Driftserfaringer med Transportsystemer. Historie

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Driftserfaringer med Transportsystemer. Historie"

Ella Hald
8 år siden
Visninger:

1 Driftserfaringer med Transportsystemer Aksel Kirkeby Driftsleder Team Transport Spildevand Vand og Affald, Svendborg Historie Omkring århundredeskiftet til 1900 startedes kloaksystemet i Danmark Store fremskridt for folkesundheden I 1956 opfinder Flygt den dykkede kloakpumpe Samtidig blev de første egentlige renseanlæg bygget I midten af firserne kom den første Vandmiljøplan Konsekvens = udbygning af kloaksystem og renseanlæg samt mange flere pumpestationer Der er ved opbygning af renseanlæg taget store hensyn til arbejdsmiljøet, men de samme hensyn har meget svært ved at finde ud på pumpestationer I 1962 kom det første stærkstrømsreglement (sådan hed det dengang) I 1970 den første kommunesammenlægning fra 1386 til 275 kommuner I 1975 kom den første Arbejdsmiljølov er løbende revideret 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold 2 1

2 I 1983: Bekendtgørelse nr. 473 om Kloakarbejde er stadig gældende I 1992 lovkrav om driftsledereksamen på renseanlæg, men ikke samme krav til leder på kloaksystemet. I 1994 kom Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler (Allerede dengang krav om dansk brugsanvisning i 34) I 1995 obligatorisk med CE-mærkning af maskiner, fra 1997 også elektriske produkter I 1999 kom DS / EN om pumpeanlæg (Krav til pumpestationers opbygning, f.eks.: Totale omkostninger, energiforbrug, drift og vedligehold, konsekvenser ved udfald, personalets sikkerhed og sundhed) I 2003 kom AT s vejledning om CE-mærkede maskiner I 2008 kom DS / EN 752:2008 Pr. 29. december 2009 nyt maskindirektiv (2006/42/EF) Love og regulativer løbende revideret med nye krav Der har således løbende været stillet en række krav til opbygningen af spildevandsanlæg og pumpestationer, men der er alligevel meget stor forskel på den standard pumpestationerne er opbygget på. 3 Problemområder: Vandspare kampagner = mindre vand til transport af urenhederne i spildevandet Større krav til ledningssystemets udformning med tilstrækkelig og mireret fald Kunder ændrer vaner, nye forbrugsmønstre opstår Større tendens til at skylle ting ud i toilettet Vatpinde Babyklude Bleer Kasseret undertøj Beregnede driftsudgifter på tryksatte systemer er erfaringsmæssigt for lave Selskaber med mange tryksatte pumpestationer melder om stigende problemer med svovlbrinte Der er ofte ikke afsat plads til ændringer Plads ved pumpestation Sikret adgangsret med plads til ændringer Fastlåst til en enkelt leverandør og hans system Manglende mulighed for rensning af trykledninger med rensegris Små pumpestationer ofte uden SRO / overvågning, ved problemer er vi altid bagud Markedet mangler et billigere system som kan implementeres i nuværende SRO Én (større) pumpestation i god drift uden problemer et sted, men en magen til med masser af problemer et andet sted 4 2

3 5 6 3

gennem pumpen proportional med omdrejningstallet Reducere omdrejninger på spildevandspumper mindsker pumpens selvrensningsevne Pumpesystemer / -stationers bestykning fastlagt ud fra en vis beregnet

4 7 Tidens trend er energibesparelser! Ca. 60 % af pumpens levetidsomkostninger til energi Der spares energi ved at reducere o/min Energiforbrug proportional med omdrejningstallet n 3 Løftehøjden proportional med omdrejningstallet n 2 Flow gennem pumpen proportional med omdrejningstallet Reducere omdrejninger på spildevandspumper mindsker pumpens selvrensningsevne Pumpesystemer / -stationers bestykning fastlagt ud fra en vis beregnet transporteret spildevandsmængde, men: Vandbesparelser giver mindre pumpedrift = mindre energiforbrug Ikke nødvendigvis energibesparelser p.g.a. tilledt spildevands indhold af fremmedlegemer Mest energirigtig pumpe ikke nødvendigvis den billigste i drift Totaløkonomi Meget strøm kan betales med prisen for et udkald Antal tilstopninger mindst i en fristrøms (Vortex) pumpe Pumpens pris er kun 6% af omkostningerne i en pumpes levetid Energiudgiften er ca. 40% 8 4

5 Trends med spildevand i det åbne land Service baseret på vedligehold ved sammenbrud Kunder med disse systemer får en ringere service end andre kunder, men prisen er den samme Hvem skal bestemme målopfyldelse for vores virksomhed? Vi selv eller et privat firma som har budt billigt? Borgeren / kunden i det åbne land betaler det samme for spildevandet som byboere, men får oftest en meget ringere service Må selv ringe efter hjælp Længere reaktionstid Borgeren ofte utilfreds med synligheden af en stor eltavle 9 Life Cycle Cost Installation 8% Driftsstop 12% Omkostningsanalyse Vedligehold 23% tilsyn 12% Pumpe indkøb 6% Energi 4 20 gange indkøbspris alt efter pumpetype og driftstid Energi 40% Data fra ITT Flygt samt Håndbog i energibesparelser 10 5

6 Pumpens virkningsgrad er altafgørende Energiforbrug på et pumpesystem, LCC, % Ved små pumpestationer % Ved transport pumpestationer (Store pumpestationer, f.eks. nedlagte renseanlæg og lange trykledninger) 50 90% Pumpens pris betyder meget lidt i det samlede regnskab 11 Teknisk og arbejdsmiljømæssigt bedste løsning er en tørt opstillet pumpe i en kælder med gode trapper til adgang Der er ved denne løsning taget hensyn til: Arbejdsmiljø Energiregnskab (selvfølgelig afhængig af valgt pumpetype) Pumpetekniske forhold: Positivt tilløbstryk = sikker drift Ingen dominerende huse til pumper Tørt opstillede maskiner sikrer lang levetid Arbejdstilsynet sidestiller denne type pumpe med en dykket pumpestation, hvor der skal være vagtmand ved nedgang, og ekstra vagtmand ved mellemdæk Dagligt arbejde altid mindst 2 mand Vagtudkald dyrere Bedste pumpestation er herefter i et pumpehus på terræn med enten ansugningssystem eller selvansugende Billigere i drift i arbejdsløn Ansugning koster energi Grænser for dybde på sugebrønd Ved ansugningssystem kan man vælge en spildevands pumpe med Vortex hjul for færre tilstopninger, men større energiforbrug 12 6

7 Uvedkommende vand i kloaksystemet Større energiforbrug Risiko for flere nødoverløb eller overløb end nødvendigt Uvedkommende vand skal pumpes hele vejen til renseanlægget Sand og grus i et pumpesystem der ikke er beregnet til det Forøget energiforbrug til rensning Større spildevandsafgift til staten Hvem har ansvar for eventuelle oversvømmelser og skader ved 3. mand? 13 Størrelsen af transportsystemet for spildevand er løbende forøget Antallet af pumpestationer er løbet forøget Arbejdsmiljø på større pumpestationer løbende forbedret Har efterhånden nået det niveau der blev opnået på renseanlæg i midten af 1990 erne Arbejdsmiljø på små pumpestationer til små pumpestationer er 70 års tilbageskridt Vi er tilbage ved det samme niveau med jævnlig kontakt med spildevand og slam som tidligere Dårlige arbejdsstillinger Tunge løft Svovlbrintedannelser Skader både mennesker, kloaksystem og miljø Nogle systemer gør det vanskeligt at skifte pumpetype 14 7

8 Alternativer? Vakuum systemer måske et alternativ? Løbende luft / ilt i systemet Ventil billigere at vedligeholde / reparere end en pumpe Ingen stor el-tavle Nye typer minirenseanlæg? Forbedrede funktioner Fremtidige krav til rense effektivitet? Forventning om nye og mere arbejdsmiljøvenlige indretninger Vi skal væk fra Billigst muligt anlæg Vi måles på Billigst muligt i drift i fremtiden! 15 8

Relaterede dokumenter

Kører vi på pumperne??

Kører vi på pumperne?? Hvilke krav skal vi som forsyningsselskaber stille til vores anlæg - og får vi altid det vi forventer? Aksel Kirkeby Driftsleder Vand og Affald, Svendborg Team Transport Spildevand