mødetidspunkt senest 12.10

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

HVILKE SPØRGSMÅL BESVARER DENNE PRÆSENTATION?

HVILKE SPØRGSMÅL BESVARER DENNE PRÆSENTATION? HVILKE SPØRGSMÅL BESVARER DENNE PRÆSENTATION? Hvad er SRO? Hvilke krav stilles der til eleven? Hvad er skrivekompetencer? Hvordan tager man citater? Hvordan laver man litteraturliste? Hvad er de formelle

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Jan Molin, Uddannelsesdekan

Jan Molin, Uddannelsesdekan Ledelsen står overfor en eksponentielt forøget forandringstakt (Gary Hamel) X 10 X 1 1960-1970 2000-2010 Planlægningens paradoks: meget stor mængde af tilgængelig information meget lille Projekt start

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan (Aug. 2011) 2012 Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Engelsk

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38

ÅRSPLAN((2015/2016( (ENGLISH((10th(grade( UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-38 38 Studietur Heroes!! What Is a hero? (1,0 ns)! A final definition? (0,6 ns)! Why do we need heroes? (1,3 ns)! We need heroes (1,3 ns)! Definition of a Superhero! Superman

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som forståelse og analyser om brugen af metaforer i kognitiv

Læs mere