Pixiudgave. Danmark i forandring. Udvikling i lokal balance
|
|
- Else Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pixiudgave Danmark i forandring Udvikling i lokal balance
2 2
3 3 Indhold Forord 4 Sammenfatning 6 1. Befolkningen rykker mod byerne det forskyder demografi og økonomi Bolig og bosætning forskellige ønsker og forskellige muligheder Dansk vækst og iværksætterlyst i slæbegear Markante forskelle i danskernes beskæftigelses- og uddannelsesniveau på tværs af landet Befolkningsforskydningerne udfordrer kommunerne forskelligt på børne- og skoleområdet Social ulighed i sundhed og blandt børnefamilier 42
4 4 Forord I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Danmark er, sammen med Sverige, et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. 22 pct. af den danske befolkning bor i storbyområder, og siden 2007 er det tal steget med godt 6 pct. Som land er vi ikke karakteriseret ved, at vi bor i megabyer, men ved, at vi bor i store og mellemstore byer. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. Som land er vi også økonomisk set stærkt internationaliseret. Danmark er en lille åben økonomi med en erhvervs struktur, der domineres af små og mellemstore virksomheder. De seneste år er vores økonomiske vækst i stigende grad udfordret, bl.a. af en meget lav vækst i produktiviteten. Både befolkningsforskydningerne og de små vækstrater har betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Både by- og landkommuner er udfordret af udviklingen. Med et faldende folketal følger vigende skatteindtægter, og en opgave med at tilpasse serviceudgifterne. Det er typisk de erhvervsaktive, som ikke i så høj grad forbruger de kommunale service ydelser, der forlader kommunen. Med befolkningsafgangen ændres også bybilledet. Flere huse og butikker står tomme, og realkreditinstitutterne er i stigende grad tilbageholdende med at give lån til boligkøb. For bykommunerne betyder befolkningstilvæksten, at efterspørgslen på offentlig service stiger. I moderne internationale samfund er metropolerne knudepunkter i forhold til de globale markeder. Stærke metropoler er centrale for de enkelte landes vækst og evne til at tiltrække internationale investeringer. 36 pct. af Danmarks indbyggere bor i metropolen (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland), og de skaber 43 pct. af Danmarks BNP. Men i international sammenhæng ligger hovedstadens BNP pr. indbygger ifølge OECD lavt sammenlignet med andre metropoler, herunder Stockholm, Helsinki og Hamborg. Metropolen er med andre ord ikke i front i kapløbet om at blive dynamoen i Nordeuropa. At styrke væksten og produktiviteten både i hovedstadsområdet og resten af landet er derfor en fælleskommunal udfordring. Et fortsat lavt gear, og måske særligt i hovedstaden, vil
5 5 have negative konsekvenser for hele Danmarks velstand og den offentlige velfærd. Hvis Danmarks hovedstad hægtes af i kapløbet om at blive Nordeuropas vækstcenter og dermed ikke fungerer som en stærk vækstmotor for hele landet - så vil det sundhedssystem, uddannelsessystem, og de sociale tilbud, som danskerne møder, blive relativt ringere. I sammenligning med vores nordiske naboer har vi relativt korte geo grafiske afstande. Det muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde på tværs af kommunegrænser, og det mindsker forskellene mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet. Godt 40 pct. af de beskæftigede i Danmark arbejder i en anden kommune end deres bopælskommune, og pendlingen er stigende. Pendlingen forbedrer matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Pendlingen betyder også, at væksten, der sker i bykommunerne, også skabes af de erhvervsaktive, der bor i landkommunerne. Pendlingen knytter kommunerne sammen. Det udgør et væsentligt potentiale for et fælles løft af en fælles udfordring. Derfor er befolkningsforskydningerne og den økonomiske udvikling i Danmark noget, KL s bestyrelse forholder sig til. KL har derfor igangsat et analyse arbejde, der afdækker de økonomiske og strukturelle udfordrin ger for kommunerne og deres betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Vi skal blive klogere på udviklingen og dens betydning for alle landets kommuner. Det skal analyserne i KL s publikation Danmark i forandring bidrage med fakta om. Denne pjece præsenterer et udpluk af publikationens væsentligste analyser. Analyserne viser et Danmark i forandring. Men det er et nuanceret Danmarkskort, vi ser. Det er forskellige udfordringer, kommunerne står med. Den stigende urbanisering splitter ikke Danmark i en øst/vest akse. Nye politiske initiativer for at styrke Danmarks vækst og balance skal derfor formuleres, så de imødekommer de nuancerede udfordringer, kommunerne har. Der er bl.a. behov for initiativer, der styrker danskernes muligheder for at bosætte sig udenfor de største byer, så de stadig kan nå på arbejde inden for rimelig tid. Adgang til bredbånd i hele landet kan også forbedre muligheden for at vælge bopæl. Der kan også være brug for politiske initiativer, der fjerner nogle af de lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne, også i yderområderne, kan skabe vækst og bæredygtige lokalsamfund. Formuleringen af politiske initiativer, der understøtter Danmarks vækst og balance er derfor en opgave, som KL s bestyrelse vil tage fat på i Erik Nielsen Formand for KL Kristian Wendelboe Adm. Direktør, KL
6 6 Sammenfatning Alle ruster sig til fremtidens udfordringer, men hvordan ser udfordringerne ud? Hvad er fakta? Går udviklingen entydigt kun i én retning, eller kan den gå i en anden retning? KL sætter med denne publikation fokus på en række parametre, der belyser befolkningsforskydningerne og de afledte effekter for landets kommuner. KL s analyser tegner et aktuelt billede af et Danmark i hastig forandring. Analy serne peger på en stigende skævvridning af kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Men det er et nuanceret Danmarkskort vi ser. Det er forskellige udfordringer, kommunerne kæmper med.
7 7 Hovedtendenser Befolkningen flytter til byerne De største byer i Danmark, uddannelsesbyerne, oplever i disse år en stor vækst i folketallet. Samtidig flytter borgerne indenfor kommunegrænserne fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Urbaniseringen tager fart i Danmark I europæisk sammenhæng har Danmark en relativt lille andel af befolkningen bosat i de største byer. Men Danmark er sammen med Sverige et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. De unge (kvinder) flytter efter uddannelse Især de unge under uddannelse og kvinder flytter sig. Der bliver relativt færre med længere uddannelse udenfor byerne og relativt flere indenfor. Erhvervsstrukturen er under forandring De erhverv, der trækker på højtuddannede, samler sig omkring byerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. De er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. Lav vækst over hele landet Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Det er en udfordring for alle landsdele. Et nuanceret Danmark men nogle områder er hårdt udfordret Kommunerne i det vestlige og sydlige Sjælland, -Falster og Nordvestjylland er udfordret på en meget stor del af de sundheds-, arbejdsmarkeds-, social og uddannelsesparametre, rapporten belyser. Omvendt placerer en række af kommunerne i den vestlige del af Jylland sig relativt stærkt på uddannelse og beskæftigelse. De største uddannelsesbyer og kommunerne omkring dem har en gunstig udvikling på stort set alle parametre. De socialeog sundhedsmæssige problemer er flyttet på landet De danske kommuner med en høj middellevetid findes primært i de kommuner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. På det sociale område er der især kommet flere udsatte børnefamilier i land- og yderkommunerne, mens bykommuner i hovedstaden har fået færre. Tilsvarende viser sundhedsdata, at rygning og overvægt er en udfordring for yderkommunerne.
8 8 Øvrige konklusioner Dobbelt urbanisering Selv om urbaniseringen har taget fart, og den danske befolkning i stadig stigende grad bosætter sig i byerne, så er der ikke blot tale om et stort ryk til de store byer, men nærmere en stigende grad af fortætning. Der sker lige nu en slags dobbelt urbanisering, hvor mange flytter til de store uddannelsesbyer som fx og, men også inden for kommunerne flytter borgere fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Nogle kommuner oplever derfor befolkningstilvækst i lokale bycentre, selvom kommunen som sådan får færre indbyggere. Danskerne flytter ikke langt væk, når de først har slået sig ned Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Den geografiske mobilitet blandt unge i Danmark er relativt høj, mens den for resten af befolkningen er relativt lav. Unge flytter efter muligheder for uddannelse og job, mens langt de fleste øvrige flytninger sker lokalt. Med mindre den sociale tilknytning til den oprindelige hjemegn er meget stor, er det sjældent, at de unge flytter tilbage til deres oprindelseskommune, når de først har slået sig ned. Det gælder for ca. 14 pct. Lav vækst og tabte arbejdspladser Den lave økonomiske vækst i Danmark har ligesom urbaniseringen været et rammevilkår gennem de senere år. Danmark har længe været blandt de rigeste lande i verden, men vores vækst og velstand er under pres. Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af arbejdspladser i kommunerne. Kun otte kommuner har ikke oplevet et fald i antallet af arbejds pladser siden Foruden er det kun kommuner tæt på, hvor der netto er skabt nye arbejds pladser. Arbejdspladserne er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje arbejdsplads i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Krisen har også sat sine spor på den danske iværksætteraktivitet. Siden 2008 er antallet af selvstændige faldet med knap 5 pct. svarende til hver 20. Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhand len og transport. Geografisk er det alle kommuner, på nær og Kommuner samt flere kommuner i sområdet, der har oplevet et fald i antallet af selvstændige. Hovedstaden udfordret som international metropol 36 pct. af Danmarks indbyggere bor i metropolen (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland), og de skaber 43 pct. af Danmarks BNP, jf. OECD. Hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland spiller derfor en særlig rolle for dansk økonomi, og som generator for hele landets vækst. Hovedstaden er imidlertid udfordret. Målt på BNP pr. indbygger og produktivitet ligger hovedstaden markant lavere end andre større nordeuropæiske metropoler, som Stockholm, Helsinki, Oslo. Det er en selvstændig udfordring for alle landets kommuner, hvis landets største vækstlokomotiv ikke skaber nok fremdrift, og derigennem er med til at sprede vækst og velstand i hele Danmark. Omvendt har Danmark et godt afsæt sammenlignet med vores nordiske naboer i forhold til at sikre en udvikling i lokal balance. De kortere afstande i Danmark muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde
9 9 på tværs af kommunegrænser end i fx store dele af Norge og Sverige. Samtidig har vi i Danmark relativt små forskelle mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet sammenlignet med vore nabolande. Stigende pendling men max en times transporttid Arbejdskraftsoplandene bliver større, og pendlingen er stigende. Øget pendling og forbedrede pendlingsmuligheder er med til at forbedre matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Men der pendles typisk ikke over en time om dagen. Den gennemsnitlige danske pendlingstid målt pr. arbejdsdag er 53 minutter og 43 km i Pendlingstiden har stort set været uændret de seneste 100 år. DTU har med sine transporttidsstudier vist, at pendlingstiden mellem hjem og arbejde, én vej, i 1911 og igen i 1945 var 19 minutter. I 2002 var den på 21 minutter. Store forskelle i udgiftsbehov Kommunernes forskellige udfordringer afspejler sig helt naturligt også i deres udgiftsbehov. De københavnske vestegnskommuner, -Falster, Vestsjælland og dele af nordvest- og Sønderjylland har de største udgiftsbehov pr. indbygger. De laveste udgiftsbehov ses omkring og i s omegn. Kommuner med mange ældre og børn og/eller mange uden for arbejdsstyrken har ofte et større udgiftspres end andre kommuner. Forskellige udfordringer på børne- og skoleområdet Befolkningsforskydningerne udfordrer kommunerne forskelligt på børne- og skoleområdet. For kommuner med befolkningstilvækst betyder udviklingen, at udbuddet af daginstitutionspladser og skoler skal tilpasses. For kommuner med befolkningstilbagegang betyder et faldende børnetal, at der skal nedlægges daginstitutionspladser og foretages skolelukninger og skolesammenlægninger. Social ulighed i sundhed på tværs af landet Borgernes sundhedstilstand har stor betydning for de kommunale udgifter, hvor middellevetiden er en afgørende indikator for befolkningens sundhed. De danske kommuner med en høj middel levetid findes primært i de kommu ner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. Fortsætter udviklingen? Befolkningsforskydningerne fra land til by ses ikke kun i Danmark. Det er et fænomen, som gør sig gældende på verdensplan. Det tyder i sig selv på, at befolkningsforskydningerne også i fremtiden vil gå i denne retning. Men ingen kan som bekendt spå om fremtiden. Mange faktorer kan påvirke udviklingen, fx boligprisudviklingen og internationale konjunkturer. den [Vælg Dato]
10 10 Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Tal pr. 1. januar Befolkningen rykker mod byerne det forskyder demografi og økonomi Island Fin I Danmark er vi i disse år vidne til et markant befolkningsryk mod byerne. Især de fire største byer:,, og har befolkningstilvækst. Den udvikling er vi ikke alene om. Det er en global trend, som vores europæiske nabolande i langt højere grad end os har mærket til. Ifølge Eurostat bor 22 pct. af danskerne i storbyområder. Til sammenligning bor 74 pct. af den britiske befolkning i storbyområder. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i storbyer. Norge Figur 1.1 Andel af befolkningen, der bor i byområder (pct.), 1. januar 2012 E Tal pr. 1. januar 2012 L Island Irland Storbritannien 0 25 % Norge 25 50% Holland 50 75% Belgien Slova Ungar Letland Schweiz LItauen Frankrig Irland Kroatien 0 25 % 25 50% Tjekkiet Estland Liechtenstein % * Tal fra 2011 **Tal fra 2010 Polen Finland Tyskland* Luxembourg Sverige Storbritannien Selv om Danmark altså er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, så er vi et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Den procentvise stigning i antallet af borgere, der bor i storbyområder, er godt 6 pct. siden Den danske udvikling overgås kun af Norge, Sverige, Schweiz og Tjekkiet. Sverige Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Holland Polen Tyskland* Italien Belgien Portugal 50 75% Spanien* Luxembourg Tjekkiet Liechtenstein % Frankrig Slovakiet Ungarn Schweiz * Tal fra 2011 **Tal fra 2010 Kroatien Rumænien Bulgarien Cypern Italien Portugal Makedonien Spanien* Grækenland Cypern Anm.: Alle områder er kategoriseret som enten by-, mellem- eller landområder. Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat. Malta** Malta** Tyrkiet
11 11 Hvis Eurostats definition på mellemområde medtages i beregningerne, bor 71 pct. af den danske befolkning i et byområde. Det er relativt højt i EU. Danmark er dermed ikke karakteriseret ved megabyer, men derimod af, at befolkningen bor i store og mellemstore byer. Siden 2008 er der sket en markant befolkningsfremgang i bykommunerne, mens især yderkommunerne mister indbyggere. Figur 1.2 Befolkningsudviklingen på kommunetype, Figur 1.2 til Pixibogen 1980 = Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Anm.: Kommunetyperne følger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters gruppering. Kilde: Danmarks Statistik.
12 12 Dobbelt urbanisering Rykket mod byerne sker også internt i kommunerne. Flere kommuner oplever befolkningstilvækst i de lokale bycentre samtidig med, at kommunen som helhed har tilbagegang i folketallet. Til eksempel sker der i s Kommune en stigende koncentration af befolkningen i Års by, mens der i kommunen ellers opleves befolkningstilbagegang. Befolkningstilbagegang rammer kommuner i både øst og vest I disse år er der både kommuner i Øst- og Vestdanmark, som oplever befolkningstilbagegang. Det gælder i særdeleshed kommunerne med størst afstand til henholdsvis og. I Jylland er det især kommuner på vestkysten og de sydlige kommuner, der har befolkningstilbagegang. Men også fynske kommuner har tilbagegang, kun og Kommuner har i øjeblikket befolkningsfremgang på Fyn. I Østdanmark skiller -Falster sig ud sammen med, og Kommuner. Ø-kommunerne har også mistet indbyggere. Figur 1.3 Befolkningsudvikling fra 2010 til ,2-1,5-8,2-1,5-1,5 0,0 0,0 1,5 1,5 7,8-1,5 0,0 0,0 1,5 1,5 7,8 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F Albert V Is Halsnæ Frede Le Ringste Kilde: Danmarks Statistik. Vo Guldborg
13 13 Befolkningsforskydningerne forstærker demografisk sårbarhed Figur 1.4 Antal demografiske udfordringer, 2013 I takt med en aldrende befolkning stiger kommunernes udfordringer, og dermed deres demografiske sårbarhed. For kommuner, der også oplever befolkningsnedgang, som følge af forskydningerne fra land til by, forstærkes deres udfordringer. Det skyldes, at det især er de unge, der flytter fra land til by for at uddanne sig. Det betyder, at disse kommuner oplever at have flere ældre, færre erhvervsaktive og lavere fødselstal. Tyndtbefolkede områder har ofte flere demografiske udfordringer, mens mere urbaniserede områder har færre demografiske udfordringer. Antal Antal Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Anm.: De demografiske udfordringer er målt ud fra 10 parametre: Lav fødselsrate, høj dødsrate, nettofraflytning, relativt få borgere i aldersgrupperne 0-14 år, år, år, relativt mange borgere i aldersgrupperne år og 65 år og derover, skæv kønsfordeling med få kvinder og relativt få kvinder i den erhvervsaktive alder. Kilde: KL s egne beregninger Eged Høje Tå G H F Rin Næstv Gul
14 14 Store forskelle i udgiftsbehov Figur 1.5 Udgiftsbehov pr. indbygger, 2013 Kommunernes forskellige demografiske udfordringer afspejler sig helt naturligt også i deres udgiftsbehov. Vestegnskommunerne, -Falster, Vestsjælland og dele af Nordvest- og Sønderjylland har de største udgiftsbehov pr. indbygger. De laveste udgiftsbehov ses omkring og i s omegn. Kommuner med mange ældre og børn og/eller mange uden for arbejds styrken har ofte et større udgiftspres end andre kommuner. Indeks (landsgnsn. = 100) Under Over 107 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Vo Guldborg
15 15
16 16 Disponible indkomster højere i de større byer Borgerne i kommunerne omkring og har de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Der er dog også sket visse forskydninger. Enkelte kommuner er gået fra et relativt lavt niveau for den disponible indkomst til et endnu lavere niveau. Det gælder fx,, og Guldborgsund Kommuner. Borgerne i Kommune har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst svarende til 16 pct. under landsgennemsnittet. De fem kommuner med den højeste gennemsnitlige disponible indkomst befinder sig alle nord for s Kommune. Det drejer sig om,,, Lyngby-Taarbæk og Kommuner. Borgerne i disse kommuner har siden 2000 samtidig øget forspringet i forhold til landsgennemsnittet. Figur 1.6 Gennemsnitlig disponibel indkomst i forhold til landsgennemsnittet 2000 og 2012 (modstående side) Indeks (landsgnsn. = 100) Indeks (landsgnsn. = 100) Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Allerø Albert V Is Halsnæ Frede Le Ringste Vo
17 17 Lyngby-Tårnbæk Vallensbæk Albertslund Glostrup Hvidovre Furesø Gribskov Helsingør Roskilde Faxe Horsens Frederiksberg Kilde: Danmarks Statistik.
18 18 har flest fattige Siden 2001 er andelen af fattige mere end fordoblet og særligt på Sjælland har stigningen i fattigdom været stor. Der bor flest fattige i landets store byer, men samtidig er koncentrationen af fattige i byerne mindre markant end tidligere. s Kommune er fortsat den kommune, der har den største andel fattige. Andelen af fattige i s Kommune er på knap 2 pct. og er således omkring dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Figur 1.7 Andel økonomisk fattige 2011 og udviklingen i antallet af økonomisk fattige fra 2001 til 2011 (modstående side) 0,3 0,6 0,3 0,6 0,6 0,7 0,7 0,9 Over 0,9 0,6 0,7 0,7 0,9 Over 0,9 Allerø Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Alberts V Is Frede F Halsnæ Le Ringste Vo Guldborg
19 19-0,6 0,3 0,3 0,4-0,6 0,3 0,4 0,5 Over 0,5 0,3 0,4 0,4 0,5 Over 0,5 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013).
20 20 Prognoserne holder ikke nødvendigvis Om denne udvikling vil fortsætte, kan der ikke gives et fuldstændigt sikkert bud på. Lige nu forventer Danmarks Statistik, at rykket mod de store byer fortsætter. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger er dog behæftet med usikkerhed. Internationale konjunkturer, boligpriserne mv. har betydning for flyttemønstrene. Omkring finanskrisen i 2008 forventede Danmarks Statistik, at kommunerne i Vestsjælland og på Fyn ville opleve en befolkningsvækst på over 5 pct. frem til I 2013 viser befolkningsfremskrivningen et meget andet billede for disse områder. Danmarks Statistik forventer nu i stedet et befolkningsfald. Figur 1.8 Befolkningsfremskrivning fra fra 2008 og fra 2013 (modstående side) Under Under Over Over 10 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Vo Guldborg
21 21 Lyngby-Tårnbæk Vallensbæk Albertslund Glostrup Hvidovre Furesø Gribskov Helsingør Roskilde Faxe Horsens Frederiksberg Kilde Danmarks Statistik (2008) og Statistikbanken.
22 22 2. Bolig og bosætning forskellige ønsker og forskellige muligheder Selvom befolkningsforskydningerne fra land til by tager til, er danskernes geografiske mobilitet relativ lav. Langt de fleste flytninger sker lokalt. Hver fjerde flytning sker inden for samme by. To ud af tre flytninger sker inden for en afstand på under 10 kilometer. To ud af tre unge flytter fra oprindelseskommunen for fx at uddanne sig eller arbejde. Af dem er det ca. hver syvende, der igen bor i oprindelseskommunen, når de er i starten af 30 erne. Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Figur 2.1 Andel unge, der som 33-årige, er flyttet tilbage til oprindelseskommunen 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 16,0 22,5 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 16,0 22,5 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Frede Le Ringste Anm.: Analysen bygger på 1979-fødselsårgangen. Oprindelseskommunen er defineret som bopælskommunen ved indgangen til 1995, hvor de var 15 år, der sammenholdes med bopælskommunen ved indgangen til 2013, hvor de var 33 år. Allerø F Alberts V Is Halsnæ
23 23 Folk har forskellige ønsker til bosætning Forskellige befolkningsgrupper har forskellige præferencer, når de skal bosætte sig. Præferencerne afhænger bl.a. af familiesituation, alder Figur og livsstadie 2.2 samt til pixi indkomst, ressourcer, normer og værdier. For unge singler under 30 år har nærhed til bylivet den største betydning for bosætning, mens de fysiske og sociale faktorer slet ingen rolle spiller. Børnefamilier vægter forhold for børn samt de sociale forhold højest, mens de er relativt indifferente på de resterende præferencegrupper. Ældre par over 60 år vægter fysiske forhold, oprindelsessted eller områder, der har en homogen befolkningssammensætning højt. Figur 2.2 Præferencer for omgivelser og placering Score Undgå social belastning Betingelser for bøn Social homogenitet Tæt på natur Socialt netværk Tæt på byliv Unge singler under 30 år Par med børn Ældre par over 60 år Kilde: Skifter Andersen, H., (2011).
24 24 Overbelånte boliger i Vest- og Sydsjælland Figur 2.3 Andel overbelånte boliger, 2011 De danske ejerboliger er højt belånte. I gennemsnit er godt halvdelen af boligernes værdi belånt. Gældsandelen har været stigende de seneste år som følge af faldende boligpriser. For en del boligejere betyder det, at realkreditgælden overstiger 80 pct. af ejendommens handelsværdi, der er maksimum, når lånet indgås. De er med andre ord teknisk insolvente, og et salg vil for mange betyde, at de kommer ud af boligmarkedet med gæld. Under Under Over Over 50 Allerø Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Alberts V Is Frede F Halsnæ Le Ringste Kilde: Nationalbanken: Finansiel stabilitet Vo Guldborg
25 25 Flest tvangsauktioner på Figur 2.4 Andel tvangsauktioner, 2013 Enkelte kommuner skiller sig ud med meget høje tal for tvangsauktioner. Værst ser det ud i Kommune, hvor der sælges 6 boliger på tvangsauktioner, hver gang, der sælges 10 på almindelige vilkår. Ligeledes er andelen af tvangsauktioner høj i Guldborgsund,,,,, og Kommuner. 0 4,9 5 9, ,9 0 4, ,9 5 9, , , Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Eged Høje Tå Gr H F Rin Næstv Anm.: Andel på tvangsauktion i forhold til det samlede boligsalg i perioden 4. kvt kvt Kilde: Realkreditforeningen og Nordea Kredit/ JP 21. januar Guld
26 26 3. Dansk vækst og iværksætterlyst i slæbegear Danmark er et af de OECD-lande, hvor væksten pr. indbygger siden midten af 1990 erne har været lavest. Den primære forklaring er, at produktiviteten, værdiskabelsen pr. time, er steget langsommere i Danmark end i de fleste andre lande. Figur 3.2 Figur 3.1 Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse, BNP Produktivitet (BNP pr. time) Beskæftigelse (timer) 2,0 2 1,5 1 0,5 0-0,5 OECD Region Hovedstaden Region Midtjylland Hele Landet Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Kilde: Erhvervsstyrelsen (2013).
27 27 Figur 3.4 Figur 3.2 BNP pr. indbygger i OECD metropoler 2010 ($) Hovedstadsområdet spiller en afgørende rolle for hele Danmarks økonomi. 75 pct. af alle nye job i Danmark i perioden blev skabt i hovedstadsregionen. 80 pct. af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70 pct. af den private forskning og udvikling ligger i hovedstadsregionen. Alligevel er hovedstadens konkurrenceevne under pres. Selvom hovedstadsregionen i sammenligning med landets øvrige regioner har et højt BNP pr. indbygger, så har andre storbyer i verden højere vækst, højere BNP pr. indbygger og højere produktivitet. Det gælder fx Stockholm, Helsinki og Oslo. NewYork München Paris Frankfurt Stockholm Dublin Oslo Zürich London Bruxelles Bratislava Hamborg Milano Edinburgh Helsinki Prag Wien Amsterdam Warszawa Tokyo Toronto Rom Ljubljana Madrid Athen Lissabon Berlin Budapest Seoul Talinn Kilde: OECD Metropolitan Database.
28 28 Tabte stillinger i finanskrisens kølvand. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af arbejdspladser i kommunerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. Kun otte kommuner,,,, Vallensbæk,, Frederiksberg, og, har haft stigning i antallet af stillinger efter finanskrisen. har tabt flest arbejdspladser. Med lukningen af Lindøværftet mistede kommunen 29 pct. af sine stillinger. Udover er det,,,, og, der har mistet flest stillinger. De danske job er især forsvundet inden for landbrug, industri, byggeri og anlæg samt handel. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Figur 3.3 Udviklingen i antallet af stillinger, ,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 0,0 4,3-29,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 0,0 4,3 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Kilde: Danmarks Statistik Vo Guldborg
29 29 De selvstændige i urbaniserede områder har klaret krisen bedst Figur 3.4 Udviklingen i antallet af selvstændige, Krisen har også sat sine spor på den danske iværksætteraktivitet. Siden 2008 er antallet af selvstændige faldet med 4,8 pct. svarende til næsten hver 20. Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhandlen og transport. Geografisk er det alle kommuner på nær, og kommuner samt flere kommuner i sområdet, der har oplevet et fald i antallet af selvstændige Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Eged Høje Tås Gre Ha F Rin Næstv Kilde: Væksthus Sjælland Guld
Danmark i forandring
Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring
Læs mereBåde befolkningsforskydningerne, de lave vækstrater og den lave jobskabelse har betydning for kommunernes muligheder
6 Indledning Danmark er i hastig forandring. Som i hele verden flytter folk i Danmark fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Sammen med Sverige, er Danmark
Læs mereUrbaniseringen i et globalt perspektiv
284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereSjællandsk arbejdsmarked i europæisk top
Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Hovedresultater De beskæftigede i Danmark pendler meget. 8,4 pct. arbejder i en anden region end der hvor de bor. Det er højt i en EU sammenligning, hvor det tilsvarende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereN OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier
N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mereINDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse
Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet en redegørelse, der beskriver de regionale vækst- og udviklingsvilkår, som ligger til grund for den fremtidige
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereStramt arbejdsmarked i flere områder
ANALYSE Stramt arbejdsmarked i flere områder Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereLønindkomst for udenlandsk arbejdskraft
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereINDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse
Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet
Læs mereOpfølgningsnotat på Fynsanalyse
Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2018 har et godt erhvervsklima og er vokset med 1.399 nye virksomheder det seneste år Læs side 29 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2018 INDLEDNING Så er det
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereNOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.
NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereFolk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til
Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til Flyttemønstrene mellem landets kommuner har stor betydning for forskellene i beboersammensætningen. Særligt på Sjælland er der en markant tendens:
Læs merePendling flytter skattekroner rundt i Danmark
15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereArbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereLanddistriktskommuner
Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereVÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1
VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VÆKST BARO ME TER nu 5. største kommune Læs side 3 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER OKTOBER 2019 INDLEDNING Efteråret er på vej, og det er blevet tid til årets tredje udgave
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mere