NR 25 OKTOBER 2001 VINDFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR 25 OKTOBER 2001 VINDFORMATION"

Transkript

1 NR 25 OKTOBER 2001 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION

2 DANSK VINDKRAFT I 2000 Størstedelen af den fremtidige danske udbygning med vindkraft kommer til at foregå på havet. VINDFORMATION, Nr. 25 oktober Udgives af Vindmølleindustrien. Må gerne citeres med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 21. september 2001 Ansvh. redaktør: Søren Krohn Redaktør: Christian Kjær Redaktion: Anja Pedersen, Hanne Jersild og Katrine Sandstrøm Forside: Havmølleparken på Middelgrunden, København Forsidefoto: Christian Kjær Foto: Søren Krohn, Katrine Sandstrøm, Hanne Jersild og Christian Kjær Grafik: Martin Starcke Jensen og Morten Steen Jacobsen Design og produktion: United Designers Tryk: From & Co. A/S ISSN CHRISTIAN KJÆR De danske vindmøllefabrikanter omsatte sidste år for ca.13 mia.kr.og formåede at fastholde en verdensmarkedsandel på 50 pct. De danske vindmøller producerede sidste år strøm nok til at dække elforbruget i 1,1 millioner danske husstande. Vindmølleindustrien forventer,at de danske vindmøllefabrikanters omsætning i 2001 vil nå op på ca. 20 mia. kr. en stigning på mere end 50 pct. i forhold til NYT REKORDÅR Den danske vindmølleindustris salg af vindmøller (inkl. salg fra udenlandske datterselskaber) steg ca. 12 pct. i Ganske vist viser statistikken en tilbagegang på knap 5 pct. fra MW i 1999 til MW i 2000, men det skyldes tekniske omlægninger af statistikken (ændret periodisering) 1. Den gennemsnitlige årlige vækst i løbet af de seneste fem år har været 30 pct. Den lavere vækst i 2000 skyldes et midlertidigt bortfald af den føderale PTC-skatteordning (Production Tax Credit) til støtte for vedvarende energi i USA. Den nuværende PTC-ordning løber frem til 31. december 2001, og salget af vindmøller til USA ventes at stige kraftigt i En halvering af afsætningen til det spanske marked og et mindre fald i salget af vindmøller til Tyskland påvirkede også de danske vindmøllefabrikanter i I positiv retning trak en øget afsætning på hjemmemarkedet. DET HALVE VERDENSMARKED De danske vindmøllefabrikanter formåede at fastholde en verdensmarkedsandel på ca. 50 pct. i 2000 og knap 65 pct., når udenlandske joint ventures (associerede selskaber) medregnes. Den danske vindmølleindustris suverænt største markeder i 2000 var Tyskland (710 MW) og Danmark (566 MW), som tilsammen tegne- Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på eller fax Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra: Side 2

3 de sig for 60 pct. af fabrikanternes salg af vindmøller. Derefter fulgte Italien (113 MW), Grækenland (111 MW)og USA (105 MW) BESKÆFTIGEDE Beskæftigelsen i de danske vindmøllefabrikker var i 2000 i gennemsnit ca Derudover beskæftigede industrien ca hos underleverandører, heraf ca ved vingeproduktion. Endvidere beskæftigede sig med opstilling og installation af vindmøller i Danmark. Den samlede direkte og indirekte beskæftigelse i den danske vindmølleindustri var således på ca i SØREN KROHN OMSÆTNING: 13 MIA. KR. De danske vindmøllefabrikanters omsætning steg en anelse til ca. 13 mia. kr. sidste år. Derudover blev der eksporteret komponenter til vindmøller for ca. 1 mia. kr. fra danske underleverandører til udenlandske vindmøllefabrikanter. Vindmølleindustrien forventer, at de danske vindmøllefabrikanters omsætning i 2001 vil stige med over 50 pct. ift til ca. 20 mia. kr. VINDMØLLERNE VOKSER Gennemsnitsstørrelsen for danske vindmøller steg fra 796 kw i 1999 til 861 kw i De vindmøller, der blev solgt til hjemmemarkedet, er med 890 kw større end gennemsnittet. De møller, der blev afsat i andre lande, havde en gennemsnitlig generatorstørrelse på 851 kw. Med en gennemsnitlig møllestørrelse på kw var Tyskland det land, der aftog de største danske vindmøller i REKORDÅR I DANMARK De danske vindmølleproducenter solgte 636 vindmøller med en samlet effekt på 566 MW til hjemmemarkedet i Det er det hidtil bedste år i Danmark. I 1999 blev der solgt 516 vindmøller med en samlet effekt på 388 MW.Ved udgangen af 2000 var der vindmøller i Danmark med en samlet effekt på MW. Ud af de 636 vindmøller (566 MW), der blev solgt i Danmark, blev 396 (340 MW) købt af enkeltpersoner, 179 (166 MW) af vindmøllelaug, og 61 (60 MW) blev købt af elværker. Vindmølleindustrien forventer en kraftig nedgang i salget af vindmøller i Danmark i Den planlagte nye betalingsordning for vindkraft baseret på handel med grønne VEbeviser skaber fortsat usikkerhed, hvilket gør det umuligt for potentielle vindmølleinvestorer at få finansieret nye vindmøller. En ny ordning om udskiftning af ældre danske vindmøller ventes at få ringe effekt på salget af nye vindmøller til hjemmemarkedet i EL TIL 1,1 MIO. HUSSTANDE I 2000 var vindens energiindhold 93 pct. af et normalt vindårs energi, dvs. noget under middel. De danske vindmøller producerede 4,44 TWh (4,44 mia. kwh) elektricitet i 2000 svarende til 13,5 pct. af Danmarks elforbrug eller elforbruget i mere end 1,1 mio. danske gennemsnitshusstande. Hvis vindens energiindhold havde været som et gennemsnitsår, havde vindkraftens andel ligget på 14,5 pct. Elproduktionen fra de danske vindmøller sparede afbrænding af ca. halvanden mio. ton kul svarende til et 600 km langt kultog.vindmøllerne sparede miljøet for udledning af ca. 3,7 mio. ton kuldioxid (CO 2 ), ton svolvdioxider (SO 2 ), ton kvælstofilter (NO X )og ca ton slagger og flyveaske. 1 Ca. 330 MW fra 1998 er inkluderet i Vindmølleindustriens tal for Var disse blevet medregnet i 1998, ville 2000 have udvist en vækst på 12 pct. i stedet for et fald på 5 pct. ift. året før. På samme måde ville væksten fra 1998 til 1999 have været på 20 pct. i stedet for 84 pct. Side 3

4 VINDKRAFT BILLIGST Af Anja Pedersen Prisen på el fra kul og olie ville fordobles, og prisen på gas ville stige med 30 pct., hvis nogle af miljøomkostningerne blev medregnet i elprisen.det er hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen. Rapporten slår også fast,at vind- og vandkraft har de laveste eksterne (miljø)omkostninger af alle former for elgenerering.»nogle brændsler og teknologier er mere skadelige end andre. Et stort netværk af europæiske forskere er nået frem til, at kul f.eks. er tre gange mere skadelig end gas, og gas er mere skadelig end atomkraft og vedvarende energi,«siger Domenico Rossetti, videnskabelig medarbejder i EUs forskningsdirektorat. EKSTERNE OMKOSTNINGER Man har i mange år været klar over, at der er eksterne omkostninger forbundet med traditionel elproduktion. Disse optræder bl.a. i form af forurening, global opvarmning og forringet folkesundhed og indgår ikke i elpriserne. Netop de eksterne omkostninger er et af de væsentligste argumenter for at udbygge med vedvarende energi.»i begyndelsen af halvfemserne talte man meget om energibeskatning og om en fælles europæisk energibeskatning. Mange miljøøkonomer mente, at størrelsen på beskatningen burde være på niveau med de eksterne omkostninger,«fortæller Rosetti.»I det virkelige liv er det dog meget svært at tage højde for alle eksterne omkostninger, da det ville betyde en fordobling af prisen på kul, hvilket nok ville være socialt og politisk uacceptabelt. Men man kan tage højde for de eksterne omkostninger ikke kun ved at beskatte de mest forurenende brændsler og teknologier, men også ved at støtte de mindre forurenende. Det ville for mig at se være en passende måde at stile mod et mere bæredygtigt energisystem i Europa.«De eksterne omkostninger ved elproduktion beløber sig til 1-2 pct. af EUs bruttonationalprodukt, hvilket svarer til mia. kroner. Heri er kun indregnet skader fra forurening og forringet folkesund- Side 4

5 hed, mens omkostningerne ved global opvarmning ikke er med. De eksterne omkostninger betales ikke over elregningen, men de europæiske borgere lider altså en skade, som EU-Kommissionen vurderer til det nævnte milliardbeløb. Undersøgelsen har bl.a. beregnet de eksterne omkostninger for vind til 0,1 eurocent/kwh (0,75 øre) mod 4-7 eurocent/kwh (30-52 øre) for kul og brunkul i Danmark (se tabel). Rapporten er blevet til i et forsøg på at gøre debatten om valget af forskellige energiformer mere nuanceret samt skabe mere ligeværdige konkurrencevilkår mellem forskellige former for elproduktion. Det kan ifølge EUs forskningskommissær Philippe Busquin ikke gøres ved beskatning af de mere forurenende produktionsformer, da det er næsten umuligt at indføre fælles skatteregler i EU. I stedet bør støtten til den vedvarende energi øges, siger kommissæren. $/kwh (25-33 øre), det samme som prisen på el fra nye kulkraftværker. Oveni prisen på fossile brændsler skal man så lægge de eksterne omkostninger. Specielt kulkraft har store samfundsøkonomiske omkostninger.»2.000 amerikanske minearbejdere dør årligt på grund af kulstøv, og siden 1973 har The Federal Black Lung-Disease Benefits Program (amerikansk program for lungepatienter, red.) udbetalt 35 milliarder dollars (ca. 290 mia. kr.) i kompensation,«påpeger de to professorer. I energidebatten i USA har der på det seneste været fokus på at øge mængden af kulkraft. I 2000 kom 52 pct. af det amerikanske elforbrug fra kulkraft vind udgjorde 0,1 pct. Professorerne konkluderer, at eftersom produktionsomkostningerne (uden miljøhensyn) er næsten lige KUL DOBBELT SÅ DYR En anden ny undersøgelse foretaget af to professorer Mark Z. Jakobson og Gilbert M. Masters fra Stanford University i Californien kommer frem til nogenlunde samme resultat.»vindkraft er nu billigere end kulkraft,«konkluderer de. Forskerne vurderer, at de nyeste møller producerer el til 0,03-0,04 Side 5

6 SØREN KROHN store for de to energiformer, og kulkraft giver samfundet så mange ekstra omkostninger, er kulkraft i realiteten næsten dobbelt så dyr for samfundet som el fra vindmøller.» møller kunne erstatte 10 pct. af kulkraftproduktionen (...) Alene besparelserne fra The Federal Black Lung-Disease Benefits Program kunne finansiere investeringerne i vindmøller,«skriver forskerne. REN KONKURRENCE Forskerne fra Stanford er ikke de eneste, som mener, at vindkraften er ved at kunne konkurrere på prisen. Konsulent David Milborow har i magasinet WindStats Newsletter (vol. 14, nr. 2) sammenlignet produktionsomkostningerne ved de forskellige energiformer bl.a. baseret på tal fra det amerikanske energiministerium. Ifølge artiklen kan en kilowatttime vindkraft produceres til mellem 25 og 50 øre/kwh afhængig af placeringen og vindressourcerne. Prisen på en middelgod placering anslås af ministeriet til at være ca. 36 øre/kwh. Til sammenligning er prisen for en kilowatttime traditionel kul fra nye kulkraftværker ca. 33 øre/kwh, prisen for såkaldt ren kul (mindre skadelig kulproduktion, der dog stadig forurener) er øre/kwh, og prisen på atomkraft øre/kwh. Med andre ord er vindkraft på en god placering lige så billig eller billigere end traditionel kulkraft og koster næsten det halve i forhold til atomkraft. På en middelgod placering er vindkraften stadig en anelse dyrere end kulkraft. David Milborrow har ikke medtaget de eksterne omkostninger i sin sammenligning. Han mener dog, at de eksterne omkostninger er vigtige i debatten:»nogle eksterne omkostninger er nemme at beregne som f.eks. forsuring af søerne og nedbrydelse af træer og murværk osv. Men omkostningerne ved global opvarmning kan meget vel blive så omfattende, at jeg mener, at vedvarende energi skal have en moderat støtte for at skabe lige konkurrencevilkår.«side 6

7 REKORDÅR I USA Tekst og foto af Christian Kjær Oliestaten Texas fører an i den største vindmøllesatsning i USAs historie. Det amerikanske marked ser ud til at slå alle rekorder i år. Derefter vil udviklingen i USA i høj grad afhænge af, om Kongressen forlænger den føderale skatteordning til vindmølleejere, der foreløbig løber frem til 31. december Production Tax Credit (PTC)- ordningen giver ca.20 øre/kwh til vindkraft. Interview med Jaime Steve, den amerikanske vindkraftorganisation AWEAs politiske direktør. Vil den amerikanske kongres forlænge PTC-ordningen? Det tror vi på. De lovforslag, der er ude i øjeblikket, spænder fra en forlængelse på mellem fem og ti år til en permanent forlængelse, og vi håber at se en femårig forlængelse i det endelige udkast. Repræsentanternes Hus har allerede vedtaget at forlænge ordningen med fem år, og Senatet tager snart stilling. Hvad kan forhindre en forlængelse? En af de største udfordringer er, hvis Kongressen vælger ikke at vedtage den store energipakke, som PTCordningen er en lille del af. Så vil vi sandsynligvis i stedet se en mindre skattepakke, som vi må kæmpe for at få PTC-ordningen inkluderet i. Vi har imidlertid stor opbakning blandt demokrater og republikanere i både Repræsentanternes Hus og i Senatet, så vi tror på, at også en mindre skattepakke vil indeholde en forlængelse af PTC-ordningen. Hvordan går salget af vindmøller i USA i år? Det bliver et rigtig godt år i år. På grund af udløbet af PTC-ordningen den 31. december 2001 kæmpes der med at få mange møller opstillet og sat i drift inden årsskiftet.vi vil sandsynligvis se noget nær en fordobling af den installerede vindmøllekapacitet i USA fra det nuværende niveau på ca MW til ca MW måske mere ved udgangen af 2001.Vi regner således med et marked i 2001 på mellem og MW. Hvad er udsigterne for 2002? Vi vil sandsynligvis se en nedgang næste år pga. udløbet af den nuværende PTC-ordning. Selvom ordningen skulle blive forlænget, tager det tid at bestille maskiner og få dem stillet op. Det væsentligste er, at PTC-ordningen fortsætter og helst så længe som muligt. Det er derfor, vi skubber på for en forlængelse på fem år, hver gang vi tager turen op til Capitol Hill i Washington. Vindkraften gnaver sig hastigt ind på det amerikanske elmarked. Side 7

8 PÅ FARTEN Af Hanne Jersild HANNE JERSILD Vindformation søger tilbage til vindmøllebranchens rødder. I en serie artikler går vi tæt på nogle af de personer, der var med til at forme vindmøllerne og vindmølleindustrien. Tidligere artikler:»møllebyggeren fra Skærbæk«om Christian Riisager»Mod Strømmen«om Leon Bjervig»Luft under vingerne«om Helge Petersen Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra En forårsdag i 1980 er en gruppe mænd samlet ved Ejer Baunehøj, Danmarks højeste punkt. Det er med stor koncentration og ikke så få sommerfugle i maven,de er i gang med deres forehavende at montere og tilslutte Vestas' første, kommercielle vindmølle. For en af mændene, Bent Abildtrup, bliver det blot den første af mange møllerejsninger i både ind- og udland. Vindformation har talt med en af branchens første montører. Vi sidder på Bent Abildtrups terrasse i Ringkøbing en lun formiddag i august. Foran os på bordet ligger en bunke fotos, en samling minder fra vindmølleårene hos Vestas.»Jeg kom i lære som maskinarbejder på Vestas i januar 1967, der dengang primært producerede landbrugsmaskiner. Efter jeg blev udlært, var jeg først et par år i køleafdelingen og så i kranafdelingen,«fortæller Bent Abildtrup.»Omkring 1978 spurgte jeg værkføreren, om jeg ikke kunne komme til at lave noget andet, for jeg fandt det bare ekstremt kedeligt at være i kranafdelingen. Det endte med, at jeg blev tilbudt at være med til at bygge Vestas første vindmølle. Og den var jeg selvfølgelig med på lige med det samme.«folkevogn ELLER ROLLS ROYCE? Vestas' første mølle er en vertikalakslet Darrieus-mølle en vindmølle, der på ingen måde ligner de møller,vestas er kendt for i dag (se interview med Leon Bjervig, Vindformation 23). Vindmøllen er et eksperiment og bliver aldrig til andet. I 1979 køber Vestas i stedet Herborg Vindkrafts vindmøllekoncept og begynder at serieproducere trebladede vindmøller som dem, vi kender i dag. Bent Abildtrup er i starten både med til at bygge og opstille dem. Side 8

9 »Selv om Herborg Vindkraft havde lavet en god mølle, fandt vi hurtigt ud af, at der var nogle ting, som godt kunne være lidt anderledes. Man diskuterede dengang på Vestas, om man skulle lave en Folkevogn eller en Rolls Royce. Og svaret var klart:vi skal lave en Rolls Royce vi skal være de bedste,«fortæller Bent Abildtrup.»Så vi blev der tit efter normal fyraftenstid jeg arbejdede rigtig mange timer dengang, vi byggede og samlede de første 30 og 55 kw-møller.« KM OM ÅRET Det begynder snart at gå hurtigt for Vestas nye vindmølleafdeling. Flere og flere danskere får blod på tanden og vil til at producere deres egen, rene energi. Bent Abildtrup begynder at køre Danmark tyndt som servicemontør.»det var altså noget af en oplevelse for sådan en knægt, der kommer fra en lille landsby i det vestjyske, pludselig at komme rundt i det ganske land. Der skete jo en masse omkring os,«mindes Bent Abildtrup.»Vi havde altid fri i weekenden, men ellers var det lidt af et sigøjnerliv.vi kørte hjemmefra mandag morgen og kom tit først hjem igen fredag aften. De første to år kørte jeg ca km om året med Vestas' servicevogn. Den bil blev nærmest en del af mit hjem.«når montørerne er på farten, overnatter de som regel på kroer og hoteller. Men ikke altid:»nogle gange kom man så tæt på familien, at de tilbød én, at man kunne sove der. Jeg lærte rigtig mange mennesker at kende i de år.«øvelse GØR MESTER I starten tager det cirka to dage for Bent Abildtrup og hans kolleger at samle og rejse en mølle, men de bliver hurtigere og hurtigere, efterhånden som de får større erfaring og det rigtige udstyr.»i begyndelsen havde vi en huskeseddel med hjemmefra. Det var ikke så meget det med at samle møllen det kørte bare derudad men alt kabel- og elarbejde havde vi skrevet ned, indtil det sad på rygraden,«fortæller Bent Abildtrup.»De erfaringer, jeg havde gjort i løbet af min læretid på Vestas, havde givet mig indsigt i mange ting udover de direkte maskintekniske. Bent Abildtrup og servicebilen, som han tilbagelagde flere hundredtusind kilometer i de første år, han kørte rundt i landet som montør. SVEND ENEVOLDSEN Side 9

10 Det nåede at blive til mange ture op og ned ad gittertårne for Bent Abildtrup. Her ses han i en af de 55 kw-møller, som han i starten af 1980erne var med til at servicere. Men frem for alt gjaldt det om at være videbegærlig og have viljen og evnen til at løse opgaver af forskellig og ofte uforudsigelig art. Man skulle f.eks. være lidt af en brandslukker, hvis en mølle løb løbsk. Så skulle det bare gå stærkt. Det var virkelig noget, der kunne få adrenalinet til at pumpe.«men montørernes arbejde er andet og mere end at stille møller op og servicere dem.»vi skrev noter alle de ting, vi oplevede ude i marken, blev givet tilbage til civilingeniøren.vindmøller var et temmelig uudforsket terræn dengang, så det gjaldt om at holde øjnene åbne,«fortæller Bent Abildtrup.»Jeg er sikker på, at vi i virkeligheden havde større indflydelse, end vi selv var klar over. De moderne møller bærer jo præg af de iagttagelser, vi var med til at gøre i starten. Der var mange børnesygdomme, der blev kureret de første par år.«handlekraft Det er ikke mindst, når der skal stilles møller op i udlandet, at der er brug for handlekraftige montører med blik for kreative løsninger. Bent Abildtrup er bl.a. med til at stille de første seks Vestas-vindmøller op i USA i starten af erne. Det amerikanske firma Zond er køber af to af møllerne.»jeg kan huske, at vi havde sagt, at betingelsen var, at vi skulle være hjemme til jul, men hos Zond havde de vist ikke taget det helt alvorligt. Der var i hvert fald ingen fundamenter klar, da vi kom ingenting. Og så ville de tilmed ikke lade os samle tårnene. De mente, at det var de selv eksperter i, for ham den ene fyr havde arbejdet med boretårne oppe i Alaska i mange år.vi blev enige om bare at lade dem rode med det så ville de nok blive klogere.ved fyraftenstid havde de stadig ikke fundet ud af det, og så besluttede vi at ta røven på dem og ordne det hele inden næste dag. Hold kæft, hvor vi knoklede. Vi havde ikke noget at flytte tårnene med, da de var blevet samlet, så vi måtte kortslutte en terrængående truck. Det kan nok være, at amerikanerne gloede en ekstra gang, da de kom næste morgen og så de to tårne ligge lige parat til at blive rejst.«muskelmand I DET FRI Efter fem år som montør bliver Bent Abildtrup værkfører i Vestas forsøgs- og udviklingsafdeling, hvor han bl.a. er med til at teste vingernes holdbarhed Side 10

11 og udvikle nye maskiner, der kan gøre montørernes arbejde lettere.»jeg var simpelthen træt af at køre som montør på det tidspunkt. Nogle gange skulle man op og ned ad en 18 m høj vindmølle 30 gange på en dag,«fortæller Bent Abildtrup.»Vi forsøgte selvfølgelig at undgå at kravle ned mere end højst nødvendigt, så vi fyldte en stor stofpose med det værktøj, vi mente, vi ville få brug for. Hvis man var rigtig god, kunne man hive 30 kg op, når man først var kommet op i kurven oppe ved mølletoppen. Det var med håndkraft, så det krævede nogle gode armmuskler. Men sommetider havde man ikke lige fået det hele med, eller man kunne være så uheldig at tabe et eller andet, og så måtte man ned igen. Dengang stod vi jo direkte i Vorherres natur. Det var ikke som i dag nu er møllehuset blevet en hel stue!«ud PÅ SIDELINIEN 1986 bliver et turbulent år. Da den amerikanske efterspørgsel forsvinder som dug for solen, rives tæppet væk ikke blot under Vestas, men også under de fleste andre danske vindmøllefabrikanter.»vi var dengang godt 900 medarbejdere på Vestas. Vindmølleproduktionen var vokset eksplosivt i løbet af blot få år. Men ved juletid kom min chef i udviklingsafdelingen ind og sagde, at nu var det slut. Det var nemmere, at nævne de, der skulle blive, end de, der skulle siges op. Desværre var jeg én af de mange, der røg ud.«i dag er det længe siden, Bent Abildtrup skiftede branche. Vindmølleårene er dog langt fra glemt.»jeg følger stadig med fra sidelinien.vestas var jo en stor del af mit liv i næsten 20 år, og jeg havde egentlig regnet med at blive der hele livet,«fortæller Bent Abildtrup.»Jeg synes, det er imponerende at se, hvor store vindmøllerne er blevet i dag, og jeg er overbevist om, at de bliver endnu større i de kommende år. Men det er ikke noget, der forskrækker mig. For de, der arbejder med møllerne til daglig, er det et spørgsmål om at vide, hvad de har med at gøre en vindmølle er langt stærkere, end man gør sig begreb om.«side 11 HANNE JERSILD

12 DE BREMSER VINDMØLLERNE Tekst og foto af Katrine Sandstrøm Det begyndte i det 19. århundrede med en ganske almindelig maskinfabrik, men ved at ride med på vindmølleindustriens bølge i 1990erne har den gamle fabrik vokset sig stor. Svendborg Brakes A/S er i dag en større koncern i hastig vækst med flere datterselskaber i udlandet og en årlig omsætning på den rigtige side af 100 mio. kr. Eventyret starter i 1893, da Maskinfabrikken Svendborg bliver grundlagt. I 1972 lukker fabrikken, og lager og maskineri flyttes til Vejstrup, en lille by i nærheden af Svendborg. Først i 1988 tager firmaet den form, vi kender i dag; Maskinfabrikken Svendborg får en ny ejer, Jens Frandsen, der starter produktionen af bremser og omdøber firmaet til Svendborg Brakes A/S. Ti år senere, i 1998, tager udviklingen for alvor fart. To tidligere salgschefer, Erik Skærbech og Jan Struve, overtager ejerskabet og ledelsen af Svendborg Brakes. Siden da har Svendborg Brakes oplevet en kraftig vækst. Salg såvel som antal ansatte er mere end fordoblet, og Erik Skærbech viser vej. det gamle firma er gået hen og blevet en international koncern, der tæller otte datterselskaber, heraf tre i udlandet. BEGYNDELSEN»Da Svendborg Brakes kom ind i vindmølleindustrien i 1992, skete det på en temmelig utraditionel måde,«fortæller adm. dir. Erik Skærbech.»Vi havde naturligvis arbejdet for at få vores produkter ind, men før man nåede til en vindmøllestørrelse på 500 kw, havde vores produkter været for teknisk avancerede for vindmøllefabrikanterne. Imidlertid havde teknikere og ingeniører hos Svendborg Brakes lavet beregninger, der viste, at ved 500 kw-vindmøller kunne fabrikanterne ikke længere anvende de bremsesystemer, de ellers havde brugt, pga. nogle termiske problemer. Så vi startede med at udvikle en bremse, som vi vidste kunne anvendes på 500 kw-møllerne. Og det faldt så heldigt, at udviklingen af denne bremse var færdig samtidig med, at behovet for at producere 500 kwmøller opstod. Den bremse hed MonoSpring 300, og første gang, den blev brugt, var i 1992 i en Nordtank 500 kw-vindmølle.«videre SUCCES Siden da har Svendborg Brakes støt udvidet sit område indenfor vindmølleindustrien. I dag leverer firmaet til syv af de ti største vindmøllefabrikanter på verdensplan. Udover bremser sælger Svendborg Brakes også hydrauliksystemer til at aktivere bremser, hydrauliksy- Mekanisk vindmøllebremse med Svendborg Brakes karakteristiske orange farve. Svendborg Brakes leverer i dag bremser til syv af de ti største vindmøllefabrikanter i verden. SØREN KROHN Side 12

13 stemer til pitching af vindmøllevinger samt elektronik som elektroniske styringsenheder, elektroniske indikatorer mv. Seneste skud på stammen er det såkaldte SOBO (soft-braking option) bremsesystem, der er et særligt styrestystem til hydrauliske bremser, som muliggør en blødere, mere nænsom opbremsning.»udviklingen har bestemt været med Svendborg Brakes, hvad angår vindmøller,«fortæller Erik Skærbech.»Vi har været heldige meget hurtigt at få en stor markedsandel, og det har været muligt for os at fastholde denne markedsandel. I dag udgør salg til vindmølleindustrien omkring 50 pct. af Svendborg Brakes samlede omsætning, som vi i år regner med vil nå op på 130 mio. kr. Det ser ud til, at vi også næste år kan opretholde en vækst på cirka 30 pct. hvilket svarer mere eller mindre til den vækstrate, virksomheden har haft de sidste fire år.«vokseværk Det var ikke kun 1992, der kom til at stå som et skelsættende år i Svendborg Brakes historie. I foråret 1998 blev der gennemført et management buy out. Det var, da to daværende salgschefer, Erik Skærbech og Jan Struve, købte hele virksomheden og indtog de ledende poster. Siden hen er aktionærkredsen blevet udvidet til desuden at omfatte ni ledende medarbejdere, der tilsammen har 10 pct. af aktierne. Siden 1998 er omsætningen mere end fordoblet, og virksomheden er ikke længere kun ét selskab. I dag er Svendborg Brakes moderselskab i en koncern, der omfatter otte selskaber, hvoraf fem ligger i Danmark, og tre er fordelt på Tyskland, Spanien og Tjekkiet.»Grunden til, at vi har etableret selskaber i Tyskland og Spanien, er faktisk, at vi ønskede at følge vindmølleindustrien ud over landets grænser,«forklarer Erik Skærbech.»Vi etablerede selskabet i Tyskland i 1995, da Tyskland begyndte at være et virkelig godt marked. Tilsvarende blev datterselskabet i Spanien etableret i 1999, da markedet her begyndte at folde sig ud.«tjekkisk INSOURCING Nyeste ekspansion er, at Svendborg Brakes netop har købt en fabrik i Tjekkiet. Det er en typisk underleverandørfabrik, der er blevet insourcet. Den fabrik er så stor, at Svendborg Brakes med sit nye køb har fordoblet sit medarbejderantal og er nået op på 150 ansatte. Erik Skærbech fortæller om købet:»årsagen til, at vi har investeret i Tjekkiet, er, at Svendborg Brakes ændrer sin strategi.vi ønsker at gøre os mere og mere attraktive overfor vores kunder, specielt vindmøllebranchen, og en af måderne at gøre det på er selvfølgelig at bevæge sig over mod at sælge løsninger i stedet for komponenter. Jeg tror på, at fremtidens kunde kræver, at leverandøren er en systemleverandør, der leverer stor værdi, i stedet for blot en komponentleverandør, der sådan set kun kan levere en hyldevare.jeg kan roligt sige, at vi ikke er færdige med vores opkøbs-politik,«fortsætter han.»vi forudsætter, at vi inden for de næste 12 måneder, har opkøbt to andre virksomheder. Det vil enten være underleverandører eller virksomheder, som kan udvide vores produktlinie.«nye MULIGE MARKEDER Men det stopper ikke der. Det ligger nemlig også i Svendborg Brakes fremtidsplaner, at virksomheden vil følge med vindmøllefabrikanterne, når de indtager nye markeder.»vi går naturligvis ligesom mange andre og afventer en afgørelse vedrørende PTC-ordningen i USA (vindmøllegunstig skatteordning, red.),«fortæller Erik Skærbech.»Forhåbentlig vil vi indenfor et halvt år have afklaret, om markedet i USA bliver ligeså stort, som vi håber, og der er ingen tvivl fra Svendborg Brakes side om, at vi vil følge vindmøllebranchen over til USA og producere lokalt.«han fortsætter:»for at understrege alvoren i det har vi for nylig ansat en amerikaner, som med base i Danmark skal tage sig af det amerikanske marked med det hovedformål at etablere et selskab eller finde en joint venture partner.«udover USA ser Erik Skærbech også et muligt potentiale i det kinesiske marked:»alle går jo også og forudser, at markedet i Kina vil boome om tre-fem år, og Svendborg Brakes har allerede taget de første skridt til at undersøge markedet med henblik på at oprette produktion til den tid.«læs mere på: Svendborg Brakes har egen udstillingsbus, som også lejes ud til andre virksomheder. Side 13

14 FLERTAL FOR VINDKRAFT: DANSKERNE VENDER ATOMKRAFT RYGGEN Tekst og foto af Christian Kjær Side 14

15 68 pct. af den danske befolkning mener, at Danmark skal fortsætte udbygningen med vindmøller. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet SONAR har udarbejdet for Morgenavisen Jyllands-Posten. 18 pct. af danskerne mener, at det nuværende antal er passende, 7 pct. synes, at der allerede er for mange vindmøller, og 7 pct. har ikke taget stilling til spørgsmålet. Analysen viser desuden, at der blandt samtlige af Folketingets partiers vælgere er et stort flertal for mere vindkraft. De største tilhængere findes i Centrum-Demokratiets vælgerkorps. 84 pct. er tilhængere af mere vindkraft, mens 1 pct. af CD-vælgerne mener, at der allerede er opført for mange vindmøller. Den laveste opbakning til vindmøllerne findes blandt Dansk Folkepartis vælgere. 59 pct. af Pia Kjærsgaards vælgere mener, at vi skal have mere vindkraft, 25 pct. synes, at det nuværende niveau er passende, mens 8 pct. mener, at vi allerede har for mange. USVÆKKET TILSLUTNING TIL VINDKRAFT Undersøgelsens overordnede konklusioner falder godt i tråd med tidligere undersøgelser af danskernes holdning til vindkraften. I en undersøgelse fra 1996, som Greens Analyseinstitut foretog for elselskabet ELSAM, blev der spurgt: Det svenske atomkraftværk Ringhals ved Halmstad nord for Helsingborg.»Hvis De selv kunne vælge, ville De da foretrække, at den el, De bruger, er produceret ved hjælp af kul, olie, naturgas, halm og biomasse, vind, importeret vindkraft, vandkraft, solenergi eller atomkraft?«59 pct. foretrak vindkraft, 20 pct. importeret vindkraft, 4 pct. ønskede kul, 5 pct. foretrak olie, og 5 pct. valgte atomkraft som deres foretrukne energikilde. I 1994 udarbejdede analyseinstituttet Gallup en undersøgelse af befolkningens holdning til vindkraft for Danske Elværkers Forening (det nuværende Dansk Energi). Dengang erklærede 68 pct. af danskerne sig»villig til at acceptere en højere elpris, hvis elselskaberne bruger mere vedvarende energi til elproduktion for at skåne miljøet«. UPOPULÆR ATOMKRAFT Mens danskerne fortsat bakker op om vindkraften, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet SONAR har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten i maj 2001, at danskerne er blevet mere skeptiske overfor indførelse af atomkraft i Danmark. Kernekraft har ikke haft den store opbakning i befolkningen i mange år, og undersøgelsen viser, at skepsisen er blevet mere udtalt det seneste årti. I dag er 86 pct. af danskerne ifølge undersøgelsen modstandere af, at der produceres el med atomkraft i Danmark. Det er en stigning på 10 procentpoint ift. 1990, hvor 76 pct. af befolkningen var imod produktion af atomkraft indenfor landets grænser. Antallet af tilhængere er i samme periode faldet fra 13 pct. i 1990 til 5 pct. i Side 15

16 VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F E I Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr VRAGET mennesker taget turen via Tjæreborg-møllens indvendige elevator op til møllehatten og den udvendige udsigtsplatform. Falck har desuden brugt det 56 meter høje betontårn til træning. Den 15. august var det så uigenkaldeligt slut. En gruppe Elsam-ansatte og andre med nær tilknytning til den gamle mølle fortrak til et nærliggende hus for at drikke gravøl. Imens løb en større gruppe børn dansende og syngende rundt på resterne af den faldne kæmpes knuste betontårn og glasfibervinger. ELSAM Den 15. august klokken 14 lyder to fløjt efterfulgt af et mægtigt brag, der runger ud over Tjæreborg Enge syd for Esbjerg. Den 775 ton tunge vindmølle tøver et kort øjeblik, hvorefter den med rotoren forrest langsomt falder mod jorden, hvor den forsvinder i en sky af støv. Dermed ophørte elselskabet Elsams 13 år gamle testmølle Tjæreborg-møllen med at eksistere. Den blev vraget, fordi en brand i juni sidste år satte vindmøllen ud af drift, og Elsam vurderede efterfølgende, at det ikke kunne betale sig at reparere vindmøllen, der nåede at køre i timer. Vindmøllen blev opført i 1988 med det formål at bidrage til Elsams tekniske, økonomiske og miljømæssige viden om store vindkraftanlæg. Fundamentet bliver stående, og en ny vindmølle opstilles til oktober. Den vil være af samme type som de 80 havmøller, Elsam opfører i Nordsøen ud for Esbjerg næste forår. Den gamle testmølle var indtil branden åben for offentligheden og tiltrak mange nysgerrige. I løbet af årene har ca. CHRISTIAN KJÆR

Danskernes mening om vindmøller

Danskernes mening om vindmøller Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Versions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic

Versions - seminar. Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Versions - seminar Adm. Direktør Tommy G. Jespersen kk-electronic Tommy Gundelund Jespersen PERSONAL DATA Tommy G. Jespersen CEO, kk-group A/S. Managing Director kk-electronic A/S Age: 55 Family: Married,

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund Henrik Stiesdal, 26.02.16 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 1 Bonus, 1981 Stiesdal 2016, All Rights Reserved 2 Den første brochure, 1981 Stiesdal 2016, All Rights

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller foretræde for Energipolitisk Udvalg

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller foretræde for Energipolitisk Udvalg Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 22 Offentligt Brancheforeningen for Husstandsvindmøller 6.12.2012 foretræde for Energipolitisk Udvalg 1 Hvordan er vi som branche kommet ind i dette

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere