Udgave efter høringsrunde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgave efter høringsrunde, 20.4.2004 Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse"

Transkript

1 Udgave efter høringsrunde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis Referencegruppe vedrørende Antibiotika Resistensbestemmelse KLARINGSRAPPORT 1

2 Disposition for Klaringsrapport : Side 1. Forklaring på forkortelser anvendt i teksten 3 2. Introduktion 4 a. Indledning b. Internationale referencegrupper vedr. resistensbestemmelse c. Den danske referencegruppes sammensætning d. Målsætningen for gruppens arbejde 3. De hyppigst anvendte antibiotikagrupper og deres resistensmekanismer. 7 a. Ændring af antibiotikas angrebspunkt b. Impermeabilitet c. Enzymatisk inaktivering af antibiotika d. Krydsresistens 4. Metoder til resistensbestemmelse 13 a. Disk-/tabletdiffusion b. MIC-bestemmelse c. Kvalitetssikring (QC) 5. Resistensbestemmelse af specielle mikroorganismer 25 a. Gærsvampe (Candida og Cryptococcus species). b. Anaerobe bakterier c. Bakteriearter med særlige vækstforhold eller med resistensegenskaber vanskeligt påviselige i rutinelaboratoriet 6. MIC-værdier og brydepunkter (breakpoints): Forslag til fælles rap- 29 portering af resistensbestemmelse i Danmark. a. Speciesrelaterede brydepunkter b. S(I)R-besvarelse 7. Konklusion Referencegrupper, rapporter Referencer 37 2

3 1. Forklaring på forkortelser anvendt I teksten: ATCC American Type Culture Collection ESCMID European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases EUCAST European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing MIC Minimal inhibitory concentration ~ mindste hæmmende koncentration NCCLS National Committee for Clinical Laboratory Standards PEAK Top (-koncentration; den højest målte koncentration) PBP Penicillin Bindende Protein QC Quality Control ~ kvalitetssikring S-I-R Sensitive (følsomme) Intermediære Resistente 3

4 2. Introduktion. 2.a. Indledning Resistensbestemmelse af potentielt patogene bakterier udføres rutinemæssigt på alle klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark som en naturlig del af den bakteriologiske diagnostik og er en integreret del af prøvesvaret til rekvirenten. Denne baserer sin antibiotikabehandling af patienten på resistensbestemmelsen, som dermed udgør basis for antibiotikapolitikken, idet også den empiriske behandling den behandling, der gives før ætiologien og resistensbestemmelsen foreligger hviler på den klinisk diagnosticerede sygdom og erfaringen med resistensforekomsten det pågældende sted. Resistensbestemmelsesmetoderne i Danmark såvel som internationalt er langt fra standardiserede eller ensrettede. Resistensbestemmelse kan foretages på en række forskellige måder, som alle kan skelne de følsomme fra de resistente, men selv om alle klinisk mikrobiologiske afdelinger i landet rutinemæssigt anvender disk- /tabletdiffusionsmetoden, bruges der i Danmark mindst 4 forskellige disk/tabletsystemer, agarmedier, inokuleringsmetoder, aflæsningsmåder, MIC (mindste hæmmende koncentration), breakpoints (brydepunkter) og rapporteringssystemer, hvilket vanskeliggør tolkningen. Tabel 1 viser de forskellige betegnelser på resistenssvar, der p.t. anvendes i Danmark. Tabel 1: Eksempler på besvarelse af følsomhedsbestemmelse i Danmark Forklaring Betegnelse Følsom Intermediær Resistent S I R S I R U S R S R 4

5 Som det ses, kan tallet 1 visse steder i landet betyde følsom og andre steder resistent. De klinisk mikrobiologiske afdelinger bruger ikke altid samme MIC for en given bakterieart, og betegnelsen følsom anvendes for flere antibiotika og bakteriearter, selv om standarddoser af de pågældende antibiotika ikke kan påregnes at kurere infektioner med de pågældende bakterier. 2.b. Internationale referencegrupper. Lignende forskelle findes mellem landene. Der har internationalt siden begyndelsen af 1950 erne været forsøgt en række forskellige tiltag til standardisering af resistensbestemmelse, men på trods af de gode intentioner og forståelse for formålet, er det ikke lykkedes at skabe enighed om systemerne i hverken Skandinavien, andre europæiske lande eller USA. De fleste lande har nedsat nationale referencegrupper, som i løbet af de sidste år er fremkommet med en række klarings- eller konsensusrapporter. Størst gennemslagskraft har det amerikanske privat/nationale NCCLS haft med sine metodeforlæg, bl.a. fordi de fleste amerikanske videnskabelige tidsskrifter, der beskæftiger sig med antibiotikabehandling, har krævet rapportering af følsomhed/resistens i henhold til NCCLS. En række lande, også europæiske, har siden adopteret NCCLS-systemet. Imidlertid bygger dette system langt fra i alle tilfælde på en rationel forståelse af resistensbegrebet, og der kan derfor være god grund til at de enkelte lande opretholder referencegrupper af interesserede eller eksperter, der følger udviklingen inden for denne videnskab. Senest er der via den europæiske sammenslutning af selskaber, European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases (ESCMID) forsøgt at skabe europæisk enighed via underudvalget, EUCAST (European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing), og det ser ud til, at de forskellige europæiske referencegrupper kan enes om et fælles system det samme som dette danske forslag bygger på. 2.c. Den danske referencegruppe for antibiotikaresistensbestemmelse Det var derfor naturligt, at Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM) i 1996 nedsatte en referencegruppe med det formål at forsøge at standardisere metoder til resistensbestemmelse i Danmark. Arbejdet er bl.a. udmøntet i to rapporter fra reference- 5

6 gruppen i 1997 og i 1999, omtalt på I denne klaringsrapport fremlægger referencegruppen, efter høring hos medlemmerne af DSKM, et forslag til resistensbestemmelse og besvarelse, der hviler på danske traditioner og det bedste af de udenlandske systemer. Referencegruppen har bestået af følgende medlemmer: Alice Friis-Møller Niels Frimodt-Møller (formand fra 2000) Jette Elisabeth Kristiansen Susanne Pedersen Helga Schumacher Knud Siboni (formand ) udtrådt pr Robert Leo Skov Supplerende kapitler til denne klaringsrapport er venligst leveret af: Maiken Arendrup (resistensbestemmelse af svampe) og Tage Justesen (resistensbestemmelse af anaerobe bakterier). 2.d. Målsætningen for gruppens arbejde har været følgende: - at angive metoder til at afgøre, om der findes mekanismer, som gør mikroorganismen resistent mod et givet antibiotikum. - at opnå ensartet besvarelse af resistensbestemmelsen på landsplan. S = Sensitiv eller Følsom: Bakterien har ingen påviste resistensmekanismer mod pågældende antibiotikum, og behandling med dette antibiotikum i standarddosering forventes at have effekt. I = Indeterminant/intermediær: Bakterien har nedsat følsomhed for pågældende antibiotikum, hvorfor effekt af behandling: kræver højere dosering eller at stoffet opkoncentreres på infektionsstedet (herunder ved anvendelse som lokalbehandling (fx inhalation)) eller er uafklaret (= indeterminant) 6

7 For nogle antibiotika, hvor S- og R-populationerne ligger meget tæt på hinanden, anvendes I som en bufferzone, for at forhindre inkonsistens i laboratoriesvar. I bør altid følges af en kommentar på laboratoriesvaret. Hvis anvendelse som lokalbehandling ønskes meddelt, kan anvendes betegnelsen: L. R = Resistent: Bakterien har en eller flere signifikante resistensmekanismer, der betyder at infektion ikke kan forventes behandlet med pågældende antibiotikum. Til dette formål gives her forslag til brydepunkter, der bør anvendes i Danmark (Tabel 10). 7

8 3. De hyppigst anvendte antibiotikagrupper og deres resistensmekanismer. Siden fremkomsten af sulfonamid, der var det første antimikrobielle middel til systemisk anvendelse mod infektioner hos mennesker, er der udviklet talrige nye antibiotika med vidt forskellige virkningsmekanismer. Et fællestræk er, at antibiotika fortrinsvis virker på synteseveje og bakteriestrukturer, som enten ikke eksisterer i humane celler (fx cellevæg og DNA-gyrase) eller adskiller sig i opbygningen (fx ribosomer). Figur 1. Opbygningen af den grampositive (til venstre for den røde stiplede linje) og den gramnegative (til højre) bakteries cellevæg med angivelse af de forskellige antibiotikas angrebspunkter samt andre strukturer, der har betydning for resistensudvikling. Symbolikken er ens på begge sider. Hos gramnegative bakterier består cellevæggen af en cytoplasmamembran, en ydre membran og et mellemliggende periplasmatisk rum med en gitterstruktur af peptidoglycan. Grampositive bakterier mangler den ydre membran. PBP = penicillin bindende protein. Grampositiv struktur Gramnegativ struktur Ribosom + protein Plasmid DNA + gyrasekompleks PBP Gitter Cytoplasmamembran Porer Effluxpumpe Periplasmatisk rum Beta-laktamase Aminoglykosidinaktiverende enzym Ydermembran 8

9 De enkelte stoffer i en antibiotikagruppe kan have vidt forskelligt antibakterielt spektrum, fx afhænger β-laktamantibiotikas antibakterielle effekt til dels af deres evne til at binde sig til de forskellige PBP, se Figur 1. Angrebspunkt og virknings-mekanismer er anført i Tabel 2 for de vigtigste antibiotikagrupper. Tabel 2: Antibiotikas virkningsmekanismer og bakteriedræbende egenskaber, i.e. baktericid ~ dræber bakterien; bakteriostatisk ~ hæmmer bakteriens vækst. Antibiotika grup- Angrebspunkt i bakte- Mekanisme Effekt på bakterien pe rien β-laktam Penicillin Bindende Protein hæmning af cellevægsyntese baktericid glykopeptid cellevæg hæmning af cellevægsyntese baktericid aminoglykosid ribosom irreversibel proteinsyntesehæmning baktericid makrolid ribosom reversibel proteinsyntesehæmning bakteriostatisk kinolon DNAgyrase/topoisomerasreplikation interferens med DNA- baktericid sulfonamid, purin- og pyrimidin stofskiftetesehæmning reversibel proteinsyn- bakteriostatisk trimethoprim oxazolidinon t-rna s binding til ribosotesehæmning reversibel proteinsyn- bakteriostatisk nitroimidazol DNA DNA-destabilisering baktericid Bakterier kan være naturligt resistente over for visse antibiotika (oprindelig, naturlig resistens), enten fordi de mangler det rette angrebspunkt (fx har Mycoplasma spp. ingen cellevæg og er derfor resistente over for β-laktamantibiotika) eller fordi de for- 9

10 hindrer et antibiotikum i at nå sit angrebspunkt (fx er ydermembranen hos gramnegative bakterier næsten uigennemtrængelig for en del antibiotika, Figur 1). Den oprindelige naturlige resistens er anført i Tabel 3 for de bakteriearter, der hyppigst forekommer i klinisk prøvemateriale. Tabel 3 Eksempler på genuin, naturlig resistens i almindeligt forekommende potentielt patogene bakterier. R = resistent. β-laktamantibiotika Gen- Sulfa- Tetra- Poly- ta- trim cyklin myxin micin Escherichia coli Klebsiella pneumoniae Proteus mirabilis Salmonella spp Ps. aeruginosa Neisseria spp Staphylococcus. aureus Strep.tococcus pneumoniae Enterococcus faecalis Penicillin Methicillin Ampicillin Cefuroxim Cefotaxim Ceftazidim Aztreonam Imipenem R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R R Erhvervet resistens er udvikling af resistens hos en tidligere følsom bakterie. Bakterier tilpasser sig hele tiden miljøet, også et antibiotikaholdigt miljø, ved ændringer i deres arvemasse, fx ved mutationer eller ved overførsel af resistensgener fra resistente bakterier til de følsomme. Hvis antibiotika er til stede i så lave koncentrationer, 10

11 at det ikke slår bakterierne ihjel men tillader dem at dele sig, vil det i særlig grad fremme væksten af de bakterier, der tilfældigt er modstandsdygtige over for det pågældende antibiotikum, mens de helt følsomme bakterier vil dø ud. Herved sker der en selektion af resistente bakterier. I klinisk sammenhæng kan dette fx forekomme i gastrointestinalkanalen, på huden, i vanskeligt penetrerbare infektionsfoci, abscesser eller biofilm omkring fremmedlegemer. Risikoen for resistensudvikling varierer meget for forskellige bakteriearter og for typen af antibiotikum. Men generelt medfører et stigende antibiotikaforbrug øget hyppighed af resistens. Konsekvensen bliver behandlingssvigt og anvendelse af mere bredspektrede antibiotika. Når antibiotikabehandlingen ophører, vil der heldigvis ofte ske det, at de normale, følsomme bakterier overvokser de resistente bakterier, som pga. deres ændrede egenskaber ikke kan klare sig i konkurrencen med de følsomme bakterier. Bakteriers erhvervede resistensmekanismer kan groft inddeles i tre typer (jævnf. Figur 1 og Tabel 2), evt. i forskellige kombinationer, desuden kan der være krydsresistens (dvs. resistens over for flere forskellige medlemmer af en antibiotikagruppe): 3.a. Ændring af antibiotikas angrebspunkt β-laktamantibiotikas angrebspunkt, PBP, er enzymer, som deltager i opbygning af cellevæggen. Resistens pga. ændring i struktur, antal eller type af PBP dominerer hos grampositive bakterier. Aminoglykosider og makrolider bindes til ribosomer og hæmmer proteinsyntesen, og deres virkning kan ophæves ved ændring i bakteriers ribosomstruktur, fx opstået ved mutation. Kinolonresistens ses hyppigst som følge af mutationer i gener, der koder for bakteriens DNA-gyrase/topoisomerase. Antallet af mutationer er i reglen proportional med graden af resistens. Let nedsat følsomhed kan være vanskeligt at detektere fx hos Salmonella, hvor nalidixansyre har vist sig at være bedst til at detektere fluorokinolon-resistens. Sulfonamid ligner para-aminobenzoesyre og virker ved konkurrencehæmning af enzymet dihydropteroate synthase, der indgår i folinsyresyntesen. Resistens ses hos bakteriearter, der har udviklet varianter af enzymet eller mangler det. Trimetoprimresistens ses hos arter med en variant af dihydrofolat-reduktase. 11

12 Genetik: Gener for antibiotikas angrebspunkt er som regel beliggende på kromosomet og denne type resistens overføres normalt ikke til andre bakteriestammer, så spredning af i hospitalsmiljøet kræver selektion og direkte spredning af de resistente bakterier. Sulfonamid- og trimethoprim resistensgener ligger imidlertid ofte på overførbare plasmider. 3.b. Impermeabilitet / efflux Skyldes enten en nedsat penetration af antibiotikum over cellemembranen eller en energikrævende transport af antibiotikum ud af bakteriecellen (effluxmekanisme). Effluxgener koder bl.a. for eksterne receptorer, der binder molekyler, som cellerne har nytte af, men som også kan være både antibiotika og andre lægemidler Effluxmekanismerne er i nogle tilfælde yderst selektive i valg af molekyler men er ellers relativt uspecifikke. In- og efflux mekanismer er koblede og kan være vanskelige at påvise, da de ofte kun medfører let nedsat følsomhed. Typisk rammes flere antibiotikagrupper samtidig, fx tetracyklin, kinoloner, β-laktamantibiotika og aminoglykosider. Genetik: Oftest kromosomale gener, men kan også være placeret på plasmider. 3.c. Enzymatisk inaktivering af antibiotika β-laktamantibiotika kan hydrolyseres af bakterielle enzymer, β-laktamaser. Grampositive bakterier udskiller β-laktamaser til omgivelserne, hvorimod gramnegative bakterier opkoncentrerer enzymerne i det periplasmatiske rum (Figur 1). Detektion af denne type resistens kan være vanskelig, da enzymaktiviteten er variabel. Det vil ofte være en fordel at teste bakteriers følsomhed over for et ældre antibiotikum af klassen, fx penicillin, ampicillin, mecillinam eller cefalothin. Der er efterhånden beskrevet flere hundrede β-laktamaser med forskellig evne til hydrolysering af β-laktamantibiotika. Nogle er artsspecifikke, andre i mindre grad eller slet ikke. Aminoglykosider kan inaktiveres af cytoplasmatiske enzymer, der bindes til en eller flere OH eller NH 2 grupper. Genetik: Resistensgenerne for enzymatisk inaktivering af antibiotika kan være lokaliseret på kromosomet, eller en udveksling af resistensfaktorer kan ske ved 12

13 overførsel af plasmider eller andre mobile DNA elementer mellem stammer af samme art og til dels mellem forskellige bakteriearter. 3.d. Krydsresistens og ko-resistens. Krydsresistens er normalt betegnelsen for bakteriers resistens over for forskellige antibiotika i samme gruppe med samme virkningsmekanisme, fx grampositive bakteriers resistens over for erythromycin, clarithromycin, azithromycin og roxithromycin. Ko-resistens ses hos nogle bakterier som resistens over for antibiotika fra forskellige grupper af antibiotika, og kan fx skyldes impermeabilitet. Flere af ovennævnte mekanismer kan optræde koblet. Bakterierne er da ofte multiresistente, altså resistente over for mange forskellige antibiotika. Ko-resistens opstår hyppigst i gastrointestinalkanalen, på hud og slimhinder eller i vanskeligt penetrerbare foci ved overføsel af plasmider. 13

14 4. Metoder til resistensbestemmelse. Resistensbestemmelse af mikroorganismer foregår enten ved bestemmelse af MIC eller indirekte ved bestemmelse af en hæmningszone ved agardiffusion. MICbestemmelse udgør standarden for resistensbestemmelse. MIC-bestemmelse er kostbar og / eller arbejdskrævende, specielt hvis mange stammer skal undersøges. Som følge heraf anvendes disk-/tabletdiffusion som rutinemetode i såvel Danmark som i resten af Skandinavien og en stor del af Europa og resten af Verden. Metoden er en semikvantitativ, men indirekte resistensbestemmelse; tolkningen af hæmningszonens størrelse i følsomhedsgrupperne S, I eller R hviler på samme principper som MIC-bestemmelse. 4. a. Disk- /tabletdiffusion: Da der ikke er væsentlige metodeforskelle, hvad enten man anvender disk eller tabletter, vil metoden i det følgende blive omtalt som diskdiffusion. Diskdiffusion udføres ved at en agarplade tilsås med en bakteriekultur og efter kortvarig tørring pålægges en eller flere disks indeholdende antibiotika, og pladen inkuberes i timer. Antibiotikum vil under inkubationen diffundere ud i agarmediet, og der dannes en hæmningszone, hvis bakterien er følsom for det pågældende antibiotikum. Dannelsen af hæmningszonen sker i et samspil mellem antibiotikums diffusion og bakteriekulturens fremvækst. Der eksisterer således i) en kritisk antibiotikumkoncentration som lige netop hæmmer bakterievæksten, ii) et kritisk bakterietal som er det bakterietal, der giver synlig vækst samt iii) en kritisk tid, den tid det tager at danne det kritiske bakterietal. Den kritiske antibiotikumkoncentration er ydermere direkte afhængig af mængden af bakterier (inokulum), idet antallet af bakterier vil påvirke den mængde antibiotikum, der er nødvendig for hæmning. Der er således et konkurrenceforhold: jo tættere inokulum, desto mindre hæmningszone. Matematisk kan det beskrives på følgende måde: Er c koncentrationen i afstanden r fra centrum af disken, vil koncentrationsfaldet dc over stykket dr være proportionalt med c og med tilvæksten i cirklens areal = d(π r 2 ), heraf: (i) dc/c = - k d(π r 2 ) eller: (ii) dln c = k π dr 2. (k er en proportionalitetsfaktor). 14

15 Heraf fås: (iii) ln c (= ln MIC) = ln c o k π r 2, hvor c o er koncentrationen i pladen ved disken. Det ses således, at der er en matematisk forklaring på korrelationen mellem MIC- og zonestørrelsen. Zonegrænsen dannes netop der, hvor koncentrationen i agarpladen svarer til MIC-værdien. Desto mindre MIC er (mere følsom), jo større bliver zonen omkring disken. I Tabel 4 er nævnt en række af de faktorer, der påvirker dannelsen af hæmningszonen. Det skal fremhæves, at flere af disse er indbyrdes relateret! Det fremgår af ovennævnte, at for at opnå reproducerbare resultater kræves en høj grad af standardisering. En række af faktorerne nævnt i Tabel 4 kan anses for konstante for det enkelte antibiotikum testet på et standardmedie overfor en bakteriekultur fra dag til dag, mens andre er mere eller mindre variable. Det er et ufravigeligt krav, at det anvendte medie understøtter god vækst for at få en pålidelig resistensbestemmelse. Det er i talrige forsøg vist, at foruden kravet om anvendelse af et godt vækstmedie, er inokulums størrelse den absolut mest betydningsfulde enkeltfaktor. Det er som følge heraf specielt vigtigt, at inokulum er standardiseret. Dette gøres bedst ved anvendelse af bakterieopslemninger, der er justeret til en given bakterietæthed målt som OD (optical density) værdi. I Danmark og resten af Skandinavien anvendes et inokulum, der resulterer i semikonfluerende vækst. Dette er defineret som vækst, hvor enkeltkolonierne er sammenstødende, men ikke sammenflydende ( skulder ved skulder ). I mange lande inklusive USA er der tradition for anvendelse af inokulum, der giver konfluerende vækst, fx Kirby-Bauers metode. Fordelen ved semikonfluerende vækst er, at det direkte visuelt kan kontrolleres om inokulum har været perfekt. Anvendelse af stort inokulum er til gengæld bedre til at påvise resistente sub-populationer. Almindeligvis anvendes inkubation natten over i atmosfærisk luft for ikke-kræsne aerobe bakterier. Ved aflæsning er det vigtigt, at der måles så tæt på agaroverfladen som muligt for at undgå parallaksefejl. Zonegrænsen er ikke altid skarpt aftegnet, hvilket især ses ved bakteriostatiske antibiotika. Området med partiel vækst kan være på flere millimeter, hvorfor hæmningszone kan aflæses som: komplet hæmning (100 %), 80 % eller ingen hæmning. For gramnegative bakterier er aflæsning til fuld 15

16 vækst det mest reproducerbare, mens for grampositive bakterier, der har mindre kolonier, er det 80 % alternativt 50 % hæmning, der er den mest reproducerbare aflæsningsmetode. Ved undersøgelse for methicillin-resistens hos stafylokokker og vancomycin-resistens hos enterokokker aflæses svarende til komplet hæmning for ikke at overse resistente subpopulationer. Lejlighedsvis vokser der enkeltkolonier inde i hæmningszonen. Tolkningen heraf afhænger af det pågældende antibiotikum. Disse repræsenterer oftest resistente mutanter (fx aminoglykosider), men kan også være såkaldte persisters (fx mecillinam), som ved gentagelse af resistensbestemmelsen fremtræder som følsomme. I en række tilfælde må testforholdene justeres i form af brug af specielle medier, ændrede inkubationsforhold fx inkubation i CO 2, eller under anaerobe forhold, og /eller ændret inkubationstid fx fulde 24 eller timer. Ovennævnte principper bygger på resistensbestemmelse af renkulturer, såkaldt sekundær resistensbestemmelse. Dette medfører, at der først kan foretages resistensbestemmelse dagen efter, at der er vækst fra en prøve. I Danmark har der været en lang tradition for at udføre primær resistensbestemmelse, det vil sige at resistensbestemmelsen udføres direkte fra prøvematerialet. Dette har den fordel, at man ofte kan give svar et døgn tidligere end ved anvendelse af sekundær resistensbestemmelse. En yderligere fordel ved primær resistensbestemmelse er, at den ofte er et vigtigt hjælpeværktøj både til adskillelse af forskellige bakteriearter i en prøve og til artsbestemmelse. På den anden side kan prøver indeholde forskellige bakteriearter med risiko for at en art påvirker resistensbestemmelsen af en anden art. Som eksempel kan nævnes resistensbestemmelse af β-hæmolytiske streptokokker for penicillin ved samtidig tilstedeværelse af β-laktamase producerende S. aureus. Under alle omstændigheder må der foretages sekundær resistensbestemmelse, hvis der er tvivl om resistensforholdene. Resultater opnået ved primær resistensbestemmelse kan sjældent anvendes til kvalitetssikrings- eller systematiske overvågningsdata, da inokulum ikke er standardiseret. 16

17 Tabel 4: Enkeltfaktorer der påvirker hæmningszonens størrelse og dermed følsomhedsbestemmelsen Inokulum Bakteriens generationstid Nødvendigt antal bakteriedelinger for synlig vækst Varighed af lag-fase (tiden til eksponentiel vækst starter) Mængden af antibiotikum i depot Fysisk-kemiske forhold, der påvirker effekten af antibiotikum (fx: proteinbinding, ph, chelat-dannere, divalente kationer) Molekylestørrelse af antibiotikum Medie skal give anledning til god vækst! Agarmediets viskositet Agarmediets tykkelse Inkubationstemperatur Inkubationstid Stakhøjde af agar plader i inkubatoren Som nævnt i Tabel 4 influerer en række fysisk-kemiske forhold på antibiotikas aktivitet fx proteinbinding, ph, indhold af divalente kationer (Ca ++, Mg ++ ), og chelatdannende stoffer. Dette skyldes, at kun den frie fraktion af det ikke-ioniserede antibiotikum er aktiv. Stærkt proteinbundne antibiotika (> 90% proteinbinding) vil således have mindsket aktivitet, når de undersøges på medier, der indeholder blod. Ligeledes vil ændring af ph fx ved inkubation i CO 2, der medfører fald i ph, medføre ændret aktivitet af en række antibiotika fx nedsat aktivitet af makrolider og aminoglykosider, mens tetracyklin udviser øget aktivitet. Teoretisk er det optimalt at teste bakterierne ved det ph, der er på infektionsstedet. Dette er imidlertid ikke praktisk muligt, og det har vist sig, at resistensbestemmelse ved neutral ph ( ) er korreleret til klinisk behandlingseffekt. Resistensbestemmelse ved diffusionsmetoden er først og fremmest billigere at udføre end MIC-bestemmelse, men giver samtidig den fordel, at man ved undersøgelse af mange forskellige antibiotika på samme plade opnår, at man aflæser et resistensmønster, der hos en erfaren aflæser kan bekræfte en bestemt resistenstype eller 17

18 give mistanke om, at der foreligger en afvigelse enten i form af en sjælden resistensmekanisme eller måske tekniske problemer. Karakteristiske resistensmønstre kan også bruges som epidemiologiske markører, dvs. give mistanke om spredning fra patient til patient ved hospitals-infektioner. Specifik sammensætning af antibiotika kan også kategorisere mekanismen bag en resistens, såkaldt interpretativ resistensbestemmelse. Viden om naturlig eller genuin resistens bruges rutinemæssigt i laboratoriet til hjælp ved diagnosticering af bakteriearter (se Tabel 3). Fx anvender de fleste danske klinisk mikrobiologiske afdelinger resistensbestemmelse over for polymyxin (selv om det ikke meddeles i prøvesvaret) til artsbestemmelse af Proteus arter samt adskillelse af S. aureus fra koagulasenegative stafylokokker. I Tabellerne 5-8 er vist eksempler på resistensmønstre, der kan hjælpe til klassifikation af bakteriers resistensmekanisme dette udnyttes i laboratorierutinen som baggrund for hurtig diagnose af bakterien samt dens resistensegenskaber. Tabel 5 illustrerer, hvordan resistensmekanismen over for β-laktamantibiotika hos Haemophilus influenzae og M. catarrhalis kan afdækkes ved hjælp af resistensbestemmelse over for 3 forskellige β-laktamantibiotika. Ligeledes vises i Tabel 6 hvordan de forskellige makrolid-resistens genotyper hos Streptococcus pyogenes kan påvises ved hjælp af 3-4 forskellige makrolid antibiotika. 18

19 MefA 1 R S S S S Tabel 5 Haemophilus influenzae og Moraxella arters følsomhed for penicillin, ampicillin og visse cefalosporiner afhængig af deres resistensegenskaber. Bakterieart Penicillin-G, Penicillin-V Ampicillin, Amoxicillin H. influenzae, følsom PenG: S PenV: R S H. influenzae, R R S +β-laktamase H. influenzae, R R R -β-laktamase, PBP-ændring Moraxella, S S S følsom Moraxella, +β-laktamase a ) amoxicillin + clavulansyre R R S Amox/Clav a Cefuroxim, Cefaclor S Tabel 6 Makrolider, klindamycin og streptograminer: Resistensegenskaber hos hæmolytiske streptokokker og pneumokokker. Antal ringe i makrolidmolekylet i parentes. Resistens- Betegnelse ErmB 1 MLS-B 2 konstitutiv ErmB 1 MLS-B 2 inducerbar ErmTR 1 MLS-B 2 inducerbar Erythro-(14), Roxi- (14), Clarithro- (14), Azitrhromycin (15) Spiramycin (16) Klindamycin Streptogramin B (Quinopristin) Streptogramin A + B (Synercid) R R R R S R R I -> R 3 R S R I -> R I -> R R S 1 betegnelsen for genet for resistensmekanismen, erm ~ændring i methylase, mef ~ efflux-mekanisme 2 klassifikation, M=makrolid, L=lincosamin, S=streptogramin 3 induration I makroliddisk-/tabletzonen induceret af klindamycin-disk/tabletten 19

20 Tabel 7 demonstrerer, hvordan Enterobacteriaceae kan inddeles i β-laktamase resistensklasser vha. artsdiagnose og resultaterne af resistensbestemmelse mod 6 forskellige β-laktamantibiotika. Valg af antibiotikabehandling vil også følge denne klassificering. Tabel 7: Beta-laktamantibiotika og Enterobacteriacae: følsomhedsbestemmelse relateret til β-laktamaser og species Resistens type Antibiotikum Ampicillin Carbeni- cillin Cefuroxim Cephalothin Aztreonam Cefoxitin Ikke beta-laktamase dannere: Aflæsning zone zone zone zone zone zone E. coli, Shigella, Salmonella, P. mirabilis Tolkning S S S S S S Kromosomal cefalosporinasedanne- Aflæsning ingen-,lille zone zone ingen zone zone lille zone, re: zone C. freundii, H. alvei, E. coli (5% af stam- (resistente (resistente (inducerer β- mer), E. cloacae, E. aerogenes, M. mor- subpopula- subpopula- laktama-se ganii, S. marcescens, P. rettgeri (hæm- tioner ved tioner ved produktion og mes ikke af clavulansyre) stort inoku- stort inoku- påvirker na- lum) lum) bozoner) Tolkning R S R R R R Kromosomal ampicillinase-dannere: Aflæsning ingen zone ingen-,lille zone zone zone zone K. pneumoniae, (hæmmes af clavulan- zone syre) Tolkning R R S S S S Kromosomal ampicillinase- + cefa- Aflæsning ingen zone ingen-, lille ingen zone ingen zone zone zone losporinasedannere: zone P. vulgaris, K. oxytoca, visse Serratia, C. koseri (hæmmes af clavulansyre) Tolkning R R R R R * R Plasmid-bårne ampicillinasedannere: E. coli (30% af species i DK), P. mirabilis, Salmonella sp, men sjældent andre Aflæsning Tolkning ingen zone R ingen zone R zone S zone S zone S zone S EB, (hæmmes af clavulansyre), Plasmid-bårne ampicillinase- +cefalosporinasedannere (ESBL); angriber ampicillin, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon E. coli, Klebsiella sjældent andre EB Aflæsning Tolkning ingen zone R ingen zone R variabel zone R variabel zone R variabel zone zone S (hæmmes af clavulansyre). * P. vulgaris og C. koseri dog S for aztreonam. ESBL= extended-spectrum-beta-laktamase producers. EB = enterobakterier. Kilde: Per Søgaard, Disputats; David Livermore m.fl. 20

21 På lignende måde kan resistens over for et eller flere af 7 aminoglykosider angive, hvilken type aminoglykosidresistensmekanisme en stamme indeholder (Tabel 8). Bakterier kan imidlertid indeholde flere resistensenzymer, hvilket vanskeliggør fænotypisk resistensbestemmelse. I de tilfælde, hvor stammens reaktionsmønster ikke passer i skemaet, eller hvis man vil sikre sig diagnosen, må man anvende DNAanalyse. Tabel 8. De mest almindelige aminoglykosid modificerende enzymer og deres resistensfænotype i kliniske bakterieisolater I Danmark Enzym Bakterieart Ami- Genta- Kana- Neo- Netil- Siso- Tobrakacin micin mycin mycin micin mycin mycin Normal Enterobacteriaceae S S S S S S S AAC(3)-I a Enterobacteriaceae S R S S S R S AAC(3)-II Enterobacteriaceae S R S S I/R R I/R AAC(3)-V Enterobacteriaceae S R I/S I/S I/R - I/R AAC(2`) Providencia S R S I/R I/R R I/R AAC(6 )-I Enterobacteriaceae R S/R I/R R R R R ANT(2 ) b Enterobacteriaceae S R R S S R R APH(3 ) c Enterobacteriaceae S S R I/R S S S ANT(4,4 ) Staphylococcus R S R R S S R AAC(6 )+ Staphylococcus I R R S S R R APH(2 ) AAC(6 )+ Staphylococcus I R R R I R R APH(2 )+ APH(3 ) ANT(2 )+ APH(3 ) Pseudomonas S R R I I R R aeruginosa a, acetyltransferase b, adenylnukleotidase c,acetylphosphorylase Over for visse antibiotika er diffusionsmetoder ikke i stand til at adskille den følsomme fra den (lav)resistente population. I nogle af disse tilfælde kan dette dog gøres ved at 21

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens

Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis stix - dyrkning - resistens Bente Gahrn-Hansen og Pia Steinicke Urinvejsinfektioner Urinrørsirritation (urethritis) Akut blærebetændelse (cystitis)

Læs mere

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens

Læs mere

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai

Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N. Marlene Egeskov Vigen,

Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N. Marlene Egeskov Vigen, Verificering af Mueller Hinton plader fra Becton Dickinson Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen VIA University College, Aarhus N Udarbejdet af: Anne Dissing Dæncker, 205427@via.dk Fransine

Læs mere

Professionsbachelorprojekt

Professionsbachelorprojekt A f l æ s n i n g a f r e s i s t e n s b e s t e m m e l s e r f o r u r i n p r ø v e r m e d E s c h e r i c h i a c o l i o g K l e b s i e l l a p n e u m o n i a e e f t e r 6, 9 o g 1 6 t i m e

Læs mere

Urinundersøgelser i almen praksis

Urinundersøgelser i almen praksis Mikrobiologi i LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Pia Steinicke Gurli 44 år Gurli fik for 10 dage siden en 3 dages kur med sulfametizol mod blærebetændelse Hun ringer til konsultationen,

Læs mere

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural

18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ. for. Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 18. maj 2011 PRODUKTRESUMÉ for Canaural, øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 3209 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canaural 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g suspension indeholder: Aktive stoffer:

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Therios, tabletter 0. D.SP.NR 26830 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Therios 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder: Therios 300 mg : Cefalexin

Læs mere

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). Forår 2012 Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP). I alt er 61 lægepraksis med tilknytning Sydvestjysk Sygehus tilmeldt

Læs mere

Bjørn Aaberg Westh Bachelor project - Jan 2014 UCSJ Campus Næstved

Bjørn Aaberg Westh Bachelor project - Jan 2014 UCSJ Campus Næstved Bjørn Aaberg Westh Bachelor project - Jan 214 Resistensbestemmelse af Aerococcus urinae og Aerococcus sanguinicola ved disk diffusion og E-test metode. En bestemmelse af resistens for den ikke tidligere

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand. Aktivt stof: 100 mg doxycyclin (som doxycyclinhyclat) Hjælpestoffer op til 1 ml.

PRODUKTRESUMÉ. for. Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand. Aktivt stof: 100 mg doxycyclin (som doxycyclinhyclat) Hjælpestoffer op til 1 ml. 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Karidox, oral opløsning til brug i drikkevand 0. D.SP.NR 25099 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Karidox 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sammensætning pr. ml: Aktivt

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica

FLEXICULT VET URINTEST. SSI Diagnostica FLEXICULT VET URINTEST SSI Diagnostica Udarbejdet af Tanja Rasmussen, Dyrlæge Mette Kerrn, Cand.Pharm., PhD Aase Meyer, produktspecialist Layout Anja Bjarnum/Kristian Teilmann Frederiksen 2 Flexicult Vet

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev,

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, 3.10.2006 Til stede: Jens Otto Jarløv, Magnus Arpi, Hanne Wiese Hallberg (Herlev), Ole Heltberg (Næstved), Hanne Holt (Odense), Alice

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4)

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 10. november 2011 PRODUKTRESUMÉ for Doxycyclin 2care4 Vet., pulver til opløsning i drikkevand (2care4) 0. D.SP.NR. 09519 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Doxycyclin 2care4 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV

Læs mere

Antibiotikaresistens generelt

Antibiotikaresistens generelt Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Amoxival Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Amoxival Vet., tabletter 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Amoxival Vet., tabletter 0. D.SP.NR 24956 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Amoxival Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Amoxicillin 200,00 mg Som amoxicillintrihydrat

Læs mere

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA

Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:

Læs mere

Resistensmekanismer hos Gram negative stave - Kinolonresistens. NordicAST Workshop 2014 Mikala Wang

Resistensmekanismer hos Gram negative stave - Kinolonresistens. NordicAST Workshop 2014 Mikala Wang Resistensmekanismer hos Gram negative stave - Kinolonresistens NordicAST Workshop 2014 Mikala Wang Kinoloner & fluorokinoloner 1. generation kinoloner - nalidixinsyre (1962) 2. generation fluorokinoloner

Læs mere

Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.

Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. 14 Forfattere Medlemmer af SFR Mikrobiologi

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis

MIKAP Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen Praksis Forår 2014 Hermed de samlede er for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med (MIKAP) den 6. maj 2014. Kvalitetskrav Kvalitetskravene for MIKAP er beskrevet i Kvalitetssikring og kvalitetskrav til

Læs mere

Resistente mikroorganismer

Resistente mikroorganismer Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske

Læs mere

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter

Resistensbestemmelse af Aerococcus arter Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus

Læs mere

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Posatex øredråber, suspension til hund. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer: Orbifloxacin Mometasonfuroat (som monohydrat) Posakonazol 8,5 mg/ml 0,9 mg/ml

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Diagnostik af urinvejsinfektioner

Diagnostik af urinvejsinfektioner Diagnostik af urinvejsinfektioner Kirsten Paulsen Afsnitsledende bioanalytiker og laboratoriefaglig konsulent Klinisk Mikrobiologi Aalborg Universitetshospital Kirsten Paulsen, november 2015 Facts om UVI

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Coliplus, koncentrat til oral opløsning til brug i drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. Coliplus, koncentrat til oral opløsning til brug i drikkevand 16. april 2012 PRODUKTRESUMÉ for Coliplus, koncentrat til oral opløsning til brug i drikkevand 0. D.SP.NR 25893 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Coliplus 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder:

Læs mere

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013

Læs mere

MI-H14 Antibiotika Modul b10 E08

MI-H14 Antibiotika Modul b10 E08 1) I forlængelse af temaet Antimikrobiel kemoterapi vil jeg i denne time gennemgå karakteristika for en række væsentlige antibiotikagrupper: - β-laktam antibiotika (penicilliner og cefalosporiner) - makrolider

Læs mere

Detektion og indikation af ESβL producerende bakterier

Detektion og indikation af ESβL producerende bakterier Metoder til detektion og identifikation af ESβL producerende bakterier Forfatter: Christina Mejdahl Nielsen, født den 29.06.84 Projektgruppe: Rosa Helena Sinivuori, født den 04.10.84 Jeanette Olsen, født

Læs mere

BD Sensi-Disc Susceptibility Test Discs

BD Sensi-Disc Susceptibility Test Discs BRUGSANVISNING BD SENSI-DISCS SD-BD.01 Rev.: Maj 2005 BD Sensi-Disc Susceptibility Test Discs TILSIGTET BRUG Sensi-Disc susceptibility test discs (Sensi-Disc disks til følsomhedstest) anvendes til semikvantitativ

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, OUH, 30.9.2008

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, OUH, 30.9.2008 DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, OUH, 30.9.2008 Mødeleder: Anette M. Hammerum Referent: Ulrich Stab Jensen Deltagere: Knud Siboni Aalborg; Tove Højbjerg. Esbjerg: Kjeld Truberg Jensen. Herlev:

Læs mere

Urinvejsinfektioner i almen praksis

Urinvejsinfektioner i almen praksis Undersøgelser for urinvejslidelser ligger oftest hos praksispersonalet. Af en eller anden grund har det i mange praksis været rutine, at patienterne ved symptomer bare kan komme og aflevere en urinprøve

Læs mere

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? 9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002

FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for antibakterielle midler til systemisk brug i ATC-gruppe J01 og P01A01 aggrund og indhold Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Keflex, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Keflex, tabletter 16. marts 2010 PRODUKTRESUMÉ for Keflex, tabletter 0. D.SP.NR. 2934 1. LÆGEMIDLETS NAVN Keflex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Cefalexin 500 mg som cefalexinmonohydrat Hjælpestoffer er anført

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Spersadex Comp., øjendråber, opløsning 1+5 mg/ml

PRODUKTRESUMÉ. for. Spersadex Comp., øjendråber, opløsning 1+5 mg/ml 3. september 2012 PRODUKTRESUMÉ for Spersadex Comp., øjendråber, opløsning 1+5 mg/ml 0. D.SP.NR. 9134 1. LÆGEMIDLETS NAVN Spersadex Comp. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder 1 mg

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxylin Vet., pulver til oral opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxylin Vet., pulver til oral opløsning 19. oktober 2015 PRODUKTRESUMÉ for Doxylin Vet., pulver til oral opløsning 0. D.SP.NR 9519 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Doxylin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Pr. gram: Aktivt stof: Doxycyclinhyclat

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica

FLEXICULT SSI-URINKIT. SSI Diagnostica FLEXICULT SSI-URINKIT SSI Diagnostica Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Professor, overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Kristian Teilmann Frederiksen 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg. Kvantitet. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet., tabletter 50/12,5 mg 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer: Amoxicillin (som

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat)

PRODUKTRESUMÉ. for. Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg. Amoxicillin (som amoxicillintrihydrat) Clavulansyre (som kaliumclavulanat) 25. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Clavubactin Vet. tabletter 500 mg/125 mg 0. D.SP.NR 21689 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Clavubactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive indholdsstoffer:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dalacin, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Dalacin, injektionsvæske, opløsning 7. juli 2008 PRODUKTRESUMÉ for Dalacin, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 3181 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dalacin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clindamycin 150 mg/ml som clindamycinfosfat Hjælpestoffer

Læs mere

Sporicide Sengeforhæng

Sporicide Sengeforhæng Sporicide Sengeforhæng 42% af traditionelle hospitalssengeforhæng er kontamineret med HAIs Infection Control and Hospital Epidemiology Journal Nov. 20081 Højere mængder af MRSA fundet på forhæng på isolationsstuer

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Professionsbachelorprojekt, Modul 14 University College Lillebælt. Udarbejdet af Sara Ismail Dallal Studienr.: 32109595, SB511

Professionsbachelorprojekt, Modul 14 University College Lillebælt. Udarbejdet af Sara Ismail Dallal Studienr.: 32109595, SB511 Sammenligning af Agardiffusionsmetoder for Vancomycin, E-test fra Biomerieux og Vancomycintablet fra Rosco, med en valgt Opsætning af Real time PCR, som Golden Standard, ved Detektion af vana, vanb og

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt. University College Sjaelland. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus.

Modul 14 Bachelorprojekt. University College Sjaelland. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus. 2013 Evaluering af metoderne MALDI-TOF MS, ChromID CARBA, KPC+MBL comfirm ID og Modificeret Hodge Test til påvisning af Carbapenemase aktivitet i gramnegative stave Modul 14 Bachelorprojekt University

Læs mere

Bachelorprojekt 3. januar 2012 PÅVISNING AF CARBAPENEMASEAKTIVITET

Bachelorprojekt 3. januar 2012 PÅVISNING AF CARBAPENEMASEAKTIVITET 1 Indholdsfortegnelse Bilagsliste 3 Forord 4 Resumé 5 Introduktion 6 Problemformulering 8 β-lactam-antibiotika 9 Carbapenem-antibiotika 9 Carbapenemaseproducerende bakterier 9 ESBL og AmpC 11 MALDI-TOF-MS

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dalacin, kutanemulsion

PRODUKTRESUMÉ. for. Dalacin, kutanemulsion 18. marts 2015 PRODUKTRESUMÉ for Dalacin, kutanemulsion 0. D.SP.NR. 3181 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dalacin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clindamycin 10 mg/ml som clindamycinphosphat. Alle hjælpestoffer

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tyggetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Therios, tyggetabletter 4. maj 2015 PRODUKTRESUMÉ for Therios, tyggetabletter 0. D.SP.NR 26830 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Therios 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder: Aktivt stof: Cefalexin (som

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2011 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2011. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Carbapenemase-producerende organismer (CPO) Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Baytril Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Baytril Vet., tabletter 21. marts 2014 PRODUKTRESUMÉ for Baytril Vet., tabletter 0. D.SP.NR 08259 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Baytril Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 tablet indeholder: Aktive stoffer: 50 mg

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Saniotic Vet., kutansuspension/øredråber, suspension

PRODUKTRESUMÉ. for. Saniotic Vet., kutansuspension/øredråber, suspension 22. juli 2015 PRODUKTRESUMÉ for Saniotic Vet., kutansuspension/øredråber, suspension 0. D.SP.NR. 29173 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Saniotic Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Soludox Vet., pulver til oral opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Soludox Vet., pulver til oral opløsning 19. november 2012 PRODUKTRESUMÉ for Soludox Vet., pulver til oral opløsning 0. D.SP.NR 22736 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Soludox Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 gram pulver indeholder:

Læs mere

Revision DBV0004E Dato 09.11.2005 Sprog Dansk/Svenska. Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark, www.rosco.

Revision DBV0004E Dato 09.11.2005 Sprog Dansk/Svenska. Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark, www.rosco. Brugsvejledning NEO-ENTAB evision DBV0004E Dato 09.11.2005 prog Dansk/venska NEO-ENTAB esistensbestemmelse Producent osco Diagnostica A/, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark, www.rosco.dk Anvendelse

Læs mere

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Odense Universitetshospital,

DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Odense Universitetshospital, DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Odense Universitetshospital, 20.03.2007 Referent: Ulrich Stab Jensen Deltagere: Herlev: Jette Bangsborg, Hanne Wiese Hallberg, Magnus Arpi. Aalborg: Tove Højbjerg,

Læs mere

Nedenfor følger en oversigt over de af Deres virksomheds lægemidler, der er omfattet af afgørelsen.

Nedenfor følger en oversigt over de af Deres virksomheds lægemidler, der er omfattet af afgørelsen. Til Virksomheden Revurdering af tilskudsstatus for antibakterielle midler til systemisk brug Sundhedsstyrelsen har revurderet tilskudsstatus for lægemidler i ATCgruppe J01 og P01AB01, der per 1. oktober

Læs mere

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Beretning fra arbejdsgrupper og udvalg under DSKM DSKMs generalforsamling 2007 DSKMs repræsentant i DEKS: Claus Bohn Christiansen. Jeg har deltaget i to DEKS-styregruppe møder, samt et rådsmøde. Jeg har

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dalacin, kutanopløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Dalacin, kutanopløsning 18. marts 2015 PRODUKTRESUMÉ for Dalacin, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 3181 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dalacin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clindamycin 10 mg/ml som clindamycinphosphat. Alle hjælpestoffer

Læs mere

F22 Bakterier struktur og funktion

F22 Bakterier struktur og funktion F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation

Læs mere

ANTIBIOTIC RESISTANCE OVERVIEW ARE WE HEADING TOWARDS A POST ANTIBIOTIC ERA? NIELS HØIBY

ANTIBIOTIC RESISTANCE OVERVIEW ARE WE HEADING TOWARDS A POST ANTIBIOTIC ERA? NIELS HØIBY ANTIBIOTIC RESISTANCE OVERVIEW ARE WE HEADING TOWARDS A POST ANTIBIOTIC ERA? NIELS HØIBY KMA-RH: en an,bio,kapoli,k skal sikre effek,v behandling og forhindre resistensudvikling fra vugge Op,mal an,bio,ka

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes

Læs mere

Sammenhæng mellem akne-behandling og resistensudvikling mod tetracyklin. Frederikke Uldahl, Kirkebakkeskolen 9.x, Vejle Ungeforskere 2016

Sammenhæng mellem akne-behandling og resistensudvikling mod tetracyklin. Frederikke Uldahl, Kirkebakkeskolen 9.x, Vejle Ungeforskere 2016 2016 Sammenhæng mellem akne-behandling og resistensudvikling mod tetracyklin Frederikke Uldahl, Kirkebakkeskolen 9.x, Vejle Ungeforskere 2016 Indholdsfortegnelse Resume 2 Introduktion 3 Problemstilling

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 2. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!

BIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Amoxillin/clavulansyre Aurobindo, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Amoxillin/clavulansyre Aurobindo, filmovertrukne tabletter 8. november 2012 PRODUKTRESUMÉ for Amoxillin/clavulansyre Aurobindo, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 26672 1. LÆGEMIDLETS NAVN Amoxillin/clavulansyre Aurobindo 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Resultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal. Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling

Resultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal. Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling Resultater fra receptregisteret Aktuelle ordinationsmønstre (primærsektoren) - Antibiotika i tal Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling Data Apotekernes salg af medicin indberettes til: Sundhedsstyrelsen:

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Azyter, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Azyter, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 19. august 2013 PRODUKTRESUMÉ for Azyter, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 27535 1. LÆGEMIDLETS NAVN Azyter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 gram opløsning indeholder

Læs mere

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Tlf. 44 88 95 95

MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Tlf. 44 88 95 95 MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØENHAVN S Tlf. 44 88 95 95 Til Medicintilskudsnævnets medlemmer. Den 11. februar 2010 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af infektioner juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef X Diagnose Det er karakteristisk for alvorligt syge og døende patienter at: de hyppigt får

Læs mere

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Alice Friis-Møller, MD, Consultant microbiologist Gitta Stendal, Louise Barry Christensen Department of Clinical Microbiology, Hvidovre Hospital, Denmark

Læs mere

Bakterier Struktur og funktion F25

Bakterier Struktur og funktion F25 Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie

Læs mere

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere