A V J i n f o. leder. indhold. Samarbejde mellem regioner og kommuner. 2 Kan der være jordforurening. spildevandsrenseanlæg. 4 En sælgers mareridt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Samarbejde mellem regioner og kommuner. 2 Kan der være jordforurening. spildevandsrenseanlæg. 4 En sælgers mareridt"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: avjinfo@regioner.dk Hjemmeside: Leo Ellgaard Tlf.: le@regioner.dk Ingela Karlsson Tlf.: ika@regioner.dk Søren A.V. Nielsen Tlf.: svn@regioner.dk Rikke Linding Berg Tlf.: rlb@regioner.dk Kit Jespersen Tlf.: kij@regioner.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Leo Ellgaard Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Kan der være jordforurening på nedlagte spildevandsrenseanlæg 4 En sælgers mareridt 8 Reduktiv deklorering 13 Ændring af jordforureningsloven 15 Artikelovervågning indhold Samarbejde mellem regioner og kommuner 2 Strukturreformen medfører, at regionerne overtager næsten alle amternes opgaver på jordforureningsområdet med den undtagelse, at kommunerne får ansvaret for de frivillige oprydninger. Kommunen skal høre regionen og følge dennes anvisninger. Personalet til denne opgave har amterne overført til kommunerne, medarbejderne fordeles på mange kommuner, men der er en del, der kommer til at mangle ekspertise. Grænsen mellem kommunernes administrative arbejde og regionernes er ikke klart defineret i loven. Den ene yderlighed er, at kommunerne sender alle ansøgninger ubehandlet videre til regionen, der så må lave en afgørelse fra grunden. Den anden yderlighed er, at kommunerne gennemfører hele sagsbehandlingen og sender en afgørelse til regionens godkendelse. Det er næppe realistisk, selvom det var ønskeligt, at Miljøministeriet udsteder klare retningslinier for sagsbehandlingen. Man må derfor opfordre til, at regionerne og kommunerne i samarbejde laver et sæt spilleregler. Taberne - ved ikke at aftale klare spilleregler - bliver bygherrerne og entreprenørerne, der risikerer, at sagsbehandlingstiden forlænges. Også samfundsøkonomien risikerer at blive taber, dels fordi der bruges flere sagsbehandlerressourcer end nødvendigt, og dels fordi der er en risiko for, at afgørelserne bliver af lavere kvalitet. Svaret er et konstruktivt samarbejde, der tager udgangspunkt i brugernes behov for en hurtig sagsbehandling, og at arbejdet bliver gennemført på et højt kvalitetsniveau. AVJ bidrager til det sidste ved at tilbyde kurser for kommunale sagsbehandlere i efteråret, så de forberedes på den nye opgave. Det håber vi, kommunerne tager vel imod, og vi ønsker held og lykke med drøftelserne om arbejdsdelingen.

2 Kan der være jordforurening på nedlagte spildevandsrenseanlæg Af Katrine Kjærbo, Peter Lysholm Tüchsen og Mette Munk Hansen, Frederiksborg Amt Det har længe været diskuteret, om jorden kan være forurenet på nedlagte rensningsanlæg. I Frederiksborg Amt har vi derfor sammen med AVJ bedt COWI sammenfatte oplysninger fra litteraturen for at se, om der er grund til at undersøge grundene nærmere /1/. I Frederiksborg Amt er 138 rensningsanlæg blevet nedlagt før I projektet er der alene fokuseret på forureningsbidrag fra slambehandlingen, det vil sige ved afvanding og deponering. I den sammenhæng har vi også kigget på, om der er stoffer i slammet, der kan udvaskes til grundvandet eller spredes til jorden under slambedene. Det er ikke kun tungmetaller, vi forventer at finde i slammet, men også miljøfremmede stoffer, som f.eks. industrikemikalier, medicinrester og hormonlignende stoffer. Den største risiko for at støde på forurenet jord er især på renseanlæg, hvor slammet blev lagt i slambede til afvanding. Slambede er typisk etableret med drænlag og drænrør, men uden fast bund. Slambede var tidligere meget udbredte på de mindre og mellemstore renseanlæg i Danmark. Op gennem 1980 erne er metoden blevet afløst af mekaniske afvandingsmetoder som centrifuger, sibåndpresser eller filterpresser. På de mindre anlæg bliver det uafvandede slam, både nu og dengang, transporteret til behandling på centrale renseanlæg. På langt de fleste nedlagte anlæg er slambedene gravet væk, inkl. drænlag og rør, men de steder, hvor de er blevet efterladt, kan der være en risiko for, at jorden er forurenet. Den første større undersøgelse af tungmetaller i dansk spildevandsslam er fra 1972 /2/. I alt blev 29 anlæg undersøgt, og ingen af dem modtog væsentlige mængder spildevand fra metalforarbejdende virksomheder. Resultatet er vist i tabel 1. Der kom mere kontrol med tungmetalindholdet i slam efter 1980 erne, hvor vandmiljøplanen trådte i kraft, og udbringningen af spildevandsslam på markerne blev formelt reguleret. I den efterfølgende periode faldt forureningsindholdet drastisk. På baggrund af litteraturstudiet må vi erkende, at tiden ikke er moden til at konkludere, hvorvidt den store pulje af kendte og ukendte miljøfremmede stoffer kan være et problem i de nedlagte renseanlæg. Det har selvsagt ikke været muligt at finde historiske data om indholdet af miljøfremmede stoffer i slam fra før Men der er grund til at tro, at stoffer, som f.eks. PCB og chlorphenoler, har været højere dengang end i dag. Som udgangspunkt vil kun de stoffer, der bindes stærkt til den faste fase sidde tilbage i slammet efter afvanding. Redoxmiljøet i et efterladt slambed vil på sigt blive mere oxideret, og det vil betyde større udvaskning af visse tungmetaller og sandsynligvis også organiske stoffer. Den vinkel er ikke belyst i studiet, men den kunne være relevant. avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

3 ??????? Det vurderes, at der kan være risiko for forurening af grundvandet ved de få nedlagte anlæg, hvor slambedene ikke er bortgravet. Udvaskningen af stoffer fra slambede i drift ser dog ikke ud til at udgøre en trussel mod grundvandsressourcen. I projektet er der ikke taget stilling til andre kilder end slamhåndteringen. Selvsagt vil der være risiko for kontakt med forurenet jord ved bygge- og gravearbejde, hvis alt slammet ikke er fjernet, særlig er det cadmium, bly og kviksølv, som vil være problematiske. I Frederiksborg Amt har vi vurderet, at der ikke, som udgangspunkt, er grund til at kortlægge nedlagte renseanlæg som muligt forurenet. Vi vurderer, at det er meget få anlæg, hvor slambedene ikke er fjernet. Referencer /1/ Frederiksborg Amt og Amternes Videncenter for Jordforurening (2006). Risikoen for jord- og grundvandsforurening forårsaget af afvanding og deponering af spildevandsslam på renseanlæg. Udarbejdet af COWI, januar /2/ Miljøstyrelsen (1975). Slam fra spildevandsanlæg Rapport fra en arbejdsgruppe. Miljøstyrelsen, februar Tabel 1. Tungmetaller i slam (mg/kg TS) 1972a 2002b Jordkvalitetskriterium Cadmium 7 1,3 0,5 Chrom (III/VI) Kobber Kviksølv 5 1,1 1 Nikkel Bly Zink a Middelværdier - Miljøstyrelsen (1975). Slam fra spildevandsanlæg Rapport fra en arbejdsgruppe. Miljøstyrelsen, februar b vægtede middelværdier - Miljøstyrelsen (2004). Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 5, AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

4 En sælgers mareridt Af Leo Ellgaard, AVJ Når man sælger en ejendom, sker det ikke uden en vis risiko. Hvis ejendommen er behæftet med en skjult mangel, risikerer sælger et erstatningsansvar over for køber. Det måtte en sælger sande, da han, efter at have solgt en forurenet ejendom, blev dømt til at betale en anseelig erstatning til køber. Dommen Der har været mange synspunkter fremme om dommen. Den forekommer de fleste uden stor juridisk ekspertise og uden dyb indsigt i sagen åbenlyst urimelig. Man får en fornemmelse af, at jordforureningsloven er skyld i det mærkværdige resultat. Dommens resultat skal jeg ikke tage stilling til her, men blot påpege, at dommens rimelighed eller det modsatte ikke direkte har noget med jordforureningsloven at gøre. Når dommen forekommer så urimelig, er det, fordi en sælger tilsyneladende er blevet dømt til at betale en meget stor erstatning som følge af en mangel, der udgør et meget lille eller et ikke eksisterende problem. Herudover undrer det, at kommunen, der først havde solgt ejendommen til den senere dømte, ikke kom til at hænge på regningen. Den har dermed ingredienserne til at blive historien om den lille mands håbløse kamp mod systemet. Hvis man skal forstå dommen, nytter det imidlertid ikke noget at granske jordforureningsloven. Man skal se på den ud fra reglerne, der gælder, når en sælger, uden selv at vide det, har solgt en ejendom med væsentlige mangler til en køber, der heller ikke vidste bedre. Man skal samtidig skrue tiden tilbage til salgstidspunktet og forstille sig, hvad der var god latin på det tidspunkt, og hvordan ejendomsmarkedet reagerede. Det er en svær øvelse. Det udelukker at vurdere problemets størrelse ud fra ny viden. Som de fleste læsere af dette blad ved, er det for nylig blevet god latin blandt jordforureningsadministratorer, at mindre tjæreforureninger ikke er noget alvorligt problem. Men det var det ikke, da ejendommen blev solgt, og det var slet ikke god latin blandt de involverede i ejendomshandler, hvilket ikke mindst afspejlede sig i lånemarkedets reaktioner. Professor, dr. jur. Peter Pagh skriver i et brev til Folketingets Miljø- og planudvalg: I forhold til salg af ejendomme, som senere viser sig at være forurenede, er der af uklare årsager opstået den vildfarelse, at det er den offentlige forureningskortlægning, der så at sige er skurken og påfører et større økonomisk tab, som køber kan gøre gældende mod sælger. Jordforureningsloven kan ikke være skyld i, at der er en skjult mangel ved ejendomme i form af en forurening, lige så lidt som bygningsreglementet kan være skyld i, at en fundering er mangelfuld, eller at taget er dårligt. Det andet problem i at forstå dommen er, at der tilsyneladende er tale om en meget stor erstatning for et meget lille problem. Her skal man bemærke, at det er ejendomsmarkedets reaktion på salgstidspunktet, hvis forureningen havde været kendt, der er afgørende for erstatningsudmålingen. Og handlen foregik på et tidspunkt, hvor markedet reagerede fuldstændig hysterisk på den mindste antydning af, at der kunne være en forurening. Peter Pagh skriver:..problemet for domstolene er, at det ikke tilkommer domstolene at korrigere markedspriser for irrationel adfærd, hvorfor domstolene i relation til forholdsmæssig afslag for forurenede ejendomme har været henvist til markedets luner... Domstolen må nødvendigvis basere sin afgørelse på et skøn, og den har i den givne sag skønnet, at markedet ville avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

5 reagere ved at kræve grunden oprenset og har derfor fastsat erstatningen med udgangspunkt i oprensningsprisen. Det ligger altså ikke i dommen, at det ville have været et krav fra myndighederne, eller at det ville have været fornuftigt at rense op. Det betyder alene, at markedet ville have krævet det! Om det er en rigtig vurdering, skal jeg ikke gøre mig klog på. Kommunen bliver ikke idømt et erstatningsansvar i forhold til det senere tab over for den senere dømte. Men det er ikke det samme som, at kommunen frifindes. Kommunen dømmes tværtimod til at give afslag i prisen i forhold til værdiforringelsen på handelstidspunktet mellem kommunen og dennes køber, der 4 år senere sælger videre. Denne værdiforringelse er imidlertid meget mindre end den senere værdiforringelse ved videresalget. Det fremgår ikke klart af dommen hvorfor, men det kan eksempelvis skyldes ændring i grundens anvendelse og bebyggelse, større prisstigninger på uforurenede grunde end på forurenede, eller at panikken bredte sig i den mellemliggende periode. Det væsentlige er at notere sig, at kommunen behandles på nøjagtig samme måde som sælgeren, der kom til at stå med den store bet. Peter Pagh gennemhuller i sit brev til Folketinget myten om, at jordforureningsloven er skyld i alle landsens ulykker, når det gælder værditab og erstatning ved salg af forurenede grunde. Alligevel giver det ikke et helt rigtigt billede, når han indleder brevet til Folketinget med at skrive: at lovforslaget skulle ændre på, i hvilket omfang en sælger af en ejendom, som senere viser sig forurenet, kan blive økonomisk forpligtet i forhold til køber af samme ejendom. Som det vil fremgå nedenfor er der ikke belæg for en sådan antagelse... Ud fra en snæver teoretisk juridisk vurdering er det selvfølgelig rigtigt, i og med at jordforureningsloven som sådan ikke har noget med sagen at gøre. Når det alligevel ikke er helt sandt i et fremadrettet perspektiv, skyldes det, at domstolene ikke korrigerer for et hysterisk marked. Her kan en fornuftig lovgivning og en fornuftig adfærd fra myndigheders og långiveres side være med til at mindske risikoen for panikreaktioner og dermed også for, at værditabet bliver større end højst nødvendigt. Det er der lidt delte meninger om, hvorvidt den nye jordforeningslov bidrager til, men vi er en del, der tror det, og kun tiden kan vise, hvem der får ret! AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

6 kort info Følgende findes på clu-in.org under spotlight HOT: Technology News and Trends Newsletter: May 2006 This issue of Technology News and Trends highlights field applications of phytoremediation to remove, transfer, stabilize, or destroy contaminants in soil, sediment, or ground water. Each application employs one or more of the primary mechanisms used by plants to remediate sites: phytoextraction, enhanced rhizosphere biodegradation, hydraulic control, phytodegradation, and phytovolatilization. NEW: Introducing EKAT (Environmental Knowledge and Assessment Tool) An online environmental and compliance resource tool to help remediation and hazardous waste professionals save time and effort working on projects related to remediation, brownfields, site characterization, hazardous waste, and clean up issues. Initially developed for program managers working on environmental life cycle compliance issues for products and systems, EKAT contains a wealth of centralized regulatory information. There are online tools to screen chemicals for federal and state regulatory information, including CERCLA, RCRA, CAA, and CWA. Get NIOSH REL and OSHA PEL information for chemicals in air. EKAT also includes Hazardous Waste Guides, Physical and Chemical Properties Guides and Toxicology Guides to help with risk assessments. EKAT summarizes, categorizes and links to highly useful resources on: major federal regulations such as CERCLA and RCRA, as well as on environmentally pertinent topics such as Coatings, Explosives Safety, the Federal Facilities Compliance Act (FFCA), Military Munitions Rule (MMR), and Solvents Alternatives. Quick access to online resources such as TOXNET, EPI Suite, and the Periodic Table increases efficiency in finding information. EKAT contains a powerful search engine and user help tools and acts as a project management and collaboration tool to help users set up projects and share information with colleagues. NEW: Making Data Meaningful A Guide to Writing Stories About Numbers This guide was prepared within the framework of the United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) Work Session on Statistical Dissemination and Communication. It is intended as a practical tool to help managers, statisticians and media relations officers use text, tables, graphics and other information to bring statistics to life using effective writing techniques. It contains suggestions, guidelines and examples but not golden rules. This publication recognizes that there are many practical and cultural differences among statistical offices, and that approaches vary from country to country. Badevandskort 2006 Badevandskortet viser, hvor der er forbud mod at bade i Danmark på grund af forurening. I sommeren 2006 er der badeforbud i 14 områder. Stederne med badeforbud er markeret med røde tal på badevandskortet. Ved at klikke på tallene kan du læse mere om de enkelte områder. Badevandskortet viser også de steder, hvor badevandskvaliteten er tvivlsom, fordi vandet kan være udsat for lejlighedsvis forurening. Antallet af steder med tvivlsom badevandskvalitet er i år 20. Se kortet på - under Vandmiljø - Badevandsdata med badevandskort, blåt flag, strande, kontrol af badevand m.v. avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

7 AVJ-kursus i Chlorerede opløsningsmidler blev sendt som webcast På AVJ s kursus i Chlorerede opløsningsmidler i Nyborg i maj 2006 var der premiere på brug af webcast. AVJ har længe haft intentioner om at webcaste et kursus, og det blev altså en realitet på dette kursus. Lone Bech fra Fyns Amt fulgte kurset fra sit kontor på Amtsgården i Odense - dog kun delvist for der var nogle tekniske problemer, som gjorde, at udbyttet, trods anstrengelserne på at få teknikken til at fungere, ikke var helt så stort som forventet. Billedtransmissionen var ikke optimal, men nok til at man kunne følge med i powerpoint-showet, støttet af det fremsendte, trykte materiale. Lyden var heller ikke god nok, så AVJ køber en bedre mikrofon til næste gang og håber dermed, at problemet skulle være løst. Transmissionen foregik via Microsoft Messenger. For at følge med skal du blot logge på med dit bruger id (eller oprette et på 5 min.), og så kan AVJ invitere dig til at se og høre med. Du kan også skrive kommentarer eller spørgsmål til kursuslederen. AVJ vil orientere yderligere om login m.m. i forbindelse med næste forsøg med webcast. Efter det første spæde forsøg skal det afprøves endnu nogle gange for at samle erfaringer med, hvordan og hvornår det er godt at anvende webcast. Vi har p.t. ikke planer om at gemme seancerne for senere gennemsyn, men vi vil med jævne mellemrum vurdere de nye muligheder og behov, der opstår. Clu-in Resources Generelt CLU-IN Resources The U.S. EPA s Technology Innovation and Field Services Division continuously updates CLU-IN s Technology Focus, an online compilation of bundled information on 19 categories of remediation technologies including bioreactor landfills, permeable reactive barriers, electrokinetics, soil washing/ mixing, soil vapor extraction, and thermal desorption. An overview of each bundled category is provided, along with associated guidance case studies, and listings of additional resources. Technology Focus is available at cluin.org/techfocus. Renserier CLU-IN Resources The State Coalition for Remediation of Drycleaners has compiled detailed technical profiles on remediation projects underway or completed at more than 100 sites throughout the U.S. The profiles are available online, along with related information on federal policies, state drycleaner programs, and technical reports, through CLU-IN s Initiatives and Partnerships at or directly from the coalition at Forureningskomponenter CLU-IN Resources The CLU-IN Contaminant Focus area ( bundles information associated with cleanup of individual contaminants and contaminant groups, which currently include 1,4-dioxane, chromium VI, MTBE, perchlorate, PCBs, and trichloroethene. Information is presented on policy and guidance, chemistry and behavior, environmental occurrence, toxicology, detection and site characterization, treatment technologies, and conferences/seminars. Phytoremediering CLU-IN Resources Phytoremediation is one of 19 focus areas addressed in CLU-IN s Technology Focus, an online compilation of information on remediation technologies. Visit org/techfocus to learn more about the basics of phytoremediation, view site-specific application summaries, consider upcoming training opportunities, and access additional online resources. Technology Focus also allows users to review and download new guidance materials, such as the Remediation Technologies Development Forum s 2005 Evaluation of Phytoremediation for Management of Chlorinated Solvents in Soil and Groundwater. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

8 Reduktiv deklorering Udvikling af en dynamisk model til simulering af reduktiv deklorering Af Marianne Plenge Christensen, NIRAS og Biologisk Institut, Syddansk Universitet Mogens R. Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet Introduktion Reduktiv deklorering er en lovende afværgemetode over for forurening af jord og grundvand med chlorerede opløsningsmidler. For at afgøre om reduktiv deklorering er en anvendelig afværgemetode på en given lokalitet er en model et godt værktøj til f.eks. at afgøre, hvor langt ned i koncentrationer det vil være muligt at komme, hvor lang tid det vil tage at nå de ønskede koncentrationer, og hvorvidt der vil ophobes nedbrydningsprodukter i form af cdce og VC. De traditionelle modeller beskriver nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler ved hjælp af halveringstider, hvilket er black box -modeller, som ikke giver informationer om og forståelse for processerne bag nedbrydningen, men kun om hastighed og tid for nedbrydningen. Ulempen ved anvendelse af halveringstider er desuden, at det forudsætter, at alle de faktorer, der kontrollerer omdannelsen, såsom bakteriepopulationen og den resulterende aktivitet, er konstante over tid. For de fleste systemer er dette ikke tilfældet. Derfor er Syddansk Universitet påbegyndt udvikling af en model, der kan simulere mikroorganismernes nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler med baggrund i mikroorganismernes metabolisme, i stedet for halveringstider. Reduktiv deklorering Reduktiv deklorering er en naturligt forekommende nedbrydningsproces, hvor de chlorerede opløsningsmidler omsættes af mikroorganismerne i jorden ved en anaerob respirationsproces. De chlorerede ethener er relativt oxiderede forbindelser, og de kan derfor fungere som elektronacceptorer i den mikrobielle metabolisme. Herved substitueres et chloratom med et hydrogenatom ved tilstedeværelse af en elektrondonor. Tendensen til at undergå reduktiv deklorering mindskes med faldende antal chloratomer. Fuldstændig reduktiv deklorering, fra PCE til ethen, kendes i systemer, hvor bakterier af typen Dehalococcoides er til stede. Michaelis-Menten-kinetik Mekanismerne ved mikroorganismernes nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler kan beskrives ved hjælp af Michaelis-Menten-kinetik, som helt generelt beskriver bakteriers omsætning af et substrat, i dette tilfælde de chlorerede forbindelser. Der er bred enighed om, at Michaelis-Mentenkinetik bør anvendes til beskrivelse af mikroorganismers omsætning af stof, hvilket også sker inden for adskillige andre fagdisipliner, som f.eks. spildevand og økologisk modellering. Det er også i flere tilfælde konkluderet, at Michaelis-Menten-kinetik beskriver nedbrydningen af chlorerede forbindelser bedre end 1. ordens-ratekonstanter (Fennell and Gossett, 2003). Omsætningen af de chlorerede forbindelser, kan beskrives vha. følgende formel for Michaelis-Menten-kinetik: Vmax S V = ( K + m S) Omsætningshastigheden, V, af substratet S kan beskrives ud fra V max, som angiver den maksimale rate for omsætningen, og K m som angiver den substratkoncentration (her koncentrationen af chlorerede forbindelser), hvor raten er halvdelen af den maksimale rate. Disse kinetiske parametre kan således anvendes til at forudsige fald i koncentrationsniveauer i forbindelse med forureninger, fordi ligningen kan udtrykke mikroorganismernes omsætning af eksempelvis PCE eller TCE til hhv. cdce, VC og ethen. Dette betyder, at man ved kendskab til parametrene V max og K m for en given bakteriekultur kan modellere den mikrobielle nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler i forbindelse med afværgeprojekter, hvor det påtænkes at anvende reduktiv deklorering. En mere beskrivende model baseret på mikroorganismernes omsætning vil gøre det muligt at få en bedre beskrivelse af den reduktive avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

9 Figur 1. Michaelis-Menten-kinetik: Omsætningshastigheden som en funktion af Vmax, Km og substratkoncentrationen. Kilde: deklorering og dermed mere nøjagtige forudsigelser af nedbrydningsprocesserne og design af afværgeforanstaltninger. Modellen Nedenstående konceptuelle diagram over en model, der kan simulere nedbrydningen af chlorerede forbindelser, bygger på Michaelis-Menten kinetik. Ved kendskab til de kinetiske parametre for samtlige nedbrydningsprodukter kan man simulere nedbrydningsforløbet fra PCE til ethen. Da nedbrydningen bl.a. er afhængig af typen af donor, er det nødvendigt at kende parametrene for den specifikke type af donor, der skal anvendes samt naturligvis for en evt. bakteriekultur eller de naturlige bakterier i jorden. Som det ses på figur 2, så er nedbrydningen ligeledes temperaturafhængig, og det kræver således også en bestemmelse af temperaturafhængighedskonstanten (TK) for at kunne simulere nedbrydningen korrekt. Ovenstående model er naturligvis meget simpel og kan derfor udvides til også at omfatte forbruget af donor, som det ses på figur 3. Foretager man en geologisk og hydrogeologisk beskrivelse af en lokalitet vil disse parametre også kunne indbygges i modellen, således at nedbrydningen af de chlorerede forbindelser også bliver afhængig af de geologiske forhold. F.eks. vil nedbrydningen afhænge af jordtypen, idet der vil være bedre kontakt mellem donor, bakterier og forurening i et sandmagasin med stor permeabilitet sammenlignet med ler, der har en lille permeabilitet. Til gengæld er der færre fastsiddende bakterier i sand, hvilket ligeledes har betydning for den reduktive deklorering. t Figur 2. Konceptuelt diagram over nedbrydningen af chlorerede forbindelser. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

10 Figur 3. Konceptuelt diagram indeholdende forbrug af donor. Figur 4. Reduktiv deklorering ved 12 grader. 140 Klorerede opløsningsmidler [µm] PCE TCE cdce VC Tid [dage] t En meget essentiel parameter i forhold til opbygningen af en model til simulering af reduktiv deklorering er at anvende cellespecifikke parametre, da nedbrydningshastigheden i stort omfang afhænger af antallet af Dehaloccoides. På trods af søgning i litteraturen har det ikke været muligt at finde udgivelser, hvor de to kinetiske parametre er bestemt i forhold til antallet af Dehalococcoides. Det er i det hele taget meget begrænset, hvad der er udført af forsøg mht. kinetikken bag den reduktive deklorering. De fleste undersøgelser på dette område bygger på halveringstider, hvilket ikke er en velegnet metode til beskrivelse af biologiske systemer. Forsøgsopsætningen I forbindelse med et specialeprojekt lavet af den ene af denne artikels forfattere, Marianne Plenge Christensen, Syddansk Universitet, blev der foretaget et screeningsforsøg for bestemmelse af de kinetiske parametre. Indledningsvist blev det undersøgt, hvorvidt det var muligt at overføre jord fra en forurenet lokalitet på Fyn, hvor reduktiv deklorering var observeret, til laboratoriet og fortsætte nedbrydningen af de chlorerede opløsningsmidler forbi vinylchlorid under dannelse af ethen. Der blev derfor udtaget A-rør fra lokaliteten, og disse A-rør blev overført til Syddansk Universitet, hvor jorden i en anaerob handskeboks blev overført til 500 ml redcap-flasker. Der blev desuden tilsat grundvand fra lokaliteten, PCE samt metanol som elektrondonor. Metanol blev valgt som elektrondonor på baggrund af arbejde udført af Duhamel et al (2002). Figur 4 viser et eksempel på en måleperiode for nedbrydning af PCE ved 12 grader. Der blev desuden målt en akkumuleret koncentration af ethen på ca. 119 µm ved måleperiodens afslutning. Efter verificering af, at der foregik en fuldstændig reduktiv deklorering i batchene blev kinetikforsøgene igangsat. Bestemmelse af kinetiske parametre Forsøget bestod af målinger af nedbrydningen af de chlorerede opløsningsmidler, chlorerede nedbrydningsprodukter samt slutproduktet ethen en gang i døgnet. Der blev desuden foretaget bakterietællinger. Ved hjælp af disse oplysninger blev der udregnet cellespecifikke nedbrydningsrater for de chlorerede forbindelser. Ud fra de udregnede rater blev de kinetiske parametre V max og K m bestemt for hver af de chlorerede forbindelser. Efter samme princip blev de kinetiske parametre for nedbrydningen af TCE, cdce og VC bestemt. Tabel 1 giver et samlet overblik over de fundne kinetiske parametre: Tabel 1. V max og K m fundet ved batchforsøget med metanol som elektrondonor for denne bakteriekultur Vmax Km [µmol/109 bakterier/døgn] [µmol/109 bakterier] PCE 13,35 5,70 TCE 14,67 5,32 cdce 6,65 3,76 VC 5,47 1,62 10 avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

11 Figur 5. Viser bestemmelse af Vmax og Km for PCE Rate [µm/10^9 bakterier/dag] Koncentration [µm/10^9 bakterier] Figur 5. Bestemmelse af Vmax og Km for PCE i batchforsøg med metanol. Modeludvikling De fundne kinetiske parametre kan anvendes til at simulere nedbrydning af chlorerede forbindelser vha. reduktiv deklorering, idet parametrene beskriver mikroorganismernes nedbrydning af forbindelserne. Ved hjælp af modellen kan man f.eks. simulere nedbrydning af PCE til slutproduktet ethen/ethan og samtidig få kendskab til udviklingen i koncentrationen af nedbrydningsprodukterne. Man kan eksempelvis beregne, hvor lang tid det vil tage at nedbryde 10 mg/l PCE. For hvert trin i nedbrydningen i modellen, som ses på figur 2, findes der et Michaelis-Menten-udtryk for nedbrydningen af de chlorerede forbindelser med de tilhørende kinetiske parametre. Indsættes de fundne kinetiske parametre ses det, at det f.eks. vil tage ca. 15 døgn at nedbryde 10 mg/l PCE (60 µm) til ca. 0,1 mg/l (1,57 µm) sum chlorerede forbindelser. Det vil derimod tage 120 døgn at nedbryde en koncentration på 100 mg/l (603µM) PCE til samme niveau ved anvendelse af de kinetiske parametre. En lav koncentration af chlorerede forbindelser betyder en lavere omsætningshastighed. Dette betyder, at det tager længere tid at nedbryde små koncentrationer af forbindelserne. Anvendes eksemplet med 10 mg/l vil det således tage ca. 15 dage at nedbryde til 0,1 mg/l sum chlorerede forbindelser, mens det vil tage yderligere 4 dage at nedbryde til 0,01 µg/l. Det tager altså forholdsvist længere tid at nedbryde de lavere koncentrationer af chlorerede forbindelser, men det er på ingen måde umuligt. Det skal dog understreges at nedbrydningen naturligvis vil tage længere tid i et naturligt system pga. diffusionsbegræsning. Derfor er Syddansk Universitet ved at indarbejde geologiske parametre i modellen for at kunne tage hensyn til faktorer som jordens permeabilitet. Forhold, der påvirker modellen og nedbrydningen Den viste model er første version, som på sigt skal danne grundlag for simulering af reduktiv deklorering. Derfor er den endnu ikke kalibreret eller valideret, men den kan alligevel give et indtryk af nogle af de muligheder, der ligger i udviklingen af en sådan model. Mange forskellige forhold vil påvirke den reduktive deklorering og dermed modellen. En vigtig parameter i forbindelse med den reduktive deklorering er jordtypen, som bl.a. vil have betydning for bakteriernes adgang til de chlorerede forbindelser. I det beskrevne screeningsforsøg var prøverne placeret på et rystebord, hvilket sikrede en kontakt, som ikke vil genfindes i naturen. Her vil især permeabiliteten af jorden have betydning for kontakten mellem bakterier og forurening, men også for spredning af Dehalococcoides, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter. Jordtypen er også afgørende for den koncentration og type af elektrondonor, der bør tilsættes. Dette hænger sammen med, at man i en lavpermeabel jord, som f.eks. ler, vil være nødt til at tilsætte en langsomt nedbrydelig donor, der ikke bliver opbrugt, inden den når ind i leret. En høj koncentration vil samtidig sikre en højere koncentrationsgradient, hvilket vil øge indtrængningen i leret. I modsætning hertil er f.eks. sand, hvor man ikke vil opleve de samme problemer med fordeling af donor. Her vil en hurtig nedbrydelig donor være at foretrække, således at donoren ikke når at strømme væk fra det forurenede område, inden den bliver brugt. Den optimale koncentration af donor er dog ikke kun afhængig af permeabiliteten af jorden. Den vil også blive påvirket af de reducerende forbindelser i jorden, dvs. af redoxforholdene, men også af sammensætningen af det mikrobielle samfund, idet de bakterier, som ikke t AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

12 Chlorerede forbindelser [µm] Figur 6. Nedbrydning af 10 mg/l PCE svarende til ca. 60 µm. PCE 50 TCE 40 DCE 30 VC 20 Ethen 10 Sum chlorerede Tid [dage] Chlorerede forbindelser [µm] Figur 7. Nedbrydning af 100 mg/l PCE svarende til ca. 600 µm. PCE TCE DCE VC Ethen Sum chlorerede Tid [dage] t bidrager til den reduktive deklorering, også forbruger elektrondonor. Alt i alt betyder dette, at koncentrationen af elektrondonor, der skal anvendes, vil variere fra lokalitet til lokalitet. Dette kan modellen tage højde for, idet der er indbygget en afhængighed af donorkoncentrationen. En anden parameter, der skal overvejes ved anvendelse af reduktiv deklorering er, hvorvidt det er nødvendigt at tilsætte en bakteriekultur og elektrondonor eller blot en elektrondonor til stimulering af eventuelle naturligt tilstedeværende dehalococcoides. Ved kendskab til de kinetiske parametre for de naturlige bakterier i jorden samt for en bakteriekultur indeholdende Dehalococcoides, vil det også være muligt at anvende en model som et led i beslutningen om, hvorvidt man skal tilsætte en bakteriekultur på en lokalitet eller ej. Konklusion Der er således mange forskellige parametre, der kan påvirke reduktiv deklorering. Udviklingen af en model, der bygger på mikroorganismernes omsætning af forureningen er essentielt for forståelsen af processerne bag den reduktive deklorering. Hermed får man et værktøj til at optimere den reduktive deklorering, idet man f.eks. vil kunne fastslå, hvilket led i nedbrydningen fra PCE eller TCE til ethen/ethan der er begrænsende, og i hvor stort omfang man risikerer ophobning af nedbrydningsprodukterne, hvor langt ned i koncentrationer det vil være muligt at komme, og hvor lang tid det vil tage etc. I øjeblikket arbejdes der på Syddansk Universitet med en egentlig udvikling af denne model, hvor der sker en indarbejdelse af de geologiske parametre, samtidig med at der foretages en kalibrering og validering af modellen med baggrund i udførelse af kolonneforsøg. Herved indbygges en rumlighed i modellen, så spredning af nedbrydningsprodukterne også kan simuleres. Dette arbejde er vigtigt, da modeller med mere nøjagtige beskrivelser af den reduktive deklorering giver mulighed for en bedre forståelse nedbrydningsprocesserne og spredning af forureningen og nedbrydningsprodukterne. En model kan dermed bidrage til design og kontrol af afværgeforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af reduktiv deklorering. Projektet er støttet af Fyns Amts Jordforureningskontor. Reference Duhamel, Melanie; Wehr, Sthephan D.; Yu, Lawrence; Rizvi, Homa; Seepersad, David; Dworatzek, Sandra; Cox, Evan E. og Edwards, Elizabeth A., 2002, Comparison of anaerobic dechlorinating enrichment cultures maintained on tetrachloroethene, trichloroethene, cis-dichloroethene and vinyl chloride, Water Research, ss Fennell, Donna og Gossett, James Dehalogenation: Microbial Processes and Environmental Applications, ss Edited by Hággblom, M. M. og Bossert, I. D., Kluwer Academic Publishers. 12 avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

13 Ændring af jordforureningsloven Den 24. maj 2006 vedtog et bredt flertal i Folketinget et lovforslag om ændring af Lov om forurenet jord Af Signe Rosted, Ulla Højsholt og Arne Rokkjær, Miljøstyrelsen Hovedindholdet i lovændringen er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af lettere forurenede større sammenhængende områder. Lovændringen bygger på den tidligere miljøministers redegørelse om jordforureningsloven fra december 2003 samt arbejdet i kriteriegruppen og jordforureningsgruppen. Områdeklassificering i stedet for kortlægning Med ændringen udmøntes kriteriegruppens forslag om områdeklassificering af lettere forurenede arealer. Med områdeklassificeringen undgår ca lettere forurenede grunde at blive kortlagt. Den lettere forurening findes især i byerne og stammer typisk fra længere tids forureningspåvirkning fra flere kilder, så som bilers udstødning og industriens emissioner. Som udgangspunkt er hele byzonen områdeklassificeret, men kommunen kan undtage større sammenhængende områder inden for byzonen fra klassificeringen, hvis kommunen har viden om, at området ikke er lettere forurenet. Desuden kan kommunen inddrage større sammenhængende områder uden for byzonen under klassificeringen, hvis kommunen har viden om, at områderne er lettere forurenede. Flytning af jord Den eneste direkte retsvirkning for borgerne, som følger af selve områdeklassificeringen, er anmeldepligten ved flytning af jord. Formålet med anmeldepligten er at sikre, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer. I lovændringen har miljøministeren fået hjemmel til at fastsætte regler om anmeldepligten for flytning af jord, bl.a. kan ministeren pålægge kommunen at fastsætte regulativer om anmeldeordningen. I løbet af 2006 arbejdes der videre med udformning af de nødvendige bekendtgørelser og regulativer i et udvalg om flytning af jord. Rådgivning af borgerne om betydningen af lettere forurening Kommunerne skal med bistand fra regionerne give generel rådgivning af borgerne om betydningen af at bo i et lettere forurenet område. Rådgivningen vil bl.a. omhandle forureningens sundhedsmæssige betydning, og hvad den enkelte kan gøre for at nedsætte risikoen. Informationen målrettes t AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

14 t til beboere i de lettere forurenede områder og på lettere forurenede enkeltejendomme uden for områderne, f.eks. gennem informationskampagner. Kortlægning og nuancering Den stærkere jordforurening skal kortlægges som hidtil. Lovændringen indebærer opstramning af reglerne for kortlægning af forurenede arealer på boligejendomme. Dette sker for at afhjælpe de ulemper, som en kortlægning kan medføre for borgerne ved hurtigere at afklare forureningsforholdene og gøre baggrunden for en kortlægning mere forståelig. Dette forventes at kunne medvirke til at reducere problemer med låntagning og værditab på forurenede ejendomme. Dette sker for det første ved at fastlægge en frist på 2 år for, hvor lang tid der må gå, fra regionen har et tilstrækkeligt grundlag til at starte en vurdering af, om der skal ske kortlægning af en ejendom, og til beslutningen om kortlægning tages. For det andet forkortes regionens frist for at lave videregående undersøgelser af boligejendomme kortlagt på vidensniveau 1. Hermed får boligejerne hurtigere afklaring på, om deres ejendom skal kortlægges på vidensniveau 2 eller udgå af kortlægningen. Endelig skal regionerne som led i kortlægningen inddele forureningen på alle boligejendomme i en forureningskategori (nuancering af kortlægningen) afhængig af risikoen i forhold til ejendommes boliganvendelsen. Dette betyder, at boligejerne får en mere nuanceret viden om forureningen på deres ejendom, hvilket især har været efterspurgt af ejendomsmæglere og realkreditinstitutter i forbindelse med køb/salg og belåning af forurenede ejendomme. Nuanceringssystemet er baseret på erfaringerne fra bl.a. Fyns og Vestsjællands amter. Miljøstyrelsen forventer at udarbejde en vejledning omkring nuancering af kortlægning inden første januar Børneinstitutioner og offentlige legepladser Med henblik på særlig beskyttelse af børn indeholder loven en hjemmel til, at regionen i særlige tilfælde kan udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på arealer med lettere forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser. Erklæring om forureningstilstand Loven betyder også, at en grundejer, som ønsker en erklæring om forureningstilstanden på netop sin grund, har krav på at få en sådan erklæring. Kommunen skal efter anmodning fra ejeren, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse, afgive en erklæring om arealets forureningstilstand. Erklæringen skal være i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionen. 50-cm-reglen Endelig indføres der krav om sikring af de øverste jordlag, når et areal tages i brug til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. Her skal ejeren eller brugeren sikre, enten at det øverste 50 cm jordlag af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig, fast belægning. 14 avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

15 Artikel-overvågning Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. Af freelance konsulent Trine Korsgaard 1Jura, økonomi og politik Lov om ændring af Lov om forurenet jord (Lov nr. L 213) Den 24. maj 2006 vedtog Folketinget ændringer til jordforureningsloven. Hovedindholdet i forslaget er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af lettere forurenede, større, sammenhængende områder. Som udgangspunkt er hele byzonen områdeklassificeret, men kommunalbestyrelsen kan udtage eller inddrage større, sammenhængende områder. Områdeklassificeringen betyder, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at målrette generel rådgivning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord og at kontrollere, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer. Det er miljøministeren, der fastsætter, hvad der skal forstås ved lettere forurenet jord. Lovændringerne kan hentes på www. folketinget.dk. Grundejere reddes fra ruin Ganske kort omtaler denne artikel formålet med den nye områdeklassificering, som netop er vedtaget i ændringerne af jordforuren- ingsloven. Desuden omtales det nye nuanceringssystem, og der gives et eksempel på, hvordan systemet konkret har hjulpet en grundejer. MiljøDanmark, nr. 3, 2006, side 4-9, ISSN Afgørelser i jordforureningssager - nu på nettet Miljøstyrelsen træffer løbende afgørelser i sager, der er påklaget efter jordforureningsloven. Afgørelser truffet efter den 1. januar 2005 kan nu findes på Miljøstyrelsens hjemmeside MiljøNyt, nr. 29, marts MiljøNyt kan også hentes på www. mst.dk, se under menupunktet jord. Jordforurening lovrevision og påbudssager Dette kompendium fra ATV indeholder artikler om værditab, principper for Miljøstyrelsens behandling af klager over påbud i forhold til forurening fra villaolietanke, genopretning og proportionalitetsprincippet m.m. Jordforurening lovrevision og påbudssager Kompendium fra ATV Jord og Grundvands møde den 14. juni 2006, ISBN Se www. atv-jord-grundvand.dk. 2 Kortlægning og undersøgelser Skuderløse ramt af forurening Undersøgelser udført af Vestsjællands Amt viser, at en forurening med chlorerede opløsningsmidler fra fabrikken Brdr. Christensens Haner A/S er nået ned til 35 meters dybde. Fabrikken ligger ca. 500 meter fra Skuderløse Vandværk. Undersøgelserne har heldigvis vist, at vandværket ligger opstrøms forureningen. Amtet påregner at skulle foretage afværgepumpning og rensning af forurenet vand for et beløb i størrelsesordenen ca. 7 mio. kr. Jørn Leth-Espersen. Vandposten, 33. årgang, nr. 154, maj 2006, side 44. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

16 3Stoftransport og omsætning Variation i nedbrydning af BAM Hvordan varierer den arealmæssige fordeling af nedbrydningspotentialet for BAM inden for korte afstande? Det har GEUS undersøgt på to lokaliteter. Den ene er et gartneri i Hvidovre, og den anden er et sti-område i Marstal. Fra hver lokalitet blev der udtaget 10 overjordsprøver med en indbyrdes afstand på få meter. Omsætningen af BAM blev fulgt i mikrokosmos i laboratoriet over 190 dage. Undersøgelserne konkluderer, at der er et BAM-miniraliseringspotentiale i samtlige jordprøver, men potentialets størrelse varierer mellem jordprøver udtaget få meter fra hinanden. I modsætning til tidligere forsøg viser dette studie også, at BAM ikke kun nedbrydes til DCBA, men også til OBAM og videre til kuldioxid. OBAM er problematisk, da stoffet er potentielt carcinogent. Den påviste variation betyder, at der er en usikkerhed forbundet med at anvende gennemsnitsværdier, når udvaskningen af BAM til grundvandet skal vurderes. Rasmus Seidelin Dam, Maria Sommer Holtze, Ole Stig Jakobsen et al. Vand og Jord, 13. årgang, nr. 2, maj 2006, side ISSN Risikovurdering Test for human bioopløselighed af jordforureninger I projektet er der afprøvet laboratorietestmetoder til undersøgelse af udvalgte jordforureningers opløselighed i menneskets mave-/tarmsystem. Det konkluderes, at testene kan anvendes kvantitativt ved risikovurdering af bly og cadmium, mens resultaterne for nikkel og PAH indtil videre alene kan benyttes relativt, dvs. til at beskrive én jord som mere risikabel end en anden. Se også artiklen Jord i laboratoriet i MiljøNyt, nr. 32 fra 13. juni Christian Grøn; Olaf, W. Asmussen; Lise Samsøe-Petersen, Miljøprojekt nr. 1088, 2006 fra Miljøstyrelsen. ISBN Både miljøprojektet og MiljøNyt kan hentes på Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter Kalkprøver fra østsjælland kan binde nikkel i en sådan grad, at det har betydning for transporten af nikkel i grundvandet. Bindingen er afhængig af calciumkoncentrationen i grundvandet. Størstedelen af den nikkel, der ved pyritoxidation efterfølgende bindes til kalksedimenter, kan udvaskes af grundvandsmagasinet igen. Det kan dog ikke udelukkes, at en mindre del af det sedimentbundne nikkel bindes mere irreversibelt i sedimentet. Det vurderes, at nikkelmobilisering over > 500 m kun i meget særlige tilfælde kan give overskridelse af grænseværdien (20 inden for en kortere årrække (< 50 år). Omvendt er mobilisering over kortere afstande sandsynlig. Claus Kjøller; Søren Jessen, Flemming Larsen et al. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 8, ISBN Publikationen kan hentes på 16 avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

17 5 Afværgeteknik og monitering Penge at spare på jordrensning GEUS er part i et internationalt projekt STRESOIL, der udvikler nye metoder til at rense forurenet lerjorde. I projektet udføres der forsøg på den tidligere militære flyvebase Kluczewo i det nordvestlige Polen. I STRESOIL-projektet kombineres hydraulisk opsprækning af ler med dampoprensning og naturlig biologisk nedbrydning. MiljøDanmark, nr. 3, 2006, side 10-11, ISSN Fjernelse af jordforurening ved og under huse - priskatalog For at fremskaffe et forbedret beslutningsgrundlag til vurdering af mulig fjernelse af jordforurening ved og under huse har Miljøstyrelsen udarbejdet denne rapport, hvor der er redegjort for de teknisk-økonomiske forhold ved mekanisk fjernelse af jordforurening ved og under huse. Arbejdsrapporten indeholder en angivelse af, hvordan oprensning på en given lokalitet kan gennemføres og et priskatalog, som vil kunne benyttes til at give et overordnet overslag for de tilhørende udgifter. Carl Birch; Erling V. Fischer, Palle Grølsted, et al. Miljøprojekt, nr. 1032, Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening, ISBN Se også artikel i MiljøNyt.dk, nr. 30 af 28. marts Publikationen og MiljøNyt kan hentes på Erfaringer med rensning af drikkevandet i små vandforsyningsanlæg En stor del af de ca små, ikke-almene vandforsyninger i Danmark har problemer med kvaliteten af drikkevandet. De danske erfaringer med rensning for nitrat og pesticider i små vandforsyningsanlæg er meget begrænsede. Et rensningsanlæg kan være en realistisk løsning, når en vandforsyning til en enkelt husstand er ramt af forurening med nitrat. I projektet er der indsamlet erfaringer fra Danmark og udlandet. I projektet gennemgås disse erfaringer, ligesom der gives anbefalinger i forbindelse med bl.a. kontrol med anlæggene. Bente Villumsen, Jan Jul Christensen og Alan Jacobsen. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 6, ISBN Publikationen kan hentes på AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

18 6 Geologi og hydrogeologi Geologiske kort i Danmark hvad viser de kvartærgeologiske kort? Artiklen gennemgår, hvordan GEUS arbejder med og fremstiller de geologiske kort, som er knyttet til de overfladenære jordlag. Peter Graversen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint et al, GEUS. Geologisk Nyt, nr. 2, april 2006, side ISSN Jord på nettet Vitus Bering i Horsens har som et hjælpemiddel til deres undervisning udarbejdet et billedkatalog med eksempler på danske jordarter. Kataloget findes på vitusbering.dk/is/jordarter/jordarter. Strukturen er opbygget sådan, at der kan vælges mellem billeder af samme jordartstype fra flere lokaliteter. En anden interessant hjemmeside om jord er Jordbunden i landskabet, som findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside htm. Her er bl.a. analyser af jordbundens indhold af organisk stof, som f.eks. kan bruges ved beregninger i JAGG. Inga Sørensen, Vand og Jord, 13. årgang, nr. 2 maj 2006, side 51. ISSN Geologi og grundvand i 3D Århus Amt har som det første amt valgt at offentliggøre sine resultater fra den omfattende kortlægning af grundvandsressourcen på internettet ved hjælp af 3D-grafik. På amtets hjemmeside er det muligt at bevæge sig rundt både over og under jordoverfladen og betragte geologiske data fra alle vinkler nærmest som i et computerspil. Lars N. Nebel, Tom F. Hagesen og Richard Thomsen. Geologisk Nyt, nr. 1, februar 2006, side 4-8. ISSN Se Grundvandsmodel på Mors Orbicon og Viborg Amt har opbygget en grundvandsmodel for øen Mors, hvor der på basis af omfattende geofysisk kortlægning er benyttet en utraditionel arbejdsgang. John Vendelbo, Jesper Damgaard og Jens Ove Nielsen. Vand og Jord, nr. 1, februar 2006, side ISSN avj-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/2006

19 7Andre udgivelser Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2006 I Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2006 gives der en oversigt over de projekter, der er igangsat under ordningen, og der beskrives projektforslag for Bevillingen for 2006 er på 5 mio. kr. Der planlægges i feltprojekter samt et antal udredningsprojekter. Siden ordningen trådte i kraft i 1996, er der igangsat 155 projekter. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 3, Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. ISBN Publikationen kan hentes på Naturgenopretning betydning for mængde og kvalitet af grundvand og overfladevand Dette kompendium fra ATV indeholder artikler med en flere eksempler fra udførte naturgenopretningsprojekter, og der peges på, hvilken effekt projekterne har haft. Naturgenopretning betydning for mængde og kvalitet af grundvand og overfladevand, Kompendium fra ATV Jord og Grundvands møde den 30. maj 2006, ISBN , se www. atv-jord-grundvand.dk. Udpegning og kortlægning af affaldstunge brancher Der er foretaget en detaljeret kortlægning af affaldsmængder og typer inden for udvalgte aktiviteter fra brancherne farmaceutisk industri, elektronikområdet, jern og metal samt møbelområdet. Områderne er blevet udvalgt på basis af en miljømæssig prioritering. De kortlagte mængder er ligeledes blevet vurderet. Kirsten Pommer; Christian Kofoed; Knud Erik Kvist et al. Miljøprojekt, nr. 1052, 2006 fra Miljøstyrelsen. ISBN Publikationen kan hentes på Nye vejledende takster for erstatninger Det er ikke lykkedes for FVD og DANVA at blive enige med Landbruget om en ny Landsaftale om erstatning ved etablering af vand- og spildevandsanlæg i landbrugsjord. Aftalen er derfor opsagt, og det skyldes især, at landbruget ikke ville være med til at reducere erstatning for en drikkevandsboring, der placeres i et udyrket areal eller i et hjørne af en mark til et mindre beløb end en boring, der placeres midt i marken. Indtil videre er det FVD s og DANVA s anbefaling, at erstatninger kan tage udgangspunkt i en konkret afgørelse fra Overtaksationskommissionen. Med baggrund i kendelsen vil erstatningerne til hhv. grundbeløbet være 936,00 kr. og erstatning for en drikkevandsboring i fri mark ,00 kr. i Der henvises desuden til Vejledning nr. 214 under Administration og tinglysning, som findes på Jørn Leth-Espersen. Vandposten, 33. årgang, nr. 154, maj 2006, side 46. AVJ-info fra Amternes Videncenter for Jordforurening 2/

20 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende oplysninger september september september oktober oktober november 2006 NORDROCS - Joint 1st Nordic Meeting on Remidiation of Contaminated Sites The First International Conference on DNAPL Characterization and Remediation 1st European Workshop on In- Situ Stimulation and Remediation of Contaminated Fractured Soils Klimaændringers betydning for vandkredsløbet Valg af afværgemetoder - hvordan findes den teknisk, økonomisk og miljømæssigt mest optimale oprensningsmetode? Kalk på tværs Renare Marks Malmø, Sverige NORDROCS. Nordisk møde om afværgeteknologier og forurenede grunde den september 2006 i Malmø. Mødet er et forum, hvor status for forureningsundersøgelser og afværge i norden fremlægges, og der vil være rig lejlighed til at udveksle erfaringer og synspunkter med de nordiske kolleger. Du har mulighed for at præsentere en spændende case, metode eller nyhed på området via indlæg, poster eller en stand. BEMÆRK! Deadline for abstracts er 31. januar Mere om mødet se Redox Technologies, Inc. Pittsburg, Pennsylvania, USA STRESOIL Szczecin, Poland This Workshop is organized by the consortium of the EC-funded Specific Targeted Research Project STRESOIL. The objective of the workshop is to present and discuss new strategies, methodologies, results and perspectives of procedures used for the in situ stimulation / remediation of the unsaturated zone of fractured sites contaminated by hydrocarbons (NAPLs). Participants are expected from public environmental agencies, soil and groundwater remediation companies, consulting firms, site owners, Universities, and Research Institutes to facilitate the transfer of knowledge among involved scientists, enterprises, authorities and public. ATV Jord og Grundvand ATV Jord og Grundvand ATV Jord og Grundvand Hotel Marselis, Strandvejen 25, Århus C Hotel H.C. Andersen, Claus Gade 7, Odense C Schæffergården, Jærgersborg Allé 166, Gentofte Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen - send dem til avjinfo@arf.dk.

KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL

KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL KORTLÆGNING, VÆRDITABSORDNINGEN, DEN NYE ½ METERS REGEL Advokat (L) Anne Sophie Vilsbøll Bech Bruun Advokatfirma ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården, Gentofte 17. juni 2008 JORDFORURENINGSLOVEN

Læs mere

DE NYE KORTLÆGNINGSREGLER

DE NYE KORTLÆGNINGSREGLER DE NYE KORTLÆGNINGSREGLER Cand. scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV JORD OG GRUNDVAND JORDFORURENINGSSAGER NETOP NU Schæffergården, Gentofte 29. januar 2008 RESUMÉ Indlægget er en introduktion

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger:

Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger: Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk Miljøstyrelsen: www.mst.dk Videncenter for Jordforurening:

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen

Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen Miljøjura for enhver ATV-møde tirsdag den 17. juni 2008 Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen nogle praktiske aspekter af betydningen for boligejere, sagsbehandlere og andre Kortlægning,

Læs mere

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Sag 1 Pesticider i et dansk opland Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre

Læs mere

Er din boliggrund forurenet

Er din boliggrund forurenet Er din boliggrund forurenet Kortlægning af jordforurening Regionerne i Danmark har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne skal finde, undersøge og oprense de forurenede grunde for at

Læs mere

Dansk Miljørådgivning A/S

Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Afgørelse Vesterskovvej 9, 4793 Bogø By er kortlagt som forurenet

Afgørelse Vesterskovvej 9, 4793 Bogø By er kortlagt som forurenet Afgørelse Vesterskovvej 9, 4793 Bogø By er kortlagt som forurenet Matr.nr.: 132b Bogø By, Bogø Lokalitetsnr.: 390-20959 Sagsnr.: 15/00285 Dato: 22/9-2019 Sagsbehandler: Nanette L. Schouw Region Sjælland

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

S'O. Hovedstaden. RegiOn. Center for Regional Udvikling. BoligforeningenFrederiksberg Arbejderhjem

S'O. Hovedstaden. RegiOn. Center for Regional Udvikling. BoligforeningenFrederiksberg Arbejderhjem N RegiOn Hovedstaden S'O - 2 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 BoligforeningenFrederiksberg Arbejderhjem DireFkate Egemar Clausen & Gertz Mail

Læs mere

Vi har ikke modtaget yderligere oplysninger til sagen indenfor denne høringsfrist.

Vi har ikke modtaget yderligere oplysninger til sagen indenfor denne høringsfrist. Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Grundejerforeningen Christiansdalparken C/O Frank Bjørnholdt Sørensen Engvænget 22 2650 Hvidovre Telefon Direkte Mail Web

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Høringsperiode 25. juni 12. september 2014. Oversigt over indkomne høringssvar. Strategien som helhed inkl. budget

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 Risikovurdering og udfordringer Principper for håndtering af overskudsjord Enhver, der flytter jord uden

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere

Regionshuset Svar på spørgsmål om forurening på Byvej 6 og 8 i Hornslet, fremsendt til regionsrådets møde den 19. november 2008

Regionshuset Svar på spørgsmål om forurening på Byvej 6 og 8 i Hornslet, fremsendt til regionsrådets møde den 19. november 2008 Henrik Madsen Byvej 8 8543 Hornslet Regionshuset Viborg Regionsrådsformanden Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Svar på spørgsmål om forurening på Byvej

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og

Læs mere

- Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem

- Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem - Region Center for Regional Hovedstaden Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Boligforeningen Frederiksberg Arbejderhjem Telefon 38665000 Direkte 38665665 Egemar Clausen Gertz Fax

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Nuancering af kortlagte boligejendomme

Nuancering af kortlagte boligejendomme Nuancering af kortlagte boligejendomme Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2007 Indhold 1 BAGGRUND 5 1.1 JORDFORURENINGSLOVEN 5 1.2 KORTLÆGNING 5 1.3 BOLIGERKLÆRINGER 5 1.4 LOVÆNDRINGEN 6 1.5 NUANCERING

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Eliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld

Eliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld 1 Eliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld Trussel mod grundvand Trussel mod boliger Anden risiko 2 Oprensning Opgravning og destruktion/deponering Insitu - destruktion/immobilisering

Læs mere

Geus udarbejder et forståelsesnotat

Geus udarbejder et forståelsesnotat 2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:

Læs mere

Vedr. Albertslund Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens udkast til indsats på jordforureningsområdet i 2015.

Vedr. Albertslund Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens udkast til indsats på jordforureningsområdet i 2015. Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Albertslund Kommune miljo@albertslund.dk Telefon Direkte Fax Mail Web 38 66 50 00 38 66 56 19 38 66 57 00 miljoe@regionh.dk

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Januar 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2012 April 2012 Forord Det at åbne for vandhanen og få adgang til rent og frisk drikkevand betragtes af de

Læs mere

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord. Her kan du få mere at vide om jordforurening, nuancering og oprensning: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

HOVEDPUNKTER. Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet

HOVEDPUNKTER. Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet HOVEDPUNKTER Redegørelse om jordforurening 2009 Depotrådet 1 Indhold Forord Ressourcer Regionernes opgave med jordforurening Regionernes indsats for at sikre drikkevandet Regionernes indsats for at sikre

Læs mere

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser

Læs mere

Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2004

Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2004 T E K N I K O G M I L J Ø Indsatsplan på Jordforureningsområdet i 2004 Indsatsplan på jordforureningsområdet i 2004 Titel: - Forslag 1 Udgiver: Nordjyllands Amt Grundvandskontoret Niels Bohrs Vej 30 9220

Læs mere

Bilag 1: Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning i forhold til aktiviteterne

Bilag 1: Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning i forhold til aktiviteterne Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Møde i Miljø- og grøn vækstudvalget den 4. december 2012 Telefon 38665000 Direkte 38665608 Mail miljoe@regionh.dk Web www.regionh.dk Journal

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

EN IKKE-JURIST I EN JURIDISK VERDEN - PROBLEMER OG LØSNINGER

EN IKKE-JURIST I EN JURIDISK VERDEN - PROBLEMER OG LØSNINGER EN IKKE-JURIST I EN JURIDISK VERDEN - PROBLEMER OG LØSNINGER Kontorleder Søren Helt Jessen NIRAS ATV Jord og Grundvand Miljøjura for enhver Schæffergården, Gentofte 17. juni 2008 INDLEDNING I denne artikel

Læs mere

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen CRYOFRAC/CRYOREM På vej mod en ny innovativ metode til in situ oprensning af forurenede lergrunde ved hjælp af frysestimuleret spredning af reaktive stoffer i lerjord. Knud Erik Klint (Geo), Claus Kjøller,

Læs mere

Center for Bydesign 29-01-2008 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune. Sagsnr. Njalsgade 13, 2. + 3. sal

Center for Bydesign 29-01-2008 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune. Sagsnr. Njalsgade 13, 2. + 3. sal Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign 29-01-2008 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Sagsnr. Njalsgade 13, 2. + 3. sal 2008-11053 Att: Fuldmægtig Pia Lund Dokumentnr. 2008-41451

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 26. januar 2009 Forord I Region Syddanmark gør vi en stor indsats for

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Redegørelse november 2006

Redegørelse november 2006 Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtager den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet

Læs mere

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle

Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige

Læs mere

Regionernes indsats mod jordforurening

Regionernes indsats mod jordforurening Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionernes indsats mod jordforurening Hvor bidrager indsatsen til nytte og værditilvækst? Hvordan kan effekten af indsatsen yderlige øges og merværdi skabes?

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 21. december 2009 Forord Kampen mod jordforurening er en vigtig opgave,

Læs mere

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011

Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011 Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011 Hvornår er der behov for at forbedre råvandsvandskvaliteten Forurening med Naturligt forekommende

Læs mere

In situ SRD af TCE i moræneler

In situ SRD af TCE i moræneler In situ SRD af TE i moræneler Indsigt fra 4 års fuldskala SRD på 2 lokaliteter Mette M. Broholm 1, Ida Damgaard 1, Julie hambon 1, Dorte M. Pade 1, Gabriel Manoli 1, amilla hristiansen 1, Phillip J. Binning

Læs mere

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Kriteriedokument. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. Godkendt : 1 GENERELT OM OMRÅDEKLASSIFICERING

Kriteriedokument. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen. Godkendt : 1 GENERELT OM OMRÅDEKLASSIFICERING Kriteriedokument Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen i Guldborgsund

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Drikkevandskontrol Hvordan har vi grebet det an i Roskilde? Glennie Olsen Miljø & Byggesag, By, Kultur & Miljø

Drikkevandskontrol Hvordan har vi grebet det an i Roskilde? Glennie Olsen Miljø & Byggesag, By, Kultur & Miljø Drikkevandskontrol Hvordan har vi grebet det an i Roskilde? Glennie Olsen Miljø & Byggesag, By, Kultur & Miljø Disposition Step 1: Realistisk målsætning Step 2: involvering af vandværkerne Step 3: Udarbejdelse

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AA-AC stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AA-AC stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 131 Offentligt J.nr. MST-707-00122 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AA-AC stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

NOTAT Dato

NOTAT Dato NOTAT Dato 10.04.2008 Regulativ om jordstyring i Nordfyns Kommune Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Ny lovgivning Den 1. januar 2008 trådte 50 a i Jordforureningsloven i kraft, hvorefter

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere