NR 25 OKTOBER 2001 VINDFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR 25 OKTOBER 2001 VINDFORMATION"

Transkript

1 NR 25 OKTOBER 2001 N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N VINDFORMATION

2 DANSK VINDKRAFT I 2000 Størstedelen af den fremtidige danske udbygning med vindkraft kommer til at foregå på havet. VINDFORMATION, Nr. 25 oktober Udgives af Vindmølleindustrien. Må gerne citeres med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 21. september 2001 Ansvh. redaktør: Søren Krohn Redaktør: Christian Kjær Redaktion: Anja Pedersen, Hanne Jersild og Katrine Sandstrøm Forside: Havmølleparken på Middelgrunden, København Forsidefoto: Christian Kjær Foto: Søren Krohn, Katrine Sandstrøm, Hanne Jersild og Christian Kjær Grafik: Martin Starcke Jensen og Morten Steen Jacobsen Design og produktion: United Designers Tryk: From & Co. A/S ISSN CHRISTIAN KJÆR De danske vindmøllefabrikanter omsatte sidste år for ca.13 mia.kr.og formåede at fastholde en verdensmarkedsandel på 50 pct. De danske vindmøller producerede sidste år strøm nok til at dække elforbruget i 1,1 millioner danske husstande. Vindmølleindustrien forventer,at de danske vindmøllefabrikanters omsætning i 2001 vil nå op på ca. 20 mia. kr. en stigning på mere end 50 pct. i forhold til NYT REKORDÅR Den danske vindmølleindustris salg af vindmøller (inkl. salg fra udenlandske datterselskaber) steg ca. 12 pct. i Ganske vist viser statistikken en tilbagegang på knap 5 pct. fra MW i 1999 til MW i 2000, men det skyldes tekniske omlægninger af statistikken (ændret periodisering) 1. Den gennemsnitlige årlige vækst i løbet af de seneste fem år har været 30 pct. Den lavere vækst i 2000 skyldes et midlertidigt bortfald af den føderale PTC-skatteordning (Production Tax Credit) til støtte for vedvarende energi i USA. Den nuværende PTC-ordning løber frem til 31. december 2001, og salget af vindmøller til USA ventes at stige kraftigt i En halvering af afsætningen til det spanske marked og et mindre fald i salget af vindmøller til Tyskland påvirkede også de danske vindmøllefabrikanter i I positiv retning trak en øget afsætning på hjemmemarkedet. DET HALVE VERDENSMARKED De danske vindmøllefabrikanter formåede at fastholde en verdensmarkedsandel på ca. 50 pct. i 2000 og knap 65 pct., når udenlandske joint ventures (associerede selskaber) medregnes. Den danske vindmølleindustris suverænt største markeder i 2000 var Tyskland (710 MW) og Danmark (566 MW), som tilsammen tegne- Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på eller fax Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra: Side 2

3 de sig for 60 pct. af fabrikanternes salg af vindmøller. Derefter fulgte Italien (113 MW), Grækenland (111 MW)og USA (105 MW) BESKÆFTIGEDE Beskæftigelsen i de danske vindmøllefabrikker var i 2000 i gennemsnit ca Derudover beskæftigede industrien ca hos underleverandører, heraf ca ved vingeproduktion. Endvidere beskæftigede sig med opstilling og installation af vindmøller i Danmark. Den samlede direkte og indirekte beskæftigelse i den danske vindmølleindustri var således på ca i SØREN KROHN OMSÆTNING: 13 MIA. KR. De danske vindmøllefabrikanters omsætning steg en anelse til ca. 13 mia. kr. sidste år. Derudover blev der eksporteret komponenter til vindmøller for ca. 1 mia. kr. fra danske underleverandører til udenlandske vindmøllefabrikanter. Vindmølleindustrien forventer, at de danske vindmøllefabrikanters omsætning i 2001 vil stige med over 50 pct. ift til ca. 20 mia. kr. VINDMØLLERNE VOKSER Gennemsnitsstørrelsen for danske vindmøller steg fra 796 kw i 1999 til 861 kw i De vindmøller, der blev solgt til hjemmemarkedet, er med 890 kw større end gennemsnittet. De møller, der blev afsat i andre lande, havde en gennemsnitlig generatorstørrelse på 851 kw. Med en gennemsnitlig møllestørrelse på kw var Tyskland det land, der aftog de største danske vindmøller i REKORDÅR I DANMARK De danske vindmølleproducenter solgte 636 vindmøller med en samlet effekt på 566 MW til hjemmemarkedet i Det er det hidtil bedste år i Danmark. I 1999 blev der solgt 516 vindmøller med en samlet effekt på 388 MW.Ved udgangen af 2000 var der vindmøller i Danmark med en samlet effekt på MW. Ud af de 636 vindmøller (566 MW), der blev solgt i Danmark, blev 396 (340 MW) købt af enkeltpersoner, 179 (166 MW) af vindmøllelaug, og 61 (60 MW) blev købt af elværker. Vindmølleindustrien forventer en kraftig nedgang i salget af vindmøller i Danmark i Den planlagte nye betalingsordning for vindkraft baseret på handel med grønne VEbeviser skaber fortsat usikkerhed, hvilket gør det umuligt for potentielle vindmølleinvestorer at få finansieret nye vindmøller. En ny ordning om udskiftning af ældre danske vindmøller ventes at få ringe effekt på salget af nye vindmøller til hjemmemarkedet i EL TIL 1,1 MIO. HUSSTANDE I 2000 var vindens energiindhold 93 pct. af et normalt vindårs energi, dvs. noget under middel. De danske vindmøller producerede 4,44 TWh (4,44 mia. kwh) elektricitet i 2000 svarende til 13,5 pct. af Danmarks elforbrug eller elforbruget i mere end 1,1 mio. danske gennemsnitshusstande. Hvis vindens energiindhold havde været som et gennemsnitsår, havde vindkraftens andel ligget på 14,5 pct. Elproduktionen fra de danske vindmøller sparede afbrænding af ca. halvanden mio. ton kul svarende til et 600 km langt kultog.vindmøllerne sparede miljøet for udledning af ca. 3,7 mio. ton kuldioxid (CO 2 ), ton svolvdioxider (SO 2 ), ton kvælstofilter (NO X )og ca ton slagger og flyveaske. 1 Ca. 330 MW fra 1998 er inkluderet i Vindmølleindustriens tal for Var disse blevet medregnet i 1998, ville 2000 have udvist en vækst på 12 pct. i stedet for et fald på 5 pct. ift. året før. På samme måde ville væksten fra 1998 til 1999 have været på 20 pct. i stedet for 84 pct. Side 3

4 VINDKRAFT BILLIGST Af Anja Pedersen Prisen på el fra kul og olie ville fordobles, og prisen på gas ville stige med 30 pct., hvis nogle af miljøomkostningerne blev medregnet i elprisen.det er hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen. Rapporten slår også fast,at vind- og vandkraft har de laveste eksterne (miljø)omkostninger af alle former for elgenerering.»nogle brændsler og teknologier er mere skadelige end andre. Et stort netværk af europæiske forskere er nået frem til, at kul f.eks. er tre gange mere skadelig end gas, og gas er mere skadelig end atomkraft og vedvarende energi,«siger Domenico Rossetti, videnskabelig medarbejder i EUs forskningsdirektorat. EKSTERNE OMKOSTNINGER Man har i mange år været klar over, at der er eksterne omkostninger forbundet med traditionel elproduktion. Disse optræder bl.a. i form af forurening, global opvarmning og forringet folkesundhed og indgår ikke i elpriserne. Netop de eksterne omkostninger er et af de væsentligste argumenter for at udbygge med vedvarende energi.»i begyndelsen af halvfemserne talte man meget om energibeskatning og om en fælles europæisk energibeskatning. Mange miljøøkonomer mente, at størrelsen på beskatningen burde være på niveau med de eksterne omkostninger,«fortæller Rosetti.»I det virkelige liv er det dog meget svært at tage højde for alle eksterne omkostninger, da det ville betyde en fordobling af prisen på kul, hvilket nok ville være socialt og politisk uacceptabelt. Men man kan tage højde for de eksterne omkostninger ikke kun ved at beskatte de mest forurenende brændsler og teknologier, men også ved at støtte de mindre forurenende. Det ville for mig at se være en passende måde at stile mod et mere bæredygtigt energisystem i Europa.«De eksterne omkostninger ved elproduktion beløber sig til 1-2 pct. af EUs bruttonationalprodukt, hvilket svarer til mia. kroner. Heri er kun indregnet skader fra forurening og forringet folkesund- Side 4

5 hed, mens omkostningerne ved global opvarmning ikke er med. De eksterne omkostninger betales ikke over elregningen, men de europæiske borgere lider altså en skade, som EU-Kommissionen vurderer til det nævnte milliardbeløb. Undersøgelsen har bl.a. beregnet de eksterne omkostninger for vind til 0,1 eurocent/kwh (0,75 øre) mod 4-7 eurocent/kwh (30-52 øre) for kul og brunkul i Danmark (se tabel). Rapporten er blevet til i et forsøg på at gøre debatten om valget af forskellige energiformer mere nuanceret samt skabe mere ligeværdige konkurrencevilkår mellem forskellige former for elproduktion. Det kan ifølge EUs forskningskommissær Philippe Busquin ikke gøres ved beskatning af de mere forurenende produktionsformer, da det er næsten umuligt at indføre fælles skatteregler i EU. I stedet bør støtten til den vedvarende energi øges, siger kommissæren. $/kwh (25-33 øre), det samme som prisen på el fra nye kulkraftværker. Oveni prisen på fossile brændsler skal man så lægge de eksterne omkostninger. Specielt kulkraft har store samfundsøkonomiske omkostninger.»2.000 amerikanske minearbejdere dør årligt på grund af kulstøv, og siden 1973 har The Federal Black Lung-Disease Benefits Program (amerikansk program for lungepatienter, red.) udbetalt 35 milliarder dollars (ca. 290 mia. kr.) i kompensation,«påpeger de to professorer. I energidebatten i USA har der på det seneste været fokus på at øge mængden af kulkraft. I 2000 kom 52 pct. af det amerikanske elforbrug fra kulkraft vind udgjorde 0,1 pct. Professorerne konkluderer, at eftersom produktionsomkostningerne (uden miljøhensyn) er næsten lige KUL DOBBELT SÅ DYR En anden ny undersøgelse foretaget af to professorer Mark Z. Jakobson og Gilbert M. Masters fra Stanford University i Californien kommer frem til nogenlunde samme resultat.»vindkraft er nu billigere end kulkraft,«konkluderer de. Forskerne vurderer, at de nyeste møller producerer el til 0,03-0,04 Side 5

6 SØREN KROHN store for de to energiformer, og kulkraft giver samfundet så mange ekstra omkostninger, er kulkraft i realiteten næsten dobbelt så dyr for samfundet som el fra vindmøller.» møller kunne erstatte 10 pct. af kulkraftproduktionen (...) Alene besparelserne fra The Federal Black Lung-Disease Benefits Program kunne finansiere investeringerne i vindmøller,«skriver forskerne. REN KONKURRENCE Forskerne fra Stanford er ikke de eneste, som mener, at vindkraften er ved at kunne konkurrere på prisen. Konsulent David Milborow har i magasinet WindStats Newsletter (vol. 14, nr. 2) sammenlignet produktionsomkostningerne ved de forskellige energiformer bl.a. baseret på tal fra det amerikanske energiministerium. Ifølge artiklen kan en kilowatttime vindkraft produceres til mellem 25 og 50 øre/kwh afhængig af placeringen og vindressourcerne. Prisen på en middelgod placering anslås af ministeriet til at være ca. 36 øre/kwh. Til sammenligning er prisen for en kilowatttime traditionel kul fra nye kulkraftværker ca. 33 øre/kwh, prisen for såkaldt ren kul (mindre skadelig kulproduktion, der dog stadig forurener) er øre/kwh, og prisen på atomkraft øre/kwh. Med andre ord er vindkraft på en god placering lige så billig eller billigere end traditionel kulkraft og koster næsten det halve i forhold til atomkraft. På en middelgod placering er vindkraften stadig en anelse dyrere end kulkraft. David Milborrow har ikke medtaget de eksterne omkostninger i sin sammenligning. Han mener dog, at de eksterne omkostninger er vigtige i debatten:»nogle eksterne omkostninger er nemme at beregne som f.eks. forsuring af søerne og nedbrydelse af træer og murværk osv. Men omkostningerne ved global opvarmning kan meget vel blive så omfattende, at jeg mener, at vedvarende energi skal have en moderat støtte for at skabe lige konkurrencevilkår.«side 6

7 REKORDÅR I USA Tekst og foto af Christian Kjær Oliestaten Texas fører an i den største vindmøllesatsning i USAs historie. Det amerikanske marked ser ud til at slå alle rekorder i år. Derefter vil udviklingen i USA i høj grad afhænge af, om Kongressen forlænger den føderale skatteordning til vindmølleejere, der foreløbig løber frem til 31. december Production Tax Credit (PTC)- ordningen giver ca.20 øre/kwh til vindkraft. Interview med Jaime Steve, den amerikanske vindkraftorganisation AWEAs politiske direktør. Vil den amerikanske kongres forlænge PTC-ordningen? Det tror vi på. De lovforslag, der er ude i øjeblikket, spænder fra en forlængelse på mellem fem og ti år til en permanent forlængelse, og vi håber at se en femårig forlængelse i det endelige udkast. Repræsentanternes Hus har allerede vedtaget at forlænge ordningen med fem år, og Senatet tager snart stilling. Hvad kan forhindre en forlængelse? En af de største udfordringer er, hvis Kongressen vælger ikke at vedtage den store energipakke, som PTCordningen er en lille del af. Så vil vi sandsynligvis i stedet se en mindre skattepakke, som vi må kæmpe for at få PTC-ordningen inkluderet i. Vi har imidlertid stor opbakning blandt demokrater og republikanere i både Repræsentanternes Hus og i Senatet, så vi tror på, at også en mindre skattepakke vil indeholde en forlængelse af PTC-ordningen. Hvordan går salget af vindmøller i USA i år? Det bliver et rigtig godt år i år. På grund af udløbet af PTC-ordningen den 31. december 2001 kæmpes der med at få mange møller opstillet og sat i drift inden årsskiftet.vi vil sandsynligvis se noget nær en fordobling af den installerede vindmøllekapacitet i USA fra det nuværende niveau på ca MW til ca MW måske mere ved udgangen af 2001.Vi regner således med et marked i 2001 på mellem og MW. Hvad er udsigterne for 2002? Vi vil sandsynligvis se en nedgang næste år pga. udløbet af den nuværende PTC-ordning. Selvom ordningen skulle blive forlænget, tager det tid at bestille maskiner og få dem stillet op. Det væsentligste er, at PTC-ordningen fortsætter og helst så længe som muligt. Det er derfor, vi skubber på for en forlængelse på fem år, hver gang vi tager turen op til Capitol Hill i Washington. Vindkraften gnaver sig hastigt ind på det amerikanske elmarked. Side 7

8 PÅ FARTEN Af Hanne Jersild HANNE JERSILD Vindformation søger tilbage til vindmøllebranchens rødder. I en serie artikler går vi tæt på nogle af de personer, der var med til at forme vindmøllerne og vindmølleindustrien. Tidligere artikler:»møllebyggeren fra Skærbæk«om Christian Riisager»Mod Strømmen«om Leon Bjervig»Luft under vingerne«om Helge Petersen Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra En forårsdag i 1980 er en gruppe mænd samlet ved Ejer Baunehøj, Danmarks højeste punkt. Det er med stor koncentration og ikke så få sommerfugle i maven,de er i gang med deres forehavende at montere og tilslutte Vestas' første, kommercielle vindmølle. For en af mændene, Bent Abildtrup, bliver det blot den første af mange møllerejsninger i både ind- og udland. Vindformation har talt med en af branchens første montører. Vi sidder på Bent Abildtrups terrasse i Ringkøbing en lun formiddag i august. Foran os på bordet ligger en bunke fotos, en samling minder fra vindmølleårene hos Vestas.»Jeg kom i lære som maskinarbejder på Vestas i januar 1967, der dengang primært producerede landbrugsmaskiner. Efter jeg blev udlært, var jeg først et par år i køleafdelingen og så i kranafdelingen,«fortæller Bent Abildtrup.»Omkring 1978 spurgte jeg værkføreren, om jeg ikke kunne komme til at lave noget andet, for jeg fandt det bare ekstremt kedeligt at være i kranafdelingen. Det endte med, at jeg blev tilbudt at være med til at bygge Vestas første vindmølle. Og den var jeg selvfølgelig med på lige med det samme.«folkevogn ELLER ROLLS ROYCE? Vestas' første mølle er en vertikalakslet Darrieus-mølle en vindmølle, der på ingen måde ligner de møller,vestas er kendt for i dag (se interview med Leon Bjervig, Vindformation 23). Vindmøllen er et eksperiment og bliver aldrig til andet. I 1979 køber Vestas i stedet Herborg Vindkrafts vindmøllekoncept og begynder at serieproducere trebladede vindmøller som dem, vi kender i dag. Bent Abildtrup er i starten både med til at bygge og opstille dem. Side 8

9 »Selv om Herborg Vindkraft havde lavet en god mølle, fandt vi hurtigt ud af, at der var nogle ting, som godt kunne være lidt anderledes. Man diskuterede dengang på Vestas, om man skulle lave en Folkevogn eller en Rolls Royce. Og svaret var klart:vi skal lave en Rolls Royce vi skal være de bedste,«fortæller Bent Abildtrup.»Så vi blev der tit efter normal fyraftenstid jeg arbejdede rigtig mange timer dengang, vi byggede og samlede de første 30 og 55 kw-møller.« KM OM ÅRET Det begynder snart at gå hurtigt for Vestas nye vindmølleafdeling. Flere og flere danskere får blod på tanden og vil til at producere deres egen, rene energi. Bent Abildtrup begynder at køre Danmark tyndt som servicemontør.»det var altså noget af en oplevelse for sådan en knægt, der kommer fra en lille landsby i det vestjyske, pludselig at komme rundt i det ganske land. Der skete jo en masse omkring os,«mindes Bent Abildtrup.»Vi havde altid fri i weekenden, men ellers var det lidt af et sigøjnerliv.vi kørte hjemmefra mandag morgen og kom tit først hjem igen fredag aften. De første to år kørte jeg ca km om året med Vestas' servicevogn. Den bil blev nærmest en del af mit hjem.«når montørerne er på farten, overnatter de som regel på kroer og hoteller. Men ikke altid:»nogle gange kom man så tæt på familien, at de tilbød én, at man kunne sove der. Jeg lærte rigtig mange mennesker at kende i de år.«øvelse GØR MESTER I starten tager det cirka to dage for Bent Abildtrup og hans kolleger at samle og rejse en mølle, men de bliver hurtigere og hurtigere, efterhånden som de får større erfaring og det rigtige udstyr.»i begyndelsen havde vi en huskeseddel med hjemmefra. Det var ikke så meget det med at samle møllen det kørte bare derudad men alt kabel- og elarbejde havde vi skrevet ned, indtil det sad på rygraden,«fortæller Bent Abildtrup.»De erfaringer, jeg havde gjort i løbet af min læretid på Vestas, havde givet mig indsigt i mange ting udover de direkte maskintekniske. Bent Abildtrup og servicebilen, som han tilbagelagde flere hundredtusind kilometer i de første år, han kørte rundt i landet som montør. SVEND ENEVOLDSEN Side 9

10 Det nåede at blive til mange ture op og ned ad gittertårne for Bent Abildtrup. Her ses han i en af de 55 kw-møller, som han i starten af 1980erne var med til at servicere. Men frem for alt gjaldt det om at være videbegærlig og have viljen og evnen til at løse opgaver af forskellig og ofte uforudsigelig art. Man skulle f.eks. være lidt af en brandslukker, hvis en mølle løb løbsk. Så skulle det bare gå stærkt. Det var virkelig noget, der kunne få adrenalinet til at pumpe.«men montørernes arbejde er andet og mere end at stille møller op og servicere dem.»vi skrev noter alle de ting, vi oplevede ude i marken, blev givet tilbage til civilingeniøren.vindmøller var et temmelig uudforsket terræn dengang, så det gjaldt om at holde øjnene åbne,«fortæller Bent Abildtrup.»Jeg er sikker på, at vi i virkeligheden havde større indflydelse, end vi selv var klar over. De moderne møller bærer jo præg af de iagttagelser, vi var med til at gøre i starten. Der var mange børnesygdomme, der blev kureret de første par år.«handlekraft Det er ikke mindst, når der skal stilles møller op i udlandet, at der er brug for handlekraftige montører med blik for kreative løsninger. Bent Abildtrup er bl.a. med til at stille de første seks Vestas-vindmøller op i USA i starten af erne. Det amerikanske firma Zond er køber af to af møllerne.»jeg kan huske, at vi havde sagt, at betingelsen var, at vi skulle være hjemme til jul, men hos Zond havde de vist ikke taget det helt alvorligt. Der var i hvert fald ingen fundamenter klar, da vi kom ingenting. Og så ville de tilmed ikke lade os samle tårnene. De mente, at det var de selv eksperter i, for ham den ene fyr havde arbejdet med boretårne oppe i Alaska i mange år.vi blev enige om bare at lade dem rode med det så ville de nok blive klogere.ved fyraftenstid havde de stadig ikke fundet ud af det, og så besluttede vi at ta røven på dem og ordne det hele inden næste dag. Hold kæft, hvor vi knoklede. Vi havde ikke noget at flytte tårnene med, da de var blevet samlet, så vi måtte kortslutte en terrængående truck. Det kan nok være, at amerikanerne gloede en ekstra gang, da de kom næste morgen og så de to tårne ligge lige parat til at blive rejst.«muskelmand I DET FRI Efter fem år som montør bliver Bent Abildtrup værkfører i Vestas forsøgs- og udviklingsafdeling, hvor han bl.a. er med til at teste vingernes holdbarhed Side 10

11 og udvikle nye maskiner, der kan gøre montørernes arbejde lettere.»jeg var simpelthen træt af at køre som montør på det tidspunkt. Nogle gange skulle man op og ned ad en 18 m høj vindmølle 30 gange på en dag,«fortæller Bent Abildtrup.»Vi forsøgte selvfølgelig at undgå at kravle ned mere end højst nødvendigt, så vi fyldte en stor stofpose med det værktøj, vi mente, vi ville få brug for. Hvis man var rigtig god, kunne man hive 30 kg op, når man først var kommet op i kurven oppe ved mølletoppen. Det var med håndkraft, så det krævede nogle gode armmuskler. Men sommetider havde man ikke lige fået det hele med, eller man kunne være så uheldig at tabe et eller andet, og så måtte man ned igen. Dengang stod vi jo direkte i Vorherres natur. Det var ikke som i dag nu er møllehuset blevet en hel stue!«ud PÅ SIDELINIEN 1986 bliver et turbulent år. Da den amerikanske efterspørgsel forsvinder som dug for solen, rives tæppet væk ikke blot under Vestas, men også under de fleste andre danske vindmøllefabrikanter.»vi var dengang godt 900 medarbejdere på Vestas. Vindmølleproduktionen var vokset eksplosivt i løbet af blot få år. Men ved juletid kom min chef i udviklingsafdelingen ind og sagde, at nu var det slut. Det var nemmere, at nævne de, der skulle blive, end de, der skulle siges op. Desværre var jeg én af de mange, der røg ud.«i dag er det længe siden, Bent Abildtrup skiftede branche. Vindmølleårene er dog langt fra glemt.»jeg følger stadig med fra sidelinien.vestas var jo en stor del af mit liv i næsten 20 år, og jeg havde egentlig regnet med at blive der hele livet,«fortæller Bent Abildtrup.»Jeg synes, det er imponerende at se, hvor store vindmøllerne er blevet i dag, og jeg er overbevist om, at de bliver endnu større i de kommende år. Men det er ikke noget, der forskrækker mig. For de, der arbejder med møllerne til daglig, er det et spørgsmål om at vide, hvad de har med at gøre en vindmølle er langt stærkere, end man gør sig begreb om.«side 11 HANNE JERSILD

12 DE BREMSER VINDMØLLERNE Tekst og foto af Katrine Sandstrøm Det begyndte i det 19. århundrede med en ganske almindelig maskinfabrik, men ved at ride med på vindmølleindustriens bølge i 1990erne har den gamle fabrik vokset sig stor. Svendborg Brakes A/S er i dag en større koncern i hastig vækst med flere datterselskaber i udlandet og en årlig omsætning på den rigtige side af 100 mio. kr. Eventyret starter i 1893, da Maskinfabrikken Svendborg bliver grundlagt. I 1972 lukker fabrikken, og lager og maskineri flyttes til Vejstrup, en lille by i nærheden af Svendborg. Først i 1988 tager firmaet den form, vi kender i dag; Maskinfabrikken Svendborg får en ny ejer, Jens Frandsen, der starter produktionen af bremser og omdøber firmaet til Svendborg Brakes A/S. Ti år senere, i 1998, tager udviklingen for alvor fart. To tidligere salgschefer, Erik Skærbech og Jan Struve, overtager ejerskabet og ledelsen af Svendborg Brakes. Siden da har Svendborg Brakes oplevet en kraftig vækst. Salg såvel som antal ansatte er mere end fordoblet, og Erik Skærbech viser vej. det gamle firma er gået hen og blevet en international koncern, der tæller otte datterselskaber, heraf tre i udlandet. BEGYNDELSEN»Da Svendborg Brakes kom ind i vindmølleindustrien i 1992, skete det på en temmelig utraditionel måde,«fortæller adm. dir. Erik Skærbech.»Vi havde naturligvis arbejdet for at få vores produkter ind, men før man nåede til en vindmøllestørrelse på 500 kw, havde vores produkter været for teknisk avancerede for vindmøllefabrikanterne. Imidlertid havde teknikere og ingeniører hos Svendborg Brakes lavet beregninger, der viste, at ved 500 kw-vindmøller kunne fabrikanterne ikke længere anvende de bremsesystemer, de ellers havde brugt, pga. nogle termiske problemer. Så vi startede med at udvikle en bremse, som vi vidste kunne anvendes på 500 kw-møllerne. Og det faldt så heldigt, at udviklingen af denne bremse var færdig samtidig med, at behovet for at producere 500 kwmøller opstod. Den bremse hed MonoSpring 300, og første gang, den blev brugt, var i 1992 i en Nordtank 500 kw-vindmølle.«videre SUCCES Siden da har Svendborg Brakes støt udvidet sit område indenfor vindmølleindustrien. I dag leverer firmaet til syv af de ti største vindmøllefabrikanter på verdensplan. Udover bremser sælger Svendborg Brakes også hydrauliksystemer til at aktivere bremser, hydrauliksy- Mekanisk vindmøllebremse med Svendborg Brakes karakteristiske orange farve. Svendborg Brakes leverer i dag bremser til syv af de ti største vindmøllefabrikanter i verden. SØREN KROHN Side 12

13 stemer til pitching af vindmøllevinger samt elektronik som elektroniske styringsenheder, elektroniske indikatorer mv. Seneste skud på stammen er det såkaldte SOBO (soft-braking option) bremsesystem, der er et særligt styrestystem til hydrauliske bremser, som muliggør en blødere, mere nænsom opbremsning.»udviklingen har bestemt været med Svendborg Brakes, hvad angår vindmøller,«fortæller Erik Skærbech.»Vi har været heldige meget hurtigt at få en stor markedsandel, og det har været muligt for os at fastholde denne markedsandel. I dag udgør salg til vindmølleindustrien omkring 50 pct. af Svendborg Brakes samlede omsætning, som vi i år regner med vil nå op på 130 mio. kr. Det ser ud til, at vi også næste år kan opretholde en vækst på cirka 30 pct. hvilket svarer mere eller mindre til den vækstrate, virksomheden har haft de sidste fire år.«vokseværk Det var ikke kun 1992, der kom til at stå som et skelsættende år i Svendborg Brakes historie. I foråret 1998 blev der gennemført et management buy out. Det var, da to daværende salgschefer, Erik Skærbech og Jan Struve, købte hele virksomheden og indtog de ledende poster. Siden hen er aktionærkredsen blevet udvidet til desuden at omfatte ni ledende medarbejdere, der tilsammen har 10 pct. af aktierne. Siden 1998 er omsætningen mere end fordoblet, og virksomheden er ikke længere kun ét selskab. I dag er Svendborg Brakes moderselskab i en koncern, der omfatter otte selskaber, hvoraf fem ligger i Danmark, og tre er fordelt på Tyskland, Spanien og Tjekkiet.»Grunden til, at vi har etableret selskaber i Tyskland og Spanien, er faktisk, at vi ønskede at følge vindmølleindustrien ud over landets grænser,«forklarer Erik Skærbech.»Vi etablerede selskabet i Tyskland i 1995, da Tyskland begyndte at være et virkelig godt marked. Tilsvarende blev datterselskabet i Spanien etableret i 1999, da markedet her begyndte at folde sig ud.«tjekkisk INSOURCING Nyeste ekspansion er, at Svendborg Brakes netop har købt en fabrik i Tjekkiet. Det er en typisk underleverandørfabrik, der er blevet insourcet. Den fabrik er så stor, at Svendborg Brakes med sit nye køb har fordoblet sit medarbejderantal og er nået op på 150 ansatte. Erik Skærbech fortæller om købet:»årsagen til, at vi har investeret i Tjekkiet, er, at Svendborg Brakes ændrer sin strategi.vi ønsker at gøre os mere og mere attraktive overfor vores kunder, specielt vindmøllebranchen, og en af måderne at gøre det på er selvfølgelig at bevæge sig over mod at sælge løsninger i stedet for komponenter. Jeg tror på, at fremtidens kunde kræver, at leverandøren er en systemleverandør, der leverer stor værdi, i stedet for blot en komponentleverandør, der sådan set kun kan levere en hyldevare.jeg kan roligt sige, at vi ikke er færdige med vores opkøbs-politik,«fortsætter han.»vi forudsætter, at vi inden for de næste 12 måneder, har opkøbt to andre virksomheder. Det vil enten være underleverandører eller virksomheder, som kan udvide vores produktlinie.«nye MULIGE MARKEDER Men det stopper ikke der. Det ligger nemlig også i Svendborg Brakes fremtidsplaner, at virksomheden vil følge med vindmøllefabrikanterne, når de indtager nye markeder.»vi går naturligvis ligesom mange andre og afventer en afgørelse vedrørende PTC-ordningen i USA (vindmøllegunstig skatteordning, red.),«fortæller Erik Skærbech.»Forhåbentlig vil vi indenfor et halvt år have afklaret, om markedet i USA bliver ligeså stort, som vi håber, og der er ingen tvivl fra Svendborg Brakes side om, at vi vil følge vindmøllebranchen over til USA og producere lokalt.«han fortsætter:»for at understrege alvoren i det har vi for nylig ansat en amerikaner, som med base i Danmark skal tage sig af det amerikanske marked med det hovedformål at etablere et selskab eller finde en joint venture partner.«udover USA ser Erik Skærbech også et muligt potentiale i det kinesiske marked:»alle går jo også og forudser, at markedet i Kina vil boome om tre-fem år, og Svendborg Brakes har allerede taget de første skridt til at undersøge markedet med henblik på at oprette produktion til den tid.«læs mere på: Svendborg Brakes har egen udstillingsbus, som også lejes ud til andre virksomheder. Side 13

14 FLERTAL FOR VINDKRAFT: DANSKERNE VENDER ATOMKRAFT RYGGEN Tekst og foto af Christian Kjær Side 14

15 68 pct. af den danske befolkning mener, at Danmark skal fortsætte udbygningen med vindmøller. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet SONAR har udarbejdet for Morgenavisen Jyllands-Posten. 18 pct. af danskerne mener, at det nuværende antal er passende, 7 pct. synes, at der allerede er for mange vindmøller, og 7 pct. har ikke taget stilling til spørgsmålet. Analysen viser desuden, at der blandt samtlige af Folketingets partiers vælgere er et stort flertal for mere vindkraft. De største tilhængere findes i Centrum-Demokratiets vælgerkorps. 84 pct. er tilhængere af mere vindkraft, mens 1 pct. af CD-vælgerne mener, at der allerede er opført for mange vindmøller. Den laveste opbakning til vindmøllerne findes blandt Dansk Folkepartis vælgere. 59 pct. af Pia Kjærsgaards vælgere mener, at vi skal have mere vindkraft, 25 pct. synes, at det nuværende niveau er passende, mens 8 pct. mener, at vi allerede har for mange. USVÆKKET TILSLUTNING TIL VINDKRAFT Undersøgelsens overordnede konklusioner falder godt i tråd med tidligere undersøgelser af danskernes holdning til vindkraften. I en undersøgelse fra 1996, som Greens Analyseinstitut foretog for elselskabet ELSAM, blev der spurgt: Det svenske atomkraftværk Ringhals ved Halmstad nord for Helsingborg.»Hvis De selv kunne vælge, ville De da foretrække, at den el, De bruger, er produceret ved hjælp af kul, olie, naturgas, halm og biomasse, vind, importeret vindkraft, vandkraft, solenergi eller atomkraft?«59 pct. foretrak vindkraft, 20 pct. importeret vindkraft, 4 pct. ønskede kul, 5 pct. foretrak olie, og 5 pct. valgte atomkraft som deres foretrukne energikilde. I 1994 udarbejdede analyseinstituttet Gallup en undersøgelse af befolkningens holdning til vindkraft for Danske Elværkers Forening (det nuværende Dansk Energi). Dengang erklærede 68 pct. af danskerne sig»villig til at acceptere en højere elpris, hvis elselskaberne bruger mere vedvarende energi til elproduktion for at skåne miljøet«. UPOPULÆR ATOMKRAFT Mens danskerne fortsat bakker op om vindkraften, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet SONAR har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten i maj 2001, at danskerne er blevet mere skeptiske overfor indførelse af atomkraft i Danmark. Kernekraft har ikke haft den store opbakning i befolkningen i mange år, og undersøgelsen viser, at skepsisen er blevet mere udtalt det seneste årti. I dag er 86 pct. af danskerne ifølge undersøgelsen modstandere af, at der produceres el med atomkraft i Danmark. Det er en stigning på 10 procentpoint ift. 1990, hvor 76 pct. af befolkningen var imod produktion af atomkraft indenfor landets grænser. Antallet af tilhængere er i samme periode faldet fra 13 pct. i 1990 til 5 pct. i Side 15

16 VINDMØLLEINDUSTRIEN Vester Voldgade 106 DK 1552 København V T F E I Postbesørget blad (0900 KHC) Blad nr VRAGET mennesker taget turen via Tjæreborg-møllens indvendige elevator op til møllehatten og den udvendige udsigtsplatform. Falck har desuden brugt det 56 meter høje betontårn til træning. Den 15. august var det så uigenkaldeligt slut. En gruppe Elsam-ansatte og andre med nær tilknytning til den gamle mølle fortrak til et nærliggende hus for at drikke gravøl. Imens løb en større gruppe børn dansende og syngende rundt på resterne af den faldne kæmpes knuste betontårn og glasfibervinger. ELSAM Den 15. august klokken 14 lyder to fløjt efterfulgt af et mægtigt brag, der runger ud over Tjæreborg Enge syd for Esbjerg. Den 775 ton tunge vindmølle tøver et kort øjeblik, hvorefter den med rotoren forrest langsomt falder mod jorden, hvor den forsvinder i en sky af støv. Dermed ophørte elselskabet Elsams 13 år gamle testmølle Tjæreborg-møllen med at eksistere. Den blev vraget, fordi en brand i juni sidste år satte vindmøllen ud af drift, og Elsam vurderede efterfølgende, at det ikke kunne betale sig at reparere vindmøllen, der nåede at køre i timer. Vindmøllen blev opført i 1988 med det formål at bidrage til Elsams tekniske, økonomiske og miljømæssige viden om store vindkraftanlæg. Fundamentet bliver stående, og en ny vindmølle opstilles til oktober. Den vil være af samme type som de 80 havmøller, Elsam opfører i Nordsøen ud for Esbjerg næste forår. Den gamle testmølle var indtil branden åben for offentligheden og tiltrak mange nysgerrige. I løbet af årene har ca. CHRISTIAN KJÆR

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fallit Du går fallit og udgår af spillet, når du ikke kan betale de penge, du skylder.

Fallit Du går fallit og udgår af spillet, når du ikke kan betale de penge, du skylder. WORLD CEO OM SPILLET I WORLD CEO skal du: - opkøbe lande - investere i aktier og få dine aktiekurser til at stige - handle med lande, aktier og andre værdier med de øvrige spillere - konkurrere med dine

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere