Modens fascination og logik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modens fascination og logik"

Transkript

1 På mode! Modens fascination og logik - To artikler om mode DKDS // CDF // 2006 Modens fascination og logik - to artikler om mode 2 På mode! - Om modens metamorforiske dilemma og andre paradokser belyst igennem eksemplet dansk mode Marie Riegels Melchior, Ph.d.-stipendiat // Center for Designforskning // Danmarks Designskole // Kunstindustrimuseet // Mode på mode på museerne! - Om nye tendenser og udstillingsemner. Marie Riegels Melchior, Ph.d.-stipendiat // Center for Designforskning // Danmarks Designskole // Kunstindustrimuseet // 2006 ISBN side

2 Marie Riegels Melchior // 2006 På mode! - Om modens metamorforiske dilemma og andre paradokser belyst igennem eksemplet dansk mode 1. Marie Riegels Melchior, Ph.d.-stipendiat Center for Designforskning // Danmarks Designskole // Kunstindustrimuseet // 2006 I sin mest abstrakte forstand handler mode om forandring, om forandring for forandringens skyld. Mode har dermed ikke noget telos, noget endemål, andet end forandringens evindelige genkomst. Det kan derfor hævdes, at metamorfosen er modens logik. Når det drejer sig om mode i forhold til beklædning, er der i dag tale om tre forskellige måder, hvorpå mode forandres, og som hver i sær er defineret på baggrund af produktionsmåde og hvilken forbrugskultur i forlængelse deraf, moden henvender sig til. De tre varianter omtales gerne i modeverden som hhv. haute couture, prêt-à-porter og fast fashion. Med afsæt i en undersøgelse af fænomenet dansk mode 2. vil det i dette paper blive argumenteret, at til trods for at metamorfosen kan ses som et modisk vilkår, kan den også påføre moden et dilemma. Dette bliver særlig aktuelt, når moden ønskes tildelt en specifik kulturel forankret designidentitet, som det er en tendens i dag, når lokale moder som belgisk mode, Hong Kong mode og dansk mode promoveres. Herigennem peges der i paperet på en central problemstilling i diskussionen om globaliseringen, dens betydning og konsekvens. For hvor globaliseringen gerne fremstilles som at foranlede to modsatrettede (men sameksisterende) processer, hhv. homogenisering og heterogenisering, viser det sig, at sidstnævnte proces har sværere og mere komplekse vilkår end førstnævnte, når det gælder genstandsfeltet mode. Alt nyt er godt nyt Hvis man er med på moden, må man også være med på noget nyt. Sådan skriver en dansk journalist i avisen Jyllandsposten i forbindelse med etableringen af den danske modemesse CPH Visison i 1998 (Tina Bryld, 1998). Citatet indkapsler en væsentlig essens ved mode, nemlig nyheden og dermed også forandringen. Mode og modetænkning er på mange måder at forstå, som bygget op omkring forandring og nyheden om forandring. For modeindustrien, der lever af at producere nyt tøj til hver ny sæson, er nyheden det, som fra kollektion til kollektion efterstræbes og iscenesættes gennem modeshows, messefremvisninger og reklamekampagner. Etnologen Orvar Löfgren har meget rammende beskrevet denne arbejdsproces som modens forvandlingsnummer, der er betinget af den forrige modens kulturelle slitage (Löfgren 2002:121). Nyheden, og dermed forandringen, kan derfor anses for at være et organiserende princip i moden. I produktionen af mode, dvs. produktionen af beklædning, er dette princip i stigende grad blevet systematiseret (kommercialiseret) således, at en ny og forandret mode forekommer to til otte gange om året. Det er imidlertid ikke modeindustriens styrke at diskutere og forholde sig refleksivt til, hvilken nærmere betydning eller konsekvens den evige stræben efter det nye og forandringen har for modeproduktionens vilkår. Dette anses for bl.a. kunstens, forskningens eller den offentlig samfundsdebats anliggende at problematisere. Derfor fremstår nyheden det foranderlige i modeindustrien som altid værende godt nyt. Moden er jo ikke, hvis den ikke forandrer sig! At moden dermed i iveren efter det næste nye bryder med, hvad der måtte fremstå som stabilt eller som en tradition, er således ikke noget, der stilles spørgsmålstegn ved. Det er imidlertid ærindet i nærværende paper. For med modeindustriens stigende interesse for også modens nationale forankring i fx specifikke kulturelle beklædnings- og håndværksformer er det aktuelt at reflektere over modens forandrings- og nyhedsvilkår. Spørgsmålet er, hvordan moden både kan være altid forandrende og samtidig fastholde en specifik kulturel forankring? I det følgende vil dette spørgsmål blive belyst og problematiseret i forhold til fænomenet dansk mode og dets aktualitet i den danske modediskussion. Men inden der gribes til eksemplet, skal først en række forhold belyses, herunder modebegrebet og det moderne modesystem. Begrebet mode I samfunds- og humanvidenskaben har flere forskere igennem tiden begivet sig ud i at reflektere og diskutere begrebet mode og dets natur. En interesse, der særlig i løbet af det 20. århundrede er intensiveret. Dette skal ses i forlængelse af, at moden anses for at være et genstandsfelt, der vedrører moderniteten, det nye samfundsliv, urbaniseringen og individets stigende grad af individualisering (se eksempelvis Simmel 1904/1998, Flügel 1930, Blumer 1968, Wilson 1985/2003, Davis 1992, Entwistle 2000, Breward 2003, Svendsen 2005). I disse refleksioner over modebegrebet, hersker der en bred enighed om, at mode i udgangspunktet handler om forandring. Dernæst, at moden intet telos, intet endemål, har, i den forstand, at moden skulle søge efter en eller anden form for perfektion. Og som den norske filosof, Lars Fr. H. Svendsen, har formuleret i et filosofisk essay om mode: Snarere er det modens mål at være potentielt endeløs, hvilket vil sige, at den skaber nye former og konstellationer i det uendelige (Svendsen 2005: 29). Mindre entydigt er svaret dog på, hvad der er drivkraften til modens gentagende forandring. En tidlig modeforsker, som den tyske sociolog Georg Simmel ( ), anså eksempelvis de særlig sociale og økonomiske klasseforskelle, i samspil med menneskets behov for både det at indgå i fællesskab med andre og samtidig at være sig selv, som en væsentlig motor for modens metamorfosering. 3. Hos den engelske modeforsker Elizabeth Wilson forstås modens drivkraft i bredere forstand end Simmels mere funktionelle forklaring. Modens skift forstås som et langt mere komplekst fænomen, der er drevet af tidsånden hvad Wilson omtaler som zeitgeist (Wilson 1985/2003). Dette skal ikke forstås i simpel forstand, hvor en begivenhed i samtiden anses for ene årsag til, at en given mode udløses. Moden er ikke et direkte og konkret materialiseret samfundsspejl, men en materiel refleksion af sin samtids mangfoldige kulturelle, politiske, økonomiske side 2

3 På mode! og sociale forhold (Wilson 1985/2003:47). Svendsen derimod indtager en helt tredje position. Han påpeger, at drivkraften til modens skift ikke skal findes i dens ydre omstændigheder, men i dens indre. Moden forholder sig til sig selv og ændrer udtryk i forhold til sit tidligere udtryk. Fx har kjolemoden først været knækort, har den kommende kjolemode groft set to muligheder: enten at skabe et længere eller et kortere look. Det er altid fristende at forsøge at finde en overensstemmelse mellem udviklingen i tøjmoden og i samfundet, og selvfølgelig vil der være berøringspunkter, fordi moden er en vigtig del af dette samfund, men først og fremmest skabes moden på grundlag af tidligere moder og skal ikke opfattes som en kommentar til samfundet eller lignende. (Svendsen 2005:29). Skal man begive sig ud i at generalisere om modens drivkraft, synes de tre positioner tilsammen at udgøre mulige bevæggrunde for modens skift, dog med den tilføjelse, at når man i nyere tid beskæftiger sig med mode, er det også vigtigt at være opmærksom på, at mode altovervejende er et kapitalistisk fænomen, hvilket har ført til, at moden i dag skifter i faste rytmer. At der er tale om en meget komplekst blanding af impulser og inspirationer, når en ny mode skabes, fremstår også klart ved nærmere undersøgelse af designprocessen i en modevirksomhed. Her viser det sig, at en lang række forskellige forhold spiller ind som fx den seneste trendforecasting, nye designs udviklet i andre modevirksomheder, tendenser i brugen af tøj blandt modeforbrugere, den foregående kollektions udtryk og salgstal, adgang til produktionssted og leverandørrelationer mv. Hver især viser disse praksisformer sig at være gensidig konstituerende af den nye mode. 4. Det moderne modesystem og dets forskellige versioner I modeforskningen omtales moden gerne som et empirisk fænomen, hvis historiske oprindelse kan tilbageføres til fremkomsten af merkantil kapitalisme i 1500-tallets Europa. Med udviklingen af et kapitalistisk funderet samfund, og hermed også bysamfund baseret på handel, fik moden således en platform at udfolde sig på som handelsvare og som indikator af en ny form for social selvforståelse blandt disse nye bysamfunds borgere. Tøj blev således kommercialiseret, hvormed der i højere grad end tidligere lå en økonomisk interesse i, at tøjet skiftede udtryk og dermed havde mulighed for at opnå et større salgspotentiale. Det er imidlertid først flere hundrede år senere, at moden for alvor er blevet kommercialiseret i den forstand, at det er blevet til en handelsvare, der henvender sig bredt til alle samfundslag og dermed uafhængigt af socialstatus og økonomisk formåen. En udvikling som har fundet sted særlig i sidste halvdel af det 20. århundrede, men med afsæt i modeproduktionens reorganisering i slutningen af 1800-tallet. Allerede tidligt fremstod moden som et internationalt fænomen, der først og fremmest henvendte sig til eliten, dvs. adelen og det højere borgerskab i Europa. Medvirkende til denne internationalisering var bl.a. skiftende magtcentres udbredelse af deres udlægning af den nye mode, som tilfældet i Frankrig, hvor der under Ludvig XIV( ) blev taget initiativ til at kommunikere og udbrede den Parisisk-definerede mode, og dermed i æstetisk form Frankrigs magtposition, til de øvrige europæiske kongehuse og fyrstedømmer. Dette skete ved hvert år at udsende modedukker 5. iklædt den seneste mode. Denne strategi havde ikke alene et udenrigspolitisk sigte, men også det væsentlige indenrigspolitiske formål at fremme det lokale håndværk inden for både tekstilfremstilling og -tilvirkning (Kawamura 2004:25). Med tiden skulle det vise sig at føre til cementeringen af Frankrig og Paris som indbegrebet af modens centrum (Steele 1998, Kawamura 2004). I sidste halvdel af 1800-tallet blev produktionen af mode, som nævnt, re-organiseret og dermed også re-kommercialiseret. Hvor modens diktat tidligere altovervejende havde været sat af hof- og adelskulturen, overgik defineringen af moden nu i vid udstrækning også til at være borgerskabets anliggende. Skiftet skete helt overordnet set grundet generel ændret magtorganisering i Europa, fra enevælde til demokrati, og mere specifikt grundet haute couturens opståen (fr. for finere skrædderkunst). Med haute couturen blev modeproduktionen og relationen mellem skrædder og kunde ændret, således at det var skrædderen, der skabte forskellige modeller, som kunden kunne vælge i mellem og dertil vælge at få udført i et materiale efter eget ønske eller på baggrund af et begrænset udvalg. Denne selvstændiggørelse af moden og herunder skræddernes redefinering til modeskaber og siden hen modedesigner, fremstilles i modeforskningen som skelsættende og som udgangspunktet for at tale om et moderne modesystem (se eksempelvis Kawamura 2004 & 2005, Wilson 1985/2003, Breward 2003). Den engelsk-fødte modeskaber Charles Frederic Worth ( ) 6. anses for at være initiativtageren til udviklingen, og året 1868 anføres som det år, hvor haute couture opstod. Det var året, hvor Worth foranledigede organiseringen af den parisiske mode i sammenslutningen La Chambre Syndicale de la Couture et de la Confection pour Dames et Fillettes. 7. Organisationens formål var at sikre og promovere modeskabernes nye status og magt i forhold til at definere moden. Samtidig med haute couturens opståen udvikledes også den industrielle tøjproduktion, der fik betydning for haute couturens udbredelse gennem massefremstillede mode-efterligninger, som nåede langt ud over haute couturens umiddelbare eksklusive kundekreds. Op igennem første halvdel af det 20. århundrede var det således haute couturen, der definerede det moderne modesystem. Beklædningsmoden blev bestemt af de parisiske modeskabere, hvis produktion særlig henvendte sig de mere økonomisk velstillede modeforbrugere. Moden spredte sig så herfra både demografisk og geografisk, dels gennem lokal skrædderivirksomhed, hvor moden blev syet op efter indkøbte mønstre fra haute couture-modehusene i Paris, og dels gennem massefremstillet modeproduktion. Hvert halve år blev den nye mode præsenteret i Paris ved modeopvisninger 8. i de enkelte modehuse, sådan som det på mange måder stadig foregår den dag i dag under haute couture-modeugerne i januar og juli måned. Med haute couture som side 3

4 Marie Riegels Melchior // 2006 modens omdrejningspunkt er der med andre ord tale om et centralistisk modesystem (Davis 1992: 107ff). Når det så i dag i modeforskningen er muligt at tale om det moderne modesystem som et system forekommende i tre versioner (Reinach 2005), skal det ses i lyset af, at haute couturens modesystem ikke længere er enestående. Helt overordnet set kan modeproduktionen i dag anskues som organiseret i tre forskellige, men sameksisterende versioner, hver især opstået på forskellige tidspunkter. Efter haute couturen opstod i begyndelsen af 1960 erne en ny version af det moderne modesystem. Den vestlige verdens ungdom- og gadekultur blev toneangivende for defineringen af en massefremstillet mode hvad der på fransk betegnes prêt-à-porter og på engelsk ready-to-wear. Denne version af det moderne modesystem opstod ikke i Paris, men i London, hvor en række unge designere havde en helt anden og gerne direkte oppositionel tilgang til det at skabe mode. Hvor haute couturen havde set det som sit ideal at bearbejde forskønnelsen af en kvindes fremtoning, var det prêt-à-porter ens ærinde at lave modetøj inspireret af de unges beklædningsvaner i gadebilledet uanset dets æstetiske kvaliteter eller hvilket køn, det henvendte sig til. Modedesigneren Mary Quant fremhæves gerne som drivkraften bag denne udvikling (Breward et. al. 2004). Det nye modefænomen spredte sig dog også hurtigt til Paris, hvor unge designere tog udfordringen op og så potentialet i ungdomsmoden. I 1973 blev prêt-à-porter-modesystemet således i Paris organiseret i sammenslutningen La Chambre Syndicale du Prêtà-Porter des Couturiers et des Crèateurs de Mode, som siden hen har varetaget de halvårlige prêt-à-porter modeuger i Paris i hhv. marts og oktober måned. Designernavne, der indvarslede ungdomsmoden i Paris, er navne som André Courreges, Yves Saint Laurent, Pierre Cardin, Paco Rabanne og Guy Laroche (Seeling 1999). Med centrum i først London, siden Paris, og endnu senere også i både Milano og New York, forblev moden international, men blev som noget nyt både i udgangspunktet massefremstillet og polycentreret (Davis 1992:108, Reinach 2005). Moden henvendte sig ikke længere til en bestemt økonomisk samfundsgruppe, men til samfundsgrupper defineret på tværs af økonomiske skel og i stedet bundet sammen af fælles livsstil og selvopfattelse. Derfor er denne version af det moderne modesystems opståen også ofte i modeforskningen omtalt som modens demokratisering (Wilson 1985/2003, Davis 1992, Breward 1995). Den sidste version af det moderne modesystem er det, der af den italienske modeforsker og kultur antropolog, Simona Reinach, er blevet benævnt fast fashion (Reinach 2005). Versionens kendetegn er dens afsæt i den nu efterhånden fuldstændigt globaliserede modeproduktionsform, hvor tøjet designes og markedsføres ét sted i verden, produceres et andet sted, for derefter at blive distribueret globalt. Kernen i dette modesystem er hastighed og fleksibilitet, der er muliggjort på grund af nye globale kommunikationsformer. Produktionsformen er fortsat industriel massefremstilling. Men, hvor prêt-à-porte-moden selv udvikler sit design, er det karakteristisk for fast fashion-moden at sample fra prêt-à-porte ens univers og i det hele taget fra nye tendenser i populærkulturen. Fashion spreads faster, than the product itself, som den hollandske modeforsker José Teunissen har udtrykt det (Teunissen 2006:9). Det skal forstås på den måde, at når et nyt bud på moden bliver vist på catwalken i Paris, henter fast fashion-modevirksomheden kort tid efter på websites som et billede af den nye mode, der så ikke mere end seks uger efter er at finde i kopi til salg i butikker verden over. Originalen derimod er først seks måneder senere at købe i forretninger, fordi kun de styles fra en kollektion, der bliver solgt, sættes i produktion. Modevirksomheder, som anses for at høre ind under denne version af det moderne modesystem, er bl.a. svenske Hennes & Mauritz AB, spanske Inditex (kendt for modemærket Zara), og danske Besteller A/S. I denne version er der ikke tale om ét eller flere modecentre, hvorfra den nye mode udspringer. Moden er decentraliseret og i den forstand et globalt fænomen. Fra at moden skifter i to eller fire intervaller årligt, som i hhv. haute couturen og prêt-à-porteren, er fast fashion-moden meget mere flygtigt og otte årlige kollektioner er ikke usædvanligt. Den mode, som genereres gennem fast fashion, henvender sig til en endnu bredere forbrugergruppe end prêt-à-porter-moden, grundet tøjets lave pris. At denne form for mode er så tilpas økonomisk tilgængelig skyldes, at produktionen er outsourced til lavtlønslande, at den enkelte modevirksomheds designproces er omkostningsminimeret ved overvejende at være baseret på re-design af eksisterende design, og at der satses på produktion i stort volumen (Reinach 2005:47-48). Fast fashion-mode er således den version af det moderne modesystem, som senest er kommet til, og som i høj grad er at forstå som et resultat af vor tids stigende globalisering og udvikling af nye kommunikationsformer, der gør det muligt at producere og distribuere mode både billigt, hurtigt og til det meste af verden. Fast fashion er også den af de tre omtalte versioner, som på nuværende tidspunkt oplever størst vækst, hvorimod særlig haute couture-moden svinder mere og mere ind. I 2003 var der således kun 11 modehuse med haute couture-status tilbage i Paris til sammenligning med i 1952, hvor der i alt eksisterede 62 haute couture-huse (Kawamura 2004:44). Denne tilbagegang for haute couture-moden skyldes særligt et forsvindende kundegrundlag i takt med stigende produktionsomkostninger og deraf også stigende priser på tøjet. 9. Prêt-à-porter-moden er derfor i dag den modeversion, som står i hårdest direkte konkurrence med fast fashion-moden. For mange modevirksomheder er det væsentligt at vælge hvilken form for modeversion, de ønsker at være en del af og dermed hvilken form for modekultur, de vil associeres med den produktionsdrevne/prisdrevne eller den designdrevne. Dertil er der tale om et valg i forhold til, hvilken retninger man ønsker at gå i globaliseringen. Vil man enten øget kulturel homogenisering eller øget kulturel heterogenisering? Set i forhold til fast fashion moden dyrker den polycentriske, prêt-à-porter-mode kulturel forskellighed, mens det decentralistiske ved fast fashion-moden stimulerer global, ensartet beklædning. side 4

5 På mode! I det følgende skal det dog vise sig, at der i moden i forhold til at ville stimulere kulturel forskellighed, som tilfældet for de dele af prêtà-porter-moden, der ikke alene ønsker at skabe international mode, men også en lokal, kulturel forankret mode, opstår et metamorforisk dilemma. Helt objektivt set har søgen efter kulturel forankring en begrænsende effekt på modens definitoriske udgangspunkt i evindelig forandring. Dette vil nu blive udbygget gennem eksemplet dansk mode. Dansk mode Al materiel produktion var outsourced til underleverandører i udlandet i egne af verden, hvor det stadig var muligt at konkurrere på pris grundet lave arbejdslønninger. Op igennem 1990 erne voksede et antal af disse handelshuse til og er efter årtusindeskiftet de virksomheder, der rent økonomisk og i forhold til industriens relative eksportsucces, dominerer den danske beklædningsindustri. 12. I dag er den største danske modevirksomhed Bestseller A/S, der er et handelshus bestående af 12 forskellige modebrands (bl.a. Jack & Jones, ONLY og Vero Moda). Virksomheden Fænomenet dansk mode er i de seneste 5-10 år blevet dyrket af især den danske presse og modemagasinverden, dvs. af modens formidlere. I samspil med en stigende eksport af dansk tekstil og beklædning 10., der har placeret denne sektor som landets fjerde største eksportvare, og en række danske modedesignere, der har evnet at gøre sig synlige lokalt i kraft af egne butikker og modeshows i forbindelse med den halvårlige modeuge i København, er der i Danmark kommet et øget fokus på dansk modedesign. Tidligere har der dog også været fokus på den danske modeindustri, men det er i modisk optik så længe siden 11., at det ikke er en væsentlig del af den nuværende danske modeindustris selvforståelse. Det tidlige fokus fandt sted i slutningen af 1960 erne, hvor danske modedesignere og fabrikanter formåede at skabe dansk produceret ungdomsmodetøj i en kvalitet, der tilfredsstillede den danske modeforbruger tilstrækkeligt til at ville købe dansk, også når det gjaldt mode, som tidligere altovervejende havde været fransk eller engelsk domineret. En række modedesignere, som særlig var fremme på det tidspunkt, var Margit Brandt (designer for mærket Margit Brandt Design), Bent Visti (designer for eget og andre mærker), Mugge Kølpin (designer af eget mærke), Lise Lotte Wiingaard (designer af eget mærke), Kirsten Teisner (designer for mærket InWear) og Søs Drasbæk (designer for mærket Dranella). Flere af disse designere fortsatte en aktiv karriere i de følgende år, om end deres synlighed ikke på samme måde var så markant som i perioden en periode, hvor der forekom vækst i den danske beklædningsindustri og hvor den københavnske modeuge blev etableret som en væsentlig messe for det skandinaviske modemarked. Mere anonymt forekom det danske modedesign op igennem 1980 erne, hvor den danske beklædningsfabrikation, som så mange andre steder i Europa, mødte modstand og hård konkurrence fra særlig øst- og sydeuropæiske lavtlønslande. Værst gik det ud over industrien i begyndelsen af 1990 erne, hvor den nye globale markedsorden satte ind som en realitet for mange af de danske beklædningsproducenter og betød, at flere måtte lukke deres virksomhed. Branchen skrumpede ind, både hvad angik antal ansatte og virksomheder. Den gennemgik i det hele taget en større redefinering fra at være en produktionsindustri til at være en industri, bygget op omkring handelshuse med såkaldt immateriel produktion. Dvs. at deres egenproduktion alene bestod af design, strategi og marketing. Margit Brandt Copenhagen messestand på CPH Vision, februar I 2006 er mærket Margit Brandt Copenhagen blevet relanceret gennem bl.a. redesign af styles fra begyndelsen af 1970 erne, hvor mærket var et af de førende danske modemærker. (Foto: Marie Riegels Melchior) side 5

6 Marie Riegels Melchior // 2006 omsætter for ca. 6,4 milliarder kroner (jf. årsregnskab for 2005), sælger i 29 lande, og har på globalt plan ca ansatte (i egne detailbutikker, i administration, logistisk, markedsføring og produktudvikling). Den næststørste danske modevirksomhed er IC Companys A/S. Virksomheden består af i alt 11 forskellige modebrands, har 2000 ansatte og en omsætning på ca. 900 mio. kr. (Berlingske Tidende Business, søndag den 5. februar 2006, s. 4). Kendetegnende for disse virksomheder er, at deres modeproduktion primært ligger i fast fashion-moden. 13. De leverer og stimulerer til en hurtigt skiftende mode ved at være konkurrencedygtige på både hurtigt at adoptere nye trends og på pris. Indtjeningen hentes gennem så effektiv produktudvikling, produktion og distribution som mulig. Disse virksomheder er, som tidligere nævnt, vokset frem samtidig med fremvæksten af modevirksomheder etableret af modedesignere frem for forretningsfolk og hvis omdrejningspunkt er deres unikke design. Deres synlighed er i de senere år blevet markeret gennem en række sammenfaldende begivenheder. Bl.a. at det blev fundet muligt at etablere en alternativ modemesse til den eksisterende messe, som siden begyndelsen af 1970 erne havde udgjort den danske modemesse (frem til 1993 under navnet Scandinavian Fashion Fair og herefter Copenhagen International Fashion Fair). Og i 1998 åbnede modemessen CPH Vision, som henvendte sig til den såkaldte trendskabende del af den danske modebranche. Dermed blev den eksisterende messe stigmatiseret som henvendt til den såkaldte mainstream del af branchen. I dag repræsenterer de to messer groft set hver sin version af det moderne modesystem, hhv. prêt-à-porter og fast fashion, og er med til at tydeliggøre variationen i dansk mode. For den danske modepresse blev etableringen af CPH Vision også en anledning til dels at markere, at den danske modeindustri er en branche i vækst med København som Nordens modecentrum under modeugerne 14., og dels at de trendskabende danske modedesignere er skabere af en særlig stilmæssig dansk mode. En anden vigtig begivenhed var, at en af de nye designdrevne modevirksomheder Bruuns Bazaar i 1999 under den prestigefyldte parisiske prêt-à-porter-modeuge blev optaget på La Chambre Syndicale du Prêt-à-Porter des Couturiers et des Crèateurs de Mode s officielle showliste. Denne begivenhed var, udover det at være betydningsfuld for virksomheden selv, betydningsfuld for dansk modes prêt-à-porterversions selvbevidsthed og for de danske modeforbrugeres overbevisning om, at det igen er muligt at købe moderigtigt ved at købe dansk. I årene forinden, havde denne version af den danske modeindustris stolthed altovervejende været bundet op på den danske modedesigner, Erik Mortensens, succes i den parisiske haute couture først som chefdesigner for modehuset Pierre Balmain ( ) og siden for modehuset Jean-Louis Scherrer ( ). Begge begivenheder samt den lokale modepresses massive opbakning og de samtidige gode eksporttal styrkede som sagt selvbevidstheden i den danske modeindustri og de danske modeforbrugeres tro på dansk mode som noget særligt og enestående. De mindre designdrevne modevirksomheder oplevede i forlængelse af denne udvikling en relativ vækst, som bl.a. har gjort det muligt for enkelte Et eksempel på dansk mode, det boheme-romantiske look på modemessen Copenhagen International Fashion Fair i Bella Center, februar (Foto: Marie Riegels Melchior). Vinduesparti fra By Malene Birger flagship store i København. Forretningen åbnede i foråret Tøjet i vinduet er fra sommerkollektionen (foto: Marie Riegels Melchior). side 6

7 På mode! virksomheder at tiltrække udefra kommende kapital (i form af private investorer). Dette har givet flere af disse virksomheder mulighed for at åbne egne forretninger flagship stores og dermed yderligere synliggøre sig offentligt. Der er særlig inden for de sidste par år at denne udvikling taget til. 15. Og for mange nyuddannede modedesignere har udviklingen givet dem mod på, med et varmt eksamensbevis i hånden, at starte egen designvirksomhed med evt. lille butik tilknyttet, hvorfra deres tøj i begyndelsen både produceres og sælges. 16. Stilmæssigt er denne version af den danske modeindustri, som genererer industriens kulturelle værdi, af modens formidlere blevet beskrevet som boheme-romantisk. Dvs. et dekoreret, ofte etnisk inspireret og farvemæssigt støvet look, hvor flere forskellige stofkvaliteter blandes i lag på lag og applikationer. Modevirksomheder, der anses som førende inden for denne stilart, er bl.a. Munthe plus Simonsen, Bruuns Bazaar, Susanne Rützou og DAY Birger et Mikkelsen. At flere af disse modevirksomheder i de sidste to sæsoner er begyndt at bevæge sig væk fra dette stiludtryk til fordel for det mere enkle og stramme look, ligesom den øvrige internationale mode foreskriver, har endnu ikke påvirket opfattelsen af det særlige udtryk i dansk mode. Prædikatet bohemeromantisk er således både i Danmark, men også i videre udstrækning i Skandinavien og Nordeuropa, blevet gjort til indbegrebet af fænomenet dansk mode. Modejournalisten Lotte Freddie fra dagbladet Børsen er en af de danske modejournalister, der har været afgørende for at få denne forestilling om en særlig dansk mode til at bide sig fast i industrien og mere alment hos forbrugerne. Hun har bl.a. til Denmark Fashion Newsletter skrevet følgende om dansk modes karakteristika: Smouldering sensuality is a main thread in Danish fashion design. A kind of cool poetry, which can be twisted and turned, dressed up or down into party or practical. Classical bohemian is a typical Danish design expression where light embroidery (made in India) is a Danish speciality, being exceptionally cleverly used on classic cuts as well as avant-garde styles in both everyday clothes as well as in evening wear. (Lotte Freddie, Denmark Fashion Newsletter, August 2005). Som det fremgår af citatet, er der med dansk mode tale om et fænomen, som har særlige æstetiske karakteristika, men hvis ophav er hentet fra indisk broderitradition. Det særlig nationale, som indikeres gennem at betone det danske i stilbeskrivelsen, forekommer dermed flertydig. Ordet dansk bruges både som stedspecifik betegnelse og som udtryk for en kulturspecifik designmanifestation. Når der tales om dansk mode, er der med andre ord helt overordnet set tale om et sammenfald af forskellige udviklinger, som bevirker, at der er opstået en forestilling om eksistens af en særlig dansk mode, der adskiller sig fra evt. andre lokale moder og fra den internationale mode med centrum i hhv. Paris, London, New York og Milano. Og denne identitetskonstruktion har endvidere afstedkommet, at dansk mode i de senere år også er blevet et politisk emne. For rent politisk anses den danske modeindustri for et bevis på, at det har været muligt, som en lokal fremstillingsindustri, at omstille og tilpasse sig vor tids nye globale markedsvilkår. Helt konkret har dette udmøntet sig i, at man i Erhvervs- og Økonomiministeriet har taget initiativ til at udarbejde en rapport om den danske modebranchens fremtidige Vinduesparti fra DAY Birger et Mikkelsen flagship store i København. Forretningen åbnede i foråret (Foto: Marie Riegels Melchior). side 7

8 Marie Riegels Melchior // 2006 potentiale (FORA 2005) og efterfølgende bidraget med økonomisk støtte til etableringen af netværksorganisationen Danish Fashion Institute (2005). Dertil har Kulturministeriet økonomisk støttet forskning i den danske mode (bl.a. gennem delfinansiering af undertegnedes ph.d.-stipendium) samt bakket op omkring etableringen af en modeforskningsplatform MOKO (fork. for modekonsortiet en platform udgjort af de designrelaterede institutioner under Kulturministeriet, såsom Danmarks Designskole, Designskolen Kolding, Kunstindustrimuseet og Center for Designforskning). Fænomenet dansk mode er dermed udover at være et væsentligt led i udbredelsen af kendskabet til prêt-à-porter-moden designet i Danmark også blevet gjort til et policy-begreb. Dansk mode er et udtryk for dansk erhvervslivs succesrige tilpasning til globaliseringen og samtidig også et udtryk for, at det synes muligt at tjene penge på at eksportere et kulturprodukt som dansk modedesign. Det anses for muligt at gøre dansk mode til et dansk varemærke, tilsvarende til fænomenet Danish Design / Danish Modern blev det i slutningen af 1950 erne for eksporten af dansk møbeldesign og brugskunst som sådan. Denne pågående medialisering og politisering af fænomenet dansk mode giver imidlertid anledning til at stille en række spørgsmål. Er det overhovedet en fornuftig strategi at satse på at promovere dansk modeindustri som en industri leveringsdygtig af en særlig dansk mode? Er det at satse på eksport af kulturværdier materialiseret i fysiske objekter, og derigennem etablere et nichemarked, en løsning, der kan sikre et lands fortsatte velfærdsudvikling under de globale markedsvilkår som på nuværende tidspunkt gør sig gældende? Svarene hertil synes delte. I dansk politik lige nu anses det for en god mulighed. Som mange andre stater reagerer den danske stat i forhold til globaliseringen med, igennem sit politiske virke, at udøve, hvad kan kaldes repatrieringen af forskellighed (Appadurai 1990:307). Med det menes, at det som et modværge mod globaliseringens potentielle udvaskning af nationalstaternes forskellighed, blandt disse nationalstater forsøges gennem både kultur- og erhvervspolitik at opdyrke og synliggøre forskelle frem for ligheder. Lytter man derimod til makroøkonomisk forskning, betragtes det som en typisk defensiv strategi at ville etablere et nichemarked som dansk mode og særlig, når der er tale om at gøre det med udgangspunkt i et befolkningsmæssigt lille land, hvor nichemarkedets økonomiske afsæt er begrænset (Sheffer 1992:41). Et tredje væsentligt spørgsmål er, hvad der egentlig er tale om, når der tales om dansk mode som et specifikt kulturprodukt? Svarene hertil er tilsvarende delte og som det er blevet vist i ovenstående gennemgang af den danske modeindustri, bliver det tydeligt, hvor komplekst og paradoksalt et fænomen der er tale om. For det første mudres svaret af, at den danske modeindustri figurer i to forskellige versioner af det moderne modesystem. For dansk fast fashion-mode er det særlige ved dansk mode, hvis noget sådant overhovedet eksisterer, mest af alt en måde at gøre forretning på. For dansk prêt-à-porter-mode, er det særlige ved dansk mode altovervejende et æstetisk udtryk, noget der vedrører tøjets design. Men med Lotte Freddies citat in mente, hvor det fremhæves, at det særlige ved dansk modedesign er baseret på bl.a. indisk broderi, viser det sig heller ikke lige at forklare. Dansk mode fremstår derimod i denne version som et paradoksalt fænomen, hvis selvopfattelse bygger på en tro på særegenhed, til trods for at dets konkrete designudtryk anses for også at have et fjerntliggende geografisk ophav. Der synes, med andre ord, i denne version af den danske mode at herske en forvirring om, hvorvidt dansk mode kan lokaliseres i designets æstetiske overflade eller et helt andet sted, i fx designets mere substantielle og ideologiske kerne. Er dansk mode et boheme-romantisk stiludtryk eller er dansk mode fx demokratisk modedesign, der pga. både en bestemt forretnings- og designideologi er kendetegnet ved at være tilgængelig i både stil, snit og pris? Måske er det ikke et enten-eller spørgsmål, men derimod den tilstedeværende paradoksalitet, der er dansk modes mulige eksistensvilkår og som gør, at dansk mode både kan være noget særligt og samtidig følge modens skift. Noget tyder på det! Derudover kan forvirringen om, hvad dansk mode er, også ses i forhold til, at der i Danmark, eller for den sags skyld i udlandets syn på dansk mode, ikke forekommer nogen udbredt enighed om, hvad der kendetegner en særlig dansk beklædning. Der findes fx ikke en almen kendt eller kanoniseret beklædningsgenstand i Danmark, som det fx er tilfældet i andre lande tænk blot på den japanske kimono, den norske striksweater, den engelske tweedjakke, eller den skotske kilt. Der eksisterer, med andre ord, ikke et stereotypt grundlag for at selveksotisere en lokal beklædningsgenstand eller i videre forstand en beklædningstradition, som specifikt kulturelt afsæt for at definere en dansk mode. Som sociologen Lise Skov har påpeget, var det netop gennem en selv-eksotiseringsstrategi, at de japanske modedesignere i begyndelsen af 1980 erne havde held til at trænge ind på det globale modemarked (eksempelvis designernavne som Issey Miyake, Yohji Yamamoto og Rei Kawakubo). Deres fremmedartede designs blev af den dominerende vestlige modepresse set som et udtryk for re-design eller videreudvikling af deres traditionelle, japanske beklædningskultur, hvormed den blev gjort forståelig og mulig for den hidtidige, vestlig dominerede mode at acceptere (Skov 2003). I stedet synes det nødvendigt, hvis dansk mode skal gøres til et eksportværdigt varemærke, først at definere dets tradition, dets kulturelle ophav. Det er også, hvad der opfordres til politisk, senest med Erhvervs- og Økonomiministeriets økonomiske støtte til etableringen af netværksorganisationen Danish Fashion Institute, der som en af sine første aktiviteter har sat sig for i 2006 at formulere en branding-strategi for dansk mode, dansk modes DNA, som instituttets direktør formulerer det, og som planlægges iværksat i forbindelse med den Københavnske modeuge i februar 2007 (Hald 2006). Men samtidig er det netop også på dette punkt, i spørgsmålet om modens specifikke kulturelle forankring, at det bliver synligt, at der kan opstå et metamorforisk dilemma. For set i lyset af den danske modeudvikling satsningen på eksporten af særlige national-kulturelle side 8

9 På mode! værdier, gennem eksporten af dansk mode opstår dels et spørgsmål om modens helt overordnede forandringsmuligheder, når moden på en og samme tid forventes at have et specifikt kulturelt forankret udtryk, og dels et spørgsmål om, hvordan det trods dette dilemma alligevel kan være muligt, at fænomenet dansk mode i praksis eksisterer, som det danske eksempel viser? Modens metaforiske dilemma Diskursen om en specifik kulturel forankring i moden, som i disse år produceres særligt af den danske modes formidlere og bekræftes i dansk politik, finder også sted, som tidligere nævnt, andre steder i verden (Teunissen & Brand 2006). En indikation af denne tendens er bl.a., at der i de seneste år er skudt flere modeuger op rundt omkring i verden; i Island, Sydafrika, Indien, Brasilien, Rusland, Shanghai for blot at nævne et par stykker, som hver i sær er opstået med det formål at fremme den respektive lokale modeindustri og modekreativitet (van der Zwaag 2006). En anden indikation af tendensen er de i modeverdenen højtprofilerede modedesignere/modevirksomheder, som eksplicit lader deres kulturelle forankring gennemsyre deres designidentitet. Her kan bl.a. nævnes: Vivienne Westwood (engelsk), Hussein Chalayan (tyrisk-cypriotisk), Barnhard Wilhelm (tysk), Issey Miyake (japansk), Ralph Lauren (amerikansk), og Shanghai Tang (Hong Kong). Endelig en tredje indikation af tendensen er de forskellige initiativer rundt omkring i verden, der på et institutionelt niveau er blevet taget for at opbygge og promovere en given lokal mode. Fx i Belgien er Flandern Fashion Institute blevet etableret i 1998, i England er British Fashion Council blevet etableret i 1983 og som allerede nævnt i Danmark, er netop Danish Fashion Institute etableret i Alt i alt tegner det en ny bevægelse i moden, hvis nærmeste sidestykke kun synes at genfindes i de nationale vækkelsesbevægelser rundt omkring i Europa i løbet af 1800-tallet. Her forsøgte man særlig gennem tidens folkekultur dvs. i vid udstrækning gennem den i industrisamfundet forestillede forsvindende bondekultur at finde frem til sin nationale identitet. Denne interesse kom bl.a. til syne i forbindelse med de industrielle Verdensudstillinger, hvor nationerne udover at konkurrere om industrielle fremskidt, gennem forskellige iscenesatte tableauer eller landskabelige scenerier også fremviste deres nationale kulturarv og identitet (Stoklund 2003, Christiansen 2005). Heri spillede den folkelige klædedragt en stor rolle iscenesat som et nationalt symbol. Derudover blev den folkelige klædedragt også på dette tidspunkt hyppigt inddraget i malerkunsten som motiv for tidens romantiske genremalerier og blev taget i brug og videre bearbejdet i sit udtryk af folk, knyttet til de nyoprettede folkedansbevægelser. I disse forskellige sammenhænge blev den folkelige klædedragt anset for at være i opposition til modetøjet, selvom det tøj også lod sig inspirere af moden bare ikke helt så hurtigt som modens egne skift, idet økonomisk formåen ofte ikke tillod sådan praksis for almuebefolkningen (Lorenzen 1987). At moden så ind i mellem forekom med et folkeligt udtryk blev Et eksempel på en selv-eksotiseringsstrategi som grundlag for designidentitet: Vivienne Westwood, Harris Tweed -kollektionen, efterår/vinter Jakke og nederdel viser en nyfortolkning i både brugen af materiale og form i forhold til klassisk engelsk påklædning. Billedet er fra modeudstillingen Vivienne Westwood, Victoria and Albert Museum i London, 1.april-14. juli (Foto: Marie Riegels Melchior). side 9

10 Marie Riegels Melchior // 2006 opfattet som blot endnu en modelune. Moden var således i denne national-romantiske optik den troløse beklædningsform, mens den folkelige beklædningsform, særlig udbredt blandt bønder og anden landbefolkning, blev betragtet som udtryk for den nationale kulturs materialisering, dens konkrete tilstedeværelse i nationens dagligliv. Til forskel fra dengang, er det i dag moden, som inddrages i den nationale diskurs, der i dag bl.a. er affødt som en reaktion på globaliseringens indtog i hverdagslivet. Hvorfor moden anses for at kunne indtage denne position kan ses i forlængelse af modens såkaldte demokratisering fra 1960 erne og fremefter, hvormed moden i langt højere grad er blevet allemandseje. Med først prêt-à-porter-moden og siden fast fashion-moden er den enkelte persons adgang til moden blevet større og i mindre grad økonomisk bestemt. Moden er i mere direkte forstand blevet vor tids folkelige beklædning. I samme periode er produktionen af moden også blevet til en global industri med et nationalt design- og markedsføringsafsæt, som gør det muligt at indskrive lokalt modedesign i en national diskurs. Som det er fremgået af det danske eksempel, anses det for en væsentlig strategi, at dansk modedesign er med til at dyrke og udvikle et nationalt karakteristika, således at dansk mode på det globale marked fremstår som både et særligt genkendeligt varemærke og et nicheprodukt. Herigennem forventes det, at dansk mode, endnu bedre end på nuværende tidspunkt vil kunne klare sig, dvs. som en national industri overleve i den globale konkurrence, der er på modemarkedet, hvor udbuddet af modetøj hurtigt overskrider dets efterspørgsel. Men det rejser igen spørgsmålet, hvordan moden skal kunne optræde som specifikt kulturelt forankret, når det er en del af modens logik at være foranderlig, opsøgende det næste nye, og dermed skiftende udseende i takt med egen indre logik og ydre påvirkning på tværs af national-statslige grænser? Selve fænomenet en national, kulturspecifik mode viser sig at være paradoksalt og selvmodsigende. Modens metamorforiske dynamik begrænses af dets i fx dansk modes nationale identitetsangivende præfiks. Al forandring er ikke mulig, når samtidig noget specifikt skal inddrages. Helt overordnet set må enten mode-dimensionen eller det kulturelle særkende evaporere ved fænomenet. Moden forekommer som et globalt vilkår der, i kraft af sin indbyggede forandringslogik, lægger op til homogen forandring på tværs af kulturelle forskelle. Moden kan derfor anses for at bevæge sig ind i et metamorforisk dilemma, når det forsøges også at gøre moden specifik kulturel forankret uafhængig af dens forandringslogik. Dette kan være en forklaring på, hvorfor en national mode, når den forsøges etableret, som i det danske tilfælde, forekommer både kompleks og paradoksal. På den ene side findes der en forestilling i den danske modeindustri om eksistensen af en særlig dansk mode og på den anden side, er det også muligt indenfor denne forestilling, at moden har et andet kulturelt ophav end et dansk i sit designudtryk. Det er således muligt at omgå det umiddelbare metamorforiske dilemma i moden ved at håndtere kulturel specificitet i den nationale modes æstetiske udtryk meget løseligt, hvis overhovedet. Konkluderende bemærkninger Det er i dette paper blevet diskuteret og problematiseret, hvordan mode på forskellig vis inddrages i den pågående globalisering, og mere specifikt, hvordan mode som konsekvens af globaliseringen også inddrages i den nationale diskurs som er fulgt i kølvandet herpå. Med afsæt i defineringen af modebegrebet, som et fænomen karakteristisk ved dets forandringslogik, er det gennem eksemplet dansk mode blevet diskuteret, hvilke vilkår moden har i globaliseringen. Ved at påpege det moderne modesystems tre forskellige versioner, er det forsøgt tydeliggjort, at den modeversion, som forsøger sig med en specifik kulturel forankring og dermed indskriver sig i en national diskurs, ikke umiddelbart har mulighed for at indfri dette forehavende, idet der hermed i forhold til modebegrebets definition opstår et metamorforisk dilemma. Dette peger på, at et fænomen som mode har et specifikt potentiale i globaliseringen, nemlig at søge efter større grad af homogen forandring (som modevirksomheder som Hennes & Mauritz AB, Inditex og Bestseller A/S er eksempler på). Derved kan moden ses som et oppositionelt fænomen til forestillingen om, at globaliseringen lige såvel fremmer processer rettet mod global ensartethed, som processer rettet mod global forskellighed. At opdyrke det nationalt forankrede i moden, som det er tendensen i dag, synes dermed paradoksalt. Men, som det danske eksempel også har vist, synes denne paradoksalitet samtidig at være tendensens nuværende eksistensbetingelse. Det paradoksale gør det muligt, at forandring følgende den internationale mode trods alt kan ske og sker. Hvad anses for dansk mode, er stilmæssigt bevægeligt. Det er ikke det samme fra sæson til sæson eller for den sags skyld hos de enkelte modevirksomheder, om end det samtidig er muligt at producere en forestilling om et fælles nationalt udtryk. Er der imidlertid ikke tale om paradoksalitet som mulig eksistensbetingelse for nationalt forankret modedesign, må det næste spørgsmål være, om modebegrebets definition er under forandring? Det er muligt, men synes endnu ikke til at svare på. Appadurai, Arjun (1990): Disjuncture and Difference in the Global Cultural Economy, i: Theory, Culture & Society vol. 7 (1990), London: SAGE. Berlingske Tidende Business, søndag den 5. februar 2006, s. 4. Blumer, Herbert (1968): Fashion, i: International Encyclopedia of the Social Sciences, New York: Macmillan. Breward, Christopher (1995): The Culture of Fashion, Manchester: Manchester University Press. Breward, Christopher (2003): Fashion, Oxford: Oxford University Press. Breward, Christopher, Edwina Ehrman and Caroline Evans (2004): The London Look. Fashion from street to catwalk, New Heaven: Yale University Press in association with Museum of London. Bryld, Tina (1998): Udbryderne, artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten, den 7. Februar side 10

11 På mode! Christiansen, Palle Ove (red.) (2005): Veje til danskheden. Bidrag til den moderne nationale selvforståelse, København: C.A. Reitzels Forlag. Davis, Fred (1992): Fashion, Culture & Identity, Chicago: The University of Chicago Press. Entwistle, Joanne (2000): The Fashioned Body. Fashion, Dress and Modern Social Theory, Oxford: Polity Press. Flügel, J.C. (1930): The Psychology of Clothes, London: Hogarth Press. FORA (2005): Brugerdreven innovation i dansk mode den 5. globale modeklynge, København: Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse. Hald, Lene (2006): Danske projekter sigter mod København som nyt modecentrum. Antwerpen er inspirationskilden, i branchetidsskriftet TØJ (juli 2006), Herning: PEJ-Gruppen. Hobsbawm, Eric & Terence Ranger (eds.)(1983): The Invention of Tradition, Cambridge: Cambridge University Press. Kawamura, Yuniya (2004): The Japanese Revolution in Paris Fashion, Oxford: Berg. Kawamura, Yuniya (2005): Fashion-ology. An Introduction to Fashion Studies, Oxford: Berg. Lorenzen, Erna (1987): Hvem sagde nationaldragt?, Århus: Wormianum. Löfgren, Orvar (2002): Længslen efter det nye, i: Mads Nørgaard (red.): Modeleksikon. Fra couture til kaos, København: Politikens Forlag. Reinach, Simona Segre (2005): China and Italy: Fast Fashion versus Prêt-à-Porter. Towards a New Culture of Fashion, i: Fashion Theory, Vol. 9, Issue 1, pp Seeling, Charlotte (2000): Mode. Designernes århundrede , Köln: Könnenman. Sheffer, Michiel (1992): Trading Places: Fashion, Retailers and the Changing Geography of Clothing Production, Utrecht: Department of Geography of Utrecht. Simmel, Georg (1904/1998): Mode, i: Niels Gunder Hansen (udvalg & forord): Georg Simmel. Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter, København: Gyldendal. Skov, Lise (2003): Fashion-Nation: A Japanese globalization experience and a Hong Kong dilemma, i: S. Niessen, A.M. Leshkowich og C. Jones (red.): Re-Orienting Fashion: The globalization of Asian Dress, Oxford: Berg. Steele, Valerie (1998): Paris Fashion: A Cultural History, New York: Oxford University Press. Stoklund, Bjarne (2003): Tingenes kulturhistorie, København: Museum Tusculanums Forlag. Svendsen, Lars Fr. H. (2005): Mode et filosofisk essay, Århus: Forlaget Klim. Teunissen, José & Jan Brand (red.) (2006): Global Fashion. Local Tradtion. On the Globalisation of Fashion, Arnhem: Terra. Teunissen, José (2006): Global Fashion / Local Tradition. On the Globalisation of Fashion, i: José Teunissen & Jan Brand (red.): Global Fashion. Local Tradition. On the Globalisation of Fashion, Arnhem: Terra. Thesander, Marianne (1994): Det kvindelige ideal, København: Tiderne Skifter. van der Zwaag, Anne (2006): Fashion Weeks, i: José Teunissen & Jan Brand (red.) (2006): Global Fashion. Local Tradtion. On the Globalisation of Fashion, Arnhem: Terra. Wilson, Elizabeth (1985/2003): Adorned in Dreams. Fashion and Modernity (Revised and Updated Edition), London: I.B. Tauris. 1. Dette paper blev oprindelig til som et oplæg på Den 30:e Nordiska etnolog- och folkloristkongressen, Stockholms Universitet, juni Paperets empiriske eksempel er baseret på work-in-progress i forbindelse med mit ph.d.-projekt omhandlende dansk modes identitet og designtradition i perioden Ph.d.-projektets nærmere indhold er en kritisk analyse af fænomenet dansk mode, hvordan dette fænomen har taget form på forskellige tidspunkter, inden for den angivne tidsperiode, og hvorfor fænomenet lokale moder netop i disse år er højaktuelt, ikke alene i Danmark, men også globalt, lige fra Hong Kong, over Australien og til Brasilien. Forskningsprojektet er påbegyndt i september 2004 og forventes afsluttet med udgangen af Simmel udtrykker dette til dels modsætningsfyldte forhold i sit essay om mode på følgende vis: Moden er en efterligning af et givet mønster og opfylder dermed et behov for social tilslutning, den leder den enkelte ind på den bane, alle går, den bringer noget alment, der gør hvert enkelt menneskes adfærd til et blot eksempel. Men den tilfredsstiller også behovet for forskel, tendensen til differentiering, afveksling og udskillelse fra andre (Simmel 1904/1998:105). 4. Disse observationer vedr. designprocessens multiple og komplekse karakter er baseret på erfaringer indsamlet under feltarbejde (deltagerobservation og interviews) i forbindelse med igangværende ph.d.-afhandling. Heri er en mindre danske modevirksomheds kollektionsudvikling blevet fulgt gennem et år fra ide til bøjle. 5. Der blev typisk udsendt to typer modedukker: en iklædt Grand toilet (festtøj) og en iklædt Negliché (daglig påklædning) (Thesander 1994). 6. I 1858 etablerede Worth sammen med sin svenske kompagnon, Otto Bobergh, sin modesalon i Paris, på ru de la Paix (Breward 2003:31). 7. Sammenslutning eksisterer stadig den dag i dag under navnet La Fédération Française de la Couture, du Prêt-à-porter des Couturiers et des Créateurs de Mode. Sammenslutningen er i dag ansvarlig for de halvårlige parisiske modeuger og har siden 1945 også haft ansvaret for hvilke parisiske modehuse, der må benytte den beskyttede betegnelse haute couture og couturiers (Kawamura 2004). 8. Siden 1911 har der i Paris, i bestemte uger, været afholdt halvårlige modeopvisninger (Kawamura 2004). 9. For at et modehus kan få tildelt titlen haute couture, skal det opfylde følgende kriterier, som blev vedtaget i 1945 og siden i 1992 er blevet revideret. Modehuset skal have mindst 15 personer fuldtidsansat i Paris, som hvert halve år, i forbindelse med haute couture modeugen, udfører mindst 35 indgange bestående af dags- og aftenstøj og som præsenteres ved eget modeshow (kilde: det franske udenrigsministeriums hjemmeside: 10 Jf. Danmarks Statistik eksporterede den danske tekstil- og beklædningsindustri for ca. 24. mia. kr. i Lægges eksporten af lædervarer og fodtøj til dette tal, runder eksporten ca. 30 mia. kr., hvilket gør den til Danmarks fjerde største eksportsektor inden for fremstillingsindustrierne (efter elektronik og maskin-, fødevare- og medicinalindustrien). 11. I kraft af den relative høje produktionshastighed, som kendetegner modeindustrien, følger en relativ historieforståelse, hvor fire kollektioner siden (dvs. for et år siden for modevirksomheder inden for prêt-à-porter-moden), anses for at være længe siden. 12. Den danske beklædningsindustri omfatter fremstillingen af hhv. modetøj, professionsog arbejdstøj (hospitalsuniformer, kedeldragter o. lign) jf. brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning (www.textile.dk). 13. Det gælder dog ikke de to IC Companys brands By Malene Birger og Designers Remix Collection som begge er inden for prê-à-porter-moden. 14. Set i forhold til antal branchebesøgende under de to halvårlige modeuger, er København Nordens modecentrum, som hverken modeugerne i Olso, Helsinki eller Stockholm kan konkurrere med. 15. I 2004 åbnede bl.a. Munthe plus Simonsen og Suzanne Rützou egne flagship stores i hhv. Grønnegade og Store Regnegade i København. Og bare i år, har bl.a. DAY Birger et Mikkelsen og By Malene Birger åbnet egne flagship stores på hvert deres hjørne af Antoniegade i København. 16. Fx i København, er der i de sidste fem år skudt et stort antal mindre modebutikker op, hvorigennem en eller en gruppe af modedesignere sælger deres tøj. Disse butikker er særlig at finde på det indre Nørrebro, Vesterbro og i de små sidegader i Centrum. side 11

12 Marie Riegels Melchior // 2006 Mode på mode på museerne! - Om nye tendenser og udstillingsmåder 1. Marie Riegels Melchior, Ph.d.-stipendiat Center for Designforskning // Danmarks Designskole // Kunstindustrimuseet // 2006 Det sker i England i særdeleshed, men tendensen er også at finde i det øvrige Europa og Nordamerika. At udstille, indsamle, bevare og forske i mode (tøj) er blevet et populært og udbredt fænomen blandt både kunst- og kulturhistoriske museer. Udviklingen giver anledning til at spørge, hvilken plads tildeles moden på museerne? Hvorfor sker det netop nu? I hvilken retning går udviklingen? Det er spørgsmål, som tages op i denne artikel, hvor også en nylig, avantgarde modeudstilling på The Victoria and Albert Museum i London, særligt fremhæves. Det drejer sig om udstillingen Spectre. When Fashion Turns Back 2., kurateret af modemuseologen Judith Clark. Et felt i bevægelse I skrivende stund er der modeuge i København, hvor overvejende dansk og skandinavisk forår- og sommermode 2006 vises for de lokale og internationale indkøbere og presse. I år er ugens besøgstal større end tidligere 14 % flere gæstede de københavnske modemesser 3. For branchen er det et godt tegn. Det er et udtryk for, at de skandinaviske og nordeuropæiske forbrugere er mere modelystne, og at de øvrige internationale forbrugere er ved at få øjnene op for det skandinaviske modemarked og synes om dets formgivningsudvikling og tradition. For den danske mode-,tekstil-, læddervare- og fodtøjsbranche er udslaget kontant på bundlinjen. Branchen er Danmarks fjerde største eksporterhverv. Der eksporteres årligt for godt og vel 30 mia. DKK (jf. Danmarks Statistik, 2003). Den udvikling som finder sted i Danmark er dog ikke enestående. Mange andre steder i verden er modeforbruget stigende og modeproduktionen i vækst. Mængden af beklædningsdele, som den enkelte forbruger anskaffer, har taget til. Modeforbruget er i dag en blandet affære, hvor billigt stangvaretøj, mærketøj og unika købes om hinanden. At interessere sig for og forbruge mode er ikke længere et fænomen forbeholdt storbyens overklasse, men dyrkes på tværs af såvel sociale og økonomiske samfundslag som af geografiske skel mellem land og by. Som den franske filosof Gilles Lipovetsky har udtrykt det, så lever vi i dag i en verden med mode som det herskende princip (Lipovetsky 1994). Hvorfor er moden på mode? Det er der mange forskere der i de seneste år har forsøgt at besvare. Flere peger på, at forklaringen skal findes i vores øgede mobilitet og individualisering (se eksempelvis Lipovetsky 1994, Craik 1999, Entwistle 2000, Wilson 2003). Vi er blevet langt mere bevidste og refleksive omkring vores identitet og om vores mange muligheder for at udtrykke identitet igennem den måde, vi klæder os på. Vi er blevet bevidste om vores identitetsarbejde, dets betydning, og om hvilken plads tøj har deri. Gennem vores brug af tøj kan vi gøre vores identitet synlig, kommunikativ og til et offentligt anliggende. Og, som den engelske modeforsker Elizabeth Wilson har påpeget, er alt tøj i dag underlagt mode (Wilson 2003). Derfor er der på mange måder et paradoks til stede i vor tid. For set i forhold til mode, er vores stigende fokus på individualitet resulteret i et stigende forbrug af mode, et per definition kollektivt fænomen. I museumsverdenen er udviklingen den samme. Mode er på mode! Flere museer har med deres overordnede opdrag, at reflektere over fortid og nutid, markant styrket deres indsats på modeområdet gennem eksisterende beklædningssamlingers udvidelse med modeperspektivet eller ved at opbygge modesamlinger, parallelt til eksisterende samlinger, dækkende andre fagområder. Dertil er der i de seneste år blevet etableret flere rendyrkede modemuseer. Her kan nævnes MoMu i Antwerpen (Mode Museum Province Antwerpen, åbnede i efteråret 2002) og The Fashion and Textile Museum, i London (åbnede samme år). Men også herhjemme er et tilsvarende initiativ i støbeskeen, jf. udmelding fra Kunstindustrimuseets direktør, Bodil Busk Laursen 4. Det synes blot at være et spørgsmål om tid, førend der i København er et modemuseum, som kan tilbyde skiftende udstillinger og være et videncenter for mode i form af bibliotek og arkiv til rådighed for modedesignere, modeforskere og modeinteresserede i almindelighed. Og, som andre også har bemærket det, går denne udvikling på museerne hånd i hånd med museumsverdens generelle udvikling hen mod større grad af selvfinansiering, dvs. større fokus på besøgstal og bundlinie, hvortil aktiviteter som modeudstillingerne har vist sig at være gentagende succeshistorier (Anderson 2000, Taylor 2002). Denne voksende interesse for mode på museerne sætter også i den museologiske forskning sine spor, som det er værd at nævne her. Fx. er der en større interesse for kritisk refleksion over modeudstillingsfænomenet, som det bl.a. kommer til udtryk i det kvartalsvise, kritiske forskningstidsskrift Fashion Theory. The Journal of Dress, Body and Culture 5. Men også i uddannelsesmæssig sammenhæng afspejles museernes interesse for mode. På London College of Fashion er netop oprettet en etårig masteruddannelse i modekuratering (Fashion Curation), hvor det første hold af studerende begynder i efteråret Uddannelsen er blevet til i forlængelse af London College of Fashion og V&A s samfinansierede forskningsstipendium til fremme af udvikling af forskning i og kuratering af mode 7. I samarbejde mellem engelske og andre udenlandske museer er uddannelsen tilrettelagt således, at den studerende både vil få et praktisk og et teoretisk kendskab til dette at udstille mode gennem nærmere fordybelse i emner som modehistorie, modedesign, kunst, fotografi, arkitektur, udstillingsdesign, skriftlig formidling, marketing mv. Undervisning forestås af erfarne forskere inden for feltet, som bl.a. professor Christopher Breward (Deputy Head of Research, V&A), museumsdirektør Dr. Valerie Steel (The Museum at Fashion Institute of Technology, New York), kurator Andrew Bolton (The Costume Institute, The Metropolitan Museum of Art), modehistorikeren Amy de la Haye og modemuseologen Judith Clark. side 12

13 Mode på mode på museerne! Modens museumshistorie Trends og tendenser i udstilling af mode Det er imidlertid ikke en nyhed, at mode indgår i kunst- og kulturhistoriske museumssamlinger og dermed også i museernes forsknings- og formidlingsvirksomhed. Gennem længere tid har dette fagområde haft en plads i museumsverdenen, og forskningen i mode udspringer i høj grad af museumsverdenen, hvilket den engelske mode- og beklædningshistoriker Lou Taylor har beskrevet indgående i sine to seneste bøger, The Study of Dress History (2002) og Establishing Dress History (2004). Men den plads mode har været tildelt, har ind til fornyelig været trang. Kort fortalt er modens museumshistorie på de kunsthistoriske og de kunstindustrielle museer den, at modens plads i disse museumssamlinger udspringer af indsamlingen af tekstiler (hvilket også forklarer, hvorfor ordet tekstil ofte indgår i den overordnede betegnelse for flere modesamlinger). Igennem dette fokus kom beklædningsdele ind i samlingerne og skærpede opmærksomheden på de æstetiske aspekter ved modetøjet dets form, materialevalg og tilvirkningsteknikker. Historisk modetøj, tidligere brugt af kongelige, adel og borgerskab, nåede museumssamlingerne fra begyndelsen af det 20. århundrede, og efter Anden verdenskrig rettedes fokus i tiltagende grad mod indsamling af det 19. og 20. århundredes haute couture-mode (haute couture, fransk betegnelse for finere skrædderkunst). De største af disse samlinger findes i dag på V&A, hvis samling blev påbegyndt i årene omkring 1914, men som først for alvor tog fart i 1971 i forbindelse med museets første større modeudstilling Fashion, an anthology, kurateret af modefotografen Cecil Beaton (Taylor 2004). The Metropolitan Museum of Art i New York følger også godt med, med sin betydelige modesamling hjemhørende i afdelingen The Costume Institute. Samlingen blev oprindelige etableret i 1937 som en selvstændig samling, men har siden 1946 været en del af The Metropolitan Museum of Art. Endelig er der også store modesamlinger at finde i Paris, dels på Musée de la Mode et du Textile og dels på Musée Galliera. På de kulturhistoriske museer er modens museumshistorie imidlertid en lidt anden. Mode er først inden for de senere år blevet et særskilt fokusområde, hvilket skal ses i forlængelse af, at denne museumskategori har set det som sin opgave at indsamle det førindustrielle samfunds hverdagslige materielle kultur. I de senere år har indsamlingen også inddraget det industrielle samfunds materielle kultur. Således er tidligere tiders modetøj blevet indsamlet, ikke grundet dets modemæssige dimension, men fordi det særligt har været del af adelens eller borgerskabets påklædning. Når fokuset i dag er tilstede skyldes det, at hverdagslivets påklædning, på tværs af sociale og økonomiske skel, anses for defineret i samspil med moden (Wilson 1985/2003). Og det har givet de kulturhistoriske museer anledning til nu også at interessere sig mere udtalt for samspillet mellem hverdagsliv, stilhistorie, æstetik og design. Udstillingen Krop og forklædning på Nationalmuseet i København 8. og udstillingen Gunilla Pontén. 50 år som modeskapare på Nordiska Museet i Stockholm ( ) er eksempler på denne udvikling. I dag, hvor mode som sagt er et udbredt fænomen på både de kunstog kulturhistoriske museer, kan det, som det netop er blevet berørt, ind imellem være uklart, hvordan udstillingen af mode adskiller sig fra museernes mere specifikke formålsparagraffer. For, som det i al almindelighed er tendensen i vor tid, er tilgangen ofte tværfaglig. Men, når det er sagt, er det stadig muligt at udpege forskellige retninger i måden at udstille mode på, og dermed forskellige måder at kommunikere, hvad der forstås ved mode. I en tidligere artikel har jeg taget dette emne op og givet et bud på modens nuværende udstillingstypologi (Riegels Melchior 2005). Heri lokaliseres fire forskellige udstillingstyper, hhv. den æstetiske, den biografiske, den materialkulturelle, og den designkulturelle. Overordnet set udspringer disse udstillingstyper enten af en traditionel kunsthistorisk eller en traditionel kulturhistorisk tilgang til mode. Dvs. enten en æstetisk-formalistisk domineret tilgang eller en historisk, materialkulturel domineret tilgang. Den æstetiske-formalistiske tilgang til mode har resulteret i de stilhistoriske modeudstillinger, hvor mode typisk formidles baseret på en kronologisk, dekadeorganiseret struktur, tilsvarende til den herskende grundstruktur i mange billedrige oversigtsværker over modens historie. I kritiske vendinger omtales denne formidlingsstruktur gerne som skørtelængde-historie (Breward 1995). Dernæst har tilgangen resulteret i biografiske modeudstillinger, opbygget omkring modens ophøjede skaber-subjekt, modedesigneren. Hvor den førstnævnte udstillingstype gerne benyttes til permanente modeudstillinger, benyttes den biografiske udstillingstype i udpræget grad i forbindelse med særudstillinger. Som eksempler på den biografiske modeudstilling kan i international sammenhæng nævnes udstillingerne Giorgio Armani (Solomon R. Guggenheim Museum, New York, 2000, Guggenheim Museum Bilbao 2001), Shocking. The Art and Fashion of Elsa Schiaparelli (Philadelphia Museum of Art , Musée de la Mode et du Textile, Paris, 2004), Vivienne Westwood (V&A 2004), og Chanel (The Metropolitan Museum of Art, 2005). Den kulturhistoriske tilgang til mode har derimod resulteret i en materialkulturel udstillingstype, der ofte har, hvad kan kaldes, en zeitgeisttilgang. Mode formidles set i forhold til den samtid, den sociale og kulturelle kontekst, den er en del af, og der har traditionelt set været lagt mindre vægt på de enkelte modegenstandes form- og designmæssige proveniens. Udenfor den hhv. kunsthistoriske eller den kulturhistoriske tilgang til mode, står den designkulturelle udstillingstype. Varianten er på mange måder at forstå som et cross over-fænomen mellem de to allerede skitserede, modsætningsfyldte tilgange. Dette fordi der inden for denne udstillingstype mere eksplicit lægges vægt på sammenhængen mellem det formalistiske og det kontekstuelle, eller sagt med andre ord, mellem modens produktions- og forbrugsperspektiv. På side 13

14 Marie Riegels Melchior // 2006 den måde er udstillingstypen tæt forbundet med de nye tendenser, der råder inden for det humanistiske designforskningsfelt, hvor flere forskere argumenterer for at nødvendigheden i at udvide det eksisterende og dominerende, modernistiske designbegreb, for at kunne forstå vor samtids design (se eksempelvis Attfield 2000 og Julier 2000). Design skal i højere grad forstås i forhold til den helhed, det indgår i, som er et resultat af samspillet mellem produktion og forbrug, frem for som et isoleret fænomen, drevet af designerens samfundsbevidste, ideologiske praksis hvor godt design anses for at fremme en bedre verden. Et af de mere iøjnefaldende eksempler på denne udstillingstype har været særudstillingen Radical Fashion (V&A ) bygget op omkring elve udvalgte designere og deres arbejde, alle anset for at være de mest progressive designmæssigt. 9. På udstillingen blev Udstillingen Spectres. When Fashion Turns Back (V&A 2005) er også værd at nævne i denne sammenhæng. Dels fordi den udmærker sig ved at være en designkulturel udstillingstype, og dels fordi det er en nyskabende, anderledes og avantgarde udstilling, der understreger modefænomenets fremtrædende tilstedeværelse i museumsverden og betydningen deraf for udstillingen af mode, som det vil fremgå af den følgende beskrivelse. mode formidlet både som et produkt, skabt af individuelle designeres kreativitet, og som et forbrugsprodukt (Riegels Melchior 2005). der ligner historiske tournurekjoler fra slutningen af 1800-tallet. Synet var aparte i forhold til gængse modeudstillinger, hvor modetøj gerne præsenteres på statiske mannequindukker eller giner linet op på rad og række. Indgangsinstallationen til udstillingen Spectre. When Fashion Turns Back. Nederst ses Et eksempel på en gigantisk udskåren silhuet af træ. Flere silhuetter af denne type tryk af sort tekst, et citat fra modehistorikeren Caroline Evans bog om nutidsmode, Fa- indgik i udstillingen, som illustrationer på modens dyrkelse af sit eget genfærd. Disse var shion at the Edge: Spectacles, Modernity and Deathliness (2003. Tilsvarende tekstud- alle lavet efter tegninger af den amerikanske modeillustrator Ruben Toledo (Foto: Marie drag indgik flere steder i udstillingen og indrammede udstillingen som en fortolkning og Riegels Melchior, 2005). visualisering af Evans refleksioner. (Foto: Marie Riegels Melchior, 2005). side 14 Spectres. When Fashion Turns Back Udstillingen former sig i et univers af ubehandlet, lyst træ, dæmpet belysning, og kunstnerisk udskårne, flere meter høje silhuetter af, hvad

15 Mode på mode på museerne! Udstillingen indledtes med Evans-citatet: The word spectacle de- pearrances: Getting Things Back. Den besøgende blev ledt med ud på en labyrintisk rejse, inspireret af den tyske litteraturteoretiker Walter Benjamins labyrint-metafor for livets gang, hvor labyrintstrukturen gør det muligt at få blik for, at samspillet mellem fortid og nutid ikke alene er forbundet i et kronologisk forløb, men også brudvist, når nutiden står i direkte konfrontation med historien. Denne vandring var iscenesat således, at den besøgende blev opfordret til at kigge ind af syv kighuller, placeret i forskellige højder i en bræddevæg. I hvert hul var der indsat vinduesglas eller forstørrelsesglas, som i mere eller mindre grad rettede fokus på en detalje ved enten noget nutidigt eller noget historisk tøj, placeret bag bræddevæggen. I et kighul sås for eksempel på nært hold en hvid brudekjole med broderibesætning fra perioden og i kighullet ved siden af sås en hvid kjole designet af signates a sight or show; the spectre a ghost or vision. Etymologically they have the same root, both coming from the word spectre to see... (Evans 2003:50). Herefter begyndte det første tema Reap- den belgiske designer Bruno Pieters fra hans efterårs- og vinterkollektion I horisonten, bag disse stykker tøj var at skimte mere hvidt tøj i fuld størrelse. Gennem denne opstilling blev den besøgende Merry-go-Round. En drejende karrusel viste nutidesmodens inspiration hentet fra det hu- Locking In and Out. Tre stor tandhjul i træ, der tilsammen udtrykte modens evindelige for- moristiske univers. Til venstre en ternet kjole lavet af designeren Mary Quant (kollektion nyelse og tilbagevende inspiration hentet fra sin egen fortid. På hvert hjul var opstillet seks ). Til højre en stribet kjole lavet af designeren Bernhard Willhelm (efterår/vinter forskellige temaer, der i takt med hjulenes rotation mødes for derefter at adskilles. Det dre ). Det svævende hageparti i forbindelse med den stribede kjole er besat med jede sig om temaerne: Victoriana, Tartan, Bohemia, Designs for Dresses, Flags og ædelstene og er lavet af den engelske smykkekunstner Naomi Filmer. (Foto: Marie Riegels Futuristic. Frakken til venstre i billedet indgik i temaet Flags. Den er lavet af den hollandske Melchior, 2005). designerduo Viktor & Rolf (efterår/vinter ). (Foto: Marie Riegels Melchior, 2005). Udstillingens indhold udsprang af, at meget nutidigt modetøj i sit design og sin formgivning er optaget af historien, eller som udstillingens kurator, modemuseologen Judith Clark, udtrykte det, af modens egen hukommelse (Clark 2004). Den dimension ved nutidig modetøj blev i udstillingen undersøgt og iscenesat gennem ni temaer, der hver i sær, udover det udstillede tøj, var ledsaget af citater fra modeteoretikeren Caroline Evans bog Fashion at the Edge: Spectacles, Modernity and Deathliness (2003), tegninger lavet til udstillingen af den amerikanske modeillustrator Ruben Toledo, samt udsmykninger af dele af mannequindukker lavet af den engelske, avantgardistiske smykkekunstner Naomi Filmer. side 15

16 Marie Riegels Melchior // 2006 rumligt og visuelt ført ind i den proces, hvormed nutidige designere bearbejder fortiden gennem detailstudier af gammelt tøj, ofte bevaret på museerne, med henblik på at skabe noget nyt. Det andet tema Nostalgia bestod af store udskårne silhuetter i træ efter Toledos karikatur-agtige tegninger af historisk tøj. Dette skulle, ifølge den medfølgende folder med fortegnelser over de udstillede genstandes proveniens samt oversigt over udstillingens forskellige temaer, stille spørgsmålstegn til om nostalgien i nutidigt modetøj er et udtryk for at søge tilbage til fortiden for dér at skjule sig for den uoverskuelige fremtid, eller er et udtryk for at bruge fortiden til at finde svar på fremtiden. Herefter fulgte temaet Locking In and Out hvor modens cykliske bevægelse var i fokus, og det blev belyst, hvordan moden hele tiden formår at bevæge sig ud af en historisk selvreferering for med det samme at gribe fat i den næste. Udstillingsteknisk var dette iscenesat gennem tre gigantiske tandhjul lavet af træ (ca. 5 meter i diameter), drejende rundt i samme hastighed, hvorved dele af tandhjulene hele tiden greb ind i hinanden for efterfølgende at skilles. På hvert hjul var placeret seks forskellige stykker tøj, som i takt med hjulenes bevægelse blev ført sammen i seks forskellige inspirationer og dermed illustrerede, hvordan ny mode finder kreativ inspiration i tidligere tiders mode. For eksempel mødes tre stykker tøj alle på hver sin tid inspireret af futurismen. Det drejede sig om en kjole designet af Pierre Cardin fra 1968, en kjole og en jakke designet af Simon Thorogood fra 2004 og en kjole designet af Junya Watanabe fra Overfor de store tandhjul udspillede det fjerde tema sig A New Distress placeret på et skråstillet podium. Temaet omhandlede nutidig modes tendens til at dyrke det forrevne, uafsluttede, og det ældede. Dette blev iscenesat ved at en brudekjole fra slutningen af 1800-tallet, der aldrig var blevet konserveret, var lagt som en stor dukke på et hospitalsoperationsbord sammen med dele fra en mannequindukke, dekoreret af Filmers smykkekunst. Ved siden af dette podium var en indgang til et mindre, mørkelagt rum, hvor et filmet interview med udstillingens kurator om udstillingens ide og tilblivelse blev vist til understregning af dens selvrefleksive karakter. Det femte tema Remixing It: The Past in Pieces forsatte tema tre ved i højere grad at vægte, at historisk inspiration oftest mikses med det nye. Dette blev illustreret ved, at fem forskellige stykker tøj var hængt op forskudt bag et stort gitter af træ, hvor flere felter var lukket til og dekoreret med Toledos tegninger. Herfra skiftede udstillingen karakter, og der blev nu lagt vægt på det langt mere lystbetonede og magiske i nutidsmoden, hvilket blev samlet under denne del af udstillingens overordnede titel Phantasmogaria: The Amazing Lost and Found. Set som en helhed forsatte udstillingens sjette tema Merry-go-Round med, at ni stykker tøj blev vist på en snurrende karrusel, hvor hvert enkelt stykke tøj rummede referencer til cirkusverden gennem brugen af bl.a. brede klovnestriber eller harlekin-tern som designeffekt. Videre i dette virvar, hvor parisisk gøgl og markedsmusik understøttede sceneriet, forsatte det syvende tema Marionette Theatre hvor nutidigt tøj var placeret på en scene sammen med historisk tøj. I udstillingens fjerneste hjørne var dens ottende tema opstillet Curiouser and curiouser! hvis titel var hentet fra Lewis Carolls fortælling: Alice i Eventyrland (1951). Mange referencer og associationer var på spil i den overdimensionerede sættekasse, fyldt med børnespil, dukker, børnetøj mv., som udgjorde temaets fysiske ramme og som var flankeret af en ligeledes overdimensioneret stol. Ideen med installationen var at problematisere den frygt for at blive gammel, som moden også understøtter, og barnet som symbol på fortiden, på vores egen fortid, og på museets fortid med udspring i raritetskabinettet (illustreret gennem sættekassen). Til sidst blev udstillingen afsluttet af sit niende tema Shadow Lanterns der bestod af tre lanternelignende, oplyste kuber, hvori var opstillet alt fra et til seks stykker tøj eller et par af Toledos udskårne silhuetter af træ, der grundet lyssætningen dannede store spøgelseslignende skygger og dermed indrammede udstillingens titel og gennemgående omdrejningspunkt: en konceptuel og selvrefleksiv udforskning af nutidsmodens historiske forankring. Set i sin helhed var udstillingen Spetcres. When Fashion Turns Back enestående og et forfriskende pust i det øvrige modeudstillingslandskab. Som det er fremgået af gennemgangen, var udstillingen avantgardistisk og et brud med modeudstillingens almindelige konventioner. Ikke alene var måden at opstille mode på anderledes, men også det faktum at der fx. ikke blev gjort noget ud af at kommunikere de enkelte genstandes proveniens andet end i den medfølgende folder, usædvanlig. For ikke at tale om det helt overordnede brud med andre modeudstillinger, ved ikke at ville præsentere mode, som udtryk for stil eller for dets samtid og brugspraksis. I stedet vendte udstillingen vrangen ud på selve modebegrebet, som dette praktiseres blandt nutidige førende internationale modedesignere, og udforskede dens indhold rent konceptuelt på et abstrakt niveau igennem sammenstillingen af udvalgte citater og genstande, og deres iscenesættelse i forskellige rumlige installationer. Udstillingen formåede på den måde i dobbelt forstand at vise museets betydning for den avantgarde nutidsmode, som dens historiske arkiv og formidler. Bruddet med den konventionelle modeudstilling blev yderligere understøttet af den til udstillingen medfølgende bog, hvor ophøjelsen af det enkelte stykke tøj ikke var bogens primære indhold, som ellers gerne er tilfældet. Og af samme grund var det for Clark netop en pointe, at der er tale om en bog og ikke et udstillingskatalog. I modsætning til sædvanlige modeudstillingskataloger, som Clark anser for at være højæstetiserede dokumenter, der let elaborerer over udstillingens tema og derigennem reproducerer en forherligelse af modedesigneren og dennes produkt, er bogen i denne sammenhæng anset for at være et selvstændigt, analytisk og seriøst diskuterende dokument over udstil- side 16

17 Mode på mode på museerne! lingens indhold, dens tilblivelse og resultat. I dette konkrete eksempel er der tale om en bog, der både indeholder tekst skrevet af Clark om hendes udstillingsvision, understøttet af gengivelse af dele af det materiale, Clark har indsamlet igennem sin research forud for udstillingen, heriblandt brudstykker af Caroline Evans manuskript til sin bog med håndskrevne redaktionelle kommentarer i. Derudover rummer bogen essays af hhv. Evans og den russiske arkitekt Yuri Avvakumov, enkeltstående fotografier af det tøj som indgår i udstillingen, Filmer og Toledos arbejdsskitser, samt skitser og fotografier fra udstillingsopsætningen i forbindelse med udstillingens første visning på MoMu i Antwerpen (18. september februar 2005). Konkluderende bemærkninger Mode på museum er, som det er fremgået af denne artikel for tiden et dynamisk felt, der modsvarer vor tids interesse for dette fænomen, særlig i forbindelse med den enkeltes visuelle identitetsarbejde. Tendensen har fostret flere initiativer, som er blevet fremhævet her, og hvis udvikling det bliver spændende at følge i fremtiden. Udstillingen Spectre. When Fashion Turns Back på V&A i London, viste endvidere feltets dynamik ud fra et udstillings- og formidlingsmæssigt perspektiv. I det eksisterende modeudstillingsfelt, som jeg tidligere har identificeret som muligt at opdele i fire forskellige typer, er udstillingen at placere som et nybrud inden for den designkulturelle modeudstillingstype. Men udstillingen dyrker ikke, som tilfældet i udstillingen Radical Fashion (V&A, ), samspillet mellem produktion og brug. I stedet behandler udstillingen produktionen af mode i en langt mere abstrakt og eksplorativ forstand, ved at fokusere på ét emne inden for nutidsmodens designproces. Tilsammen tegner de to udstillinger et billede af de nyeste tendenser inden for de museale modeudstillinger: at forstå og formidle mode i en designkulturel optik. Denne udstillingstype er meget bevidst om brugen af sanselige virkemidler, af at udfordre eksisterende udstillingspraksis, for på den måde at udnytte modens egne spektakulære virkemidler, som er med til år efter år at sikrer forbrugerens opmærksomhed. Mode er på mode på museerne i mere end blot én forstand! Anderson, Fiona (2000): Museums as Fashion Media, i: Stella Bruzzi & Pamela Church Gibson (red.): Fashion Cultures. Theories, Explorations and Analysis, London: Routledge, pp Attfield, Judith (2000): Wild Things. The Material Culture of Everyday Life, Oxford: Berg. Breward, Christopher (1995): The Culture of Fashion, Manchester: Manchester University Press. Clark, Judith (2004): Spectres. When Fashion Turns Back, London: V&A Publications i samarbejde med ModeMuseum i Antwerpen. Evans, Caroline (2003): Fashion at the Edge: Spectacles, Modernity and Deathliness, New Haven: Yale Univeristy Press. Information, 28. marts 1988, s. 4: Moden signalerer tidens strømninger selv vil den ingenting, af Hanne Dam. Julier, Guy (2000): The Culture of Design, London: Sage Publications. Jyllands-Posten, 8. februar 2004, 1. sektion, side 7: Dansk mode skal på museum. Lipovetsky, Gilles (1994): The Empire of Fashion. Dressing Modern Democracy, Princeton: New French Thought, Princeton University Press. Politiken, 20 december 2003, 2. sektion, side 8: Et forum for mode? Ja tak! af Libbie Fjelstrup. Riegels Melchior, Marie (2005): Say, What? Some Thoughts on Contemporary Fashion Exhibitions, i: Camilla Morthorst & Marie Riegels Melchior (red.): Udstillingens idé og form, Museologisk Skriftserie, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, pp Taylor, Lou (2002): The study of dress history, Manchester: Manchester University Press. Taylor, Lou (2004): Establishing dress history, Manchester: Manchester University Press. Wilson, Elizabeth (1985/2003): Adorned in Dreams. Fashion and Modernity, New York: I.B. Tauris. 1. Denne artikel er tidligere blevet udgivet i tidsskriftet Nordisk Museologi 2005/2, s Udstillingen blev først vist på ModeMuseum (MoMu) i Antwerpen under titlen Maglign Muses, 18. september januar Herefter er udstillingen blevet vist på The Victoria and Albert Museum (V&A) i London, 24. februar 8. maj Jf. nyhedsbrev fra Exhibition Professionals, 5. september Museumsdirektør Bodil Busk Laursen har i bl.a. dagligaviserne Politiken (20. december 2003) og Jyllands-Posten (8. februar 2004) fortalt om planerne for et kommende modemuseum. Som det fremgår, er planerne på tegnebrættet og der er endnu ikke noget endeligt besluttet. 5. Fashion Theory. The Journal of Dress, Body and Culture er udkommet siden 1996 på det engelske forlag Berg Publishers, under redaktionel ledelse af museumsdirektør Dr. Valerie Steele, The Museum at Fashion Institute of Technology i New York. 6. For mere information om uddannelse, se hjemmesiden 7. Stipendiet Research Fellow in Contemporary Fashion blev oprettet i Til dato har to forskere haft stillingen. Det drejer sig om Andrew Bolton, kurator på The Costume Institute, The Metropolitan Museum i New York, og Judith Clark, tilknyttet modekuratoruddannelsen på London College of Fashion. 8. Udstillingen åbnede i 1992 i museets udstillingslokaler i Brede. Her kan udstillingen forsat ses, men planlægges at blive taget ned i forbindelse med museets ombygning og vil i stedet blive omsat til en webudstilling. 9. Udstillingskonceptet Fashion in Motion, afholdt hver måned på V&A kan også nævnes i forbindelse med den designkulturelle modeudstillingstype. Her vises igangværende modedesigneres tøj på levende mannequiner, der går gennem museets skulptursal i stueetagen. Begivenheden dokumenteres på video, for efterfølgende at indgå i museets samling, tillige med at modedesignerne ofte vælger at donere tøj fra deres fremviste kollektion til samlingerne (se. Anderson 2000, Taylor 2004). Craik, Jennifer (1993): The Face of Fashion, London: Routledge. Entwistle, Joanne (2000): The Fashioned Body, Cambridge: Polity. side 17

18 Marie Riegels Melchior // 2006 Copenhagen Working Papers on Design Adresse Danmarks Designskole Strandboulevarden København Ø Tlf Redaktion Nina Lynge, Forskningssekretær, Danmarks Designskole Thomas Schødt Rasmussen, Ph.d., Forskningsleder, Danmarks Designskole Per Galle, Lektor, Ph.d., Center for Designforskning Om Copenhagen Working Papers on Design Copenhagen Working Papers on Design udgives af Danmarks Designskole (DKDS). DKDS har bl.a. til opgave at styrke designforskningen i Danmark i regi af Center for Designforskning. Denne skriftserie formidler aktuelle forskningstemaer ved DKDS både internt og eksternt. Artiklerne belyser såvel teoretiske, metodiske samt emnemæssige aspekter af designforskning. Copenhagen Working Papers on Design udkommer løbende. Tidligere publikationer i serien kan rekvireres på 1 Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed 2 Research and Artistic Practice at Danmarks Designskole 3 Snorre Stephensen og Peter Mackeprang // Keramiske Klimaskærme, 1. Etape 4 Anne-Louise Sommer // Two Papers on Modern Metropolitan Cemeteries 5 Louise Mazanti // Four Papers on Contemporary Craft 6 Ken Friedman // Of course design pays. But who says so, and how? 7 nikolina olsen-rule & maria mackinney-valentin // two papers on fashion theory ISBN side 18

DANSK MODE Historie Design Identitet

DANSK MODE Historie Design Identitet MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 1 DANSK MODE Historie Design Identitet MOKO RENTEGNING 11/8/06 8:49 PM Side 2 Dansk mode Historie, Design, Identitet 2006 MOKO: Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Anders Morgenthaler. Illustrator, interaktionsdesigner og filmskaber.

Anders Morgenthaler. Illustrator, interaktionsdesigner og filmskaber. Anders Morgenthaler Illustrator, interaktionsdesigner og filmskaber. Anders Morgenthaler er kendt for sin tegneseriestribe, Wulffmorgenthaler, og sine mange bøger og film. Han er uddannet interaktionsdesigner

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

LINDGREENS ALLÉ. Fra industri til modedistrikt MODEPROFIL

LINDGREENS ALLÉ. Fra industri til modedistrikt MODEPROFIL ARTIKEL AF ELISA SHAW BIRCH MODEPROFIL LINDGREENS ALLÉ Fra industri til modedistrikt Det, der engang var et industri- og fabriksområde på Amager, er i dag forvandlet til Københavns foretrukne modedestination,

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2012/0168 afsagt den 15. maj 2013 ****************************** KLAGER MAU (1 person) SALGSBUREAU ARRANGØR 1st Fashion Group International v/peter Hjorth

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Introduktion*...*2* Undersøgelsesmetoder*...*3* Fakta*om*Katvig*...*3* Katvigs*produkter*...*4* Katvig*i*et*designkulturelt*perspektiv*...

Introduktion*...*2* Undersøgelsesmetoder*...*3* Fakta*om*Katvig*...*3* Katvigs*produkter*...*4* Katvig*i*et*designkulturelt*perspektiv*... Introduktion*...*2* Undersøgelsesmetoder*...*3* Fakta*om*Katvig*...*3* Katvigs*produkter*...*4* Katvig*i*et*designkulturelt*perspektiv*...*7* Designerens*rolle*...*7* Forbrug*...*9* Forskningsemner*...*11*

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond Danish Fashion Institute 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute. Fonden driver også virksomhed under navnet DAFI

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dragtjournalen. Tidsskrift udgivet af Den Danske Dragt- og Tekstilpulje

Dragtjournalen. Tidsskrift udgivet af Den Danske Dragt- og Tekstilpulje Dragtjournalen Tidsskrift udgivet af Den Danske Dragt- og Tekstilpulje Årg. 1 Nr. 2 2007 Dragtjournalen - Tidsskrift for Dragtpuljen og Dragt.dk Kolofon: Ansvarshavende redaktør på Dragtjournalen nr. 2:

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

F R E M T I D V I H O L D E R O P D AT E R E T I G

F R E M T I D V I H O L D E R O P D AT E R E T I G F R E M T I VISION: et førende trendinstitut i Skandinavien u får en ambitiøs og stærkt vidende samarbejdspartner Ønsker du at blive løbende opdateret på nu tidens og fremtidens trends? Tegn et medlemskab

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

MMT3000 Efterårskonference 2012 NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE?

MMT3000 Efterårskonference 2012 NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE? MMT3000 Efterårskonference 2012 Torsdag 25. oktober 2012 Comwell Kongebrogaarden, Middelfart NÅR DANMARK FLYTTER TILBAGE? Bestyrelsesformand Asger Aamund Professor John Johansen Cheføkonom Jens Nyholm

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER

OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Ledelsesakademi-konference 12.08.13 OFFENTLIG LEDELSE FØR, NU & FREMOVER Betina Wolfgang Rennison, Ph.D., Ledelsesforsker, forfatter og foredragsholder. Lektor, AAU rennisonresearch@gmail.com Mobil: 2970-6060

Læs mere

UPDATE/02. Tæppefliser fremstillet af planter? Rum i rummet. Design with Purpose. Bio-baseret nylon i Fotosfera. og kreative gulvzoner

UPDATE/02. Tæppefliser fremstillet af planter? Rum i rummet. Design with Purpose. Bio-baseret nylon i Fotosfera. og kreative gulvzoner Tæppefliser fremstillet af planter? Bio-baseret nylon i Fotosfera Rum i rummet og kreative gulvzoner Design with Purpose Nyt globalt brand UPDATE/02 Velkommen Nye verdener. Nye muligheder. Nyt Interface.

Læs mere

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013 Børs og katedral - museer som en investering Trondheim 7 oktober 2013 Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Globalisering som

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere