Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen"

Transkript

1 Befolkningens boligønsker Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning August 2009

2 Indhold 1. Indledning, konklusioner og sammenfatning... 4 Indledning... 4 Konklusioner... 4 Sammenfatning... 6 Viden om boligpræferencer... 6 Boligønsker 1986, 2001 og Sammenhæng mellem nuværende og ønsket bolig... 8 Hvordan har man fundet boligen?... 9 Ønsker til boligens omgivelser og beliggenhed... 9 Bevæggrunde for at eje sin bolig Bevæggrunde for at bo til leje Boligudgifternes belastning af husstandsøkonomien Boligpræferencer gennem livsforløbet Boligpræferencer hos forskellige socialgrupper Viden om boligpræferencer Hvorfra stammer viden om boligpræferencer? Hvilke forhold ved boligen har betydning Viden om valg af ejerform Hvad har betydning for forskelle i præferencerne En analysemodel for boligpræferencer Udviklingen i boligønskerne for befolkningen som helhed 1986, Udviklingen i boligsituationen Udviklingen i boligønskerne Ønsket ejerform Ønsket boligtype Ønsket boligstørrelse Boligens lokalisering Sammenhængen mellem nuværende og ønsket bolig Ønsket og nuværende ejerform Årsager til at ønsker om ejerbolig ikke er realiseret Ønsket og nuværende boligtype Ønsket og nuværende boligstørrelse Ønsket og nuværende lokalisering Hvordan man har fundet den nuværende bolig? Ønsker til boligens omgivelser og beliggenhed Spørgsmål i undersøgelsen Præferencer i 2001 og Forskelle i præferencer efter ejerform Forskelle i præferencer efter boligtype Forskelle i præferencer efter lokalisering Sammenhængen mellem præferencerne Bevæggrunde for at eje sin egen bolig Spørgsmål i undersøgelsen Begrundelser for at eje Sammenhængen mellem begrundelser for at eje Sammenhængen med hidtidig ejerform

3 Sammenhæng mellem begrundelser for at eje og boligens geografiske placering Bevæggrunde for at leje boligen...55 Begrundelser for at leje i 2001 og Sammenhængen mellem begrundelser for at bo til leje...56 Sammenhængen med hidtidig ejerform...56 Sammenhæng med boligens geografiske placering Boligudgifternes belastning af husstandsøkonomien Boligpræferencer gennem livsforløbet...61 Definition af livscyklusgrupper...61 Udviklingen i livscyklusgruppernes placering på boligmarkedet Ønsker til boligtypen...69 Ønsket boligstørrelse...69 Ønsket lokalisering af boligen...71 Ønsker til boligens omgivelser...72 Ønsket ejerform og begrundelser herfor...73 Boligudgifternes belastning af økonomien Boligpræferencer hos forskellige socialgrupper...77 Ønsker til boligtypen...77 Ønsket ejerform...77 Ønsker til lokalisering...78 Boligudgifternes belastning af økonomien...79 Referencer...80 Bilag 1: Bilagstabeller...82 Bilag 2: Boligsurveys 2008 og Vægtning for køn og alder...88 Vægtning for skævhed i boligsituation...89 Spørgeskemaet Registerdata

4 1. Indledning, konklusioner og sammenfatning Indledning Boligen har en afgørende betydning for den enkeltes og familiens liv og velfærd, sundhed og trivsel. Man har brug for boligen til at spise og sove i, og efterhånden også til at arbejde eller uddanne sig i. Boligen er for langt de fleste mennesker den største, samlede udgiftspost i deres økonomi. For mange boligejere er den også den største opsparing. En række antropologiske og sociologiske undersøgelser har derudover vist, at boligen er en integreret del af de fleste menneskers livshistorie og meget vigtig for deres almindelige velbefindende. Undersøgelserne har også vist, at boligen indgår som en væsentlig målestok for ens egen succes i tilværelsen, ligesom den bruges til at markere, hvem man er (eller gerne vil være). Boligen er således en afgørende økonomisk størrelse i de fleste menneskers liv, lige som den er en væsentlig del af identitetsdannelsen, på samme måde som ens arbejde er det. Denne rapport om befolkningens boligønsker er baseret på en survey med telefoninterviews, som blev gennemført i foråret 2008 blandt personer over 15 år. En nærmere beskrivelse af undersøgelsen findes i bilag 2. Der blev i 2001 gennemført en lignende survey med næsten de samme spørgsmål, som har givet mulighed for at belyse ændringerne i boligønskerne i løbet af dette årti. Der findes desuden enkelte data fra en undersøgelse i 1986 af præferencer for boligens ejerform. Formålet med undersøgelsen og rapporten er at kaste lys på befolkningens præferencer for forskellige boliger, deres ejerform, omgivelser og beliggenhed, og at vise, hvordan dette varierer mellem forskellige grupper i befolkningen. I undersøgelsen ses også på, hvordan den faktiske boligsituation (ejerform) har ændret sig siden 1981 baseret på registerdata. Efter en gennemgang af noget af den eksisterende viden om boligefterspørgsel i kapitel 2 belyser rapporten i kapitel 3 udviklingen i boligønskerne for befolkningen som helhed fra 1986 til 2008, og i kapitel 4 analyseres sammenhængen mellem disse og den boligsituation man allerede har. I kapitel 5 ses på befolkningens præferencer for egenskaber ved boligens omgivelser og beliggenhed, og det undersøges, hvilken sammenhæng disse har med præferencer for hustype, ejerform og for at bo i byer eller på landet. I kapitel 6 og 7 undersøges nærmere, hvilke begrundelser folk har for henholdsvis at eje eller leje deres bolig, og om dette har en sammenhæng med, hvor de bor. Efter et afsnit om, hvor belastende boligudgifterne opleves i boliger med forskellige ejerform og beliggenhed er der i de sidste to kapitler analyser af forskelle i præferencer for forskellig grupper i befolkningen. I kapitel 9 ses på forskelle mellem familier i forskellige stadier af livsforløbet og i kapitel 10 på husstande opdelt i forskellige socialgrupper med hensyn til beskæftigelse og indkomst. Konklusioner Det mest slående resultat af undersøgelsen af befolkningens boligpræferencer i 2008 er, at danskernes foretrukne familiebolig er en ejerbolig i et enfamilieshus. Og at denne boligform er blevet mere og mere populær over de 22 år, der er gået siden den første boligpræferenceundersøgelse blev gennemført i Kun blandt de unge og især de unge enlige er der sket et fald i ønsket om enfamiliehus, men ikke i ønsker om ejerbolig. Der er generelt sket en lille forskydning med hensyn til, hvilken type af enfamiliehus, der ønskes, i retning af at færre ønsker de ældre murermesterhuse og villaer, mens flere ønsker nye huse. I og med at hovedparten af de danske børnefamilier rent faktisk bor i et ejet enfamiliehus, er der for dem en ret god overensstemmelse mellem den ønskede og den opnåede boligform. 4

5 De væsentligste begrundelser for præference for ejerbolig er og har i alle årene været ønsket om at kunne disponere frit over sin bolig og selv at kunne reparere huset og vedligeholde haven. Men det har også stor betydning, at der er tryghed og forudsigelighed om boligens økonomi, som i øvrigt i gennemsnit opleves mindre belastende af beboerne i ejerboligerne, end af dem der bor i både leje- og andelsboligerne. Endelig er der en gruppe, som ønsker ejerbolig, fordi det er eneste mulighed for at få en passende bolig på det lokale boligmarked. Ønsket om at bo i lejebolig eller andelsbolig er ikke nær så udbredt. Det findes først og fremmest hos de unge enlige, som foretrækker denne mere urbane boligform i de større byers centrale dele, med god adgang til byens udbud af uddannelse, kultur, underholdning og cafeer. Mere generelt gælder det for alle aldersgrupper, at valget af lejeboligen ofte begrundes med, at den er lettere at komme ind i og ud af, man er fri for en masse besvær med drift og vedligeholdelse, den er billigere end ejerboligen, og man kan få boligstøtte. Det sidste er især vigtigt for ældre enlige. Set i forhold til 2001 er den almene sektor blevet relativt mere populær, mens færre foretrækker den private udlejningsbolig. Dragningen mod enfamiliehuset i forstaden opstår, når de unge danner par, og bliver endegyldigt realiseret når børnene kommer. Grønne omgivelser, fravær af kriminalitet og sociale problemer forstadens forudsigelige tryghed, kommer i højsæde i denne fase af livet. Samme præferencemønster findes hos de enlige forsørgere, men de har i noget mindre omfang end parfamilierne realiseret drømmen om enfamiliehuset. Singlerne de enlige mellem 30 og 59 år er mere splittede i deres ønsker til boligens omgivelser. I denne gruppe er der både fællestræk med de unge enlige, at bylivet frister, og et samtidigt ønske om rolige, grønne omgivelser. Blandt de ældre par over 60 år, er enfamiliehuset stadig den foretrukne boligform, med nogenlunde de samme begrundelser som børnefamiliernes bortset fra, at børnevenligheden i omgivelserne ikke tillægges særlig megen vægt (længere). De ældre enlige orienterer sig i lidt større udstrækning mod lejeboligen, men hovedparten bor dog stadig i ejerbolig. Interessant nok genfindes i denne gruppe interessen for byens tilbud. På det felt ligner de ældre enlige singlerne og de unge enlige. Mange af beboerne i leje- og andelsboliger vil gerne have en ejerbolig indenfor de næste 5 år, men har af forskellige grunde ikke opnået det endnu. Mange af dem især de unge har ventet med at købe, fordi de forventer at få højere indkomst, og et større behov for plads og frie omgivelser indenfor de nærmeste år. Men for mange er problemet, at ejerboligen er for dyr, der hvor de gerne vil bo, eller at de ikke vil reducere deres øvrige forbrug. De, der bor i ejerboliger, har i de fleste tilfælde fundet boligen via markedskanaler som ejendomsmæglere og annoncer. Det samme gælder for meget få i leje- og andelsboliger. Især i andelsboligerne er personlige kontakter meget vigtige som adgangsvej. Som helhed er der færre end tidligere, som ønsker at bo i forstæderne, og flere som ønsker at bo i bykernerne. De fleste ønsker dog at forblive i det område, hvor de allerede bor, men i brokvartererne vil mange gerne flytte væk. Der er også mange, som gerne vil flytte ud på landet. Især husstande uden tilknytning til arbejdsmarkedet ønsker ofte, at komme væk fra byerne ud til landområderne. Det gælder også generelt dem, der er opvokset på landet og gerne vil tilbage. Nærhed til natur og fravalg af sociale problemer i boligområdet har størst betydning ved boligvalget. Derimod er det ikke særligt vigtigt at bo i et område, hvor man ligner hinanden, eller at undgå indvandrere. Der er imidlertid store forskelle mellem præferencerne hos forskellige grupper. De unge vil gerne bo tæt på byens liv, samt tæt på venner og familie, børnefamilierne vil bo i områder med gode opvækstvilkår for børn, og de ældre vil bo tæt på naturen. De lægger desuden mere vægt på at bo sammen med nogen der ligner dem. 5

6 Sammenfatning Viden om boligpræferencer Boligpræferencer er komplekse og svære at måle Boligpræferencer er et udtryk for det enkelte menneskes ønsker og forestillinger om, hvordan det helst vil bo. Problemet med at afdække sådanne præferencer er, at de i større eller mindre udstrækning kan være påvirket af den enkeltes økonomiske muligheder for at opfylde ønskerne og af, at uligevægt på boligmarkederne betyder, at mange husstande er nødt til at vælge en anden bolig end den, de foretrækker. Dette er nogle af de væsentligste grunde til, at der kun i begrænset omfang findes forskningslitteratur om boligpræferencer og boligefterspørgsel. Der findes derimod en ret stor viden om, hvad mennesker lægger vægt på i og ved deres bolig, fra andre typer af forskning om boligen. Der er et meget stort antal forhold, som har betydning, når folk skal vælge bolig. Disse forhold kan opdeles i 1. Egenskaber ved selve boligen og dens friarealer, 2. Det lokale område, 3. Lokal offentlig og privat service og faciliteter og 4. Lokalisering og transport i forhold til større geografiske områder. Der er meget stor forskel mellem præferencer hos forskellige mennesker og mellem forskellige geografiske områder. Boligvalget er meget komplekst og mange forskellige forhold skal opvejes mod hinanden. For det første er det sjældent enkelte egenskaber, man går efter, men i højere grad kombinationer af egenskaber. Forskning viser desuden, at den enkelte boligsøgende skelner mellem forhold, der er en uafviselig betingelse for accept af boligen, forhold der kan opgives, hvis de kompenseres med at andre forhold bliver bedre, og endelig forhold som man generelt kan give køb på. Mange motiver for at vælge ejerform Boligens ejerform er ofte en central del af boligvalget, og dette hænger meget sammen med, at forskellige ejerformer tillægges forskellige egenskaber hos de boligsøgende. I litteraturen om, hvad der har betydning for om man ønsker at eje sin bolig, er følgende forhold nævnt: 1. Det økonomiske udbytte af investeringer i ejerboliger, 2. Likviditets- og lånebegrænsninger, som forhindrer den enkelte i at realisere et køb, 3. Udgifter og besvær vedrørende drift og vedligeholdelse, 4. Transaktionsomkostninger og fleksibilitet, 5. Sikkerhed i boligsituationen og 6. Råderet over boligen og muligheder for selv at ændre den. I de fleste vestlige lande har ejerboligen i lange perioder været en god økonomisk investering sammenlignet med andre investeringer, men mange mennesker har på grund af likviditets- og lånebegrænsninger ikke mulighed for at købe. Ejerboligerne kan vedligeholdes billigt ved gør-det-selv arbejde, men vedligeholdelsen kan også være en belastning. Lejeboliger kan lettere fraflyttes og er mere fleksible, mens sikkerhed i boligsituationen (bortset fra ved indkomstfald) og råderet er bedre i ejerboligen. Forskelle i præferencer kan henføres til livsfase, hvor man tidligere har boet, samt til økonomi og baggrund De store forskelle mellem boligpræferencerne hos forskellige mennesker kan først og fremmest henføres til, at de befinder sig på forskellige stadier i livsforløbet, med forskelligt boligbehov og forskellige ressourcer, til at der generelt er forskelle over livsforløbet mht. indkomst og andre ressourcer, og til at der er forskel mellem deres kultur og livsstil. Der er desuden forskelle mellem forskellige geografisk områder, hvor forskelle i udbuddet af boliger kan have stor betydning for den enkeltes muligheder og præferencer. Forskning tyder på, at den enkeltes boligpræferencer er meget præget af, hvilke boliger man tidligere har boet i. Der er således en tendens til, at folk i højere grad end normalt bor i samme boligform, som de er opvokset i, og den måde man bosætter sig i familiens etableringsfase har stor betydning for det senere forløb. 6

7 Mange forbliver i den bolig, som de får umiddelbart efter, at de har fået deres børn og har opnået en acceptabel boligsituation. Andre forskelle hidrører fra, at boligen har en forskellig betydning hos forskellige mennesker. Der er fremsat en teori om, at den kun for nogen har stor betydning, og denne gruppe har mange og specifikke ønsker når de søger bolig. For andre er boligen blot et sted, man overnatter og slapper af, mens livet leves andre steder, hvorfor omgivelserne ikke betyder noget. Endeligt er der en gruppe for hvem, boligvalget er givet på forhånd, fordi de ønsker et bo et bestemt sted ofte det sted de er vokset op. For disse kan der være specifikke ønsker til selve boligen, mens omgivelser og lokalisering mv. ikke er til diskussion. De er på forhånd givne. Boligønsker 1986, 2001 og 2008 I modsætning til de fleste andre europæiske lande er der ikke i de sidste 25 år sket en forøgelse af andelen af familiehusstande, som bor i ejet enfamiliehus. Der er sket et fald i andelen fra 43 % i 1981 til 39 % i Hjemmeboende børn over 20 år regnes som selvstændige husstande uden egen bolig. Der er ikke sket et fald i andelen af husstande, som bor hjemme, deler bolig med andre eller bor i boliger uden eget køkken (i alt ca. 21 %). Der er sket et drastisk fald i andelen, der bor i private udlejningsboliger fra 23 til 15 %. Det skyldes især, at en del af disse boliger er omdannet til andelsboliger, som er steget fra 1 til 5 %. Også den almene bolig har fået en øget rolle (fra 13 til 16 %). Den generelle tendens i udviklingen af præferencerne for ejerform i de tre undersøgelser har gået fra en ved ikke procent på 12 i 1986 til 4 % i 2001 og kun 2 % i Hvis disse procenttal ikke kun afspejler forskellig interviewteknik, men viser reelle ændringer i befolkningen, så er der tale om, at næsten alle har klare ønsker og forventninger til deres fremtidige boligforhold. Det er bemærkelsesværdigt at den markante afmatning, der har været på boligmarkedet i 2007 og 2008, ikke i større udstrækning afspejler sig i usikkerhed om, hvor og hvordan man ønsker at bo om fem år. Det ejede enfamiliehus er stadigt mere populært Det relativt entydige billede af boligpræferencerne i 2008 er, at danskernes ønskebolig er en ejerbolig i et enfamilieshus eller rækkehus, som er mellem 100 og 180 m² stort og som ligger i en forstad til en større by eller i en mindre eller mellemstor by. Ses der på udviklingen i ønskerne i perioden fra 1986 til 2001 og 2008, viser det sig, at ønsket om at bo i ejerbolig var højt allerede i 1986, hvor 68 % udtrykte dette ønske og at det er steget yderligere igennem hele perioden for i 2008 at ligge på 70 %. I den nævnte periode har boligmarkedet gennemgået dramatiske op- og nedture. Fra midten af 1960erne og frem til 1978 steg de reale boligpriser konstant, med en stigningstakt, som næsten var lige så høj, som den der forekom i perioden fra år 2000 til Fra 1978 til 1982 faldt priserne med næsten 1/3 del, for dernæst igen at stige mindre dramatisk frem til Dernæst faldt priserne igen helt frem til 1993, hvor en langsom stigning satte ind. Prisstigningerne accelerererede kraftigt i 2002 for igen at falde fra 2007 og frem. De tre undersøgelser af boligpræferencerne kan således afspejle forskellige aktuelle oplevelser på boligmarkedet. I 1986 et marked, som havde været ude for et massivt prisdyk, men som igen var på vej op. I 2001 en relativt stabilt stigende prisudvikling, og i 2008 et usikkert marked, hvor nogle års massive prisstigninger var afløst af begyndende prisfald. Denne dramatik om priserne på ejerboliger har imidlertid ikke sat sig afgørende spor i danskernes præferencer for ejerboligen. I 2001 og 2008 blev der også spurgt til ønskerne om boligens type. Det viste sig, at ønsket om at bo i enfamilieshus (inkl. landhuse) har ligget på ca. 67 % i både 2001 og 2008, mens ønsket om at bo i rækkehus er steget fra 10 til 12 %. Hvad angår ønskerne til boligens størrelse har præferencerne for boliger i mellemstørrelsen dvs. mellem 100 og 180 m² været stigende fra 52 til 59 %, mens både de mindre og større boliger er blevet mindre eftertragtede. 7

8 Færre vil bo i forstæderne og flere i centrum Ønskerne til boligens beliggenhed er ændret fra 2001 til Ønsket om at bo i forstaden er aftaget fra 30 til 27 %, mens ønsket om de mindre og mellemstore byer ligger konstant på ca. 24 %. Den mest markante ændring er et stigende ønske, fra 9 til 19 %, om at bo i centrum af en større by. Sidstnævnte tendens kunne tænkes at hænge sammen med det seneste årtis mange centrumsnære byggerier på attraktive grunde på havnene og på konverterede tidligere erhvervsarealer. Sammenhæng mellem nuværende og ønsket bolig Man er tilfreds med sin ejerform i hvert fald i ejerboliger Det mest slående træk ved en sammenligning af befolkningens nuværende bolig med den ønskede bolig, er, at langt de fleste ønsker at blive i den bolig(form), som de allerede har. Det kan tolkes som et udtryk for, at bevægelserne på boligmarkedet mellem de forskellige boligtyper og lokaliseringer, stort set ender med at gøre folk tilfredse, eller i det mindste at man vænner sig til den situation, man har opnået. Dette gælder særligt udpræget for ejerne i enfamiliehusene, hvor 86 % allerede bor sådan, som de ønsker at bo. I lejeboligerne og etageboligerne er tilfredsheden knapt så overbevisende. Kun lidt under halvdelen (44%) ønsker at blive i en lejebolig. Resten ønsker sig andre steder hen, først og fremmest går ønskerne i retning af ejerboligen i enfamiliehuset (49 %). Andelsboligerne ligger på et tilfredshedsniveau lidt over lejeboligerne med 55 % som vil forblive i andelsboligen, hvilket dog er væsentligt under de 86 % som vil forblive ejere. De nuværende beboere i andelsboliger, som ikke vil blive, ønsker sig først og fremmest over i ejerboligerne, det gælder for fem ud af seks, mens hver sjette ønsker sig en lejebolig. Mange lejere og andelshavere har ikke råd til en ejerbolig, men en del forventer at få råd senere. Ejerboligerne er således eftertragtede, men ikke alle får realiseret drømmen om ejerboligen. Den oftest givne begrundelse for, at man ikke har realiseret sit ejerønske er, at ens boligbehov vil være anderledes om fem år og at man vil have en højere indkomst. Disse forklaringer giver næsten 70 % af dem, der endnu ikke har fået den ønskede ejerbolig. Men også prisen på ejerboligen kan virke blokerende for erhvervelsen. Det er tilfældet i 40 % af tilfældene. En anden økonomisk begrundelse, som næsten 30 % giver udtryk for, er, at man ikke vil skære ned på sit øvrige forbrug for at realisere ejerboligdrømmen. Der er mangel på mellemstore boliger Der er som man kunne forvente færre, som ønsker at bo i mindre boliger på mellem 60 og 100 m², end der rent faktisk gør dette. Der er især boligstørrelsen m², der ønskes af væsentligt flere end der pt. bor i den. Også for boliger på m² er der overskud af ønsker, mens dette ikke gælder for boliger på m². Flest vil væk fra brokvartererne og færrest fra landområderne Når det kommer til spørgsmålet om, hvor man helst vil bo i byen eller på landet, er det mest almindelige svar, at ca. 70 % ønsker at bo der, hvor man allerede bor. Kun i en lokalitet ønsker et flertal af beboerne sig at bo et andet sted om fem år. Det er blandt dem, der bor i brokvartererne. Kun 43 % ønsker at blive, mens 22 % ønsker at flytte længere ud til forstaden og 1 % tættere ind til byens centrum. En sandsynlig forklaring er, at brokvartererne i vid udstrækning fungerer som ungdomsboliger, hvor man slår sig ned i relativt billige boliger, når man flytter hjemmefra, men at man er indstillet på at forlade boligen og kvarteret, når man etablerer sig som familie. 8

9 Blandt de, der bor på landet, er det 86 %, der gerne vil blive der. Det hænger sammen med, at en stor del af beboerne er opvokset på landet og gerne vil blive der. Der er desuden mange af dem, der er vokset op i landområderne, men ikke bor der nu, som gerne vil vende tilbage. Stabiliteten er mindre i landsbyerne (69 %), især fordi en del af dem (11 %) gerne vil flytte helt ud på landet. Hvordan har man fundet boligen? Ca. halvdelen har fundet deres bolig via de almindelige markedskanaler som annoncer og ejendomsmæglere og andelen er steget lidt siden Personlige kontakter gennem venner og familie har været vigtige for hver femte person og 11 % fik boligen via ventelister hos udlejere. Det er primært i ejerboligsektoren, at markedskanalerne bruges (60 %), mens det er sjældent i lejeboliger (17 %) og andelsboliger (27 %). Især i andelsboliger er personlige kontakter vigtige. Ventelister og kommunal anvisning formidler næsten halvdelen af lejeboligerne. Ønsker til boligens omgivelser og beliggenhed Nærhed til natur og sociale forhold har størst betydning, mens det kun har mindre betydning, om man bor sammen med nogen man ligner Det er efterhånden en slidt vittighed, at ejendomsmæglere fremhæver tre forhold som afgørende, når det gælder om at sælge en bolig: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Boligpræferenceundersøgelserne fra 2001 og 2008 kan kun delvist bekræfte dette, hvis udsagnet dækker over de fysiske omgivelser. Det forhold flest lægger vægt på, som en egenskab med stor betydning i begge årene, er at bo tæt på grønne områder. Der er udregnet et præference indeks, som bliver 100 hvis alle giver udtryk for, at en given egenskab har stor betydning for valget af boligens beliggenhed, men 0 betyder at alle mener, at den pågældende egenskab ingen betydning har. Indekstallet for nærhed til grønne områder lå i 2001 på næsten 90 og i 2008 på næsten 80. Andre beliggenheds forhold ligger på noget lavere indeks. Fx når tæt på vandet eller en sø kun op på et indekstal på knapt 50 i De yderligere forhold, som flest synes har stor betydning for valget af boligen, vedrører egenskaber ved boligområdets sociale forhold. At bo i et område uden problemer med kriminalitet lå således på indeks 90 i 2001 og på 75 i 2008, mens at bo i et område uden for mange sociale problemer i 2001 lå på næsten 80 og i 2008 på ca. 65. På et niveau umiddelbart under ligger nogle mere fysiske egenskaber ved boligens omgivelser, at bo i et område med gode offentlige transportforbindelser ligger i begge årene på indeks 60, mens at bo i et område tæt på gode skoler og daginstitutioner lå på indeks i de to år. Ses der på, hvilke forhold relativt få lægger vægt på, er det overraskende, når den løbende politiske debat tages i betragtning, at følgende forhold vurderes som havende meget lille eller næsten ingen betydning. At beboerne i området ikke er for forskellige ligger på ca. indeks 15, at bo i et område med få ny-danskere lå i 2001 på indeks ca. 35, i 2008 kun på ca. 20. I en række bypolitiske initiativer til forbedring af de sociale relationer i by- og boligområder indgår etableringen af beboerhus eller fælleshus. Når man spørger folk om betydningen af dette for deres boligvalg, så viser det sig, at der er meget få, som tillægger det betydning. Indekset ligger på Denne lave prioritering af fællesfaciliteter kan ses i lyset af undersøgelser, der viser, at de fleste moderne mennesker vælger deres omgangskreds ud fra andre kriterier end, at man bor samme sted. Familiebånd, venskaber opstået via arbejdsfællesskab og forskellige former for interessefællesskaber, har i dag væsentligt større betydning for det sociale liv. At bo tæt på venner og familie har således relativt stor betydning (indeks 56). Der er sammenhæng mellem ønsket boligform og ønsker til omgivelserne I analysen af beliggenheds- og omgivelsespræferencerne er der blevet set på, hvorledes de varierer med ejerform, boligtype og lokalisering. Det overordnede 9

10 billede er, at dem der ønsker en ejerbolig i et enfamiliehus lægger megen vægt på grønne omgivelser og gode forhold for børn, mens dem der ønsker sig en lejeeller andelsbolig i en etageejendom ikke tillægger børnevenlighed nogen særlig betydning. De synes derimod, at nærhed til byens puls, cafeerne og kulturlivet har stor betydning. Helt i overensstemmelse med disse præferencemønstre viser det sig, at dem, der ønsker at bo i centrum af en større by, ikke er særligt optaget af problemer med gadestøj, sociale problemer eller for den sags skyld kriminalitet, mens dem, der foretrækker forstaden, i højere grad ønsker sig social homogenitet, fravær af sociale problemer og gode forhold for børn. Nogle præferencer hører sammen andre ikke De mange svar på spørgsmålene om betydningen af beliggenhed og omgivelser for boligvalget er blevet analyseret nærmere ved brug af en faktoranalyse, som kan vise, hvorledes de forskellige spørgsmål hænger sammen. Analysen viser, at der er 6 forskellige og uafhængige dimensioner for præferencerne: ønsket om at undgå sociale gener, ønsket om gode vilkår for børn, ønsket om social homogenitet, ønsket om at bo tæt på naturen, ønsket om at bo tæt på sine sociale netværk og endelig ønsket om at bo tæt på byens tilbud. Analysen viser lidt overraskende, at der ikke er nogen særlig sammenhæng mellem ønsker om at undgå sociale problemer og ønsker om social homogenitet i lokalområdet. Den viser også, at nogen mennesker har mange og forskellige præferencer, mens andre kun har meget få. Det er således, at de, der lægger vægt på bylivet, og de, der lægger vægt på nærhed til deres sociale netværk, relativt sjældent har andre stærke præferencer. Dette bekræfter antagelser om, at nogle kun søger bolig et bestemt sted enten i den tætte by eller et sted de kender og måske er vokset op i. Bevæggrunde for at eje sin bolig Ejerboligerne udgør 55 % af de 2,6 mio. boliger i Danmark. I gennemsnit ønsker 70 % af den voksne befolkning at eje sin bolig. Og ikke mindre end 59 % gør det allerede. Med 59 % af befolkningen boende i 55 % af boligerne kunne der være tale om overfyldte ejerboliger. Det er imidlertid ikke tilfældet, da ejerboligerne rundt regnet i gennemsnit er næsten dobbelt så store som lejeboligerne og andelsboligerne. Vigtigste ejerfordel, at kunne disponere over og indrette sin bolig Den vigtigste grund til at eje sin egen bolig, som både nuværende og forventede (inden for de kommende 5 år) boligejere er enig om, er, at ejerboligen giver mulighed til frit at disponere over sin bolig. Denne begrundelse når op på en indeksværdi på godt 95, hvilket vil sige at så godt som alle siger, at dette forhold har stor betydning. Man kan indrette og lave om på enfamiliehuset uden at skulle spørge andre, man kan støje eller få fred uden at være afhængig af andre, man kan dyrke sin have eller lade være. Friheden til at kunne reparere og indrette huset og dyrke haven ligger på et indekstal omkring 80 det har altså i gennemsnit stor betydning. En nærmere analyse viser, at betydningen er størst i landsbyerne og ude på landet, mindst i de større byers centrum og brokvarterer. Denne variation hænger naturligt sammen med, at ejerboligerne i byernes centrum og brokvarterer hovedsageligt er ejerlejligheder, med de begrænsninger det giver for gør det selv projekter, mens ejerboligerne i landsbyerne og ude på landet rummer mange muligheder for reparation, vedligeholdelse og andre gør det selv projekter. Økonomisk tryghed og investeringsfordele er næstvigtigst Med et indekstal på omkring 80 er økonomisk tryghed i ejerboligen af stor betydning for både nuværende og kommende ejere. Den økonomiske tryghed må hos relativt nybagte husejere med store boligudgifter forstås som overblik over og forudsigelighed af husudgifterne. Hos husejere, der har betalt gælden mere eller mindre ned, er overblik og forudsigelighed formentlig kombineret med relativt lave husudgifter. Men også det forhold, at boligen opfattes som en værdifast investering tillægges stor betydning (indeks på ca. 75). At man i ejerboligen kan regne med, at man kan få værdien af de forbedringer man laver i boligen med sig, når man flytter, tillægges næsten lige så stor betydning. Interessant nok er det blandt nuværende 10

University of Copenhagen. Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2009

University of Copenhagen. Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2009 university of copenhagen University of Copenhagen Befoldningens boligønsker Kristensen, Hans; Andersen, Hans Skifter Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Rapport udarbejdet for Byforum af: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Projekt nr: F8-156 Februar-juni

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens almene bolig I Furesø kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens almene bolig I Furesø kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager. Hans Skifter Andersen

Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager. Hans Skifter Andersen Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd 2010 1 2 Indhold Indledning, hovedkonklusioner og sammenfatning...5 Indledning...5

Læs mere

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning 3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11 BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11 Bolig og bosætningspræferencer i Hjørring Kommune Hans Thor Andersen Anne Gro Stensgaard Vigdis Blach SBi 2016:11 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE?

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? 1.0 Private lejeboliger HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? Analyse af 27.645 fraflytninger i perioden 2008-2014 Side 1 20. oktober 2014 BAGGRUND DEAS har analyseret over 27.000 fraflytninger i perioden 2008-2014

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hot at bo i provinsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1859 1872 1885 1898 1911

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Aalborg Universitet. Når teltpælene rykkes op Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Når teltpælene rykkes op Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Når teltpælene rykkes op Andersen, Hans Skifter Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere