VIP2. Sådan pakker du en. Jobpakke

Transkript

1 JOBPAKKE VIP2 www DK Sådan pakker du en Jobpakke Projektet er et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark med støtte fra Integrationsministeriet. 1 1

2 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE Nu taler Hassan dansk - Nu taler jeg dansk med mine døtre, siger Hassan al Hussein fra Kokkedal i Fredensborg kommune. Det er et af resultaterne af den jobpakke, han fik i starten af Et andet resultat er et job på lageret hos Philipson Wine i Kokkedal. Det er hans første faste fuldtidsjob på ordinære vilkår, som han har haft siden han kom til Danmark i En væsentlig forhindring var, at han talte meget dårligt dansk og ikke talte det hjemme. I januar 07 sendte Jobcenter Fredensborg ham tilbage til sprogskolen tre dage om ugen og hjalp ham til en praktikplads hos Philipson Wine ugens to øvrige dage. I juni 07 ophørte sprogskolen, og praktikken blev på fuld tid. Han fik truckkort på AMU og De aftalte jobpakker Arbejdsmarkedets parter har indgået aftale om 12 jobpakker, der bygger på trappemodellen. De består af sammenhængende forløb, der gennem f.eks. sprogundervisning, virksomhedspraktik og praktiske kurser opkvalificerer den ledige med klart sigte mod et specifikt job i en virksomhed. Jobpakkerne har den fordel, at alle involverede ved, hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Samtidig giver de den ledige et målrettet, forudsigeligt forløb mod beskæftigelse. blev undervist i firmaets elektroniske lagerstyring med assistance af en tolk. I august 07 blev han ansat hos Philipson Wine med løntilskud og fra september 07 fortsatte ansættelsen på ordinære vilkår. De 12 jobpakker retter sig mod flaksehalsområder. De er Butiksmedhjælper Kabel- og ledningsarbejder Køkkenmedhjælper Lagermedarbejder i medicinalindustrien Lagermedarbejder i transportbranchen Lastbilchauffør Postarbejder Produktionsmedarbejder i industrien Rengøringsmedarbejder Rutebuschauffør Serviceassistent i staten Slagterimedarbejder De enkelte jobpakker kan hentes på under punktet jobpakker. 2

3 Jobpakker giver holdbar beskæftigelse Jobpakker virker. Det er den gennemgående erfaring i jobcentrene i Århus, Aabenraa, Slagelse, Fredensborg og Gladsaxe kommuner, og den er solidt funderet. Fra 2007 til 2009 lavede de sammenlagt mere end 300 jobpakker. Det gjorde de som deltagere i Virksomhedsrettet Integration Projekt 2, VIP2. Det bestod i at afprøve og udvikle metoder til at hjælpe svage udlændinge ind på arbejdsmarkedet. Jobpakker var en af dem og den, der gav de mest solide resultater. Med dette hæfte, giver VIP2 erfaringen med jobpakker videre til andre. Arbejdsmarkedets hovedorganisationer, LO og DA, står bag jobpakkerne. Deres medlemsorganisationer har aftalt jobpakker for 12 konkrete jobfunktioner. Derefter har VIP2, som er LO, DA og Kommunernes Landsforenings fælles projekt, udviklet videre på metodikken, så den kan anvendes på de fleste ufaglærte jobfunktioner. Jobpakker er metode Indholdet i jobpakkerne er der ikke meget nyt i. Det er hver for sig kendte redskaber. Jobpakken er mere et begreb, der samler redskaberne, og en metodik til at bruge dem. Jobpakken er et sammenhængende forløb med sigte på beskæftigelse. Nøgleordene er sammenhængende og beskæftigelse. Frie jobpakker VIP2 har beskrevet de principper, der karakteriserer en jobpakke, således: En jobpakke har udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. En jobpakke skal have klare mål og delmål, som løbende evalueres. En jobpakke har fokus på progressionen og skal give den korteste vej til job med kvalitet. En jobpakke skal være kendt og accepteret af alle involverede parter. Sammenhængende fordi de enkelte dele skal spille sammen om at kvalificere borgeren til en bestemt jobfunktion og gøre det i et ubrudt forløb uden huller, hvor borgeren risikerer at falde fra. Beskæftigelse fordi det er motivationen og det fælles mål, som alle jobpakkens aktører kan se og rette kræfterne imod. Hovedaktørerne Jobpakkens hovedaktører er den motiverede borger, den interesserede virksomhed og den engagerede jobkonsulent. De skal samarbejde hele vejen gennem forløbet. Borgeren udvikler sine færdigheder og forbedrer sine muligheder for at få arbejde. Virksomheden tager ansvar og træner borgeren til det virkelige arbejdsliv. Jobkonsulenten følger med, føjer til, hvis det er nødvendigt, samler op, hvis noget falder ned, og holder fast, til borgeren er sikkert i arbejde. Jobpakken hjælper borgeren over forhindringerne ind på virksomheden og lader ham eller hende få godt fat. Resultatet er holdbar beskæftigelse. Der bør i forhold til borger og virksomhed være én person, der er tovholder og dermed gennemgående figur i kommunen. Virksomhederne bør være med fra starten. Desuden bør en jobpakke indeholde et KompetenceKort, som borgeren kan bruge i sin videre jobsøgning, hvis jobpakken ikke førte til ansættelse i den virksomhed, hvor borgeren var i praktik. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 3

4 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE Hassan var for genert - Jeg var genert. Jeg var bange for, at de skulle grine ad mit sprog, sagde Hassan al Hussein, da han senere skulle forklare, hvorfor han havde meldt sig syg til en jobsamtale om en praktikplads på et lager. Hans jobkonsulent, Carsten Larsson, Jobcenter Fredensborg, fik dog arrangeret en anden jobsamtale på virksomheden, og denne gang fik han Hassan med. Den førte dog ikke til noget job. Hassans dansk var ganske rigtigt for dårligt. I stedet førte den Hassan til en jobpakke med danskundervisning og praktik på lageret i en anden virksomhed, hvor han blev ordinært ansat ni måneder senere. Spørg med smileys Jobkonsulent Preben Bosse, Jobcenter Århus, har udviklet dette skema til samtalen med borgeren om mulige jobs. Punkt for punkt gennemgår jobkonsulenten skemaet og borgeren vælger den smiley, der passer bedst. Hvert job 4 sit skema. Det job, der fik flest glade smileys, er så udgangspunktet for næste led i samtalen om hvordan borgeren kommer i gang med et arbejde.

5 Det er borgerens jobpakke Målet med jobpakken er beskæftigelse og ikke aktivering. Jobpakken skal føre til et job. Det skal borgeren vide, og borgeren skal ville det. Det er det, der skal motivere borgeren gennem hele forløbet. Nogle af jobpakkens elementer kan ligne noget, som borgeren har prøvet før: praktikker og projekter, der holdt op igen, så man kunne vende tilbage til en ny periode med kontanthjælp. Derfor skal borgeren forstå, hvordan hvert enkelt element leder frem til jobbet, og acceptere, at de er nødvendige for at han eller hun kan få jobbet. Indkalde eller invitere Vi indkalder borgerne, men vi kunne jo også invitere. Vi skriver, hvad de kan miste, hvis de ikke kommer. Men vi kunne jo også skrive, hvad de kan opnå, hvis de kommer. Selv indfødte danskere kan blive usikre, når de får et brev med et tal fra det offentlige: er det penge, de skal betale, eller penge, de skal have? Hvordan mon en udlænding med spinkle danskkundskaber så vil opfatte en flere siders skrivelse med paragrafhenvisninger, information om sanktioner og klagevejledning? Borgeren skal være parat En borger skal være parat til jobpakken, ellers er den spild af alles tid. I Slagelse ser man på fire faglige egenskaber hos borgeren: Stabilitet: Borgeren skal kunne arbejde jævnt. Fremmøde: Borgeren skal kunne møde på arbejde og helst til tiden. Adfærd: Borgeren skal være aktiv og ikke passiv eller direkte modarbejdende. Udholdenhed: Borgeren skal være parat til at overvinde vanskeligheder og ikke bare give op. Borgeren skal kunne se målet og kende og acceptere hele planen for at nå det. Undervejs kan det vise sig, at borgeren måske behøver mere træning eller flere kurser, end det var forudset i starten. Så må planen justeres, men den må ikke afbrydes. Måske ændrer vilkårene sig for den bestemte virksomhed, så den alligevel ikke kan beskæftige borgeren. Så må målet flyttes til en anden virksomhed, men det må ikke ophæves. Lovgivningen stiller udførlige krav til indholdet af breve til borgerne - især hvis borgeren risikerer sanktioner ved ikke at gøre noget bestemt som at komme til møde et bestemt sted til en bestemt tid. Borgere med spinkle danskkundskaber vil næppe forstå ret meget andet af det end tid og sted for mødet. Men de vil samtidigt fornemme et magtapparat, der kan blive farligt, og som skal omgås med forsigtighed. Ikke alle disse borgere vil lægge mærke til, om der står indkalde eller invitere. Men det gør dem, der skriver. Man tænker anderledes om gæster, man inviterer, end om borgere, man indkalder. Nogle borgere kan behøve indledende forløb, for at blive parate til at begynde på en jobpakke. Både Slagelse og Århus har udviklet sådanne forløb. I Slagelse ser man desuden på den personlige indstilling hos borgere med lille eller ingen arbejdserfaring fra Danmark. Her søger man at påvirke borgerens undvigestrategier, sygdomsopfattelse og viden om samfund og arbejdsmarked. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 5

6 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE Jan Jensen, lager- og logistikchef, Philipson Wine: - Vi sparede lærepengene - Vi have en periode, hvor vi kunne teste Hassan gratis uden at skulle betale lærepenge. Det har selvfølgelig betydet noget for at vi gik ind i det. Men vi har også gjort det for at hjælpe en ind på arbejdsmarkedet, der måske havde lidt sværere ved det end andre, siger Jan Jensen, lager og logistikchef på Philipson Wine i Kokkedal. Fra januar til september 2007 havde han Hassan al Hussein som praktikant og en måned med løntilskud i et jobpakkeforløb. Derefter blev han ordinært ansat. Det var Hassan al Husseins første almindelig job efter otte år i Danmark. Jobpakken banede vejen for ham. Uden den havde han næppe fået jobbet. Den lærte Hassan, hvad han behøvede og viste virksomheden, hvad han kunne. Jan Jensen er godt tilfreds med forløbet. - Vi vil gøre det igen, hvis vi får behovet og muligheden, siger han. 6

7 Det er på virksomhederne, det foregår Jobbene i jobpakkerne er ude på virksomhederne. Derfor er virksomhederne de vigtigste samarbejdspartnere for borgeren og jobkonsulenten om jobpakken. Det er virksomheden, der skal ansætte borgeren. Derfor er det virksomheden, der kan fortælle, hvad borgeren skal kunne. Og derfor er det på virksomheden, at en væsentlig del af træningen og uddannelsen af borgeren må foregå. Det er kun på virksomheden, borgeren kan opleve arbejdspladsens kultur. Det er her, borgeren kan erfare det uskrevne om hvad man må og det usagte om hvad man gør på en arbejdsplads i Danmark. Det er også her, ledere og medarbejdere kan opleve borgeren som arbejdskraft, kollega og person. Tæt og tillidsfuldt samarbejde Derfor er det umagen værd for jobkonsulenten at skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de virksomheder, der kan beskæftige de borgere, jobkonsulenten arbejde for. Tæt fordi det giver jobkonsulenten et kendskab til virksomheden og dens produktion, som jobkonsulenten behøver, når borger og virksomhed skal bringes sammen, og jobkonsulenten skal forklare borgen, hvad arbejdet på virksomheden består i. 10 gode grunde til at modtage en praktikant Preben Bosse, Jobcenter Århus. 1. Virksomheden gør forskellen. 2. Virksomheden får et godt image i befolkningen. 3. Virksomheden får flere hænder ved spidsbelastninger. 4. Det drejer sig om livskvalitet. Og det rækker begge veje. 5. Virksomheden får et andet syn på myterne om at have udlændinge ansat. Tillidsfuldt fordi virksomheden skal kunne stole på, hvad jobkonsulenten fortæller om borgeren. Den virksomhed, der føler sig snydt, fordi den ikke fik hele historien om borgeren at vide, vil være meget skeptisk næste gang, man kommer. I bedste fald. Tæt også fordi virksomheden skal kende den jobkonsulent, som den kan ringe til, hvis noget i jobpakkeforløbet ikke går som det skal. Og tillidsfuldt fordi virksomheden skal vide, at jobkonsulenten kan hjælpe med at løse problemet. Det har afværget mange fyresedler. Virksomhederne vil gerne Virksomhederne vil som regel gerne samarbejde om at oplære og beskæftige borgere af udenlandsk oprindelse. Dels fordi det giver dem muligheden for selv at uddanne den medarbejder sådan som lige netop de har brug for det. Dels fordi det giver dem en medarbejder, som de kommer til at kende godt, og som er loyal over for virksomheden. Og dels fordi ledere i virksomhederne også er borgere, der gerne vil yde deres bidrag til et bedre integreret samfund. 6. Virksomheden får indblik i andre kulturer. 7. Virksomheden får mulighed for tilskud til ansættelsen. 8. Virksomheden tager del i indsatsen for at få den rigtigt kvalificerede medarbejder ud af projektet. 9. Virksomheden er selv med til at præge en kommende medarbejder fra starten. 10. Virksomheden får på sigt en ny loyal medarbejder. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 7

8 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE Ingen skjulte agendaer - Har der været det mindste, er han altid kommet, siger Jan Jensen, lager- og logistikchef på Philipson Wine i Kokkedal om jobkonsulent Carsten Larsson, Jobcenter Fredensborg. De samarbejdede om den jobpakke, der førte Hassan al Husein til fast og ordinær ansættelse på lageret hos Philipson Wine. Jan Jensen er godt tilfreds med samarbejdet. - Det har været reelt fra start uden skjulte agendaer. Det har været: Sådan er det. Det er de vilkår, der gælder. Og det har været fulgt 100 pct. hele vejen igennem, siger Jan Jensen. Med jobkonsulenten til lægen Mirvat Chaker klagede over ondt i skuldre og led, og havde en del sygefravær fra sit jobpakkeforløb i køkkenet hos catering-restauranten MuMs i Hasselager ved Århus. Hendes jobkonsulent, Preben Bosse, fandt en specialist og arrangerede en aftale med ham for Mirvat. Han kørte hende der til, og Mirvat tog imod hans tilbud om at gå med ind. Han ventede i venteværelset, mens lægen undersøgte hende. Efter undersøgelsen gav Mirvat lægen lov til at fortælle Preben Bosse om resultatet af undersøgelsen. Nu ved alle, hvad hun kan og ikke kan, og hvordan hun kan passe på og alligevel passe sit arbejde 8

9 Jobkonsulenten er håndværker En jobpakke er håndarbejde. Borgere, der kun sporadisk eller måske aldrig har haft fast og ordinært arbejde i Danmark, skal følges hele vejen og et stykke til. Det er håndholdt indsats i ordets fulde betydning. Det stiller nogle krav til jobcentret og jobkonsulenten. Enkelhed Samme person bør have hele sagen hele vejen. Jobpakken er et sammenhængende, fremadskridende forløb mod et tydeligt mål: beskæftigelse. Skal den skifte hånd undervejs, giver det et ophold. Det bliver let til et hul i forløbet. Borgeren bliver utryg, virksomheden kommer i tvivl, og man er godt på vej tilbage til start. Den viden om virksomheden og det kendskab til borgeren, som jobkonsulenten får undervejs, er nødvendig for jobpakkens succes. Den må ikke gå tabt i dårlig kommunikation. Den tillid, som borger og virksomhed får til jobkonsulenten, må ikke spildes. I Jobcenter Århus har jobkonsulenterne med borgere i matchgruppe 4 og 5 hele borgerens sag også den sociale. Det giver dem det fulde billede af borgeren, og de kan bruge alle de redskaber, der er nødvendige for at hjælpe borgeren frem til at kunne forsørge sig selv. Kim kom og glattede ud - Kim kom her mindst en gang om ugen, den gang det stod på vippen med, hvad vi skulle, fortæller Kjeld O. Hansen, leder af genbrugsvirksomheden Meldgaards afdeling i Aabenraa. Han taler om jobguide Kim Brydesen, Jobcenter Aabenraa. Det, der stod på vippen, var ansættelsen af en medarbejder, der ikke var helt så præcis med at komme og gå, som Kjeld O. Hansen kunne ønske. Medarbejderen var formidlet af Kim Brydesen med en jobpakke. - Kim snakkede både med os og med medarbejderen og fik glattet de små ting ud. Det Tilgængelighed Både borger og virksomhed skal altid kunne komme i kontakt med den jobkonsulent, der har jobpakken. Det skal være fra om morgenen, så virksomheden skal kunne ringe, hvis borgen ikke er mødt på arbejde, til om aftenen, så borgeren kan ringe, hvis der er problemer i forhold til arbejdet. Telefonen kan være slukket, men så skal opkaldet besvares snarest muligt. Og det skal besvares af jobkonsulenten, der har sagen, for det er hende eller ham, der kan svare på spørgsmål og handle på problemer. Handlekraft Jobkonsulenten bør have beføjelser til at bevilge hvad jobpakken måtte kræve af kurser, mentorstøtte og løntilskud. Lange beslutningsveje og omstændelige bevillingsprocedurer kan lave huller i forløbet og skabe usikkerhed om målet. Det kan forhindre jobpakken i at lykkes. Inden en jobpakke sættes i gang, kan man se, hvad den kommer til at koste, hvis den følger planen. Det kan bevilges fra starten. Men et jobpakkeforløb følger sjældent hele planen. Derfor bør jobkonsulenten kunne sætte supplerende aktiviteter i gang uden alt for lange beslutningsveje. Interesse Det er en god ide for jobkonsulenten at kigge ind til sine borgere og virksomheder, selv om der ikke er nogen direkte anledning. Det viser interesse, og det skaber tryghed. Og det giver jobkonsulenten mulighed for at opfange småting, mens de endnu kun er småting og endnu ikke er blevet problemer. gjorde, at vi strakte og længere, end vi ellers ville have gjort, og nu betragter vi den pågældende som en meget værdifuld medarbejder, siger Kjeld O. Hansen. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 9

10 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE KompetenceKort KompetenceKortet er et supplement til borgerens CV. Med det kan borgeren dokumentere sine kompetencer på de samme fire områder, som skabelonen for kompetenceafklaring har: Faglige, almene, personlige og sproglige. Systematikken er den samme som i afklaringsskemaet. Derfor kan KompetenceKortet udfyldes som konklusion på afklaringsforløbet. En jobpakke indeholder normalt både praktik og kurser ofte flere og i forskellige kombinationer af praktik og undervisning. Derfor vil det være naturligt at afslutte hele jobpakken med et KompetenceKort. Hvis ikke jobpakken fører til beskæftigelse i den virksomhed, hvor borgeren har været i praktik, bør borgeren have et Kompetence- Kort, som han eller hun kan bruge til at søge arbejde med andre steder. KompetenceKortet findes på Her kan man oprette sig som bruger og logge sig på, hvorefter man kan udfylde skemaet on line. De virksomheder, der har haft en borger i praktik, kan selv logge sig ind på dk og udfylde KompetenceKortet, hvis de vil. Det er der dog langt fra alle der vil. Det er erfaringen i flere jobcentre, at det går nemmere at interviewe virksomheden og selv udfylde KompetenceKortet. 10

11 Vi må vide, hvad borgeren kan Når man laver en jobpakke, må man vide, hvor man skal begynde. For man kan lave planen for, hvordan borgeren skal trænes og uddannes til et bestemt job, må man vide, hvad borgeren kan i forvejen. Borgernes kompetencer skal afklares. Når en jobpakke er ført til ende, bør borgeren have et bevis på, hvad han eller hun er blevet kvalificeret til. Det gælder især, hvis ikke jobpakken har ført til ansættelse i den virksomhed, hvor borgeren har været i praktik. Så har borgeren brug for at kunne dokumentere sine Kompetenceafklaring Med afklaringsskabelonen, som findes på kan man sætte afklaringen af borgerens kompetencer i system. Skabelonen omfatter fire former for kompetencer: Faglige, almene, personlige og sproglige. Under de faglige kompetencer noterer man det erhverv og den arbejdsfunktion, borgeren skal afklares i forhold til. Man kan også notere hvilken uddannelse på hvilket niveau, borgeren skal vurderes. færdigheder, når han eller hun søger arbejde et andet sted. Det kan han eller hun med et KompetenceKort. Begge dele, kompetenceafklaring og KompetenceKort, kan man se mere om hos Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats, SEBI, på under Værktøjer. På findes skabeloner til både kompetenceafklaring og KompetenceKort og vejledning i at bruge dem. På samme måde kan man på de øvrige tre områder specificere de kompetencer, der skal afklares. Sprog, f.eks.: hvordan forstår, taler, læser og skriver borgeren dansk i forhold til de arbejdsfunktioner, borgeren skal udføre. Skabelonen kan bruges som dagsorden eller guide i samtalen med borgeren, hvor en praktik eller et kursus aftales. Når den er udfyldt, udleveres den til praktikstedet, så det kan se, hvad det er for kompetencer, som borger og jobcenter ønsker afklaret under praktikken. Alle parter ved, hvad der ventes af dem i praktikperioden. Når den er slut, kan man med afklaringsskemaet evaluere forløbet og punkt for punkt notere, hvad det afklarede. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 11

12 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE Hassan lærte dansk på arbejdet - Jeg gik i skole og lærte dansk, og så kom jeg her på arbejdet og talte dansk. Derfor lærte jeg at tale dansk, forklarer Hassan al Hussein, lagermedarbejder på Philipson Wine i Kokkedal. Da havde han boet i Danmark i otte år, og han havde gennemført den obligate sprogskole, da han kom til Danmark. Men uden at komme til at tale sproget. Halvandet år lang jobpakke Mirvat Chaker kom i praktik i køkkenet på catering-restauranten MuMs i Hasselager ved Århus i januar I løbet af de 13 ugers praktik gik hun på hygiejnekursus og fik det nødvendige hygiejnebevis. Hun gjorde fremskridt, men da perioden var ved at løbe ud, konstaterede Mirvats leder og medejer af MuMs, Birgit Møller, at der stadig var lang vej for Mirvat til et job. Hendes dansk var for dårligt, og hun behøvede mere oplæring. Mirvat selv var glad for arbejdet og ville gerne blive. Derfor forlængede hendes jobkonsulent, Preben Bosse, praktikperioden med to - I sprogskolen lærte jeg at læse og skrive dansk og jeg lærte grammatik. Men jeg lærte ikke at tale det, for jeg talte ikke dansk hjemme. Der talte jeg mit eget sprog, fortæller han. - Det er bedre at gå fra skole til arbejdet end at gå fra skolen og hjem, siger Hassan al Hussein. måneder. Samtidigt bevilgede han ti timers eneundervisning i dansk på virksomheden, og han bevilgede mentortimer til virksomheden. Dem brugte Birgit Møller til en grundig oplæring af Mirvat. - Når jeg arbejder og snakker med de andre lærer jeg mere dansk, end jeg gjorde på skolen, siger hun selv. Efter den forlængede praktikperiode, er Mirvat Chaker nu ansat på MuMs. Det første år med løntilskud. Derefter har MuMs forpligtet sig til at beholde Mirvat på ordinære vilkår i mindst et år mere. Mirvat Chaker sætter rugbrød i ovnen mens hendes mentor, Birgit Møller, ser til. 12

13 Jobpakker bygger på trappemodellen Den bærende konstruktion i jobpakkerne er den klassiske trappemodel: Trin et med praktik, trin to med løntilskud og trin tre med ordinær ansættelse. I jobpakken er den udbygget med relevante kurser og uddannelse på de enkelte trin. Men det er i praktikken og arbejdet, borgeren bruger det, som han eller hun lærer på kurserne, og forstår meningen med det. Snusepraktik Borgere, der aldrig har haft arbejde i Danmark, kan have brug for selv at opleve de jobmuligheder, som jobkonsulenten kan foreslå dem. Så kan de bedre tage stilling til, hvad de vil, og forstå, hvad det indebærer for dem. En snusepraktik er derfor virkelighedsnær, men kortvarig og uden forpligtelse for nogen af parterne. Træningsbaner Nogle jobcentre har aftaler med bestemte virksomheder om træningsbaner. Det er et fast antal praktikpladser, som jobcentret kan anvise borgere til. Virksomhederne forpligter sig til at tage imod borgerne og beskæftige dem i bestemte funktioner i den aftalte periode og støtte dem med mentorer. Borgerne får arbejdstræning og får afklaret deres kompetencer, og nogle af dem får også arbejde i virksomheden. Virksomheden får et rekrutteringspotentiale, idet den for et kendskab til nogle borgere, som den kan bruge, når den skal ansætte nye medarbejder. I skole hos ISS Jobcenter Århus har en aftale med ISS, hvor borgerne undervises både i rengøringsteknikker og sikkerhed og i samfundsforhold og arbejdskultur. ISS leverer den rengøringstekniske undervisning, mens Jobcenter Århus leverer den samfundsfaglige undervisning. Praktik Formålet med praktikken er at give borgeren kendskab til jobbet og virksomheden og træning i arbejdet. Derfor bør praktikken foregå i en virksomhed, der vil være interesseret i at ansætte borgeren. Det er dog de færreste virksomheder, der vil indgå bindende aftaler om det så tidligt i forløbet. Borgeren kan være i praktik ved siden af at han eller hun går på sprogskole. De dage eller timer, borgeren ikke er på sprogskolen, arbejder han eller hun på sin praktikplads. Den sprogtræning, borgeren får i praktikken, understøtter den undervisning, borgeren får på sprogskolen. Det kurser, som borgeren behøver i det pågældende job hygiejnekursus, truckkursus kan også fint ligge i praktikperioden. Også her kan undervisningen på kurserne understøttes af praktikken. En praktikperiode kan vare i op til fire uger. For personer, der er særligt lang fra arbejdsmarkedet, kan den vare op til 13 uger. I særlige tilfælde kan den forlænges med yderligere 13 uger, så den i alt bliver højst 26 uger. Borgeren får sin offentlige ydelse i praktikperioden og lønnes ikke af virksomheden. Løntilskud Når praktikperioden slutter, skal borger og virksomhed afgøre, om de vil fortsætte sammen. Virksomheden vil måske gerne, men borgeren kan endnu ikke udføre sit arbejde med fuld effektivitet. Virksomheden kan så få tilskud til borgerens løn i op til et år. I hele 2009 er løntilskuddet 64,87 kr. i timen. Borgeren bliver ansat af virksomheden og får den normale løn, der gælder for det pågældende job. Som et led i dette forløb tilbydes kursisterne også praktik på andre områder end rengøring, nemlig i butik og i køkken/kantine. Hovedparten af kursisterne tilbydes ansættelse hos ISS eller en af ISS s samarbejdspartnere efter forløbet. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 13

14 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE Mentor med billeder Susanne Jensen blev mentor for Nasreen Asif, da hun fik arbejde i vuggestuen Bytoften i Gladsaxe. Her skulle hun arbejde i køkkenet. Nasreen Asif kommer fra Afghanistan. Hun er ikke god til dansk og læser og skriver det ikke. Det var et problem, når hun skulle følge en opskrift eller skrive en liste over, hvad der skulle købes ind til køkkenet. Mentor er en kollega En mentor kan være ansat til opgaven ude fra. Det kan være praktisk i en mindre virksomhed, hvor der ikke kan afses arbejdstid til opgaven. Hyppigst er mentor dog en leder eller en kollega. Det er nemlig vigtigt, at mentor kender virksomheden så godt, at han eller hun også kender de uskrevne regler og de ømme tæer, det er dumt at træde på. Mentor skal bane vejen i virksomheden for den nye medarbejder. Derfor er det vigtigt, at mentor nyder respekt i den øvrige virksomhed. Susanne Jensen spekulerede på, hvad kun kunne gøre, og kom i tanker om sin mor. Hun får mad fra Gladsaxe kommune, og på bestillingssedlen er der billeder af det, hun kan bestille. Sådan kunne man jo også gøre det for Nasreen! Så Susanne fandt billeder på nettet og satte dem op, så de kunne bruges sammen med indkøbslisten. Et karton mælk betyder en liter mælk. Tallet 15 ud for mælkekartonen betyder 15 liter mælk. På samme måde oversatte Susanne Jensen opskrifterne til billedsprog: en ko betyder oksekød, terninger betyder skæres i tern. Disse opskrifter bruger Nasreen Asif nu hver dag, når hun laver mad til vuggestuens børn. Samtidigt bør mentor kunne forklare sig enkelt uden at være nedladende og forklare det indlysende uden at blive irriteret. Og så bør mentor være interesseret i andre mennesker og åben for andre måder at være på og kunne forstå, at når den nye medarbejder sig ja, men mener nej, er det af høflighed og ikke af dumhed. Flere virksomheder og organisationer tilbyder kurser for mentorer. På under Værktøjer, Mentorordning findes links til nogle af udbyderne. 14

15 Mentor siger det usagte De uskrevne regler og de usagte forventninger er de vanskeligste. Ikke kun fordi man ikke kan se eller høre dem nogen steder. Det er de også af selve grunden til, at de ikke bliver skrevet eller sagt. Det behøves jo ikke, fordi det er så indlysende. Det er logik for perlehøns. Men ikke for den nye medarbejder, der kommer fra et helt andet sted med helt andre normer og kun med spinkel erfaring fra en dansk arbejdsplads. De har brug for nogen, der kan forklare den nye medarbejder de uskrevne regler og de usagte forventninger. Kommunen betaler mentor Jobcenter og virksomhed aftaler hvor mange timer over hvor lang en periode en praktikant eller medarbejder skal have støtte af en mentor. Mange jobcentre har rammer for, hvor mange mentortimer en jobkonsulent kan bevilge uden at behøve at søge godkendelse. Det gør jobkonsulenten i stand til at handle og giver hurtigere sagsbehandling. Mere om mentoring Det er en af de ting, en mentor gør. Fortæller hvornår der er pauser og hvornår man går tilbage til arbejdet. Viser hvor man sidder i kantinen, selv om der ikke er faste pladser. Forklarer hvordan og hvorfor man melder sig syg og melder sig rask igen. En mentor hjælper også den nye medarbejder i gang med arbejdet. Viser, hvordan det skal gøres og forklarer hvorfor. Og gør det tålmodigt og med respekt for, at det ikke er fordi den nye medarbejder er dum, at han eller hun tænker så meget anderledes. Men først og fremmest hjælper mentor den nye medarbejder ind i det sociale liv på arbejdspladsen. Snakker med ham eller hende gerne også om andet end arbejde. Hjælper vedkommende til at forstå omgivelserne og omgivelserne til at forstå vedkommende. Og opfanger og udreder misforståelser, inden de bliver til problemer. Jobcentret refunderer virksomheden den løn, medarbejderen skal have i de pågældende timer. Virksomheden sender jobcentret en redegørelse for, hvor mange mentortimer, den har leveret og til hvilke løn, hvorefter jobcentret betaler. Virksomheden behøver altså ikke at levere fuld dokumentation for at få sine penge. Men den skal naturligvis være i stand til det, hvis revisionen skulle komme og spørge. På under Pjecer findes VIP2s mentorpjece med 10 gode råd til mentor. Hos Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats, SEBI, på under Værktøjer findes pjecen Sæt gang i mentorordningen. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 15

16 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE Dansk-tyrkisk sprogklub på Monarch Hver uge mødes to medarbejdere og chefen på Monarch-restauranten på trafikcentret Stop 39 ved motorvejsafkørslen syd for Slagelse. De mødes for at lære hinanden dansk og tyrkisk. De to medarbejdere stammer fra Tyrkiet og er svage til dansk. Den ene, Mürvet Düz har boet i Danmark i 20 år som husmoder og har aldrig lært sproget. Nu går hun på sprogskole og er samtidigt i praktik i Monarch-restauranten. Chefen er Helle Larsen. Hun ville godt have, at de to medarbejdere kunne noget mere af det AMU-kurser i tusindvis Der hører også undervisning i andet end sprog til en jobpakke. Her er AMU leveringsdygtig i langt det meste. Og desuden i sprogundervisning i forbindelse med de faglige kurser. AMU-kurser kan arrangeres, så de passer til kursister med svage forudsætninger, og de kan forlænges med op til 25 pct. sprog, de behøvede i deres arbejde. Det ville hun godt lære dem, men på en ligeværdig måde. Og så dannede hun sprogklubben og inviterede Mürvet Düz jobkonsulent i Jobcenter Slagelse, Natalie Guldahl, med. Her lærer tyrkerne dansk af danskerne, og danskerne lærer tyrkisk af tyrkerne. - Hvad vi ikke forstår på det ene sprog, forstår vi måske så på det andet, siger Helle Larsen. - Jeg lærer mere, når det både er på dansk og tyrkisk, siger Mürvet Düz. Se mere på under Uddannelse, Uddannelse og undervisning for voksne, Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse for voksne, Arbejdsmarkedsuddannelse for faglærte og ufaglærte og til sidst: Tosprogede. På kan man hente Håndbog i AMUs tilbud til flygtninge og indvandrere. 16

17 Job kræver sprog, sprog kræver job Borgere med dårlige danskkundskaber får ingen jobs, og borgere uden jobs får dårlige danskkundskaber. Sprog og arbejde hører sammen. Derfor vil de fleste jobpakker indeholde danskundervisning. Alle udlændinge har ret til op til tre års danskuddannelse på et sprogcenter. Selv om borgeren har opbrugt sin ret til tre års danskundervisning, er mulighederne ikke udtømte. Kommunen kan altid henvise til yderligere undervisning på et sprogcenter, hvis det indgår som en del af en aktiveringsindsats. Også ægtefælleforsørgede kan kommunen henvise til yderligere undervisning, hvis den vil gøre en indsats for at begge parter kommer på arbejdsmarkedet. Yderligere undervisning sker på præcis samme vilkår og med samme refusion, som for de første tre års sprogundervisning. Både sprogcentre, AMU og den almene voksenuddannelse tilbyder danskundervisning. På finder man en nærmere beskrivelse af de tre muligheder, og man kan hente pjecen Dansk på jobbet og få et overblik. Danskuddannelserne, som sprogcentrene tilbyder, er det grundlæggende og brede modulopbyggede tilbud, hvor man kan starte uden forkundskaber i dansk og fortsætte, indtil man har bestået en afsluttende prøve. Undervisningen kan foregå på sprogcentret, samtidigt med at borgeren er i praktik en del af ugen, eller den kan foregå på arbejdspladsen eller i tilknytning til den, så undervisningen kan inddrage det sprog, som borgeren har brug for i sit arbejde. Sprogcentrenes tilbud er ofte meget fleksible. Der er ingen regler om bestemte holdstørrelser, timetal eller hvornår på dagen undervisningen skal finde sted. Selvfølgelig sætter økonomien begrænsninger. Men der er mange muligheder indenfor de givne rammer. Det hænger sammen med, at kommunerne betaler efter en såkaldt modultakst. Taksten er prisen for, at en borger gennemfører et modul. Et lille hold, der kan gennemføre et modul med et mindre antal undervisningstimer, koster ikke mere for sprogcentret end et større hold, der behøver flere undervisningstimer. Flere tilbud om danskundervisning AMU henvender sig til borgere, der kan noget dansk, men som har brug for yderligere undervisning i dansk for at kunne gennemføre kurser eller for at blive bedre til dansk på deres arbejde. Den almene voksenuddannelse henvender sig til borgere, der har gennemført den grundlæggende danskuddannelse, men som har brug for mere for at kunne gennemføre en uddannelse eller udføre et job. Tilskud til dansk på arbejdspladsen Indtil udgangen af 2009 har Integrations-ministeriet en pulje til kurser i dansk på arbejdspladsen. Målgruppen er kortuddannede udlændinge, og formålet er at fastholde dem i arbejde eller hjælpe dem til beskæftigelse. Kurserne kan vare i op til 70 timer og skal foregå i hold på mindst seks personer. Det er muligt at stykke hold sammen af kursister fra flere ligeartede arbejdspladser. Formålet med puljen er at udvikle et grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Derfor kan den kun søges af sprogcentre. Se mere på under Integration og derefter Puljer og klik på Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 17

18 ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE Prisen på en jobpakke Hassan al Hussein fik arbejde på ordinære vilkår hos Philipson Wine i Kokkedal efter en jobpakke, der varede i otte måneder. Den omfattede sprogskole i et semester, truckkursus, kursus i lagerstyring med tolk, syv måneders praktik og en måneds løntilskud. Et regnestykke over kommunens udgift til en tilsvarende jobpakke vil med 2009-takster vil se sådan ud: Danskundervisning et halvt år kr. Gaffeltruckcertifikat kr. Tolkning inkl. transport kr. Mentortilskud * kr. Løntilskud i en måned kr. I alt kr. Borgeren får løn Borgeren, der har hovedrollen i hele jobpakkeforløbet, er den, der måned for måned kan se, at tallene på bundlinjen har ændret sig, når lønindtægten går ind på bankbogen. Fra den økonomiske fastlåsthed som ydelsesmodtager bliver der mulighed for at træffe nye valg. Nu får borgeren mulighed for at forbedre familiens boligsituation. I det hele taget får 50 pct. refusion fra staten til drift kr. Udgift for kommunen kr. Øget refusion fra staten (65 pct. i stedet for 35 pct.) til starthjælp til gift forsørger med to børn i syv måneder kr. Kommunens netto-udgift kr. Der var ikke tilskud til mentor i Hassans jobpakke, men det er ofte en god ide, så det er med i dette regneeksempel. Hassan al Hussein fik arbejde på ordinære vilkår 1. september Regnestykket viser, at han havde betalt sin jobpakke tilbage i øget kommuneskat inden året var omme. hele familien flere handlemuligheder i dagligdagen. Disse muligheder vil selvfølgelig blive endnu større, hvis begge forældrene i familien er i arbejde. Det giver nogle andre muligheder - ikke bare økonomisk, men også i bredere forstand - for en vellykket integration. 18

19 Jobpakker kan betale sig Selvfølgelig koster det penge for kommunen at lave målrettede jobpakker. Men det koster ofte mindre end man tror. Og det koster meget mere at lade være. Kommunen tjener penge Det er den samlede udgift til et jobpakkeforløb, man bør fokusere på, ikke de enkelte elementer. Jobpakkens enkelte elementer koster typisk mere end andre tilbud om aktivering. Det gælder især danskundervisning og de opkvalificerende elementer som f.eks. et truckførerkursus i AMU-regi. Til gengæld koster praktik i en virksomhed ikke meget. Virksomhedspraktik er et væsentligt element i alle jobpakker. Den kan koste udgifter til en mentor, men ellers er det en gratis træningsbane, som virksomheden stiller til rådighed. Den økonomiske fordel ved jobpakker hænger især sammen med, at borgeren kommer hurtigere i mål. Det har konsekvenser for økonomien på tre områder: Virksomheden sparer penge En tung post på virksomhedens regnskab er udgifter til rekruttering, ansættelse og introduktion af nye medarbejdere. Det slipper virksomheden for med jobpakkker. Jobpakker er en god forretning for kommunen, for virksomhederne og sidst men ikke mindst: for den enkelte borger og dennes familie. Færre udgifter til indsatsen: Et effektivt jobpakkeforløb på f. eks 9 måneder er billigere end et mindre målrettet og systematisk tilbud om gentagen aktivering over en årrække, som ikke fører til et job. Selvom udgiften for den enkelte måned eventuelt måtte være højere. Færre udgifter til kontanthjælp og starthjælp: For hver eneste måned borgeren hurtigere kommer i arbejde, sparer kommunen udgifter til ydelser. Og undervejs er der 65 pct. refusion fra staten på ydelser til borgeren ved en aktiv indsats, men kun 35 pct. i perioder, hvor der ikke gives tilbud. Flere skatteindtægter: Når borgeren får en højere personlig indkomst, vender flere penge tilbage i kommunekassen i form af skatteindtægter. Desuden vil en række udgifter til borgeren som friplads, boligtilskud m.v. i mange tilfælde falde væk. Borgeren ændrer status til at blive nettobidragsyder til den kommunale økonomi. Jobpakken giver virksomheden mulighed for at få en ny medarbejder, som den har haft mulighed for at lære at kende i et længere forløb inden. Den får en medarbejder, som har været igennem et opkvalificeringsforløb, som lige præcis er tilpasset de kompetencer, virksomheden har brug for. Og så får den en medarbejder, som er stabil og lettere at fastholde, så der er færre udgifter som ellers ved en hurtig personaleomsætning. Det eneste, der koster noget, er viljen til at være med. Øvrige udgifter dækkes af kommunen i form af opkvalificering og mentorstøtte. ØKONOMI SPROG, KURSER MENTOR PRAKTIK KOMPETENCER JOBKONSULENT VIRKSOMHED BORGER JOBPAKKE 19

20 20 wwwvip2 DK JOBPAKKE Udgivet maj 2009 af VIP2. Redaktion: Arne T. Hansen. Tekst: Jørgen T. Madsen. Rådgivere: Preben Bosse og Birger Mortensen. Virksomhedsrettet Integration Projekt 2, VIP2, er et projekt i samarbejde mellem LO, DA og KL med støtte fra Integrationsministeriet. Partnerskabet har bestået af Arne T. Hansen, DA (sekretariatsleder), Ib Maltesen, LO og Birger Mortensen, KL.