Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning"

Transkript

1 Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Motorvejstilslutning - naturforhold Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1.1 International lovgivning Bilag IV-arter National lovgivning 3 2 Flora og fauna Undersøgelsesmetoder Bilag IV-arter Risiko for miljøskader på arter og naturtyper Vejanlæggets naturmæssige virkninger Sammenfattende naturmæssig vurdering Afværgeforanstaltninger 23 3 Referencer International lovgivning Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 254 EF-habitatområder og 113 EFfuglebeskyttelsesområder som følge af implementeringen af to EU-direktiver. EF-Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF) har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Dette sker dels i de udpegede beskyttelsesområder, dels ved en generel og restriktiv beskyttelse af bestande af arter, der er optaget på bilag IV, hvor de end findes. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF) forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle, mens områder udpeget i henhold til Ramsar-konventionen (Konvention af 2. februar 1971) alle indgår i de udpegede EF-fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne, fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne udgør de internationale beskyttelsesområder. Hvert enkelt område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyt- Dokumentnr. P A-05 Version A Udgivelsesdato 30. marts 2009 P:\69226B\3_Pdoc\DOC\Tekniske notater\offentlighedsfase\natur - Motorvejsindføring.doc Udarbejdet Kontrolleret Godkendt OWJ/JFRA

2 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 2 / 25 telsen. Hvis en plan, et program eller et projekt kan medføre skader på udpegede Natura 2000-områder, arter i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 2 (regelmæssigt tilbagevendende trækfugle i betydende antal) eller på arter opført på direktivets bilag 1 og disse arters levesteder, eller arter opført på habitatdirektivets bilag II og disse levesteder eller på arter opført på habitatdirektivets bilag IV og disses yngle- og rasteområder, kan der desuden være tale om en ansvarspådragende miljøskade jvf. Miljøansvarsdirektivet (Europapalamentet og Rådets direktiv 2004/35/EF) som udmøntet i Miljøskadeloven. For at blive anset for en miljøskade i direktivet og lovens forstand skal der være tale om en skade, der medfører en betydelig negativ påvirkning af muligheden for at opretholde eller opnå gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og områder. Typisk vil dette kunne ske i forbindelse med anlægsarbejder, men også almindelig drift og vedligeholdelse i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter kan give skader. Skaderne kan betyde ødelæggelse af levesteder for arterne, forstyrrelse af individer (herunder drab) eller ødelæggelse af betydelige arealer med en naturtype i udpegningsgrundlaget for et beskyttet område. For aktiviteter opført på Miljøansvarsdirektivets bilag III er der tale om ubetinget ansvar for skader eller overhængende fare for skader opstået som følge af aktiviteterne. For alle andre erhvervsmæssige aktiviteter er ansvaret begrænset til skader eller overhængende fare for skader opstået som følge af, at operatøren har handlet forsætligt eller uagtsomt. Det skal bemærkes her, at har den ansvarlige for den erhvervsmæssige aktivitet udtrykkeligt fået tilladelse til at gennemføre aktiviteten af den relevante myndighed, kan man ikke gøre krav gældende efterfølgende ifht. bestemmelserne i miljøskadeloven, selvom der skulle opstå skader ved aktiviteten. Områder inden for undersøgelseskorridoren Der ligger ingen habitat- eller fuglebeskyttelsesområder inden for undersøgelseskorridoren. Der ligger heller ikke nogen i umiddelbar nærhed. Det nærmeste er Natura 2000 området i Limfjorden, der ligger cirka 10 km fra området. Dette indeholder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning samt EF-habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderud Ådal. Desuden ligger habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø også i cirka 10 km afstand. Anlægsområdet er i hydrologisk kontakt med dele af Natura 2000 område 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), da Østerå løber ud i Limfjorden, men da vandkvaliteten i Østerå ikke forventes påvirket af projektet, vurderes på den baggrund, at etablering af vejen ikke vil kunne påvirke nogen internationale naturbeskyttelsesområder hverken i anlægs- eller driftsfasen.

3 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 3 / Bilag IV-arter EF-habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til, om anlæg af vejforbindelsen kan påvirke væsentlige levesteder for arter, som er omfattet af direktivets bilag IV. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse, forstyrrelse og ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder, så arterne kan opnå gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at den økologiske funktionalitet af den lokale bestands yngle- og rasteområder skal opretholdes ved gennemførelsen af et projekt, typisk igennem krav om kompenserende foranstaltninger. Kendte forekomster af disse arter indenfor undersøgelseskorridoren er beskrevet i kapitlet om naturforhold. Tabel 2-1 Bilag IV-arter der kan forekomme i området. Kilder: Søgaard & Asferg, 2007, Pihl et. al 2000 Natura 2000 bilag IV art Bevaringsstatus (vurderet år 2000) Flagermus (6 arter) Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Ukendt/Gunstig Usikker Usikker Usikker Usikker 1.3 National lovgivning I alternativet for Ny Dallvej er der en kirkefredning i Dall Kirkeby ( Figur 2-1). Beskyttede naturtyper ( 3) Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over m², alle vandløb, som er udpeget i regionplanen samt søer over 100 m² er beskyttet mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrk- ning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. I området for hovedforslaget er der adskillige 3-beskyttede områder. De 3- beskyttede lokaliteter er primært eng, sø og mose langs Østerådalen samt spred- te enkelt lokaliteter af 3-overdrev og eng langs vejstykket der går mod øst. I alternativet for Ny Dallvej er der et større område med 3-eng langs Østeråen samt tilløb. Dertil er et lille område med 3-eng og mose lige nord for kirken i Dall Kirkeby.

4 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 5 / 25 har været fokuseret på plante- og dyreliv, særligt arter der er beskyttet af EUlovgivning (flagermus, padder og markfirben). Vegetationen, dyrelivet, landskabsøkologiske forhold, herunder spredningskorridorer og eksisterende barrierer i den undersøgte korridor er beskrevet på grundlag af feltfeltbesøg. Feltarbejdet har dels foregået i sommeren 2008 (lokaliteter hvis navn starter med Syd-) dels i maj 2009 (lokaliteter hvis navn starter med 2009-). Der er desuden anvendt viden indsamlet i forbindelse med VVM for 3. Limfjordsforbindelse 2002 og De undersøgte lokaliteter omfatter især eng- og mosearealer omkring Østerå. Stedvis findes partier med overdrev på skrænterne ned mod ådalen. Derudover er en tidligere råstofgrav med to søer, et mindre 3-registreret eng- /moseområde øst for E-45 og et vandhul nær Hobrovej undersøgt. Feltundersøgelserne er dokumenteret med et lokalitetsskema for hver af de undersøgte lokaliteter. Skemaet indeholder bl.a. en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens økologiske tilstand og funktion og omfatter en artsliste med de planter og dyr der blev observeret under besigtigelsen. Herudover er angivet om lokaliteten er paddeegnet. Feltundersøgelserne og beskrivelserne omfatter: Klassifikation af biotoperne Overordnet beskrivelse af økologiske forhold i større naturområder Vurdering af de økologisk vigtigste levesteder og spredningsveje i området Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold Alle vandhuller er registret med hensyn til egnethed for padder Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold Registrering af alle planter, dagsommerfugle, fugle, padder, krybdyr og pattedyr (herunder spor af disse) Undersøgelserne af flora og fauna er og kan ikke være fuldstændig udtømmende, idet det vil kræve et omfattende undersøgelsesprogram og en overvågning i en længere periode. Ligeledes sker der en vis udvikling i naturområder, hvilket betyder, at arter, der ikke findes det ene år, kan findes det næste. Det kan derfor ikke udelukkes, at plante- og dyrearter kan være til stede på enkeltlokaliteter, selvom de ikke er registreret ved feltarbejdet. Undersøgelserne giver dog en god indikation af, hvilke naturværdier området indeholder, og de vurderes som fyldestgørende som grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af vejbyggeriet.

5 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 6 / 25 Figur 2-1 Linjeføring for motorvejstilslutningen med en korridor på 500 m omkring og de undersøgte lokaliteter

6 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 7 / Områder undersøgt i 2008 De undersøgte lokaliteter omfatter især engarealer omkring Østerå. Stedvis findes mindre partier med overdrev på skrænterne ned mod ådalen. Følgende områder er undersøgt: Eng- og moseområder langs Østerå og tilløbet Guldbæk (lok. syd-1, syd-2, syd-4 og syd-8) Tørre naturtyper længere oppe af skrænten (syd-3, syd-9 og syd-10) Selve Østerå (lok. syd-5) Eng-/moseområde øst for E-45 (lok. syd-7) ved Dall Kirke Vandhuller (syd-3a og lok. syd-6) Eng- og moseområder langs Østerå og tilløbet Guldbæk (lok. syd-1, syd-2, syd-4 og syd-8) Omkring Østerå og tilløbet Guldbæk ligger store arealer med enge og moser. Nogle som lok. syd-1 og dele af lok. syd-2 er ugræssede, mens de øvrige afgræsses med kvæg. Den biologisk mest værdifulde del af disse områder er et parti med karakter af knoldkær i den nordlige del af lok. syd-02, her findes bl.a. en stor bestand af orkideen purpur-gøgeurt, der ikke længere er rødlistet, men som regnes for ansvarskrævende, da en stor del af verdensbestanden findes i Danmark. Der blev fundet en del eksemplarer af butsnudet frø, men ingen andre arter af padder. På lok. syd-08 blev der registreret den ret sjældne sommerfugl engkøllesværmer, der er rødlistet som sårbar (VU). Arten er knyttet til naturenge og moser med rigelig forekomst af larvens foderplante sump-kællingetand.

7 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 8 / 25 Figur 2-2 Engkøllesværmer siddende på sump-kællingetand fundet på lok. syd-08 Tørre naturtyper længere oppe af skrænten (syd-3, syd-9 og syd-10) På skrænterne ovenfor de våde naturtyper i ådalens bund ligger stedvis partier med overdrevslignende vegetation. Det er dog kun syd-10, der er 3-registreret som overdrev. Syd-3 er en ret tør mark græsset af kvæg. Den er kuperet, og på de højeste dele har vegetationen tydelig overdrevskarakter. Syd-09 er et sandet, uudnyttet areal med spor af grusgravning i NØ-hjørnet. Her og nær syd-3 sås den ualmindelige dagsommerfugl isblåfugl, der er rødlistet som næsten truet (NT). Lokaliteten er et muligt levested for bilag IV-arten markfirben, men arten blev eftersøgt uden resultat. Figur 2-3 Isblåfugl fundet på lok. syd-09 Syd-10 er uplejet overdrevsareal under tilgroning.

8 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 9 / 25 Selve Østerå (lok. syd-5) Selve åen er klarvandet med god strøm og med mange vandplanter. Der sås mange blåbåndet pragtvandnymfe, der indikerer en forholdsvis god vandkvalitet. Åen er på denne strækning præget af udretning. Figur 2-4 Blåbåndet pragtvandnymfe - arkivfoto Eng-/moseområde øst for E-45 (lok. syd-7) ved Dall Kirke En fugtig parcel, der er 3-registreret delvis som eng, delvis som mose. Området er græsdomineret og artsfattigt med mange eksemplarer af den invasive art kæmpe-bjørneklo. I den sydvestlige del er der nogen tilgroning med vedplanter. Vandhuller I NØ-hjørnet af lok. syd-3 ligger et vandhul, der er et godt ynglested for padder. Her blev fundet yngel af lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø, men ingen arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

9 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 10 / 25 Figur 2-5 Vandhullet på lokalitet 3 er et rigtig godt paddevandhul Figur 2-6 Larve af lille vandsalamander fundet på lok. syd-3a Lok. syd-06 er på kortet angivet som vandhul, der i felten viste sig at være et forsinkelsesbassin for en parkeringsplads. Der var intet vand i bassinet ved besigtigelsen, og stedet er uden naturmæssig interesse Områder er undersøgt i 2009 Plantage nord for Dall Møllevej, mellem motorvejen og Dallvej, lok Områder omkring Møllehallens Fiskesø, lok , A, B Eng mellem motorvejen og Findelstrupgård, lok , C Eng nord for Dall Møllevej, mellem Østerå og motorvejen, lok Eng, mose og overdrev nord for Dall Møllevej vest for Østerå, lok Eng syd for Dall Møllevej, mellem Østerå og motorvejen, lok

10 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 11 / 25 Eng, krat, plantage, grusgravssøer og overdrev syd for Dall Møllevej vest for Østerå, lok , D, E Østerå (ikke tidligere besigtigede dele), lok Lok : Plantage nord for Dall Møllevej, mellem motorvejen og Dallvej Ung plantage overvejende af nåletræer i den nordlige del, overvejende løvtræer (mange forskellige arter både hjemmehørende og havearter - se lokalitetsskema) i den sydlige del nærmest gården. Mod landevejen er område afgrænset af en hæk af mangeblomstret rose. Bundfloraen består især af agerukrudtsarter, og området er af begrænset naturmæssig interesse. Figur 2-7 Plantagen er ret skarpt opdelt i nåle- og løvtræspartier Lok : Områder omkring Møllehallens Fiskesø Området er en tidligere grusgrav med to søer. Den ene anvendes til put-andtake, i den anden er der udsat karper. Søerne er på grund af de udsatte fisk uegnede som levesteder for padder bortset fra skrubtudse (talrige haletudser set i karpesøen). På skrænterne (støjvolde) ovenfor består vegetationen mest af agerukrudtsarter kun med meget beskedne indslag af overdrevsarter. Put-and-take søen kranses af næsten vegetationsløs grussti, karpesøen af rørskov og en smule sumpvegetation. Mod syd, øst og nordøst omgives området af plantede hegn og krat. Området er af begrænset naturmæssig interesse.

11 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 12 / 25 Figur 2-8 Put-and-take søen til venstre, "karpesøen" til højre Lok : Eng mellem motorvejen og Findelstrupgård Græsset eng/græsmark lige øst for motorvejen. Størstedelen af området er en gødet og jævnligt omlagt græsmark, men de lavere liggende dele rummer mindre partier med mosevegetation og et lille vandhul med afløb til lille bæk/grøft i et mindre krat. Af fugle sås et territoriehævdende par af vibe (på lavtliggende plet i den omlagte del) og en syngende bomlærke. Figur 2-9 Partier fra den omlagte, græsmarksprægede del af lokaliteten (tv) og lavtliggende parti med karakter af eng/mose (th) Vandhullet er skygget, vandfladen dækket af andemad og stedet næppe af større værdi som ynglested for padder bortset fra skrubtudse. Det kan ikke udelukkes, at de lavtliggende dele i mere fugtige år rummer oversvømmede partier, der kan anvendes som ynglesteder for brune frøer. I hvert fald er disse områder anvendelige som raste- og fourageringsområder. Ingen frøer blev dog set under feltarbejdet. I områdets sydlige del findes en faunapassage.

12 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 13 / 25 Figur 2-10 Faunapassage i områdets sydlige del (tv) og det lille vandhul i krattet (th) Lok : Eng nord for Dall Møllevej, mellem Østerå og motorvejen Området omfatter 3-eng langs åen samt i områdets sydlige del, en stor remise på højtliggende knold samt en brakmark mellem remisen og motorvejen. Engen er god, ret våd natureng med mange arter karakteristiske for naturtypen. På de små dele af knolden, der ikke er beplantede, findes pletter af overdrev. Brakoverdrevsarter, bl. a. pletvis kraftig marken er sandet og stedvis med en del dominans af håret høgeurt. Figur 2-11 Udsigt fra knolden mod nord henover engen (tv) og parti domineret af håret høgeurt på brakmarken Der blev ikke konstateret egnede ynglesteder for padder på lokaliteten, men det kan ikke udelukkes, at området i mere fugtige år kan rumme oversvømmede partier, der kan anvendes af brune frøer. Engen er i hvert fald et egnet raste- og fourageringsområde for spidssnudet frø. Kanterne af knolden (udenfor remisen) og de tilgrænsende dele af brakmarken er egnede levesteder for markfirben, men hverken frøer eller firben blev set under feltbesøget. Lok : Eng, mose og overdrev nord for Dall Møllevej vest for Østerå P:\69226B\3_Pdoc\DOC\Tekniske notater\offentlighedsfase\natur - Motorvejsindføring.doc.

13 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 14 / 25 Nærmest åen findes eng- og mosevegetation - i syd som en mosaik af disse, i nord sammenhængende mose og pilekrat, på de højere liggende dele i vest er der kortgræsset overdrev. Størstedelen af området er 3-registreret som eng og mose. Mosepartierne inkluderer betydelige indslag af mosrigt kær med tuer af tørvemosser, Aulacomnium palustre, Polytrichum sp. samt Philonotis sp. Stedområdet karakter af stærkt gyngende hængesæk af mosser og bredbladet vis har dunhammer. Engpartierne er god natureng med mange arter karakteristiske for naturtypen. Figur 2-12 Mod nord findes områder med pilekrat (tv), mod syd findes skrænter med overdrev langs lokalitetens vestside Figur 2-13 Tue af tørvemos (tv) og tuet, mosrigt kær med spredte dunhammer - de lyse partier er tørvemosser og bladmosset Aulacomnium palustre (th) Der blev ikke konstateret egnede ynglesteder for padder på lokaliteten, men det er sandsynligt, at området i mere fugtige år kan rumme oversvømmede partier, der kan anvendes af brune frøer. Eng- og mosepartier er i hvert fald meget egnede raste- og fourageringsområder for spidssnudet frø, men ingen frøer blev set under feltbesøget. Området har en høj naturkvalitet, der blev ikke under feltbesøget fundet egentligt sjældne eller rødlistede arter, men det er overvejende sandsynligt, at grundigere undersøgelser senere på sæsonen ville finde sådanne.

14 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 15 / 25 Området er afgræsset af heste. Lok : Eng syd for Dall Møllevej, mellem Østerå og motorvejen Ved besigtigelsestidspunktet en ugræsset eng/brakmark med indslag af krat (pil og birk). Området er bredest i nord (ved Dall Møllevej) og smalner til mod syd. Det gennemskæres af små øst-vest gåend e drængrøfter, langs en af disse og syd herfor findes lidt mosevegetation. Området er ret ensformigt og relativt artsfat- tigt, kun de sydlige dele er omfattet af 3 (som mose). Figur 2-14 Vegetationen er ensformig og græsdomineret Lok : Eng, krat, plantage, grusgravssøer og overdrev syd for Dall Møllevej vest for Østerå Lokaliteten indeholder enge og mosepartier langs åen, pilekrat, plantagepartier, områder med græsfælled, i den sydlige del et par søer i en tidligere råstofgrav og skrænter med pletter overdrevsvegetation på kanterne af ådalen. Særligt den sydlige del udnyttes intensivt til jagt med vildtudsætning. Den mindste af søerne (D) omgives af stejle skrænter og har tæt krat (rød-el og pil) og nogen rørskov ved bredden. Den største (E) er noget mere åben, men er dog også omkranset af krat på store partier af bredden. Begge søerne er klarvandede, m en er næppe af værdi som ynglelokaliteter for padder bortset fra skrubtudse, da der qua søernes størrelse må formodes at være fisk. Figur 2-15 Den mindste sø (D) har meget tilgroede bredder

15 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 16 / 25 Figur 2-16 Den største af søerne har udbredt vegetation af svømmende vandaks og aks-tusindblad Figur 2-17 Plet med overdrevsvegetation på skrænt i områdets sydlige del Der blev ikke konstateret egnede ynglesteder for padder på lokaliteten, men det kan ikke udelukkes, at der langs åen i mere fugtige år kan være oversvømmede partier, der kan anvendes af brune frøer. Engen er i hvert fald et egnet raste- og fourageringsområde for bilag IV-arten spidssnudet frø og en voksen butsnudet frø blev fundet under feltarbejdet. Skrænterne på kanten af ådalen rummer i områdets sydlige del mulige levesteder for bilag IV-arten markfirben, men firben blev ikke set under feltbesøget. Flere flagermus blev hørt med detektor og et individ set ved den store sø.

16 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 17 / 25 Lok : Østerå (ikke tidligere besigtigede dele) Åen er på strækningen delvist udrettet uden dog at have decideret kanalpræg. Det er cirka 4 m bredt og har dyndet bund, ret god strøm og nogen undervandsvegetation i form af høj sødgræs. Nogle steder (lok ) er der græsning helt ned til vandløbet. Strækningen grænser i nord op til strækninger undersøgt i 2008 (syd-05). 2.2 Bilag IV-arter Ifølge EF-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992) er Danmark forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, som er omfattet af direktivets bilag IV, også uden for de såkaldte habitatområder (der er udpeget med henblik på beskyttelse af arter og naturtyper). Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod drab eller forstyrrelse af individer samt beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at forholde sig til, om planlagte anlæg kan påvirke disse bilag IV-arter. For de fleste arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV gælder, at deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentlig tilgængelig. Det er vurderet, at følgende dyrearter på habitatdirektivets bilag IV forekommer eller kunne tænkes at forekomme omkring eller i linjeføringen: Flagermus (alle danske arter er opført på bilag IV) Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Arterne er eftersøgt juni-juli 2008 (lokaliteter med Syd-) og 5-6. maj 2009 (lokaliteter med 2009-). Der ledt efter ynglesteder for padderne og egnede levesteder for disse, markfirben samt lyttet efter flagermus med flagermusdetektor Flagermus Flagermus Ifølge "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV" (Søgaard & Asferg, 2007) og Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Secher Jensen, 2007) forekommer 6 arter af flagermus i og omkring Aalborg. Disse arter er listet i tabel 2-1 nedenfor. For flagermus er følgende forhold vigtige: Bevarelse af potentielle raste- og overvintringssteder såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor

17 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 18 / 25 At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse varierer fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter. Fourageringsområder er dog ikke omfattet af beskyttelsen af bilag IV-arter efter habitatdirektivets artikel 12. At potentielle flyvelinjer mellem rastested og fødesøgningsområder og i selve fødesøgningsområderne, såsom læhegn, skovbryn og vandløb i åbent terræn, bevares og ikke gennemskæres af nye anlæg. Hvor dette sker, vil nogle arter kunne ledes under anlægget, mens andre skal ledes over. Det er vigtigt, at underføringer er uden elektrisk lys. Dimensionering af underføringer varierer fra art til art. Vandflagermus er eksempelvis kendt for at kunne bruge selv smalle underførte passager, mens brunflagermus jager højt til vejrs, og normalt passerer over veje. Det er estimeret, at 1-5 % af alle flagermus dræbes som følge af trafikkollisioner. Særligt farlige er vejstrækninger med lidt trafik og høj hastighed. Tabel 2-1 Oversigt over arter af flagermus, der i følge Dansk Pattedyr Atlas findes i eller nær korridorerne Art Hvor findes arten? Udbredelse og hyppighed Damflagermus Damflagermusen har sine sommerkvarterer i hule træer eller huse. Om vinteren er hele den jyske bestand er stærkt afhængig af nogle få traditionelle overvintringskvarterer i kalkminerne i Mønsted, Daubjerg, Smidie og Thingbæk. Kun rent undtagelsesvist findes enkelte overvintrende eksemplarer på andre lokaliteter. Arten findes i det østlige Midtjylland, hele Limfjordsområdet, Himmerland og det sydlige Vendsyssel. Derudover findes en lille bestand omkring Guldborgsund. Den er også af og til registreret på Bornholm, men der er næppe en fast bestand her. Vandflagermus Fouragerer ved søer og åer med rigelig insektproduktion, men også undertiden mellem træer, langs skovkanter m.v. Overvintrer i kalkgruber, kældre, brønde m.m. Vidt udbredt og almindelig i DK. Sammen med sydflagermus den mest udbredte danske flagermus. Dværgflagermus Klarer sig godt i tilknytning til mennesket. Findes ofte på lofter og jager i haver, parker og skovlysninger. Ynglekolonier kan findes både i huse og i hule træer. Almindeligt udbredt i de frodigere egne af landet, men sjælden vest for israndslinjen. Brunflagermus Sydflagermus Yngler i hule træer. Fouragerer over åben mark, søer og skovkanter, hvor flagermusen jager i stor højde over trækronerne. Også vinteren tilbringes i hule træer. Arten er i Danmark helt knyttet til menneskeskabte levesteder. Den yngler og overvintrer i parcelhuse og bygninger på landet. Fouragerer ofte på insekter der tiltrækkes af vejbelysning. Relativt almindelig i det østlige Danmark, sjælden i Nord- og Vestjylland. Den hyppigste af alle danske flagermus, men mangler dog i det nordligste af Jylland og Sjælland. Langøret flagermus Jager meget tæt på vegetationen omkring træer, lysninger, parker og skovbryn. Meget af dens bytte tages ikke i flugten men plukkes fra blade, stammer eller endda mure. Raster både i hule træer og kældre/miner både sommer og vinter. En stationær art med mange små bestande. Arten er vanskelig at registrere, dens lyde kan kun opfanges på meget kort afstand selv med en god detektor.

18 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 19 / 25 Forekomst Flagermus blev eftersøgt langs linjeføringen i nogenlunde vindstille, men ret kølige aftener, d. 11. juni og d. 1. juli 2008 samt på en nogenlunde vindstille, men ret kølig aften, den 5. maj Den eneste art, der med sikkerhed blev registreret i 2008, var sydflagermus, som formentlig er meget almindelig i området. Derudover blev der registreret en mindre art ved Dall Villaby, der ikke blev bestemt (ved NØ-hjørnet af lok. syd-02). I 2009 blev formentlig vandflagermus registret på og E. Nogle af (eller måske alle) de øvrige arter der er nævnt i Tabel 2-1 findes formentlig også i området, men blev ikke fundet ved feltarbejdet Odder Odder er tilknyttet vådområder. Den kan leve både ved åer, større søer og i beskyttede fjorde og vige. Udover at være levesteder tjener større vandløb også som spredningskorridorer for arten. Arten er optaget både på bilag II og IV på EF-Habitatdirektivet. Det vil sige, at den både indgår som udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder og er omfattet af den generelle beskyttelse af bilag IV-arter også uden for habitatområderne. Odderen var i mange år i tilbagegang i Danmark. Da bestanden var lavest omkring 1980, fandtes formentlig ikke mere end et par hundrede oddere i Danmark, heraf langt de fleste i Nord- og Vestjylland. Tilbagegangen skyldtes en kombination af jagt (indtil 1967) og især forurening, ødelæggelse af levesteder, drukning i fiskeredskaber og trafikdrab. Efter påbuddet om stopriste og spærrenet i fiskeredskaber, der trådte i kraft i 1993 i ferskvand og på dele af søterritoriet i 1995, skønnes trafikdrab i dag at være den hyppigste dødsårsag for danske oddere (Baagøe og Jensen (red.) 2007). Velfungerende faunapassager ved alle vej/vandløbskrydsninger er derfor af afgørende betydning for at beskytte arten. Siden 1993 er odderen gået meget frem og findes nu igen i næsten hele Jylland. Der er også registreret enkelte oddere på Fyn og Sjælland. På trods af fremgangen er odderen langt fra et talrigt dyr. Selv på gode levesteder omfatter et odderterritorier normalt mindst 10 km vandløb for hanner (noget mindre for hunner) og kan på ringere levesteder være op til 50 km vandløb. Pattedyr er endnu ikke vurderet af Danmarks Miljøundersøgelser efter de nye rødlistekategorier. I Rødliste 97 er odderen kategoriseret som sårbar (V). Forekomst Odder blev ikke konstateret under feltarbejdet, men der er sikker dokumentation for, at arten findes ved Østerå og færdes formentlig på hele den strækning af Østerå og Guldbæk, der berøres af projektet. Der er i marts 2008 etableret odderpassage ved en bro ved Skalborg.

19 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 20 / Markfirben Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på ca. 30 % i perioden ca Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation, men kan dog også forekomme på tuer i moser. Der skal også være spredte buske på markfirbenets levesteder; så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september; i resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden ungerne, således at det kun er en meget kort periode midt på sommeren, hvor alle dyr er fremme. To begrænsende faktorer for markfirben er, at de stiller krav om løs, gerne sandet jord, som det er muligt for dem at grave i, og at de meget dårligt tåler tilstedeværelsen af katte. Katten er et af de mest betydende rovdyr i Danmark, fordi arten har bestandstætheder, der er mange gange større end naturligt og som der ses for andre rovdyr af samme størrelse (f.eks. mårer). Da markfirben lever i løse kolonier, er de meget udsatte, når en kat først har opdaget en lokal koloni. Katten vil da vende tilbage, indtil alle firben er fanget. Kattehold er derfor efter alt at dømme en vigtig årsag til at udryddelse af kolonier af markfirben nær byer og nogle sommerhusområder. Forekomst Der blev ikke fundet markfirben i forbindelse med feltarbejdet. Der var flere steder (Syd-09, og ), der vurderedes som mulige levesteder for arten, men trods eftersøgning blev der ikke fundet markfirben Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark, øst for israndslinjen. Her findes den i % af vandhullerne. Den kræver rene vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Arten vil begunstiges af, at der i forbindelse med vejprojektet etableres erstatningsvandhuller for eventuelt nedlagte vandhuller. Stor vandsalamander benytter under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring skovområder. Arten kan undertiden vandre forholdsvist langt (flere kilometer), og derved kan den kolonisere nye, velegnede områder. Den trives dog bedst, hvor ynglevandhuller og egnede overvintringslokaliteter ikke ligger for langt fra hinanden (3-500 m). Forekomst Arten blev eftersøgt i syd-03a i juli 2008 ved ketsjning efter larver. Der blev ikke fundet nogen larver af arten, på trods af, at undersøgelsestidspunktet var ideelt. Der blev ikke fundet andre potentielle levesteder under feltarbejdet.

20 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 21 / Spidssnudet frø Spidssnudet frø er udbredt i Danmark og findes i alle landsdele undtagen Bornholm. Den en trives bedst, hvor der i umiddelbar til velegnede ynglevandhuller findes gode raste- og fødesøgningsområder som moser, enge eller fugtige heder. Der blev eftersøgt nyforvandlede småfrøer og voksne dyr langs med kanterne af vandhuller og i fugtige områder. Typisk opholder de små frøer sig nær ved ynglevandhullerne f.eks. i den laveste vegetation på nordsiden af vandhullerne, hvor der er mest sol-indstråling, mens de voksne dyr er mere mobile med større aktionsradius. Spidssnudet frø trives ligesom andre padder bedst med lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne og gerne må tørre ud efter Sankt Hans, så de vedbliver at være fiskefrie. Forekomst Området rummer en del egnede levesteder for arten, men trods eftersøgning på alle egnede lokaliteter indenfor korridoren blev arten ikke fundet. Figur 2-18 Spidssnudet frø 2.3 Risiko for miljøskader på arter og naturtyper Der er næppe risiko for ansvarspådragende miljøskader som følge af projektet. Udover bilag IV-arterne, omtalt i foregående afsnit, er der i korridoren forekomst af bilag II-arten bæklampret (i Østerå). Da vandkvaliteten af Østerå ikke forventes at blive påvirket af projektet, er der ikke risiko for miljøskade på bæklampret.

21 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 22 / Vejanlæggets naturmæssige virkninger Det foreslåede vejanlæg har en begrænset udstrækning, men naturmæssigt og ikke mindst landskabeligt er virkningerne betydelige. Motorvejstilslutningen krydser ind over et stort sammenhængende område med beskyttede naturtyper, der ellers er ret uforstyrret, da det i dag ikke krydses af veje, men kun gang- og cykelstier. Det vil dermed have en betydelig forstyrrelseseffekt på områdets dyreliv. Sammenlignet med den tidligere foreslåede linjeføring for Ny Dallvej lige syd om Dall Villaby er motorvejstilslutningen at foretrække, da den ikke berører det botanisk meget værdifulde rigkær syd for Dall Villaby med en stor bestand af den fredede orkidé purpur-gøgeurt, selvom linjeføringen stadig er meget tæt på. De ligeledes værdifulde kær ved lokaliteterne og berøres, men kun marginalt. Linjeføringen undgår dermed lige akkurat de biologisk mest værdifulde dele af den berørte ådalsstrækning, der befinder sig umiddelbart nord og syd for linjeføringen. Anlægget vil skabe en spredningsbarriere i et område, hvor der nu er uhindret passage for områdets dyr, men virkningen af dette vil blive søgt minimeret ved at opføre krydsningen af Østerå som en cirka 1 km lang dalbro. Åen fungerer som spredningsvej for odder og som flyvelinje for flagermus, der begge fint kan passere under dalbroen. Der er ingen gode paddevandhuller, der direkte berøres af linjeføringen (i det hele taget fandtes kun ét virkeligt paddeegnet vandhul nemlig lok. syd-3a i korridoren, dette berøres ikke). Derudover findes flere andre søer, der på grund af forekomst af fisk kun er egnet for skrubtudse (fundet i flere af dem). Ét af disse (syd-2-b) rammes direkte, og det nært beliggende vandhul (syd-2-a) bliver formentlig også påvirket. Der blev ikke i korridoren konstateret forekomst af padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der blev dog på engene flere steder set butsnudet frø (der ligesom alle andre padder er fredet). Det er muligt, at brune frøer (butsnudet frø og bilag IV-arten spidssnudet frø) i våde år kan yngle på forårsoversvømmede partier af engene, hvorfor vejen kan skade deres ynglemuligheder. Der er i korridoren udpeget enkelte mulige levesteder for bilag IV-arten markfirben (der dog ikke blev konstateret under feltarbejdet), men disse berøres ikke direkte af linjeføringen. Beskyttede naturtyper Motorvejstilslutningen krydser ind over et stort sammenhængende område med beskyttede naturtyper, der ellers er ret uforstyrret, da det i dag ikke krydses af veje, men kun gang- og cykelstier. 2.5 Sammenfattende naturmæssig vurdering Den foreslåede løsning for en vejforbindelse mellem E45 og Hobrovej har en større udstrækning end Ny Dallvej, og gennemskærer en hidtil ret uforstyrret

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej.

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T: Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Natursektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Natursektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Natursektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00252 Ref. fleka Den 2. oktober 2013 Afgørelse om at rydning af

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016 Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev 12. oktober 2016 Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sø Skive Kommune har d. 4. oktober 2016 modtaget ansøgning fra Bent

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station

Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Naturundersøgelser byudviklingsområde ved Egedal Station Notat udarbejdet for Egedal kommune af AGLAJA juni 2011 Indhold Sammenfatning...3 1. Overordnet områdebeskrivelse...3 1.1 Rammelokalplanområdet...3

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

søens afløb laves, så vandet overrisler det nedenfor liggende areal, som i forvejen er sumpet

søens afløb laves, så vandet overrisler det nedenfor liggende areal, som i forvejen er sumpet Niels Frandsen Blomstrupgård Ottingvej 3 Otting 7860 Spøttrup 11. juni 2014 Ottingvej 3 - Tilladelse efter planlovens 35 og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sø og opholdsbane,

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015

Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015 Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015 Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb Side 1/5 Flemming Helgesen Rørsgårdsvej 25 7570 Vemb Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-508-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)...

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)... Hillerød Kommune Trollesminde Allé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Foreløbigt bidrag vedrørende miljøvurdering af Helhedsplanen for ULLERØD NORD (december 2014) Tekst: Rune Sø Neergaard, John

Læs mere

at der ikke skabes forbindelse til grøft- eller vandløbssystem at søen anlægges i det skraverede område på vedlagte luftfoto, kortbilag 1

at der ikke skabes forbindelse til grøft- eller vandløbssystem at søen anlægges i det skraverede område på vedlagte luftfoto, kortbilag 1 Center Natur og Miljø Mogens Andersen Løgstørvej 141, Boldrup 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P19-2-17 Ref.: Jens Kristian

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb. Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Bilag 3 Gunderup Grus- og Stenleje VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Natur 1. september 2016 Projekt nr. 218734 Dokument nr. 1220912152 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af CHG Godkendt

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Natur og overfladevand Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej

Natur og overfladevand Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Natur og overfladevand Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 29. august 2008 3 Natur og overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler natur og overfladevand for Nybygningsløsningen mellem

Læs mere

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen

Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen Naturstyrelsen Nordsjælland Att.: Jens Ole Andersen joa@nst.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/14856 Sagsbeh. Andreas Jarløv

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at oprense sø på matr.nr. 15 dr Kirke Værløse By, Værløse.

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at oprense sø på matr.nr. 15 dr Kirke Værløse By, Værløse. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at oprense sø på matr.nr. 15 dr Kirke Værløse By, Værløse. Natur og Miljø har modtaget en ansøgning om dispensation til at oprense en sø beliggende på de

Læs mere

Bilag 3 LUGT BEREGNING

Bilag 3 LUGT BEREGNING BILAG 93 Bilag 1 94 95 Bilag 2 Bilag 3 LUGT BEREGNING For ejendommen Kanalvej 10 er udpeget følgende områder hvortil geneafstande for lugt beregnes: Nabobeboelse (Kanalvej 8) Samlet bebyggelse/rekreativt

Læs mere

Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger.

Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger. Mellemste Suså registreringer af botanik og Bilag IV-arter i og omkring gamle åslyngninger. Arbejdsdokument udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm af AGLAJA, juni 2009. Indhold Sammenfatning...3

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af Vardegårdsløbet Udbygning af Køge Bugt motorvejen (M10), etape 1052

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Lars Nielsen Søbyvej Odder. Mail: Sags Id

Lars Nielsen Søbyvej Odder. Mail: Sags Id Lars Nielsen Søbyvej 69 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Mail: bhkv@post.tele.dk Landzonetilladelse til etablering af nyt vandhul matr. nr. 3f, søby by, Gosmer Der er søgt om tilladelse til at

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011 Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen. Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat

Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat Naturforhold og overfladevand - Fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Naturforhold og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-083-0

Læs mere

Klage over Silkeborg kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, 16 og 18 til anlæg af Nordskovvej

Klage over Silkeborg kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, 16 og 18 til anlæg af Nordskovvej Natur- og Miljøklagenævnet 28. december 2016 c/o Silkeborg kommune Klage over Silkeborg kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, 16 og 18 til anlæg af Nordskovvej Silkeborg kommune har den

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Arealet, hvor de 3 nye søer ønskes etableret er mark. Det er i ansøgningen oplyst, at

Arealet, hvor de 3 nye søer ønskes etableret er mark. Det er i ansøgningen oplyst, at Side 1/7 Amphi Consult v/per Klit Christensen Vistelhøjvej 5 6933 Kibæk Per.klit@mail.tele.dk Dato:11-03-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-4-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611

Læs mere

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Landzonetilladelse. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig. Teknik & Miljø Rådhusgade Lemvig Telefon:

Landzonetilladelse. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig. Teknik & Miljø Rådhusgade Lemvig Telefon: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 4. juli 2016 Landzonetilladelse Med hjemmel i 35 i Lov om planlægning giver Lemvig Kommune herved tilladelse til opførelse af udsigtsplatform ved Mindeparken på

Læs mere