Computerspil og læring en undersøgelse af, hvordan læring foregår i computerspillet StarCraft 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Computerspil og læring en undersøgelse af, hvordan læring foregår i computerspillet StarCraft 2"

Transkript

1 Computerspil og læring en undersøgelse af, hvordan læring foregår i computerspillet StarCraft 2 Lasse Juel Larsen Ph.D, Mag.Art. Medievidenskab på Syddansk Universitet 1

2 Abstract Denne artikel vil analytisk undersøge, hvordan computerspil og læring går i forbindelse med hinanden. Artikel tager afsæt i Gregory Batesons læringsteori og læser denne igennem det kommercielle computerspil StarCraft 2 (Blizzard Entertainment, 2010). Batesons læringsteori vil ikke alene blive gennemgået, men også udvidet og perspektiveret. Formålet med denne indsats er at skabe et afsæt, der kan demonstrere, hvordan læring foregår i StarCraft 2. Herefter vil afsættet blive anvendt til at destillere et læringsteoretisk udkast. Artiklen falder således i to dele, hvor den første analytisk adresserer, hvordan læring foregår i StarCraft 2, mens den anden er teoriproducerende på baggrund af resultaterne fra første del. Nøgleord: computerspil, læring, teori, ekspansion, identitet, forskel, selvreferents, StarCraft 2, Bateson. Indledning Når computerspil og læring bliver anvendt i samme sætning, så sker det ofte ud fra en af tre forskellige vægtninger af relationen mellem dem. Den første vægtning er optaget af, hvordan computerspil kan bruges som middel til at skabe læring hvad enten denne skal foregå i vuggestuen, børnehaven, skolen eller på universitetet. Denne tilgang bliver ofte kaldt spilbaseret læring (game- based learning) og går under betegnelsen Serious Games (Yee 2014). Indenfor Serious Games samler interessen sig om, hvordan computerspil kan hjælpe læring af et bestemt indhold på vej. Dette kendetegnet ved en relation mellem computerspil og læring, hvor computerspil fungerer som medie for et på forhånd beskrevet og fastlagt læringsindhold. Her tjener computerspil et formål ud over sig selv. Den anden vægtning er interesseret i at finde ud af, hvad man lærer, når man spiller computerspil. Her samler interessen sig om, hvordan computerspil kan øge evnen til at overskue, bearbejde og løse komplekse opgaver. Denne vægtning er optaget af, hvilke kompetencer spilleren opnår ved at spille computerspil. Hvis man anlægger et blik fra videnssystematikken på disse to vægtninger, så kredser den første vægtning om, hvordan spilleren lærer et 2

3 ekspliceret (faktuelt) vidensindhold, mens den anden kredser om, hvordan læring af et læringsindhold foregår (processuel) (Gleerup 2011, Qvortrup 2005). Denne distinktion kan man genfinde hos David Williamson Shaffer, når han i How Computer Games Help Children Learn (2006) beskriver forskellen mellem knowing that and knowing how between declarative knowledge and procedural knowledge, or being able to explain something and being able to actually do it - is fundamental to education as we know it. (Shaffer 2006:91-92) Selvsamme distinktion går igen, når Keith Devlin i Mathematics Education for a New Era Video Games as a Medium for Learning (2011) forklarer forskellen mellem at løse regneopgaver og tænke matematik. Devlin skriver: whenever I tell someone that I am studying mathematics education (mat ed) video games, if they say anything at all, it is to ask me if I have seen or played game X and what do I think of it. Often I have, and I have to tell them that game X isn t really teaching or helping students learn mathematical thinking; rather, it is focused on trying to develop mastery of basic skills. (Devlin 2011:3) Devlins sondring mellem basic skills og thinking er parallel med William Shaffers opdeling i declarative og procedural knowledge. I Persuasive Games The Expressive Power of Videogames (2007) skriver Ian Bogost om disse to perspektiver: At the risk of oversimplification, most contemporary understandings of (formal) education fall largely in either the behaviorist or the constructionist theory of education. The traditional classroom relies on behaviorist learning strategies. Students practice within question/answer frames that reinforce knowledge of a subject matter. Students respond (in speech or writing, for example) and receive immediate feedback in the form of positive and negative reinforcement. 3

4 (Bogost 2007:235) Hvorimod det konstruktivistiske perspektiv understreger læring af abstract principles that service general problem- solving skills and learning values (Bogost 2007:239) Denne opdeling er, som Bogost selv gør opmærksom på, forsimplet. På trods af denne skematiske generalisering, så er de to betragtninger indlejret i diskussionen om relationerne mellem computerspil og læring. Bogost foreslår en mulig vej mellem den abstraktionsfattige behaviorisme og indholdssvage konstruktivisme. Denne kalder han procedural literacy ud fra en forståelse af computerspil, der mener, at videogame use abstract processes to make procedural claims about specific topics. (Bogost 2007:245) Her sigter Bogost efter læring, hvor abstrakte processer skaber konkrete erfaringer. Eller hvis rækkefølgen bliver vendt om: hvordan computerspil gennem partikulære sekvenser (indhold) kan lære et generelt og abstrakt indhold. Bogost interesserer sig således for kommunikationen mellem abstrakte processer og konkrete erfaringer. Vel at mærke stadig med fokus på læring af et indhold udenfor computerspillet selv. Den tredje vægtning af relationen mellem computerspil og læring er i modsætning til de to foregående interesseret i, hvordan læring foregår inde i spillet. Den handler derfor om, hvordan spilleren lærer at spille computerspillet. Denne vægtning er inspireret af James Paul Gee, der i indledningen til What Video Games Have to Teach Us about Learning and Literacy (2003, 2005) forklarer, at computerspil først og fremmest lærer spillere at spille computerspil. De bliver bekendte med spillets indhold og den måde, hvorpå spillet er organiseret. Gennem forståelse af denne organisering får spilleren indsigt i spillet. 4

5 Denne artikel er interesseret i den tredje vægtning af relationen mellem computerspil og læring. Til undersøgelsen af denne vil Gregory Batesons læringsteori, sådan som den optræder i Mentale Systemers Økologi (2005), vise sig at være et frugtbart udgangspunkt. Artiklen indeholder således en undersøgelse af, hvordan læring foregår i StarCraft 2 og en gennemgang og udvidelse af Batesons læringsteori med henblik på at bane vejen for et udkast til en ekspansiv læringsteori. Artiklen er med andre ord båret frem af en dobbelt ambition, hvor den første er en undersøgelse af, hvordan læring foregår i StarCraft 2, mens den anden anvender resultatet til at fremsætte et udkast til en ekspansiv læringsteori. Det teoretiske udkast vil på en gang tage hensyn til læringens temporale såvel som spatiale dimensionalitet. Temporaliteten vedrører hvordan læring på en og samme tid foregå fremad- såvel som bagudrettet, mens spatialiteten handler om læringens krydsninger mellem vertikale og horisontale niveauer eller rettere, hvordan enkelte dele forbinder sig til hinanden med stigende kompleksitet i en ekspansiv matrice. Artikel falder herfor i to dele: Den første analyserer, hvordan læring foregår i StarCraft 2, mens den anden anvender analysen til at fremsætte et udkast til en ekspansiv læringsteori. Fem aspekter af grundlaget for Batesons læringsteori Bateson baserer sin læringsteori på fem forbundne aspekter. Det første aspekt adresserer læring som et kommunikationsfænomen. Computerspil og kommunikation er tæt forbundne, da computerspil handler om kommunikation (Fullerton, 2008). Kort sagt: hvis ikke spillet bliver kommunikeret, så kan spilleren ikke finde ud af, hvad han/hun skal i spillet (Salen/Zimmerman, 2004). Det andet aspekt handler om interaktion. I Batesons læringsteori udgør interaktion et centralt omdrejningspunkt. Interaktion drejer sig om tilbagekoblinger (feed- back) (Goetz, 2011, Perry, 2013) i og mellem systemer, herunder mellem menneske og system. Det tredje aspekt kredser om Bertram Russels typeteori. Det er en logisk opstilling, som hævder, 5

6 at ingen klasse i en formel logisk eller matematisk diskurs kan være medlem af sig selv; at en klasse af klasser ikke kan være en af disse klasser, der udgør dens medlemmer. (Bateson 2005:282) Og videre, hvis vi klassificerer stole til at udgøre klassen af stole, kan vi ikke derefter notere, at borde og lampeskærme er medlemmer af en stor klasse af ikke- stole, men vi begår en fejl i formel diskurs, hvis vi regner klassen af stole med til elementerne i klassen af ikke- stole. For så vidt som ingen klasse kan være medlem af sig selv, kan klassen af ikke- stole tydeligvis ikke være en ikke- stol. (Bateson 2005:283) Bateson understreger, at Russels logiske typeteori er forskellige fra fænomenernes verden. Særligt vedrørende tid. Logiske systemer er uafhængige af og indeholder ingen tidslighed, mens fænomenernes verden hviler på tidslighed. Herved demonstrerer Bateson følsomhed ikke kun overfor fænomenernes verden, men også overfor sammenstillingen mellem logiske systemer og fænomenernes verden. Ved hjælp af Russels typeteori opstiller Bateson fire forskellige læringskategorier. Disse skal, og dette er væsentligt, ikke forstås valoriseret sådan at læringskategori 0 (nullæring) er dårligere end læringskategori 3 (læring 3). Kategorierne er som sagt logiske og kun forbindes med hinanden, hvis en kategori enten tilhører en overgribende eller en underliggende kategori. Tilsammen udgør læringskategorierne 0, 1, 2, og 3 Batesons læringsteori. Det fjerde aspekt handler om forandring som betingelse for læring. Bateson skriver, Ordet læring betegner uden tvivl forandring af en eller anden slags. Hvilken slags forandring er svært at sige. (Bateson 2005:285) 6

7 Batesons forståelse af forandring har afsæt i Newtons mekanik. Dermed er forandring knyttet til bevægelse. Bateson forklarer det sådan, den simpleste og mest kendte form for forandring er bevægelse, og selv om vi arbejder på dette meget simple fysiske niveau, må vi strukturere vores beskrivelser i forhold til position eller nulbevægelse, konstant hastighed, acceleration, accelerations- forandringstakt og så videre. (Bateson 2005:285) Det sidste og femte aspekt er koncentreret om at forbinde bevægelse med forandring gennem distinktionsmarkører for inddeling af læringskategorierne. Disse fem aspekter udgør baggrundsmaterialet for Batesons læringsteori. De er videre tæt forbundne med StarCraft 2, der ligesom Batesons læringsteori hviler på kommunikation, interaktion, logiske typer, forandring og bevægelse. De parallelle træk mellem Batesons læringsteori og StarCraft 2 udgør en begrundelse for at anvende Batesons læringsteori i forbindelse med StarCraft 2. Nullæring - den første logiske kategori i Batesons læringsteori Forskydninger mellem læringskategorierne udgår som sagt fra forandring. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan forandring indfinder sig. Ifølge Bateson udspringer forandring fra fejl og forsøg på korrektion af disse fejl. Følgende bliver fejl og forsøg på korrektion af fejl klassificerende for de forskellige læringskategorier. Hver læringskategori indeholder forskellige slags fejl og forskellige forsøg på korrektion af disse fejl. Bateson forklarer, hvis vi nu accepterer den generelle opfattelse, at al læring (bortset fra nullæring) til en vis grad er stokastisk (dvs. rummer elementer af forsøg og fejl ), følger det heraf, at en ordning af læreprocesserne kan bygges på en hierarkisk klassifikation af de typer af fejl, der skal rettes i de forskellige læreprocesser. (Bateson 2005:288) 7

8 Og nullæring er kendetegnet ved minimal forandring i sin reaktion på et gentaget sensorisk inputelement. (Bateson 2005:285) Når citaterne sammenstilles kan nullæring betragtes både som en læringssituation, hvor der ikke optræder korrektion af fejl og som resultat og gentagelse af allerede etablerede og korrekte korrektioner på fejl. Dette betyder, at nullæringskategorien er dobbelttydigt. På den ene side refererer nullæring til nutiden, hvor der i fremadrettede forløb ikke indtræder forsøg på fejlkorrektion og følgende ikke optræder forandring og derfor ingen læring. På den anden side refererer nullæring til gentagelse af allerede etablerede resultater af vellykkede fejlkorrektioner. Sådan at det fortsatte fremadrettede forløb bliver opretholdt af gentagelser uden forandring. Nullæringens dobbelttydighed kan illustreres ved hjælp af StarCraft 2. StarCraft 2 og nullæring StarCraft 2 tager som så mange andre real- time strategispil udgangspunkt i, at spilleren skal opbygge en base, og at denne efterfølgende danner rammen om forsvar og/eller angreb på modstanderen alt afhængig af den pågældende missionsbeskrivelse. Det centrale i denne sammenhæng er, at spilleren for overhovedet at kunne udføre missionerne først skal forstå spillets basale konstruktions- og ressourcesystem. Centrum for dette er basens hovedbygning, Command Centeret. Spillet kræver derfor at spilleren kan identificere Command Centeret. Og herefter at spilleren forstår Command Centerets centrale position gennem det forhold, at det kun er den, der kan producere SCV- enheden (Space Construction Vehicle), som er afgørende for spillets progression. SCV- enheden har en dobbelt funktion: 1) den samler ressourcer i form af mineraler eller vespene gas, 2) og den gør det muligt for spilleren at bygge og reparerer alle ikke- biologiske enheder og bygninger. Uden et Command 8

9 Center og en SCV- enhed ingen base og følgelig ingen spiludvikling, forandring eller læring om man vil. Spilleren skal altså identificere, hvordan et Command Center ser ud og lære hvilken funktion det har, samt forbinde SCV- enheden med Command Centeret og forstå SCV- enhedens umiddelbare funktioner og langsigtede strategiske betydning for spillet. Spillerens læring af forbindelsen mellem Command Centeret og SCV- enheden kan forbindes med Batesons nullæring, når den bliver anskuet som et allerede etableret kausalt forhold, der bliver gentaget uden korrektion af fejl. Denne forståelse af nullæring optræder først efter spilleren har forstået og fortsat gentager forbindelsen mellem Command Center og SCV- enhederne. Herefter vil sammenhængen mellem Command Centeret og SCV- enheden træde i baggrunden. Bevægelse fra forgrund til baggrund udtrykker i denne forståelse af nullæring et vellykket resultat af fejlkorrektion. Denne måde at forstå nullæring på stemmer overens med Micheal Polanyis beskrivelse af tacit knowing (1983, 1992), som beskriver det forhold, at one can know more than one can tell. (Polanyi 1983, 4). Dette særligt, når spilleren har glemt, hvordan et givent forhold er blevet lært og siden repeterer det uden overvejelse. Dette forhold peger tilbage på distinktionen fra indledningen om forskellen mellem at kunne forklare sin viden og kunne handle den. Eksempelvis er det som de fleste ved vanskeligt at forklare, hvordan man cykler selvom man udmærket godt kan cykle. Nullæring kan altså betragtes som fravær af fejlkorrektion og som etableret gentagelse af vellykket læring. Disse to former for nullæring kan klassificeres som henholdsvis nullæring a og b (se figur 1) og for begge gælder det, at de ikke undersøger sig selv. 9

10 Nullæring Nullæring a - fravær af fejlkorrek<on- Nullæring b - etableret gentagelse af vellykket fejlkorrek<on (tacit knowing/"usynlig") Figur 1. Nullæring a anskuet som fravær af fejlkorrektion og nullæring b forstået som etableret gentagelse af vellykket fejlkorrektion. Batesons læringskategori 1 Læring 1 adskiller sig fra nullæring ved at indeholde forandring. Bateson beskriver læring 1 som de tilfælde, hvor en entitet på tidspunkt 2 reagerer anderledes, end den gjorde på tidspunkt 1. (Bateson 2005, 289) Herved adresserer Bateson det forhold, der indtræder, når spilleren i StarCraft 2 lærer Command Centerets betydning for ressourceindsamling og som producent af SCV- enheder. Det centrale ved læring 1 er, at den finder sted gennem forandring i reaktionsspecificitet via korrektion af forkerte valg inden for en mængde af alternativer. (Bateson 2005:294) Bering Keiding og Laursen (2005) inddrager feed- back i læring 1, da valg af handling, konstruktion af feed- back, der anvendes som grundlag for korrektion af handling og valg af ny handling og så fremdeles (Bering Keiding og Laursen 2005:91) er bestemmende for læring 1. 10

11 I StarCraft 2 lærer spilleren Command Centerets betydning og dets forbindelse med SCV- enheden at kende gennem feed- back som grundlag for korrektion af handling. Koblingen mellem Command Centeret betydning og SCV- enhedens muligheder bliver herefter vævet sammen til en helhed. Overordnet set handler læring 1 om at forstå og forbinde forskellige enheder med hinanden. Når disse forbindelser ikke længere udsættes for fejlkorrektion træder de i baggrunden og bliver usynlige. Denne proces forandre læring 1 til nullæring b som illustreret i figur 1. Kontekst og kontekstmarkører i Batesons læringsteori Særligt relevant for inddragelsen af computerspil i forbindelse med Batesons læringsteori er hans krav om gentagelige kontekster. StarCraft 2 præsenterer gentagelige kontekster. Forbindelsen mellem læring 1 og konteksten forklarer Bateson sådan, definitionen af læring 1 antager, at summen (stimulus) på en eller anden måde er den samme på tidspunkt 1 og på tidspunkt 2. Og denne antagelse om det samme må også afgrænse konteksten, der (teoretisk) må være den samme på begge tidspunkter. (Bateson 2005: ) StarCraft 2s kontekst, her forstået som spilsystemet, ændrer sig ikke i løbet af spillet. Batesons definerer kontekst som en samlebetegnelse for alle de hændelser, der fortæller organismen, blandt hvilken mængde af alternativer den skal træffe sit valg. (Bateson 2005:291) Citatets formulering af mængde af alternativer stemmer overens med spillerens valgmuligheder i StarCraft 2. Her konstituerer mængden af alternativer valg mellem enten at producere SCV- enheder i Command 11

12 Centeret eller lade være. Eller måske mere præcist hvor mange SCV- enheder spilleren vælger at producere. Samlet set betyder det, at konteksten både skal være den samme og gentagelig og udgøre en mængde af alternativer, hvorfra spilleren skal træffe valg. Kontekst består altså af to niveauer som vi kan kalde for- og baggrund. I StarCraft 2 er baggrunden spilsystemet, mens forgrunden er den præsenterede mængde af alternativer, hvorudfra spilleren træffer sine valg (se figur 2). Kontekst Kontekst som baggrund - rammen forstået som spilsystemet. Kontekst som forgrund - mængden af alterna<ver, som spilleren træffer valg ud fra. Figur 2. Kontekstens for- og baggrund i Batesons læringsteori. Bateson kunne nøjes med at fastholde disse to kontekstbetragtninger i sin læringsteori. Det gør han ikke. Han indfører begrebet kontekstmarkører. Disse præciserer sammenkoblede alternativer, der i givne situationer kan eller bør iværksættes. Selv eksemplificerer Bateson kontekstmarkører sådan, i menneskelivet og sandsynligvis også i mange andre organismers liv er der afgjort signaler, hvis hovedfunktion er at klassificere kontekster. Når selen lægges på hunden, der har fået langvarig træning i det psykologiske laboratorium, er det ikke urimeligt at antage, at den så ved, at den nu skal i gang med en række kontekster af en bestemt slags. En sådan informationskilde vil vi kalde en kontekstmarkør. (Bateson 2005:291) 12

13 Kontekstmarkører er altså informationskilder, der åbner for en række kontekster i partikulære situationer. I StarCraft 2 optræder kontekstmarkører enten før eller inde i missioner. Når kontekstmarkører optræder før er det som regel i forbindelse med missionsbeskrivelsen. Her finder spilleren ud af om missionen indeholder den sædvandlig basekonstruktion eller ej. Hvis kontekstmarkøren optræder inde i selve missionen kan det eksempelvis være, når der fra missionens begyndelse ikke optræder et Command Center. Det fraværende Command Center fortæller spilleren, at antallet af spilenheder er fastlagt på forhånd (i den slags missioner sker det sommetider, at spilleren falder over et Command Center, som spilleren så skal anvende til at fuldføre den resterende del af missionen). Dette eksemplificerer, hvordan læring 1 og kontekstmarkører er forbundet i StarCraft 2. Hvilket også betyder, at kontekstmarkører er medbestemmende for hvilke forbindelser mellem enheder (Command Center og SCV- enheder) i handlingskæder, der skal iværksættes. Eksempelvis indikerer kontekstmarkøren opbyg base, at handlingskæden, hvor valg fra mængden af alternativer, skal udfoldes i forhold til den partikulære mission. Kontekstmarkøren opbyg base indikerer således, at følgende handlingskæde bør iværksættes: anvend Command Centeret til at producere SCV- enheder og indsaml ressourcer (mineraler). Herefter kører SCV- enheden mellem Command Centeret og mineraler og indsamler ressourcer indtil, der er ressourcer nok til at producere yderligere SCV- enheder. Denne handlingskæde gentages indtil spilleren vurderer, at der tilstrækkelige SCV- enheder såvel som ressourcer til at bygge en ny bygning - et Refinery. Denne bygning muligøre indsamling af spillets anden ressource - vespene gas. Herefter er handlingskæden for spillets grundlæggende konstruktion- og ressourceindsamlingssystem etableret. Command Center, SCV- enhed og Refinery kan herefter siges at indgå i identitetsfællesskab med hinanden, som udgør det grundlæggende konstruktion- og ressourceindsamlingssystem i StarCraft 2. Identitetsfællesskabet minder om Martin Heideggers (1988, 2005, Dreyfus 1991) beskrivelse af brugstøjshelet. Ligesom pen, blækhus, papir, bord og 13

14 stol udgør Command Center, SCV- enhed og Refinery et brugstøjshele. Se figur 3. Command Center SCV- enhed Refinery Figur 3. Illustration af læring 1 i StarCraft 2, hvor tre enheder forbindes i en handlingskæde, der hviler på et identitetsfællesskab (brugtøjshele). Etableringen identitetsfællesskaber bliver, som allerede beskrevet, skabt gennem fejl og korrektion af disse via valg baseret på feed- back ud fra mængden af alternativer i en gentagelig kontekst. Når disse handlingskæder er blevet etableret ud fra identitetsfælleskaber, kan de træde i baggrunden som automatiserede reaktioner på partikulære stimuli og/eller kontekstmarkører. Når de træder i baggrunden bliver de nullæring b (gentagelse baseret på succesfuld fejlkorrektion). Inden da er handlingskæderne i gang med at blive automatiserede. Overgangen fra i gang med til at blive til automatiseret reaktion beskriver Claus Otto Scharmers (2001) som not- yet- embodied knowledge (139). I StarCraft 2 befinder spilleren sig i denne overgang, når læringen bevæger sig fra læring 1 (eksplicit viden) til nullæring b (tacit knowing). Det sidste beskriver Scharmer i øvrigt som embodied knowledge. Inddragelsen af Scharmer i denne sammenhæng indskyder et dynamisk lag i Batesons læringsteori, der ellers fremstiller en binær læringsforståelse mellem ikke- lært og lært. Det dynamiske lag fokuserer på læringens nutid ved at inddrage, hvordan læring bliver til mens den foregår. Scharmers læringsforståelse tydeliggøre også at Polanyis tacit knowing (tavs viden) kan forstås som udtryk for allerede etableret læring. Altså læring som noget, der allerede har fundet sted. Det man kunne kalde læringens datid. Ved hjælp af Scharmers læringssyn kan spillerens fremadrettede læring ud fra fejl og korrektion af disse gennem valg betinget af feed- back ses som not- yet- embodied knowledge, der på et senere tidspunkt kan træde i baggrunden og blive usynlig som embodied knowledge (tacit knowing). 14

15 Når fejlkorrektionerne fra mængden af alternativer samler sig i lukkede handlingskæder gennem identitetsfællesskaber og efterfølgende træder i baggrunden er læringen netop forløbet fra not- yet embodied knowledge til embodied knowledge. Dette forløb beskriver overgangen fra læring 1 til nullæring b. (Se figur 4.) Igangværende læring (i gang med at blive) Allerede etableret læring (automa<seret reak<on) Læring 1 (not- yet- embodied knowledge) Nullæring b (embodied knowledge) Figur 4. Illustration af læring fra i gang med til at blive til automatiseret reaktion beskrevet ud fra Batesons læringsteori og Scharmers læringssyn. Batesons læringskategori 2 Bateson definerer læring 2 sådan, læring 2 er forandring i læring 1- processen, f.eks. en korrektiv forandring i den mængde af alternativer, der vælges ud fra, eller en forandring med hensyn til, hvordan erfaringsforløbet inddeles. (Bateson 2005:294) Citatet deler læring 2 op i forandringer i handlingskæden og inddelinger i erfaringsforløbet. Denne opdeling peger på, at Bateson anskuer læring 2 systemisk og erfaringsorienteret. Disse to sider er selvfølgelig tæt forbundne. Opdelingen kan illustreres på følgende vis. (Se figur 5) 15

16 Læring 2 Systemisk (Forandring i handlingskæden.) Erfaringsinddeling (Inddeling i erfarings- forløb.) Figur 5. Læring 2 opdelt som henholdsvis systemisk og erfaringsorienteret. I StarCraft 2 optræder systemisk læring 2 når spilleren forandre handlingskæden i identitetsfælleskabet mellem Command Center => SCV- enhed => Refinery. Spilleren kan forandre handlingskæden på to måder. Den første ved at ændre antallet af elementer i handlingskæden. Denne forandring kunne se sådan ud: Command Center => 3 gange SCV- enheder => Refinery. Denne forandring indfinder sig, når spilleren erfarer, at det ikke er tilstrækkeligt at bygge én SCV- enhed før konstruktionen af Refinery. I stedet vælger spilleren nu at bygge yderligere SCV- enheder før konstruktionen af Refinery påbegyndes. Spillerens anden måde at forandre handlingskæden er ved at ændre rækkefølgen. Handlingskæden kunne nu se således ud: Command Center => 3 gange SCV- enheder => Barracks (producerer soldater til angreb/forsvar) => Refinery. Forandring i antal og rækkefølge i handlingskæden af enheder i StarCraft 2 illustrer, hvordan systemisk og erfaringsbaseret læring i læringskategori 2 er tæt forbundne. Udvidelse af forståelsen af nullæring Læring 2 er forbundet kontekstmarkører eller kontekster. Sammenhæng mellem læring 2, kontekstmarkører og kontekster er underlagt et ordningsprincip, der fremhæver forandringer i den måde, hvorpå strømmen af handlinger og oplevelser er segmenteret eller inddelt i kontekster i forbindelse med forandringer i anvendelse af kontekstmarkører. (Bateson 2005: ) 16

17 I StarCraft 2 vælger spilleren at anvende forskellige handlingskæder afhængig af kontekstmarkørerne. Hvis kontekstmarkøren er forsvar basen anvender spileren defensive handlingskæder. Hvis kontekstmarkøren er angrib modstander(ne) iværksættes offensive handlingskæder. Handlingskæder forbundet med forsvar basen eller angrib modstander(ne) virker bedst, hvis de er tilstrækkeligt indøvede. Hvis handlingskæderne enten iværksættes for langsomt eller er fejlbehæftede, så taber spilleren spillet. Herefter indlæser spilleren missionen igen og forsøger nok en gang. Men for at overleve må spilleren ændre i handlingskæderne. Forandringer af handlingskæderne betyder, at spilleren har overvejet, hvordan enhederne skal forbindes til hinanden for at sikre et vellykket udfald. I StarCraft 2 handler læring 1 om sammensætning af enheder i handlingskæder, mens læring 2 adresserer forandringer i etablerede handlingskæder fra læring 1. Samlet set betyder dette, at læring 1 ordner sammensætningen af enheder i rækkefølger, mens læring 2 adresserer indøvning af rækkefølgerne i handlingskæderne og forandring af ordningen af handlingskæderne. Denne læsning af Batesons læring 2 fører til to forskellige læringsniveauer indenfor samme læringskategori sådan som Yrjö Engeström (1986) også har gjort opmærksom på. Det første læringsniveau af læring 2 kan sidestilles med udenadslære. I StarCraft 2 betyder dette læringsniveau, at spilleren bliver hurtigere og hurtigere til at eksekvere fastlagte handlingskæder. Ifølge Engeström handler dette læringsniveau om repetition og reproduktion af læring 1. Repetition og reproduktion udtrykker en passiv dimension af læring 2. Dette niveau kalder Engeström læring 2a. I computerspilforskningen er repetition og reproduktion langt fra et ukendt fænomen. Raph Koster (2004) anser repetition som grundlaget for sikker reproduktion af handlingskæder. I Theory of Fun for Game Design (2004) kalder Koster repetition for grokking, som henviser til graden af, hvor trænet spilleren er til at eksekvere reproduktiv adfærd. Grokking 17

18 beskriver det punkt, hvor spilleren ikke længere tænker over sine handlinger. Koster beskriver grokking som something so thoroughly that you have become one with it and even love it. It s a profound understanding beyond intuition or empathy. (Koster 2004:28) Denne formulering peger på, at læring 2a ligesom læring 1 kan træde i baggrunden og blive nullæring. Herved bliver der åbnet for endnu en udvidelse af forståelsen af nullæring denne gang som resultat af læring 2a (Se figur 6.). Nullæring Læring 2a Læring 1 Figur 6. Illustration af, hvordan læring 1 og 2a begge kan træde i baggrunden som nullæring. Således tegner der sig et billede af, at nullæring kan foregå på tre forskellige måder. Den første er fravær af fejlkorrektion (oprindelig nullæring). Den anden som etableret gentagelse af vellykket fejlkorrektion (læring 1). Den tredje som resultat af grokking eller repetition og reproduktion af den vellykkede fejlkorrektion (læring 2a). 18

19 Dette betyder at Batesons oprindelig bestemmelse af nullæring nu kan inddeles i tre forskellige niveauer. Den første er Batesons oprindelig bestemmelse af nullæring som fraværd af fejlkorrektion. Det der tidligere i denne artikel blev kaldt nullæring a (oprindelig nullæring). Det andet nullæringsniveau der tidligere blev kaldt nullæring b (fra læring 1). Det tredje nullæringsniveau som resultat af repetition eller grokking kan kaldes nullæring c (fra læring 2a) (Se figur 7). Nullæring a (oprindelig forståelse) Nullæring b (resultat af vellykket fejlkorrek<on) Nullæring c (resultat af "grokking" eller repe<<on) Fravær af fejlkorrek<on Læring 1 Læring 2a Figur 7. Nullæring a, b og c fra henholdsvis nullæring, læring 1 og 2a. Læring 2a og b forklaret og uddybet Engeström (1986) beskriver forskellene mellem læring 2a og b sådan: in Learning IIa, the object/outcome is given and the instrument is found though trial and error, that is, through blind search among previously known means. In Learning IIb, the object/outcome is given and the instrument if found or rather invented through experimentation. The former leads to empirical generalizations, the latter is the prerequisite of theoretical generalizations. (Engeström 1986:28) I StarCraft 2 optræder læring 2b, når spilleren gennem eksperimenter opdager nye strategier udhævet fra spilsystemets formelle enheder og funktionalitet (Crawford, 1982). Samlet set gælder det for læring 2a og b, at læring 2a henviser til repetition og reproduktion af handlingskæder funderet på læring 1, mens 19

Computerspil og læring en undersøgelse af, hvordan læring foregår i computerspillet StarCraft 2

Computerspil og læring en undersøgelse af, hvordan læring foregår i computerspillet StarCraft 2 Computerspil og læring en undersøgelse af, hvordan læring foregår i computerspillet StarCraft 2 Lasse Juel Larsen Ph.D, Mag.Art. Medievidenskab på Syddansk Universitet 1 Abstract Denne artikel vil analytisk

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Oplæg om historie-dilemmaspil v/ Marianne Dietz Om oplægsholderen PhD-studerende med fokus på spil i historieundervisningen, adjunkt v/ HistorieLab

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 1. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK 06 GUST 2014 PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag

Læs mere

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering

Flipped Classroom i Køge. undervisningsdifferentiering Flipped Classroom i Køge It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Lad os få mere

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den interaktive rejse imod fremtiden

Den interaktive rejse imod fremtiden I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet

Læs mere

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring Tale-skrive-lære Sprog Tale/Skrive

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Hvad får jeg for det?

Hvad får jeg for det? Hvor mange mennesker mon der kommer i dag? Hvordan er de placeret? Er der stole nok eller alt for mange stole? Hvordan finder jeg derud? Hvad tid skal jeg være der? Hvor lang tid er jeg om at cykle derud?

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK At designe fremtiden Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK Titel Fortolkning af Etienne Wenger (2004): Vi må have den rette sociale læringsforståelse ikke mindst da vi ikke længere blot vil tilpasse

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

DESIGNEREN I. forelæser: Nanna Inie november 2015

DESIGNEREN I. forelæser: Nanna Inie november 2015 DESIGNEREN I forelæser: Nanna Inie november 2015 målet for i dag den studerende skal kunne redegøre for Schöns begrebsverden, samt kunne reflektere over egen designpraksis ved brug af Schöns terminologi

Læs mere

Aalborg Universitet. Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole www.engagingexperience.dk/hellerup.pdf DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk Hvordan

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,

Læs mere

Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København

Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Spørgsmål der afsøges Hvilke udfordringer og muligheder stiller digitale teknologier matematikuddannelsen

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere