Pixiudgave. Danmark i forandring. Udvikling i lokal balance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pixiudgave. Danmark i forandring. Udvikling i lokal balance"

Transkript

1 Pixiudgave Danmark i forandring Udvikling i lokal balance

2 2

3 3 Indhold Forord 4 Sammenfatning 6 1. Befolkningen rykker mod byerne det forskyder demografi og økonomi Bolig og bosætning forskellige ønsker og forskellige muligheder Dansk vækst og iværksætterlyst i slæbegear Markante forskelle i danskernes beskæftigelses- og uddannelsesniveau på tværs af landet Befolkningsforskydningerne udfordrer kommunerne forskelligt på børne- og skoleområdet Social ulighed i sundhed og blandt børnefamilier 42

4 4 Forord I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Danmark er, sammen med Sverige, et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. 22 pct. af den danske befolkning bor i storbyområder, og siden 2007 er det tal steget med godt 6 pct. Som land er vi ikke karakteriseret ved, at vi bor i megabyer, men ved, at vi bor i store og mellemstore byer. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. Som land er vi også økonomisk set stærkt internationaliseret. Danmark er en lille åben økonomi med en erhvervs struktur, der domineres af små og mellemstore virksomheder. De seneste år er vores økonomiske vækst i stigende grad udfordret, bl.a. af en meget lav vækst i produktiviteten. Både befolkningsforskydningerne og de små vækstrater har betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Både by- og landkommuner er udfordret af udviklingen. Med et faldende folketal følger vigende skatteindtægter, og en opgave med at tilpasse serviceudgifterne. Det er typisk de erhvervsaktive, som ikke i så høj grad forbruger de kommunale service ydelser, der forlader kommunen. Med befolkningsafgangen ændres også bybilledet. Flere huse og butikker står tomme, og realkreditinstitutterne er i stigende grad tilbageholdende med at give lån til boligkøb. For bykommunerne betyder befolkningstilvæksten, at efterspørgslen på offentlig service stiger. I moderne internationale samfund er metropolerne knudepunkter i forhold til de globale markeder. Stærke metropoler er centrale for de enkelte landes vækst og evne til at tiltrække internationale investeringer. 36 pct. af Danmarks indbyggere bor i metropolen (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland), og de skaber 43 pct. af Danmarks BNP. Men i international sammenhæng ligger hovedstadens BNP pr. indbygger ifølge OECD lavt sammenlignet med andre metropoler, herunder Stockholm, Helsinki og Hamborg. Metropolen er med andre ord ikke i front i kapløbet om at blive dynamoen i Nordeuropa. At styrke væksten og produktiviteten både i hovedstadsområdet og resten af landet er derfor en fælleskommunal udfordring. Et fortsat lavt gear, og måske særligt i hovedstaden, vil

5 5 have negative konsekvenser for hele Danmarks velstand og den offentlige velfærd. Hvis Danmarks hovedstad hægtes af i kapløbet om at blive Nordeuropas vækstcenter og dermed ikke fungerer som en stærk vækstmotor for hele landet - så vil det sundhedssystem, uddannelsessystem, og de sociale tilbud, som danskerne møder, blive relativt ringere. I sammenligning med vores nordiske naboer har vi relativt korte geo grafiske afstande. Det muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde på tværs af kommunegrænser, og det mindsker forskellene mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet. Godt 40 pct. af de beskæftigede i Danmark arbejder i en anden kommune end deres bopælskommune, og pendlingen er stigende. Pendlingen forbedrer matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Pendlingen betyder også, at væksten, der sker i bykommunerne, også skabes af de erhvervsaktive, der bor i landkommunerne. Pendlingen knytter kommunerne sammen. Det udgør et væsentligt potentiale for et fælles løft af en fælles udfordring. Derfor er befolkningsforskydningerne og den økonomiske udvikling i Danmark noget, KL s bestyrelse forholder sig til. KL har derfor igangsat et analyse arbejde, der afdækker de økonomiske og strukturelle udfordrin ger for kommunerne og deres betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Vi skal blive klogere på udviklingen og dens betydning for alle landets kommuner. Det skal analyserne i KL s publikation Danmark i forandring bidrage med fakta om. Denne pjece præsenterer et udpluk af publikationens væsentligste analyser. Analyserne viser et Danmark i forandring. Men det er et nuanceret Danmarkskort, vi ser. Det er forskellige udfordringer, kommunerne står med. Den stigende urbanisering splitter ikke Danmark i en øst/vest akse. Nye politiske initiativer for at styrke Danmarks vækst og balance skal derfor formuleres, så de imødekommer de nuancerede udfordringer, kommunerne har. Der er bl.a. behov for initiativer, der styrker danskernes muligheder for at bosætte sig udenfor de største byer, så de stadig kan nå på arbejde inden for rimelig tid. Adgang til bredbånd i hele landet kan også forbedre muligheden for at vælge bopæl. Der kan også være brug for politiske initiativer, der fjerner nogle af de lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne, også i yderområderne, kan skabe vækst og bæredygtige lokalsamfund. Formuleringen af politiske initiativer, der understøtter Danmarks vækst og balance er derfor en opgave, som KL s bestyrelse vil tage fat på i Erik Nielsen Formand for KL Kristian Wendelboe Adm. Direktør, KL

6 6 Sammenfatning Alle ruster sig til fremtidens udfordringer, men hvordan ser udfordringerne ud? Hvad er fakta? Går udviklingen entydigt kun i én retning, eller kan den gå i en anden retning? KL sætter med denne publikation fokus på en række parametre, der belyser befolkningsforskydningerne og de afledte effekter for landets kommuner. KL s analyser tegner et aktuelt billede af et Danmark i hastig forandring. Analy serne peger på en stigende skævvridning af kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Men det er et nuanceret Danmarkskort vi ser. Det er forskellige udfordringer, kommunerne kæmper med.

7 7 Hovedtendenser Befolkningen flytter til byerne De største byer i Danmark, uddannelsesbyerne, oplever i disse år en stor vækst i folketallet. Samtidig flytter borgerne indenfor kommunegrænserne fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Urbaniseringen tager fart i Danmark I europæisk sammenhæng har Danmark en relativt lille andel af befolkningen bosat i de største byer. Men Danmark er sammen med Sverige et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. De unge (kvinder) flytter efter uddannelse Især de unge under uddannelse og kvinder flytter sig. Der bliver relativt færre med længere uddannelse udenfor byerne og relativt flere indenfor. Erhvervsstrukturen er under forandring De erhverv, der trækker på højtuddannede, samler sig omkring byerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. De er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. Lav vækst over hele landet Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Det er en udfordring for alle landsdele. Et nuanceret Danmark men nogle områder er hårdt udfordret Kommunerne i det vestlige og sydlige Sjælland, -Falster og Nordvestjylland er udfordret på en meget stor del af de sundheds-, arbejdsmarkeds-, social og uddannelsesparametre, rapporten belyser. Omvendt placerer en række af kommunerne i den vestlige del af Jylland sig relativt stærkt på uddannelse og beskæftigelse. De største uddannelsesbyer og kommunerne omkring dem har en gunstig udvikling på stort set alle parametre. De socialeog sundhedsmæssige problemer er flyttet på landet De danske kommuner med en høj middellevetid findes primært i de kommuner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. På det sociale område er der især kommet flere udsatte børnefamilier i land- og yderkommunerne, mens bykommuner i hovedstaden har fået færre. Tilsvarende viser sundhedsdata, at rygning og overvægt er en udfordring for yderkommunerne.

8 8 Øvrige konklusioner Dobbelt urbanisering Selv om urbaniseringen har taget fart, og den danske befolkning i stadig stigende grad bosætter sig i byerne, så er der ikke blot tale om et stort ryk til de store byer, men nærmere en stigende grad af fortætning. Der sker lige nu en slags dobbelt urbanisering, hvor mange flytter til de store uddannelsesbyer som fx og, men også inden for kommunerne flytter borgere fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Nogle kommuner oplever derfor befolkningstilvækst i lokale bycentre, selvom kommunen som sådan får færre indbyggere. Danskerne flytter ikke langt væk, når de først har slået sig ned Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Den geografiske mobilitet blandt unge i Danmark er relativt høj, mens den for resten af befolkningen er relativt lav. Unge flytter efter muligheder for uddannelse og job, mens langt de fleste øvrige flytninger sker lokalt. Med mindre den sociale tilknytning til den oprindelige hjemegn er meget stor, er det sjældent, at de unge flytter tilbage til deres oprindelseskommune, når de først har slået sig ned. Det gælder for ca. 14 pct. Lav vækst og tabte arbejdspladser Den lave økonomiske vækst i Danmark har ligesom urbaniseringen været et rammevilkår gennem de senere år. Danmark har længe været blandt de rigeste lande i verden, men vores vækst og velstand er under pres. Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af arbejdspladser i kommunerne. Kun otte kommuner har ikke oplevet et fald i antallet af arbejds pladser siden Foruden er det kun kommuner tæt på, hvor der netto er skabt nye arbejds pladser. Arbejdspladserne er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje arbejdsplads i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Krisen har også sat sine spor på den danske iværksætteraktivitet. Siden 2008 er antallet af selvstændige faldet med knap 5 pct. svarende til hver 20. Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhand len og transport. Geografisk er det alle kommuner, på nær og Kommuner samt flere kommuner i sområdet, der har oplevet et fald i antallet af selvstændige. Hovedstaden udfordret som international metropol 36 pct. af Danmarks indbyggere bor i metropolen (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland), og de skaber 43 pct. af Danmarks BNP, jf. OECD. Hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland spiller derfor en særlig rolle for dansk økonomi, og som generator for hele landets vækst. Hovedstaden er imidlertid udfordret. Målt på BNP pr. indbygger og produktivitet ligger hovedstaden markant lavere end andre større nordeuropæiske metropoler, som Stockholm, Helsinki, Oslo. Det er en selvstændig udfordring for alle landets kommuner, hvis landets største vækstlokomotiv ikke skaber nok fremdrift, og derigennem er med til at sprede vækst og velstand i hele Danmark. Omvendt har Danmark et godt afsæt sammenlignet med vores nordiske naboer i forhold til at sikre en udvikling i lokal balance. De kortere afstande i Danmark muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde

9 9 på tværs af kommunegrænser end i fx store dele af Norge og Sverige. Samtidig har vi i Danmark relativt små forskelle mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet sammenlignet med vore nabolande. Stigende pendling men max en times transporttid Arbejdskraftsoplandene bliver større, og pendlingen er stigende. Øget pendling og forbedrede pendlingsmuligheder er med til at forbedre matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Men der pendles typisk ikke over en time om dagen. Den gennemsnitlige danske pendlingstid målt pr. arbejdsdag er 53 minutter og 43 km i Pendlingstiden har stort set været uændret de seneste 100 år. DTU har med sine transporttidsstudier vist, at pendlingstiden mellem hjem og arbejde, én vej, i 1911 og igen i 1945 var 19 minutter. I 2002 var den på 21 minutter. Store forskelle i udgiftsbehov Kommunernes forskellige udfordringer afspejler sig helt naturligt også i deres udgiftsbehov. De københavnske vestegnskommuner, -Falster, Vestsjælland og dele af nordvest- og Sønderjylland har de største udgiftsbehov pr. indbygger. De laveste udgiftsbehov ses omkring og i s omegn. Kommuner med mange ældre og børn og/eller mange uden for arbejdsstyrken har ofte et større udgiftspres end andre kommuner. Forskellige udfordringer på børne- og skoleområdet Befolkningsforskydningerne udfordrer kommunerne forskelligt på børne- og skoleområdet. For kommuner med befolkningstilvækst betyder udviklingen, at udbuddet af daginstitutionspladser og skoler skal tilpasses. For kommuner med befolkningstilbagegang betyder et faldende børnetal, at der skal nedlægges daginstitutionspladser og foretages skolelukninger og skolesammenlægninger. Social ulighed i sundhed på tværs af landet Borgernes sundhedstilstand har stor betydning for de kommunale udgifter, hvor middellevetiden er en afgørende indikator for befolkningens sundhed. De danske kommuner med en høj middel levetid findes primært i de kommu ner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. Fortsætter udviklingen? Befolkningsforskydningerne fra land til by ses ikke kun i Danmark. Det er et fænomen, som gør sig gældende på verdensplan. Det tyder i sig selv på, at befolkningsforskydningerne også i fremtiden vil gå i denne retning. Men ingen kan som bekendt spå om fremtiden. Mange faktorer kan påvirke udviklingen, fx boligprisudviklingen og internationale konjunkturer. den [Vælg Dato]

10 10 Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Tal pr. 1. januar Befolkningen rykker mod byerne det forskyder demografi og økonomi Island Fin I Danmark er vi i disse år vidne til et markant befolkningsryk mod byerne. Især de fire største byer:,, og har befolkningstilvækst. Den udvikling er vi ikke alene om. Det er en global trend, som vores europæiske nabolande i langt højere grad end os har mærket til. Ifølge Eurostat bor 22 pct. af danskerne i storbyområder. Til sammenligning bor 74 pct. af den britiske befolkning i storbyområder. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i storbyer. Norge Figur 1.1 Andel af befolkningen, der bor i byområder (pct.), 1. januar 2012 E Tal pr. 1. januar 2012 L Island Irland Storbritannien 0 25 % Norge 25 50% Holland 50 75% Belgien Slova Ungar Letland Schweiz LItauen Frankrig Irland Kroatien 0 25 % 25 50% Tjekkiet Estland Liechtenstein % * Tal fra 2011 **Tal fra 2010 Polen Finland Tyskland* Luxembourg Sverige Storbritannien Selv om Danmark altså er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, så er vi et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Den procentvise stigning i antallet af borgere, der bor i storbyområder, er godt 6 pct. siden Den danske udvikling overgås kun af Norge, Sverige, Schweiz og Tjekkiet. Sverige Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Holland Polen Tyskland* Italien Belgien Portugal 50 75% Spanien* Luxembourg Tjekkiet Liechtenstein % Frankrig Slovakiet Ungarn Schweiz * Tal fra 2011 **Tal fra 2010 Kroatien Rumænien Bulgarien Cypern Italien Portugal Makedonien Spanien* Grækenland Cypern Anm.: Alle områder er kategoriseret som enten by-, mellem- eller landområder. Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat. Malta** Malta** Tyrkiet

11 11 Hvis Eurostats definition på mellemområde medtages i beregningerne, bor 71 pct. af den danske befolkning i et byområde. Det er relativt højt i EU. Danmark er dermed ikke karakteriseret ved megabyer, men derimod af, at befolkningen bor i store og mellemstore byer. Siden 2008 er der sket en markant befolkningsfremgang i bykommunerne, mens især yderkommunerne mister indbyggere. Figur 1.2 Befolkningsudviklingen på kommunetype, Figur 1.2 til Pixibogen 1980 = Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Anm.: Kommunetyperne følger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters gruppering. Kilde: Danmarks Statistik.

12 12 Dobbelt urbanisering Rykket mod byerne sker også internt i kommunerne. Flere kommuner oplever befolkningstilvækst i de lokale bycentre samtidig med, at kommunen som helhed har tilbagegang i folketallet. Til eksempel sker der i s Kommune en stigende koncentration af befolkningen i Års by, mens der i kommunen ellers opleves befolkningstilbagegang. Befolkningstilbagegang rammer kommuner i både øst og vest I disse år er der både kommuner i Øst- og Vestdanmark, som oplever befolkningstilbagegang. Det gælder i særdeleshed kommunerne med størst afstand til henholdsvis og. I Jylland er det især kommuner på vestkysten og de sydlige kommuner, der har befolkningstilbagegang. Men også fynske kommuner har tilbagegang, kun og Kommuner har i øjeblikket befolkningsfremgang på Fyn. I Østdanmark skiller -Falster sig ud sammen med, og Kommuner. Ø-kommunerne har også mistet indbyggere. Figur 1.3 Befolkningsudvikling fra 2010 til ,2-1,5-8,2-1,5-1,5 0,0 0,0 1,5 1,5 7,8-1,5 0,0 0,0 1,5 1,5 7,8 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F Albert V Is Halsnæ Frede Le Ringste Kilde: Danmarks Statistik. Vo Guldborg

13 13 Befolkningsforskydningerne forstærker demografisk sårbarhed Figur 1.4 Antal demografiske udfordringer, 2013 I takt med en aldrende befolkning stiger kommunernes udfordringer, og dermed deres demografiske sårbarhed. For kommuner, der også oplever befolkningsnedgang, som følge af forskydningerne fra land til by, forstærkes deres udfordringer. Det skyldes, at det især er de unge, der flytter fra land til by for at uddanne sig. Det betyder, at disse kommuner oplever at have flere ældre, færre erhvervsaktive og lavere fødselstal. Tyndtbefolkede områder har ofte flere demografiske udfordringer, mens mere urbaniserede områder har færre demografiske udfordringer. Antal Antal Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Anm.: De demografiske udfordringer er målt ud fra 10 parametre: Lav fødselsrate, høj dødsrate, nettofraflytning, relativt få borgere i aldersgrupperne 0-14 år, år, år, relativt mange borgere i aldersgrupperne år og 65 år og derover, skæv kønsfordeling med få kvinder og relativt få kvinder i den erhvervsaktive alder. Kilde: KL s egne beregninger Eged Høje Tå G H F Rin Næstv Gul

14 14 Store forskelle i udgiftsbehov Figur 1.5 Udgiftsbehov pr. indbygger, 2013 Kommunernes forskellige demografiske udfordringer afspejler sig helt naturligt også i deres udgiftsbehov. Vestegnskommunerne, -Falster, Vestsjælland og dele af Nordvest- og Sønderjylland har de største udgiftsbehov pr. indbygger. De laveste udgiftsbehov ses omkring og i s omegn. Kommuner med mange ældre og børn og/eller mange uden for arbejds styrken har ofte et større udgiftspres end andre kommuner. Indeks (landsgnsn. = 100) Under Over 107 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Vo Guldborg

15 15

16 16 Disponible indkomster højere i de større byer Borgerne i kommunerne omkring og har de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Der er dog også sket visse forskydninger. Enkelte kommuner er gået fra et relativt lavt niveau for den disponible indkomst til et endnu lavere niveau. Det gælder fx,, og Guldborgsund Kommuner. Borgerne i Kommune har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst svarende til 16 pct. under landsgennemsnittet. De fem kommuner med den højeste gennemsnitlige disponible indkomst befinder sig alle nord for s Kommune. Det drejer sig om,,, Lyngby-Taarbæk og Kommuner. Borgerne i disse kommuner har siden 2000 samtidig øget forspringet i forhold til landsgennemsnittet. Figur 1.6 Gennemsnitlig disponibel indkomst i forhold til landsgennemsnittet 2000 og 2012 (modstående side) Indeks (landsgnsn. = 100) Indeks (landsgnsn. = 100) Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Allerø Albert V Is Halsnæ Frede Le Ringste Vo

17 17 Lyngby-Tårnbæk Vallensbæk Albertslund Glostrup Hvidovre Furesø Gribskov Helsingør Roskilde Faxe Horsens Frederiksberg Kilde: Danmarks Statistik.

18 18 har flest fattige Siden 2001 er andelen af fattige mere end fordoblet og særligt på Sjælland har stigningen i fattigdom været stor. Der bor flest fattige i landets store byer, men samtidig er koncentrationen af fattige i byerne mindre markant end tidligere. s Kommune er fortsat den kommune, der har den største andel fattige. Andelen af fattige i s Kommune er på knap 2 pct. og er således omkring dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Figur 1.7 Andel økonomisk fattige 2011 og udviklingen i antallet af økonomisk fattige fra 2001 til 2011 (modstående side) 0,3 0,6 0,3 0,6 0,6 0,7 0,7 0,9 Over 0,9 0,6 0,7 0,7 0,9 Over 0,9 Allerø Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Alberts V Is Frede F Halsnæ Le Ringste Vo Guldborg

19 19-0,6 0,3 0,3 0,4-0,6 0,3 0,4 0,5 Over 0,5 0,3 0,4 0,4 0,5 Over 0,5 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013).

20 20 Prognoserne holder ikke nødvendigvis Om denne udvikling vil fortsætte, kan der ikke gives et fuldstændigt sikkert bud på. Lige nu forventer Danmarks Statistik, at rykket mod de store byer fortsætter. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger er dog behæftet med usikkerhed. Internationale konjunkturer, boligpriserne mv. har betydning for flyttemønstrene. Omkring finanskrisen i 2008 forventede Danmarks Statistik, at kommunerne i Vestsjælland og på Fyn ville opleve en befolkningsvækst på over 5 pct. frem til I 2013 viser befolkningsfremskrivningen et meget andet billede for disse områder. Danmarks Statistik forventer nu i stedet et befolkningsfald. Figur 1.8 Befolkningsfremskrivning fra fra 2008 og fra 2013 (modstående side) Under Under Over Over 10 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Vo Guldborg

21 21 Lyngby-Tårnbæk Vallensbæk Albertslund Glostrup Hvidovre Furesø Gribskov Helsingør Roskilde Faxe Horsens Frederiksberg Kilde Danmarks Statistik (2008) og Statistikbanken.

22 22 2. Bolig og bosætning forskellige ønsker og forskellige muligheder Selvom befolkningsforskydningerne fra land til by tager til, er danskernes geografiske mobilitet relativ lav. Langt de fleste flytninger sker lokalt. Hver fjerde flytning sker inden for samme by. To ud af tre flytninger sker inden for en afstand på under 10 kilometer. To ud af tre unge flytter fra oprindelseskommunen for fx at uddanne sig eller arbejde. Af dem er det ca. hver syvende, der igen bor i oprindelseskommunen, når de er i starten af 30 erne. Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Figur 2.1 Andel unge, der som 33-årige, er flyttet tilbage til oprindelseskommunen 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 16,0 22,5 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 16,0 22,5 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Frede Le Ringste Anm.: Analysen bygger på 1979-fødselsårgangen. Oprindelseskommunen er defineret som bopælskommunen ved indgangen til 1995, hvor de var 15 år, der sammenholdes med bopælskommunen ved indgangen til 2013, hvor de var 33 år. Allerø F Alberts V Is Halsnæ

23 23 Folk har forskellige ønsker til bosætning Forskellige befolkningsgrupper har forskellige præferencer, når de skal bosætte sig. Præferencerne afhænger bl.a. af familiesituation, alder Figur og livsstadie 2.2 samt til pixi indkomst, ressourcer, normer og værdier. For unge singler under 30 år har nærhed til bylivet den største betydning for bosætning, mens de fysiske og sociale faktorer slet ingen rolle spiller. Børnefamilier vægter forhold for børn samt de sociale forhold højest, mens de er relativt indifferente på de resterende præferencegrupper. Ældre par over 60 år vægter fysiske forhold, oprindelsessted eller områder, der har en homogen befolkningssammensætning højt. Figur 2.2 Præferencer for omgivelser og placering Score Undgå social belastning Betingelser for bøn Social homogenitet Tæt på natur Socialt netværk Tæt på byliv Unge singler under 30 år Par med børn Ældre par over 60 år Kilde: Skifter Andersen, H., (2011).

24 24 Overbelånte boliger i Vest- og Sydsjælland Figur 2.3 Andel overbelånte boliger, 2011 De danske ejerboliger er højt belånte. I gennemsnit er godt halvdelen af boligernes værdi belånt. Gældsandelen har været stigende de seneste år som følge af faldende boligpriser. For en del boligejere betyder det, at realkreditgælden overstiger 80 pct. af ejendommens handelsværdi, der er maksimum, når lånet indgås. De er med andre ord teknisk insolvente, og et salg vil for mange betyde, at de kommer ud af boligmarkedet med gæld. Under Under Over Over 50 Allerø Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Alberts V Is Frede F Halsnæ Le Ringste Kilde: Nationalbanken: Finansiel stabilitet Vo Guldborg

25 25 Flest tvangsauktioner på Figur 2.4 Andel tvangsauktioner, 2013 Enkelte kommuner skiller sig ud med meget høje tal for tvangsauktioner. Værst ser det ud i Kommune, hvor der sælges 6 boliger på tvangsauktioner, hver gang, der sælges 10 på almindelige vilkår. Ligeledes er andelen af tvangsauktioner høj i Guldborgsund,,,,, og Kommuner. 0 4,9 5 9, ,9 0 4, ,9 5 9, , , Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Eged Høje Tå Gr H F Rin Næstv Anm.: Andel på tvangsauktion i forhold til det samlede boligsalg i perioden 4. kvt kvt Kilde: Realkreditforeningen og Nordea Kredit/ JP 21. januar Guld

26 26 3. Dansk vækst og iværksætterlyst i slæbegear Danmark er et af de OECD-lande, hvor væksten pr. indbygger siden midten af 1990 erne har været lavest. Den primære forklaring er, at produktiviteten, værdiskabelsen pr. time, er steget langsommere i Danmark end i de fleste andre lande. Figur 3.2 Figur 3.1 Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse, BNP Produktivitet (BNP pr. time) Beskæftigelse (timer) 2,0 2 1,5 1 0,5 0-0,5 OECD Region Hovedstaden Region Midtjylland Hele Landet Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Kilde: Erhvervsstyrelsen (2013).

27 27 Figur 3.4 Figur 3.2 BNP pr. indbygger i OECD metropoler 2010 ($) Hovedstadsområdet spiller en afgørende rolle for hele Danmarks økonomi. 75 pct. af alle nye job i Danmark i perioden blev skabt i hovedstadsregionen. 80 pct. af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70 pct. af den private forskning og udvikling ligger i hovedstadsregionen. Alligevel er hovedstadens konkurrenceevne under pres. Selvom hovedstadsregionen i sammenligning med landets øvrige regioner har et højt BNP pr. indbygger, så har andre storbyer i verden højere vækst, højere BNP pr. indbygger og højere produktivitet. Det gælder fx Stockholm, Helsinki og Oslo. NewYork München Paris Frankfurt Stockholm Dublin Oslo Zürich London Bruxelles Bratislava Hamborg Milano Edinburgh Helsinki Prag Wien Amsterdam Warszawa Tokyo Toronto Rom Ljubljana Madrid Athen Lissabon Berlin Budapest Seoul Talinn Kilde: OECD Metropolitan Database.

28 28 Tabte stillinger i finanskrisens kølvand. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af arbejdspladser i kommunerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. Kun otte kommuner,,,, Vallensbæk,, Frederiksberg, og, har haft stigning i antallet af stillinger efter finanskrisen. har tabt flest arbejdspladser. Med lukningen af Lindøværftet mistede kommunen 29 pct. af sine stillinger. Udover er det,,,, og, der har mistet flest stillinger. De danske job er især forsvundet inden for landbrug, industri, byggeri og anlæg samt handel. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Figur 3.3 Udviklingen i antallet af stillinger, ,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 0,0 4,3-29,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 0,0 4,3 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Kilde: Danmarks Statistik Vo Guldborg

29 29 De selvstændige i urbaniserede områder har klaret krisen bedst Figur 3.4 Udviklingen i antallet af selvstændige, Krisen har også sat sine spor på den danske iværksætteraktivitet. Siden 2008 er antallet af selvstændige faldet med 4,8 pct. svarende til næsten hver 20. Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhandlen og transport. Geografisk er det alle kommuner på nær, og kommuner samt flere kommuner i sområdet, der har oplevet et fald i antallet af selvstændige Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Eged Høje Tås Gre Ha F Rin Næstv Kilde: Væksthus Sjælland Guld

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Både befolkningsforskydningerne, de lave vækstrater og den lave jobskabelse har betydning for kommunernes muligheder

Både befolkningsforskydningerne, de lave vækstrater og den lave jobskabelse har betydning for kommunernes muligheder 6 Indledning Danmark er i hastig forandring. Som i hele verden flytter folk i Danmark fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Sammen med Sverige, er Danmark

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet en redegørelse, der beskriver de regionale vækst- og udviklingsvilkår, som ligger til grund for den fremtidige

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 5. januar 2012 J.nr. : 2011-0016532 Den sociale arv i Østdanmark. - Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Hovedresultater De beskæftigede i Danmark pendler meget. 8,4 pct. arbejder i en anden region end der hvor de bor. Det er højt i en EU sammenligning, hvor det tilsvarende

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Struer Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Struer Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere