Pixiudgave. Danmark i forandring. Udvikling i lokal balance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pixiudgave. Danmark i forandring. Udvikling i lokal balance"

Transkript

1 Pixiudgave Danmark i forandring Udvikling i lokal balance

2 2

3 3 Indhold Forord 4 Sammenfatning 6 1. Befolkningen rykker mod byerne det forskyder demografi og økonomi Bolig og bosætning forskellige ønsker og forskellige muligheder Dansk vækst og iværksætterlyst i slæbegear Markante forskelle i danskernes beskæftigelses- og uddannelsesniveau på tværs af landet Befolkningsforskydningerne udfordrer kommunerne forskelligt på børne- og skoleområdet Social ulighed i sundhed og blandt børnefamilier 42

4 4 Forord I Danmark, som i hele verden, flytter folk fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Danmark er, sammen med Sverige, et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. 22 pct. af den danske befolkning bor i storbyområder, og siden 2007 er det tal steget med godt 6 pct. Som land er vi ikke karakteriseret ved, at vi bor i megabyer, men ved, at vi bor i store og mellemstore byer. 71 pct. af befolkningen bor i store og mellemstore byområder. Som land er vi også økonomisk set stærkt internationaliseret. Danmark er en lille åben økonomi med en erhvervs struktur, der domineres af små og mellemstore virksomheder. De seneste år er vores økonomiske vækst i stigende grad udfordret, bl.a. af en meget lav vækst i produktiviteten. Både befolkningsforskydningerne og de små vækstrater har betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Både by- og landkommuner er udfordret af udviklingen. Med et faldende folketal følger vigende skatteindtægter, og en opgave med at tilpasse serviceudgifterne. Det er typisk de erhvervsaktive, som ikke i så høj grad forbruger de kommunale service ydelser, der forlader kommunen. Med befolkningsafgangen ændres også bybilledet. Flere huse og butikker står tomme, og realkreditinstitutterne er i stigende grad tilbageholdende med at give lån til boligkøb. For bykommunerne betyder befolkningstilvæksten, at efterspørgslen på offentlig service stiger. I moderne internationale samfund er metropolerne knudepunkter i forhold til de globale markeder. Stærke metropoler er centrale for de enkelte landes vækst og evne til at tiltrække internationale investeringer. 36 pct. af Danmarks indbyggere bor i metropolen (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland), og de skaber 43 pct. af Danmarks BNP. Men i international sammenhæng ligger hovedstadens BNP pr. indbygger ifølge OECD lavt sammenlignet med andre metropoler, herunder Stockholm, Helsinki og Hamborg. Metropolen er med andre ord ikke i front i kapløbet om at blive dynamoen i Nordeuropa. At styrke væksten og produktiviteten både i hovedstadsområdet og resten af landet er derfor en fælleskommunal udfordring. Et fortsat lavt gear, og måske særligt i hovedstaden, vil

5 5 have negative konsekvenser for hele Danmarks velstand og den offentlige velfærd. Hvis Danmarks hovedstad hægtes af i kapløbet om at blive Nordeuropas vækstcenter og dermed ikke fungerer som en stærk vækstmotor for hele landet - så vil det sundhedssystem, uddannelsessystem, og de sociale tilbud, som danskerne møder, blive relativt ringere. I sammenligning med vores nordiske naboer har vi relativt korte geo grafiske afstande. Det muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde på tværs af kommunegrænser, og det mindsker forskellene mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet. Godt 40 pct. af de beskæftigede i Danmark arbejder i en anden kommune end deres bopælskommune, og pendlingen er stigende. Pendlingen forbedrer matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Pendlingen betyder også, at væksten, der sker i bykommunerne, også skabes af de erhvervsaktive, der bor i landkommunerne. Pendlingen knytter kommunerne sammen. Det udgør et væsentligt potentiale for et fælles løft af en fælles udfordring. Derfor er befolkningsforskydningerne og den økonomiske udvikling i Danmark noget, KL s bestyrelse forholder sig til. KL har derfor igangsat et analyse arbejde, der afdækker de økonomiske og strukturelle udfordrin ger for kommunerne og deres betydning for kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Vi skal blive klogere på udviklingen og dens betydning for alle landets kommuner. Det skal analyserne i KL s publikation Danmark i forandring bidrage med fakta om. Denne pjece præsenterer et udpluk af publikationens væsentligste analyser. Analyserne viser et Danmark i forandring. Men det er et nuanceret Danmarkskort, vi ser. Det er forskellige udfordringer, kommunerne står med. Den stigende urbanisering splitter ikke Danmark i en øst/vest akse. Nye politiske initiativer for at styrke Danmarks vækst og balance skal derfor formuleres, så de imødekommer de nuancerede udfordringer, kommunerne har. Der er bl.a. behov for initiativer, der styrker danskernes muligheder for at bosætte sig udenfor de største byer, så de stadig kan nå på arbejde inden for rimelig tid. Adgang til bredbånd i hele landet kan også forbedre muligheden for at vælge bopæl. Der kan også være brug for politiske initiativer, der fjerner nogle af de lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne, også i yderområderne, kan skabe vækst og bæredygtige lokalsamfund. Formuleringen af politiske initiativer, der understøtter Danmarks vækst og balance er derfor en opgave, som KL s bestyrelse vil tage fat på i Erik Nielsen Formand for KL Kristian Wendelboe Adm. Direktør, KL

6 6 Sammenfatning Alle ruster sig til fremtidens udfordringer, men hvordan ser udfordringerne ud? Hvad er fakta? Går udviklingen entydigt kun i én retning, eller kan den gå i en anden retning? KL sætter med denne publikation fokus på en række parametre, der belyser befolkningsforskydningerne og de afledte effekter for landets kommuner. KL s analyser tegner et aktuelt billede af et Danmark i hastig forandring. Analy serne peger på en stigende skævvridning af kommunernes muligheder for at skabe vækst og opretholde bæredygtige lokalsamfund. Men det er et nuanceret Danmarkskort vi ser. Det er forskellige udfordringer, kommunerne kæmper med.

7 7 Hovedtendenser Befolkningen flytter til byerne De største byer i Danmark, uddannelsesbyerne, oplever i disse år en stor vækst i folketallet. Samtidig flytter borgerne indenfor kommunegrænserne fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Urbaniseringen tager fart i Danmark I europæisk sammenhæng har Danmark en relativt lille andel af befolkningen bosat i de største byer. Men Danmark er sammen med Sverige et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. De unge (kvinder) flytter efter uddannelse Især de unge under uddannelse og kvinder flytter sig. Der bliver relativt færre med længere uddannelse udenfor byerne og relativt flere indenfor. Erhvervsstrukturen er under forandring De erhverv, der trækker på højtuddannede, samler sig omkring byerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. De er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. Lav vækst over hele landet Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Det er en udfordring for alle landsdele. Et nuanceret Danmark men nogle områder er hårdt udfordret Kommunerne i det vestlige og sydlige Sjælland, -Falster og Nordvestjylland er udfordret på en meget stor del af de sundheds-, arbejdsmarkeds-, social og uddannelsesparametre, rapporten belyser. Omvendt placerer en række af kommunerne i den vestlige del af Jylland sig relativt stærkt på uddannelse og beskæftigelse. De største uddannelsesbyer og kommunerne omkring dem har en gunstig udvikling på stort set alle parametre. De socialeog sundhedsmæssige problemer er flyttet på landet De danske kommuner med en høj middellevetid findes primært i de kommuner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. På det sociale område er der især kommet flere udsatte børnefamilier i land- og yderkommunerne, mens bykommuner i hovedstaden har fået færre. Tilsvarende viser sundhedsdata, at rygning og overvægt er en udfordring for yderkommunerne.

8 8 Øvrige konklusioner Dobbelt urbanisering Selv om urbaniseringen har taget fart, og den danske befolkning i stadig stigende grad bosætter sig i byerne, så er der ikke blot tale om et stort ryk til de store byer, men nærmere en stigende grad af fortætning. Der sker lige nu en slags dobbelt urbanisering, hvor mange flytter til de store uddannelsesbyer som fx og, men også inden for kommunerne flytter borgere fra land til by og skaber lokale vækstcentre. Nogle kommuner oplever derfor befolkningstilvækst i lokale bycentre, selvom kommunen som sådan får færre indbyggere. Danskerne flytter ikke langt væk, når de først har slået sig ned Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Den geografiske mobilitet blandt unge i Danmark er relativt høj, mens den for resten af befolkningen er relativt lav. Unge flytter efter muligheder for uddannelse og job, mens langt de fleste øvrige flytninger sker lokalt. Med mindre den sociale tilknytning til den oprindelige hjemegn er meget stor, er det sjældent, at de unge flytter tilbage til deres oprindelseskommune, når de først har slået sig ned. Det gælder for ca. 14 pct. Lav vækst og tabte arbejdspladser Den lave økonomiske vækst i Danmark har ligesom urbaniseringen været et rammevilkår gennem de senere år. Danmark har længe været blandt de rigeste lande i verden, men vores vækst og velstand er under pres. Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af arbejdspladser i kommunerne. Kun otte kommuner har ikke oplevet et fald i antallet af arbejds pladser siden Foruden er det kun kommuner tæt på, hvor der netto er skabt nye arbejds pladser. Arbejdspladserne er især forsvundet inden for industri, byggeri og anlæg samt handel. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje arbejdsplads i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Krisen har også sat sine spor på den danske iværksætteraktivitet. Siden 2008 er antallet af selvstændige faldet med knap 5 pct. svarende til hver 20. Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhand len og transport. Geografisk er det alle kommuner, på nær og Kommuner samt flere kommuner i sområdet, der har oplevet et fald i antallet af selvstændige. Hovedstaden udfordret som international metropol 36 pct. af Danmarks indbyggere bor i metropolen (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland), og de skaber 43 pct. af Danmarks BNP, jf. OECD. Hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland spiller derfor en særlig rolle for dansk økonomi, og som generator for hele landets vækst. Hovedstaden er imidlertid udfordret. Målt på BNP pr. indbygger og produktivitet ligger hovedstaden markant lavere end andre større nordeuropæiske metropoler, som Stockholm, Helsinki, Oslo. Det er en selvstændig udfordring for alle landets kommuner, hvis landets største vækstlokomotiv ikke skaber nok fremdrift, og derigennem er med til at sprede vækst og velstand i hele Danmark. Omvendt har Danmark et godt afsæt sammenlignet med vores nordiske naboer i forhold til at sikre en udvikling i lokal balance. De kortere afstande i Danmark muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde

9 9 på tværs af kommunegrænser end i fx store dele af Norge og Sverige. Samtidig har vi i Danmark relativt små forskelle mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet sammenlignet med vore nabolande. Stigende pendling men max en times transporttid Arbejdskraftsoplandene bliver større, og pendlingen er stigende. Øget pendling og forbedrede pendlingsmuligheder er med til at forbedre matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Men der pendles typisk ikke over en time om dagen. Den gennemsnitlige danske pendlingstid målt pr. arbejdsdag er 53 minutter og 43 km i Pendlingstiden har stort set været uændret de seneste 100 år. DTU har med sine transporttidsstudier vist, at pendlingstiden mellem hjem og arbejde, én vej, i 1911 og igen i 1945 var 19 minutter. I 2002 var den på 21 minutter. Store forskelle i udgiftsbehov Kommunernes forskellige udfordringer afspejler sig helt naturligt også i deres udgiftsbehov. De københavnske vestegnskommuner, -Falster, Vestsjælland og dele af nordvest- og Sønderjylland har de største udgiftsbehov pr. indbygger. De laveste udgiftsbehov ses omkring og i s omegn. Kommuner med mange ældre og børn og/eller mange uden for arbejdsstyrken har ofte et større udgiftspres end andre kommuner. Forskellige udfordringer på børne- og skoleområdet Befolkningsforskydningerne udfordrer kommunerne forskelligt på børne- og skoleområdet. For kommuner med befolkningstilvækst betyder udviklingen, at udbuddet af daginstitutionspladser og skoler skal tilpasses. For kommuner med befolkningstilbagegang betyder et faldende børnetal, at der skal nedlægges daginstitutionspladser og foretages skolelukninger og skolesammenlægninger. Social ulighed i sundhed på tværs af landet Borgernes sundhedstilstand har stor betydning for de kommunale udgifter, hvor middellevetiden er en afgørende indikator for befolkningens sundhed. De danske kommuner med en høj middel levetid findes primært i de kommu ner, hvor borgerne har høje indtægter, er veluddannede og i beskæftigelse, mens borgere med de laveste middellevetider findes i de kommuner, hvor det omvendte gør sig gældende. Fortsætter udviklingen? Befolkningsforskydningerne fra land til by ses ikke kun i Danmark. Det er et fænomen, som gør sig gældende på verdensplan. Det tyder i sig selv på, at befolkningsforskydningerne også i fremtiden vil gå i denne retning. Men ingen kan som bekendt spå om fremtiden. Mange faktorer kan påvirke udviklingen, fx boligprisudviklingen og internationale konjunkturer. den [Vælg Dato]

10 10 Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Tal pr. 1. januar Befolkningen rykker mod byerne det forskyder demografi og økonomi Island Fin I Danmark er vi i disse år vidne til et markant befolkningsryk mod byerne. Især de fire største byer:,, og har befolkningstilvækst. Den udvikling er vi ikke alene om. Det er en global trend, som vores europæiske nabolande i langt højere grad end os har mærket til. Ifølge Eurostat bor 22 pct. af danskerne i storbyområder. Til sammenligning bor 74 pct. af den britiske befolkning i storbyområder. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i storbyer. Norge Figur 1.1 Andel af befolkningen, der bor i byområder (pct.), 1. januar 2012 E Tal pr. 1. januar 2012 L Island Irland Storbritannien 0 25 % Norge 25 50% Holland 50 75% Belgien Slova Ungar Letland Schweiz LItauen Frankrig Irland Kroatien 0 25 % 25 50% Tjekkiet Estland Liechtenstein % * Tal fra 2011 **Tal fra 2010 Polen Finland Tyskland* Luxembourg Sverige Storbritannien Selv om Danmark altså er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, så er vi et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Den procentvise stigning i antallet af borgere, der bor i storbyområder, er godt 6 pct. siden Den danske udvikling overgås kun af Norge, Sverige, Schweiz og Tjekkiet. Sverige Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Holland Polen Tyskland* Italien Belgien Portugal 50 75% Spanien* Luxembourg Tjekkiet Liechtenstein % Frankrig Slovakiet Ungarn Schweiz * Tal fra 2011 **Tal fra 2010 Kroatien Rumænien Bulgarien Cypern Italien Portugal Makedonien Spanien* Grækenland Cypern Anm.: Alle områder er kategoriseret som enten by-, mellem- eller landområder. Kilde: Momentum på baggrund af Eurostat. Malta** Malta** Tyrkiet

11 11 Hvis Eurostats definition på mellemområde medtages i beregningerne, bor 71 pct. af den danske befolkning i et byområde. Det er relativt højt i EU. Danmark er dermed ikke karakteriseret ved megabyer, men derimod af, at befolkningen bor i store og mellemstore byer. Siden 2008 er der sket en markant befolkningsfremgang i bykommunerne, mens især yderkommunerne mister indbyggere. Figur 1.2 Befolkningsudviklingen på kommunetype, Figur 1.2 til Pixibogen 1980 = Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Anm.: Kommunetyperne følger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters gruppering. Kilde: Danmarks Statistik.

12 12 Dobbelt urbanisering Rykket mod byerne sker også internt i kommunerne. Flere kommuner oplever befolkningstilvækst i de lokale bycentre samtidig med, at kommunen som helhed har tilbagegang i folketallet. Til eksempel sker der i s Kommune en stigende koncentration af befolkningen i Års by, mens der i kommunen ellers opleves befolkningstilbagegang. Befolkningstilbagegang rammer kommuner i både øst og vest I disse år er der både kommuner i Øst- og Vestdanmark, som oplever befolkningstilbagegang. Det gælder i særdeleshed kommunerne med størst afstand til henholdsvis og. I Jylland er det især kommuner på vestkysten og de sydlige kommuner, der har befolkningstilbagegang. Men også fynske kommuner har tilbagegang, kun og Kommuner har i øjeblikket befolkningsfremgang på Fyn. I Østdanmark skiller -Falster sig ud sammen med, og Kommuner. Ø-kommunerne har også mistet indbyggere. Figur 1.3 Befolkningsudvikling fra 2010 til ,2-1,5-8,2-1,5-1,5 0,0 0,0 1,5 1,5 7,8-1,5 0,0 0,0 1,5 1,5 7,8 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F Albert V Is Halsnæ Frede Le Ringste Kilde: Danmarks Statistik. Vo Guldborg

13 13 Befolkningsforskydningerne forstærker demografisk sårbarhed Figur 1.4 Antal demografiske udfordringer, 2013 I takt med en aldrende befolkning stiger kommunernes udfordringer, og dermed deres demografiske sårbarhed. For kommuner, der også oplever befolkningsnedgang, som følge af forskydningerne fra land til by, forstærkes deres udfordringer. Det skyldes, at det især er de unge, der flytter fra land til by for at uddanne sig. Det betyder, at disse kommuner oplever at have flere ældre, færre erhvervsaktive og lavere fødselstal. Tyndtbefolkede områder har ofte flere demografiske udfordringer, mens mere urbaniserede områder har færre demografiske udfordringer. Antal Antal Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Anm.: De demografiske udfordringer er målt ud fra 10 parametre: Lav fødselsrate, høj dødsrate, nettofraflytning, relativt få borgere i aldersgrupperne 0-14 år, år, år, relativt mange borgere i aldersgrupperne år og 65 år og derover, skæv kønsfordeling med få kvinder og relativt få kvinder i den erhvervsaktive alder. Kilde: KL s egne beregninger Eged Høje Tå G H F Rin Næstv Gul

14 14 Store forskelle i udgiftsbehov Figur 1.5 Udgiftsbehov pr. indbygger, 2013 Kommunernes forskellige demografiske udfordringer afspejler sig helt naturligt også i deres udgiftsbehov. Vestegnskommunerne, -Falster, Vestsjælland og dele af Nordvest- og Sønderjylland har de største udgiftsbehov pr. indbygger. De laveste udgiftsbehov ses omkring og i s omegn. Kommuner med mange ældre og børn og/eller mange uden for arbejds styrken har ofte et større udgiftspres end andre kommuner. Indeks (landsgnsn. = 100) Under Over 107 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Vo Guldborg

15 15

16 16 Disponible indkomster højere i de større byer Borgerne i kommunerne omkring og har de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Der er dog også sket visse forskydninger. Enkelte kommuner er gået fra et relativt lavt niveau for den disponible indkomst til et endnu lavere niveau. Det gælder fx,, og Guldborgsund Kommuner. Borgerne i Kommune har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst svarende til 16 pct. under landsgennemsnittet. De fem kommuner med den højeste gennemsnitlige disponible indkomst befinder sig alle nord for s Kommune. Det drejer sig om,,, Lyngby-Taarbæk og Kommuner. Borgerne i disse kommuner har siden 2000 samtidig øget forspringet i forhold til landsgennemsnittet. Figur 1.6 Gennemsnitlig disponibel indkomst i forhold til landsgennemsnittet 2000 og 2012 (modstående side) Indeks (landsgnsn. = 100) Indeks (landsgnsn. = 100) Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Allerø Albert V Is Halsnæ Frede Le Ringste Vo

17 17 Lyngby-Tårnbæk Vallensbæk Albertslund Glostrup Hvidovre Furesø Gribskov Helsingør Roskilde Faxe Horsens Frederiksberg Kilde: Danmarks Statistik.

18 18 har flest fattige Siden 2001 er andelen af fattige mere end fordoblet og særligt på Sjælland har stigningen i fattigdom været stor. Der bor flest fattige i landets store byer, men samtidig er koncentrationen af fattige i byerne mindre markant end tidligere. s Kommune er fortsat den kommune, der har den største andel fattige. Andelen af fattige i s Kommune er på knap 2 pct. og er således omkring dobbelt så høj som landsgennemsnittet. Figur 1.7 Andel økonomisk fattige 2011 og udviklingen i antallet af økonomisk fattige fra 2001 til 2011 (modstående side) 0,3 0,6 0,3 0,6 0,6 0,7 0,7 0,9 Over 0,9 0,6 0,7 0,7 0,9 Over 0,9 Allerø Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Alberts V Is Frede F Halsnæ Le Ringste Vo Guldborg

19 19-0,6 0,3 0,3 0,4-0,6 0,3 0,4 0,5 Over 0,5 0,3 0,4 0,4 0,5 Over 0,5 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013).

20 20 Prognoserne holder ikke nødvendigvis Om denne udvikling vil fortsætte, kan der ikke gives et fuldstændigt sikkert bud på. Lige nu forventer Danmarks Statistik, at rykket mod de store byer fortsætter. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger er dog behæftet med usikkerhed. Internationale konjunkturer, boligpriserne mv. har betydning for flyttemønstrene. Omkring finanskrisen i 2008 forventede Danmarks Statistik, at kommunerne i Vestsjælland og på Fyn ville opleve en befolkningsvækst på over 5 pct. frem til I 2013 viser befolkningsfremskrivningen et meget andet billede for disse områder. Danmarks Statistik forventer nu i stedet et befolkningsfald. Figur 1.8 Befolkningsfremskrivning fra fra 2008 og fra 2013 (modstående side) Under Under Over Over 10 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Vo Guldborg

21 21 Lyngby-Tårnbæk Vallensbæk Albertslund Glostrup Hvidovre Furesø Gribskov Helsingør Roskilde Faxe Horsens Frederiksberg Kilde Danmarks Statistik (2008) og Statistikbanken.

22 22 2. Bolig og bosætning forskellige ønsker og forskellige muligheder Selvom befolkningsforskydningerne fra land til by tager til, er danskernes geografiske mobilitet relativ lav. Langt de fleste flytninger sker lokalt. Hver fjerde flytning sker inden for samme by. To ud af tre flytninger sker inden for en afstand på under 10 kilometer. To ud af tre unge flytter fra oprindelseskommunen for fx at uddanne sig eller arbejde. Af dem er det ca. hver syvende, der igen bor i oprindelseskommunen, når de er i starten af 30 erne. Tilflytningen til byerne domineres af unge enlige uden børn samt få ældre. Flytningerne sker ofte i forbindelse med uddannelse, pardannelse og skilsmisse. Personer, der flytter til byerne er oftere i beskæftigelse, har en højere uddannelse og har gennemsnitlig lidt højere indkomst sammenlignet med øvrige flytninger. Figur 2.1 Andel unge, der som 33-årige, er flyttet tilbage til oprindelseskommunen 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 16,0 22,5 4,5 12,0 12,0 14,0 14,0 16,0 16,0 22,5 Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Frede Le Ringste Anm.: Analysen bygger på 1979-fødselsårgangen. Oprindelseskommunen er defineret som bopælskommunen ved indgangen til 1995, hvor de var 15 år, der sammenholdes med bopælskommunen ved indgangen til 2013, hvor de var 33 år. Allerø F Alberts V Is Halsnæ

23 23 Folk har forskellige ønsker til bosætning Forskellige befolkningsgrupper har forskellige præferencer, når de skal bosætte sig. Præferencerne afhænger bl.a. af familiesituation, alder Figur og livsstadie 2.2 samt til pixi indkomst, ressourcer, normer og værdier. For unge singler under 30 år har nærhed til bylivet den største betydning for bosætning, mens de fysiske og sociale faktorer slet ingen rolle spiller. Børnefamilier vægter forhold for børn samt de sociale forhold højest, mens de er relativt indifferente på de resterende præferencegrupper. Ældre par over 60 år vægter fysiske forhold, oprindelsessted eller områder, der har en homogen befolkningssammensætning højt. Figur 2.2 Præferencer for omgivelser og placering Score Undgå social belastning Betingelser for bøn Social homogenitet Tæt på natur Socialt netværk Tæt på byliv Unge singler under 30 år Par med børn Ældre par over 60 år Kilde: Skifter Andersen, H., (2011).

24 24 Overbelånte boliger i Vest- og Sydsjælland Figur 2.3 Andel overbelånte boliger, 2011 De danske ejerboliger er højt belånte. I gennemsnit er godt halvdelen af boligernes værdi belånt. Gældsandelen har været stigende de seneste år som følge af faldende boligpriser. For en del boligejere betyder det, at realkreditgælden overstiger 80 pct. af ejendommens handelsværdi, der er maksimum, når lånet indgås. De er med andre ord teknisk insolvente, og et salg vil for mange betyde, at de kommer ud af boligmarkedet med gæld. Under Under Over Over 50 Allerø Horsens Horsens Lyngby-Tårnbæk Furesø Roskilde Faxe Alberts V Is Frede F Halsnæ Le Ringste Kilde: Nationalbanken: Finansiel stabilitet Vo Guldborg

25 25 Flest tvangsauktioner på Figur 2.4 Andel tvangsauktioner, 2013 Enkelte kommuner skiller sig ud med meget høje tal for tvangsauktioner. Værst ser det ud i Kommune, hvor der sælges 6 boliger på tvangsauktioner, hver gang, der sælges 10 på almindelige vilkår. Ligeledes er andelen af tvangsauktioner høj i Guldborgsund,,,,, og Kommuner. 0 4,9 5 9, ,9 0 4, ,9 5 9, , , Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Eged Høje Tå Gr H F Rin Næstv Anm.: Andel på tvangsauktion i forhold til det samlede boligsalg i perioden 4. kvt kvt Kilde: Realkreditforeningen og Nordea Kredit/ JP 21. januar Guld

26 26 3. Dansk vækst og iværksætterlyst i slæbegear Danmark er et af de OECD-lande, hvor væksten pr. indbygger siden midten af 1990 erne har været lavest. Den primære forklaring er, at produktiviteten, værdiskabelsen pr. time, er steget langsommere i Danmark end i de fleste andre lande. Figur 3.2 Figur 3.1 Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse, BNP Produktivitet (BNP pr. time) Beskæftigelse (timer) 2,0 2 1,5 1 0,5 0-0,5 OECD Region Hovedstaden Region Midtjylland Hele Landet Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Kilde: Erhvervsstyrelsen (2013).

27 27 Figur 3.4 Figur 3.2 BNP pr. indbygger i OECD metropoler 2010 ($) Hovedstadsområdet spiller en afgørende rolle for hele Danmarks økonomi. 75 pct. af alle nye job i Danmark i perioden blev skabt i hovedstadsregionen. 80 pct. af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70 pct. af den private forskning og udvikling ligger i hovedstadsregionen. Alligevel er hovedstadens konkurrenceevne under pres. Selvom hovedstadsregionen i sammenligning med landets øvrige regioner har et højt BNP pr. indbygger, så har andre storbyer i verden højere vækst, højere BNP pr. indbygger og højere produktivitet. Det gælder fx Stockholm, Helsinki og Oslo. NewYork München Paris Frankfurt Stockholm Dublin Oslo Zürich London Bruxelles Bratislava Hamborg Milano Edinburgh Helsinki Prag Wien Amsterdam Warszawa Tokyo Toronto Rom Ljubljana Madrid Athen Lissabon Berlin Budapest Seoul Talinn Kilde: OECD Metropolitan Database.

28 28 Tabte stillinger i finanskrisens kølvand. Finanskrisen har sat sit tydelige aftryk på antallet af arbejdspladser i kommunerne. Siden 2009 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. Kun otte kommuner,,,, Vallensbæk,, Frederiksberg, og, har haft stigning i antallet af stillinger efter finanskrisen. har tabt flest arbejdspladser. Med lukningen af Lindøværftet mistede kommunen 29 pct. af sine stillinger. Udover er det,,,, og, der har mistet flest stillinger. De danske job er især forsvundet inden for landbrug, industri, byggeri og anlæg samt handel. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Figur 3.3 Udviklingen i antallet af stillinger, ,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 0,0 4,3-29,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 0,0 4,3 Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Allerø F B Alberts V Ish Halsnæ Freder Lej Kilde: Danmarks Statistik Vo Guldborg

29 29 De selvstændige i urbaniserede områder har klaret krisen bedst Figur 3.4 Udviklingen i antallet af selvstændige, Krisen har også sat sine spor på den danske iværksætteraktivitet. Siden 2008 er antallet af selvstændige faldet med 4,8 pct. svarende til næsten hver 20. Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhandlen og transport. Geografisk er det alle kommuner på nær, og kommuner samt flere kommuner i sområdet, der har oplevet et fald i antallet af selvstændige Horsens Horsens Furesø Lyngby-Tårnbæk Roskilde Faxe Eged Høje Tås Gre Ha F Rin Næstv Kilde: Væksthus Sjælland Guld

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Både befolkningsforskydningerne, de lave vækstrater og den lave jobskabelse har betydning for kommunernes muligheder

Både befolkningsforskydningerne, de lave vækstrater og den lave jobskabelse har betydning for kommunernes muligheder 6 Indledning Danmark er i hastig forandring. Som i hele verden flytter folk i Danmark fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Sammen med Sverige, er Danmark

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET REGIONAL- OG LANDDISTRIKTS- POLITISK REDEGØRELSE 2012 REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET Regional- og

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK IV.1 Indledning Geografiske indkomstforskelle i Danmark Erhvervsudviklingen har betydning for, hvor vi bor Geografisk afgrænsning af yderområder Danmark er et lille land,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere