NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI

Transkript

1 NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI September 2013 Version 2.0

2 GIS-STRATEGI INDLEDNING OFFENTLIGE STRATEGIER OG INITIATIVER SÆTTER RAMMERNE FOR NÆSTVED KOMMUNES S GIS-STRATEGI DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI (DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD) DEN FÆLLESKOMMUNALE DIGITALISERINGSSTRATEGI NÆSTVED KOMMUNES DIGITALISERINGSSTRATEGI ØVRIGE RAMMER VISION OG MÅLSÆTNINGER NÆSTVED KOMMUNES VISION FOR GIS MÅLSÆTNINGER FOR GIS FOKUSOMRÅDER GEODATA GENERELT FAGSPECIFIKKE OMRÅDER OVERORDNET TIDSPLAN KRITERIER FOR IGANGSÆTTELSE AF PROJEKTER STATUS OG PRINCIPPER FOR GEODATA OG GIS-ANVENDELSE I NÆSTVED KOMMUNE SYSTEMARKITEKTUR GEODATA WEBGIS DESKTOP GIS INTEGRATIONER MELLEM GIS OG FAGSYSTEMER/ADMINISTRATIVE SYSTEMER GIS-ORGANISERING ØKONOMI Side 2 af 16

3 0. INDLEDNING Næstved Kommune udarbejdede i maj 2009 en GIS-strategi for perioden Dette dokument er en opfølgning på strategien, som dels skal videreføre ånden og visionerne i denne, men også tilpasse den de nationale og fælleskommunale digitaliseringstiltag der er iværksat gennem de senere år. Derudover sigter strategien mod i højere grad at understøtte de ikke-tekniske fagområder, hvor nye muligheder for at kombinere geodata med socioøkonomiske- og sundhedsdata har vist et stort potentiale for at kvalificere og målrette den kommunale indsats. Strategien er dynamisk og kan løbende ajourføres i takt med at rammer og forudsætninger ændres, og/eller nye behov og teknologiske muligheder opstår. Side 3 af 16

4 1. OFFENTLIGE STRATEGIER OG INITIATIVER SÆTTER RAMMERNE FOR NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI Der er inden for de seneste par år vedtaget to offentlige digitaliseringsstrategier, som sætter nogle overordnede rammer for Næstved Kommunes GIS-strategi. De to strategier og udvalgte fokusområder herunder er kort omtalt i det følgende. 1.1 DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI (DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udkom i august Med den ønsker Regeringen, kommuner og regioner, at sætte endnu mere fart på anvendelsen af digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv. Der er især 3 fokusområder, der relaterer sig til GIS- og geodataområdet: Effektiv digital kommunikation med borgerne. Den offentlige sektor skal tilbyde borgerne brugervenlige og effektive selvbetjeningsløsninger på alle væsentlige områder. For alle borgere der kan betjene sig selv på nettet, gøres det trinvist obligatorisk at anvende de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Tættere offentligt digitalt samarbejde. Alle offentlige myndigheder skal bruge de relevante fælles løsninger, undgå dobbeltudvikling og genbruge relevante data. Det offentlige skal skærpe fokus på at høste digitaliseringens økonomiske gevinster, blandt andet ved langt mere systematisk at genbruge data og digitale løsninger på tværs af myndigheder. Fælles grunddata for alle myndigheder. Grunddata er af høj kvalitet og sammenhængende, så myndighederne hurtigt og enkelt kan betjene borgere og virksomheder. Alle myndigheder genbruger grunddata således, at borgere og virksomheder ikke skal indberette de samme oplysninger flere gange. Distributionen af grunddata sker mere smidigt, effektivt og stabilt ved hjælp af en fælles datafordeler. Link til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Side 4 af 16

5 1.2 DEN FÆLLESKOMMUNALE DIGITALISERINGSSTRATEGI Strategien udkom i november 2010 og giver nogle anvisninger på, hvor kommunerne kan høste gevinsterne ved øget digitalisering. Strategien lægger op til et større samarbejde kommunerne imellem som skal understøttes gennem standardisering og fælles løsninger. Især tre indsatsområder på det tekniske område relaterer sig til GIS og geodata: Selvbetjening. Kommunerne skal etablere en række nye selvbetjeningsløsninger, herunder digital byggesagsbehandling. Omlægning af forvaltningsprocesser. Der etableres et ensartet grundlag gennem det Fælleskommunale Geodatasamarbejde (FKG) på geodataområdet, som skal medføre højere kvalitet og effektivitet. Desuden arbejdes der hen imod fælles digitalisering af arbejdet med planer, fx kommune- og miljøplaner, og digital dialog med borgerne. Endelig satses der på en mere effektiv ejendomsforvaltning i forhold til energianvendelse mv. Effektiv dataforvaltning. Effektivisering af dataproduktion, datavedligeholdelse og systemer til dataforvaltning. Link til Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi I forlængelse af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er der udarbejdet en tilhørende handlingsplan Effektiv & Innovativ: digitalisering af den kommunale sektor der konkretiserer strategiens tilhørende handlinger. Link til Effektiv & Innovativ: digitalisering af den kommunale sektor Link til projektbeskrivelser under den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 1.3 NÆSTVED KOMMUNES DIGITALISERINGSSTRATEGI Næstved Kommune vedtog juni 2009 en digitaliseringsstrategi for En ny digitaliseringsstrategi for kommunen er under udarbejdelse og forventes vedtaget i løbet af efteråret Link til Næstved Kommunes digitaliseringsstrategi ØVRIGE RAMMER Ud over ovennævnte strategier og indsatsområder sigter Næstved Kommunes GIS-strategi mod at understøtte kommunens byrådsmål og aftaler indgået i forbindelse med vedtagelsen af budget Næstved Kommunes byrådsmål 2013 Næstved Kommunes byrådsmål 2014 (link til edoc-sag) (internt link) Budgetforlig, budget Side 5 af 16

6 2. VISION OG MÅLSÆTNINGER 2.1 NÆSTVED KOMMUNES VISION FOR GIS GIS FREMMER NÆSTVED KOMMUNES DIGITALE SERVICE FOR BORGERE OG VIRKSOMHEDER GIS EFFEKTIVISERER OG FORBEDRER KVALITETEN AF KOMMUNENS OPGAVELØSNING 2.2 MÅLSÆTNINGER FOR GIS GIS FORBEDRER KOMMUNENS SELVBETJENINGSLØSNINGER GIS anvendes bredt som interaktive kort, og indgår i selvbetjeningsløsninger, hvor borgere og virksomheder med fordel kan indsende oplysninger og ansøgninger til kommunen direkte via kort. NÆSTVED KOMMUNE DRAGER FORDEL AF NATIONALE STANDARDER OG FÆLLESOFFENTLIGE SYSTEMER PÅ GIS-OMRÅDET Systemer og geodata tilpasses de fællesoffentlige selvbetjeningsløsninger så disse kan anvendes i videst muligt omfang til gavn for kommunens borgere og virksomheder. Samtidig drager kommunen fordel af de rationaliseringsgevinster, der ligger i at tilslutte sig de fællesoffentlige driftsfællesskaber og løsninger. GIS GIVER INFORMATION OG OVERBLIK FOR BORGERNE Borgere og virksomheder kan finde relevante informationer i kommunens webgis, i integrerede kort på hjemmesiden eller andre GIS-platforme, hvor det efterspørges (Google Earth, mobile løsninger og lignende). Informationer og data skal være let tilgængelige og i videst mulig omfang tage udgangspunkt i brugernes ønsker og behov. GIS SKABER ÅBENHED OG FORBEDRER ARBEJDSGANGE I KOMMUNEN GIS anvendes bredt som værktøj og informationsplatform i alle kommunens centre. Alle informationer som har en geografisk relation kan findes i GIS, og GIS er dermed med til at skabe åbenhed på tværs i kommunen. GIS anvendes til at optimere arbejdsprocesser og til videndeling i og på tværs af teams og centre. GIS SKABER NY VIDEN OG FORBEDRER DET POLITISKE BESLUTNINGSGRUNDLAG GIS anvendes som værktøj til at understøtte og kvalificere det politiske beslutningsgrundlag. Ved hjælp af GIS foretages analyser, påvises mønstre og sammenhænge, udføres hvad nu hvis -scenarier og visualiseres kommende planer og projekter. GIS ER PÅ FORKANT MED UDVIKLINGEN Kommunens GIS-løsninger er under stadig udvikling, følger de nationale strategier og standarder og inddrager nye teknologiske muligheder, når disse kan bidrage til optimering af kommunens opgaveløsning. Side 6 af 16

7 3. FOKUSOMRÅDER Næstved Kommune har udpeget en række fokusområder, hvor der skal gøres en særlig indsats. Områderne skal understøtte dels de centrale strategier og handlingsplaner, og dels de mål og indsatsområder der i øvrigt er vedtaget i kommunen. Derudover er der tale om områder, hvor der forventes at være et uudnyttet potentiale for GISanvendelse. Udover at fokusere på de nævnte områder, er det selvsagt vigtigt fortsat at sikre den daglige drift og vedligeholdelse af systemer og data på GIS-området. 3.1 GEODATA GENERELT Den generelle del vedrører specielt datadelen (geodata) som er grundlaget for at kunne analysere og visualisere informationer i GIS. Standardisering af data og systemer i henhold til nationale og fælleskommunale standarder Lokale geodata og systemer skal harmoniseres, så de opfylder de nationale standarder, herunder Det Fælleskommunale Geodatasamarbejde (FKG). Herved kan geodata og systemer indgå i de kommende fællesoffentlige digitale systemer, herunder selvbetjeningssystemet Byg og Miljø. Frie grunddata hvordan kan vi drage fordel af det? Med frikøbet af grunddata pr. 1. januar 2013 er der fjernet en række økonomiske og tekniske barrierer for anvendelsen af data i såvel den offentlige som den private sektor. Næstved Kommune skal i videst mulige omfang sørge for at drage fordele af de nye muligheder, og sikre at data anvendes optimalt i kommunens administrative systemer. Kort og geodata med udgangspunkt i brugerens behov Ud over de mere komplekse interaktive GIS-kort og geografiske søgemuligheder på kommunens hjemmeside, skal der i højere grad fokuseres på enkle løsninger med mere brugervenlige kort og GIS-baserede værktøjer, som tager udgangspunkt i brugernes/borgernes behov. Hovedprincipperne skal være, at et kort skal være intuitivt nemt at forstå, enkelt at anvende og kun indeholde data, der er relevante i forhold til den kontekst, kortet indgår i. 3.2 FAGSPECIFIKKE OMRÅDER Den fagspecifikke del vedrører indsatser rettet mod konkrete fagområder. GIS har traditionelt været anvendt primært på det tekniske område, men der forventes at være et stort potentiale for GIS-understøttelse af opgaver, også uden for det tekniske område. Derfor vil der i særlig grad blive fokuseret på disse områder. Kørselsoptimering GIS skal i højere grad anvendes i forbindelse med analyser, planlægning og optimering af transport og kørsel i kommunalt regi, herunder skolekørsel (tema i budgetforliget, budget ). Side 7 af 16

8 Fagspecifikke områder Geodata generelt CO 2 og klima GIS skal som analyseværktøj og visualiseringsredskab understøtte arbejdet med reduktion af CO 2 - udledningen (byrådsmål 8) og med klimatilpasning i Næstved Kommune. Sundhed befolkningsundersøgelsen Befolkningsundersøgelsen i Næstved Kommune har resulteret i et omfattende datamateriale om indbyggernes sundhed. GIS skal anvendes til analyse og visualisering af resultaterne, således at resultaterne i højere grad kan bidrage til at kvalificere den fremtidige indsats på området. Socioøkonomiske kort GIS skal i højere grad anvendes til analyser og visualisering af socioøkonomiske data. Der skal udvikles interaktive og brugervenlige kort og analyseredskaber, som kan være med til at kvalificere prioriterings- og beslutningsgrundlaget på en række områder. Krisehåndtering/beredskab GIS skal som analyseværktøj og visualiseringsredskab understøtte beslutningsprocessen i forbindelse med planlægning, styring og håndtering af krisesituationer eksempelvis pandemisituationer, vandforureninger og lignende. Det skal understreges, at udviklingen på GIS-området går stærkt, og der kan løbende være behov for at inddrage nye fokusområder. Hvilke områder der fokuseres på, vil til enhver tid bero på en samlet prioritering af indsatsen. 3.3 OVERORDNET TIDSPLAN Fokusområde Standardisering af data og systemer Frie grunddata Brugervenlige kort og geodata Kørselsoptimering CO 2 og klima Befolkningsundersøgelsen Socioøkonomiske kort Krisehåndtering/beredskab Der vil blive udarbejdet en rullende handlingsplan indeholdende konkrete aktiviteter inden for de enkelte fokusområder. Handlingsplanen vil desuden omfatte driftsaktiviteter og skal fungere som et internt prioriteringsredskab. Side 8 af 16

9 3.4 KRITERIER FOR IGANGSÆTTELSE AF PROJEKTER Som redskab til prioritering af nye projekter på GIS-området anvendes følgende kriterier: Stor nytteværdi i forhold til indsats. Både i forhold til det borgerrettede niveau og det administrative niveau. Vægtningen skal ske både i forhold til her og nu samt på sigt Direkte eller indirekte økonomisk gevinst (inkl. medarbejderressourcer) Geodatagrundlaget er på plads Profilering af kommunen Effektivisering af arbejdsgange Side 9 af 16

10 4. STATUS OG PRINCIPPER FOR GEODATA OG GIS-ANVENDELSE I NÆSTVED KOMMUNE Dette afsnit indeholder status for anvendelse af GIS i Næstved Kommune samt hvilke overordnede principper der gælder for anvendelsen. Der henvises til mere uddybende beskrivelser på ERNA. 4.1 SYSTEMARKITEKTUR Næstved Kommunes GIS-systemarkitektur fremgår af figur 1. Arkitekturen indeholder grundlæggende følgende elementer: En række lokale geodatabaser SagsbehandlerGIS (intern webgis) som er administrationens primære indgang til GIS-informationer BorgerGIS (ekstern webgis) som er offentlighedens indgang til GIS-informationer Desktop-GIS som er GIS-fagsystemer til oprette data, foretage avancerede analyser og udføre beregninger Integrationer til en række eksterne databaser og webservices Integrationer til lokale fagsystemer og ESDH De enkelte elementer beskrives nærmere i de følgende afsnit. Side 10 af 16

11 Figur 1 Side 11 af 16

12 4.2 GEODATA Næstved Kommune følger standardiseringsarbejdet på geodataområdet tæt, og tilstræber at implementere de datamodeller og principper, der udarbejdes i regi af Det Fælleskommunale Geodatasamarbejde (FKG). Hovedprincippet er, at data opbevares og vedligeholdes ét sted, så man i videst muligt omfang undgår kopidata med deraf følgende risiko for fejl og dobbeltarbejde. Egne geodata Næstved Kommune producerer og vedligeholder en række lokale geodata som anvendes i administrationen, hvoraf en stor del udstilles som service til borgerne på kommunens hjemmeside. Eksempler herpå kan være oversvømmelsestruede områder, skoledistrikter, grønne områder og kommunale servicetilbud. Hovedparten af kommunens geodata stilles offentligt til rådighed via download fra hjemmesiden eller som webservices således at data kan hentes ind i eksterne brugeres GIS-systemer Læs mere om anvendelse af kommunens data i eget GIS-system på Næstved Kommunes hjemmeside. En del data, som Næstved Kommune er ansvarlig for, skabes og vedligeholdes i eksterne landsdækkende systemer, hvorfra de efterfølgende hentes ind i kommunens eget webgis via web-services, fx data fra Danmarks Miljøportal og PlansystemDK. Læs om Retningslinjer for GIS-temaer på ERNA (internt link) Eksterne geodata Eksterne geodata anvendes i stor udstrækning i kommunens egne systemer. Som hovedregel hentes data som webservice (i modsætning til download og lokal lagring), hvorved det sikres, at data altid er ajourførte. Som eksempel på eksterne dataleverandører kan nævnes Geodatastyrelsen og statens data i Danmarks Miljøportal. Registerdata Registerdata er data, der ikke i sig selv omfatter kortoplysning, men som kan stedfæstes via GIS. Eksempler herpå er CPR, CVR og data i Ejendoms- og miljødatabasen. Metadata Alle de nævnte geodata skal have tilknyttet metadata. Metadata indeholder information om indhold, kvalitet, temaejer, temaansvarlig, dataformater, etableringstidspunkt, anvendelse, referencer, distribution m.v. Læs mere om retningslinjer for metadata på ERNA (internt link) Temaansvarlig Til et kommunalt GIS-tema skal der være knyttet en temaansvarlig person, som er ansvarlig for temaets faglige indhold. Den temaansvarlige skal sørge for, at temaet altid er ajourført og at det indeholder korrekte oplysninger. Den temaansvarlige skal desuden sørge for, at temaets metadata er ajourførte og korrekte, herunder opdatere ajourføringsdatoen. Læs om oprettelse og vedligeholdelse af GIS-temaer på ERNA (internt link) Side 12 af 16

13 4.3 WEBGIS SagsbehandlerGIS ( er medarbejdernes primære indgang til geodata. Her findes en lang række GIS-temaer, som anvendes i administrationen. SagsbehandlerGIS anvendes bl.a. til at fremsøge oplysninger inden for en række fagområder, til at foretage sagsscreening (hvad gælder for ), til at stedfæste sager, til at foretage geografiske analyser og til at fremstille kortudsnit. BorgerGIS ( er en beskåret udgave af ovenstående, og er borgernes og virksomhedernes adgang til kommunens geodata. Derudover anvendes BorgerGIS som kommunikationsplatform i forbindelse med høring af planer, fx kommuneplan og spildevandsplan, og til visualisering af forskellige scenarier, herunder oversvømmelsesscenarier. Profiler. Geodata og temaer kan vises i webgis internt såvel som eksternt og i forskellige profiler, dvs. kortsider med foruddefinerede baggrundskort, temaer og funktionaliteter. Eksempler er: Kommuneplan ( Klimakort ( Husdyrgodkendelser ( Nye profiler kan oprettes efter aftale med GIS-funktionen. Minimaps er et modul til webgis der anvendes til visning af små interaktive kort indlejret i teksten på kommunens hjemmeside. Et eksempel på minimap ses herunder. Læs mere om minimaps på ERNA (internt link) Figur 2. Eksempel på anvendelse af minimap på hjemmesiden. Side 13 af 16

14 4.4 DESKTOP GIS MapInfo Pro anvendes til oprettelse/digitalisering og vedligeholdelse af geodata, og til kvalitetssikrings- og beslutningsunderstøttende dataanalyser. Derudover anvendes programmerne til produktion af mere eller mindre komplekse kort. MapInfo Pro kræver at brugeren som minimum har gennemgået et kursus i brugen af systemet. Læs vejledninger til MapInfo på ERNA (internt link) RouteFinder er et tilføjelsesprogram til MapInfo der kan anvendes til en række afstandsbaserede analyser, herunder ruteoptimering, afstandspolygoner, nærmeste centre m.v. Engage 3D er en udvidelse til MapInfo, der indeholder en række værktøjer til 3D-beregning, analyse og visualisering af data. Quantum GIS (QGIS) er et Open Source GIS-system, der anvendes som supplement til MapInfo. Det forventes at QGIS på sigt i et eller andet omfang vil kunne erstatte MapInfo som desktop-gis. 4.6 INTEGRATIONER MELLEM GIS OG FAGSYSTEMER/ADMINISTRATIVE SYSTEMER Alle integrationer mellem GIS og andre systemer skal koordineres med kommunens GIS-koordinatorer. Som eksempel på en integration kan nævnes integrationen mellem kommunens GIS og kommunens ESDH som gør det muligt at stedfæste en sag på kort og fremsøge sager i ESDH via GIS. Side 14 af 16

15 5. GIS-ORGANISERING GIS er organisatorisk og ansvarsmæssigt placeret i Center for Plan og Erhverv, team GIS og Data. GIS-funktionen er ansvarlig for den overordnede udvikling og anvendelse af GIS og geodata på tværs af fagcentrene i hele Næstved Kommune, herunder: implementering af nationale og regionale geodatatiltag drift og udvikling af kommunens GIS, herunder systemarkitektur, integration til fagsystemer, indkøb og vedligeholdelse af geodata mv. fremme digitalisering og anvendelse af geodata i selvbetjeningsløsninger konsulenttjeneste til hele organisationen omkring geodata: anvendelse, analyse, præsentation og formidling GIS-faglige ydelser i tværgående projekter og ad hoc opgaver, hvori geodata indgår udarbejdelse af GIS-strategi og handlingsplaner for GIS-området Derudover deltager GIS-funktionen i møder i de enkelte fagcentre og i fora i det omfang der er behov for det. Figur 3. Organisatorisk placering af GIS Side 15 af 16

16 6. ØKONOMI GIS budgettet dækker udgifter til generel drift, vedligeholdelse og udvikling, samt til specifikke GIS-relaterede projekter. Rammen for driftsbudgettet skal tages med forbehold, da der i øjeblikket er bortfaldet indtægt på kr for salg af kort, jævnfør Grunddataprogrammet. Budgetrammen for drift vil derfor sandsynligvis falde i perioden. Rammen for anlægsomkostningerne for 2014 og 2015 er knyttet til leasingrammen og justeres løbende. Anlægsomkostninger omfatter primært: - Anskaffelse af data og systemer Driftsomkostninger omfatter primært: - Systemvedligeholdelse, support og undervisning - Udvikling af GIS-funktionaliteter - Dataabonnementer og programlicenser - Medlemskaber af fællesoffentlige selskaber omkring GIS Side 16 af 16