DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME"

Transkript

1 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME Af Knud Vilby Centrale budskaber Ulandenes debat om genmodificerede fødevarer er både præget af håbet om nye mirakelafgrøder og af angsten for at miste ejerskabet til egen udvikling Der er brug for flere fødevarer i verden, først og fremmest i de fattigste lande med befolkningstilvækst. Mange forskere taler om, hvordan den grønne revolution i 1960 erne udskød en truende hungerkatastrofe i Asien. I dag er der brug for en ny grøn revolution. Men uden de sociale og miljømæssige skadevirkninger, der fulgte med den første. Derfor er der forventninger til de muligheder, genmodificerede afgrøder kan give. Men der er også voldsom kritik og angst for udviklingen. Kritik, fordi den internationale forskningen styres af private firmaer og er stadig mere kommerciel, og fordi denne forskning næsten udelukkende interesserer sig for områder, hvor bønder eller forbrugerne har stor købekraft. Men også kritik, fordi ulande benyttes som forsøgsmarker, selv om den nationale sikkerhedskontrol er utilstrækkelig, og fordi fattige bønder frygter, at transnationale firmaers ejerskab til nye arter bliver grundlaget for al fremtidig dyrkning Der er frygt for, at biodiversiteten endnu en gang reduceres, selv om fødevaresikkerhed forudsætter en beskyttelse af den. Og der er vrede over, at firmaer overtager det, der har været menneskehedens (Guds-skabte) fælles arv. Derfor er modviljen både præget af miljømæssige, af politisk-økonomiske og af kulturelt-religiøse argumenter. Der er brug for at stille en række markante minimumskrav til national sikkerhed og beskyttelse i forbindelse med en fortsat GMO-udvikling. Da den kommercialiserede forskning ikke interesserer sig for de fattige, er det nødvendigt at sikre langt mere omfattende offentlig international og national forskning. Debatten præges af, at der er stor skuffelse over, at biodiversitetskonventionen slet ikke har givet de forventede positive resultater. 108

2 DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME / KNUD VILBY Der er brug for mere mad Verden, og især verdens fattige, har brug for flere fødevarer. Et af Afrikas hovedproblemer har de sidste tyve år været, at befolkningstallet er vokset hurtigere end fødevareproduktionen. Der er blevet flere fattige (Verdensbanken, 2000), og blandt andet i Afrika er per capita-produktionen af fødevarer gået ned (Schiøler, 1998:50). Afrikas landbrugsproduktion er de fleste steder ineffektiv, og den traditionelle produktion rammes ofte af misvækst blandt andet på grund af tilbagevendende tørke. Modsætningen er den kinesiske vækstgigant. Kina har haft årlige økonomiske vækstrater på omkring 10%. Og fødevareproduktionen er også nærmest eksploderet. Fra omkring 1960 til begyndelsen af 1990 erne tredobledes kornproduktionen, selv om mængden af dyrkbart land pr. indbygger samtidig faldt fra 0,17 hektar (1957) til 0,08 hektar (1991). Men Kinas succes har også medført, at forbruget af fødevarer ændrer sig. Der spises nu langt flere animalske produkter end før, og det kræver et meget større forbrug af korn og andre planteprodukter til foder. Byudvikling og industrialisering vil desuden fortsat føre til indskrænkning af landbrugsarealerne. Derfor vil Kina næppe blive ved med at være selvforsynende med fødevarer. Der er forskelle på vurderingerne af Kinas fremtidige fødevareproduktion og forbrug, men Kinas egne planlæggere fremlagde i 1994 prognoser, der pegede på, at selv om Kinas egenproduktion fortsat øges planmæssigt, så vil Kina omkring år 2010 importere 200 millioner tons korn årligt (Wang, 1994). Danmarks årlige kornproduktion er på 8-10 millioner tons korn. Behovene for mad vokser, både i et Afrika præget af fejlslagne udviklingsbestræbelser, og i et Kina, der i hvert fald af økonomer betragtes som noget af det allermest vellykkede i verden. I et teoretisk regnestykke er det enkelt at påpege, at verden samlet set producerer tilstrækkeligt eller endog rigeligt med fødevarer. I den vestlige verden er fødevareforbruget alt for stort. Der er jævnligt problemer med overskudsproduktion. Og mange menneskers sundheds- og ernæringstilstand ville være bedre, hvis de spiste færre animalske og flere vegetabilske fødevarer. Både fejl- og underernæring kunne verden over bekæmpes effektivt med en bedre fordeling af den eksisterende fødevareproduktion. Men betragtningen er teoretisk. Der er intet, der tyder på, at de økonomiske globale mekanismer bliver mere retfærdige. Fattige lande med fødevareunderskud vil fortsat være afhængige af foræringer (nødhjælp) fra overskudslande. Da Kina for nogle år siden trådte ind på verdensmarkedet som importør af korn, steg de internationale kornpriser voldsomt til skade for de fattigste lande. Og med en reduktion af fødevarehjælpen som resultat. Ligesom kravet om regional fødevaresikkerhed var en central del af grundlaget for EU's fælles landbrugspolitik, har de fleste lande i verden som mål, at de selv skal kunne producere deres egne fødevarer for at undgå afhængighed af andre. Selvforsyning er en særlig vigtig målsætning for fattige lande, der ikke har penge at importere for. Og selvom der er sket en afdæmpning i væksten i verdens befolkningstal, så bliver vi fortsat flere mennesker. Der skal hvert år skaffes mad til millioner nye verdensborgere (UNFPA, 1999). Også derfor skal der produceres flere fødevarer. Muligheden for den anden grønne revolution Bioteknologien og de transgene afgrøder, GMO - erne, giver i dag et nyt potentiale for øget global fødevareproduktion. I 1960 erne tog den traditionelle planteforædling et gigantisk skridt fremad, da man under den såkaldt "grønne revolution" fik udviklet en stribe af nye hybride højtydende kornsorter. Den norsk-amerikanske forsker Norman Borlaug fik Nobels fredspris, fordi "den grønne revolution" betød, at verden undgik en hungerkatastrofe, ikke mindst i det tæt befolkede Asien. Hungerkatastrofen var frygtet og forudset af FN. Men den udeblev. Og den grønne revolution fik æren, selv om dens sociale konsekvenser samtidig blev (og stadig bliver) stærkt kritiseret. De nye højtydende kornsorter blev skabt ved traditionel forædling. De yder langt mere, men de kræver typisk mere vand, mere gødning og 109

3 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN flere pesticider. De kræver derfor også mere kapital. De favoriserer velstående bønder. De er lettest at udnytte på god jord, der kan kunstvandes, og de fremmer indførelsen af mere moderne teknologi. "Revolutionen" førte også til en voldsom satsning på nogle få ny afgrøder. Det forcerede en udvikling mod monokulturer og mindskede dermed den biologiske mangfoldighed. Alt dette medførte, at den grønne revolution også øgede den sociale ulighed i fattige lande som Indien. De nye sorter egnede sig ikke til marginale fattige jorder, der ikke kunne kunstvandes, og det skabte i sig selv skævhed og polarisering. Desuden opkøbte mere velhavende bønder ny jord, og der blev mindre jord til andre. Der blev skabt et nyt landbrugsproletariat, og vandringen fra land-til-by voksede. Senere begyndte de negative miljøeffekter også at vise sig på grund af det øgede vand- og kemikalieforbrug. Vandforurening er i dag et meget stort problem i mange af de områder i Indien, der tidligst satsede på den grønne revolution. Men alle betænkeligheder til trods: Den globale fødevareproduktion fik et voldsomt skub fremad, og den globale hungerkatastrofe blev udskudt på ubestemt tid. I dag taler man om behovet for den næste grønne revolution. De bioteknologiske firmaer og "opfindere" lover i princippet at levere denne anden grønne revolution. De tilbyder dermed verden og dens befolkning et nyt pusterum. Alligevel retter tusinder af forskere, stribevis af græsrodsorganisationer og ganske mange ulandsregeringer det tungest mulige skyts mod de transnationale firmaer, der i dag dominerer den bioteknologiske udvikling. I en række asiatiske ulande har der været vældige bondedemonstrationer mod den nye udvikling. Samtidig søger andre ulandsregeringer og ulandsbønder ivrigt at få del i, hvad de opfatter som det bioteknologiske fremskridt. Diskussionen om bioteknologi er præget af stærke politiske konflikter i den vestlige verden. Men FOTO:BIOFOTO/GERTH HANSEN Ris er basisføde for omkring halvdelen af jordens befolkning. Ris er dermed suverænt verdens dominerende kornart, og forskning i ris er af meget stor interesse både i vestlige industrilande og i asiatiske ulande. 110

4 DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME / KNUD VILBY konflikterne er mindst lige så store i ulandene. Det er konflikter om bioteknologiens etiske grundlag, om pro et contra i forhold til genmodificerede organismer og afgrøder og om risikoen for uønsket spredning af nye egenskaber. Men det er tillige i høj grad konflikter om ejerskabet til den nye teknologi og herunder en voldsom kritik af patenteringen af "den nye forandrede natur". Nogle af ulandenes bønder og deres organisationer spørger, hvem der skal eje og kontrollere verdens fremtidige landbrugsudvikling. Debatten har genoplivet udtryk fra dengang, man talte om vestlig imperialisme og kolonialisme. Kritikerne af udviklingen siger, at vestlige firmaer støttet af vestlige regeringer stjæler den fattige verdens biodiversitet. Og at det, de fattige får igen, er kommercielt-ejede, patenterede plantevarianter, der kun kan udnyttes af de velstående, der overfører yderligere værdier fra fattige til rige lande, og som fører til en yderligere reduktion af den biologiske mangfoldighed. Det er en transnational firmaimperialisme, og det er en reduktion af ulandenes ret til selv at styre udviklingen. Og selv når de transnationale firmaer er "venlige" og forærer plantemateriale væk, bliver de kritiseret. I begyndelsen af juni 2000 protesterede tre organisationer i Filippinerne og Thailand og blandt dem PMP (Peasant Movement of the Philippines) således mod introduktionen af en ny type genmodificeret ris, såkaldt "Golden Rice" eller vitamin A-ris. Risen er genmodificeret til at indeholde mere A-vitamin blandt andet med henblik på at give beskyttelse mod blindhed. Patentholderen er firmaet Zeneca, og i maj meddelte firmaet, at mens risen vil blive solgt kommercielt i den rige verden, så vil fattige bønder i ulandene få fri adgang til denne nye ris. Alligevel protesterede organisationen BIOTHAI (Thai Network on Biodiversity and Community Right) og sagde, at "hovedårsagen til at vi er imod genmodificeret ris, er spørgsmålet om kontrol. Småbønder i Den Tredje Verden kan ikke opnå fødevaresikkerhed, så længe transnationale firmaer kontrollerer disse teknologier og forærer genmodificeret såsæd væk på samme måde som andre giver fødevarebistand. Det virker ikke. Det hjælper ikke bønderne". Erfaringerne fra den grønne revolution bruges både af tilhængere og af modstandere af den nye GMO-udvikling. Et stærkt modstanderargument er, at en række af de sociale og miljømæssige negative konsekvenser af den grønne revolution ikke var forudset, men først viste sig efter at "revolutionen" var sat i gang. Denne kritik underbygges af, at forskningen siden 1960 erne er blevet langt mere privatiseret med det resultat, at der især forskes i afgrøder, der har stor kommerciel økonomisk betydning. Risikoen ved at være afhængig af stadig færre arter Der er formentlig omkring spiselige plantearter i verden, men med udviklingen i landbruget og forædlingen af højtydende sorter, er 40 mio. hektarer År Fig. 1. Fra 1996 til 1999 voksede det globale areal med GMO-afgrøder fra et par millioner hektar til omkring 40 millioner hektar. I 2000 menes der at have været et lille fald i arealet. Mere end halvdelen af GMO-arealet er tilplantet med soyabønner, og majs kommer på andenpladsen. Knapt 28 millioner hektar eller mere end to tredjedele af GMO-afgrøderne er såkaldt herbicid-tolerante. De er genmodificerede til at kunne tåle sprøjtemidler, der dræber ukrudtet omkring dem. Kilde: Anonym

5 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN vi blevet afhængige af stadig færre af disse arter. I dag skønner man, at omkring 20 grundarter leverer 90% af verdens samlede fødevareforsyning. Der bliver samtidig færre varianter eller sorter af den enkelte art. Den indiske forsker Vandana Shiva har sagt, at man tidligere dyrkede omkring risvarianter forskellige steder i Indien (Vilby, 1998: 240). Nu er man nede på et halvhundrede varianter, og 10 af dem tegnede sig midt i 1990 erne for tre fjerdedele af hele produktionen. Ris er fødevaregrundlaget for omkring halvdelen af jordens befolkning. Ris er dermed suverænt verdens dominerende kornsort, og forskning i ris er af meget stor interesse både i vestlige industrilande og i asiatiske ulande. Den internationale NGO, "Grain" (Genetic Resources Action International) med hovedkvarter i Spanien har i adskillige år meget kritisk fulgt udviklingen omkring genteknologiens betydning for landbruget i udviklingslandene. Grain har som sit mål at fremme bæredygtig landbrugsudvikling baseret på biodiversitet og bøndernes egen kontrol med biologiske ressourcer. Ifølge Grain var der i foråret 2000 i alt bevilget 160 bioteknologiske rispatenter. Mere end halvdelen af disse patenter er givet til kun 13 firmaer i industrilandene. De er dermed ved at overtage ejerskabet til ristyper, der så langt overvejende dyrkes i asiatiske ulande. Ejendomsretten til produktionen af verdens hovednæringsmiddel flyttes ud af hovedproduktionsområderne. Eller som det siges i en mere religiøst-moralsk præget kritik af udviklingen: Ejendomsretten til menneskehedens fælles Gudgivne arv flytter ind i transnationale selskabers direktionslokaler. Den første grønne revolutions nye højtydende kornsorter opnåede hurtigt meget stor udbredelse. Det Internationale Risforskningsinstitut (IRRI) i Filippinerne var meget virksom i denne udvikling, og højtydende IRRI-varianter prægede i løbet af et årti det asiatiske dyrkningsmønster. Fra 1966 til 1980 voksede det areal, der var tilplantet med IRRI-rissorter alene i Sydøstasien fra 1,4 millioner hektar til 34,4 millioner hektar (Kuyek, 2000). Det samlede dyrkede areal i Danmark er til sammenligning ca. 2,3 millioner hektar. Denne udvikling er fortsat, og mange traditionelle varianter er trængt væk. Men samtidig er der stadig behov for, at forskerne kan udnytte en biologisk mangfoldighed som grundlag for forskningen i og genmodifikationen af nye afgrøder. Det viser et eksempel fra Filippinerne. Her i år 2000 er IRRI i Filippinerne i gang med de første åbne markforsøg af en transgen risvariant. Den er blevet genetisk forandret med henblik på at opnå resistens overfor en stærkt udbredt og plagsom risplantesygdom, Bacterial Blight. Risen kaldes af samme grund BB-ris. Historien om udviklingen af denne risvariant er i sig selv en illustrativ beretning om behovet for biologisk mangfoldighed og om de følgeproblemer, der kan opstå selv indenfor den traditionelle planteforædling. Sygdommen Bacterial Blight har været kendt i mere end 100 år. Risplanter inficeres af vanddråber, som indeholder den sygdomsfremkaldende bakterie. Planterne angribes og er særlig sårbare ved høje temperaturer, og når der bruges meget kvælstofgødning. Sygdommen forårsager store skader på afgrøderne og er årsag til store økonomiske tab. Den var tidligere af begrænset betydning, da bønderne dyrkede risen traditionelt med lokale risvarieteter, men den blev nærmest epidemisk, da IRRI i 1960 erne introducerede nye højtydende kvælstofkrævende rissorter. De nye kornsorter forstærkede en udvikling af monokulturer, hvor de samme afgrøder dyrkes gentagne gange på samme jord. Og brugen af kvælstofgødning forstærkede sygdomsangrebene. Det første modangreb blev sat ind ved at krydse de højtydende varianter med en traditionel og mere modstandsdygtig rissort fra Sydindien. Det hjalp nogle år, men så spredte sygdommen sig igen, og den har nu bredt sig til Afrika, Latinamerika, Australien og USA. Den nye transgene risvariant som nu afprøves i Filippinerne er udviklet, ved at man har indsat et gen af en vild risplante, der oprindelig er importeret til Indien fra Mali i Vestafrika. Man har altså endnu engang haft brug for biodiversiteten. Nu er planten udviklet via genmodifikationsteknik, og patentansøgningen er indgivet. Eksemplet med BB-risen er publiceret af Grain og beskrevet af forskeren Devlin Kuyek på vegne 112

6 DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME / KNUD VILBY FOTO:BIOFOTO/KARSTEN SCHNACK Småbønderne i Thailand opnår ikke en bedre fødevaresikkerhed ved hjælp af genmodificeret ris, eksempelvis "Golden Rice" med mere A-vitamin. De transnationale firmaer kontrollerer genteknologien og ved en evt. bortforæring af GMO-såsæd fastlåses u-landenes småbønder på samme måde som når der gives fødevarebistand. Det bliver ikke muligt at udvikle et lokalt forankret bæredygtigt landbrug. af en gruppe miljø- og landbrugsorienterede asiatiske organisationer og individuelle forskere, der søger at repræsentere asiatiske småbønder. Grain og forskerne ser udsætningen af BB-ris i Filippinerne som en vigtig testsag. For dem er de seneste års udbredelse af rissygdommen Bacterial Blight et eksempel på, hvordan ukritisk udbredelse af nye kornsorter netop har ført til nye sygdomme og ny sårbarhed, samtidig med at den biologiske mangfoldighed er reduceret. IRRI bruger den nye teknologi i et forsøg på at afværge problemer, som er selvskabte. Kritikerne mener, at man frem for at satse på genteknologien til løsning af dette problem skulle satse på langt mere bæredygtige produktionsmetoder. Kina var forud for dette udsætningsforsøg i Filippinerne det eneste asiatiske land, som havde sagt ja til omfattende markforsøg med transgene risafgrøder. Baggrunden er netop Kinas store behov for fortsat vækst i risproduktionen trods reducerede landbrugsarealer. Filippinerne har 113

7 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN som det land der lægger jord til det Internationale Risforskningsinstitut en ganske omfattende lovgivning om sikkerhed i forbindelse med bioteknologi. Guidelines for biosikkerhed fra 1990 siger, at genmanipulation af levende organismer "kun skal tillades hvis formålet er til gavn for menneskeheden og det naturlige miljø, og hvis der ikke findes realistiske alternativer". Kritikerne mener, der er flere alternativer til den nye transgene risvariant, men at BB-risen skal bruges til at afprøve opinionen og det politiske system, ikke til at skabe øget fødevaresikkerhed. Et af kritikernes argumenter er, at den ensidige satsning på GMO-teknologien svækker satsning på andre former for landbrugsforskning, og de frygter, at en række monokultur-relaterede problemer øges. Afgrøde Areal tilplantet i 1999 (i mio. hektar) Sojabønne 21,4 Majs 11,0 Bomuld 3,6 Raps 3,4 Kartofler <0,1 Squash <0,1 Papaya <0,1 I alt 39,4 Tab. 1. Produktionsarealer med genetisk modificerede afgrøder på verdensplan. Kilde: Ferber Offentlig forskning erstattes af transnationale monopoler Der er blandt forskere i ulande bekymring for reduceret biodiversitet, og der er angst for spredning af resistens og nye sygdomme, som kan få katastrofale konsekvenser i områder, hvor millioner af bønder dyrker de samme risvarianter. Men mange håber samtidig på nye typer af "mirakelris". I gamle dage bestod en normal risplante af 70% strå og 30% kerner. I begyndelsen af 1990 erne var der 50% strå og 50% kerner. Bioteknologien øger tempoet i planteforædlingen. Drømmen er planter med mindst 60% kerner, og planter som samtidig er resistente mod insekt- og sygdomsangreb. Og der er mange, der er parate til at gå foran i afprøvningen af de nye afgrøder. I bedste fald kan der produceres meget mere. Der kan mættes mange munde. Og der kan tjenes mange penge. Den mulighed er der mange bønder, der drømmer om, og regeringer, der ser et stort behov for. Og den udvikling vil der være store penge i for de producenter af transgene afgrøder, som ejer de rigtige patenter og sælger den rigtige såsæd. Da den grønne revolution fandt sted i 1960 erne var landbrugsforskningen endnu præget af heleller halvoffentlige forskningsinstitutioner og af landmændenes egne krydsningsforsøg og forskning. Sådan er det ikke mere. Forskningen er i dag helt domineret af private transnationale firmaer. De internationale landbrugsforskningsinstitutioner, som IRRI, overlever. De støttes blandt andet stærkt af Danmark via ulandsbistandsmidler. De får også penge fra Rockefeller og andre private fonde. Men det er ikke dem, der driver udviklingen. Der er opstået en ny type af transnationale konglomerater, der kombinerer den mest avancerede bioteknologiske forskning med produktion og handel både med korn, såsæd og landbrugskemikalier. Små selvstændige bioteknologiske forskningsenheder er blevet opkøbt for utrolige priser. I 1996 blev det belgisk-hollandske firma Plant Genetic System med en årlig omsætning på omkring 5 millioner dollars købt af AgrEvo for 730 millioner dollars (Vilby, 1998: 139). Store virksomheder er smeltet sammen til transnationale giganter. Via patentering søger firmaerne at sikre sig monopol. Monsanto er en blandt flere af disse giganter, men firmaet er blevet et symbol på en sådan virksomhed, der ligger i front forskningsmæssigt, og som samtidig via sin markedsføring er i stand til at promovere afgrøder, der forudsætter brug af firmaets kemiske produkter (Roundup er det mest velkendte). Det er en udvikling, som har ført til en voldsom satsning på patenterede genmodificerede afgrøder, som er resistente overfor plantegifte. De 114

8 DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME / KNUD VILBY gør det muligt at sprøjte de dyrkede marker med gift, uden at GMO-planterne tager skade. Sprøjtemængden kan i bedste tilfælde reduceres i forhold til traditionelle afgrøder, men "fremskridtet" er stadig baseret på giftsprøjtning. Og der er angst for uønsket spredning af resistens til ukrudtsplanter eller planter på nabomarker (se Strandberg & Aagaard Axelsen samt Jørgensen, denne rapport). Der er dermed også angst for at udviklingen i sig selv vil skabe behov for udvikling af nye gifte (se Toft, denne rapport). De transnationale firmaer er ikke uafhængige, upartiske forskningsinstitutioner. De investerer milliarder i forskningsprogrammer, men de skal have milliarderne plus fortjeneste tilbage ved kommercielt salg af resultaterne fra denne forskning. For de transnationale giganter er det derfor en uomgængelig forudsætning, at GMOprodukterne udbredes så hurtigt som muligt, at risbønderne køber den nye såsæd, og at GMOafgrøderne snart kommer til at dominere det nye monokultur-landskab. Enhver forsinkelse koster penge. De risproducerende asiatiske ulande kan se potentialet, men også risikoen. Det handler ikke kun om en instinktiv angst for at skulle købe såsæd af vestlige transnationale giganter. Det handler også om angsten for, hvad der sker, hvis man i store ensartede dyrkningsområder oplever epidemiske plantesygdomme som den kartoffelpest, der i 1840 erne decimerede Irlands befolkning, eller den svampesygdom som i 1970 erne ramte 80% af alle majsplanter i USA's majsbælte. For bønder, der trods en vis brug af hybrid-ris har været vant til at sikre sig via sædskifte og ved at gemme en del af høsten til såsæd næste år, drejer det sig om risikoen ved at blive totalt afhængige af eksterne leverandører, som både leverer såsæd og aftager den færdige høst. Udviklingen af kornsorter med et indbygget såkaldt terminator-gen, har skabt særlig ophidselse. Populært sagt betyder terminatorgenet, at det korn, der høstes, ikke kan spire. Der skal altså købes såsæd hvert eneste år, og det er et skræmmende krav til fattige bønder, der lever i udkanten af pengeøkonomien. For dem består sikkerhed blandt andet i at kunne tilså jorden uden at have penge, men ved at have gemt en lille del af afgrøden fra sidste års høst. Biodiversitetskonventionen gav ikke de forventede resultater Det er privatiseringen af forskningen og landbrugsudviklingen, der har gjort patenterne så vigtige. De private firmaer skal have eneret til salg af forskningsresultater som betaling for teknologiinvesteringer. Patenterne er en praktisk måde at gøre det på. I forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO) er ulandene blevet tvunget til at acceptere hele dette patentregime, selv om mange har været inderligt imod. Vil de være med i den nye handelsudvikling, skal de sige ja til patenter. De tvinges reelt også til at sige ja til patenter på nye levende planter og dyr, selv om de stritter imod. WTO-forhandlingerne har i hele deres forløb været præget af, at de store slagsmål er udkæmpet mellem USA og EU. Når EU og USA opnår enighed, er ulandene i praksis nødt til at bøje sig for resultatet. Det virker i sig selv provokerende, at ejendomsretten til fødevareproduktion overføres til private firmaer. Og det gør situationen endnu værre, at firmagiganterne fortsat finder en væsentlig del af grundlaget for den bioteknologiske forskning og udvikling i ulandenes biologiske mangfoldighed. Traditionelt har firmaer og forskere stort set gratis kunnet udføre et hvilket som helst genmateriale frit fra et hvilket som helst land. De har derefter kunnet gennemføre en forskning, som meget ofte er blevet inspireret af traditionel viden og brug af de pågældende planter og gener i området. Men ejendoms- og patentretten til det færdige produkt har ulandsbefolkningen ikke fået del i. Den tilhører alene det firma, der får patenterne. Problemstillingen var helt kendt, da man i forbindelse med Rio-konferencen om miljø og udvikling i 1992 forhandlede sig frem til Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (Rio-konventionen). Konventionen indførte derfor en national ejendomsret. Den siger, at de genetiske ressourcer, der er råvarerne for bioteknologien, ikke længere betragtes som "menneskehedens fælles ejendom" men tilhører nationalstaterne, der kan stille betingelser for udnyttelse af dem og få andel i det økonomiske og vidensmæssige udbytte. De oprindelige folk og deres rettigheder til den biologiske mangfoldighed blev også understreget, og konventionen blev betragtet som et gen- 115

9 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN nembrud for disse folks rettigheder. Otte år efter er erfaringen imidlertid, at det i bedste fald er blevet til småpenge til nogle smågrupper. USA har ikke ratificeret biodiversitetskonventionen og er altså ikke bundet af dens bestemmelser. Og mange ulandsregeringer støtter ikke aktivt de oprindelige folks rettigheder, så alene af disse grunde har resultaterne været meget små. Megen oprindelig og traditionel viden om planters egenskaber foreligger desuden ikke i en patenterbar form, og fattige samfund og lande har ikke blot dårlige muligheder for selv at udvikle og søge patenter, men også for at forhandle rettigheder med de store koncerner. Selv for landbrugsindustrien i et kæmpeland som Indien har det vist sig vanskeligt at hamle op med de vestlige transnationale. I foråret 2000 fejrede man i Indien en sejr i kampen for rettighederne til brug af ekstrakt fra Neem-træet, der gennem århundreder er brugt til en lang række traditionelle sundhedsformål i Indien. Det europæiske patentkontor sagde efter seks års behandling nej til et patent, som var givet til det amerikanske landbrugsdepartement og firmaet WR Grace på et svampedræbende middel baseret på Neem. Det indiske argument mod amerikanske patenter er netop, at et firma ikke kan "opfinde" et produkt, som i århundreder har haft en traditionel anvendelse. I praksis vil den forandring, som genteknologien fører til, dog ofte netop være det, der medfører en forandring, som gør, at patentet kan gives, og ejendomsretten dermed føres over i et firma (Down to Earth, 15.juni 2000). Derfor er bitterheden over at være frastjålet en Gud-given arv snarere større i dag end forud for undertegnelsen af Rio-konventionen i Ingen interesse for fattige bønder uden købekraft Privatiseringen af forskningen, udviklingen og markedsføringen af nye afgrøder fører til en voldsom fokusering på kommercielle markedsmuligheder. De firmaer, der dominerer udviklingen, har ingen interesse i at satse på afgrø- FOTO:INGER WEIDEMA Der er brug for flere fødevarer i verden, først og fremmest i verdens fattigste lande. Et af Afrikas hovedproblemer har de sidste tyve år været, at befolkningstallet er vokset hurtigere end fødevareproduktionen. Burkina Faso. 116

10 DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME / KNUD VILBY der, der ikke har en kommerciel værdi. Hvis ikke der er købere, er der ingen idé i at udvikle og patentere nye produkter. Ris er et godt eksempel på et produkt, der har utrolig kommerciel værdi. Det samme gælder majs og soyabønner. Men en række vigtige planteprodukter af stor betydning for fattige ulandsbefolkninger er stort set uden kommerciel værdi. De dyrkes og spises af befolkninger uden købekraft. De er uinteressante for de bioteknologiske giganter. I februar 2000 holdt Center for Bioetik og risikovurdering på Landbohøjskolen i København en workshop om "transgene afgrøder i udviklingslande". Her blev det understreget, at skal bioteknologi føre til fremskridt i de fattigste ulande, så er der fortsat behov for offentlig forskning og udvikling (Bioetik, 2000). På Landbohøjskolen har man gennem en række år forsket i bioteknologisk udvikling af cassava-planter med mindre blåsyre. Cassava er en hårdfør plante som er vigtig i fattige områder, der ofte rammes af tørke. Men giftindholdet i planten giver en række problemer. Kan man udvikle forbedrede cassavavarianter, vil det kunne få stor betydning i nogle af Afrikas mest sårbare områder. Men det er ikke en forskning, der er mange penge eller profit i. Derfor er der brug for offentlige midler til disse forsøg med genmodifikation. Samtidig kritiseres forsøgene dog også for at arbejde med cassavavarianter, der primært bruges til husdyrfoder. EU importerer fra Asien store mængder af tapioka, som er lavet af cassava. Det bruges blandt andet som svinefoder. Kritikerne frygter, at genmodifikation af cassava kan fremme denne udvikling, som har en række negative miljøkonsekvenser. Kommercialiseringen af bioteknologisk forskning forstærker et gammelt og velkendt problem. I mange år er vestlige forskningsinstitutioner og firmaer blevet kritiseret for at underprioritere forskning, der har betydning for meget fattige samfund. Det gælder såvel den medicinske forskning som landbrugsforskningen, herunder forskning i udvikling af mere tørkeresistente afgrøder til dyrkning på jorder, der ikke kan kunstvandes. De fleste forskere mener, der er et meget stort potentiale også indenfor den traditionelle landbrugsforskning. Den nationale forskning er imidlertid voldsomt nødlidende i stort set alle afrikanske lande. Den internationale landbrugsforskning via de såkaldte CGIAR-institutter er et vigtigt alternativ og supplement, ligesom internationale offentligt finansierede gen-banker har været afgørende for at sikre biodiversiteten. Men de har altid været utilstrækkelige. De voldsomme investeringskrav til den bioteknologiske forskning har været med til at forskyde vægten fra offentlig til privat forskning og udvikling. Det kan i værste fald medføre, at det bliver vanskeligere for Afrika at få adgang til de landbrugsmæssige forbedringer, som kan opnås via traditionel landbrugsforskning kombineret med effektiv landbrugsrådgivning og støtte til distribution af forskningsresultater. Det drejer sig i mange lande om støtte til indførelse og videreudvikling af tørkeresistente korttidsafgrøder som f.eks. pigeon pea (en robust ærtebønne), distribution og udbredelse af mere tørkeresistente kornsorter, genetablering af skovdække og udvikling af brændeskove med hårdføre træsorter, og en række andre foranstaltninger. Det kræver ikke bioteknologi, men rimeligt velfungerende traditionel forskning og mekanismer til at omsætte forskningsresultater til praksis for fattige småbønder uden købekraft. Bioteknologisk udvikling kan ifølge mange af deltagerne på Landbohøjskolens workshop være et værdifuldt supplement til den traditionelle forskning, men skal i så fald præges af offentlige nationale og internationale midler. Debattørerne var uenige om patenterne. Nogle ser det som en af de nødvendige metoder til at sikre og beskytte resultater. Men professor John R. Porter fra Landbohøjskolens Institut for Jordbrugsvidenskab argumenterede på workshoppen stærkt for en begrænsning i patenteringsmulighederne. Han bad deltagerne "tænke kreativt på, hvordan man på andre måder kan beskytte såvel de private bioteknologinvesteringer som de offentlige interesser, specielt i Den Tredje Verden." Et meget centralt element i debatten om genmodificerede planters betydning for verdens fattigste lande bliver spørgsmålet, om den voldsomme fokusering på denne forskning i sig selv yderligere svækker den helt centrale og nødvendige traditionelle landbrugsforskning og rådgivning i de mest nødlidende lande. 117

11 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN Politiske konflikter en forudsætning for positive resultater Udviklingen af ulandenes landbrug mod højere produktivitet og større fødevaresikkerhed i forhold til tørke og misvækst afgøres ikke alene af hverken traditionel eller bioteknologisk landbrugsforskning. Der er en lang række politiske, økonomiske og sociale forudsætninger, der er mindst lige så vigtige. Ingen er i tvivl om, at bioteknologien under alle omstændigheder vil forandre landbrugets vilkår. Der vil blive introduceret stadig flere genmodificerede afgrøder. Og den bioteknologiske industri vil både effektivt søge at imødegå vestlige forbrugeres modvilje og den skepsis, der findes blandt ulandsbønder og ulandsregeringer. De voldsomme protester mod GMO-udviklingen ikke mindst i Europa har overrasket de store transnationale firmaer, og delvist fået dem til at ændre strategi. Der er i dag en betydeligt større skepsis blandt USA's bønder. Dels har resultaterne ikke været så gode som ventet, men især er man blevet chokeret over forbrugermodstanden, som har betydet, at økonomien i produktionen er ringere end forudset. Samtidig stilles forbrugerne dog i stigende grad overfor det faktum, at der alligevel er rester af genmodificerede afgrøder i en lang række af de produkter, der købes i butikkerne. Og det er formentlig producenternes strategi, at modstanden nedbrydes, når forbrugerne finder ud af, at de ikke kan undgå den nye udvikling. Fra 1996 til 1999 voksede de globale arealer tilplantet med GMO-afgrøder fra et par millioner hektar til mere end 40 millioner hektar. USA har den største andel, Kina er på andenpladsen. Andre ulande frygter at komme bagud. De transnationales reaktion på modstanden i Europa vil imidlertid være at søge udviklingen forstærket i ulande, der er velegnede til afprøvning af kommercielt egnede GMO-afgrøder. Det vil især være lande i Latinamerika og Asien. Højere fødevareproduktion fører ikke automatisk til større fødevaresikkerhed. Monopolisering, monokulturudvikling og yderligere kommercialisering af produktionen er normalt til skade for de fattige. Og på mange områder kunne de fattige formentlig få bedre hjælp via en mere effektiv traditionel landbrugsforskning, ikke mindst i Afrika. Alligevel er det nødvendigt at diskutere, under hvilke vilkår den uundgåelige bioteknologiske udvikling kan gøres mest mulig acceptabel for fattigere lande, som har langt færre ressourcer end de vestlige lande. Den diskussion får yderligere aktualitet af, at de ledende firmaer på området vil udnytte ulandsmulighederne yderligere for at overvinde den europæiske forbrugermodstand. Der er ikke et enkelt svar på udfordringen. Men det er muligt at antyde nogle minimumsvilkår, der er nødvendige om end næppe tilstrækkelige: Det er uacceptabelt, hvis grundlaget for udvikling i et samfund eller land styres udefra. Derfor er det en banal, men nødvendig national udviklingsforudsætning, at der sker en markant styrkelse af national forskning inklusive traditionel landbrugsforskning i ulandene. Der skal også satses langt mere på uddannelse og træning af bønder og landbrugskonsulenter. Og nationale administrative systemer og kontrolsystemer skal styrkes. En central detalje er sikringen af, at ulandenes egne myndigheder bliver i stand til selv at foretage de nødvendige risikovurderinger og til at overvåge udviklingen. Det er langt fra tilfældet i dag, og det bliver i mange lande ikke tilfældet uden stor støtte udefra. Biodiversiteten i det enkelte land må sikres både via national og international planlægning og ved at give de enkelte bønder mulighed for en flerstrenget eller alternativ udvikling. Uden kontrol og offentlig styring vil udviklingen af genmodificerede afgrøder føre til en yderligere reduktion af den biologiske mangfoldighed. Der må være sikkerhed for, at der er reelle alternativer både i forskning og produktion. Ulandenes bønder har dårligere råd til monokulturer end bønder i industrilandene. De rammes langt hårdere i tilfælde af misvækst eller andre uønskede bivirkninger, f.eks. via uventet spredning af GMO-egenskaber. 118

12 DE TRANSNATIONALE SELSKABERS BIOTEKNOLOGISKE IMPERIALISME / KNUD VILBY Det er banale forudsætninger for, at ulandene selv kan få en smule styr på udviklingen. Men det er forudsætninger, som ikke lader sig opfylde med dagens økonomi i det store flertal af ulande. Debatten om bioteknologi og landbrug har i stor udstrækning været en for eller imod-debat. Den politiske debat slutter imidlertid ikke der. Bioteknologi vil i voksende omfang handle om politik og kontrol, og om hvem der skal styre fremtidens udvikling og hvordan. Det er karakteristisk, at i den almindelige debat om udviklingsbistand fra rige til fattige lande, er der gennem de sidste år sket en stadig stærkere fokusering på begrebet "ejerskab". Det er blevet almindelig visdom, at forudsætningen for, at udvikling bliver bæredygtig, er, at ulandene og deres befolkninger selv føler, at de "ejer udviklingen". Samtidig betyder den overordnede globalisering imidlertid, at udviklingen i stigende grad sker hen over hovedet på lokale regeringer og de mennesker udviklingen vedrører. Den hovedsagelige politiske indsats bliver ofte at søge at tilpasse samfundene til udviklingen. Den bioteknologiske udvikling ramler lige ind i denne konflikt, og den styrker globaliseringstendenserne. På det bioteknologiske område mister ulandene og deres bønder kontrol og ejerskab. Derfor er fortsatte konflikter uundgåelige. Mange konflikter vil formentlig blive langt voldsommere, end man kan fornemme i dag, og de vil fortsætte i mange år frem. Konflikterne vil understrege, at hverken teknologien eller markedet er neutrale størrelser. De vil tvinge forskere og firmaer til at forholde sig til de politiske konsekvenser og til de uundgåelige ønsker om langt stærkere national og international politisk styring og kontrol. Konflikterne vil føre til, at der stilles krav til det politiske samfund om at gribe langt stærkere ind, og de vil styrke en kritisk offentlighed både i Nord og i Syd i forhold til denne udvikling. Litteratur Anonym Much ado about something? New Scientist 160, Nr. 2158, s. 3. Ferber, D GM crops in the cross hairs Science 286, Nr. 5445, s Bioetik, Bioetik KVL s hjemmesider på: Down to Earth "Back where it belongs". New Delhi. June s Kuyek D BB Rice: IRRI s First Transgenic Field Test. Devlin Kuyek for a group of organisations and individuals. May Published by Grain at: Schiøler, E Godt nyt fra Afrika bønder, landbrugsforskning og mad på bordet. Danida. København. UNFPA The State of World Population Verdensbanken Entering the 21st Century. World Development Report 1999/2000. Vilby, K Den globale rejse. Marginalisering og Miljøtrusler. Gyldendal. Wang J Guanli Shijie (Management World). Beijing. Sept. 1994, s Se også: Seedling. Quarterly newsletter published by Genetic Resources Action International (Grain), (adskillige numre). 119

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Monstermad Frankenstein mad!

Monstermad Frankenstein mad! GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen Kvægkongres Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen 27 February 2014 1 EMG & Innovation/Marketing board Et stærkt lederskab kan External view on how

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Borgerjuryens slutdokument

Borgerjuryens slutdokument Borgerjuryens slutdokument Dette slutdokument rummer de afstemningsresultater, en borgerjury på 16 lægfolk er nået frem til efter i fire dage at have drøftet fordele og ulemper ved nye gensplejsede medicinindustri-

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser L 213/13 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til

Læs mere

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart v/ Søren Villumsen, DLG Drift & Logistik Transport, bulkterminal, driftsregioner, Friskvareterminal 25.000 landmænd 22 DLG-forretninger/kredsbestyrelser

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Patentteknik. og patentetik. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en

Patentteknik. og patentetik. fordi de øger den økonomiske fordel ved innovation, Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en Patentteknik og patentetik Den 2. maj 2000 afholdt Det Etiske Råd en høring i København. Baggrunden for denne høring var en henvendelse til rådet fra regeringen og folketinget, som var i færd med at omsætte

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

De grundlæggende principper for økologisk produktion:

De grundlæggende principper for økologisk produktion: GMO Klaus sall i Økologisk PERSPEKTIV Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økologisk produktion. Men er der overhovedet nogen grund til at være forsigtig, når det kommer til GMO-afgrøder?

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent

Hjælp til opfindere. 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent Hjælp til opfindere 01 Beskyttelse af dine idéer 02 Patenthistorie 03 Før du søger et patent 04 Har det opfindelseshøjde? 05 At få et patent 01 Beskyttelse af dine idéer Hvis du har en idé til et nyt produkt

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere