Finans Perspektiv Udgave nr. 1, februar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finans Perspektiv Udgave nr. 1, februar 2015"

Transkript

1 Finans Perspektiv Udgave nr. 1, februar 2015 God fornøjelse med første udgave af Finans Perspektiv KPMG er nu en realitet på det danske marked, da vi pr. 1. januar 2015 ændrede navn fra det midlertidige navn KPMG 2014 P/S til KPMG P/S. KPMG blev stiftet i februar 2014, og med mere end 300 medarbejdere, som servicerer over 1000 kunder inden for de tre forretningsområder Audit, Advisory og Tax, er vi i dag igen et de største revisions- og rådgivningshuse i Danmark. KPMG har etableret kontorer i København og Aarhus, og vi er også repræsenteret i Aalborg og Kolding. Den finansielle sektor er et vigtigt strategisk fokusområde for KPMG, og vi er stolte over at præsentere et revisions- og rådgivningsteam med et mangeårigt og dybt kendskab til branchen. Vi glæder os til at fortsætte vores gode samarbejde med jer. I KPMG mener vi, det er vigtigt at kunne kombinere den dybe indsigt i det danske marked med en evne til at kunne se de danske forhold i et internationalt perspektiv. Sammen med vores nordiske organisation, samarbejder vores team med en bred vifte af finansielle virksomheder i Skandinavien, samtidigt med, at vi involverer os i den finansielle udvikling både i Skandinavien og internationalt. Det er derfor med stor glæde, at vi kan præsentere den første udgave af KPMG s Finans Perspektiv. Nyhedsbrevet Finans Perspektiv udkommer hvert kvartal og indeholder relevant information til den finansielle sektor om nyheder og behandling af udvalgte emner, hvor vi deler vores viden. Vi håber, I vil tage godt imod Finans Perspektiv og på teamets vegne vil vi ønske alle læsere rigtig god læselyst EMIR en opdatering for pensionskasser Skarpt fokus på afløbsforretning 5 Prudent person-princippet 6 IFRS 9 finansielle instrumenter 7 Nyheder 13 Kontaktinformation 14 2 Lars Maagaard Partner, Head of Banking Anja Bjørnholt Lüthcke Partner, Head of Insurance

2

3 EMIR en opdatering for pensionskasser KPMG anbefaler at de danske pensionskasser forholder sig aktivt til European Markets Infrastructure Regulation-kravene (EMIR), og sikrer en parallel tilpasning og effektivisering af forretningsmodellen for at reducere omkostninger til afdækning af finansielle risici. For det første, vil kravene påvirke handlen med finansielle instrumenter både direkte og indirekte. Operationelt bliver alle finansielle aktører pålagt at indrapportere data på handler samt etablere systemer og procedurer, som sikrer hurtig afvikling og bekræftelse. Derudover skal funktioner, data og infrastruktur tilpasses til at kunne håndtere central clearing. For det andet, vil prissætning og risikostyring blive påvirket, idet der bliver stillet krav om mere og bedre sikkerhedsstillelse, samt øgede omkostninger til systemer, der understøtter elektronisk bekræftelse og afvikling. Christian Andersen Manager, Financial Risk Management M: E: De danske pensionskasser er underlagt de samme krav til EMIR som de øvrige finansielle institutioner. EMIR-kravene har haft, og vil få, stor betydning for de omfattede virksomheder, både økonomisk, operationelt og forretningsmæssigt. De fleste pensionskasser har fået en midlertidig dispensation fra centrale dele af EMIRkravene, men det vil stadig have en stor indvirkning på dem. EMIR vil påvirke alt fra dokumentations- og indberetningskrav til både direkte og indirekte omkostningerne ved at anvende derivater til afdækning. I denne artikel gennemgås de enkelte krav, samt deres betydning for de danske pensionskasser. KPMG har, udover at følge implementeringen i EU, arbejdet sammen med en række skandinaviske finansielle aktører om at analysere og implementere kravene. Artiklen er dermed udarbejdet med henblik på at dele ud af den erfaring, ved at skitsere den potentielle påvirkning og aktuelle situation for de danske pensionskasser. EMIR-kravene 1. Central counterparty clearing: Udvalgte OTC-derivater skal cleares gennem centrale modparter (CCP), med henblik på at minimere den samlede modparts- og afviklingsrisiko i markedet. Clearing gennem central modparter medfører skærpede krav til sikkerhedsstillelse. 2. Trade repository reporting: Alle nye og eksisterende OTC-kontrakter skal indberettes til et registreret og godkendt Trade Repository for begge modparter. 3. Timely confirmation: Der stilles krav til at modparter skal kunne bekræfte handler væsentlig hurtigere end tidligere. Det betyder, at alle modparter skal anvende elektronisk bekræftelse i det omfang, det er muligt. 4. Mark-to-market/model valuation: Der stilles krav om, at alle finansielle og ikkefinansielle modparter, over en given tærskel, skal værdiansætte aktive positioner på daglig basis. Mark-to-model skal anvendes under bestemte forhold, eksempelvis ved inaktive markeder. 5. Risk mitigation requirements for noncleared trades: Der stilles krav om, at alle finansielle og ikke-finansielle modparter, med mere end 500 derivater med hinanden, skal have procedurer for på regelmæssig basis, men mindst 2 gange årligt, at vurdere, hvorvidt det er muligt at sammenlægge porteføljen og derved reducere modpartsrisici. Der skal etableres procedurer for håndtering af uoverensstemmelser mellem parter. Der stilles krav om margin på ikkeclearede derivater. 2 l Finans Perspektiv l Februar 2015

4 1. Central Counterparty Clearing Det endelige udkast til de tekniske standarder (ITS) blev offentliggjort den 1. oktober 2014 af European Securities and Markets Authority (ESMA). Nedenstående er et uddrag af de væsentlige punkter, som vedrører klassifikation af modpartstyper, samt hvilke produkter der bliver omfattet af clearing-kravet og forventet ikrafttrædelsesdato. Modpartstyper Kategori 1: Finansielle modparter, som er direkte medlem af en eller flere CCP er (forventes at gælde fra medio 2015) Kategori 2: Finansielle modparter, som ikke er direkte medlem af en CCP (forventes at gælde fra primo 2016) Kategori 3: Finansielle modparter, som ikke direkte medlem af en CCP, med en lav aktivitet i ikkeclearede derivater (forventes at gælde fra medio 2016) Kategori 4: Ikke-finansielle modparter (forventes at gælde fra primo 2018). Hovedparten af de danske pensionskasser defineres som kategori 3, og skal dermed have implementeret en clearing-løsning inden medio 16, som skal dække nedenstående produkttyper: Produkttyper Basisswaps i EUR, GBP, JPY og USD Fixed/Float renteswaps i EUR, GBP, JPY og USD Forward Rate Agreements (FRA) i EUR, GBP og USD OIS swaps i EUR, GBP og USD Non-deliverable forward (NDF) i udvalgte valutaer mod USD med en løbetid på 3D-2Y Credit Default Swaps (CDS): itraxx Europe Main og Crossover i EUR med en løbetid på op til 5Y. Det anbefales, at clearing etableres igennem et direkte CCP-medlem (en clearing broker ). Et direkte medlemsskab er både kapital, operationelt og risikomæssigt alt for omkostningsfyldt og ressourcekrævende. Aftalegrundlaget for en clearingaftale med en clearing broker kan være meget komplekst, og der er mange punkter, som skal forhandles. Nedenstående punkter er eksempler herpå: Portering af handler til andre brokere Gebyrer Ekstra sikkerhed (additional collateral) Notices og business days Clearing limits KPMG har erfaring med at udarbejde clearingaftaler på vegne af klienter og anbefaler, at pensionskasser får rådgivning til denne proces, da det kan være både dyrt og risikofyldt, hvis aftalen ikke skræddersyes præcis til klientens behov og forretningsmodel. Pensionskasserne vil eksempelvis ofte foretrække at anvende værdipapirer til sikkerhed frem for kontanter. Tilsvarende anbefales det at implementere systemer eller procedurer, som optimerer anvendelsen af sikkerheder på tværs af produkter og valutaer. Optimering af anvendelsen af finansielle sikkerheder har til formål at minimere de samlede omkostninger, ved at øge margin effektiviteten baseret på nogle regler for, hvordan man bedst allokerer sine aktiver på tværs af modparter, produkter og valutaer. 2. Trade Repository Reporting Hovedparten af de finansielle aktører har allerede etableret en løsning til indrapportering af handler til Trade Repositories, siden det trådte i kraft i februar Dog har der efterfølgende været mange problemer, herunder fortolkning af felter, matchning af handler, standard for UTI, osv. Siden implementeringen af EMIR-rapporteringen har ESMA derfor offentliggjort en række Q&A s, som løbende er blevet opdateret for at sikre en mere konsistent og harmoniseret indberetning af data. ESMA vælger nu, at transformere de væsentlige elementer fra Q&A s til et nyt sæt RTS (Regulatory Technical Standards) ved at udsende et Consultation Paper, hvor konsultationsperioden slutter den 13. februar Herefter har den europæiske kommission tre måneder til at adoptere de tekniske standarder. Nedenstående er et uddrag af nogle af de væsentlige punkter, som ESMA gerne vil have adresseret: Mark-to-market valuation Futures og optioner værdiansættes ud fra kontraktstørrelse og markedspris Swaps og forwards værdiansættes ud fra replacement cost Clearede handler værdiansættes ud fra CCP ens markedsværdi Feltet med modpartstyper udvides til også at omfatte CCP er og udvalgte offentlige instanser Der indføres nye datafelter til at indeholde information om regulatoriske krav, og sondring mellem trade-level og positionlevel rapportering. Hvis pensionskasserne selv administrerer indberetningen af data, skal ovenstående ændringer implementeres i løbet af Timely Confirmation Kravet omkring Timely Confirmation stiller krav om, at modparter skal kunne sikre rettidig bekræftelse af handler. Dette indebærer, at modparterne kan tilgå en elekronisk platform til bekræftelser. For de fleste pensionskasser har dette ikke været almindelig praksis, og vil kræve en systemmæssig implementering. KPMG har erfaring med at etablere elektronisk bekræftelse på en nem og effektiv måde, som ikke kræver ekstra ressourcer i organisationen. 3 l Finans Perspektiv l Februar 2015

5 4. Mark-to-market/model valuation Der stilles krav om, at modparter skal kunne værdiansætte derivater på daglig basis. KPMG anbefaler, at de danske pensionskasser forholder sig til det forventede handelsomgang, og, hvis nødvendigt, får etableret enten et internt eller eksternt system, som kan foretage den daglige værdiansættelse. 5. Risk mitigation requirements for non-cleared trades Disse krav vedrører en række procedurer, som skal reducere både operationel og kreditmæssig risiko for handler, som ikke cleares af centrale modparter. For hovedparten af de danske pensionskasser, vil det være kravet om margin på ikke-clearede handler, som formentlig vil få størst betydning både operationelt, likviditet og kreditmæssigt. Marginkravet vil i vid udstrækning betyde, at der skal stilles ekstra sikkerhed for handler, som ikke er clearet. Den ekstra sikkerhed skal beregnes ud fra nogle standarder og principper, som bestemmes centralt. Det kræves derfor, at de bliver implementeret som en del af både værdi- og risikomæssige beregninger, for at sikre en korrekt og konsistent håndtering i både interne og eksterne systemer til regnskab, økonomistyring og øvrig rapportering. KPMG Danmark har en række eksperter og specialister, som hjælper med en struktureret og dybdegående tilgang til at implementere EMIR-kravene på en effektiv og konsistent måde, som minimerer omkostninger til handel, vedligeholdelse og drift. KPMG s tilgang til implementering af EMIR Værdikæden Hedging-strategi Pre-trade Eksekvering Afvikling og clearing Administration Produkttype Lokation Prisfastsættelse Finansiel modpart Ikke-finansiel modpart Handel der kan cleares Bilateral CCP Udveksling af sikkerhed Margin og collateral Risk management Regnskab Nye services Anden platform Bilateral Rapportering Strategiske overvejelser og implementering Optimering af rapportering Risk Mitigation Styring af collateral og likviditet Styring af aktiver og segregering Gap Analyse Impact Analyse Markedsdata Analyse Business case impact: produkter/ prisning, forretningsområder, juridiske enheder Gennemgang af eksisterende produkter Gennemgang af eksisterende operationel og compliance model Revidering af operationel model i sammenhæng med strategiske målsætninger Iterativ implementeringsplan ifølge regulatorisk prioritering Business case impact: Handels- og positionsrapportering ud fra eksisterende datakvalitet og tilgængelighed Identifikation af gaps og overlap med relateret rapportering Prioriteret action plan for at imødekomme compliance deadlines Revidering muligheder for at optimere processer, reducere omkostninger og forøge effektivitet Gennemgå muligheder for at optimere bekræftelsesprocesser Design af optimale bekræftelsesprocedurer. Gennemgå muligheder for komprimering af handler Gennemgå og optimér dispute resolution procedurer for værdiansættelse og udveksling af sikkerheder Analyse af eksisterende dokumentation, organisering, systemer og processer Regulatorisk impact Udvikling af modeller til collateral, værdiansættelse og anvendelse Industry benchmarking Data validering Design af target operating model Impact analyse af muligheder for valg af segregering Udvikling af muligheder for revidere vilkår og principper Gennemgang af eksisterende serviceydelser og kontraktuelle vilkår Prioriteret implementeringsplan Figur 1: KPMG s tilgang til implementering af EMIR 4 l Finans Perspektiv l Februar 2015

6 Skarpt fokus på afløbsforretning Markedsudvikling, ændrede forretningsstrategier og udvikling af nye forsikringsprodukter betyder ofte, at forsikringsselskaber bruger mange ressourcer på udvikling, herunder udvikling af gamle IT-systemer, så de kan understøtte selskabernes nye fokus, eller endog implementering af nye IT-platforme. I skyggen af dette udviklingsfokus opstår der løbende porteføljer af gamle forsikringer, som enten skal transformeres eller håndteres som en afløbsforretning. Over årene kan der opstå situationer, hvor de enkelte selskaber har et uoverskueligt virvar af gamle forsikringspolicer med uklare og forskelligartede rettigheder, og en risiko som ikke nødvendigvis er ubetydelig. Det er derfor afgørende, at de enkelte selskaber har en strategi for håndteringen af disse forsikringsbestande uanset det naturlige fokus på morgendagens marked. KPMG har på et internationalt plan observeret, at denne erkendelse i stigende grad har fundet vej til dagsordenen i bestyrelseslokalerne og at den øverste ledelse har indset vigtigheden af effektiv forvaltning af ældre forsikringsbestande. Der er således observeret et stigende behov for at kunne afgøre om ældre forsikringsbestande forvaltes hensigtsmæssigt. Og det kan konkluderes, at der ofte er plads til betydelige forbedringer: Mange virksomheder anvender best practice for rapportering, performance management, underwriting, skadebehandling osv. Men når det kommer til ældre, lukkede forsikringsbestande, er der en tendens til, at man går på kompromis, hvilket ofte er et resultat af kortsigtede økonomiske overvejelser og ledelsens fokus på ny forretning. Forsikringsselskaber med ældre forsikringsporteføljer bør derfor overveje: Er der en sammenhængende strategi for de ældre forsikringsbestande, og hvis det er tilfældet, er den i overensstemmelse med koncernens øvrige forretningsstrategi og kundefokus? Er der en klar forståelse af de ældre forsikringsbestandes betydning for selskabets resultatopgørelse og kapitalplan? Er der bestemte mål for håndteringen af de ældre forsikringsbestande, og opererer selskabet i overensstemmelse med disse mål? Håndteres selskabets ældre forsikringsbestande ud fra best practice som selskabets øvrige forretning? Kunne andre end selskabet forvalte de ældre forsikringsbestande mere hensigtsmæssigt og mere effektivt? Er der en strategi for frigørelse af den kapital, der understøtter de ældre forsikringsbestande, så den kan bruges andre steder i koncernen? I forhold til strategier for frigivelse af kapital, er der internationalt blandt forsikringsselskaber stor interesse for at sælge gamle porteføljer. Dette har resulteret i en stigende M&A aktivitet, som er drevet af sælgere af gamle porteføljer. I forlængelse af dette er der opstået en række selskaber, som har specialiseret sig i opkøb og drift af afløbsporteføljer. Disse selskaber stiller ofte med kompetencer, som rækker ud over en økonomisk effektiv afvikling af gamle porteføljer. Eksempelvis ved, ud over opkøb af afløbsporteføljer, at kunne levere et kundefokus og en opmærksomhed på de forsikrede i afløbsporteføljen, som er fuldt på højde med det fokus, som det sælgende forsikringsselskab kan levere. Denne kompetence vil ofte være relevant for det sælgende selskab, som ønsker at bevare værdien af sit brand. Det kræver dog grundig forberedelse at maksimere den potentielle værdi af et frasalg af en gammel portefølje. Det er vigtigt at foretage en dybdegående vurdering af markedet og køberfeltet for at kunne positionere og strukturere salgsobjektet optimalt. Derudover ses ofte, at vendor due diligence er væsentlig for den optimale forberedelse og gennemførelse af et salg. Uanset om et forsikringsselskab beslutter at sælge ældre forsikringsbestande eller om de ønsker en disciplineret tilgang til en effektiv forvaltning af disse potentielt kapitalintensive porteføljer, er et øget fokus på de ældre forsikringsbestande et afgørende skridt på rejsen mod en kundefokuseret strategi. En strategi, som tager højde for selskabets samlede kontakt med hele kundeporteføljen - også over tid. Kim Harpøth Jespersen Partner, Corporate Finance M: E: Kristoffer Bork Actuary, Director M: E: 5 l Finans Perspektiv l Februar 2015

7 Prudent person-princippet Jan Per Jensen Partner M: E: Kristoffer Bork Actuary, Director M: E: Med Solvens II-direktivet ændres investeringsreglerne væsentligt. Placerings- og spredningsreglerne udgår den 1. januar I stedet indføres prudent person-princippet fra Solvens II-direktivets artikel 132, som er et overordnet princip for forsikringsselskabernes forvaltning af aktiver. I aftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet mv. fra den 12. juni 2012 er der enighed om at indføre prudent person-princippet i Danmark allerede med virkning fra dette tidspunkt. Sådan indleder Finanstilsynet deres julebrev 2014 til forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Men hvad betyder det for branchen og for de investeringsstrategier, ledelsen og bestyrelsen beslutter? KPMG har international erfaring med at rådgive livsforsikringsselskaber og pensionskasser med at tilrettelægge investeringsstrategien, så den afstemmes til den bagvedliggende forretning, uanset om investeringerne dækker garanterede produkter eller markedsrenteprodukter. Afsættet i tanken bag reglerne er, at investeringsstrategier skal afspejle det, som kunderne er stillet i udsigt. Dette medfører, at der er opsat klare rammer for risikopåtagelsen for de enkelte produkter, samt at selskaberne opnår en hensigtsmæssig risikospredning for kunderne. Dernæst skal investeringsstrategierne være robuste, så investeringerne udvikler sig robust under forskellige markedsforhold og samtidig understøtter et mål om bedst mulige afkast på lang sigt i forhold til den risikoprofil, kunderne er stillet i udsigt. Finanstilsynets julebrev og krav til, at selskaberne redegør for og kvantificerer deres investeringsbeslutninger i en Solvens II beregningsmæssig model understreger, at kravene til, at selskaberne kvantificerer og dokumenterer effekten af investeringsbeslutninger, kommer til at stige i fremtiden, når de nuværende og mere enkle spredningsregler bortfalder. Den 27. januar satte KPMG spotlight på prudent person-princippet i forbindelse med alternative investeringer, hvor KPMG havde fornøjelsen af at indbyde til seminar om alternative investeringer for forsikringsselskaber og pensionskasser. Alternative investeringer udgør en stadig stigende andel af investeringsporteføljen hos mange forsikringsselskaber og pensionskasser. Seminaret koncentrerer sig primært om de overvejelser en bestyrelse for et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal gøre sig i forbindelse med beslutninger om at investere i alternative investeringer. Det drejer sig både om risikoovervejelser i forbindelse med selskabets egne investeringer og i forbindelse med investeringer på kundernes vegne, f.eks. ugaranterede opsparingsprodukter, jævnfør prudent person-princippet. Også i en bredere kontekst har KPMG international erfaring med at designe og reviewe investeringsstrategier for at sikre, at bestyrelsen opnår et transparent billede af risikoprofilen og samtidig sikrer, at de overordnede investeringsbeslutninger, som bestyrelsen træffer, er robuste og følger lovgivningen. Kontakt os vedrørende alternative investeringer for forsikringsselskaber og pensionskasser, samt erfaringer fra det afholdte seminar. Se også andre relevante seminarer på kpmg.dk. 6 l Finans Perspektiv l Februar 2015

8 IFRS 9 finansielle instrumenter Den 24. juli 2014 udgav International Accounting Standards Board (IASB) International Financial Reporting Standards (IFRS) 9: Finansielle Instrumenter (IFRS 9 (2014)), som i al væsentlighed afslutter projektet, der blev lanceret i 2008 under finanskrisen. Et projekt med fokus på at erstatte den gamle International Accounting Standards (IAS) 39, Finansielle Instrumenter: Indregning og måling. Lars Maagaard Partner, Head of Banking M: E: IASB har tidligere udgivet forskellige versioner af IFRS 9. I 2009 kom Måling af finansielle aktiver', i 2010 Måling af finansielle forpligtelser' og i 2013 'Regnskabsmæssig sikring'. Den endelige version, IFRS (2014), IASB's oprindelige IFRS 9 projekt er opdelt i 3 hovedfaser: Fase I: Klassifikation og måling af finansielle aktiver og finansielle passiver Fase II: Nedskrivninger Fase III: Regnskabsmæssig sikring konsoliderer de tre tidligere versioner og indeholder enkelte ændringer samt nye regler for den regnskabsmæssige behandling af nedskrivninger. IFRS (2014) erstatter dermed IAS 39 i sin helhed. Vi vil med denne artikel give en oversigt over hovedtrækkene i IFRS 9 og forskellene til IAS 39 EU har ikke villet tage stilling til de tidligere versioner af IFRS 9, men har ønsket at vente til alle faserne er afsluttet, for så at kunne vurdere standarden i sin helhed. Klassifikation og måling aktiver Klassifikation og måling forpligtelser Regnskabsmæssig sikring IFRS 9 (2009) IFRS 9 (2010) IFRS 9 (2013) IFRS 9 (2014), endelig standard som erstatter tidligere versioner af IFRS 9 inkluderer ændringer i krav til klassifikation og måling i den tidligere version af IFRS 9 en ny model for nedskrivninger beholder fra IAS 39 med få undtagelser, standardens virkeområde og krav til indregning og ophør af indregning medfører ændringer i IFRS 7 Finansielle Instrumenter: Oplysninger og indfører nye eller ændrede oplysninger Figur 2: IASBs projekt med IFRS 9 Klassifikation og måling af finansielle aktiver IFRS 9 benytter en model til klassifikation af alle typer af finansielle aktiver, også aktiver med indbyggede derivater. IFRS 9 kræver ikke, at det indbyggede derivat separeres fra det primære instrument, som det kræves i IAS 39, givet at visse vilkår er opfyldt. Derimod skal klassificeringen af det finansielle aktiv vurderes i sin helhed, inklusiv vilkårene for det indbyggede derivat. Dette medfører ofte, at finansielle aktiver med indbyggede derivater, som tidligere blev separeret under IAS 39, under IFRS 9 vil blive klassificeret som et aktiv, der måles til dagsværdi med indregning af værdiændringer i resultatopgørelsen. Klassifikation af finansielle aktiver efter IFRS 9 baseres på følgende kriterier: Formålet med den forretningsmodel som styrer aktiverne Karakteristika for aktivernes pengestrømme I tillæg indeholder IFRS 9 mulighed for uigenkaldeligt at vælge at måle enkelte finansielle aktiver til dagsværdi, når nærmere definerede kriterier er opfyldt. 7 l Finans Perspektiv l Februar 2015

9 Forretningsmodel Virksomhedens forretningsmodel refererer til, hvordan virksomheden forvalter dets finansielle aktiver for at generere pengestrømme. Aktiverne kan være anskaffet med det formål at beholde aktiverne og modtage de kontraktlige pengestrømme, eller anskaffet med det formål at sælge dem igen, eller begge dele. Er formålet at modtage de kontraktlige pengestrømme, skal aktiverne måles til amortiseret kostpris, hvis nedenfor omtalte kriterier er opfyldt. Er formålet at sælge, skal aktiverne måles til dagsværdi med indregning af værdiændringerne i resultatopgørelsen (FVTPL Fair Value Through Profit or Loss). Er formålet begge dele, skal aktiverne måles til dagsværdi med indregning af værdiændringerne i anden total indkomst (FVOCI Fair Value through Other Comprehensive Income). Forretningsmodellen fastsættes på baggrund af en portefølje af aktiver og ikke på baggrund af det enkelte aktiv/instrument. Se også Figur 3. Fastlæggelse af forretningsmodellen er baseret på et skøn, hvor flere faktorer ligger til grund. Herunder hvordan afkastet på de finansielle aktiver opgøres og rapporteres til nøglepersoner i virksomhedens ledelse samt salgsfrekvens og omfang. Karakteristika ved de kontraktmæssige pengestrømme Det andet kriterie til afgørelsen af klassifikationen af et finansielt aktiv er, om de kontraktmæssige pengestrømme udelukkende er betalinger af hovedstol og renter på udlånet SPPI (Solely Payments of Principal and Interest). Kun finansielle aktiver med sådanne pengestrømme kan måles til amortiseret kostpris eller FVOCI dagsværdi med indregning af værdiændringer i anden totalindkomst. Hvorvidt måling skal ske til amortiseret kostpris eller FVOCI, givet disse karakteristika ved pengestrømmene, afhænger af hvilken forretningsmodel som anvendes. Finansielle aktiver med andre pengestrømme skal måles til dagsværdi, hvor værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen. Med hovedstol menes i denne forbindelse dagsværdien af de finansielle aktiver ved første indregning, og rente består af vederlag for pengenes tidsværdi, kreditrisiko, andre risici ved udlån (f.eks. likviditetsrisiko) og omkostninger (f.eks. administrationsomkostninger) samt en fortjeneste. Et eksempel: A optager et lån fra B. Hvis kontraktvilkårene for lånet tillader A at forudbetale lånet eller tillader B at kræve lånet tilbagebetalt fra A før udløb, og beløbet, som A indfrier sin forpligtelse med, i al væsentlighed repræsenterer den udestående hovedstol og renter, så anses de kontraktmæssige pengestrømme at opfylde SPPI-kravet. En virksomhed skal kun ændre klassifikationen af de finansielle aktiver, når det ændrer den forretningsmodel, der bruges til at styre de finansielle aktiver. Reklassifikationen skal anvendes fremadrettet fra tidspunktet for reklassifikationen. Forretningsmodel Ikke instrument for instrument Klassifikation bestemmes ikke på virksomhedsniveau Virksomheden kan have mere end én forretningsmodel til styring af de finansielle instrumenter Det kan være hensigtsmæssigt at opdele porteføljen af finansielle aktiver i underporteføljer, baseret på hvordan de finansielle aktiver styres Figur 3: Niveau for valg af forretningsmodel Skøn er påkrævet 8 l Finans Perspektiv l Februar 2015

10 Amortiseret kostpris FVOCI FVTPL Aktiver i denne kategori opfylder følgende kriterier: Kontraktmæssige vilkår, der på forudbestemte tidspunkter giver rettigheder til pengestrømme som er SPPI, og Aktiverne styres i en forretningsmodel, hvor formålet er at beholde dem og modtage de kontraktmæssige pengestrømme Aktiver i denne kategori opfylder følgende kriterier: Aktiver som opfylder SPPI-kravet og som styres i en forretningsmodel, hvor formålet er både at modtage de kontraktmæssige pengestrømme og sælge de finansielle aktiver. Egenkapitalinstrumenter som ikke løbende handles, hvor ændringer i dagsværdi er uigenkaldeligt klassificeret som indregning i anden totalindkomst Aktiver i denne kategori opfylder følgende kriterier: Aktiver som uigenkaldeligt er klassificeret til måling som FVTPL for at imødegå en regnskabsmæssig uoverensstemmelse i måling eller indregning Alle andre finansielle aktiver Kategorierne er enslydende med dem i IAS 39, men kriterierne for klassifikation er væsentlig anderledes. Figur 4: Kategorier for måling af finansielle aktiver IFRS 9 har tre primære kategorier for måling af finansielle aktiver: Amortiseret kostpris Dagsværdi over anden totalindkomst (FVOCI) Dagsværdi over resultatopgørelsen (FVTPL). Klassifikation og måling af finansielle aktiver, efter de to ovennævnte kriterier i IFRS 9; a) forretningsmodel og b) karakteristika for kontraktmæssige pengestrømme, kan opsummeres som i Figur 4. Figur 5 illustrerer de nødvendige vurderinger og beslutninger med hensyn til klassifikation og måling. Klassificering og måling af finansielle forpligtelser Reglerne for klassifikation og måling af finansielle forpligtelser efter IFRS 9 indeholder næsten alle de eksisterende krav fra IAS 39. Efter IAS 39 og IFRS 9 måles finansielle forpligtelser normalt til amortiseret kostpris med enkelte undtagelser. Eksempler på en sådan undtagelse, hvor måling skal ske til dagsværdi, er derivater med negativ værdi, forpligtelser som holdes med salg som formål og finansielle forpligtelser, som opfylder nærmere definerede vilkår, og som ved første indregning klassificeres som måling til dagsværdi over resultatopgørelsen. Efter IFRS 9 vil den del af ændringer i finansielle forpligtelser, som er klassificeret som måling til dagsværdi og som skyldes ændringer i egen kreditrisiko, normalt præsenteres i anden totalindkomst (FVOCI). Øvrige værdiændringer præsenteres i resultatopgørelsen. Indregning af effekten af egen kreditrisiko i anden totalindkomst er indført for at løse det, som mange har opfattet som et problem med IAS 39. Når virksomheden har klassificeret finansielle forpligtelser som måling til dagsværdi, medfører en forøgelse af egen kreditrisiko en positiv effekt på resultatopgørelsen. Er de kontraktmæssige pengestrømme kun betaling af hovedstol og renter? Nej Er forretningsmodellens formål kun at modtage kontraktmæssige pengestrømme? Ja Ja Øremærke til FVTPL for at væsentligt reducere et regnskabsmæssigt mismatch? Ja Nej Er aktivet et egenkapitalinstrument, som ikke er holdt med salg for øje og klassificeres som FVOCI? Nej Ja Nej Er forretningsmodellens formål både at modtage kontraktmæssige pengestrømme og at sælge aktiverne? Klassificeret som FVTPL for at imødegå et regnskabsmæssigt mismatch? Amortiseret kostpris FVTPL FVOCI Nej Ja Ja Ja Ja Nej Figur 5: Kategorier for måling af finansielle aktiver 9 l Finans Perspektiv l Februar 2015

11 De nye regler vil desuden kunne reducere volatiliteten i resultatopgørelsen ved brug af FVTPL som et alternativ til regnskabsmæssig sikring for poster som sikrer hinanden. Nu flyttes denne volatilitet fra resultatet til anden totalindkomst. Forskelle fra gældende praksis Finansielle aktiver: selv om kategorierne under IAS 39 og IFRS 9 ligner hinanden, er kriterierne for klassifikation væsentlig forskellig. Det medfører, at ved implementering af IFRS 9 vil nogle finansielle aktiver, som tidligere er målt til dagsværdi over resultatopgørelsen eller i anden totalindkomst, blive målt til amortiseret kostpris eller omvendt. Den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver i FVOCI-kategorien er forskellig for gælds og egenkapitalinstrumenter. For gældsinstrumenterne ligner håndteringen af holde for salg kategorien under IAS 39, hvor renteindtægter, nedskrivninger og realiserede gevinster/tab ved salg indregnes i resultatopgørelsen. For egenkapitalinstrumenterne skal hverken nedskrivninger eller realiserede gevinster/tab ved salg indregnes i resultatopgørelsen. Finansielle forpligtelser: I al væsentlighed beholdes kravene vedrørende klassifikation og måling som i dag eksisterer under IAS 39. Den væsentligste forskel er præsentationen af ændringer i dagsværdi, som skyldes ændring i egen kreditrisiko, for finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi. Disse skal præsenteres i anden totalindkomst i stedet for i resultatopgørelsen. Indbyggede derivater: Kriterierne for klassifikation af finansielle aktiver efter IFRS 9 betyder, at indbyggede derivater i finansielle aktiver, som efter IAS 39 skulle separeres og måles til dagsværdi, ofte måles til dagsværdi i sin helhed, inklusiv det indbyggede derivat. Når det gælder indbyggede derivater i finansielle forpligtelser og andre sammensatte kontrakter, hvor det primære instrument ikke er et finansielt aktiv, er de samme regler for udskilning af indbyggede derivater efter eksisterende IAS 39 i al væsentlighed videreført i IFRS 9. Nedskrivninger Med IFRS 9 introduceres en forventet tabsmodel i stedet for den konstaterede tabsmodel, der har været gældende under IAS 39. Den nye model kræver ikke, at der er indtruffet en tabshændelse, for at en nedskrivning skal indregnes i regnskabet. Standarden kræver, at der til enhver tid skal være indregnet en nedskrivning som enten udgør: Forventede kredittab over 12 måneder, eller Forventede kredittab over aktivernes løbetid. Forventede kredittab over 12 måneder defineres som de forventede kredittab, som skyldes mulig misligholdelse inden for 12 måneder efter rapporteringstidspunktet. Se Figur 6. Forventet kredittab over 12 måneder (a) Overførsel Hvis kreditrisikoen på det finansielle instrument er øget i betydlig grad siden første indregning Tilbageførsel Hvis overførselsbetingelsene ikke længere er opfyldt Figur 6: Forskellig størrelse på nedskrivninger som skal indregnes Såfremt kreditrisikoen for et finansielt aktiv ikke er øget betydeligt siden første indregning, skal en nedskrivning svarende til forventede kredittab over 12 måneder indregnes i regnskabet. Såfremt kreditrisikoen forøges betydeligt, skal en nedskrivning svarende til det forventede kredittab over hele aktivets løbetid indregnes. Standarden definerer ikke betydelig, hvorfor der må foretages et skøn om, hvorvidt et aktiv skal reklassificeres mellem de to kategorier. Dette kan have væsentlig indflydelse på størrelsen af nedskrivningerne. Den nye model for indregning af nedskrivninger efter IFRS 9 vil gælde for finansielle aktiver som er: Gældsinstrumenter indregnet i balancen, f.eks. udlån, fordringer og obligationer, og Klassifikation som målt til amortiseret kostpris eller til FVOCI. Den vil også gælde for visse lånetilsagn og finansielle garantier. Den vil ikke gælde for egenkapitalinstrumenter som aktier. I IFRS 9 er der også en forenklet metode til opgørelse af nedskrivninger på kundefordringer og leasingfordringer, som virksomhederne kan vælge at anvende. Forskelle fra gældende praksis En tabshændelse er ikke længere et krav, for at nedskrivning skal indregnes i regnskabet Nedskrivningerne inkluderer forventede fremtidige kredittab og ikke kun indtrådte kredittab Specielt for bankerne forventes det, at de nye regler indebærer øgede nedskrivninger og ændrede krav til rutiner og systemer Kravene til noteoplysninger forøges Forventet kredittab over løbetiden Note: (a) 12 måneders forventet kredittab defineres som forventet kredittab som følge af de misligholdelser, der er mulige inden 12 måneder fra rapporteringstidspunktet. 10 l Finans Perspektiv l Februar 2015

12 Regnskabsmæssig sikring De nye regler om regnskabsmæssig sikring har en mere principbaseret tilgang, med det formål bedre at harmonisere den regnskabsmæssige sikring med virksomhedens faktiske risikostyring. Det betyder, at flere sikringsstrategier som anvendes af virksomheden kan kvalificere som regnskabsmæssig sikring. Endvidere kan information som udarbejdes i den faktiske risikostyring i større grad end tidligere bruges som dokumentation for regnskabsmæssig sikring. Virksomheder tillades nu også at sikre komponenter af ikke-finansielle objekter, hvilket er særligt relevant for industri og handelsselskaber. Efter IAS 39 kunne en risikokomponent af et finansielt aktiv eller forpligtelse, for eksempel CIBOR, udpeges som den sikrede risiko, mens kreditspændet holdtes uden for sikringen. Tilsvarende tillader IFRS 9 nu, at en komponent af et ikke-finansielt objekt er genstand for sikring (givet at kravene for øvrigt er opfyldt). IFRS 9 tillader, at flere sikringsobjekter og sikringsinstrumenter kvalificerer til at indgå i et sikringsforhold, end hvad tilfældet var under IAS 39. IAS 39 fastsatte kvantitative krav til, hvor effektiv en sikring skulle være, for at regnskabsmæssig sikring kunne anvendes. Sikringseffektiviteten skulle dokumenteres og ligge inden for intervallet %. IFRS 9 har erstattet denne eksakte grænse for sikringseffektivitet med en mere kvalitativ fremadrettet sikringsvurdering. Måden den regnskabsmæssige sikring skal gennemføres på i regnskabet, ved henholdsvis dagsværdisikring og sikring af pengestrømme, er i al væsentlighed den samme som i IAS 39. Dette indebærer, at virksomhederne fortsat skal resultatføre ineffektiviteten. I lighed med tidligere indregnes den effektive værdiændring af sikringsinstrument som indgår i sikring af pengestrømme midlertidigt i anden totalindkomst. En ændring i den regnskabsmæssige behandling, som reducerer volatiliteten i resultatopgørelsen, men som efter vores vurdering gør håndteringen mere kompleks, er at optioners tidsværdi og forwardpunkterne i forwardkontrakter, såfremt de ikke indgår i en sikrings relation, kan amortiseres i resultatopgørelsen eller periodiseres. Hvordan værdiændringerne skal håndteres, afgøres af nærmere specificerede regler i standarden. Som en følge af, at de nye krav til regnskabsmæssig sikring er indført for bedre at genspejle virksomhedens faktiske risikostyring, stiller IFRS 9 yderligere krav til oplysninger om virksomhedens risikostyring og sikringsaktiviteter. IASB vil fortsætte det udestående arbejde med makrosikring i et selvstændigt projekt. Forskelle i forhold til gældende praksis Kravene til regnskabsmæssig sikring harmonerer i større grad med virksomhedens faktiske risikostyring Der er indført en yderligere adgang til at klassificere finansielle aktiver og forpligtelser som måling til dagsværdi over resultatopgørelsen i styringen af kreditrisiko Tidsværdien for en købt option og forwardpunkterne i en forwardkontrakt som ikke indgår i et sikringsforhold, kan amortiseres i resultatopgørelsen. Der er yderligere krav til oplysninger om virksomhedens risikostyrings- og sikringsaktiviteter. Ikrafttrædelsestidspunkt Den nye standard gælder fra 1. januar Det er tilladt at tage den i brug tidligere, afhængig af EUs godkendelse af standarden. Standarden får retrospektiv anvendelse med hensyn til kravene til klassifikation og måling, inklusiv nedskrivninger, med nogle undtagelser. Der er i hovedtræk ikke krav til omarbejdelse af tidligere perioder. Kravene til regnskabsmæssig sikring skal generelt anvendes fremadrettet med få undtagelser. IASB lægger op til, at indregningen af værdiændringer på finansielle forpligtelser som følge af ændringer i kreditrisiko i anden totalindkomst kan implementeres førtidig, uden at virksomheden behøver at implementere resten af IFRS 9 før 1. januar Dette vil også afhænge af EU s godkendelse. Næste skridt IFRS 9 er på nogle områder væsentlig forskellig fra den eksisterende IAS 39. Hvad enten det gælder klassifikation og måling, nedskrivninger eller regnskabsmæssig sikring, må virksomhederne på ny gennemgå de finansielle instrumenter og de aktiviteter som styrer disse for at finde den rigtige regnskabsmæssige behandling. Når det gælder klassifikation og måling bliver den første opgave at fastsætte den forretningsmodel som styrer brugen af instrumenterne. Dernæst må alle karakteristika ved de finansielle aktiver vurderes på ny. Særligt de nye regler om nedskrivninger vil have væsentlig indflydelse på de indregnede tab på udlån og væsentlig indflydelse på forretningsgange og systemer. Selv om ikrafttrædelsestidspunktet 1. januar 2018 kan synes at ligge et stykke ud i fremtiden, vil mange virksomheder have stor fordel af hurtigst muligt at få sat et projekt op til vurdering af konsekvenserne af IFRS 9 og implementeringen heraf. 11 l Finans Perspektiv l Februar 2015

13

14 Nyheder Ny IFRS for revenue recognition Forsikringsselskaber skal være forsigtige med ikke at undervurdere virkningen af den nye standard for revenue recognition (indregning af omsætning). Selv om standarden ikke omfatter forsikringsaftaler, kan den påvirke andre områder, som for eksempel asset management, forsikringsformidling, skadebehandling eller depotaftaler mv. Den nye standard træder i kraft for regnskabsår, der starter 1. januar 2017, men vurderingen af påvirkningen kræver indsigt i og analyse af hvordan standarden påvirker de for skellige transaktioner. KPMG har udarbejdet en oversigt over de forhold, som kan hjælpe til en struktureret overvejelse af de nye kravs påvirkning på forretningen. Vi har herudover udarbejdet mere detaljerede analyser i publikationerne Issues In-Depth samt Transition to the new revenue standard til belysning af reglerne. For mere om IFRS, kontakt Audit Partner, Jan Per Jensen. Tilbagesøgning af finske kildeskatter Danske investorer i finske selskaber kan fejre det nye år med gode nyheder om tilbagesøgning af kildeskatter. KPMG Finland fik den 13. januar 2015 i en vigtig afgørelse ved den øverste finske administrative ret, hvilket betyder, at danske børsnoterede selskaber samt danske investeringsforeninger kan tilbagesøge kildeskatter på finske udbytter med det fulde beløb og ikke kun forskellen mellem det indeholdte beløb og de 15%, som er satsen efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Normalt er disse tilbagesøgningskrav forbeholdt investeringsforeninger, men i sagen afgjorde retten, at enhver forskelsbehandling af finske og ikkefinske selskaber er i strid med EU retten. Eftersom finske selskaber ikke er pålagt pligt til at opkræve kildeskat på udbytter, når modtageren er et finsk børsnoteret selskab, kan andre børsnoterede selskaber derfor med henvisning til afgørelsen tilbagesøge alle kildeskatter, der er betalt på finske aktier. Afgørelsen er relevant for danske investeringsforeninger og børsnoterede selskaber. Den vil ikke være relevant for selskaber med aktiebesiddelse i finske datterselskaber (> 10% ejerandel), da udbytte fra disse i forvejen ikke er pålagt kildeskat. På denne baggrund skønnes afgørelsen primært at være relevant for finansielle selskaber, dvs. banker og livsforsikringsselskaber. Danske pensionskasser Finland har med virkning fra 2015 vedtaget en lov, hvorefter danske pensionskasser med investeringer i finske aktier skal ligestilles med finske pensionskasser hvad angår beskatningen af udbytter. Konkret betyder det, at pensionskasser kan få nedsat deres udbytteskattebetalinger med en forholdsmæssig andel af udbyttet, svarende til den andel som deres omkostninger udgør af investeringsafkastet. Nedsættelsen skal således beregnes individuelt for den enkelte pensionskasse. Bagsiden af medaljen Tilbagesøgning af kildeskatter vil betyde, at skatten skal genoptages for de indkomstår, hvor der er lempet for disse kildeskatter. Dermed kan den økonomiske effekt være begrænset. Det er dog vores erfaring, at SKAT i tilfælde af revision vil nægte lempelse for kildeskatter, der kunne have været tilbagesøgt. Selskaber, der undlader tilbagesøgning, risikerer at blive nægtet lempelse for tidligere indkomstår. Har du spørgsmål eller har dine kunder spørgsmål til ovenstående eller lempelse generelt, kontakt gerne Martin Reng, Director, Pensions Funds ved KPMG Acor Tax. Cyber-risici stiger fortsat Allianz har netop offentliggjort en rapport på baggrund af svar fra mere end 500 risk managers og andre interessenter på tværs af 47 lande. For første gang i Allianz årlige rapporter er cyber-risici nu i top 5 (nr. 8 sidste år). Dermed har cyber-risici generelt overhalet f.eks. trusler om negativ vækst, øget konkurrence m.v. Dette er sammenfaldende med tendensen, som vi oplever den i KPMG, hvor danske bestyrelser og direktioner, nu for alvor har sat cyber-risici på dagsordenen. I langt højere grad end tidligere bliver ledelsen nu tvunget til at forholde sig direkte til truslerne, og forlanger derfor et langt bedre beslutningsgrundlag og en mere forståelig og relevant dialog med organisationen. For yderligere oplysninger om KPMGs erfaringer med at træne og uddanne forretningsledelsen i cyber-risici, kontakt Kasper Carøe, Partner, IT Advisory. 13 l Finans Perspektiv l Februar 2015

15 Kontaktinformation Audit Henrik O. Larsen Partner, Head of Audit M: E: Mark Palmberg Partner M: E: Qasam Hussain Manager M: E: Morten Heding Assistant Manager M: E: Lars Maagaard Partner, Head of Banking M: E: Jan Per Jensen Partner M: E: Camilla Haastrup Manager M: E: Camilla Herløv Assistant Manager M: E: Anja Bjørnholt Lüthcke Partner, Head of Insurance M: E: Poul P. Petersen Director M: E: Kjetil Jørgensen Manager M: E: Christoffer Vlasman Assistant Manager M: E: Advisory Hans Jørgen Andresen Actuary, Partner M: E: Morten Klitgaard Friis Partner, CIO Advisory M: E: Kasper Carøe Partner, IT Advisory M: E: Kristoffer Bork Actuary, Director M: E: Charlotte Bendsøe Actuary, Senior Manager M: E: Christian Andersen Manager, Financial Risk Management M: E: Morten W. Christensen Partner, Financial Risk Management M: E: Dale Treloggen Partner, Transaction Services M: E: Christian Boserup Partner, Financial Risk Management M: , E: Mads Fink-Jensen Director, Shared Services & Outsourcing Advisory M: E: Gregers Frank Actuary, Senior Manager M: E: Kristian W. Nørgaard Manager, CIO Advisory M: E: Bo Johansen Partner, Financial Management M: E: Kim Harpøth Jespersen Partner, Corporate Finance M: E: Trine Damgaard Director, Financial Management M: E: Joakim Abeleen Senior Manager, Shared Services & Outsourcing Advisory M: E: Mogens Johansen Manager, Financial Risk Management M: E: Andreas Nørreslet Assistant Manager, IT Advisory M: E: KPMG ACOR TAX Ria Falk Partner, M&A M: E: Jacob Lie Partner, Banking M: E: Peter Rose Bjare Partner, Insurance M: E: Martin Reng Director, Pension Funds M: E: Claus Bohn Jespersen Partner, VAT M: E: Jesper Buus Senior Manager, Corporate Tax M: E:

16 Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans Perspektiv Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder og relevante artikler fra KPMG direkte til din . Nyhedsbrevet Finans Perspektiv udkommer fire gange om året. Du tilmelder dig ved at skrive til: KPMG P/S Amerika Plads København Ø KPMG P/S, et dansk partnerselskab, der er medlemsfirma af KPMG-netværket af uafhængige medlemsfirmaer tilknyttet KPMG International Cooperative ( KPMG International ), en schweizisk enhed. Alle rettigheder forbeholdes. Information indeholdt heri er af en generel beskaffenhed og har ikke til formål at behandle forhold hos en enkeltperson eller en specifik enhed. Selvom at vi tilstræber at give nøjagtig og rettidig information, garanterer vi ikke for, at den anførte information er korrekt på datoen, hvor den modtages, eller at den forbliver korrekt fremover. Der skal ikke disponeres på grundlag af sådan information uden behørig professionel rådgivning og en grundig analyse af den givne situation.

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l.

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. De nye bestemmelser betyder, at alle virksomheder, der har et CVR-nr., fra den 12. februar

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/270 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for indregning og måling af

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder:

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse Aktiebaseret vederlæggelse IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse FORMÅL 1 Formålet med denne standard er at specificere en virksomheds regnskabsaflæggelse, når den foretager aktiebaseret vederlæggelse. Standarden

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management

Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management DIAS 1 IMPLEMENTERING AF CONTRACT MANAGEMENT I KMD Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management DAGSORDEN DIAS 2 Hvorfor Contract Management ( CM ) som disciplin i KMD? Introduktion til KMD

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold

Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nyheder inden for regnskabsmæssige forhold Nr. 8 september 2006 Indhold Fondsrådet Vejledning om konsekvenser af Fondsrådets afgørelser. IASB Standardpause. IFRIC Udkast til fortolkning relateret til indregning

Læs mere

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09

FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014. CVR-nr. 25 07 14 09 FORSIKRINGSSELSKABET PRIVATSIKRING A/S HALVÅRSRAPPORT 2014 CVR-nr. 25 07 14 09 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 6 Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Læs mere

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/417 IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger FORMÅL 1. Formålet med denne standard er at fastsætte krav om, at virksomhederne i deres årsregnskaber

Læs mere

Regnskabssammendrag 2012

Regnskabssammendrag 2012 Indhold Regnskabssammendrag 1. januar 31. december 2 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Andelsselskabsoplysninger 4 Resultatopgørelse 5 Balance 6 Pengestrømsopgørelse 8 Noter 9 1

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF Ejendomsselskaber - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF FAIF-loven Den 22. juli 2013 trådte en ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. Loven implementerer

Læs mere

Danske Bank koncernens aflønningspolitik regulerer Danica koncernens forhold og er gældende for alle i Danica koncernen.

Danske Bank koncernens aflønningspolitik regulerer Danica koncernens forhold og er gældende for alle i Danica koncernen. 1 Aflønningsrapport for Danica koncernen 2014 Danske Bank koncernens aflønningspolitik regulerer Danica koncernens forhold og er gældende for alle i Danica koncernen. Danica koncernens aflønningspolitik

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Jesper Dan Jespersen, Partner Jan Per Jensen, Director 16. maj 2011 Agenda Vejen til god ledelse og styring Overblik. Baggrund Fra

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

De europæiske tilsynsmyndigheders

De europæiske tilsynsmyndigheders De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 Af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Anton

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Kan det stadig betale sig at investere i vindmøller?

Kan det stadig betale sig at investere i vindmøller? V I N D M Ø L L E R Kan det stadig betale sig at investere i vindmøller? Temadag i Fredericia 24. april 2015 Torben Sørensen Dagsorden 1. Projektet i hovedtræk 2. Fokusområder ved investering i vind 3.

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT 0

DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT 0 DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT 0 Aflønningsrapport for Danske Bank 2014 Danske Banks aflønningspolitik og praksis afspejler Danske Bank-koncernens målsætning om en ordentlig governance proces samt en vedvarende

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 http://www.trygghansa.se/privat/varaapparhttp://www.trygghansa.se/privat/anmal-en-skada/typ-avskada/pages/default.aspxhttp://www.trygghansa.se/privat/forsakringar/pages/default.aspxaflønningsrapp

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) FAIF-reglerne og fortolkningen af dem 14. maj 2014 Johanne Daugaard Risbjerg, Vicekontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Implementeringen

Læs mere

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning DLR Kredit A/S Nyropsgade 21 1780 København V. Tlf.nr. 70 10 00 90 Februar 2015 Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning Side 1 af 5 Lønpolitik 1) Indledning Lønpolitik for bestyrelse,

Læs mere

Fortsat positivt udvikling i ERRIA

Fortsat positivt udvikling i ERRIA Selskabsmeddelelse nr. 13/2012 Delårsrapport for ERRIA for perioden 1. januar til 30. september 2012: Fortsat positivt udvikling i ERRIA Resume Bestyrelsen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Regnskabsmæssige topics

Regnskabsmæssige topics Regnskabsmæssige topics Børsen den 21. februar 2013 Ved Thomas Hjortkjær Petersen statsautoriseret revisor, partner Agenda for indlæg 1. Udviklingen i branchen 2. Det individuelle solvensbehov 3. Ny regnskabsbekendtgørelse

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse Hvordan skabes fornøden professionel ledelse I forhold til Salg af mindre / større dele af selskabskapitalen. Paul-Chr. Kongsted Paukon Management & CEO i Dangro Invest 1 Eget afsæt Investorerne - dvs.

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Capinordic A/S erhverver Nordisk Fondservice AB - den hurtigst voksende svenske forvalter af fondförsäkringer

Capinordic A/S erhverver Nordisk Fondservice AB - den hurtigst voksende svenske forvalter af fondförsäkringer Capinordic A/S Strandvejen 58 Box 69 DK-2900 Hellerup Tlf +45 8816 3000 Fax +45 8816 3003 CVR nr. 13255342 nr. 13/2007 info@capinordic.com www.capinordic.com Den 7. maj 2007 Capinordic A/S erhverver Nordisk

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Juni 2015

FAIF nyhedsservice. Juni 2015 FAIF nyhedsservice Juni 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de regler der gælder, når en fond (AIF) foretager nye investeringer, herunder kravet om obligatorisk due diligence, opbevaring

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Aflønningsrapport 2014 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Realkredit Danmark koncernens aflønningspolitik og praksis afspejler koncernens målsætning om en ordentlig governanceproces

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Hele vejen rundt om IFRS

Hele vejen rundt om IFRS Hele vejen rundt om IFRS Kender du det? du ønsker at kende effekten på resultat og nøgletal ved en overgang til IFRS og vil gerne vide, om virksomhedens resultat bliver mere svingende eller ej? du vil

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Moms Udvikling i praksis vedr. porteføljeforvaltning. 4. december 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Moms Udvikling i praksis vedr. porteføljeforvaltning. 4. december 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Moms Udvikling i praksis vedr. porteføljeforvaltning 4. december 2013 Status Diskretionær porteføljeforvaltning blev momspligtig pr. 1. juli 2013 Skatterådet har offentliggjort

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

DANSKE BANK KONCERNEN ÅRSRAPPORT 2011

DANSKE BANK KONCERNEN ÅRSRAPPORT 2011 DANSKE BANK KONCERNEN ÅRSRAPPORT 2011 DANSKE BANK / KONCERNREGNSKAB 2011 67 1 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Koncernregnskabet er aflagt i overensstemmelse med International Financial

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Velkommen Bestyrelsen ved Direktør Poul Erik Tofte CFO Per Have Tidl. intern revisionschef Jørgen Madsen og direktionen Direktør Peter Ott, PFA Portefølje Administration

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½?

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? SAS Institute Solvency II, 4. februar 2010 Camilla Neuenschwander Finanstilsynets Kontor for livsforsikring og

Læs mere

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S

Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S Side 1 Beretning for 1. halvår 2014 for Livsforsikringsselskabet A/S Livsforsikringsselskabet A/S PBU etablerede i 2008 datterselskabet Livsforsikringsselskabet A/S med henblik på at give PBU s medlemmer

Læs mere

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015

Halvårsrapport. for. 1. halvår 2015 Halvårsrapport for 1. halvår 2015 (Opstillet uden revision eller review) CVR 10 49 68 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Pensionskasseoplysninger 2 Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 4 Anvendt

Læs mere

Alternative investeringer

Alternative investeringer Alternative investeringer Børsmæglerforeningens årsmøde, 26. marts 2015 Ulrik Nødgaard Jagten på det forsvundne afkast Der er forandringer i disse år Væksten er lav Rente på 10-årige danske statsobligationer

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere