Floden og svømmeren eller Hvad psykologi egentlig drejer sig om? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Floden og svømmeren eller Hvad psykologi egentlig drejer sig om? 1"

Transkript

1 Floden og svømmeren Floden og svømmeren eller Hvad psykologi egentlig drejer sig om? 1 Niels Engelsted Da jeg opdagede, at jeg havde fået i opdrag at tale om virksomhedsteori og eksistentialisme, tænkte jeg, at det nok var en slags straf, fordi jeg ved sidste års konference gjorde mig til talsmand for en vis pluralisme. Men Jens Mammen har på vegne af arrangørerne orienteret mig om, at de bare havde tænkt sig noget bredt og passende letbenet til fredag aften inden weekendens seriøse indslag. Som bidrag til den almindelige underholdning kaster jeg mig derfor ud på de favne. Og håber at elastikken rækker. Temaet virksomhedsteori og eksistentialisme antyder naturligvis en mulig sammenhæng. Hvilken sammenhæng kan det være? Jens gav mig det tip, at der jo er Dmitri Leontjev, der i år har besøgt både Århus og København. Og det er rigtigt. Dmitris tematisering af personlig mening bevæger sig klart i eksistentialistisk retning. Der er imidlertid en grund til, at jeg nødigt ser, at vi lægger os i halen på Dmitri, der på det seneste er blevet meget fordomsfri. Jeg forudser nemlig, at jeg så til næste års fredagsunderholdning vil blive bedt om at tale om virksomhedsteori og Jung. Tippet om Dmitri fik mig imidlertid til at tænke på Vygotsky. Vygotskys første værk er en afhandling om Hamlet, der faktisk fortolker Shakespeares drama klart eksistentialistisk (Yaroshevsky, 1989). Vygotsky opfatter 1 Da dette indlæg i form og indhold er opbygget som en mundtlig indledning til den 3. danske konference om virksomhedsteori, har vi valgt at bevare dets præg af foredragsmanuskript, bl.a. for at bevare og give læseren en fornemmelse af den stemning, som indlægget bibragte konferencen (red.). 23

2 Niels Engelsted således Hamlet som en endnu udefineret skikkelse, der står uden for eller over for verden i det Karl Jaspers har kaldt en ekstistentiel borderline situation. Afhandlingens eksistentielle karakter fremgår også af, at den - som Vygotskys dagbøger afslører - er en slags selvportræt. Som ung intellektuel, der står over for det svære valg af sit liv, ser Vygotsky sig selv som Hamlet. Og vi tænker på Kierkegaard. Også fordi afhandlingen rummer de pessimistiske og mystisk-religiøse strøg, der har været et varemærke for den eksistentialistiske filosofi, der som bekendt er et produkt af den intellektuelle ungdoms fremmedgørelse og fortvivlelse under 1. verdenskrig. Vygotskys afhandling er da også skrevet under 1. verdenskrig, nemlig i to versioner i henholdsvis 1915 og Vygotsky var her kun 19 år, altså endnu teenager. Man kan derfor berettiget spørge, om Hamlet overhovedet har noget at gøre med virksomhedsteori? Virksomhedsteorien er jo netop resultatet af det livsprojekt, som Vygotsky siden valgte. Og valgte i lyset af de revolutionære forandringer i Nemlig udviklingen af en psykologi baseret på marxismen og på en Pavlov-inspireret objektiv psykologi. Hvilket jo næppe umiddelbart kan siges, at have meget med eksistentialisme at gøre. Alligevel er Hamlet-arbejdet slet ikke irrelevant. Det første betydningsfulde arbejde former tænker-personligheden og har vedvarende indflydelse. Det er således næppe noget tilfælde, at Hamlet-arbejdet indgår i Vygotskys disputats om kunst. Faktisk fortolkes Vygotskys teoretiske indsats idag som et forsøg på at realisere intuitionen i Hamlet på et videnskabeligt psykologisk grundlag. Et forsøg, der desværre forblev urealiseret på grund af hans tidlige død. Jeg tænker her f.eks. på A.A. Leontjevs vurdering i hans nylige artikel, Ecce Homo fra tidsskriftet Activity Theory. Her citeres Vygotsky fra et af hans sidste værker. "Psykologi kan aldrig forklares ud fra forestillingen om processer, men alene ud fra forestillingen om drama." (Leontjev, 1992). A.A. eller Aleksei Alekseievitch Leontjev er søn af Aleksei Nikolaievitch Leontjev og far til Dmitri Alekseievitch Leontjev, hans konklusion bør derfor 24

3 Floden og svømmeren ikke uden videre ignoreres. Konklusionen lyder: "Vygotsky og Leontjev havde hver især til hensigt at udvikle et nyt begrebsmæssigt system, og hver især mislykkedes." (ibid.) Det er ihvertfald rart at få på det rene, inden vi starter på vores konference. Selv om det altså er muligt, har jeg imidlertid ikke tænkt mig at gribe spørgsmålet exegetisk an. For det første kræver det alt for stort scholarship. For det andet er det ikke det mest interessante. Efter min opfattelse er hverken virksomhedsteori eller eksistentialisme interessante i sig selv. Det interessante er de forhold i verden, som de måtte pege på. Det vil være min påstand her, at de faktisk fra hver sin side peger på noget fælles i verden, og at dette noget udgør selve kernen i psykologien. Det vil også være min påstand, at denne udpegning er særligt tydelig i dansk virksomhedsteori. Lad os begynde med Vygotskys modstilling af proces og drama, for ikke at have spildt tiden. I sidste ende henviser den naturligvis til den fundamentale modstilling, som Wilhelm Dilthey har formuleret i forskellen mellem Naturwissenschaft, der forklarer, og Geisteswissenschaft, der forstår. Processer er jo noget, man kan forklare, mens drama er noget, man må forstå. I sit store metodologiske værk om psykologiens almene krise fra 1927 identificerer Vygotsky uforeneligheden af den forklarende naturvidenskab og den forstående åndsvidenskab som den grundlæggende kilde til psykologiens åbenlyse mangel på sammenhæng (Vygotsky, 1985). Psykologien spænder nemlig ifølge sit væsen over begge domæner, og kan de ikke bringes sammen, kan psykologien ikke hænge sammen. Det vil sige: Kun hvis psykologien teoretisk kan forene de naturvidenskabelige og de åndsvidenskabelige realiteter, kan den udvikle sig til en ægte videnskab. En sådan forening er ikke lykkedes indtil nu. Situationen på vore institutter er en nærliggende demonstration. Lad os tage instituttet i Århus. Her bor Steinar Kvale og Helmuth Nyborg få kontorer fra hinanden. Men der er ingen man kan spørge i 25

4 Niels Engelsted Århus, hvad Kvales hermeneutiske og Nyborgs reduktionistiske forståelse egentlig har med hinanden at gøre. Forholdet rækker imidlertid langt dybere end psykologiske institutter. I den skinbarlige virkelighed møder vi faktisk Nyborg og Kvale i os selv. Alle har en alkoholisk søster eller bror, går jeg ud fra. Og i omgangen med dem vil alle genkende både en Nyborg-modus og en Kvale-modus. Nyborg-modusen har formen, det er også fordi. Hvorefter der opregnes en lang række kausale faktorer, der har forårsaget den alkoholiske tilstand. Fysiologiske, psykologiske og sociale. I denne modus optræder individet således blot som et årsagsbestemt objekt. Det kan ikke gøre for det. Altså heller ikke holdes ansvarlig. Kvale-modusen adskiller sig fra Nyborg-modusen ved ikke at gøre individet til et totalt forårsaget objekt, men derimod til et subjekt, der har en frihedsgrad mere end i Nyborg-modusen. Det kan - i et eller andet mål - gøre for det. Og lyt lige efter: Gøre for. Udtrykket er ikke en frase, men rummer en dyb erkendelse, som vi skal se. Fordi det kan gøre for det, har individet også ansvar og kan pådrage sig skyld. Forskellen er af overmåde praktisk og principiel betydning. Den ligger f.eks. til grund for retsvæsenet. Personer i Nyborg-modus kan f.eks. ikke gøres til genstand for straf. Jeg vil nu påstå, at det psykiske er intimt forbundet med den ekstra frihedsgrad, der kendetegner Kvale-modus. Og som støtte for min påstand vil jeg bruge Skinners strålende argumentation (Skinner, 1953, p ). Skinners argument lyder: Hvis adfærd nødvendigt følger af mentale tilstande, og hvis mentale tilstande nødvendigt følger af ydre påvirkninger, så følger adfærd nødvendigt af ydre påvirkninger. Det betyder, at det midterste trin - den mentale tilstand - ikke tilføjer noget selvstændigt, og derfor er overflødigt i forståelsen af adfærd. Følgelig bør vores videnskab være behaviorisme og ikke psykologi. 26

5 Floden og svømmeren Argumentet, der kaldes the logical connection argument, er for mig at se overbevisende. Hvor der er en nødvendig kausal forbindelse mellem påvirkning og adfærd, levnes der ikke plads til det psykiske som andet end epifænomen. Til gengæld kan man så formode, at hvor der er et slør i forbindelsen mellem påvirkning og adfærd, der kan det psykiske optræde som noget med selvstændig betydning. Ja, det psykiske kan netop være sløret i forbindelsen mellem påvirkning og adfærd. Det kan være den ekstra frihedsgrad i Kvale-modusen. Spørgsmålet er så bare, hvordan den ekstra frihedsgrad skal forstås? Kognitiv Science - der har afløst behaviorismen og givet teoretisk psykologi en renæssance i USA - er netop en bestræbelse på at besvare dette spørgsmål. Også Kognitiv Science er funderet på et grundlæggende argument. Det hedder the poverty of stimulus argument, og siger, at der typisk er mere information i det perceptuelle svar end der er i den proximale stimulus, der foranlediger dette svar. Ergo må noget være tilføjet mellem påvirkning og adfærd. Selv om Gibson benægter det, så forekommer også dette argument mig overbevisende. Her finder vi derfor muligvis kandidaten til den ekstra frihedsgrad, vi søger efter. Ifølge kognitiv science er det centrale kognitive processer, der indføjer noget ekstra mellem påvirkning og adfærd. De centrale kognitive processer er en forarbejdning af sanseindtrykket efter forskellige regler, også kaldet computation, og en sammenligning med tidligere sanseindtryk, også kaldet feed-back og memory. Tilsammen vil vi her kalde det refleksion. Billedligt kan vi forestille os de centrale kognitive processer som et spejlkabinet, hvor sanse-inputtet undergår en transformation gennem stadige tilbagekastninger, der også kan ændre spejlenes vinkler og dermed tilføre kabinettet et historisk aspekt. Refleksion findes selvfølgelig. Og det spiller også en afgørende rolle i vores mentale processer. Kognitiv science opfatter det ligefrem som vores mentale processer. Her kan vi altså have fundet det psykiske. 27

6 Niels Engelsted Her vil Arne Poulsen indvende, at dette er endnu et udtryk for modernismens ulyksalige forestilling om det psykiske som en reflekterende fornuft. Arven fra Descartes, der forstår det psykiske som et ego, der sidder inde bag ved og tænker. Den herostratisk berømte homunculus, som af Gilbert Ryle også er blevet kaldt spøgelset i maskinen (Ryle, 1949). Det er utvivlsomt rigtigt, at modernismen, som den udviklede sig fra 1600-tallet, har skabt den moderne psykologi. Men det behøver ikke at betyde, at psykologiens forståelse fra starten af var forurenet af falske forestillinger. Snarere tror jeg, at modernismens historisk bestemte tematiseringer for første gang gjorde de forhold tydelige, der er afgørende for opdagelsen af psykologi som et selvstændigt videnskabsdomæne. At psykologien altså ikke kan komme helt uden om Descartes. Her følger jeg således gerne Jerry Fodor, der giver os følgende kostelige beskrivelse af, hvordan man snører sine sko (Fodor, 1968). Han siger: Der sidder en lille mand inde i vores hoved. Når vi vil snøre vores sko, går han hen i sit bibliotek og henter den bog, der anviser proceduren. Idet han følger anvisningen trækker han i forskellige håndtag, der får lemmerne til at bevæge sig på den rigtige måde. Sådan snører vi vores sko. Homunculus-opfattelsen er blevet latterliggjort, idet den ligesom fordobler verden. Og det er selvfølgelig det, som Jerry Fodor ironisk spiller op imod med sin lille beskrivelse. Jeg mener imidlertid ligesom Fodor, at homunculusen er uomgængelig for psykologien. Ryles tilbagevisning fører f.eks. direkte tilbage til behaviorismen. Homunculusen er efter min opfattelse præcis et billede på tidligere nævnte ekstra frihedsgrad, og fordoblingen er en måde at udtrykke på, at det psykiske opstår og eksisterer i en løs kobling mellem indtryk og adfærd. Selv om jeg her står ved homunculusen - så er det alligevel tvivlsomt om Kognitiv Science har løst problemet om det psykiske. Med kognitiv science repeteres den empiristiske filosofis historie, idet paradigmet løber ind i alle problemerne fra Descartes over Locke til Hume. 28

7 Floden og svømmeren Kognitiv science rammes derfor også af Humes dræbende konklusion: Refleksion kan ikke i egentligste forstand tilføje noget ekstra til sansning. Refleksion er tilbagekastning af sansning, og uanset hvor elaboreret resultatet bliver, så forbliver det et sanse-resultat. Efter min mening er det for psykologien helt afgørende at anerkende denne konklusion. Det betyder så, at kognitive science's refleksion ikke er løsningen på det psykiskes gåde. Nu hører jeg til dem, der tror på muligheden af Artificial Intelligence, forstået som kunstige mekanismer, der kan sanse og reflektere. Men selv om sansning og refleksion kan skabe intelligens, så skaber det ikke i sig selv det psykiske. Kunstige mekanismer kan derfor næppe være psykiske. Det psykiske er fraværende i maskinen, som mening er fraværende i Searles kinesiske rum (Searle, 1980). Altså må der være noget tredje, foruden sansning og refleksion. Noget udover, hvad Skinner og Cognitive Science har bygget deres opfattelser på. Det er min påstand, at man i dansk virksomhedsteori netop har fået øje på dette tredje. Jens Mammen bringer det på brillant vis på banen med sin disputats om den menneskelige sans, idet han påpeger den afgørende distinktion mellem sansekategorier og udvalgskategorier (Mammen, 1983; se også Mammen, 1986; 1989; 1993). Sansning og refleksion kan vi her henføre til det sansekategorielle. Hvad er så det udvalgskategorielle? Jens beskriver det som evnen til at fastholde noget, og viser at en sådan fastholdelse er forudsætningen for at erkende en objektiv verden bag de skiftende sanseindtryks facade. En sådan fastholdelse er forudsætningen for al videnskab - Jens' eksempel med Mendels ærteplanter er yderst illustrativt. Kun fordi Mendel kunne fastholde ærtestammen som den samme trods de skiftende farver, kunne han finde sine love. 29

8 Niels Engelsted Jens ser det også som det konstituerende for det menneskelige liv, begyndende med fastholdelse af redskaber. Og er her selvfølgelig forankret i en god gammel tradition, som også virksomhedsteorien er udrunden af. (Arne får så hermed endnu et eksempel på, hvordan modernismen identificerer menneskeligt liv med videnskabelig erkendelse.) Udover at være noget konkret praktisk er fastholdelse imidlertid også en erkendeakt. Det er imidlertid ikke de sanselige egenskaber ved tingen, som fastholdelsen fanger. Det er tingens numeriske identitet. Eller sagt med andre ord, det er den egenskab ved tingen, at den eksisterer. Dens Dasein, hvis I vil. Det er præcis denne egenskab, som Hume ikke kunne finde belæg for i sansning og refleksion. Jens har hermed opdaget den mulige vej til det psykiske, som har været lukket for empiristisk filosofi og kognitiv science. I betydning svarer det til opdagelsen af søvejen til Indien, og kan næppe overvurderes. Som en vej til det psykiske, er det imidlertid efter min opfattelse nødvendigt, at se fastholdelse eller udvalg som et grundlæggende princip, der har gyldighed ud over den specifikke menneskelige form, som Jens har afdækket i disputatsen. Det psykiske er ikke reserveret mennesket. At hævde det, er for meget Descartes og for lidt Leontjev. Henrik Poulsens arbejde med det glemte begreb conation bringer, som jeg ser det, princippet et pænt stykke ned i dyreriget (Poulsen, 1986; 1991). Conation er stræben - i handling eller i tanke - mod et objekt-mål. Det hører altså til den akt-psykologiske forgrening af psykologien, der hidrører fra Brentanos forestilling om det psykiske som en intentionsakt, og ikke til den content-psykologiske, der ser det psykiske som kognitivt indhold, og som - måske fejlagtigt - tilskrives Wundt. Conation besidder også et kognitivt moment, men det er indskrevet i handlingens aktive rettethed mod objektet. At Henrik har udviklet sine teorier i sammenhæng med virksomhedsteorien er således ikke noget tilfælde. 30

9 Floden og svømmeren Nu er Henrik også en slags cartesianer, og vil helst se dyrene som sansemaskiner. Han kalder det instinkt-psyken med henvisning til den instinktive funktionsmåde, som Lorenz og Tinbergen har beskrevet (Poulsen, 1993). Den er karakteriseret ved, at dyrene er styret af sanseindtryk uafhængigt af, hvad der ligger bag dem. Ja, man kan faktisk ikke sige, at der ligger noget bag dem. De befinder sig så at sige i Humes sansekategorielle non-verden. På et tidspunkt i evolutionen, sådan cirka omkring pattedyret, ser Henrik imidlertid en ny funktionsmåde komme til syne. Den er kendetegnet ved, at objektmålet ikke er identisk med det sensoriske input. At dyret med andre ord kan fastholde sit objekt på tværs af skiftende sensoriske fremtrædelser. Denne fastholdelse er conationen. Det bringer dyret ud ad Humes sansekategorielle stimulusverden, og over i Jens' udvalgskategorielle objektverden. Henrik vælger pattedyret af en forskningspraktisk årsag. Hos pattedyret optræder der nemlig operationer i virksomheden, og det er derfor her empirisk konstaterbart, at et dyr kan fastholde sit objekt over skiftende sensoriske omstændigheder i stedet for at blive dikteret af disse, som det sker ved instinkter. I mine egne overvejelser over det psykiskes væsen og oprindelse har jeg forfulgt Jens' og Henriks logik endnu længere ned. Ja, helt ned til bunden. Jeg tror nemlig ikke, at delingen mellem det sansekategorielle og det udvalgskategorielle udgør et horisontalt snit i dyrenes udviklingshistorie. Jeg tror, at det udgør et vertikalt snit. Dvs. at alle dyr fra amøbe til menneske har del i begge funktionsmåder. Det udvalgskategorielle princip findes altså i hele udviklingsrækken. Det antager naturligvis specifikke former svarende til de forskellige udviklingstrin. Og det er efter min opfattelse sådanne to specifikke og afgørende udviklingstrin, som Jens og Henrik har identificeret hos henholdsvis mennesket og pattedyret. Men det er ikke begyndelsen. Når jeg søger det psykiskes begyndelse helt nede hos protozo'erne, er det ikke kun af veneration for Leontjev. Jeg har også en forskningspraktisk grund. Som jeg læser Leontjev (1977, p. 264), bestemmer han det psykiske som en særlig relatering af sanseindtrykket. Altså en form for refleksion. Refleksion bringer imidlertid ikke, som jeg har understreget, dyret ud af Humes sansekategorielle non-verden. Noget er altså galt med Leontjevs bestemmelse af 31

10 Niels Engelsted det psykiskes tilblivelse, hvis vi har ret i, at det psykiske hører til det udvalgskategorielle. Det er sikkert det, der får Henrik til at gå op til pattedyret. Henrik har ret i, at det vi forskningspraktisk har brug for, er et naturligt forekommende klart udpegeligt skel mellem det sansekategorielle og det udvalgskategorielle. Men netop det finder vi tydeligst i de simpleste dyrs kinesis. Her, og kun her, retter dyret sig aktivt mod sit objekt-mål uafhængigt af og derfor forud for de indkommende sansepåvirkninger. Det er min opfattelse, at den aktivitet, der sætter noget som objektivt eksisterende forud for det sensoriske møde, er virksomhed. Og, at den måde, hvorpå virksomheden hermed definerer eller danner ramme for dette møde, er det psykiske (Engelsted, 1989a; 1989b). Derfor har jeg ladet det psykiske begynde på dette tidlige trin. Her er det temmelig ligegyldigt, hvor psyken begynder. Bestemmelsen af det psykiske er imidlertid ikke ligegyldig. Bestemmelsen af psyke som en konativ rettethed, eller udvalgskategoriel ramme-akt, fanger det, som Kognitiv Science ikke kan fange. Når Kognitiv science i udviklingen af kunstige intelligensmaskiner bestandigt løber ind i det såkaldte frame problem (Pylyshyn, 1988), eller rammeproblem, dvs. det problem, at robotterne ikke kan kende forskel på væsentligt og uvæsentligt, så er det præcis fordi maskiner ikke har virksomhed, og derfor ikke, som ethvert dyr gør, sætter udvalgskategorielle rammer. At have virksomhed er at have et projekt. Det projektive i projektet er det psykiske. Men projekt og projektivitet er netop, hvad robotter mangler. Vi har nu følgende påstande: For det første, at der foruden principperne sansning og refleksion, findes et princip om udvalg. For det andet, at dette princip materialiserer sig som virksomhed. 32

11 Floden og svømmeren Og for det tredje, at det psykiske konstituerer sig som et moment i virksomhedens udvalgskategorielle akt. For enhver at se peger påstandene som en neonpil i retning af eksistentialismen. Eksistentialisme er en blandet landhandel, men skræller vi det mystiske fra, er de gennemgående forestillinger disse: Udgangspunktet er individet som subjekt og ikke som objekt. Det er imidlertid subjekt i betydningen agent og ikke i den cartesiske betydning "tænkende subjekt". Akten og ikke refleksionen er det afgørende. Cogito, ergo sum skiftes med andre ord ud med Ago, ergo sum. Jeg handler, derfor er jeg, som John Macmurray siger (Macmurray, 1957). Akten er et valg. Den udtrykker derfor en frihedsgrad, som individet besidder i forhold til verden. Individet er ikke determineret af verden. Det står over for verden. Det har mulighed for at bestemme. Det kan gøre for det. Individet er således heller ikke fuldstændigt definerbart udefra. Det har en frihed til at definere sig selv. Existensen går forud for essensen, som Sartre siger (Sartre, 1956, p. 290). Individets aktive ståen over for verden, må forstås som et projekt, skriver både Sartre og Heidegger. Individet projicerer sig så at sige på verden. Gennem denne projektion konstrueres individets verden, der således apriorisk er bestemt af individets projekter. Men det er den virkelige, reale verden, der er tale om, og ikke en subjektiv idealistisk verden. En udvalgskategoriel verden og ikke en sansekategoriel verden, hvis I tillader. Berdayev udtrykker det således i bogen The Meaning of the Creative Act: "Perception i sit dybeste væsen kan ikke bare være en lydig genspejling af virkeligheden, en tilpasning til de forhåndenværende data; det er også en aktiv formning, der giver mening til det værende." (Berdayev, 1955, p. 123 [Min oversættelse]). Denne forskel mellem data - det der er givet, og den aktive formning, det der er taget eller udvalgt, kommer klart til udtryk i eksistentialismens tilslutning til fænomenologien. 33

12 Niels Engelsted Heidegger og Merleau-Ponty følger således ikke Husserls data-fænomenologi, der fører til subjektiv idealisme, og til Københavnerfænomenologien. De fastholder Brentanos oprindelige akt-fænomenologi og lægger den intentionelle rettethed mod en virkelig verden til grund for deres fænomenologier. Men lad dette være nok. For selv om der findes mange eksistentialistiske retninger, tror jeg, at dette signalment er både rimeligt dækkende og fair. Det er let at se, at det, der udtrykkes her, fra ord til andet er det samme, som det jeg beskrev som det psykiskes udvalgskategorielle grundlag. Eksistentialisterne er ganske vist overtydet om, at dette udvalg er noget enestående for mennesket, hvor jeg mener, at det i princippet gælder for alle dyr. Men de har ret så vidt, at det alene er mennesket, som refleksivt kan erkende, at det står i et eksistentielt forhold til verden, og derfor kan forfølges af angst for det at foretage udvalg og udvælge forkert. Jeg vil nu forsøge at opsamle det sagte i det billede, der også er titlen på foredraget. Billedet, som jeg har kaldt floden og svømmeren, er også et forsøg på at sammenholde Nyborg-modusen og Kvale-modusen. Floden udtrykker Nyborg-modusen, dvs. det væld af kausale bestemmelser, vi alle sammen er underkastet. Og når jeg har valgt floden som billede på kausaliteten, og ikke det klassiske billard, så skyldes det, at floden bedre illustrerer det aspekt af dynamisk tilfældighed og uforudsigeligt kaos, der kendetegner verdens virkelige kausalitet. Floden udtrykker også den verden, der kan forklares. Herunder også alle de psykologiske faktorer og lovmæssigheder, der kan undersøges med metoder hentet fra naturvidenskaben. Individet befinder sig i denne flod, og er underkastet alle dens påvirkninger. Individet er imidlertid ikke et stykke drivtømmer. Det har præcis en ekstra frihedsgrad. I billedet udtrykt ved, at det kan svømme. Svømmeren udtrykker altså vores Kvale-modus. Svømmeren er ikke bare en del af floden. Svømmeren er i floden, og har i kraft af sin aktive virksomhed et mål af eksistentiel frihed. 34

13 Floden og svømmeren Når I bebrejder jeres fordrukne søster eller bror, så er det jo ikke en underkendelse af floden, men en anerkendelse af, at vedkommende er - eller burde være - svømmer og ikke drivtømmer. Svømmeren udtrykker dermed også de aspekter af verden, der ikke bare kan forklares, men må forstås. Dvs. den meningsverden, som Geisteswissenschaft har som sin genstand. Hyper vigtigt er det nu imidlertid at erkende, hvor grænsen mellem flod og svømmer egentlig går. Modsat hvad man måske skulle tro, går den nemlig ikke ved huden. Floden befinder sig et godt stykke inden for huden. Fordi vi er et objekt for fysiologiske lovmæssigheder, og det er vi jo, er floden en del af os. Fordi vi er et objekt for psykologiske lovmæssigheder, det være sig Müller-Lyer illusionen eller krise-sorg processen, er floden en del af os. Fordi vi er et objekt for sociale lovmæssigheder, og disse bliver internaliseret, er floden en del af os. Freuds dynamiske model er et godt eksempel. Både idet og overjeget er således en del af det, der determinerer os, og begge dele findes under huden. Jeget er så til gengæld svømmeren, der prøver at navigere flodens hvirvler. Bemærk en passant, at denne forestilling med tre stridende personer på scenen, faktisk er det drama, som Vygotsky talte om. På trods af alle Freuds naturvidenskabelige aspirationer, er der ikke noget at sige til, at psykoanalysen udviklede sig til en hermeneutisk disciplin. Freuds model kan i denne sammenhæng bruges til at binde en sløjfe tilbage til Henrik Poulsen. Både Idet og Overjeget kan opfattes som motivationelle kræfter. Men jeget hos Freud er noget andet end motivation. En sådan skelnen mellem motivation og noget andet, var netop kendetegnende for den klassiske psykologi. Wundt skelnede således mellem motiver og vilje, hvor det sidste stod over for de første, som svømmeren står over for floden. 35

14 Niels Engelsted Lewin udviskede imidlertid skellet mellem motivation og intention, idet alt hos ham blev gjort til determinerende tendenser og quasideterminerende tendenser (Lewin, 1927, p. 401). På det seneste er motivationsforskningen imidlertid nået frem til den erkendelse, at en skelnen mellem motivation og intention er nødvendig (Hechthausen, 1991). Det er en genopdagelse af forskellen mellem floden og svømmeren. Det er også en genopdagelse af conation. Den hørte oprindelig til den klassiske psykologiske triade fra Kant: Kognition, Konation og Emotion. Men i mange år, har konation været skiftet ud med motivation, fordi man troede, at det var det samme. Og ganske fejlagtigt, som Henrik gør opmærksom på i sin nye bog. Freud og motivationsforskning er blot to eksempler på billedets anvendelighed. Men hvis det, som jeg tror, fanger det helt centrale i psykologien, vil det kunne anvendes overalt. Selv i den kritiske psykologi. Faktisk er det præcis temaet om floden og svømmeren, som den kritiske psykologi konkret har udviklet i forestillingen om handleevnen og dens begrænsning. Der i øvrigt har meget tilfælles med den eksistentielle psykologis forestillinger om det autentiske og uautentiske liv. Og sådan kunne vi blive ved. Min tilslutning til Homunculus-forestillingen, bliver selvfølgelig mindre latterlig i lyset af billedet. Fordi floden i en vis forstand er inden i os, er svømmeren naturligvis også inde i os. Dvs. at den ekstra frihedsgrad ikke er identisk med f.eks. individet Erik Schultz. Den er et aspekt ved Erik Schultz. Og hvis vi spurgte ham, ville han sikkert også kunne fortælle om floden, der strømmer i ham. Lad os gøre det en anden dag. Her vil jeg hellere vise jer et billede af floden og svømmeren. 36

15 Floden og svømmeren Billedet er fra det satiriske skrift Corsaren, og viser Kierkegaard i sin verden. Og Kierkegaard er selvfølgelig ingen tilfældig person i denne historie. Han er faktisk den første, der på uigendrivelig vis peger på distinktionen mellem flod og svømmer. Hvis vi kigger på billedet, ser vi en noget tilfældig blanding af drivgods i Kierkegaards flod. Men hvis vi kigger nøjere efter, ser vi at der er tale om symboler ikke blot for spirituøse udskejelser, men også for spirituelle forhold som historie, videnskab, kunst og religion. Billedet fik mig faktisk til at tænke på William James' definition af selvet. Den siger, at mit selv er alt det, som jeg regner til min verden. James nævner helt specifikt heste (James, 1890, p. 291), og en sådan finder vi også i billedet nederst til venstre. Man kan således sige, at Kierkegaard her står over for sit selv. Eller måske over for sig selv. Igen et udtryk for, at floden er en del af os selv. Man kan også sige, at Kierkegaard står over for en masse objektive betydninger. Og derfor over for det projekt at gøre dem til personlig mening. Verden er givet forud som betydning, men den skal aktivt tilegnes som personlig mening. Hvilket jo er selve kernen i Kierkegaards lære. Ligesom det også er kernen i virksomhedsteoriens personlighedspsykologi, hvor Leontjev lader os være forfattere af vores egen biografi (Leontjev, 1983). 37

16 Niels Engelsted Man kan også sige, at livsprojekterne allerede er objektivt givet. Men at de stadig kræver at blive udvalgt for at blive mine projekter. Hvis Corsarens tegner havde kendt Erik Erikson, kunne han således have tegnet Eriksons faser i cirklen, som timetallene på et ur. Stadierne på livets vej, som Kierkegaard har skrevet om. Billedet ville så i cirkelranden have udtrykt den humanistiske psykologis erkendelse af menneskelivets essens. Og samtidig med figuren i midten have udtrykt den eksistentielle psykologis indsigt, at essensen stadig skal vælges. At eksistensen går forud for essensen. At vi skal blive, hvad vi i virkeligheden er. Og at dette kan mislykkes. Billedet ville så være den scene, hvorpå menneskelivets virkelige drama udspiller sig. Hvad den menneskelige psykologi fundamentalt set drejer sig omkring. Med dette lynperspektiv har jeg ønsket at gøre opmærksom på, at sammenfaldet mellem eksistentialisme og virksomhedsteori er mindst ligeså stort, hvad angår den menneskelige personligheds grundtemaer, som den er, hvad angår det almenpsykologiske tema, jeg har berettet om. Men det er en historie, der ikke fortjener bare at blive jabbet. Lad mig derfor gå til mine afslutningsord. Jeg har snakket ud fra teoretisk psykologi, men billedet udtrykker mere end noget andet det helt afgørende i anvendt psykologi. Hvad bringer folk i kontakt med psykologen? Jo, de har problemer med at navigere floden. De er ved at drukne. Der er nu to måder, som psykologen kan træde til på. Hun kan gribe ind i flodens løb. Ændre dens kraft eller omforme dens hvirvler. At udnytte kendskabet til specifikke lovmæssigheder til en sådan indgriben, er naturligvis ligeså vigtigt i psykologien, som det er i andre anvendte vidensområder lige fra fysiologi til økonomi. Men det helt særlige for psykologien knytter sig til den anden måde. Nemlig at hjælpe svømmeren med selv at opdage, at der er forskel på flod og svømmer. Og dermed gøre personen istand til selv at gøre for. Igen - read my lips - gøre for. 38

17 Floden og svømmeren Og det er jo faktisk det der, sker. Ikke blot i god terapi, men mange, mange andre steder, hvor psykologer virker. Det er både virksomhedsteori og eksistentialisme i praksis. Referencer Berdayev, N. (1955). The Meaning of the Creative Act, New York. Engelsted, N. (1989a). What is the psyche and how did it get into the world, I: N. Engelsted, L. Hem & J. Mammen (eds.): Essays in General Psychology, Århus: Aarhus University Press, p Engelsted, N. (1989b). Personlighedens almene grundlag, 2, Århus: Aarhus University Press. Fodor, J. (1968). Psychological Explanations, New York: Random House. Hechthausen, H. (1991). Motivation and Action, Heidelberg. James, W. (1890). Principles of Psychology 1, New York: Henry Holt & Co. Leontjev, A.A. (1992). Ecce Homo, Methodological problems of the Activity- Theoretical approach, Multidisciplinary Newsletter for Activity Theory, 11/12, p Leontjev, A.N. (1977). Problemer i det psykiskes udvikling, 2, København: Rhodos. Leontjev, A. N. (1983). Virksomhed, bevidsthed, personlighed. København /Moskva: Sputnik/Progress. Lewin, K. (1927). Vorsatz, Wille und Bedürfnis, Zeitschrift für Psychologie, 103. Macmurray, J. (1957). The Self as Agent. London: Faber & Faber. Mammen, J. (1983). Den Menneskelige Sans, København: Dansk Psykologisk Forlag. Mammen, J. (1986). Erkendelsen som objektrelation, Psyke og Logos, 7, Mammen, J. (1989). The relationship between subject and object from the perspective of activity theory, I: N. Engelsted, L. Hem & J. Mammen (eds.): Essays in General Psychology, Aarhus: Aarhus University Press, p Mammen, J. (1993). The elements of psychology, I: N. Engelsted, & al. (eds): The Societal Subject, Aarhus: Aarhus University Press, p Poulsen, H. (1986). Konationer, Psyke og Logos, 7, Poulsen, H. (1991). Conations, Aarhus: Aarhus University Press. Poulsen, H. (1993). Conation, cognition, and consciousness, I: N. Engelsted, & al. (eds): The Societal Subject, Aarhus: Aarhus University Press, p Pylyshyn, Z.W. (1988). The Robot's Dilemma. The Frame Problem in Artificial Intelligence, Norwood, NJ: Ablex. Ryle, G. (1949). The Concept of Mind, London: Hutchington. 39

18 Niels Engelsted Sartre, J.P. (1956). Existentialism is a humanism, I: W. Kaufmann (ed).: Existentialism from Dostoevsky to Sartre, New York. Searle, J. (1980). Minds, brains, and programs. The Behavioral and Brain Sciences, Skinner, B.F. (1953). Science and Human Behavior, New York: The Free Press. Vygotsky, L.S. (1985). Die Krise der Psychologie, I: Ausgewählte Schriften I, Berlin: Volk und Wissen, p Yaroshevsky, M. (1989). Lev Vygotsky, Moskva: Progress. 40

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2013/2014 Institution VUC Vestegnen, Albertslund. Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop

POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010/2011

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning

YALOM. Portræt Af Bo Jacobsen. Det er altid. Terapeutens empati. Bøger som anledning Portræt Af Bo Jacobsen YALOM Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom er en af verdens mest kendte terapeuter. Bo Jacobsen fik lejlighed til at besøge ham i hans hjem i Californien og interviewede ham

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel

Læservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere