UNDERVISNINGSVEJLEDNING VERDENS PRÆVENTIONSDAGEN 2012 TEMA: NYE PRÆVENTIONSFORMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNINGSVEJLEDNING VERDENS PRÆVENTIONSDAGEN 2012 TEMA: NYE PRÆVENTIONSFORMER"

Transkript

1 UNDERVISNINGSVEJLEDNING VERDENS PRÆVENTIONSDAGEN 2012 TEMA: NYE PRÆVENTIONSFORMER Verdens Præventionsdagen eller World Contraception Day (WCD) er en årligt tilbagevendende, verdensomspændende kampagne, der skal øge unges fokus på prævention og gøre dem i stand til at træffe informerede valg omkring deres seksuelle og reproduktive sundhed. Verdens Præventionsdagen falder officielt den 26. september hvert år. I dagene og ugerne omkring denne dato gennemfører en lang række institutioner og ngo er over hele verden forskellige aktiviteter omkring prævention. I Danmark står Sex & Samfund bag Verdens Præventionsdagen, som i 2012 lanceres som en plakatkonkurrence for alle landets efterskoler og 10. klasser. Under temaet Nye præventionsformer skal eleverne dyste om at lave den bedste oplysningsplakat om sikker sex til unge på deres egen alder.

2 Verdens Præventionsdagen 2012 Sex & Samfund, 2012 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold og redaktion: Mette Gundersen, Kristine Heikel Vinther, Joachim Maxen og Marianne Lomholt (ansvarshavende) Layout: Westring + Welling Undervisningsvejledningen er udarbejdet med støtte fra Bayer HealthCare

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 Indledning Side 5 Konkurrencebetingelser og deadline Side 6 Læsevejledning Side 7 Opgave og læringsmål Side 8 At sætte rammen for seksualundervisning Side 10 Lav en oplysningsplakat Side 10 Trin 1: Valg af fokus Side 11 Trin 2: Undersøgelse Side 12 Trin 3: Udarbejdelse af plakat Side 13 Opgaveark Side 14 FAKTAARK TIL UNDERVISER: KOMMUNIKATIONSMODELLER OG -VÆRKTØJER Side 16 ARBEJDSARK # 1 TIL ELEVER: OVERVEJ DIN KOMMUNIKATION Side 17 ARBEJDSARK # 2 TIL ELEVER: LAYOUT AF PLAKAT 3

4 INDLEDNING Verdens Præventionsdagen 2012 er tilrettelagt som et undervisningsforløb, der involverer eleverne til selv at tage aktiv del i deres læring. Undervisningsforløbet har som overordnet målsætning, at eleverne tilegner sig viden om nye præventionsformer, unge og seksualitet og aktivt anvender denne viden i udviklingen af en oplysningsplakat. Der findes i dag flere nye præventionsformer til at undgå sexsygdomme og uønsket graviditet. Mange unge på efterskoler og i 10. klasse er i en alder, hvor de er på vej til at få deres seksuelle debut. For dem er det vigtigt at vide, hvordan de bedst beskytter sig mod sexsygdomme og uønsket graviditet uanset deres seksualitet. Det er baggrunden for årets tema Nye præventionsformer. Undervisningsvejledningen er tænkt som en støtte for dig i tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet, og du kan vælge at anvende hele eller dele af materialet. God fornøjelse! 4

5 KONKURRENCEBETINGELSER OG DEADLINE Kerneelementet i Verdens Præventionsdagen 2012 er en oplysningsplakat understøttet af elevernes egen begrundelse for udformningen af plakaten. Begrundelsen afleveres i form af et opgaveark med arbejdsspørgsmål, som uploades sammen med plakaten. Det er igennem arbejdet med plakaten, at eleverne skal tilegne sig viden om nye præventionsformer, unge og seksualitet samtidig med, at de bliver bevidste om til hvem, hvad, hvor, hvordan og hvorfor, de kommunikerer. Plakat og opgaveark er obligatoriske for at kunne deltage i konkurrencen. Begge dele vil blive bedømt ud fra følgende kriterier: Originalitet, design, kreativitet, humor og evnen til at reflektere. Sidstnævnte afspejles i den begrundelse, eleverne giver for udformningen af plakaten. I vælger selv, hvor mange plakater I vil deltage i konkurrencen med. Alle plakater og begrundelser vil blive individuelt bedømt også selvom de kommer fra samme klasse eller skole. Et dommerpanel, bestående af unge fra målgruppen, repræsentanter fra Bayer HealthCare og Sex & Samfund, vil kåre en samlet vinder af Verdens Præventionsdagen Kåringen vil finde sted på den vindende skole i ugen efter efterårsferien (uge 43). Opgaven til eleverne lyder: Lav en oplysningsplakat, som skal informere unge på din alder om en eller flere nye præventionsformer. FORMKRAV Vinderen af konkurrencen får trykt sin plakat i A2 format og sendt den ud til hver af landets efterskoler og 10. klasser. Derfor skal det endelige produkt være i en høj billedopløsning, der egner sig til tryk (minimum 300 dpi). I vælger selv, om I vil udarbejde plakaten på computer, eller om I vil udarbejde den på papir og scanne den ind som billede. Kravet er, at plakaten skal kunne uploades elektronisk. DEADLINE Vi skal senest have jeres bidrag den 12. oktober Plakater og opgaveark uploader I selv via en database på sexogsamfund.dk, som I får jeres eget password til. Husk at lade det fremgå af filnavnet, hvilke opgaveark der hører til hvilke plakater! 5

6 LÆSEVEJLEDNING Undervisningsvejledningen er bygget op som et undervisningsforløb, der består af tre trin med tilhørende arbejdsark, der skal hjælpe eleverne igennem processen med at udvikle en plakat. Trinnene kan vægtes forskelligt afhængigt af fag, mål for undervisningen og antal lektioner, du har til rådighed. Forud for trinnene findes en række indledende øvelser, som kan hjælpe med til at sætte rammen for forløbet. At sætte rammen for seksualundervisning Som indledning til undervisningsforløbet er det en god idé at bruge tid på at spore jer ind på området seksualundervisning. Formålet med dette er at skabe et fælles udgangspunkt og en forventningsafklaring samt at skabe et trygt rum i undervisningen. Lav en oplysningsplakat For at forberede eleverne bedst muligt på opgaven med at lave en plakat kan det være en god idé at gennemgå og diskutere forskellige seksualoplysningsplakater gennem tiden. TRIN 1: Valg af fokus Eleverne inddeles i grupper, og grupperne vælger fokus (præventionsform) og virkemidler for plakaten. Valget begrundes ved hjælp af det medfølgende opgaveark. TRIN 2: Undersøgelse Grupperne anvender elevsitet til at tilegne sig viden om nye præventionsformer, unge og seksualitet. Eleverne angiver kilder og undersøgelsesspørgsmål ved hjælp af det medfølgende opgaveark. Materialer til lærerne Bagerst i undervisningsvejledningen findes et faktaark til dig som underviser om kommunikationsmodeller og -værktøjer. På Sex & Samfunds hjemmeside for seksualundervisere kan du finde flere idéer, inspiration og konkrete øvelser, film og billeder til undervisningen. På Sex & Samfunds webshop webshop kan du bestille pjecer om præventionsformer, en præventionskasse med bl.a. forskellige præventionsformer, glidecreme og penisattrap samt kondomer til brug i undervisningen. Materialer til eleverne På Sex & Samfunds rådgivningsside for unge har vi oprettet et elevsite, hvor eleverne kan finde al den viden, de har brug for, til at kunne løse opgaven. Sitet er tilgængeligt på Foruden elevsitet findes der bagerst i undervisningsvejledningen to arbejdsark til eleverne (kan også downloades fra elevsitet): Arbejdsark #1: Overvej din kommunikation Arbejdsark #2: Layout af plakat Bemærk at der ikke er arbejdsark om nye præventionsformer, da vi vurderer det som et vigtigt led i arbejdsprocessen, at eleverne selv finder frem til den relevante viden via elevsitet. TRIN 3: Udarbejdelse af plakat Undersøgelsesarbejdet resulterer i udviklingen af den plakat, der skal indgå i Sex & Samfunds konkurrence. Grupperne vurderer deres færdige produkt ved hjælp af det medfølgende opgaveark. Opgaveark Bagerst i undervisningsvejledningen findes et opgaveark med arbejdsspørgsmål, som hver gruppe skal udfylde undervejs i processen. Det er vigtigt, at eleverne bruger tid på både plakat og opgaveark, da begge dele indgår i bedømmelsen og viser, at eleverne formår at bruge deres viden. Opgavearket skal afleveres sammen med plakaten. 6

7 OPGAVE OG LÆRINGSMÅL Opgaven for eleverne er at udarbejde en oplysningsplakat til unge om en eller flere nye præventionsformer. Undervejs i processen tilegner eleverne sig viden om prævention, kommunikation, unge og seksualitet samtidig med, at de diskuterer og reflekterer over valg og fravalg i forbindelse med plakaten. Formålet med undervisningsforløbet er at gøre den enkelte elev i stand til at; diskutere og reflektere over fordele, ulemper og barrierer ved unges brug af prævention. udtrykke viden og handlemuligheder i forhold til brug af forskellige præventionsformer. formulere individuelle og samfundsmæssige visioner omkring sex og prævention. reflektere over og anvende kommunikationsværktøjer i forhold til en målgruppe. Fag og tværfag Undervisningsforløbet kan med fordel indgå i forskellige fag og/eller tværfaglige projekter. Vi foreslår f.eks. dansk, kommunikation/mediefag, billedkunst, sundheds- seksualundervisning og familiekundskab, biologi, samfundsfag og/eller historie som relevante fag. Inden for fagene dansk, kommunikation/mediefag og billedkunst kan I f.eks. arbejde med temaer som: Kommunikation Formidling Oplysning Målgrupper Tekstgenrer Tekstanalyse Undersøgelsesmetoder Billedkomposition Billedanalyse Design Inden for fagene sundheds- seksualundervisning og familiekundskab samt biologi kan I f.eks. arbejde med temaer som: Inden for fagene samfundsfag og historie kan I f.eks. arbejde med temaer som: Normer for køn i forhold til seksualitet og præventionsbrug Seksualitet og seksualitetsforståelser Seksuelle rettigheder (retten til oplysning, abort etc.) Unge og seksualitet i et historisk perspektiv (f.eks. sex som tabu, seksualmoral, lovgivning, seksuel debat etc.) Seksualoplysning i et historisk perspektiv Forholdet mellem struktur og aktør i forhold til unges valg Undersøgelsesmetoder (interview og spørgeskema) Statistik Forberedelse og underviserrolle Undervisningsforløbet er tilrettelagt på en måde, som gør det både projekt- og gruppeorienteret. Vi har lagt op til, at det er eleverne selv, der undersøger og producerer. Motivationen for eleverne er dels emnet, som unge normalvis har en interesse i, dels konkurrenceelementet og muligheden for at få trykt sin egen plakat. Vi anbefaler, at din rolle som underviser primært er vejledende. Men en udfordring er at sikre, at eleverne tilegner sig et fundament af viden om unge og prævention, inden de påbegynder udviklingen af plakaten. Du behøver ikke at bruge mere end 1-2 lektioner til at forberede undervisningsforløbet. I forberedelsen kan det være en god idé, at du orienterer dig på elevsitet for Verdens Præventionsdagen på Hvis du vælger at supplere undervisningen med oplæg om f.eks. unge og seksualitet eller unge og præventionsbrug, kan du finde viden og inspiration på dk og på I dette materiale finder du desuden et faktaark om kommunikationsmodeller og -værktøjer, som du kan bruge til at spore eleverne ind på de kommunikationsmæssige overvejelser, når de skal i gang med at udvikle plakaten. Kroppen Prævention Sexsygdomme Forplantning Unges handlemuligheder Seksualitet Seksuel og reproduktiv sundhed og trivsel 7

8 AT SÆTTE RAMMEN FOR SEKSUALUNDERVISNING Al undervisning, der omhandler sex, seksualitet, krop og kærlighed, kan potentielt virke grænseoverskridende for enkelte elever. Det kan være brugen af nogle ord og nervøsitet over at skulle fortælle private ting, oplevelser de har med i bagagen (eller ikke har) eller noget helt tredje. Uanset hvad grundene er, er det vigtigt at bruge tid på at skabe så trygt et rum som muligt for alle elever. Øvelserne herunder kan hjælpe til dette. ØVELSE: Det trygge rum i undervisningen Formål: At skabe et trygt rum i undervisningen. Tidsforbrug: Ca. 15 minutter. BESKRIVELSE: Klassen inddeles i grupper af 4-5 elever. Grupperne får ca. 5 minutter til at formulere 1-3 aftaler inden for hvert af nedenstående punkter: Sprog: Hvordan skal vi omtale kønsorganer og samleje, hvilke ord bruger vi? God tone: Hvordan sikrer vi en god tone, som alle er trygge ved i forløbet? Det lukkede rum: Hvilke aftaler kan sikre, at vi trygt kan sige, hvad vi vil? Grupperne fremlægger deres forslag, og du skriver forslagene op på tavlen og supplerer med dine egne forslag. Aftalerne indrammes og står på tavlen under hele forløbet, så du og eleverne har mulighed for at vende tilbage til dem og bruge dem aktivt undervejs. SEX & SAMFUND ANBEFALER: At aftaler om homofobiske og sexistiske udsagn ikke tolereres. At du kommer med eksempler på sådanne, f.eks.: bøsser er klamme, blonde piger er billige etc. Dette begrundes bl.a. i respekt for alle mennesker, samt at vi ikke kender hinandens seksualitet og derved ikke ved, hvem vi rammer med sådanne udtalelser. At der ikke tales om personlige oplevelser og erfaringer eller om konkrete personer. At det, der siges undervejs, ikke kommer videre. At du påpeger det, når aftalerne ikke overholdes. Ofte vil eleverne selv påpege det, men det er dit ansvar. Du kan f.eks. sige: hov, vi aftalte jo ikke at tale grimt om nogen, så det må vi hellere overholde. DEN KORTE VERSION: Du har på forhånd formuleret en række aftaler, som I diskuterer og bliver enige om. Det skal dog tilføjes, at eleverne får mest ejerskab over aftalerne, hvis de selv har været med i udarbejdelsen. Som et supplement til det trygge rum kan det være en god idé med en fælles refleksionsøvelse om, hvad seksualoplysning overhovedet er. Det kan samtidig være med til at italesætte normer og normbrud, f.eks. LGBT (lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet). 8

9 ØVELSE: Hvad er seksualoplysning? Formål: At sætte tanker i gang om seksualoplysning og sikre, at alle kommer til orde. Nu får de et nyt spørgsmål, som du læser op, og igen taler først eleverne i ydercirklen i et minut, hvorefter eleven i indercirklen taler et minut. Så får de endnu engang en ny makker, og dette fortsætter, indtil eleverne har talt om alle spørgsmål. Tidsforbrug: Ca minutter. BESKRIVELSE: Eleverne placeres i to cirkler (en ydercirkel og en indercirkel) med front mod hinanden to og to således, at hver elev står over for en makker. Lad dem evt. give hinanden hånden, så det sikres, at alle ved, hvem de står overfor. Du instruerer eleverne i, at de nu vil blive stillet en række spørgsmål, som de skal tale om. Ved det første spørgsmål taler personen i ydercirklen i et minut om sine umiddelbare tanker om spørgsmålet. Makkeren i indercirklen lytter interesseret. Dernæst bytter de, således at personen i indercirklen taler i et minut om samme spørgsmål, mens makkeren lytter. Du tager tid. Øvelsen afsluttes med, at I i fællesskab samler op på spørgsmålene. FORSLAG TIL SPØRGSMÅL: Hvad er seksualitet? (hetero-, homo- og biseksualitet) Hvad er god seksualoplysning? Hvad er målene med seksualoplysning til unge? Hvad skal unge vide om prævention? Hvilke gode grunde er der til at bruge prævention? Hvilke gode grunde er der til ikke at bruge prævention? Hvad skal der til for, at unge bruger prævention? DEN KORTE VERSION: En variant af øvelsen er at bruge spørgsmålene som en fælles mundtlig brainstorm. Så takker de hinanden for samtalen, og personen i ydercirklen rykker én gang til højre og får dermed en ny makker. Eleverne i indercirklen rykker sig ikke. 9

10 LAV EN OPLYSNINGSPLAKAT Eleverne skal i grupper udarbejde en oplysningsplakat til unge om en eller flere nye præventionsformer. I processen er der lagt op til diskussion og refleksion om prævention, oplysning til unge, unge og seksualitet m.m. Refleksionerne skal grupperne undervejs skrive ned i det medfølgende opgaveark bagerst i undervisningsvejledningen. Opgavearket vedlægges sammen med plakaten og indgår i en samlet bedømmelse. Inden eleverne påbegynder arbejdet med at udvikle plakaten, kan du med fordel supplere med denne øvelse om seksualoplysningsplakater. ØVELSE: Hvad er en god seksualoplysningsplakat? Formål: At spore eleverne ind på arbejdet med seksualoplysningsplakater. Tidsforbrug: Ca. 1 lektion. BESKRIVELSE: På elevsitet finder I eksempler på forskellige seksualoplysningsplakater gennem tiden. Af plakaterne fremgår det bl.a., at de har udviklet sig historisk, bruger forskellige virkemidler og orienterer sig mod forskellige unge med forskellig seksualitet. Det er vigtige refleksioner, inden eleverne påbegynder arbejdet med at udvikle plakaten. Øvelsen går ud på at diskutere de forskellige plakater via en fælles dialog i klassen. En for en fremlægger du plakaterne for eleverne med fokus på nedenstående spørgsmål: Hvem er målgruppen for plakaten? Hvad fortæller plakaten? Retter plakaten sig imod en bestemt seksualitet? I så fald hvilke(n)? Hvilke virkemidler gør plakaten brug af (f.eks. humor, ironi, visuelle effekter)? Ser I nogen problemer/udfordringer i den måde, plakaten er udformet på? I så fald hvilke? Vil en plakat som denne få unge til at bruge prævention? Hvorfor/hvorfor ikke? DEN KORTE VERSION: Du har på forhånd udvalgt et par eksempler på plakater, som I diskuterer i klassen. TRIN 1: VALG AF FOKUS ARBEJDSARK #1: Overvej din kommunikation Eleverne inddeles i grupper (2-5 elever), som enten kan være selvvalgte eller sammensat på forhånd. Inden grupperne går i gang med undersøgelsesfasen, skal de vælge fokus og virkemidler for plakaten inden for det overordnede tema om nye præventionsformer. På elevsitet er en oversigt over alle nye præventionsformer. Bagerst i undervisningsvejledningen finder du Arbejdsark #1, som kan hjælpe eleverne i gang med at gøre sig de nødvendige overvejelser forud for udformning af plakaten. Vi anbefaler, at du printer og uddeler dette arbejdsark til hver gruppe. I valget af fokus skal eleverne overveje: Hvilke(n) præventionsform(er) vil I fokusere på og hvorfor? Hvem er jeres målgruppe, og hvad er begrundelsen for jeres valg af målgruppe? Hvad vil I gerne fortælle med jeres plakat? Hvilke virkemidler vil I gøre brug af? (f.eks. humor, ironi, visuelle effekter)? Hvilke barrierer og udfordringer ser I i forhold til at kommunikere jeres budskab? Valgene begrundes ved hjælp af opgavearket, som findes bagerst i undervisningsvejledningen. 10

11 TRIN 2: UNDERSØGELSE Grupperne bruger litteratur, internettet og i særdeleshed Sex & Samfunds elevsite i undersøgelsesfasen. Her kan de finde information om og billeder af nye præventionsformer, nye og gamle oplysningsplakater om sikker sex samt masser af viden om prævention, unge og seksualitet. De kan også finde artikler om: Sikker sex mellem kvinder og At vælge prævention. Undervejs i undersøgelsen udfylder eleverne følgende spørgsmål i opgavearket: Hvilke kilder anvendte I til undersøgelsen? Angiv hjemmesideadresse, litteraturhenvisning og/eller titel på artikel/film Hvilke undersøgelsesspørgsmål anvendte I til undersøgelsen? FORSLAG TIL FAGLIGE UNDERSØGELSES- SPØRGSMÅL: Dansk, kommunikation/mediefag samt billedkunst: Hvordan kommunikerer forskellige medier/offentlige instanser og organisationer til unge om præventionsbrug? Hvorfor? Hvilke virkemidler bruges der? Kommunikeres der forskelligt til drenge og piger? Homo- og heteroseksuelle? Hvorfor? Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab samt biologi: Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige præventionsformer? Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan det have at få en sexsygdom? Hvad er risikoen ved ikke at bruge prævention? Hvorfor er oplysning om præventionsbrug en vigtig del af forebyggelsen? Sex & Samfund anbefaler: At grupperne finder relevant viden om: Nye præventionsformer, herunder slikkelap, femidom, p-stav, p-ring, p-plaster Virkning og bivirkninger Hvordan prævention bruges (vigtigt at huske sex mellem pigedreng, pige-pige og dreng-dreng) Hvilke præventionsformer er mest relevante for hvilke unge Barrierer for præventionsbrug Unges brug af prævention før og nu Der kan bestilles pjecer om alle præventionsformer hos Sex & Samfund, og denne viden er ligeledes tilgængelig på Sex & Samfunds internetsider. Samfundsfag: Hvor udbredt er forskellige sexsygdomme? Hvilke forskelle er der i præventionsbrug for piger og drenge? Hvilke samfundsmæssige problemstillinger er der i forhold til prævention? Hvorfor synes mange unge, at det er svært at bruge prævention? Historie: Hvilke muligheder var der for præventionsbrug før og nu? Hvilke konsekvenser kunne manglende præventionsbrug have før og nu? Hvorfor har prævention udviklet sig, som det har? 11

12 TRIN 3: UDARBEJDELSE AF PLAKAT ARBEJDSARK #2: Layout af plakat Grupperne kan vælge at udarbejde plakaten på computer eller på papir. Førstnævnte kræver, at de har relevante layoutprogrammer som f.eks. Adobe InDesign til rådighed. Hvis de udarbejder plakaten på papir, skal den kunne scannes ind som billede i en tilpas høj billedopløsning, der egner sig til tryk (minimum 300 dpi). Med mindre der ligger et bevidst valg bag, anbefaler vi hvidt papir som baggrundspapir, hvis plakaten skal scannes ind. Se også formkrav under Konkurrencebetingelser og deadline. Bagerst i undervisningsvejledningen finder du Arbejdsark #2, som kan hjælpe eleverne i gang med at udforme selve plakaten. Vi anbefaler, at du printer og uddeler dette arbejdsark til hver gruppe. I bedømmelsen af produktet indgår følgende kriterier: Originalitet, design, kreativitet, humor samt refleksioner om seksualoplysning til unge og nye præventionsformer. Grupperne skal afslutningsvis, ved at svare på følgende spørgsmål i opgavearket, vurdere deres færdige produkt: I hvilken grad viser produktet refleksioner om seksual oplysning til unge? I hvilken grad viser produktet viden om nye præventionsformer? Hvorfor mener I, at jeres plakat vil få unge til at bruge prævention? 12

13 OPGAVEARK OPGAVE: Lav en oplysningsplakat, som skal informere unge på din alder om en eller flere nye præventionsformer. I dette ark er listet en række arbejdsspørgsmål, som du sammen med din gruppe skal udfylde undervejs i processen. Det er her, I skal begrunde jeres valg for plakaten og samtidig vise, at I har tilegnet jer viden om prævention, kommunikation, unge og seksualitet. Jeres besvarelse indgår i den samlede bedømmelse. Husk derfor at vedlægge opgavearket sammen med plakaten (et opgaveark pr. gruppe/plakat). TRIN 1: Valg af fokus 1) Hvilke(n) præventionsform(er) vil I fokusere på og hvorfor? 2) Hvem er jeres målgruppe, og hvad er begrundelsen for jeres valg af målgruppe? 3) Hvad vil I gerne fortælle med jeres plakat? 4) Hvilke virkemidler vil I gøre brug af? (f.eks. humor, ironi, visuelle effekter)? 5) Hvilke barrierer og udfordringer ser I i forhold til at kommunikere jeres budskab? TRIN 2: Undersøgelse 6) Hvilke kilder anvendte I til undersøgelsen? Angiv hjemmesideadresse, litteraturhenvisning og/eller titel på artikel/film 7) Hvilke undersøgelsesspørgsmål anvendte I til undersøgelsen? Sæt kryds ud for nedenstående undersøgelsesspørgsmål: Samfundsfag: Hvor udbredt er forskellige sexsygdomme? Hvilke forskelle er der i præventionsbrug for piger og drenge? Hvilke samfundsmæssige problemstillinger er der i forhold til prævention? Hvorfor synes mange unge, at det er svært at bruge prævention? Historie: Hvilke muligheder var der for præventionsbrug før og nu? Hvilke konsekvenser kunne manglende præventionsbrug have før og nu? Hvorfor har prævention udviklet sig, som det har? Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab samt biologi: Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige præventionsformer? Hvilke sundhedsmæssige konsekvenser kan det have at få en sexsygdom? Hvad er risikoen ved ikke at bruge prævention? Hvorfor er oplysning om præventionsbrug en vigtig del af forebyggelsen? TRIN 3: Udarbejdelse af plakat 8) I hvilken grad viser produktet refleksioner om seksualoplysning til unge? 9) I hvilken grad viser produktet viden om nye præventionsformer? 10) Hvorfor mener I, at jeres plakat vil få unge til at bruge prævention? Dansk, kommunikation/mediefag samt billedkunst: Hvordan kommunikerer forskellige medier/offentlige instanser og organisationer til unge om præventionsbrug? Hvorfor? Hvilke virkemidler bruges der? Kommunikeres der forskelligt til drenge og piger? Homo- og heteroseksuelle? Hvorfor? 13

14 FAKTAARK TIL UNDERVISER: KOMMUNIKATIONSMODELLER OG -VÆRKTØJER HVAD ER KOMMUNIKATION? I enhver kommunikation må man som afsender overveje, hvad man vil kommunikere (budskab), hvem man vil kommunikere til (modtager) og gennem hvilken kanal (medie). Disse elementer er grundlæggende for enhver form for kommunikation. Den betydning, man tillægger de forskellige elementer, har dog ændret sig gennem årene. Fra at betragte afsenderen som det vigtigste element ud fra en forståelse, at afsenderen er den aktive part, er man efterhånden blevet mere opmærksom på modtageren og dennes betydning for, hvorvidt et budskab opfattes som tilsigtet. Dertil kommer, at man ikke længere fokuserer på selve kommunikationen, men også på den sammenhæng som kommunikationen foregår i. Heri opstår begrebet støj, som på forskellig måde kan påvirke kommunikationen. Nedenfor er beskrevet to kommunikationsmodeller, der illustrerer dette. TRADITIONEL KOMMUNIKATIONSMODEL Amerikaneren Harold D. Laswell udviklede i 1930 erne en kommunikationsmodel, som havde en nøje sammenhæng mellem afsenderens budskab og kommunikationens effekt. Modellen er bedre kendt som kanylemodellen, også kaldet De fem H er (Hvem siger Hvad i Hvilken kanal til Hvem og med Hvilken effekt). Laswell mente, at hvis blot afsenderen var dygtig nok til at udforme sine budskaber, kunne vedkommende sprøjte sit budskab direkte ind i modtageren. Her er det med andre ord afsenderen, der er den centrale aktør, mens modtageren passivt lader sig forføre af budskabet. Afsender Budskab Medie Kodning MODTAGER Figur 1. Traditionel kommunikationsmodel Dog er det ikke altid, at kommunikationen får den effekt, afsenderen har tænkt. Det kan være, at afsenderen har kodet sit budskab på en uhensigtsmæssig måde eller valgt et forkert medie til at nå modtageren. Men det kan også være, at modtageren af en eller anden grund ikke forholder sig eller vil forholde sig til budskabet. Og endelig kan der være forskellig støj, som forstyrrer kommunikationen. Det gælder både støj i kommunikationen, f.eks. hvis afsenderen bruger for mange virkemidler til at kommunikere sit budskab, eller det kan være støj omkring kommunikationen, hvis ydre forhold konkurrerer om modtagerens opmærksomhed. MODERNE KOMMUNIKATIONSMODEL Det er dog ikke kun støj, der kan gøre det vanskeligt at kommunikere et budskab. Dels kan det være svært at forudsige, hvordan et budskab bliver modtaget og forstået og dels kan der være en række forhold, som gør, at modtageren slet ikke er modtagelig over for budskabet. Sidstnævnte er udtryk for det filter, som gør modtageren i stand til at filtrere uønsket kommunikation fra. Jo ældre og mere erfarne vi bliver, jo mindre bliver hullerne i filteret, og jo nemmere har vi ved at sortere i informationsstrømmen. Det stiller nye krav til kommunikationen. Man er derfor gået væk fra Laswells kanylemodel og lægger nu mere vægt på modtageren. Grundlaget for kommunikationen er stadig det samme, men modtageren er ikke bare et led i en kæde, men en der aktivt vælger information til og fra. 14

15 Figur 2. Moderne kommunikationsmodel Afsender Budskab Medie Koding Modtager Effekt FILTER Som moderne forbrugere lader vi os ikke uden videre forføre af et budskab vi skal derimod fanges ind. Det kræver, at afsenderen er omhyggelig med sin udformning af budskabet, vælger det mest hensigtsmæssige medie og har klart fokus på modtageren i sin kodning af budskabet, dvs. udformning af tekst, valg af billeder samt opsætning. Dertil kommer, at moderne mennesker er flygtige. Hvis der er noget, der keder os, zapper vi straks væk. Budskaberne skal derfor være lettilgængelige og kortfattede og de må også gerne spille på f.eks. humor eller andre virkemidler for at fange os ind. Det kan være forskellige budskaber, vi lader os fange ind af og dermed frivilligt lader passere gennem filteret. Det afhænger blandt andet af budskabets relevans hos modtageren og dennes informationsbehov. For unge i den seksuelle debutalder kan budskaber om prævention således være relevante, hvorfor de vil være mere åbne over for information. Men også her kan der være støj eller forhold hos modtageren, der forstyrrer kommunikationen. F.eks. kan der være en mæthed over for præventionskampagner, eller der kan være en modstand mod at bruge prævention, som har rod i forskellige forklaringer. I begge tilfælde er det helt afgørende, at man sætter sig grundigt ind i sin målgruppe for at kunne trænge igennem med sit budskab. UDFORMNING OG LAYOUT Den helt grundlæggende regel bag udformningen af ethvert budskab er KISS, som er en forkortelse for Keep It Simple Stupid. Det handler om at gøre sine budskaber så enkle som muligt for at begrænse støjen. Det er ikke det samme som at forenkle. Når man forenkler, skærer man noget af indholdet væk, men når man gør det enkelt, skærer man noget af støjen væk. KISS gør sig også gældende i udformningen af et layout. Dertil kommer to andre grundlæggende regler, balance og det gyldne snit, som især kunstnere bruger, men som man med fordel også kan bruge til at udforme et layout. Det handler om at skabe balance i udformningen, enten ved at placere nogenlunde lige meget til venstre og til højre for en midterakse eller ved at tage udgangspunkt i en linje, der deler fladen op i et stort og et lille stykke. Det gøres ved, at det mindste stykke forholder sig til det største på samme måde, som det største forholder sig til hele fladen (se afsnittet Læs mere om hvor du kan læse mere om det gyldne snit). Et andet nyttigt redskab til at udforme et kommunikationsprodukt er AIDA-modellen, som er en forkortelse for Attention Interest Desire Action. Den handler om, at en reklame/kommunikationsprodukt både skal indeholde noget, der fanger opmærksomheden og noget, der kan skabe handling. Modellen er først og fremmest udviklet med henblik på reklamer, men kan også bruges til andre kommunikationsprodukter, som har til formål at opnå en særlig effekt (f.eks. holdnings- eller adfærdsændring) hos målgruppen. ATTENTION INTEREST DESIRE ACTION Figur 3. AIDA-modellen Opmærksomhed Modtagerens opmærksomhed fanges gennem et iøjnefaldende blikfang eller en fængende tekst. Interesse Fastholder vi interessen, skyldes det ofte, at budskabet har relevans for os her og nu. Lyst og ønske Interessen skærpes, og nysgerrigheden får os til at læse videre i annoncen for at få mere at vide om produktet. Handling Nu opfordres der til handling. Modtageren er nået til det punkt, at han vil vide, hvor produktet kan købes, eller hvor han kan få yderligere informationer om det. Faktaarket er udarbejdet på baggrund af Meyhoff, Peder (2010): Kommunikation/it C, Systime (ebog) samt www. kommunikationogit.systime.dk I arbejdsarkene Overvej din kommunikation og Layout af plakat er der oplistet nogle konkrete kommunikationsværktøjer, der kan sætte eleverne i gang med at udforme plakaten. LÆS MERE Her kan du finde mere information om kommunikationsmodeller og -værktøjer samt udformning og layout: Meyhoff, Peder (2010): Kommunikation/it C, Systime (ebog) 15

16 ARBEJDSARK # 1 TIL ELEVER: OVERVEJ DIN KOMMUNIKATION Dette arbejdsark omhandler, hvilke overvejelser der er nødvendige at gøre sig, inden I går i gang med at udforme jeres plakat. HVEM vil I fortælle noget til? Allerførst er det vigtigt, at I gør jer klart, hvem I vil kommunikere til. Dette kaldes også for målgruppe, som refererer til den gruppe mennesker, der er mål for jeres kommunikation. At kende sin målgruppe er alfa og omega, når man kommunikerer. At indkredse sin målgruppe er mindst ligeså vigtigt. Blandt målgruppen unge skal I derfor gøre jer klart, hvilke unge I kommunikerer til. Hvad karakteriserer denne gruppe af unge? Hvor meget ved de om prævention i forvejen? Hvad er relevant for dem at vide? Hvad er deres holdning til prævention? Jo bedre I kender jeres målgruppe, og jo mere præcis I kan definere den, jo bedre kan I lave et kommunikationsprodukt, der passer til dem. HVAD vil I fortælle dem? Dernæst skal I gøre jer klart, hvad I vil kommunikere (budskabet). Her er det vigtigt, at I formulerer jeres budskab så enkelt som muligt, helst i en enkelt sætning. Inden for kommunikationsvidenskaben benytter man redskabet KISS, som er en forkortelse for Keep It Simple Stupid. Jo enklere et budskab, jo mindre støj i kommunikationen. HVORDAN vil I fortælle dem det? Her skal I nøje overveje, hvordan I vil kommunikere jeres budskab, herunder hvilke virkemidler I vil gøre brug af (f.eks. humor eller ironi). Dette kaldes også for kodning. Den måde, I koder jeres budskab, er afgørende for, hvordan jeres målgruppe forstår jeres budskab. Jo bedre I har sat jer ind i jeres målgruppe, jo større sandsynlighed er der for, at de vil forstå jeres budskab som tilsigtet. HVORFOR har de brug for at vide det, I vil fortælle dem? Her når vi ind til kernen af jeres budskab, nemlig formålet med jeres kommunikation. Bag ethvert budskab ligger et ønske om at opnå en særlig effekt hos målgruppen. Hvor det inden for reklamer handler om at få målgruppen til at købe et særligt produkt, er det som regel en holdnings- og/eller adfærdsændring, som er målet med de fleste oplysningskampagner. Arbejdsarket er udarbejdet på baggrund af Meyhoff, Peder (2010): Kommunikation/it C, Systime (ebog), samt systime.dk HVOR vil I fortælle dem det henne? Mediet er udtryk for den kanal, I vil kommunikere jeres budskab igennem. I denne opgave er mediet defineret på forhånd, nemlig en plakat. Medievalget har betydning for, hvordan I kommunikerer. Hvor teksten er det bærende element i en pjece, er det billedet og den visuelle del, der er den bærende del i en plakat. 16

17 ARBEJDSARK # 2 TIL ELEVER: LAYOUT AF PLAKAT Dette arbejdsark hjælper jer i gang med at udforme selve plakaten. Når I arbejder med trykte annoncer eller plakater, skal I gøre jer overvejelser om form og format samt typografi, illustrationer og farver. Plakaten skal opfylde tre mål: Det første mål, funktionaliteten, handler om, at billeder skal være lette at forstå og skriften let at læse. F.eks. må der ikke være brugt baggrundsfarver, der gør læsningen vanskelig. Det andet mål, æstetikken, handler om, at plakaten skal se indbydende ud. Den skal være rar at se på og vigtigst af alt: Den skal passe til den målgruppe, I kommunikerer til. Det sidste mål, realiseringen, handler om, at idéen skal kunne realiseres inden for det budget, der er til rådighed. Med disse mål for øje er I nu klar til at lave en skitse af layoutet, hvor I bør overveje: Hvad skal formen på plakaten være (hvilken opsætning)? Hvilket format skal plakaten have (størrelse)? Hvilken skrifttype og skiftstørrelse? Hvilke tegninger/billeder? Hvilke farver? Alle disse valg sender nogle signaler, som I skal være opmærksomme på og bruge bevidst i forhold til jeres målgruppe. Det er en fordel at lave skitsen på papir frem for i et tegneprogram på computeren. I er langt friere stillet med papir og blyant, og I kan hurtigt lave flere skitser, sammenligne dem og vælge det bedste som grundlag for jeres videre arbejde. Den skitse, I vælger, skal indeholde alle relevante oplysninger om mål (i mm), skrift, skriftstørrelse, tegninger og billeder samt farver. Herefter kan I gå i gang med at udforme selve plakaten. Som redskaber kan I gøre brug af det gyldne snit (spørg jeres lærer) og AIDA-modellen, som er angivet nedenfor. Denne model er først og fremmest udviklet med henblik på reklamer, men kan også bruges til at udforme plakater, som har til formål at opnå en særlig effekt (handling) hos målgruppen. ATTENTION INTEREST DESIRE ACTION Figur 3. AIDA-modellen Opmærksomhed Modtagerens opmærksomhed fanges gennem et iøjnefaldende blikfang eller en fængende tekst. Interesse Fastholder vi interessen, skyldes det ofte, at budskabet har relevans for os her og nu. Lyst og ønske Interessen skærpes, og nysgerrigheden får os til at læse videre i annoncen for at få mere at vide om produktet. Handling Nu opfordres der til handling. Modtageren er nået til det punkt, at han vil vide, hvor produktet kan købes, eller hvor han kan få yderligere informationer om det. Arbejdsarket er udarbejdet på baggrund af Meyhoff, Peder (2010): Kommunikation/it C, Systime (ebog), www. kommunikationogit.systime.dk samt 17

18

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Computerens Anatomi. En rapport om computerens anatomi. Kevin Feldmann, Thor Madsen & Mads Kragelund

Computerens Anatomi. En rapport om computerens anatomi. Kevin Feldmann, Thor Madsen & Mads Kragelund Computerens Anatomi En rapport om computerens anatomi Kevin Feldmann, Thor Madsen & Mads Kragelund Indholdsfortegnelse Vores case... 2 Laswell kommunikationsmodel... 2 AIDA modellen... 3 Målgruppe... 4

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Velkommen til Uge Sex 2009

Velkommen til Uge Sex 2009 INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE OG ELEVER Velkommen til Uge Sex 2009 Målet med Uge Sex er at give eleverne i landets 6.-10. klasser god og vedkommende seksualundervisning

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen 06.06.05 CLO

Notat. De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen 06.06.05 CLO Notat 06.06.05 CLO De 8 trin ifm. deltagelse i kampagnen Den fællesoffentlige bestyrelse for digital forvaltning har taget initiativ til en fælles markedsføringskampagne for digitale offentlige selvbetjeningsløsninger.

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Afsluttende - Projekt

Afsluttende - Projekt 2014 Afsluttende - Projekt Rapporten er udarbejdet af Ali, Andreas og Daniel Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Case... 3 Design... 4 Python kalender:... 4 Poster:... 4 Planlægning...

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E

MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM MILJØMENTOR HVAD ER EN MILJØMENTOR? En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer

Læs mere

Køn betyder noget 7.-9. klasse. Temamateriale til lærere

Køn betyder noget 7.-9. klasse. Temamateriale til lærere Køn betyder noget 7.-9. klasse Temamateriale til lærere indhold forord 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 5 Elever med særlige behov 7 1. tanker om køn. dobbeltcirkler 8 2. Køn på mange måder. Billeddesign

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT. Christoffer, Frederik, Mathias og Martin.

Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT. Christoffer, Frederik, Mathias og Martin. Komm/it eksamensprojekt. RAPPORT Christoffer, Frederik, Mathias og Martin. 1 Indledning. Vi har valgt at lave reklame for turistlivet på Lolland, fordi at vi ikke har så mange turister hernede, som vi

Læs mere

Puslespil om den danske model. Vis sammenhængen i den danske model

Puslespil om den danske model. Vis sammenhængen i den danske model Læs om den danske model Hør om den danske model Puslespil om den danske model Gå dig klog på den danske model Vis sammenhængen i den danske model Vis sammenhængene i det fagretslige system Vis sammenhængene

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B1 FUNDRAISING JDE ØKONOMI EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø AFSLUTTENDE OPGAVE udemiljø 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Kravspecifikation... 2 Design... 3 Formidling... 6 Afprøvning... 7 Refleksion... 8 Side 1 af 8 Indledning I dette projekt

Læs mere

Kommunikation/IT Røg kampagne

Kommunikation/IT Røg kampagne Kommunikation/IT Røg kampagne I røg og damp: Indledning: Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp men det var også inden rygeloven trådte i kraft. I dag er der stramme regler for hvor tobaksrygning

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Undervisningsmateriale til lærere og elever

Undervisningsmateriale til lærere og elever INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL Undervisningsmateriale til lærere og elever Kære lærer. Velkommen til Uge Sex! Uge Sex er en tilbagevendende begivenhed som fra og med 2008 hvert år i uge 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

VIKTOR Viborgs animationsfigur. Designguide, Version 1.0

VIKTOR Viborgs animationsfigur. Designguide, Version 1.0 VIKTOR Viborgs animationsfigur Designguide, Version 1.0 BAGGRUND I forbindelse med animationsstrategien og Viborg Kommunes strategiske satsning på animation, har Viborg Kommune fået udviklet en tegnet

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Design Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen.

Design Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen. Design Generelt Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen. Med dette forstås hvem den skal hende vende sig til. Er det 15 årige, unge, teenagere, gamle, pensionister, osv.

Læs mere

fotografisk kommunikation

fotografisk kommunikation XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE CAMPUS KØBENHAVN Forprøve 2016 fotografisk kommunikation 1/2 Professionsbacheloruddannelsen i Visuel Kommunikation Studieretning: Fotografisk Kommunikation Del 1:

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet Tysk Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at skabe rammer for oplevelser, der giver eleverne lyst til at bruge tysk. Materialet sigter også på at udvikle elevernes sproglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2011 til juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Kommunikation

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere