Mindre madaffald mere profit Affaldsforebyggelse Irland Muligt tysk opgør med separate indsamling Genanvendelse Tyskland Mindre affaldsforbrænding i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mindre madaffald mere profit Affaldsforebyggelse Irland Muligt tysk opgør med separate indsamling Genanvendelse Tyskland Mindre affaldsforbrænding i"

Transkript

1 Mindre madaffald mere profit Affaldsforebyggelse Irland Muligt tysk opgør med separate indsamling Genanvendelse Tyskland Mindre affaldsforbrænding i Frankrig Økonomi og affald Frankrig Mekanisk biologisk affaldsbehandling på vej frem Affald generelt Norge Ny kortlægning af toksiske kemikalier i affaldssektoren Farligt affald Sverige Vugge til vugge bliver mere gennemsigtigt Vugge til Vugge USA Engangsflasker et dårligt miljøvalg i baren Emballage Frankrig Verdens største genbrugs- og reparationsservice i London Affaldsforebyggelse Storbritannien Lys fremtid for biogas af husholdningsaffald Organisk affald Europa Plastaffald ender i Kina Genanvendelse Storbritannien Japan på vej mod et kredsløbssamfund Ressource-effektivitet Japan nye job i genanvendelsessektoren Økonomi og affald Europa Stort potentiale i udnyttelse af energi fra biomasse Organisk affald Europa Ny metode til genanvendelse af mineraluld Genanvendelse Tyskland Nye frivillige principper for miljøvurdering af fødevarer Produktpolitik Europa Status for genanvendelse i Europa Genanvendelse Europa Risiko for forsyningskrise i EU Ressource-effektivitet Europa Tysk elektronikaffald ender i udviklingslande Farligt affald Tyskland Den kinesiske affaldstiger spiser igen Økonomi og affald Kina Genanvendelse er stadig den bedste løsning Genanvendelse Storbritannien Værdikæde-tilgang er nødvendig i ressourcehåndtering Ressource-effektivitet Europa EU s miljøpolitiske evaluering afslører forbedringer og mangler Ressource-effektivitet Europa LCA håndbog også til affaldsanalyser Livscyklusanalyser Europa Behov for styrket indsats for afkobling mellem affald og økonomisk vækst Økonomi og affald Sverige Mad og fossil energi de største miljøsyndere Produktpolitik Verden Britisk uenighed om indsamling fra husholdninger Indsamling og transport Storbritannien

2 Mindre madaffald - mere profit Restauranter og storkøkkener kan spare rigtigt mange penge ved at begrænse mængden af madaffald. Hvert eneste ton madaffald skønnes nemlig at koste ca kr. Det viser en ny irsk guide, hvor danske virksomheder også kan hente inspiration til at begrænse mængden af madaffald. Nyt irsk lovkrav om sortering af madaffald Baggrunden for guiden er nye irske regler om, at alle restauranter og storkøkkener med mere end 50 kg madaffald om ugen fra 1. juli 2010 skal sortere deres madaffald og ikke længere må deponere det. Fra 2011 vil virksomheder med mindre mængder madaffald også blive omfattet af kravene. Guiden fokuserer især på affaldsforebyggelse, men belyser også muligheden for virksomhedens egen kompostering af madaffald samt håndtering af madolier, herunder brugt fritureolie. Flere kilder til madaffald Madaffald fra catering sektoren anslås at udgøre ca tons per år i Irland. Hovedkilderne til madaffald i sektoren skyldes: Rester fra tilberedning f.eks. grønsagsskræller, afpudsningsrester fra kød Tilberedning af for meget mad i køkkenet, der ikke kan serveres Servering af for store portioner Råvarer er ikke bliver anvendt i tide pga. for meget indkøbt, dårlig opbevaring mv. Brugt madolie. Praktiske råd til forebyggelse af madaffald Guiden er delt op i, hvordan madaffald kan forebygges under forskellige delprocesser i restauranten/storkøkkenet. Der er praktiske råd til forebyggelse af affald ved indkøb, oplagring, produktion i køkkenet, servering, opbevaring af produceret mad og brug af madrester. Her nogle eksempler på guidens råd: Indkøb: Undgå at bestille for mange varer; Køb lokalt for at få friske varer og undgå spild; Dyrk krydderurter til eget brug. Opbevaring: Brug altid de ældste varer først; Sæt mærkat og dato på alle varer når de leveres; Opbevarer alle varer korrekt. Produktion i køkkenet: Producer kun mad på bestilling; Undgå spild ved tilberedning af kød og grønsager; Juster portionsstørrelsen; Planlæg menuen efter sæsonen; Tilbyd ældre og børn halve portioner. Servering: Undgå fejlbestillinger; Server små mænger brød og fyld op efter behov; Server små portioner og giv gæsterne mulighed for få mere, hvis det ønskes. Opbevaring af produceret mad: Nedkøl varm mad, der skal anvendes senere korrekt; Frys ekstra mad i portioner, der passer til senere brug; Check at temperatur i køleskab og fryser er i orden. Brug af madrester: Planlæg menuen så rester fra retterne kan anvendes i andre retter; Giv madvarer til velgørenhed; Gør overskydende madvarer langtidsholdbare ved at sylte eller tørre dem. Særligt fokus på madolie De store mængder madolie og især fritureolie, som anvendes i Irland kan blokere afløbene og forårsage store omkostninger til rensning af disse. Derfor indeholder guiden også råd til, hvordan mængden af madolie der ender i afløbet kan begrænses, og hvordan fedtfiltre skal håndteres. Forbruget af madolien kan nedsættes betydeligt ved små ændringer i menuen og tilberedelsesmetoderne. Fx ved tilberedning på grill, ovn eller pande frem for friturestegning. I Storbritannien har selv mindre ændringer i tilberedelsesmetoderne vist at kunne reducere restauranter og fastfood-butikkers forbrug af madolie med %.

3 Guiden giver også gode råd til, hvordan levetiden af madolien kan forlænges, fx ved at dosere mængden rigtig, købe olie af god kvalitet, og filtrere olien så den kan bruges igen. Besparelser på mange områder Forebyggelse af madaffald - og især spiseligt madaffald - betyder ikke alene sparede omkostninger til den direkte affaldshåndtering, men også sparede omkostninger til indkøb af fødevarer og sparede personaleomkostninger til produktion af mad, som ender i skraldespanden. Virksomhederne opfordres til at beregne deres faktiske omkostninger til håndtering af madaffaldet. Det kan de gøre ved at veje affaldet og gennemgå, hvad der bliver kasseret som madaffald og derefter skønne omkostningerne til håndtering af affald, personaleomkostninger og indkøb af fødevarer. Også relevant i danske restauranter og storkøkkener Den irske guide indeholder mange generelle råd, som også kan bruges i danske restauranter og storkøkkener. Her er der nemlig også potentiale for at forebygge især spiseligt madaffald, hvilket tydeligt fremgår af Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1325 (2010). Less Food Waste More Profit A guide to minimising Food Waste in the Catering Sector. Clean Technology Centre, Cork Institute of Technology (2010). Forundersøgelse af madspild i Danmark. Miljøprojekt 1325 (2010). BJK Muligt tysk opgør med separat indsamling Høringsudkastet til en ny tysk affaldslovgivning indeholder forslag om en samlet indsamling af genanvendeligt affald via et en-spands-system, og det bakkes op af den tyske befolkning. Automatiske sorteringssystemer vinder frem. I 1970 erne blev separat sortering af flere affaldsfraktioner indført i Tyskland for at optimere genanvendelse af husholdningsaffald. Separat indsamling sikrer en højere renhed i de indsamlede materialestrømme, men medfører også større omkostninger til logistik og behandling af affaldet. Som følge af den hurtige udvikling i automatiske sorteringssystemer de sidste år, hævder flere og flere, at indsamling af henholdsvis blandet genanvendeligt affald (tørt) og restaffald fra husholdninger (vådt) med efterfølgende sortering af den genanvendelige fraktion, vil være billigere end de nuværende systemer. Spørgsmålet om, hvordan Tyskland skal implementere EU s nye affaldsdirektiv samt stigende markedspriser på råmaterialer og stigende omkostninger for forbrugere, bidrager også til diskussionen om, hvad der i dag er den bedste løsning for affaldsindsamling i Tyskland. Der Grüne Punkt satte en stopper for samlet indsamling Da man begyndte at promovere kildesortering politisk i Tyskland, blev mulighederne for at introducere en samlet indsamling af tørre genanvendelige materialer både diskuteret og afprøvet i praksis. Dette initiativ gik dog i stå i starten af 1990 erne, efter introduktion af Der Grüne Punkt, som medførte et dobbelt affaldshåndteringssystem med sortering i henholdsvis husholdningsaffald og let emballageaffald (ofte i en gul sæk). Det har aldrig været lovmæssigt obligatorisk at sortere genanvendeligt materiale, men det har været obligatorisk at opfylde målet for genanvendelse af affald. Mange forsøg og pilotprojekter Separat sortering af forskellige fraktioner kræver ofte en større indsats ved sortering af affald i husholdninger, så vel som større investeringer til containere, indsamling og transport. Et

4 indsamlingssystem med én container til alle typer genanvendeligt affald med en efterfølgende automatiseret sortering, betragtes nu som et interessant alternativ. Hvorvidt det vil være billigere, mere effektivt og give mere mening miljømæssigt, er nu genstand for intens debat og adskillige pilotprojekter i Tyskland. De første forsøg med automatiseret sortering blev igangsat i 2003 og er siden blevet suppleret med forbedrede testmetoder og flere indsamlingsmetoder. Nogle steder blev der også etableret automatiseret sortering som permanente ordninger såsom Gelbe Tonne plus i Leipzig. Forskellige resultater Indtil nu er man kommet frem til temmelig forskellige resultater. Selvom den samlede mængde indsamlet genanvendeligt affald generelt blev øget, har det ikke været muligt at bekræfte om fraktionerne efter sortering var af tilstrækkelig kvalitet til at kunne genanvendes. Omkostningsmæssigt blev det vurderet, at de samlede udgifter i gennemsnit enten steg eller faldt med 5-6 pr. indbygger og år, afhængig af lokale forhold. Logistiske scenarier viste, at de positive effekter fra indsamlingen stort set ville blive opvejet af de ekstra investeringer i den nødvendige infrastruktur til sortering, men at visse ordninger, der erstatter dele af indsamlingen af særlige affaldstyper, stadig kunne betale sig. Overvejer en-spands-system Det ser ud til, at der er en generel konsensus blandt de involverede om, at visse meget følsomme fraktioner, som papiraffald, fortsat skal indsamles separat. Den fremtidige affaldsindsamlings-model i Tyskland vil derfor ikke være en simpel separation af tør og våd fraktion, men stadig involvere kildesortering af flere materialetyper. Udkastet til den nye tyske affaldslovgivning indeholder dog overvejelser om introduktion af en samlet indsamling af genanvendeligt affald via et en-spands-system. En nyere meningsmåling viser, at 83 % af den tyske befolkning vil byde en sådan udvikling velkommen. Regeringen har dog ikke indtil videre meldt ud, hvorvidt det er kommunale eller private indsamlere, der skal have tilladelse til at introducere et sådant en-spands-system og dermed påtage sig ansvaret for indsamling og markedsføring af den væsentligste genanvendelsesstrøm. En ny debat er derfor begyndt, oveni den gamle debat. Becker, I. (2009): Modellversuche zu alternativen Erfassungssystemen eine aktuelle Übersicht. Schriftenreihe des Fachgebietes Abfalltechnik Universität Kassel Günther, M., Bilitewski, B., Janz, A.: Abfalltrennung - aber wo? Logistisches Einsparpotenzial alternativer Getrenntsammelsysteme für Abfälle aus Haushalten am Beispiel einer Großstadt, Wissenschaftliche Zeitschrift der TU Dresden, 1-2/2009 BMU 2010: Novelle Kreislaufwirtschaftsgesetz How to Germany 2010: All About Recycling Der gelbe tonne plus 2010: Mehr drin für Leipzig Recyclingportal.eu: "Berliner Wertstofftonne" statt gelben Säcken Recyclingportal.eu: Mehrheit für Einführung einer umfassenden Wertstofftonne JR Mindre affaldsforbrænding i Frankrig I 2007 lagde Grenelle Environment Round Table store planer for affaldsreduktion og bæredygtig udvikling i Frankrig. Udviklingen går den rigtige vej, men der er fortsat langt igen.

5 Storstilet miljøpakke Grenelle -målene, som blev defineret efter en offentlig debat i 2007, blev grundlaget for en miljøpakke, og blev implementeret som rammelovgivning i Et nyt studie, som er blevet udført for den franske miljøstyrelse (ADEME), har undersøgt de økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekter af disse nye målsætninger for affaldssektoren. I 2007 fik den nye franske miljøplan stor støtte fra politisk side og fra medierne. Også Præsident Sarkozy og den karismatiske miljøminister Borloo støttede personligt op. Regeringen opgav i 2010 et projekt om beskatning af CO2, men nogle af de ambitiøse målsætninger er stadig på dagsordenen. I mellemtiden har den globale finanskrise udtørret flere finansieringskilder til miljømæssige initiativer og fokus er skiftet til beskæftigelses- og budgetmæssige spørgsmål. Ambitiøse målsætninger for affald De miljømæssige målsætninger, der blev sat i forbindelse med Grenelle -aftalen i 2007, indeholdt kvantitative mål for affaldshåndtering. De blev samlet i en lov i Målet er at municipal waste, der omfatter husholdningsaffald inkl. lignende affald fra fx service og administration, skal være reduceret med 7 % pr. indbygger i 2012 i forhold til Samtidigt skal genanvendelsen af organisk affald udvikles og øvrig materialegenanvendelse øges. Målet er op til 35 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2012 og 45 % i For emballageaffald fra husholdninger og erhverv er målet 75 % genanvendelse i Der er dog nogle undtagelser for bl.a. byggesektoren, landbruget, fødevareindustrien. Samtidig skal der være en reduktion på 15 % af både forbrænding og deponering i Det går den rigtige vej, men der er langt igen I 2009 er det estimeret at mængden af husholdningsaffald er faldet med 3,1 % i forhold til Men der er fortsat et stykke til målet på 7 % reduktion i Mængden af affald til forbrænding faldt med 4,4 % i forhold til Det konkluderes, at der fortsat skal gøres en stor indsats for at nå målet i Til gengæld blev målet om 35 % genanvendelse nået i Finanskrisen forsinker investeringer Investeringsmarkederne i affaldssektoren i Frankrig har været påvirket af to modsatrettede tendenser. De nationale grenelle mål og overholdelsen af nye EU-mål, der kræver implementering af større teknologiske forandringer, som burde styrke investeringslysten. Men den globale finanskrise har mindsket eller forsinket investeringer, som ikke direkte støtter den franske produktion eller konkurrenceevne. Investeringsmarkederne bibeholdt dog et stabilt tempo, delvist støttet af regeringen eller lokale planer for støtte til vækst og beskæftigelse. Dette har betydet at affaldssektoren kan fortsætte på et temmelig stabilt økonomisk grundlag. Der har dog ikke været ydet nogen ekstra indsats til støtte af Grenelle - politikken. Dette kan betyde, at målet om 45 % genanvendelse af organisk affald i 2015 kan blive forsinket. Investeringer På trods af krisen blev investeringerne i affaldssektorens behandlingskapacitet for husholdningsaffald fastholdt i Store projekter indenfor behandling af organisk affald (mekanisk biologisk behandling og kompostering af organisk affald) repræsenterede op til 70 % af den totale investering (190 mio. af 278 mio. ). Top-investeringen fra 2008 på 421 mio. afspejlede implementeringen af de første mekanisk-biologiske behandlingsanlæg. Skiftet fra forbrænding til genanvendelse af organisk affald forventes at føre Frankrig hen imod overensstemmelse med målet for 2015 på 45 % genanvendelse eller nyttiggørelse af organisk affald. Nedgangen i investeringer fra 2009 kan betyde, at opfyldelsen af dette mål bliver forsinket. Investeringer i udstyr til affaldsindsamling var konstant mio. per år i perioden Reduktionen af investeringer i lokale indsamlings- og sorteringscentre afspejler opbygningen af nye netværk for indsamling og et skifte hen imod mere vedligehold. Der forventes en forøgelse i segmentet af affaldscontainere på hjul til brug for husholdninger og tilsvarende brug af beholdere med chip. Dette skyldes implementering af PAYT-politikker (PayAsYouThrow) som stadig ikke er udbredt i Frankrig i 2010, men som planlægges som følge af Grenelle -aftalen. Markedet for håndtering af farligt affald faldt med 9 % i 2009, som følge af finanskrisen. På lang sigt forventes denne tendens at fortsætte, som et resultat af nedlæggelse af traditionel industri og flere

6 forbud mod brug af farlige produkter og kemikalier. Affaldsreduktion uafhængigt af investeringer Målene for affaldsreduktion afhænger hovedsageligt af produktion, distribution og forbrug, mens målene for sortering afhænger af forbrugeradfærd. Begge dele har ringe forbindelse til investeringer i affaldssektoren. ADEME 2010 : Marchés et emplois des activités liées aux déchets en France:quel impact du Grenelle. ADEME & vous - Stratégie & études newsletter n.25 (July 2010), 6 p. Grenelle Environnement BL Mekanisk biologisk affaldsbehandling på vej frem Nyt norsk studie giver overblik over brugen af mekanisk biologisk affaldsbehandling i Europa. Den samlede kapacitet svarer i dag til omkring 10 % af Europas husholdnings- og erhvervsaffald. Der er dog stor forskel på brugen i de forskellige lande. 263 anlæg med kapacitet på 20 mio. tons affald Brugen af mekanisk biologisk behandling af affald i Europa går efterhånden 20 år tilbage. Dog er udviklingen først rigtigt begyndt i kølvandet på EU s deponeringsdirektiv, som trådte i kraft i I dag opererer omtrent 263 anlæg i Europa med en samlet kapacitet på ca. 20 mio. tons affald, svarende til 10 % af al husholdnings- og erhvervsaffald. Der er dog store forskelle på hvor udbredt teknologien er fra land til land. Mens Italien, Tyskland og Frankrig tegner for 75 % af den samlede kapacitet fordelt på 220 anlæg, er der ikke opført et eneste anlæg i Skandinavien. Mekaniske anlæg sorterer affald i renere fraktioner Begrebet Mechanical Biological Treatment (MBT) er en fællesbetegnelse for mange forskellige typer anlæg, der alle benytter sig af mekaniske anordninger til at udsortere blandet affald i mere eller mindre rene fraktioner. Afhængig af anlæggets kompleksitet og affaldets sammensætning kan op mod 25 % af affaldet udvindes som genanvendelige fraktioner i form af metal, plast, pap/papir og glas. Den brændselsegnede del af affaldet (35-50 %) vil typisk blive shreddet og indgå som relativt homogen Refuse Derived Fuel (RDF). Endeligt kan den tilbageværende organiske fraktion undergå bioforgasning og det resulterende stabiliserede materiale kan bruges som gødning eller simpelthen deponeres. Drivkræfter og barrierer MBT-anlæg har en række fordele i form af højere materialegenanvendelse, produktion af RDF, biogas samt kompost og endeligt stabilisering af organisk materiale. Blandt de vigtige drivkræfter for denne affaldsbehandling kan nævnes: Krav om stabile organiske fraktioner til deponering, efterspørgsel på RDF og genanvendelsesmål fra EU's emballagedirektiv. Sidstnævnte har f.eks. medført at producentansvarsordningen i Spanien giver tilskud til MBT-anlæg, der udskiller plast. Omvendt kan det virke som en barriere, at nationale miljøregler ofte vil favorisere forbrændingsanlæg, hvis disse har høj udnyttelsesgrad og god røggasrensningsteknologi. Desuden medfører urene udskilte fraktioner ofte, at systemet ikke kan hænge økonomisk sammen set i lyset af høje anlægs og driftsomkostninger. Dette er især et problem for den stabiliserede organiske fraktion, som ofte vil være for forurenet til at kunne spredes som gødning på landbrugsjord. Bæredygtighed afhænger af sammenhængen Der er foretaget mange LCA-studier på MBT-anlæg, og de peger ofte i vidt forskellige retninger, da anlæggene kan opbygges på mange måder og indgå i mange forskellige infrastrukturer. Der er dog enighed om, at MBT-anlæg fører til minimalt udslip af drivhusgasser fra deponeret stabilt organisk materiale.

7 Fredriksen K., Marthinsen J., Syversen F MBT prosjekt Internasjonal status og mulige løsninger i Norge. Mepex Consult AS. Ny kortlægning af toksiske kemikalier i affaldssektoren Omfangsrigt svensk studie opsamler og præsenterer viden om udledning af toksiske kemikalier fra affaldshåndteringsanlæg og giver bud på reduktionsstrategier Affaldssektoren skal bidrage til et giftfrit miljø Det kan være vanskelligt at danne sig et overblik over toksiske emissioner fra affaldssektoren. Hvor stammer stofferne fra i affaldet? Hvilke omdannelser gennemgår de ved forbrænding? Hvor og hvordan ender de som udslip fra de forskellige anlæg? Hvad sker der egentlig med dem ude i miljøet? Hvor stort er bidraget fra affaldssektoren sammenlignet med det samlede menneskelige bidrag? Et nyt, omfattende litteraturstudie fra det svenske videncenter Waste Refinery forsøger at besvare disse spørgsmål, dels for at blive klogere på toksiske udledninger fra affaldssektoren og dels for at imødekomme den svenske politiske målsætning om et Giftfri Miljø. Flest toksiske udledninger fra kompostering Studiet præsenterer en række eksperimentelt fundne og estimerede koncentrationer af toksiske substanser. De gennemgående substanser er As, Cd, Cu, Hg, Pb samt dioxin, PCB, ftalater DEHP og den bromerede flammehæmmer HBCDD. Koncentrationerne undersøges i forskellige massestrømme i affaldssektoren samt for enkelte affaldsfraktioner. Desuden beskrives substansernes skæbne i forskellige affaldsbehandlingsanlæg ud fra massestrømsanalyser. For at sætte emissionerne i perspektiv sammenholdes de med baggrundstilførelser fra andre menneskelige kilder. Denne sammenligning sker for forskellige miljøer, f.eks. luft-, vand- og jordmiljøer. Optagelsen i planter, dyr og mennesker beskrives også. Gennemgående sammenholdes resultaterne med de gængse grænseværdier. Overordnet kan der siges at være flere toksiske emissioner forbundet med kompostering end med forbrænding. Fokus på reducering af tilsigtede stoffer Fremadrettet gives forslag til hvordan emissionerne kan reduceres. Der tages udgangspunkt i to forskellige kilder: Tilsigtede stoffer, der bevidst tilsættes et produkt under produktionen og utilsigtede stoffer, der forekommer i affaldet som kontaminering fra miljøet (gennem f.eks. madvarer). Det foreslås, at man skal fokusere mest på reduceringen af de tilsigtede stoffer. De utilsigtede består nemlig hovedsageligt af persistente stoffer, der i forvejen er forbudte eller stramt regulerede. Øget kildesortering kan mindske forurening Studiet konkluderer at toksiske emissioner er et aspekt man bør have viden og kontrol over inden for affaldssektoren. Det fastslår at de mest alvorlige emissioner stammer fra tungmetaller og persistente, bioakkumulerbare organiske stoffer. Hvad angår prioriteringen af disse stoffer henvises til modeller (f.eks. USETox) til udregning af karakteriseringsfaktorer. Disse faktorer kan anvendes til at afgøre hvor toksiske forskellige kemikalier er i forhold til hinanden og dermed også til, hvilke reduktioner der skal prioriteres højest. Det skal dog bemærkes at modellernes databaser stadigt er mangelfulde for mange stoffer. En enkel almengyldig metode til reduktion af toksiske emissioner er dog ifølge studiet et øget fokus på kildesortering. Dette ville f.eks. bevirke at mindre WEEE ender i forbrændingsanlæg eller forurener organisk affald til kompostering. Löfblad, G., Bisaillon, M, Sundberg J. 2010: Miljöpåverkan från toxiska ämnen vid behandling av avfall. Profu AB. WASTE REFINERY. SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut. Projektnummer WR- 28

8 AB Vugge til vugge bliver mere gennemsigtigt Et nyt Green Products Innovation Institute i San Francisco skal transformere vugge til vugge - konceptet til et åbent system, der er underlagt offentlig debat. Californien som vugge til vugge-økonomi Det nyindviede Green Products Innovation Institute (GPII) vil fungere som en nonprofitorganisation og skal udvikle miljøstandarder efter vugge til vugge-princippet (C2C) for individuelle produkter. Instituttets udvikling er blevet støttet af Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger som del af statens Green Chemistry Initiative. Dette initiativ anbefaler bl.a. at Californien bevæger sig imod en C2C-økonomi. En opdagelse ikke en opfindelse Ved indvielsen udtalte William McDonough: Vi har altid ønsket dette. Vi har altid følt at C2C var en opdagelse frem for en opfindelse, og at det hører hjemme i det offentlige domæne. C2C er tidligere blevet kritiseret for at være for stramt kontrolleret af ophavsmændenes selskab MBDC. Blandt andet fordi alle detaljerne om hvordan C2C certificering kunne opnås var MBDCs intellektuelle ejendom. Ifølge McDonough har dette været nødvendigt for at teste og manifestere konceptet, så det kunne blive fuldt ud forstået inden det blev offentligt. Oplæring af rådgivere I praksis donerer MBDC nu al deres intellektuelle ejendom udviklet gennem de sidste 20 år inklusiv certificeringsmaterialet. GPII kommer til at overtage hovedparten af MBDCs arbejde. Dette inkluderer oplæring af rådgivere (assessors) som bl.a. kan vejlede virksomheder i, hvordan de kan forbedre deres produkter, så de kan opfylde certificeringskrav. Sådanne rådgivere kan være ansat internt i virksomheder, der ønsker at arbejde med C2C, i tredjepartsorganisationer eller i MBDC selv. Offentlig tilgængelig arbejdsprocess Udover oplæring af rådgivere vil GPII fokusere deres arbejde på grundlæggende undersøgelser af kemikalier og materialer. Resultaterne heraf vil blive præsenteret og diskuteret med rådgiverne. De vil tilsvarende give GPII feedback fra deres feltarbejde med virksomheders produkter og processer. Denne arbejdsproces vil blive åben for offentlig og global debat og deltagelse. Bardelline, J. 2010: Cradle to Cradle Enters Public Domain, Eyes Mainstream Acceptance. Greener World Media - GreenBiz.com AB Engangsflasker et dårligt miljøvalg i baren Brug af genpåfyldelige glasflasker i barer og restauranter er altid et bedre miljøvalg end engangsglasflasker. Det viser et fransk LCA-studie. Sammenligningen af plast- og metalfustager giver mindre klare resultater. Fra genpåfyldelige emballager til engangsemballager På franske barer og restauranter var genpåfyldelige emballager til drikkevarer normalt indtil Derefter blev det almindelig praksis at anvende engangsemballager. Studiet omhandler emballage til drikkevarer til brug i barer og restauranter og sammenligner genpåfyldelige glasflasker med engangsglasflasker, genpåfyldelige glasflasker med engangsplastflasker (PET) samt genpåfyldelige metal fustager med engangsplast fustager.

9 Studiet er baseret på LCA-metoder (ISO & 14044, med en kritisk gennemgang), suppleret med sociale og økonomiske aspekter. Studiet giver ingen anbefalinger, men relevansen af hver løsning er blevet undersøgt i forhold til afstanden mellem produktion og anvendelse. PET-flasker et godt miljøvalg under visse forudsætninger Genpåfyldelige glasflasker er altid et bedre miljømæssigt valg end engangsglasflasker. Engangsplastflasker (PET) er miljømæssigt bedre end genpåfyldelige glasflasker, hvis indsamling og genanvendelse af plastemballage er effektiv. Hvor indsamling og genanvendelse af plast ikke er effektiv, er genpåfyldelige glasflasker et bedre valg, undtagen hvor det kræver vejtransport på over 400 km. For større beholdere afhænger resultatet af sammenligningen af flere parametre, men i de fleste tilfælde er genpåfyldelige metal fustager et bedre valg end engangsfustager. I Frankrig er bryggerierne placeret i gennemsnit 300 til 450 km fra størstedelen af forbrugsområderne. Indførelsen af kildevand som supplement til mineralvand, er med til at reducere den gennemsnitlige afstand. Muligheden for jernbanetransport på en betydelig del af ruten, er med til at kompensere for ulempen ved den høje vægt af genpåfyldelige beholdere. Vægt og typen af emballagemateriale til engangsemballage, såvel som den lokale genanvendelsesrate eller energiudnyttelse af engangsemballageaffald, påvirker sammenligningen. Antallet af gange som genpåfyldelige emballage kan genbruges spiller også en rolle. Økonomiske konsekvenser afhænger af befolkningstæthed Økonomisk er valget mellem engangs- eller genpåfyldelig emballage tydeligt lande-afhængig, mest med hensyn til befolkningstæthed og omkostninger til arbejdskraft. Jo tættere befolkning og jo billigere arbejdskraft, jo bedre er det at anvende genpåfyldelige emballager. På den anden side er genanvendelse en bedre tilgang for mindre tæt befolkede lande med høje omkostninger til arbejdskraft. Mange undersøgte parametre Påvirkning fra drivhusgasser (inklusive biogen CO2), energiforbrug og materialeressourcer (C, Al, Fe, mineraler) behandles i studiet, såvel som andre påvirkninger (forsuring, eutrofiering og vandforbrug). Disse påvirkninger er evalueret i forhold til transportmetode (lastbil eller jernbane), emballagefremstilling og rengøring af genpåfyldelige emballager. Affaldshåndtering af emballagerne er baseret på den nuværende fordeling af genanvendelse, forbrænding og deponering. For elektricitet er anvendt en marginal betragtning, mens gennemsnits-el er anvendt I følsomhedsanalysen. ADEME 2010: Emballages industriels : évaluation environnementale, économique et sociale de l'intérêt comparé entre réutilisation et usage unique BL Verdens største genbrugs- og reparationsservice i London London Reuse Network vil skabe en genbrugs og reparationsservice, som dækker hele London. Netværket har fået en bevilling på 72 mio. kr. til at starte projektet op. Visionen er, at netværket i 2015 kan fjerne mere end 1 million genstande fra affaldsstrømmen. Genbrug af tons produkter de første 2 år Netværket vil indsamle reparerer og sælge alt fra bøger, møbler, cykler til frysere. I alt er der defineret 12 affaldstyper, som indsamles og videregives eller sælges. Der vil blive oprettet en genbrugshotline og en hjemmeside. Målet er tons genbrugelige produkter de første 2 år.

10 Mange organisationer samarbejder lokalt Netværket består af en mange forskellige af organisationer inklusive de lokale myndigheder, velgørende foreninger, frivillige lokale organisationer og sociale virksomheder. Medlemmer af netværket samarbejder for at sikre en let tilgængelig og stabil genbrugsservice til borgere og virksomheder i hele byen. Miljømæssige og sociale formål i skøn forening Projektet har flere formål. Miljømæssigt betyder projektet mindre affaldsmængder og dermed mindre affald til deponi. Der spares ressourcer og emissioner til fremstilling af nye produkter. Ligeledes er det sociale formål meget vigtigt. Indsamling og reparation kræver arbejdskraft og projektet vil give jobtræning og oplæring. Netværket forventer at kunne skabe 100 nye job. Økonomisk giver der det indbyggerne mulighed for at købe brugte ting til rimelige priser og socialt dårligt stillede grupper vil få foræret brugbare ting. Organisering i praksis Organisationerne tilbyder at indsamle brugbare genstande til velgørenhed hos både borgere og virksomheder i hele London. Der samarbejdes også med de lokale myndigheder om at sikre, at så meget som muligt af det indsamlede storskrald genbruges. De indsamlede genstande behandles på forskellige måder i de forskellige dele af byen. Den fysiske infrastruktur er opdelt i depoter, hvor genstandene primært opbevares. Disse leverer til genbrugscentre som sorterer, reparerer, distribuerer og sælger. Endelige findes der udsalgssteder som primært sælger. De indsamlede og reparerede genstande distribueres i øjeblikket primært til organisationer for hjemløse, flygtninge og andre sårbare borgere i London. Disse organisationer videregiver tingene til de, som har særligt behov. Greater London Authority 2010: 8m to create UK s first city-wide reuse and repair service LCRN 2010: What we're doing BJK Lys fremtid for biogas af husholdningsaffald Ved udgangen af 2010 forventes der at være mere end 200 anlæg fordelt over 17 europæiske lande, der producerer biogas af blandet husholdningsaffald eller kildesorteret organisk dagrenovation. Den samlede kapacitet for biogas af husholdningsaffald er opgjort til at være omkring 6 millioner tons årligt. Udvikling i antal af anlæg de sidste 20 år Opgørelsen viser at antal anlæg, størrelsen af anlæg og installeret kapacitet/ år er steget meget fra perioden til Antallet af nye anlæg er steget fra 3 til 14,6 per år i Europa mellem de to tidsperioder. Men det er især den totale nye kapacitet per år, der er steget fra tons per år ( ) til tons per år ( ). Tyskland er førende i Europa med hensyn til kapacitet som i 2010 forventes at være 1,7 mio. tons efterfulgt af Spanien (1,5 mio. tons) og Frankrig (0,8 mio. tons). I Frankrig og Storbritannien bliver mange anlæg opført til bioforgasning af blandet husholdningsaffald. Forudsætninger for opgørelsen Opgørelsen af antal anlæg og kapacitet i Europa gennem de sidste 20 år er baseret på anlæg hvor mindst 10 % af det organiske affald, der behandles på anlægget, er husholdningsaffald og at anlægget har en minimumskapacitet på tons per år. Kapaciteten er opgjort som anlæggets totale kapacitet hvis der er tale om kildesorteret organisk dagrenovation. For blandet husholdningsaffald er anvendt den kapacitet som reelt bioforgasses.

11 Typen af anlæg 60 % af den installerede kapacitet anvender en tør proces, det vil sige mere end 15 % tørstof i biogasreaktoren, medens ca. 40 % af kapaciteten anvendes en våd fermentering. På langt de fleste anlæg behandles husholdningsaffald alene. Fermentering med andre affaldstyper anvendes kun på 8 % af anlæggene. Ved udgangen af 2010 vil der være næsten lige stor kapacitet installeret for blandet husholdningsaffald som for kildesorteret organisk affald. Muligheder i fremtiden Fremtiden for flere biogasanlæg der behandler husholdningsaffald tegner lys. Nye anlæg forventes at erstatte en del udtjente komposteringsanlæg eller blive anvendt i kombination med komposteringsanlæg, for at øge komposteringsanlæggenes kapacitet. De Baere, L, B. Mattheeuws 2010: Anaerobic digestion of MSW in Europe update and trends. BioCycle - Journal of Composting and Recycling 51(2): BJK Plastaffald ender i Kina Mere end 75 % af det plastaffald, som indsamles til genanvendelse i Storbritannien, blev i 2009 eksporteret til udlandet, primært Kina. Priserne har været meget svingende over de sidste år, men er nu tilbage på samme høje niveau som i midten af Mængden af emballageaffald udgjorde ca. 65 % af den indsamlede mængde, men indsamling af andet plastaffald er stigende. Forbruget af plast stiger Forbruget af plast i Storbritannien anslås til at være ca. 5 mio. tons per år. Affaldsmængden estimeres til at være 4,5 mio. tons, heraf er godt halvdelen emballage affald. Resten stammer fra byggesektoren, biler og elektronik affald. Indsamlingen af plastaffald stiger Den samlede indsamlede mængde til genanvendelse er opgjort til ca tons, men tallet er forbundet med usikkerhed pga. manglende data. Mængden af indsamlet plastemballage-affald er steget gennem de sidste år og udgjorde i tons svarende til en genanvendelsesprocent på 24. Stigningen kommer især fra husholdningerne hvor der er indsamlet 3 gange så meget som i 2005/06. Det skyldes især indførelsen af henteordninger for plastemballageaffald fra husholdninger. 80 % af de lokale myndigheder har indført disse ordninger. 90 % af det eksporterede plastaffald ender i Kina Storbritannien eksporterede i tons plastaffald til udlandet og 90 % at dette blev eksporteret til Kina. Dermed udgør plastaffald fra Storbritannien ca. 10 % af den plastaffaldsmængde, som Kina importerer. På grund af lav efterspørgsel fra Kina faldt priserne meget drastisk (60-70 %) i slutningen af 2008, men efterspørgsel steget i løbet af 2009 og i midten af 2010 er priserne på niveau med priserne før prisfaldet i Kvaliteten af det engelske plastaffald er omtalt i artiklen Den kinesiske affaldstiger spiser igen i dette nummer. WRAP 2010: Realising the value of recovered plastics an update BJK

12 Japan på vej mod et kredsløbssamfund Japan har de seneste år forbedret ressourceanvendelsen, øget genanvendelsen og mindsket affaldsmængden, viser det japanske miljøministeriums rapport om miljøets tilstand. Plan for et materialekredsløbssamfund Den japanske regering godkendte i marts 2008 planen The Second Fundamental Plan for Establishing a Sound Material-Cycle Society. Planen fastsætter nye mål materiale input, cirkulation for materialer, samt mængden af affald til bortskaffelse i Japan. Dette er de tre forskellige indikatorer som anvendes for materiale- og varestrømme. 3R indikatorerne Planen anbefaler endvidere foranstaltninger til reduktion, genbrug og genanvendelse (3R: Reduction, reuse and recycling) af ressourcer, samt for affaldshåndtering. Mål-året for hver indikator er 2015: 1) Ressourceproduktivitet (BNP divideret med input af naturressourcer og lign.) er indgangsindikatoren og målet er ca yen pr. ton i 2015, hvilket svarer til en stigning på 60 % i forhold til 2000, som var det første år i det såkaldte materialekredsløbssamfund. I 2000 var tallet yen pr. ton. 2) Cyklisk anvendelsesrate (mængden af cirkulativ anvendelse, dvs. mængden af affald der er genbrugt eller genanvendt divideret med mængde af cirkulativ anvendelse plus input af naturressourcer og lign.) er cirkulationsindikatoren, og målet er ca % i Det svarer til en stigning på 4-5 % i forhold til 2000, hvor raten var ca. 10 %. 3) Mængden af affald til bortskaffelse (mængde af deponeringsaffald), er udgangsindikatoren, og målet er ca. 23 millioner tons i 2015, hvilket svarer til en nedgang på 60 % i forhold til 2000, hvor ca. 56 millioner tons blev deponeret. Stigende ressource-produktivitet Materialestrømmene i Japans økonomi viser en positiv tendens i ressourceproduktiviteten denne indikator var ca. 350,000 yen pr. ton i 2006, hvilket er en fremgang på ca. 33 % i forhold til Samtidig var den cykliske anvendelsesgrad ca % i 2006, hvilket er en forøgelse på ca. 2.6 point i forhold til Halvering af mængden af affald til deponi Den daglige affaldsgenerering pr. person var i ,1 kg husholdningsaffald, hvilket er en reduktion på 5.8 % i forhold til Den endelige deponeringsmængde i Japan var ca. 29 millioner tons i 2006, hvilket er en reduktion på ca. 49 % i forhold til Sikring af ny deponeringskapacitet er vanskelig, da kapaciteten på de nuværende deponier er ved at være opbrugt. Japan vil fortsætte med at fremme 3R-initiativer for at bevare ressourcer og reducere affaldsmængden. Ministry of Environment 2009: Annual Report on the Environment, the Sound Material-Cycle Society and the Biodiversity SS nye job i genanvendelsessektoren Genanvendelse af 70 % af alle hovedmaterialer i EU kan skabe nye job i genanvendelsessektoren, viser beregninger foretaget af miljøorganisationen Friends of the Earth. Endvidere vil det betyde genanvendelse af 115 millioner ton glas, papir, plast, jern, andre metaller, træ, tekstiler og organisk affald.

13 Genanvendelse og genbrugs bidrag til en grøn økonomi I en tid med økonomisk krise og store miljøudfordringer giver genanvendelsessektoren mulighed for at bidrage til at løse begge problemer gennem flere job og mindre miljøbelastning. Rapporten forsøger at estimere hvor mange job der kan skabes i henholdsvis EU27 og Storbritannien under forskellige scenarier for genanvendelse. Forskellige typer af jobskabelse En øget genanvendelse vil både skabe job i genanvendelsessektoren i form af indsamling, transport, sortering og oparbejdning af de indsamlede materialer. Derudover er der også en indirekte jobskabelse i form af, at genanvendelsesindustrien køber varer og tjenesteydelser fra andre brancher (f.eks. revisorer, kontorudstyr, bygningsvedligeholdelse). Endelig er der en induceret jobskabelse ved at ansatte i genanvendelsesbranchen (og ansatte i de andre virksomheder som støttes af genanvendelsesindustrien) bruger deres løn til at skabe omsætning i andre brancher. Konservativt skøn på grund af begrænset datakvalitet Rapporten har gjort brug af de bedst tilgængelige data i tidligere studier fra USA, EU og Storbritannien. Kvaliteten af data for beskæftigelse og affaldshåndtering i genanvendelsesbranchen har dog sine begrænsninger, og derfor foretager rapporten et konservativt skøn. Så vidt vides findes der ikke tilsvarende beregninger for Danmark. Men det må forventes, at ren øget genanvendelse også vil kunne bidrage til jobskabelse og øget teknologi udvikling i Danmark. Friends of the earth 2010: More jobs, less waste. Potential for job creation through higher rates of recycling in the UK and EU. BJK Stort potentiale i udnyttelse af energi fra biomasse Energiudnyttelse fra biomasse inklusiv organisk affald i Europa er en væsentlig vedvarende energikilde. Den potentielle værdi er dog meget højere i både miljømæssig og økonomisk henseende, forudsat at alle involverede interessenter skrider til handling, konkluderer en ny rapport fra European Climate Foundation. To tredjedele af EU s vedvarende energi fra biomasse I 2007 udgjorde energi fra biomasse næsten to tredjedele af EU s forbrug af vedvarende energi (med 1000 TWh primær energi og 4 % årlig vækst). 75 % af denne energi kommer fra skovbruget, 23 % fra affald og kun 2 % fra restprodukter fra landbruget Væsentligt bidrag til EU s mål Energi fra biomasse kan reducere udledningen af drivhusgasser med % i forhold til fossile brændstoffer. På grund af dens vedvarende karakter, forventesbiomasse-energi at spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af EU s mål om 20 % vedvarende energi, 20 % reduktion af drivhusgasudledningerne og 20 % højere energieffektivitet. Rapporten anfører, at hvis der vælges en aggressiv strategi kan mængden af biomasse energi fordobles inden 2020, hvilket bl.a. vil kræve energiudnyttelse af 60 % af det organiske affald. I 2007 var andelen 35 %. På grund af usikkerhed i forbindelse med biomasse-tilgængelighed, økonomisk gennemførlighed og miljøvenlighed, forventes den planlagte vækst (ifølge EU-scenarier) dog ikke at nå målet. En omkostningseffektiv løsning Energi fra biomasse kan blive konkurrencedygtig i forhold til priserne på olie og gas i Dette kræver imidlertid en fortsat teknologiudvikling i hvert trin af forsyningskæden samt CO2-kvotepriser på minimum 30 til 50 /tons. Under disse forudsætninger forventes omkostningerne på energi fra biomasse at falde med 25 % i 2020 (sammenholdt med i dag). Omkostningerne vedrørende anvendelse af affald er ikke analyseret.

14 Risici og begrænsninger For at biomasse-energi kan nå sit fulde potentiale, er der visse risici, der bør undgås såsom ændringer af arealanvendelse, tab af biodiversitet, jordkvalitet og potentiel forurening af vandområder. Endvidere bør politiske beslutningstagere træffe beslutning om den nøjagtige form for energiudnyttelse (biobrændstoffer, varme og/eller elproduktion) og i hvilken skala, der er tale om (små eller store anlæg). Politiske beslutningstagere bør også gøre det mere attraktivt at investere i energiformen. European Climate Foundation 2010: Biomass for heat and power; opportunity and economics IB Ny metode til genanvendelse af mineraluld Mineraluld er et udbredt materiale i byggesektoren. I Tyskland opstår der hvert år 10 millioner m3 mineraluld fra nedrivnings- og renoveringsprojekter, som deponeres som farligt affald. Nu har tyske forskere udviklet en ny metode til genanvendelse af gammel mineraluld Den gamle type mineraluld bliver udfaset Den gammeldags mineraluld bestod af en komposition af materialer, som medførte produktet blev medtaget under kategorien af kræftfremkaldende stoffer i Tyskland, er udfaset og anvendes kun i begrænset omfang til særlige byggeformål. Det nye mineraluldsmateriale er med dets ændrede tekniske egenskaber, sikkert at anvende. Det gamle mineraluldsmateriale findes dog stadig i affald fra nedrivningsarbejder, og indtil nu har der manglet sikre metoder til genanvendelse. Forskere fra Bauhaus University og Institute for Fertigteiltechnik und Fertigbau i Weimar, har på baggrund af en tysk teknik til genanvendelse af asbest udviklet en ny metode, der kan anvendes til miljøvenlig behandling af gammeldags kræftfremkaldende mineraluld. Dette åbner op for helt nye genanvendelsesmuligheder. Ny metode omdanner fibre til slagger Før genanvendelse kan ske, skal materialets fiberstruktur med dets organiske urenheder ødelægges på en effektiv måde. En kendt metode til dette formål er at varme mineraluldet til en temperatur, hvor de organiske materialer brænder væk. Tidligere anvendte metoder ændrede materialet på en sådan måde, at den efterfølgende genanvendelse i smelteovne ofte resulterede i sammenklumpning. I den nye genanvendelsesmetode udsættes materialet for en mikrobølgebehandling, som sikrer at fiberstrukturen bliver til slagger. På grund af den anderledes komposition af fibre i gammeldags mineraluld, skal der tilsættes susceptorer. Disse susceptorer absorberer den elektromagnetiske energi og konverterer den til det varmeniveau, der kræves for at sikre fuldstændig omdannelse af fibre til slagger. Primær anvendelse i byggesektoren Det næste skridt er at knuse slaggerne i en særlig mølle, hvorved man får et fint fiber-frit materiale, med en interessant kemisk sammensætning med mange anvendelsesmuligheder. Den primære anvendelse af dette materiale sker i byggesektoren, hvor det kan anvendes som supplement eller som filler i produktion af byggekomponenter. Yderligere forskning er på vej, for at øge spektret for anvendelsesmuligheder og for at optimere processen. DBU 2010: Mineralwolle umweltgerecht verwerten. Deutsche Bundesstiftung Umwelt, Projekt AZ Mineralwollebehandlungsverfahren Müller, A. 2009: Recyclingverfahren für Mineralwolle. Bauhaus Universität Weimar JR

15 Nye frivillige principper for miljøvurdering af fødevarer Aktører i hele fødevarekæden er blevet enige om ti nye vejledende principper for miljømæssig vurdering af fødevarer og formidling af disse miljøvurderinger. Information i fødevarekæden The European Food SCP Round Table har efter en offentlig høring vedtaget vejledende principper for en frivillig miljømæssig vurdering og formidling af føde- og drikkevarer. Hovedprincippet i retningslinjerne er at formidle pålidelig information i hele fødevarekæden - herunder også til forbrugere - på en måde, der er forståelig og ikke vildledende, så de understøtter et begrundet/informeret valg. De ti vejledende principper vil anvende en livscyklus-tilgang til at vurdere og formidle føde- og drikkevarers miljømæssige påvirkninger. Retningslinjerne vil blive implementeret i 2011 sammen med en metode til vurdering og vil være frivillige at anvende Behov for troværdig forbrugeroplysning Stadig flere aktører i fødevarekæden samt offentlige myndigheder har udviklet deres egne initiativer til at formidle miljømæssig produktinformation om fødevarer, men der er ingen fælles metode til vurdering eller formidling af miljøoplysninger i hele fødevarekæden, hvilket har ført til forvirring hos forbrugerne samt beskyldninger om vildledende information fra aktører i fødevarekæden. Nye pålidelige vurderinger Hensigten med de nye retningslinjer er at fremme korrekt og forståelig information til forbrugere og andre interessenter. Dette kræver udvikling af pålidelige og konsekvente metoder til miljømæssig vurdering samt effektive kommunikationsstrategier, der kan bruges i hele fødevarekæden.. Hvem er med omkring det runde bord? The European Food SCP Round Table består af 23 europæiske erhvervsorganisationer, som repræsenterer hele fødevarekæden. Det er oprettet i samarbejde med EU Kommissionen. Formålet er at gøre fødevarekæden til en aktiv bidragyder i udviklingen af bæredygtig forbrug og produktion. European Food SCP Round Table Voluntary environmental assessment and communication of environmental information along the food chain, including to consumers: Guiding Principles. KP Status for genanvendelse i Europa En ny rapport fra The European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production giver et samlet overblik over det nuværende genanvendelsesniveau i Europa. Der produceres i alt 2.8 milliarder tons affald om året i Europa. Over 40 % af denne mængde er i dag reguleret af bindende EU mål for, hvor meget der som minimum skal genanvendes i det enkelte land. Seks affaldsstrømme Rapporten analyserer mere detaljeret genanvendelsesniveauet for seks affaldsstrømme: 1) Organisk municipal affald (municipal affald er affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration). 2) Total municipal affald, 3) Bygge- og anlægsaffald, 4) Emballageaffald, 5) Elektronikaffald og 6) Bilskrot. Tre kategorier af landene Rapporten konkluderer, at intet land eller gruppe af lande har opnået den højeste genanvendelsesprocent på alle affaldsstrømme, og inddeler landene i tre kategorier:

16 1) Lande med høj eller meget høj genanvendelses af total municipal affald, emballage affald, bilskrot og elektronikaffald men med store forskelle med hensyn til genanvendelse af bygge- og anlægsaffald 2) Lande med et middel niveau af genanvendelse af total municipal affald, emballage affald, bilaffald og for nogle lande også for elektronik affald samt bygge- og anlægsaffald 3) Lande med et lavere eller ret lavt genanvendelses niveau af total municipal affald og emballage affald. De fleste af disse lande har derimod et meget højt genanvendelses niveau af bilskrot og nogle lande har også et højt niveau for elektronikaffald, men mængden af indsamlet elektronikaffald er lav. Danmark med i toppen Den første kategori består af ottelande, som alle tilhører de gamle EU lande og med Østrig, Tyskland og Belgien i front. Danmark er med i den første kategori af lande med en høj samlet genanvendelsesprocent, hvis man ser på de medtagne affaldsstrømme under et. Det er dog især vores meget høje genanvendelsesgrad af bygge- og anlægsaffald, og affald som indeholder meget jord, der vejer godt i det samlet regnskab. Det danske genanvendelsesniveau for total municipal affald og emballageaffald er den laveste blandt de otte lande, der hører til i den første kategori. The European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production: The European Recycling Map CF Risiko for forsyningskrise i EU Råstoffer er vigtige for EU s økonomi. EU s adgang til 14 metaller er begrænset, og der er derfor risiko for en forsyningskrise. Det kan få negative følger for brugen af nye teknologier, hvoraf flere er vigtige for vedvarende energi- og informationsteknologier. Adgang til vigtige råstoffer begrænset Adgang til råstoffer er vigtig for al produktion. Nogle materialer og især metaller er særlig vigtige for en række nye teknologier bl.a. til brug for vedvarende energikilder og information. EU Kommissionen har derfor haft en ekspertgruppe til at vurdere EU s adgang til en række vigtige materialer. 41 mineraler og metaller er blevet vurderet for, om der kan være risiko for en forsyningsmangel. Forsyningsmanglen er vurderet indenfor en 10-årig tidshorisont. Det er vurderet, at en manglende geologiske adgang til råstoffer ikke vil udgøre en forsyningsrisiko for EU. Derimod kan der opstå forsyningsrisiko på grund af den politiske og økonomiske stabilitet i de råstofproducerende lande, graden af koncentration af produktionen, begrænsede muligheder for at substituere et råstof eller manglende genanvendelse. En anden form for forsyningsmangel kan opstå, hvis et land med mange råstoffer men dårlig miljøtilstand, tager initiativer til at beskytte miljøet ved at indføre begrænsninger i produktionen. Mangel på 14 råstoffer Ekspertgruppen konkluderer på baggrund af forsyningsrisikoen og råstoffernes økonomiske betydning, at følgende 14 råstoffer kan blive kritiske for EU: Antimon, beryllium, kobolt, flusspat, gallium, germanium, grafit, indium, magnesium, niobium, platinmetaller, sjældne metaller (yttrium, scandium og de såkaldte lanthanider), tantal og wolfram. Disse metaller og mineraler bruges i bl.a. batterier, sol og vindenergi, laserteknologi, røntgenteknologi tv-apparater, fluorescenslamper og hybridbiler. Disse råstoffer er med andre ord meget vigtige, hvis vi skal gennemføre bæredygtige løsninger på andre områder. Genanvendelse en del af løsningen Rapporten fremhæver genanvendelse af de sjældne metaller som en del af løsningen. Det påpeges, at genanvendelsen skal blive mere effektiv, men der er ingen konkrete forslag til hvordan. Det fremhæves også, at illegal transport af brugte produkter indeholdende sjældne metaller skal forhindres. FN har også fokus på udfordringenogså FN undersøger verdens adgang til ressourcer. UNEP s Panel

17 for bæredygtige ressourcer har en gruppe, der undersøger metaller. Gruppen vil komme med seks rapporter. Den første rapport er kommet og omhandler, hvor meget metal, som vi har oplagret i samfundet. Det vil sige, at fokus ikke er på de geologiske forekomster, men på det metal som findes i produkter, bygninger eller er oplagret. Konklusionen er, at der kun findes tilstrækkelige oplysninger for fem metaller. European Commission, Enterprise and Industry: Critical raw materials for the EU European Commission, Raw Materials, Reference Documents UNEP, International Panel for Sustainable Resource Management: Metal Stocks in Society CF Tysk elektronikaffald ender i udviklingslande Brugte elektriske og elektroniske produkter fra Tyskland ender ofte i udviklingslandene, og en stor del af dem er er reelt affald. Ny rapport fra den tyske miljøstyrelse giver 29 ideer til forbedring af kontrol og overvågning af eksport af brugte produkter og elektronikaffald. Brugt produkt eller affald? Ligesom i flere andre EU lande så kan man i Tyskland konstatere et misforhold mellem mængden af indsamlet elektronikaffald og den mængde, som man havde forventet skulle blive indsamlet. En væsentlig forklaring på den manglende indsamlingsmængde er, at der sker en betydelig eksport af brugte elektriske og elektroniske produkter til lande udenfor EU. Kvaliteten og værdien af de eksporterede brugte produkter er lav. Det indikerer, at de eksporterede produkter ikke er fuldt ud funktionsdygtige, at de kun kan blive brugt i en meget begrænset periode eller at de kun kan anvendes som reservedele. Reelt er derfor tale om eksport af affald, som burde være notificeret forud for eksporten. Men der er i alt kun notificeret ca. 20,000 tons elektronikaffald fra Tyskland. Det meste elektronikaffald er farligt affald. Eksport af farligt affald til ikke-oecd lande er forbudt i henhold til Basel-konventionen. Eksport af op mod tons brugte produkter I Tyskland blev der i 2006 solgt 1,8 million tons elektriske og elektroniske produkter, mens der kun blev indsamlet 0,8 millioner tons elektronikaffald mod forventet 1,3-1,5 millioner tons. Rapporten har set på eksporten af brugte elektriske og elektroniske produkter fra Hamborg havn i Ved hjælp af den vare- og værdistatistik, som hhv. havne- og told myndighederne i Hamborg fører og den federale tyske handelsstatistik, er det vurderingen, at mellem til tons af brugte produkter (eller rettere elektronik affald) eksporteres til ikke EU-lande. Det får derved ikke den rigtige miljømæssige behandling, ligesom værdifulde metaller mistes. Det betyder skade på både mennesker og miljøet. 29 initiativer til bedre kontrol Rapporten fra den tyske miljøstyrelse indeholder 29 ideer, der kan forbedre kontrollen og overvågningen med brugte elektroniske og elektriske produkter samt elektronik affald. Nogle initiativer vedrører bedre adgang for affaldsmyndighederne og politiet til eksisterende databaser om eksport af produkter eller opdeling af den europæiske handelsstatistik, så der skelnes mellem nye og brugte produkter for eksempel for tv-apparater og køleskabe. Andre initiativer er rettet imod leverandører af det eksporterede udstyr/affald, for eksempel kvalitetsmærker på de brugte produkter, frivillige aftaler hvor producenter og eksportører binder sig til ikke at eksportere produkter, der ikke fungerer. Endelig er en række initiativer rettet mod forbedring af lovgivningen i Tyskland eller i EU samt aftaler med modtagelandene af de brugte produkter om, hvordan affaldshåndteringen kan forbedres. Umwelt Bundes Amt, Deutschland: Transboundary shipment of waste electrical and electronic equipment/electronic scrap. Optimization of material flows and control. Texte 1-22/2010

18 CF Den kinesiske affaldstiger spiser igen Der bliver igen solgt meget papir- og plastaffald til Kina og til rimelige priser efter en brat nedgang ved krisens start i Markedsperspektiverne er gode, hvis kvaliteten af de genanvendelige materialer er god. Krisen i 2008 gik ud over eksporten Da krisen satte ind i efteråret 2008 gik det i starten hårdt ud over eksporten af europæisk papir- og plastaffald til Kina. Det engelske WRAP (Waste & Resources Action Programme) har undersøgt, hvordan det nuværende kinesiske marked er med hensyn til afsætning af papir- og plastaffald fra UK. 100 papir- og 100 plastoparbejdningsvirksomheder i Kina er blevet spurgt. Svarene afspejler kinesernes vurdering af det engelske papir- og plastaffald, men rapporten indeholder oplysninger, der generelt er interessante for det europæiske affaldsmarked. Mere papir fra hjemmemarkedet 90 % af de interviewede virksomheder producerer en eller flere typer af emballage materiale. 70 % køber papiraffald via agent resten importerer selv. De kinesiske oparbejdere forventer en stigende eller en stabil omsætning ligesom der fortsat forventes en væsentlig import af papiraffald. Dog forventer halvdelen, at en stigende andel af papiraffaldet kommer fra det kinesiske hjemmemarked. Det skal ses i sammenhæng med den statslige støtte til det kinesiske genanvendelsesprogram. Alle de 100 interviewede oplyste, at kvaliteten af det genanvendelige papirmateriale er afgørende for dem, når de beslutter sig for hvilket land, som de vil importere fra. Fugtigheden i papiret og forurening med ikke-papir fibre er væsentlige kvalitetsparametre. Således blev det påpeget af flere, at fugtigheden i det engelske papiraffald er for høj især i vintermånederne Stigende efterspørgsel af plastaffald 71 % køber plastaffald via agent resten importerer selv. Oparbejderne producerer hovedsageligt plastgranulat til brug for produktion af emballager, der anvendes til emballering af ikke-fødevarer. Der bliver også produceret produkter som plastfibre eller plastfolie. F.eks. bruges PET til at lave fyldmaterialer i anorakker og soveposer. Der er forventning om, at der i fremtiden i Kina vil være en stigende efterspørgsel af plastaffald til genanvendelse. Kun 30 % forventer en stigende levering af plastaffald fra hjemmemarkedet, hvilket skal forklares med, at det kinesiske plastaffald har en ringere kvalitet. De interviewede fandt generelt at plastaffald fra USA har den bedste kvalitet, mens kun halvdelen pegede på Storbritannien og en tredjedel på Tyskland. Den tilsyneladende ringere plastkvalitet fra Storbritannien og Tyskland skal ses i sammenhæng med større forurening af plast affaldet med ikke-plast materiale og højt fugt indhold. WRAP 2010: China market sentiment survey CF Genanvendelse er stadig den bedste løsning Genanvendelse er stadig den foretrukne løsning i de fleste tilfælde og for de fleste miljøindikatorer. Det viser en opdateret gennemgang af LCA-studier vedrørende affaldsbehandling af seks almindelige materialer: pap og papir, plast, biopolymerer, mad- og haveaffald, træ og tekstiler. Antallet af LCA vurderinger WRAP (Waste and Resources Action Programme) har udgivet en opdatering af en 2006-gennemgang

19 af LCA-studier vedrørende affaldsbehandlingen af seks materialer. Antallet af LCA studier for de enkelte materialer afhænger af interessen for det givne materiale i det internationale samfund, materialets økonomiske værdi og mængden af forskning på området igennem tiden. Dette udgør ofte en begrænsende faktor ved lokalisering af et tilstrækkeligt antal studier til at sikre, at konklusioner for de enkelte materialer er pålidelige. Desuden afhænger konklusionerne om den bedste miljømæssige affaldshåndtering for hvert materiale kraftigt af de antagelser og forudsætninger, der er gjort i hvert enkelt studie. Pap og papir For dette materiale er det (stort set enstemmigt) vist, at deponering er den mindst favorable løsning. Sammenligningen mellem energiudnyttelse og materialegenanvendelse resulterer ikke i en klar vinder, da parametre så som papirtype og substitueret energimix har stor indflydelse på det endelige resultat. Plast Igen betragtes deponering som den dårligste løsning. De fleste miljøindikatorer favoriserer mekanisk genanvendelse, som ikke desto mindre er begrænset af renheden af de indsamlede fraktioner. Pyrolyse er undersøgt i to af de gennemgåede studier. Resultaterne er lovende, men pyrolyse er dog stadig en dårligere løsning end genanvendelse. Biopolymerer Få studier om biopolymerer er gennemgået. Genanvendelse viser sig også her at være fordelagtig, mens deponering præsterer dårligt i gennemgangen, selvom materialet nemt kan nedbrydes. Mad- og haveaffald Den bedste løsning for denne fraktion er biogasproduktion, da den resulterer i ekstra værdi fra energiudnyttelse sammenlignet med kompostering. I den forbindelse bør opmærksomhed rettes mod hjemmekompostering, da betydelige mængder metan kan dannes, hvis komposten ikke vedligeholdes ordentligt. Træ Der er få studier, som sammenligner genanvendelse og forbrænding. Resultaterne fra de få eksisterende LCAer viser, at genanvendelse præsterer bedre end forbrænding i forhold til klimaforandringer. Tekstiler Det lave antal studier af dette materiale forhindrer pålidelige konklusioner og passende sammenligninger af behandlingsmulighederne. Læs Mere WRAP 2010: Environmental benefits of recycling a 2010 update IB Værdikæde-tilgang er nødvendig i ressourcehåndtering En værdikæde-tilgang er nødvendig for at forbedre ressourceeffektiviteten, lyder budskabet i en rapport fra European Partners of the Environment. Bygge- og anlægssektoren er brugt som eksempel på, hvordan flere økonomiske og miljømæssige fordele kan opstå, hvis der implementeres en værdikæde-tilgang. Strategiske ændringer er nødvendige i den politiske arena Rapporten forsøger at lokalisere manglerne i den eksisterende praksis og lovgivning for bæredygtige materialer og affaldshåndtering. De nuværende miljøpolitiske instrumenter er tematiske og ikke værdikæde-baserede. Derfor belønnes initiativer ikke fra frontløbere, der vil forbedre deres område uden at flytte byrden til andre dele af kæden. Ud fra dette perspektiv bør EU, under EU2020-

20 strategien, forsøge at stile mod håndtering af bæredygtige materialer ved at anvende ressourcer og affald så effektivt som muligt. Med denne effektivitet vil man opnå miljømæssige forbedringer og økonomisk gevinst gennem reduktion af omkostningerne. I bygge- og anlægssektoren repræsenterer Buildings Vision 2050 om Tæt på nul bygninger, en værdikæde-tilgang, som bør integreres i EU s klimastrategi, skriver European Partners of the Environment. En ny tilgang til politiske anbefalinger Rapporten, som er betalt af det hollandske miljøministerium, foreslår en gennemgribende ændring af den nuværende situation i den politiske beslutningsproces, som er baseret på øget samarbejde og kommunikation mellem de berørte parter på den ene side og på at undgå konkurrence og videnoverførsel på den anden side. For at dette samarbejde skal kunne fungere, bør de grundlæggende principper om retfærdighed, gennemsigtighed og gensidige fordele etableres. Det nye tiltag omfatter også elementer som brug af livscyklustilgang som et politisk redskab og at erkendelsen genbrug først, genanvend bagefter er central, hvis ressourceeffektiviteten skal øges. Ud fra disse betragtninger, bør de politiske beslutningstagere skabe en vision for ressourcehåndtering, og beslutte dens fokus og de relevante indikatorer, der skal overvåges på regelmæssig basis, understreger European Partners for the Environment. Handlingsplan for værdikæde-tilgang De vigtigste trin i den foreslåede handlingsplan er: 1. Sikring af gode relationer mellem købere og leverandører, således at ressourceeffektivitet og omkostningsbesparelser stiger. 2. Anvendelse af værktøjer til overvågning af ressourceeffektiviteten langs værdikæden. 3. Igangsættelse af en certificeringsordning. 4. Skabelse af et forum med ansvar for at forvandle Europas eksisterende bygningsmasse. European Partners of the Environment 2010: Chain approach in raw materials and waste IB EU s miljøpolitiske evaluering afslører forbedringer og mangler Hvert år offentliggør EU en rapport om de miljømæssige politikker, der er blevet implementeret i medlemsstater det foregående år rapporten identificerer væsentlige forbedringer, også med hensyn til de lancerede krisegenopretningspakker, som indeholder mange grønne elementer. De grønne elementer består af energieffektivitet, vedvarende energi, offentlig transport, fornyelse af bilparken, infrastruktur og miljø-innovation. Der er dog ikke lagt meget vægt på håndtering af problemet med ressourceeffektivitet. Problemer med gennemførelse af affaldslovgivning EU har arbejdet aktivt for at skabe fora for politiske beslutningstagere og institutioner, der beskæftiger sig med miljølovgivningen. Disse initiativer forstærkes af den offentlige opfattelse, da 80 % af europæerne siger de overvejer de miljømæssige konsekvenser af de produkter de køber. På den anden side er den lokale gennemførelse af EU-lovgivning i de enkelte medlemsstater dårlig, især hvad angår affaldsdirektivet, deponeringsdirektivet, og forordningen vedrørende import og eksport af affald. Det er derfor nødvendigt, at EU hjælper medlemsstaterne med implementering af affaldslovgivning og inddrager flere aktører i drøftelserne.

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren

Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Vejen frem for cirkulær økonomi i bygge- og anlægssektoren Building Green 2016 Kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard Globalt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Mål 11: Bæredygtige byer og samfund

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Konference for skuemestre, LUU-medlemmer og skolerepræsentanter ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Onsdag d. 29. august 2012 i Middelfart Lovgivningen på miljøområdet (samt et bud på udviklingen de kommende

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Ressourceplanen - overvejelser i det fremadrettede arbejde

Ressourceplanen - overvejelser i det fremadrettede arbejde Ressourceplanen - overvejelser i det fremadrettede arbejde Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Erhv.panelet f. Grøn Omstilling, 21. januar 2014 Ressourceplanen er et fremskridt! Ressourceplanen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8. marts 2011 Disposition Markedsgørelsen i EU og i Danmark Affaldet i et

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Samrådsspørgsmål. M. Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at øge den andel af affaldet i Danmark, som går til genbrug?

Samrådsspørgsmål. M. Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at øge den andel af affaldet i Danmark, som går til genbrug? Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 231 Offentligt 1 Miljøministerens besvarelse af tre samrådsspørgsmål om genbrug (M, N og O) i FMPU den 31. januar stillet af Per Clausen (EL) Samrådsspørgsmål

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012) Beskrivelse af ændringer i ADS Den 19. november opdaterede vi Affaldsdatasystemet. Opdateringen har rettet nogle fejl og har forbedret

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området. Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Hvordan anskuer Miljøstyrelsen området Christian Vind, Kontorchef Jord og Affald, Miljøstyrelsen Indhold 1. Indledning 2. Miljøministeriets rammer og sigtelinjer 3. Regulering og andet nært forestående

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere