A V J i n f o. leder. indhold. Samarbejde mellem regioner og kommuner. 2 Kan der være jordforurening. spildevandsrenseanlæg. 4 En sælgers mareridt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Samarbejde mellem regioner og kommuner. 2 Kan der være jordforurening. spildevandsrenseanlæg. 4 En sælgers mareridt"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Leo Ellgaard Tlf.: Ingela Karlsson Tlf.: Søren A.V. Nielsen Tlf.: Rikke Linding Berg Tlf.: Kit Jespersen Tlf.: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Leo Ellgaard Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Kan der være jordforurening på nedlagte spildevandsrenseanlæg 4 En sælgers mareridt 8 Reduktiv deklorering 13 Ændring af jordforureningsloven 15 Artikelovervågning indhold Samarbejde mellem regioner og kommuner 2 Strukturreformen medfører, at regionerne overtager næsten alle amternes opgaver på jordforureningsområdet med den undtagelse, at kommunerne får ansvaret for de frivillige oprydninger. Kommunen skal høre regionen og følge dennes anvisninger. Personalet til denne opgave har amterne overført til kommunerne, medarbejderne fordeles på mange kommuner, men der er en del, der kommer til at mangle ekspertise. Grænsen mellem kommunernes administrative arbejde og regionernes er ikke klart defineret i loven. Den ene yderlighed er, at kommunerne sender alle ansøgninger ubehandlet videre til regionen, der så må lave en afgørelse fra grunden. Den anden yderlighed er, at kommunerne gennemfører hele sagsbehandlingen og sender en afgørelse til regionens godkendelse. Det er næppe realistisk, selvom det var ønskeligt, at Miljøministeriet udsteder klare retningslinier for sagsbehandlingen. Man må derfor opfordre til, at regionerne og kommunerne i samarbejde laver et sæt spilleregler. Taberne - ved ikke at aftale klare spilleregler - bliver bygherrerne og entreprenørerne, der risikerer, at sagsbehandlingstiden forlænges. Også samfundsøkonomien risikerer at blive taber, dels fordi der bruges flere sagsbehandlerressourcer end nødvendigt, og dels fordi der er en risiko for, at afgørelserne bliver af lavere kvalitet. Svaret er et konstruktivt samarbejde, der tager udgangspunkt i brugernes behov for en hurtig sagsbehandling, og at arbejdet bliver gennemført på et højt kvalitetsniveau. AVJ bidrager til det sidste ved at tilbyde kurser for kommunale sagsbehandlere i efteråret, så de forberedes på den nye opgave. Det håber vi, kommunerne tager vel imod, og vi ønsker held og lykke med drøftelserne om arbejdsdelingen.

2 Kan der være jordforurening på nedlagte spildevandsrenseanlæg Af Katrine Kjærbo, Peter Lysholm Tüchsen og Mette Munk Hansen, Frederiksborg Amt Det har længe været diskuteret, om jorden kan være forurenet på nedlagte rensningsanlæg. I Frederiksborg Amt har vi derfor sammen med AVJ bedt COWI sammenfatte oplysninger fra litteraturen for at se, om der er grund til at undersøge grundene nærmere /1/. I Frederiksborg Amt er 138 rensningsanlæg blevet nedlagt før I projektet er der alene fokuseret på forureningsbidrag fra slambehandlingen, det vil sige ved afvanding og deponering. I den sammenhæng har vi også kigget på, om der er stoffer i slammet, der kan udvaskes til grundvandet eller spredes til jorden under slambedene. Det er ikke kun tungmetaller, vi forventer at finde i slammet, men også miljøfremmede stoffer, som f.eks. industrikemikalier, medicinrester og hormonlignende stoffer. Den største risiko for at støde på forurenet jord er især på renseanlæg, hvor slammet blev lagt i slambede til afvanding. Slambede er typisk etableret med drænlag og drænrør, men uden fast bund. Slambede var tidligere meget udbredte på de mindre og mellemstore renseanlæg i Danmark. Op gennem 1980 erne er metoden blevet afløst af mekaniske afvandingsmetoder som centrifuger, sibåndpresser eller filterpresser. På de mindre anlæg bliver det uafvandede slam, både nu og dengang, transporteret til behandling på centrale renseanlæg. På langt de fleste nedlagte anlæg er slambedene gravet væk, inkl. drænlag og rør, men de steder, hvor de er blevet efterladt, kan der være en risiko for, at jorden er forurenet. Den første større undersøgelse af tungmetaller i dansk spildevandsslam er fra 1972 /2/. I alt blev 29 anlæg undersøgt, og ingen af dem modtog væsentlige mængder spildevand fra metalforarbejdende virksomheder. Resultatet er vist i tabel 1. Der kom mere kontrol med tungmetalindholdet i slam efter 1980 erne, hvor vandmiljøplanen trådte i kraft, og udbringningen af spildevandsslam på markerne blev formelt reguleret. I den efterfølgende periode faldt forureningsindholdet drastisk. På baggrund af litteraturstudiet må vi erkende, at tiden ikke er moden til at konkludere, hvorvidt den store pulje af kendte og ukendte miljøfremmede stoffer kan være et problem i de nedlagte renseanlæg. Det har selvsagt ikke været muligt at finde historiske data om indholdet af miljøfremmede stoffer i slam fra før Men der er grund til at tro, at stoffer, som f.eks. PCB og chlorphenoler, har været højere dengang end i dag. Som udgangspunkt vil kun de stoffer, der bindes stærkt til den faste fase sidde tilbage i slammet efter afvanding. Redoxmiljøet i et efterladt slambed vil på sigt blive mere oxideret, og det vil betyde større udvaskning af visse tungmetaller og sandsynligvis også organiske stoffer. Den vinkel er ikke belyst i studiet, men den kunne være relevant. avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

3 ??????? Det vurderes, at der kan være risiko for forurening af grundvandet ved de få nedlagte anlæg, hvor slambedene ikke er bortgravet. Udvaskningen af stoffer fra slambede i drift ser dog ikke ud til at udgøre en trussel mod grundvandsressourcen. I projektet er der ikke taget stilling til andre kilder end slamhåndteringen. Selvsagt vil der være risiko for kontakt med forurenet jord ved bygge- og gravearbejde, hvis alt slammet ikke er fjernet, særlig er det cadmium, bly og kviksølv, som vil være problematiske. I Frederiksborg Amt har vi vurderet, at der ikke, som udgangspunkt, er grund til at kortlægge nedlagte renseanlæg som muligt forurenet. Vi vurderer, at det er meget få anlæg, hvor slambedene ikke er fjernet. Referencer /1/ Frederiksborg Amt og Amternes Videncenter for Jordforurening (2006). Risikoen for jord- og grundvandsforurening forårsaget af afvanding og deponering af spildevandsslam på renseanlæg. Udarbejdet af COWI, januar /2/ Miljøstyrelsen (1975). Slam fra spildevandsanlæg Rapport fra en arbejdsgruppe. Miljøstyrelsen, februar Tabel 1. Tungmetaller i slam (mg/kg TS) 1972a 2002b Jordkvalitetskriterium Cadmium 7 1,3 0,5 Chrom (III/VI) Kobber Kviksølv 5 1,1 1 Nikkel Bly Zink a Middelværdier - Miljøstyrelsen (1975). Slam fra spildevandsanlæg Rapport fra en arbejdsgruppe. Miljøstyrelsen, februar b vægtede middelværdier - Miljøstyrelsen (2004). Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 5, AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

4 En sælgers mareridt Af Leo Ellgaard, AVJ Når man sælger en ejendom, sker det ikke uden en vis risiko. Hvis ejendommen er behæftet med en skjult mangel, risikerer sælger et erstatningsansvar over for køber. Det måtte en sælger sande, da han, efter at have solgt en forurenet ejendom, blev dømt til at betale en anseelig erstatning til køber. Dommen Der har været mange synspunkter fremme om dommen. Den forekommer de fleste uden stor juridisk ekspertise og uden dyb indsigt i sagen åbenlyst urimelig. Man får en fornemmelse af, at jordforureningsloven er skyld i det mærkværdige resultat. Dommens resultat skal jeg ikke tage stilling til her, men blot påpege, at dommens rimelighed eller det modsatte ikke direkte har noget med jordforureningsloven at gøre. Når dommen forekommer så urimelig, er det, fordi en sælger tilsyneladende er blevet dømt til at betale en meget stor erstatning som følge af en mangel, der udgør et meget lille eller et ikke eksisterende problem. Herudover undrer det, at kommunen, der først havde solgt ejendommen til den senere dømte, ikke kom til at hænge på regningen. Den har dermed ingredienserne til at blive historien om den lille mands håbløse kamp mod systemet. Hvis man skal forstå dommen, nytter det imidlertid ikke noget at granske jordforureningsloven. Man skal se på den ud fra reglerne, der gælder, når en sælger, uden selv at vide det, har solgt en ejendom med væsentlige mangler til en køber, der heller ikke vidste bedre. Man skal samtidig skrue tiden tilbage til salgstidspunktet og forstille sig, hvad der var god latin på det tidspunkt, og hvordan ejendomsmarkedet reagerede. Det er en svær øvelse. Det udelukker at vurdere problemets størrelse ud fra ny viden. Som de fleste læsere af dette blad ved, er det for nylig blevet god latin blandt jordforureningsadministratorer, at mindre tjæreforureninger ikke er noget alvorligt problem. Men det var det ikke, da ejendommen blev solgt, og det var slet ikke god latin blandt de involverede i ejendomshandler, hvilket ikke mindst afspejlede sig i lånemarkedets reaktioner. Professor, dr. jur. Peter Pagh skriver i et brev til Folketingets Miljø- og planudvalg: I forhold til salg af ejendomme, som senere viser sig at være forurenede, er der af uklare årsager opstået den vildfarelse, at det er den offentlige forureningskortlægning, der så at sige er skurken og påfører et større økonomisk tab, som køber kan gøre gældende mod sælger. Jordforureningsloven kan ikke være skyld i, at der er en skjult mangel ved ejendomme i form af en forurening, lige så lidt som bygningsreglementet kan være skyld i, at en fundering er mangelfuld, eller at taget er dårligt. Det andet problem i at forstå dommen er, at der tilsyneladende er tale om en meget stor erstatning for et meget lille problem. Her skal man bemærke, at det er ejendomsmarkedets reaktion på salgstidspunktet, hvis forureningen havde været kendt, der er afgørende for erstatningsudmålingen. Og handlen foregik på et tidspunkt, hvor markedet reagerede fuldstændig hysterisk på den mindste antydning af, at der kunne være en forurening. Peter Pagh skriver:..problemet for domstolene er, at det ikke tilkommer domstolene at korrigere markedspriser for irrationel adfærd, hvorfor domstolene i relation til forholdsmæssig afslag for forurenede ejendomme har været henvist til markedets luner... Domstolen må nødvendigvis basere sin afgørelse på et skøn, og den har i den givne sag skønnet, at markedet ville avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

5 reagere ved at kræve grunden oprenset og har derfor fastsat erstatningen med udgangspunkt i oprensningsprisen. Det ligger altså ikke i dommen, at det ville have været et krav fra myndighederne, eller at det ville have været fornuftigt at rense op. Det betyder alene, at markedet ville have krævet det! Om det er en rigtig vurdering, skal jeg ikke gøre mig klog på. Kommunen bliver ikke idømt et erstatningsansvar i forhold til det senere tab over for den senere dømte. Men det er ikke det samme som, at kommunen frifindes. Kommunen dømmes tværtimod til at give afslag i prisen i forhold til værdiforringelsen på handelstidspunktet mellem kommunen og dennes køber, der 4 år senere sælger videre. Denne værdiforringelse er imidlertid meget mindre end den senere værdiforringelse ved videresalget. Det fremgår ikke klart af dommen hvorfor, men det kan eksempelvis skyldes ændring i grundens anvendelse og bebyggelse, større prisstigninger på uforurenede grunde end på forurenede, eller at panikken bredte sig i den mellemliggende periode. Det væsentlige er at notere sig, at kommunen behandles på nøjagtig samme måde som sælgeren, der kom til at stå med den store bet. Peter Pagh gennemhuller i sit brev til Folketinget myten om, at jordforureningsloven er skyld i alle landsens ulykker, når det gælder værditab og erstatning ved salg af forurenede grunde. Alligevel giver det ikke et helt rigtigt billede, når han indleder brevet til Folketinget med at skrive: at lovforslaget skulle ændre på, i hvilket omfang en sælger af en ejendom, som senere viser sig forurenet, kan blive økonomisk forpligtet i forhold til køber af samme ejendom. Som det vil fremgå nedenfor er der ikke belæg for en sådan antagelse... Ud fra en snæver teoretisk juridisk vurdering er det selvfølgelig rigtigt, i og med at jordforureningsloven som sådan ikke har noget med sagen at gøre. Når det alligevel ikke er helt sandt i et fremadrettet perspektiv, skyldes det, at domstolene ikke korrigerer for et hysterisk marked. Her kan en fornuftig lovgivning og en fornuftig adfærd fra myndigheders og långiveres side være med til at mindske risikoen for panikreaktioner og dermed også for, at værditabet bliver større end højst nødvendigt. Det er der lidt delte meninger om, hvorvidt den nye jordforeningslov bidrager til, men vi er en del, der tror det, og kun tiden kan vise, hvem der får ret! AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

6 kort info Følgende findes på clu-in.org under spotlight HOT: Technology News and Trends Newsletter: May 2006 This issue of Technology News and Trends highlights field applications of phytoremediation to remove, transfer, stabilize, or destroy contaminants in soil, sediment, or ground water. Each application employs one or more of the primary mechanisms used by plants to remediate sites: phytoextraction, enhanced rhizosphere biodegradation, hydraulic control, phytodegradation, and phytovolatilization. NEW: Introducing EKAT (Environmental Knowledge and Assessment Tool) An online environmental and compliance resource tool to help remediation and hazardous waste professionals save time and effort working on projects related to remediation, brownfields, site characterization, hazardous waste, and clean up issues. Initially developed for program managers working on environmental life cycle compliance issues for products and systems, EKAT contains a wealth of centralized regulatory information. There are online tools to screen chemicals for federal and state regulatory information, including CERCLA, RCRA, CAA, and CWA. Get NIOSH REL and OSHA PEL information for chemicals in air. EKAT also includes Hazardous Waste Guides, Physical and Chemical Properties Guides and Toxicology Guides to help with risk assessments. EKAT summarizes, categorizes and links to highly useful resources on: major federal regulations such as CERCLA and RCRA, as well as on environmentally pertinent topics such as Coatings, Explosives Safety, the Federal Facilities Compliance Act (FFCA), Military Munitions Rule (MMR), and Solvents Alternatives. Quick access to online resources such as TOXNET, EPI Suite, and the Periodic Table increases efficiency in finding information. EKAT contains a powerful search engine and user help tools and acts as a project management and collaboration tool to help users set up projects and share information with colleagues. NEW: Making Data Meaningful A Guide to Writing Stories About Numbers This guide was prepared within the framework of the United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) Work Session on Statistical Dissemination and Communication. It is intended as a practical tool to help managers, statisticians and media relations officers use text, tables, graphics and other information to bring statistics to life using effective writing techniques. It contains suggestions, guidelines and examples but not golden rules. This publication recognizes that there are many practical and cultural differences among statistical offices, and that approaches vary from country to country. Badevandskort 2006 Badevandskortet viser, hvor der er forbud mod at bade i Danmark på grund af forurening. I sommeren 2006 er der badeforbud i 14 områder. Stederne med badeforbud er markeret med røde tal på badevandskortet. Ved at klikke på tallene kan du læse mere om de enkelte områder. Badevandskortet viser også de steder, hvor badevandskvaliteten er tvivlsom, fordi vandet kan være udsat for lejlighedsvis forurening. Antallet af steder med tvivlsom badevandskvalitet er i år 20. Se kortet på - under Vandmiljø - Badevandsdata med badevandskort, blåt flag, strande, kontrol af badevand m.v. avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

7 AVJ-kursus i Chlorerede opløsningsmidler blev sendt som webcast På AVJ s kursus i Chlorerede opløsningsmidler i Nyborg i maj 2006 var der premiere på brug af webcast. AVJ har længe haft intentioner om at webcaste et kursus, og det blev altså en realitet på dette kursus. Lone Bech fra Fyns Amt fulgte kurset fra sit kontor på Amtsgården i Odense - dog kun delvist for der var nogle tekniske problemer, som gjorde, at udbyttet, trods anstrengelserne på at få teknikken til at fungere, ikke var helt så stort som forventet. Billedtransmissionen var ikke optimal, men nok til at man kunne følge med i powerpoint-showet, støttet af det fremsendte, trykte materiale. Lyden var heller ikke god nok, så AVJ køber en bedre mikrofon til næste gang og håber dermed, at problemet skulle være løst. Transmissionen foregik via Microsoft Messenger. For at følge med skal du blot logge på med dit bruger id (eller oprette et på 5 min.), og så kan AVJ invitere dig til at se og høre med. Du kan også skrive kommentarer eller spørgsmål til kursuslederen. AVJ vil orientere yderligere om login m.m. i forbindelse med næste forsøg med webcast. Efter det første spæde forsøg skal det afprøves endnu nogle gange for at samle erfaringer med, hvordan og hvornår det er godt at anvende webcast. Vi har p.t. ikke planer om at gemme seancerne for senere gennemsyn, men vi vil med jævne mellemrum vurdere de nye muligheder og behov, der opstår. Clu-in Resources Generelt CLU-IN Resources The U.S. EPA s Technology Innovation and Field Services Division continuously updates CLU-IN s Technology Focus, an online compilation of bundled information on 19 categories of remediation technologies including bioreactor landfills, permeable reactive barriers, electrokinetics, soil washing/ mixing, soil vapor extraction, and thermal desorption. An overview of each bundled category is provided, along with associated guidance case studies, and listings of additional resources. Technology Focus is available at cluin.org/techfocus. Renserier CLU-IN Resources The State Coalition for Remediation of Drycleaners has compiled detailed technical profiles on remediation projects underway or completed at more than 100 sites throughout the U.S. The profiles are available online, along with related information on federal policies, state drycleaner programs, and technical reports, through CLU-IN s Initiatives and Partnerships at or directly from the coalition at Forureningskomponenter CLU-IN Resources The CLU-IN Contaminant Focus area (http://www.cluin.org/contaminantfocus/) bundles information associated with cleanup of individual contaminants and contaminant groups, which currently include 1,4-dioxane, chromium VI, MTBE, perchlorate, PCBs, and trichloroethene. Information is presented on policy and guidance, chemistry and behavior, environmental occurrence, toxicology, detection and site characterization, treatment technologies, and conferences/seminars. Phytoremediering CLU-IN Resources Phytoremediation is one of 19 focus areas addressed in CLU-IN s Technology Focus, an online compilation of information on remediation technologies. Visit org/techfocus to learn more about the basics of phytoremediation, view site-specific application summaries, consider upcoming training opportunities, and access additional online resources. Technology Focus also allows users to review and download new guidance materials, such as the Remediation Technologies Development Forum s 2005 Evaluation of Phytoremediation for Management of Chlorinated Solvents in Soil and Groundwater. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

8 Reduktiv deklorering Udvikling af en dynamisk model til simulering af reduktiv deklorering Af Marianne Plenge Christensen, NIRAS og Biologisk Institut, Syddansk Universitet Mogens R. Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet Introduktion Reduktiv deklorering er en lovende afværgemetode over for forurening af jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler. For at afgøre om reduktiv deklorering er en anvendelig afværgemetode på en given lokalitet er en model et godt værktøj til f.eks. at afgøre, hvor langt ned i koncentrationer det vil være muligt at komme, hvor lang tid det vil tage at nå de ønskede koncentrationer, og hvorvidt der vil ophobes nedbrydningsprodukter i form af cdce og VC. De traditionelle modeller beskriver nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler ved hjælp af halveringstider, hvilket er black box -modeller, som ikke giver informationer om og forståelse for processerne bag nedbrydningen, men kun om hastighed og tid for nedbrydningen. Ulempen ved anvendelse af halveringstider er desuden, at det forudsætter, at alle de faktorer, der kontrollerer omdannelsen, såsom bakteriepopulationen og den resulterende aktivitet, er konstante over tid. For de fleste systemer er dette ikke tilfældet. Derfor er Syddansk Universitet påbegyndt udvikling af en model, der kan simulere mikroorganismernes nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler med baggrund i mikroorganismernes metabolisme, i stedet for halveringstider. Reduktiv deklorering Reduktiv deklorering er en naturligt forekommende nedbrydningsproces, hvor de chlorerede opløsningsmidler omsættes af mikroorganismerne i jorden ved en anaerob respirationsproces. De chlorerede ethener er relativt oxiderede forbindelser, og de kan derfor fungere som elektronacceptorer i den mikrobielle metabolisme. Herved substitueres et chloratom med et hydrogenatom ved tilstedeværelse af en elektrondonor. Tendensen til at undergå reduktiv deklorering mindskes med faldende antal chloratomer. Fuldstændig reduktiv deklorering, fra PCE til ethen, kendes i systemer, hvor bakterier af typen Dehalococcoides er til stede. Michaelis-Menten-kinetik Mekanismerne ved mikroorganismernes nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler kan beskrives ved hjælp af Michaelis-Menten-kinetik, som helt generelt beskriver bakteriers omsætning af et substrat, i dette tilfælde de chlorerede forbindelser. Der er bred enighed om, at Michaelis-Mentenkinetik bør anvendes til beskrivelse af mikroorganismers omsætning af stof, hvilket også sker inden for adskillige andre fagdisipliner, som f.eks. spildevand og økologisk modellering. Det er også i flere tilfælde konkluderet, at Michaelis-Menten-kinetik beskriver nedbrydningen af chlorerede forbindelser bedre end 1. ordens-ratekonstanter (Fennell and Gossett, 2003). Omsætningen af de chlorerede forbindelser, kan beskrives vha. følgende formel for Michaelis-Menten-kinetik: Vmax S V = ( K + m S) Omsætningshastigheden, V, af substratet S kan beskrives ud fra V max, som angiver den maksimale rate for omsætningen, og K m som angiver den substratkoncentration (her koncentrationen af chlorerede forbindelser), hvor raten er halvdelen af den maksimale rate. Disse kinetiske parametre kan således anvendes til at forudsige fald i koncentrationsniveauer i forbindelse med forureninger, fordi ligningen kan udtrykke mikroorganismernes omsætning af eksempelvis PCE eller TCE til hhv. cdce, VC og ethen. Dette betyder, at man ved kendskab til parametrene V max og K m for en given bakteriekultur kan modellere den mikrobielle nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler i forbindelse med afværgeprojekter, hvor det påtænkes at anvende reduktiv deklorering. En mere beskrivende model baseret på mikroorganismernes omsætning vil gøre det muligt at få en bedre beskrivelse af den reduktive avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

9 Figur 1. Michaelis-Menten-kinetik: Omsætningshastigheden som en funktion af Vmax, Km og substratkoncentrationen. Kilde: deklorering og dermed mere nøjagtige forudsigelser af nedbrydningsprocesserne og design af afværgeforanstaltninger. Modellen Nedenstående konceptuelle diagram over en model, der kan simulere nedbrydningen af chlorerede forbindelser, bygger på Michaelis-Menten kinetik. Ved kendskab til de kinetiske parametre for samtlige nedbrydningsprodukter kan man simulere nedbrydningsforløbet fra PCE til ethen. Da nedbrydningen bl.a. er afhængig af typen af donor, er det nødvendigt at kende parametrene for den specifikke type af donor, der skal anvendes samt naturligvis for en evt. bakteriekultur eller de naturlige bakterier i jorden. Som det ses på figur 2, så er nedbrydningen ligeledes temperaturafhængig, og det kræver således også en bestemmelse af temperaturafhængighedskonstanten (TK) for at kunne simulere nedbrydningen korrekt. Ovenstående model er naturligvis meget simpel og kan derfor udvides til også at omfatte forbruget af donor, som det ses på figur 3. Foretager man en geologisk og hydrogeologisk beskrivelse af en lokalitet vil disse parametre også kunne indbygges i modellen, således at nedbrydningen af de chlorerede forbindelser også bliver afhængig af de geologiske forhold. F.eks. vil nedbrydningen afhænge af jordtypen, idet der vil være bedre kontakt mellem donor, bakterier og forurening i et sandmagasin med stor permeabilitet sammenlignet med ler, der har en lille permeabilitet. Til gengæld er der færre fastsiddende bakterier i sand, hvilket ligeledes har betydning for den reduktive deklorering. t Figur 2. Konceptuelt diagram over nedbrydningen af chlorerede forbindelser. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

10 Figur 3. Konceptuelt diagram indeholdende forbrug af donor. Figur 4. Reduktiv deklorering ved 12 grader. 140 Klorerede opløsningsmidler [µm] PCE TCE cdce VC Tid [dage] t En meget essentiel parameter i forhold til opbygningen af en model til simulering af reduktiv deklorering er at anvende cellespecifikke parametre, da nedbrydningshastigheden i stort omfang afhænger af antallet af Dehaloccoides. På trods af søgning i litteraturen har det ikke været muligt at finde udgivelser, hvor de to kinetiske parametre er bestemt i forhold til antallet af Dehalococcoides. Det er i det hele taget meget begrænset, hvad der er udført af forsøg mht. kinetikken bag den reduktive deklorering. De fleste undersøgelser på dette område bygger på halveringstider, hvilket ikke er en velegnet metode til beskrivelse af biologiske systemer. Forsøgsopsætningen I forbindelse med et specialeprojekt lavet af den ene af denne artikels forfattere, Marianne Plenge Christensen, Syddansk Universitet, blev der foretaget et screeningsforsøg for bestemmelse af de kinetiske parametre. Indledningsvist blev det undersøgt, hvorvidt det var muligt at overføre jord fra en forurenet lokalitet på Fyn, hvor reduktiv deklorering var observeret, til laboratoriet og fortsætte nedbrydningen af de chlorerede opløsningsmidler forbi vinylchlorid under dannelse af ethen. Der blev derfor udtaget A-rør fra lokaliteten, og disse A-rør blev overført til Syddansk Universitet, hvor jorden i en anaerob handskeboks blev overført til 500 ml redcap-flasker. Der blev desuden tilsat grundvand fra lokaliteten, PCE samt metanol som elektrondonor. Metanol blev valgt som elektrondonor på baggrund af arbejde udført af Duhamel et al (2002). Figur 4 viser et eksempel på en måleperiode for nedbrydning af PCE ved 12 grader. Der blev desuden målt en akkumuleret koncentration af ethen på ca. 119 µm ved måleperiodens afslutning. Efter verificering af, at der foregik en fuldstændig reduktiv deklorering i batchene blev kinetikforsøgene igangsat. Bestemmelse af kinetiske parametre Forsøget bestod af målinger af nedbrydningen af de chlorerede opløsningsmidler, chlorerede nedbrydningsprodukter samt slutproduktet ethen en gang i døgnet. Der blev desuden foretaget bakterietællinger. Ved hjælp af disse oplysninger blev der udregnet cellespecifikke nedbrydningsrater for de chlorerede forbindelser. Ud fra de udregnede rater blev de kinetiske parametre V max og K m bestemt for hver af de chlorerede forbindelser. Efter samme princip blev de kinetiske parametre for nedbrydningen af TCE, cdce og VC bestemt. Tabel 1 giver et samlet overblik over de fundne kinetiske parametre: Tabel 1. V max og K m fundet ved batchforsøget med metanol som elektrondonor for denne bakteriekultur Vmax Km [µmol/109 bakterier/døgn] [µmol/109 bakterier] PCE 13,35 5,70 TCE 14,67 5,32 cdce 6,65 3,76 VC 5,47 1,62 10 avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

11 Figur 5. Viser bestemmelse af Vmax og Km for PCE Rate [µm/10^9 bakterier/dag] Koncentration [µm/10^9 bakterier] Figur 5. Bestemmelse af Vmax og Km for PCE i batchforsøg med metanol. Modeludvikling De fundne kinetiske parametre kan anvendes til at simulere nedbrydning af chlorerede forbindelser vha. reduktiv deklorering, idet parametrene beskriver mikroorganismernes nedbrydning af forbindelserne. Ved hjælp af modellen kan man f.eks. simulere nedbrydning af PCE til slutproduktet ethen/ethan og samtidig få kendskab til udviklingen i koncentrationen af nedbrydningsprodukterne. Man kan eksempelvis beregne, hvor lang tid det vil tage at nedbryde 10 mg/l PCE. For hvert trin i nedbrydningen i modellen, som ses på figur 2, findes der et Michaelis-Menten-udtryk for nedbrydningen af de chlorerede forbindelser med de tilhørende kinetiske parametre. Indsættes de fundne kinetiske parametre ses det, at det f.eks. vil tage ca. 15 døgn at nedbryde 10 mg/l PCE (60 µm) til ca. 0,1 mg/l (1,57 µm) sum chlorerede forbindelser. Det vil derimod tage 120 døgn at nedbryde en koncentration på 100 mg/l (603µM) PCE til samme niveau ved anvendelse af de kinetiske parametre. En lav koncentration af chlorerede forbindelser betyder en lavere omsætningshastighed. Dette betyder, at det tager længere tid at nedbryde små koncentrationer af forbindelserne. Anvendes eksemplet med 10 mg/l vil det således tage ca. 15 dage at nedbryde til 0,1 mg/l sum chlorerede forbindelser, mens det vil tage yderligere 4 dage at nedbryde til 0,01 µg/l. Det tager altså forholdsvist længere tid at nedbryde de lavere koncentrationer af chlorerede forbindelser, men det er på ingen måde umuligt. Det skal dog understreges at nedbrydningen naturligvis vil tage længere tid i et naturligt system pga. diffusionsbegræsning. Derfor er Syddansk Universitet ved at indarbejde geologiske parametre i modellen for at kunne tage hensyn til faktorer som jordens permeabilitet. Forhold, der påvirker modellen og nedbrydningen Den viste model er første version, som på sigt skal danne grundlag for simulering af reduktiv deklorering. Derfor er den endnu ikke kalibreret eller valideret, men den kan alligevel give et indtryk af nogle af de muligheder, der ligger i udviklingen af en sådan model. Mange forskellige forhold vil påvirke den reduktive deklorering og dermed modellen. En vigtig parameter i forbindelse med den reduktive deklorering er jordtypen, som bl.a. vil have betydning for bakteriernes adgang til de chlorerede forbindelser. I det beskrevne screeningsforsøg var prøverne placeret på et rystebord, hvilket sikrede en kontakt, som ikke vil genfindes i naturen. Her vil især permeabiliteten af jorden have betydning for kontakten mellem bakterier og forurening, men også for spredning af Dehalococcoides, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter. Jordtypen er også afgørende for den koncentration og type af elektrondonor, der bør tilsættes. Dette hænger sammen med, at man i en lavpermeabel jord, som f.eks. ler, vil være nødt til at tilsætte en langsomt nedbrydelig donor, der ikke bliver opbrugt, inden den når ind i leret. En høj koncentration vil samtidig sikre en højere koncentrationsgradient, hvilket vil øge indtrængningen i leret. I modsætning hertil er f.eks. sand, hvor man ikke vil opleve de samme problemer med fordeling af donor. Her vil en hurtig nedbrydelig donor være at foretrække, således at donoren ikke når at strømme væk fra det forurenede område, inden den bliver brugt. Den optimale koncentration af donor er dog ikke kun afhængig af permeabiliteten af jorden. Den vil også blive påvirket af de reducerende forbindelser i jorden, dvs. af redoxforholdene, men også af sammensætningen af det mikrobielle samfund, idet de bakterier, som ikke t AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

12 Chlorerede forbindelser [µm] Figur 6. Nedbrydning af 10 mg/l PCE svarende til ca. 60 µm. PCE 50 TCE 40 DCE 30 VC 20 Ethen 10 Sum chlorerede Tid [dage] Chlorerede forbindelser [µm] Figur 7. Nedbrydning af 100 mg/l PCE svarende til ca. 600 µm. PCE TCE DCE VC Ethen Sum chlorerede Tid [dage] t bidrager til den reduktive deklorering, også forbruger elektrondonor. Alt i alt betyder dette, at koncentrationen af elektrondonor, der skal anvendes, vil variere fra lokalitet til lokalitet. Dette kan modellen tage højde for, idet der er indbygget en afhængighed af donorkoncentrationen. En anden parameter, der skal overvejes ved anvendelse af reduktiv deklorering er, hvorvidt det er nødvendigt at tilsætte en bakteriekultur og elektrondonor eller blot en elektrondonor til stimulering af eventuelle naturligt tilstedeværende dehalococcoides. Ved kendskab til de kinetiske parametre for de naturlige bakterier i jorden samt for en bakteriekultur indeholdende Dehalococcoides, vil det også være muligt at anvende en model som et led i beslutningen om, hvorvidt man skal tilsætte en bakteriekultur på en lokalitet eller ej. Konklusion Der er således mange forskellige parametre, der kan påvirke reduktiv deklorering. Udviklingen af en model, der bygger på mikroorganismernes omsætning af forureningen er essentielt for forståelsen af processerne bag den reduktive deklorering. Hermed får man et værktøj til at optimere den reduktive deklorering, idet man f.eks. vil kunne fastslå, hvilket led i nedbrydningen fra PCE eller TCE til ethen/ethan der er begrænsende, og i hvor stort omfang man risikerer ophobning af nedbrydningsprodukterne, hvor langt ned i koncentrationer det vil være muligt at komme, og hvor lang tid det vil tage etc. I øjeblikket arbejdes der på Syddansk Universitet med en egentlig udvikling af denne model, hvor der sker en indarbejdelse af de geologiske parametre, samtidig med at der foretages en kalibrering og validering af modellen med baggrund i udførelse af kolonneforsøg. Herved indbygges en rumlighed i modellen, så spredning af nedbrydningsprodukterne også kan simuleres. Dette arbejde er vigtigt, da modeller med mere nøjagtige beskrivelser af den reduktive deklorering giver mulighed for en bedre forståelse nedbrydningsprocesserne og spredning af forureningen og nedbrydningsprodukterne. En model kan dermed bidrage til design og kontrol af afværgeforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af reduktiv deklorering. Projektet er støttet af Fyns Amts Jordforureningskontor. Reference Duhamel, Melanie; Wehr, Sthephan D.; Yu, Lawrence; Rizvi, Homa; Seepersad, David; Dworatzek, Sandra; Cox, Evan E. og Edwards, Elizabeth A., 2002, Comparison of anaerobic dechlorinating enrichment cultures maintained on tetrachloroethene, trichloroethene, cis-dichloroethene and vinyl chloride, Water Research, ss Fennell, Donna og Gossett, James Dehalogenation: Microbial Processes and Environmental Applications, ss Edited by Hággblom, M. M. og Bossert, I. D., Kluwer Academic Publishers. 12 avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

13 Ændring af jordforureningsloven Den 24. maj 2006 vedtog et bredt flertal i Folketinget et lovforslag om ændring af Lov om forurenet jord Af Signe Rosted, Ulla Højsholt og Arne Rokkjær, Miljøstyrelsen Hovedindholdet i lovændringen er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af lettere forurenede større sammenhængende områder. Lovændringen bygger på den tidligere miljøministers redegørelse om jordforureningsloven fra december 2003 samt arbejdet i kriteriegruppen og jordforureningsgruppen. Områdeklassificering i stedet for kortlægning Med ændringen udmøntes kriteriegruppens forslag om områdeklassificering af lettere forurenede arealer. Med områdeklassificeringen undgår ca lettere forurenede grunde at blive kortlagt. Den lettere forurening findes især i byerne og stammer typisk fra længere tids forureningspåvirkning fra flere kilder, så som bilers udstødning og industriens emissioner. Som udgangspunkt er hele byzonen områdeklassificeret, men kommunen kan undtage større sammenhængende områder inden for byzonen fra klassificeringen, hvis kommunen har viden om, at området ikke er lettere forurenet. Desuden kan kommunen inddrage større sammenhængende områder uden for byzonen under klassificeringen, hvis kommunen har viden om, at områderne er lettere forurenede. Flytning af jord Den eneste direkte retsvirkning for borgerne, som følger af selve områdeklassificeringen, er anmeldepligten ved flytning af jord. Formålet med anmeldepligten er at sikre, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer. I lovændringen har miljøministeren fået hjemmel til at fastsætte regler om anmeldepligten for flytning af jord, bl.a. kan ministeren pålægge kommunen at fastsætte regulativer om anmeldeordningen. I løbet af 2006 arbejdes der videre med udformning af de nødvendige bekendtgørelser og regulativer i et udvalg om flytning af jord. Rådgivning af borgerne om betydningen af lettere forurening Kommunerne skal med bistand fra regionerne give generel rådgivning af borgerne om betydningen af at bo i et lettere forurenet område. Rådgivningen vil bl.a. omhandle forureningens sundhedsmæssige betydning, og hvad den enkelte kan gøre for at nedsætte risikoen. Informationen målrettes t AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

14 t til beboere i de lettere forurenede områder og på lettere forurenede enkeltejendomme uden for områderne, f.eks. gennem informationskampagner. Kortlægning og nuancering Den stærkere jordforurening skal kortlægges som hidtil. Lovændringen indebærer opstramning af reglerne for kortlægning af forurenede arealer på boligejendomme. Dette sker for at afhjælpe de ulemper, som en kortlægning kan medføre for borgerne ved hurtigere at afklare forureningsforholdene og gøre baggrunden for en kortlægning mere forståelig. Dette forventes at kunne medvirke til at reducere problemer med låntagning og værditab på forurenede ejendomme. Dette sker for det første ved at fastlægge en frist på 2 år for, hvor lang tid der må gå, fra regionen har et tilstrækkeligt grundlag til at starte en vurdering af, om der skal ske kortlægning af en ejendom, og til beslutningen om kortlægning tages. For det andet forkortes regionens frist for at lave videregående undersøgelser af boligejendomme kortlagt på vidensniveau 1. Hermed får boligejerne hurtigere afklaring på, om deres ejendom skal kortlægges på vidensniveau 2 eller udgå af kortlægningen. Endelig skal regionerne som led i kortlægningen inddele forureningen på alle boligejendomme i en forureningskategori (nuancering af kortlægningen) afhængig af risikoen i forhold til ejendommes boliganvendelsen. Dette betyder, at boligejerne får en mere nuanceret viden om forureningen på deres ejendom, hvilket især har været efterspurgt af ejendomsmæglere og realkreditinstitutter i forbindelse med køb/salg og belåning af forurenede ejendomme. Nuanceringssystemet er baseret på erfaringerne fra bl.a. Fyns og Vestsjællands amter. Miljøstyrelsen forventer at udarbejde en vejledning omkring nuancering af kortlægning inden første januar Børneinstitutioner og offentlige legepladser Med henblik på særlig beskyttelse af børn indeholder loven en hjemmel til, at regionen i særlige tilfælde kan udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på arealer med lettere forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser. Erklæring om forureningstilstand Loven betyder også, at en grundejer, som ønsker en erklæring om forureningstilstanden på netop sin grund, har krav på at få en sådan erklæring. Kommunen skal efter anmodning fra ejeren, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse, afgive en erklæring om arealets forureningstilstand. Erklæringen skal være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionen. 50-cm-reglen Endelig indføres der krav om sikring af de øverste jordlag, når et areal tages i brug til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. Her skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning. 14 avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

15 Artikel-overvågning Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. Af freelance konsulent Trine Korsgaard 1Jura, økonomi og politik Lov om ændring af Lov om forurenet jord (Lov nr. L 213) Den 24. maj 2006 vedtog Folketinget ændringer til jordforureningsloven. Hovedindholdet i forslaget er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af lettere forurenede, større, sammenhængende områder. Som udgangspunkt er hele byzonen områdeklassificeret, men kommunalbestyrelsen kan udtage eller inddrage større, sammenhængende områder. Områdeklassificeringen betyder, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at målrette generel rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord og at kontrollere, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer. Det er miljøministeren, der fastsætter, hvad der skal forstås ved lettere forurenet jord. Lovændringerne kan hentes på www. folketinget.dk. Grundejere reddes fra ruin Ganske kort omtaler denne artikel formålet med den nye områdeklassificering, som netop er vedtaget i ændringerne af jordforuren- ingsloven. Desuden omtales det nye nuanceringssystem, og der gives et eksempel på, hvordan systemet konkret har hjulpet en grundejer. MiljøDanmark, nr. 3, 2006, side 4-9, ISSN Afgørelser i jordforureningssager - nu på nettet Miljøstyrelsen træffer løbende afgørelser i sager, der er påklaget efter jordforureningsloven. Afgørelser truffet efter den 1. januar 2005 kan nu findes på Miljøstyrelsens hjemmeside MiljøNyt, nr. 29, marts MiljøNyt kan også hentes på www. mst.dk, se under menupunktet jord. Jordforurening lovrevision og påbudssager Dette kompendium fra ATV indeholder artikler om værditab, principper for Miljøstyrelsens behandling af klager over påbud i forhold til forurening fra villaolietanke, genopretning og proportionalitetsprincippet m.m. Jordforurening lovrevision og påbudssager Kompendium fra ATV Jord og Grundvands møde den 14. juni 2006, ISBN Se www. atv-jord-grundvand.dk. 2 Kortlægning og undersøgelser Skuderløse ramt af forurening Undersøgelser udført af Vestsjællands Amt viser, at en forurening med chlorerede opløsningsmidler fra fabrikken Brdr. Christensens Haner A/S er nået ned til 35 meters dybde. Fabrikken ligger ca. 500 meter fra Skuderløse Vandværk. Undersøgelserne har heldigvis vist, at vandværket ligger opstrøms forureningen. Amtet påregner at skulle foretage afværgepumpning og rensning af forurenet vand for et beløb i størrelsesordenen ca. 7 mio. kr. Jørn Leth-Espersen. Vandposten, 33. årgang, nr. 154, maj 2006, side 44. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

16 3Stoftransport og omsætning Variation i nedbrydning af BAM Hvordan varierer den arealmæssige fordeling af nedbrydningspotentialet for BAM inden for korte afstande? Det har GEUS undersøgt på to lokaliteter. Den ene er et gartneri i Hvidovre, og den anden er et sti-område i Marstal. Fra hver lokalitet blev der udtaget 10 overjordsprøver med en indbyrdes afstand på få meter. Omsætningen af BAM blev fulgt i mikrokosmos i laboratoriet over 190 dage. Undersøgelserne konkluderer, at der er et BAM-miniraliseringspotentiale i samtlige jordprøver, men potentialets størrelse varierer mellem jordprøver udtaget få meter fra hinanden. I modsætning til tidligere forsøg viser dette studie også, at BAM ikke kun nedbrydes til DCBA, men også til OBAM og videre til kuldioxid. OBAM er problematisk, da stoffet er potentielt carcinogent. Den påviste variation betyder, at der er en usikkerhed forbundet med at anvende gennemsnitsværdier, når udvaskningen af BAM til grundvandet skal vurderes. Rasmus Seidelin Dam, Maria Sommer Holtze, Ole Stig Jakobsen et al. Vand og Jord, 13. årgang, nr. 2, maj 2006, side ISSN Risikovurdering Test for human bioopløselighed af jordforureninger I projektet er der afprøvet laboratorietestmetoder til undersøgelse af udvalgte jordforureningers opløselighed i menneskets mave-/tarmsystem. Det konkluderes, at testene kan anvendes kvantitativt ved risikovurdering af bly og cadmium, mens resultaterne for nikkel og PAH indtil videre alene kan benyttes relativt, dvs. til at beskrive én jord som mere risikabel end en anden. Se også artiklen Jord i laboratoriet i MiljøNyt, nr. 32 fra 13. juni Christian Grøn; Olaf, W. Asmussen; Lise Samsøe-Petersen, Miljøprojekt nr. 1088, 2006 fra Miljøstyrelsen. ISBN Både miljøprojektet og MiljøNyt kan hentes på Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter Kalkprøver fra østsjælland kan binde nikkel i en sådan grad, at det har betydning for transporten af nikkel i grundvandet. Bindingen er afhængig af calciumkoncentrationen i grundvandet. Størstedelen af den nikkel, der ved pyritoxidation efterfølgende bindes til kalksedimenter, kan udvaskes af grundvandsmagasinet igen. Det kan dog ikke udelukkes, at en mindre del af det sedimentbundne nikkel bindes mere irreversibelt i sedimentet. Det vurderes, at nikkelmobilisering over > 500 m kun i meget særlige tilfælde kan give overskridelse af grænseværdien (20 inden for en kortere årrække (< 50 år). Omvendt er mobilisering over kortere afstande sandsynlig. Claus Kjøller; Søren Jessen, Flemming Larsen et al. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 8, ISBN Publikationen kan hentes på 16 avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

17 5 Afværgeteknik og monitering Penge at spare på jordrensning GEUS er part i et internationalt projekt STRESOIL, der udvikler nye metoder til at rense forurenet lerjorde. I projektet udføres der forsøg på den tidligere militære flyvebase Kluczewo i det nordvestlige Polen. I STRESOIL-projektet kombineres hydraulisk opsprækning af ler med dampoprensning og naturlig biologisk nedbrydning. MiljøDanmark, nr. 3, 2006, side 10-11, ISSN Fjernelse af jordforurening ved og under huse - priskatalog For at fremskaffe et forbedret beslutningsgrundlag til vurdering af mulig fjernelse af jordforurening ved og under huse har Miljøstyrelsen udarbejdet denne rapport, hvor der er redegjort for de teknisk-økonomiske forhold ved mekanisk fjernelse af jordforurening ved og under huse. Arbejdsrapporten indeholder en angivelse af, hvordan oprensning på en given lokalitet kan gennemføres og et priskatalog, som vil kunne benyttes til at give et overordnet overslag for de tilhørende udgifter. Carl Birch; Erling V. Fischer, Palle Grølsted, et al. Miljøprojekt, nr. 1032, Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening, ISBN Se også artikel i MiljøNyt.dk, nr. 30 af 28. marts Publikationen og MiljøNyt kan hentes på Erfaringer med rensning af drikkevandet i små vandforsyningsanlæg En stor del af de ca små, ikke-almene vandforsyninger i Danmark har problemer med kvaliteten af drikkevandet. De danske erfaringer med rensning for nitrat og pesticider i små vandforsyningsanlæg er meget begrænsede. Et rensningsanlæg kan være en realistisk løsning, når en vandforsyning til en enkelt husstand er ramt af forurening med nitrat. I projektet er der indsamlet erfaringer fra Danmark og udlandet. I projektet gennemgås disse erfaringer, ligesom der gives anbefalinger i forbindelse med bl.a. kontrol med anlæggene. Bente Villumsen, Jan Jul Christensen og Alan Jacobsen. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 6, ISBN Publikationen kan hentes på AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

18 6 Geologi og hydrogeologi Geologiske kort i Danmark hvad viser de kvartærgeologiske kort? Artiklen gennemgår, hvordan GEUS arbejder med og fremstiller de geologiske kort, som er knyttet til de overfladenære jordlag. Peter Graversen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint et al, GEUS. Geologisk Nyt, nr. 2, april 2006, side ISSN Jord på nettet Vitus Bering i Horsens har som et hjælpemiddel til deres undervisning udarbejdet et billedkatalog med eksempler på danske jordarter. Kataloget findes på vitusbering.dk/is/jordarter/jordarter. Strukturen er opbygget sådan, at der kan vælges mellem billeder af samme jordartstype fra flere lokaliteter. En anden interessant hjemmeside om jord er Jordbunden i landskabet, som findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside htm. Her er bl.a. analyser af jordbundens indhold af organisk stof, som f.eks. kan bruges ved beregninger i JAGG. Inga Sørensen, Vand og Jord, 13. årgang, nr. 2 maj 2006, side 51. ISSN Geologi og grundvand i 3D Århus Amt har som det første amt valgt at offentliggøre sine resultater fra den omfattende kortlægning af grundvandsressourcen på internettet ved hjælp af 3D-grafik. På amtets hjemmeside er det muligt at bevæge sig rundt både over og under jordoverfladen og betragte geologiske data fra alle vinkler nærmest som i et computerspil. Lars N. Nebel, Tom F. Hagesen og Richard Thomsen. Geologisk Nyt, nr. 1, februar 2006, side 4-8. ISSN Se Grundvandsmodel på Mors Orbicon og Viborg Amt har opbygget en grundvandsmodel for øen Mors, hvor der på basis af omfattende geofysisk kortlægning er benyttet en utraditionel arbejdsgang. John Vendelbo, Jesper Damgaard og Jens Ove Nielsen. Vand og Jord, nr. 1, februar 2006, side ISSN avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

19 7Andre udgivelser Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2006 I Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2006 gives der en oversigt over de projekter, der er igangsat under ordningen, og der beskrives projektforslag for Bevillingen for 2006 er på 5 mio. kr. Der planlægges i feltprojekter samt et antal udredningsprojekter. Siden ordningen trådte i kraft i 1996, er der igangsat 155 projekter. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 3, Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. ISBN Publikationen kan hentes på Naturgenopretning betydning for mængde og kvalitet af grundvand og overfladevand Dette kompendium fra ATV indeholder artikler med en flere eksempler fra udførte naturgenopretningsprojekter, og der peges på, hvilken effekt projekterne har haft. Naturgenopretning betydning for mængde og kvalitet af grundvand og overfladevand, Kompendium fra ATV Jord og Grundvands møde den 30. maj 2006, ISBN , se www. atv-jord-grundvand.dk. Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher Der er foretaget en detaljeret kortlægning af affaldsmængder og typer inden for udvalgte aktiviteter fra brancherne farmaceutisk industri, elektronikområdet, jern og metal samt møbelområdet. Områderne er blevet udvalgt på basis af en miljømæssig prioritering. De kortlagte mængder er ligeledes blevet vurderet. Kirsten Pommer; Christian Kofoed; Knud Erik Kvist et al. Miljøprojekt, nr. 1052, 2006 fra Miljøstyrelsen. ISBN Publikationen kan hentes på Nye vejledende takster for erstatninger Det er ikke lykkedes for FVD og DANVA at blive enige med Landbruget om en ny Landsaftale om erstatning ved etablering af vand- og spildevandsanlæg i landbrugsjord. Aftalen er derfor opsagt, og det skyldes især, at landbruget ikke ville være med til at reducere erstatning for en drikkevandsboring, der placeres i et udyrket areal eller i et hjørne af en mark til et mindre beløb end en boring, der placeres midt i marken. Indtil videre er det FVD s og DANVA s anbefaling, at erstatninger kan tage udgangspunkt i en konkret afgørelse fra Overtaksationskommissionen. Med baggrund i kendelsen vil erstatningerne til hhv. grundbeløbet være 936,00 kr. og erstatning for en drikkevandsboring i fri mark ,00 kr. i Der henvises desuden til Vejledning nr. 214 under Administration og tinglysning, som findes på Jørn Leth-Espersen. Vandposten, 33. årgang, nr. 154, maj 2006, side 46. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

20 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende oplysninger september september september oktober oktober november 2006 NORDROCS - Joint 1st Nordic Meeting on Remidiation of Contaminated Sites The First International Conference on DNAPL Characterization and Remediation 1st European Workshop on In- Situ Stimulation and Remediation of Contaminated Fractured Soils Klimaændringers betydning for vandkredsløbet Valg af afværgemetoder - hvordan findes den teknisk, økonomisk og miljømæssigt mest optimale oprensningsmetode? Kalk på tværs Renare Marks Malmø, Sverige NORDROCS. Nordisk møde om afværgeteknologier og forurenede grunde den september 2006 i Malmø. Mødet er et forum, hvor status for forureningsundersøgelser og afværge i norden fremlægges, og der vil være rig lejlighed til at udveksle erfaringer og synspunkter med de nordiske kolleger. Du har mulighed for at præsentere en spændende case, metode eller nyhed på området via indlæg, poster eller en stand. BEMÆRK! Deadline for abstracts er 31. januar Mere om mødet se Redox Technologies, Inc. Pittsburg, Pennsylvania, USA STRESOIL Szczecin, Poland This Workshop is organized by the consortium of the EC-funded Specific Targeted Research Project STRESOIL. The objective of the workshop is to present and discuss new strategies, methodologies, results and perspectives of procedures used for the in situ stimulation / remediation of the unsaturated zone of fractured sites contaminated by hydrocarbons (NAPLs). Participants are expected from public environmental agencies, soil and groundwater remediation companies, consulting firms, site owners, Universities, and Research Institutes to facilitate the transfer of knowledge among involved scientists, enterprises, authorities and public. ATV Jord og Grundvand ATV Jord og Grundvand ATV Jord og Grundvand Hotel Marselis, Strandvejen 25, Århus C Hotel H.C. Andersen, Claus Gade 7, Odense C Schæffergården, Jærgersborg Allé 166, Gentofte Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen - send dem til

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden

Læs mere

Grundejere reddes fra ruin

Grundejere reddes fra ruin JORDFORURENING AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD Grundejere reddes fra ruin 4 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 90.000 ejere af boliger på let forurenet jord slipper for kortlægning og oprydning af deres

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger

Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Villaolietanke Oprensningsomfang og Omkostninger Vivi Bruhn Knudsen Oprensningsomfang Status før lovforslaget om en jordforureningslov Betænkningerne fra Jordforureningsudvalget 1/1995 og 2/1996 fra Miljøstyrelsen:

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS 2 3 Projektet i MOLDOVA: Formål at identificere og afprøve afværgeteknologier

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening

Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening Kommunernes frivillige indsats ifm. jordforurening Kortlægning af kommunernes frivillige undersøgelser, oprensninger og afværgeforanstaltninger ifm. jordforurening 2011 Miljøprojekt, nr. 1448, 2012 Titel:

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 Sag 76/2009 (1. afdeling) Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen (advokat Vivi Bruhn Knudsen for begge, beskikket) mod Region Hovedstaden (advokat

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer A V J i n f o Nr. 4-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Afgørelse om ophør af frivillig afværgepumpning

Afgørelse om ophør af frivillig afværgepumpning Sandoz A/S Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Att. Rene Kristoffersen Head of Financial Accounting and Reporting, Nordic Sandoz A/S Virksomheder J.nr. MST-1272-00965 Ref. hebec /gukha Den 3. september

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder Konceptuel model for chlorerede opløsningsmidler - fordeling og processer i moræneler. ar vi et samlet overblik? Mette M. Broholm1, Ida Damgaard1, Cong Lu1, Julie Chambon1, Carsten S. Jacobsen2, Daniel

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Håndhævelse af jordforureningssager

Håndhævelse af jordforureningssager Håndhævelse af jordforureningssager ved advokat (H), lic.jur. Mogens Moe ved ATV-kursus Miljøjura for enhver 17. juni 2008 Side 1 1. Hvordan opstår jordforureningssager? 2. Regler om selvanmeldelse. 3.

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg

Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder. der. Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Karakterisering og masseestimering i DNAPL kildeområder der Ida V. Jørgensen, Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg Oversigt for præsentation Metoder til karakterisering af DNAPL kildeområder Oversigt over

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. 22 Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces 2 bilag Koncern Regional Udvikling Bilag 1 Forretningsudvalget den 15/5 2012.

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer

2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013. Møder, seminarer, kurser og konferencer 2 VIDENSDELING AKTIVITETER I 2012/2013 2.1 Møder, seminarer, kurser og konferencer I det andet år af GeoEnergi projektet blev der afholdt en række møder og seminarer om jordvarmeboringer i regi af projektet,

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

282 af 22/03 2007 Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven)

282 af 22/03 2007 Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven) Side 1 af 37 LovText Teknisk Forvaltning Schultz Information Vis dokumenter sorteret efter emne Vis dokumenter sorteret alfabetisk efter titel Vis dokumenter sorteret efter år Vis nyeste dokumenter bogekomm

Læs mere

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - LÆRING OG OPTIMERING AF PASSIV VENTILATIONSLØSNING Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Disposition Baggrund - lokalitet Afværge - princip Etablering Grundejer Dokumentation Sammenfatning

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet.

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet. Region Midtjylland Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet. Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 28

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Titel: Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter

Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter Hovedrapport Torben Højbjerg Jørgensen, COWI A/S Charlotte Scheutz, Danmarks Tekniske Universitet Neal D. Durant, GeoSyntec

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere