Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning"

Transkript

1 Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Motorvejstilslutning - naturforhold Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1.1 International lovgivning Bilag IV-arter National lovgivning 3 2 Flora og fauna Undersøgelsesmetoder Bilag IV-arter Risiko for miljøskader på arter og naturtyper Vejanlæggets naturmæssige virkninger Sammenfattende naturmæssig vurdering Afværgeforanstaltninger 23 3 Referencer International lovgivning Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 254 EF-habitatområder og 113 EFfuglebeskyttelsesområder som følge af implementeringen af to EU-direktiver. EF-Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF) har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Dette sker dels i de udpegede beskyttelsesområder, dels ved en generel og restriktiv beskyttelse af bestande af arter, der er optaget på bilag IV, hvor de end findes. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409/EØF) forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle, mens områder udpeget i henhold til Ramsar-konventionen (Konvention af 2. februar 1971) alle indgår i de udpegede EF-fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne, fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne udgør de internationale beskyttelsesområder. Hvert enkelt område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyt- Dokumentnr. P A-05 Version A Udgivelsesdato 30. marts 2009 P:\69226B\3_Pdoc\DOC\Tekniske notater\offentlighedsfase\natur - Motorvejsindføring.doc Udarbejdet Kontrolleret Godkendt OWJ/JFRA

2 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 2 / 25 telsen. Hvis en plan, et program eller et projekt kan medføre skader på udpegede Natura 2000-områder, arter i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 2 (regelmæssigt tilbagevendende trækfugle i betydende antal) eller på arter opført på direktivets bilag 1 og disse arters levesteder, eller arter opført på habitatdirektivets bilag II og disse levesteder eller på arter opført på habitatdirektivets bilag IV og disses yngle- og rasteområder, kan der desuden være tale om en ansvarspådragende miljøskade jvf. Miljøansvarsdirektivet (Europapalamentet og Rådets direktiv 2004/35/EF) som udmøntet i Miljøskadeloven. For at blive anset for en miljøskade i direktivet og lovens forstand skal der være tale om en skade, der medfører en betydelig negativ påvirkning af muligheden for at opretholde eller opnå gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og områder. Typisk vil dette kunne ske i forbindelse med anlægsarbejder, men også almindelig drift og vedligeholdelse i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter kan give skader. Skaderne kan betyde ødelæggelse af levesteder for arterne, forstyrrelse af individer (herunder drab) eller ødelæggelse af betydelige arealer med en naturtype i udpegningsgrundlaget for et beskyttet område. For aktiviteter opført på Miljøansvarsdirektivets bilag III er der tale om ubetinget ansvar for skader eller overhængende fare for skader opstået som følge af aktiviteterne. For alle andre erhvervsmæssige aktiviteter er ansvaret begrænset til skader eller overhængende fare for skader opstået som følge af, at operatøren har handlet forsætligt eller uagtsomt. Det skal bemærkes her, at har den ansvarlige for den erhvervsmæssige aktivitet udtrykkeligt fået tilladelse til at gennemføre aktiviteten af den relevante myndighed, kan man ikke gøre krav gældende efterfølgende ifht. bestemmelserne i miljøskadeloven, selvom der skulle opstå skader ved aktiviteten. Områder inden for undersøgelseskorridoren Der ligger ingen habitat- eller fuglebeskyttelsesområder inden for undersøgelseskorridoren. Der ligger heller ikke nogen i umiddelbar nærhed. Det nærmeste er Natura 2000 området i Limfjorden, der ligger cirka 10 km fra området. Dette indeholder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Ulvedybet og Nibe Bredning samt EF-habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderud Ådal. Desuden ligger habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø også i cirka 10 km afstand. Anlægsområdet er i hydrologisk kontakt med dele af Natura 2000 område 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), da Østerå løber ud i Limfjorden, men da vandkvaliteten i Østerå ikke forventes påvirket af projektet, vurderes på den baggrund, at etablering af vejen ikke vil kunne påvirke nogen internationale naturbeskyttelsesområder hverken i anlægs- eller driftsfasen.

3 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 3 / Bilag IV-arter EF-habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til, om anlæg af vejforbindelsen kan påvirke væsentlige levesteder for arter, som er omfattet af direktivets bilag IV. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse, forstyrrelse og ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder, så arterne kan opnå gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at den økologiske funktionalitet af den lokale bestands yngle- og rasteområder skal opretholdes ved gennemførelsen af et projekt, typisk igennem krav om kompenserende foranstaltninger. Kendte forekomster af disse arter indenfor undersøgelseskorridoren er beskrevet i kapitlet om naturforhold. Tabel 2-1 Bilag IV-arter der kan forekomme i området. Kilder: Søgaard & Asferg, 2007, Pihl et. al 2000 Natura 2000 bilag IV art Bevaringsstatus (vurderet år 2000) Flagermus (6 arter) Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Ukendt/Gunstig Usikker Usikker Usikker Usikker 1.3 National lovgivning I alternativet for Ny Dallvej er der en kirkefredning i Dall Kirkeby ( Figur 2-1). Beskyttede naturtyper ( 3) Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over m², alle vandløb, som er udpeget i regionplanen samt søer over 100 m² er beskyttet mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrk- ning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning. I området for hovedforslaget er der adskillige 3-beskyttede områder. De 3- beskyttede lokaliteter er primært eng, sø og mose langs Østerådalen samt spred- te enkelt lokaliteter af 3-overdrev og eng langs vejstykket der går mod øst. I alternativet for Ny Dallvej er der et større område med 3-eng langs Østeråen samt tilløb. Dertil er et lille område med 3-eng og mose lige nord for kirken i Dall Kirkeby.

4 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 5 / 25 har været fokuseret på plante- og dyreliv, særligt arter der er beskyttet af EUlovgivning (flagermus, padder og markfirben). Vegetationen, dyrelivet, landskabsøkologiske forhold, herunder spredningskorridorer og eksisterende barrierer i den undersøgte korridor er beskrevet på grundlag af feltfeltbesøg. Feltarbejdet har dels foregået i sommeren 2008 (lokaliteter hvis navn starter med Syd-) dels i maj 2009 (lokaliteter hvis navn starter med 2009-). Der er desuden anvendt viden indsamlet i forbindelse med VVM for 3. Limfjordsforbindelse 2002 og De undersøgte lokaliteter omfatter især eng- og mosearealer omkring Østerå. Stedvis findes partier med overdrev på skrænterne ned mod ådalen. Derudover er en tidligere råstofgrav med to søer, et mindre 3-registreret eng- /moseområde øst for E-45 og et vandhul nær Hobrovej undersøgt. Feltundersøgelserne er dokumenteret med et lokalitetsskema for hver af de undersøgte lokaliteter. Skemaet indeholder bl.a. en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens økologiske tilstand og funktion og omfatter en artsliste med de planter og dyr der blev observeret under besigtigelsen. Herudover er angivet om lokaliteten er paddeegnet. Feltundersøgelserne og beskrivelserne omfatter: Klassifikation af biotoperne Overordnet beskrivelse af økologiske forhold i større naturområder Vurdering af de økologisk vigtigste levesteder og spredningsveje i området Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold Alle vandhuller er registret med hensyn til egnethed for padder Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold Registrering af alle planter, dagsommerfugle, fugle, padder, krybdyr og pattedyr (herunder spor af disse) Undersøgelserne af flora og fauna er og kan ikke være fuldstændig udtømmende, idet det vil kræve et omfattende undersøgelsesprogram og en overvågning i en længere periode. Ligeledes sker der en vis udvikling i naturområder, hvilket betyder, at arter, der ikke findes det ene år, kan findes det næste. Det kan derfor ikke udelukkes, at plante- og dyrearter kan være til stede på enkeltlokaliteter, selvom de ikke er registreret ved feltarbejdet. Undersøgelserne giver dog en god indikation af, hvilke naturværdier området indeholder, og de vurderes som fyldestgørende som grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af vejbyggeriet.

5 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 6 / 25 Figur 2-1 Linjeføring for motorvejstilslutningen med en korridor på 500 m omkring og de undersøgte lokaliteter

6 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 7 / Områder undersøgt i 2008 De undersøgte lokaliteter omfatter især engarealer omkring Østerå. Stedvis findes mindre partier med overdrev på skrænterne ned mod ådalen. Følgende områder er undersøgt: Eng- og moseområder langs Østerå og tilløbet Guldbæk (lok. syd-1, syd-2, syd-4 og syd-8) Tørre naturtyper længere oppe af skrænten (syd-3, syd-9 og syd-10) Selve Østerå (lok. syd-5) Eng-/moseområde øst for E-45 (lok. syd-7) ved Dall Kirke Vandhuller (syd-3a og lok. syd-6) Eng- og moseområder langs Østerå og tilløbet Guldbæk (lok. syd-1, syd-2, syd-4 og syd-8) Omkring Østerå og tilløbet Guldbæk ligger store arealer med enge og moser. Nogle som lok. syd-1 og dele af lok. syd-2 er ugræssede, mens de øvrige afgræsses med kvæg. Den biologisk mest værdifulde del af disse områder er et parti med karakter af knoldkær i den nordlige del af lok. syd-02, her findes bl.a. en stor bestand af orkideen purpur-gøgeurt, der ikke længere er rødlistet, men som regnes for ansvarskrævende, da en stor del af verdensbestanden findes i Danmark. Der blev fundet en del eksemplarer af butsnudet frø, men ingen andre arter af padder. På lok. syd-08 blev der registreret den ret sjældne sommerfugl engkøllesværmer, der er rødlistet som sårbar (VU). Arten er knyttet til naturenge og moser med rigelig forekomst af larvens foderplante sump-kællingetand.

7 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 8 / 25 Figur 2-2 Engkøllesværmer siddende på sump-kællingetand fundet på lok. syd-08 Tørre naturtyper længere oppe af skrænten (syd-3, syd-9 og syd-10) På skrænterne ovenfor de våde naturtyper i ådalens bund ligger stedvis partier med overdrevslignende vegetation. Det er dog kun syd-10, der er 3-registreret som overdrev. Syd-3 er en ret tør mark græsset af kvæg. Den er kuperet, og på de højeste dele har vegetationen tydelig overdrevskarakter. Syd-09 er et sandet, uudnyttet areal med spor af grusgravning i NØ-hjørnet. Her og nær syd-3 sås den ualmindelige dagsommerfugl isblåfugl, der er rødlistet som næsten truet (NT). Lokaliteten er et muligt levested for bilag IV-arten markfirben, men arten blev eftersøgt uden resultat. Figur 2-3 Isblåfugl fundet på lok. syd-09 Syd-10 er uplejet overdrevsareal under tilgroning.

8 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 9 / 25 Selve Østerå (lok. syd-5) Selve åen er klarvandet med god strøm og med mange vandplanter. Der sås mange blåbåndet pragtvandnymfe, der indikerer en forholdsvis god vandkvalitet. Åen er på denne strækning præget af udretning. Figur 2-4 Blåbåndet pragtvandnymfe - arkivfoto Eng-/moseområde øst for E-45 (lok. syd-7) ved Dall Kirke En fugtig parcel, der er 3-registreret delvis som eng, delvis som mose. Området er græsdomineret og artsfattigt med mange eksemplarer af den invasive art kæmpe-bjørneklo. I den sydvestlige del er der nogen tilgroning med vedplanter. Vandhuller I NØ-hjørnet af lok. syd-3 ligger et vandhul, der er et godt ynglested for padder. Her blev fundet yngel af lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø, men ingen arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

9 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 10 / 25 Figur 2-5 Vandhullet på lokalitet 3 er et rigtig godt paddevandhul Figur 2-6 Larve af lille vandsalamander fundet på lok. syd-3a Lok. syd-06 er på kortet angivet som vandhul, der i felten viste sig at være et forsinkelsesbassin for en parkeringsplads. Der var intet vand i bassinet ved besigtigelsen, og stedet er uden naturmæssig interesse Områder er undersøgt i 2009 Plantage nord for Dall Møllevej, mellem motorvejen og Dallvej, lok Områder omkring Møllehallens Fiskesø, lok , A, B Eng mellem motorvejen og Findelstrupgård, lok , C Eng nord for Dall Møllevej, mellem Østerå og motorvejen, lok Eng, mose og overdrev nord for Dall Møllevej vest for Østerå, lok Eng syd for Dall Møllevej, mellem Østerå og motorvejen, lok

10 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 11 / 25 Eng, krat, plantage, grusgravssøer og overdrev syd for Dall Møllevej vest for Østerå, lok , D, E Østerå (ikke tidligere besigtigede dele), lok Lok : Plantage nord for Dall Møllevej, mellem motorvejen og Dallvej Ung plantage overvejende af nåletræer i den nordlige del, overvejende løvtræer (mange forskellige arter både hjemmehørende og havearter - se lokalitetsskema) i den sydlige del nærmest gården. Mod landevejen er område afgrænset af en hæk af mangeblomstret rose. Bundfloraen består især af agerukrudtsarter, og området er af begrænset naturmæssig interesse. Figur 2-7 Plantagen er ret skarpt opdelt i nåle- og løvtræspartier Lok : Områder omkring Møllehallens Fiskesø Området er en tidligere grusgrav med to søer. Den ene anvendes til put-andtake, i den anden er der udsat karper. Søerne er på grund af de udsatte fisk uegnede som levesteder for padder bortset fra skrubtudse (talrige haletudser set i karpesøen). På skrænterne (støjvolde) ovenfor består vegetationen mest af agerukrudtsarter kun med meget beskedne indslag af overdrevsarter. Put-and-take søen kranses af næsten vegetationsløs grussti, karpesøen af rørskov og en smule sumpvegetation. Mod syd, øst og nordøst omgives området af plantede hegn og krat. Området er af begrænset naturmæssig interesse.

11 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 12 / 25 Figur 2-8 Put-and-take søen til venstre, "karpesøen" til højre Lok : Eng mellem motorvejen og Findelstrupgård Græsset eng/græsmark lige øst for motorvejen. Størstedelen af området er en gødet og jævnligt omlagt græsmark, men de lavere liggende dele rummer mindre partier med mosevegetation og et lille vandhul med afløb til lille bæk/grøft i et mindre krat. Af fugle sås et territoriehævdende par af vibe (på lavtliggende plet i den omlagte del) og en syngende bomlærke. Figur 2-9 Partier fra den omlagte, græsmarksprægede del af lokaliteten (tv) og lavtliggende parti med karakter af eng/mose (th) Vandhullet er skygget, vandfladen dækket af andemad og stedet næppe af større værdi som ynglested for padder bortset fra skrubtudse. Det kan ikke udelukkes, at de lavtliggende dele i mere fugtige år rummer oversvømmede partier, der kan anvendes som ynglesteder for brune frøer. I hvert fald er disse områder anvendelige som raste- og fourageringsområder. Ingen frøer blev dog set under feltarbejdet. I områdets sydlige del findes en faunapassage.

12 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 13 / 25 Figur 2-10 Faunapassage i områdets sydlige del (tv) og det lille vandhul i krattet (th) Lok : Eng nord for Dall Møllevej, mellem Østerå og motorvejen Området omfatter 3-eng langs åen samt i områdets sydlige del, en stor remise på højtliggende knold samt en brakmark mellem remisen og motorvejen. Engen er god, ret våd natureng med mange arter karakteristiske for naturtypen. På de små dele af knolden, der ikke er beplantede, findes pletter af overdrev. Brakoverdrevsarter, bl. a. pletvis kraftig marken er sandet og stedvis med en del dominans af håret høgeurt. Figur 2-11 Udsigt fra knolden mod nord henover engen (tv) og parti domineret af håret høgeurt på brakmarken Der blev ikke konstateret egnede ynglesteder for padder på lokaliteten, men det kan ikke udelukkes, at området i mere fugtige år kan rumme oversvømmede partier, der kan anvendes af brune frøer. Engen er i hvert fald et egnet raste- og fourageringsområde for spidssnudet frø. Kanterne af knolden (udenfor remisen) og de tilgrænsende dele af brakmarken er egnede levesteder for markfirben, men hverken frøer eller firben blev set under feltbesøget. Lok : Eng, mose og overdrev nord for Dall Møllevej vest for Østerå P:\69226B\3_Pdoc\DOC\Tekniske notater\offentlighedsfase\natur - Motorvejsindføring.doc.

13 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 14 / 25 Nærmest åen findes eng- og mosevegetation - i syd som en mosaik af disse, i nord sammenhængende mose og pilekrat, på de højere liggende dele i vest er der kortgræsset overdrev. Størstedelen af området er 3-registreret som eng og mose. Mosepartierne inkluderer betydelige indslag af mosrigt kær med tuer af tørvemosser, Aulacomnium palustre, Polytrichum sp. samt Philonotis sp. Stedområdet karakter af stærkt gyngende hængesæk af mosser og bredbladet vis har dunhammer. Engpartierne er god natureng med mange arter karakteristiske for naturtypen. Figur 2-12 Mod nord findes områder med pilekrat (tv), mod syd findes skrænter med overdrev langs lokalitetens vestside Figur 2-13 Tue af tørvemos (tv) og tuet, mosrigt kær med spredte dunhammer - de lyse partier er tørvemosser og bladmosset Aulacomnium palustre (th) Der blev ikke konstateret egnede ynglesteder for padder på lokaliteten, men det er sandsynligt, at området i mere fugtige år kan rumme oversvømmede partier, der kan anvendes af brune frøer. Eng- og mosepartier er i hvert fald meget egnede raste- og fourageringsområder for spidssnudet frø, men ingen frøer blev set under feltbesøget. Området har en høj naturkvalitet, der blev ikke under feltbesøget fundet egentligt sjældne eller rødlistede arter, men det er overvejende sandsynligt, at grundigere undersøgelser senere på sæsonen ville finde sådanne.

14 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 15 / 25 Området er afgræsset af heste. Lok : Eng syd for Dall Møllevej, mellem Østerå og motorvejen Ved besigtigelsestidspunktet en ugræsset eng/brakmark med indslag af krat (pil og birk). Området er bredest i nord (ved Dall Møllevej) og smalner til mod syd. Det gennemskæres af små øst-vest gåend e drængrøfter, langs en af disse og syd herfor findes lidt mosevegetation. Området er ret ensformigt og relativt artsfat- tigt, kun de sydlige dele er omfattet af 3 (som mose). Figur 2-14 Vegetationen er ensformig og græsdomineret Lok : Eng, krat, plantage, grusgravssøer og overdrev syd for Dall Møllevej vest for Østerå Lokaliteten indeholder enge og mosepartier langs åen, pilekrat, plantagepartier, områder med græsfælled, i den sydlige del et par søer i en tidligere råstofgrav og skrænter med pletter overdrevsvegetation på kanterne af ådalen. Særligt den sydlige del udnyttes intensivt til jagt med vildtudsætning. Den mindste af søerne (D) omgives af stejle skrænter og har tæt krat (rød-el og pil) og nogen rørskov ved bredden. Den største (E) er noget mere åben, men er dog også omkranset af krat på store partier af bredden. Begge søerne er klarvandede, m en er næppe af værdi som ynglelokaliteter for padder bortset fra skrubtudse, da der qua søernes størrelse må formodes at være fisk. Figur 2-15 Den mindste sø (D) har meget tilgroede bredder

15 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 16 / 25 Figur 2-16 Den største af søerne har udbredt vegetation af svømmende vandaks og aks-tusindblad Figur 2-17 Plet med overdrevsvegetation på skrænt i områdets sydlige del Der blev ikke konstateret egnede ynglesteder for padder på lokaliteten, men det kan ikke udelukkes, at der langs åen i mere fugtige år kan være oversvømmede partier, der kan anvendes af brune frøer. Engen er i hvert fald et egnet raste- og fourageringsområde for bilag IV-arten spidssnudet frø og en voksen butsnudet frø blev fundet under feltarbejdet. Skrænterne på kanten af ådalen rummer i områdets sydlige del mulige levesteder for bilag IV-arten markfirben, men firben blev ikke set under feltbesøget. Flere flagermus blev hørt med detektor og et individ set ved den store sø.

16 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 17 / 25 Lok : Østerå (ikke tidligere besigtigede dele) Åen er på strækningen delvist udrettet uden dog at have decideret kanalpræg. Det er cirka 4 m bredt og har dyndet bund, ret god strøm og nogen undervandsvegetation i form af høj sødgræs. Nogle steder (lok ) er der græsning helt ned til vandløbet. Strækningen grænser i nord op til strækninger undersøgt i 2008 (syd-05). 2.2 Bilag IV-arter Ifølge EF-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992) er Danmark forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, som er omfattet af direktivets bilag IV, også uden for de såkaldte habitatområder (der er udpeget med henblik på beskyttelse af arter og naturtyper). Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod drab eller forstyrrelse af individer samt beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at forholde sig til, om planlagte anlæg kan påvirke disse bilag IV-arter. For de fleste arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV gælder, at deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentlig tilgængelig. Det er vurderet, at følgende dyrearter på habitatdirektivets bilag IV forekommer eller kunne tænkes at forekomme omkring eller i linjeføringen: Flagermus (alle danske arter er opført på bilag IV) Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Arterne er eftersøgt juni-juli 2008 (lokaliteter med Syd-) og 5-6. maj 2009 (lokaliteter med 2009-). Der ledt efter ynglesteder for padderne og egnede levesteder for disse, markfirben samt lyttet efter flagermus med flagermusdetektor Flagermus Flagermus Ifølge "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV" (Søgaard & Asferg, 2007) og Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Secher Jensen, 2007) forekommer 6 arter af flagermus i og omkring Aalborg. Disse arter er listet i tabel 2-1 nedenfor. For flagermus er følgende forhold vigtige: Bevarelse af potentielle raste- og overvintringssteder såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor

17 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 18 / 25 At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning. Disse varierer fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter. Fourageringsområder er dog ikke omfattet af beskyttelsen af bilag IV-arter efter habitatdirektivets artikel 12. At potentielle flyvelinjer mellem rastested og fødesøgningsområder og i selve fødesøgningsområderne, såsom læhegn, skovbryn og vandløb i åbent terræn, bevares og ikke gennemskæres af nye anlæg. Hvor dette sker, vil nogle arter kunne ledes under anlægget, mens andre skal ledes over. Det er vigtigt, at underføringer er uden elektrisk lys. Dimensionering af underføringer varierer fra art til art. Vandflagermus er eksempelvis kendt for at kunne bruge selv smalle underførte passager, mens brunflagermus jager højt til vejrs, og normalt passerer over veje. Det er estimeret, at 1-5 % af alle flagermus dræbes som følge af trafikkollisioner. Særligt farlige er vejstrækninger med lidt trafik og høj hastighed. Tabel 2-1 Oversigt over arter af flagermus, der i følge Dansk Pattedyr Atlas findes i eller nær korridorerne Art Hvor findes arten? Udbredelse og hyppighed Damflagermus Damflagermusen har sine sommerkvarterer i hule træer eller huse. Om vinteren er hele den jyske bestand er stærkt afhængig af nogle få traditionelle overvintringskvarterer i kalkminerne i Mønsted, Daubjerg, Smidie og Thingbæk. Kun rent undtagelsesvist findes enkelte overvintrende eksemplarer på andre lokaliteter. Arten findes i det østlige Midtjylland, hele Limfjordsområdet, Himmerland og det sydlige Vendsyssel. Derudover findes en lille bestand omkring Guldborgsund. Den er også af og til registreret på Bornholm, men der er næppe en fast bestand her. Vandflagermus Fouragerer ved søer og åer med rigelig insektproduktion, men også undertiden mellem træer, langs skovkanter m.v. Overvintrer i kalkgruber, kældre, brønde m.m. Vidt udbredt og almindelig i DK. Sammen med sydflagermus den mest udbredte danske flagermus. Dværgflagermus Klarer sig godt i tilknytning til mennesket. Findes ofte på lofter og jager i haver, parker og skovlysninger. Ynglekolonier kan findes både i huse og i hule træer. Almindeligt udbredt i de frodigere egne af landet, men sjælden vest for israndslinjen. Brunflagermus Sydflagermus Yngler i hule træer. Fouragerer over åben mark, søer og skovkanter, hvor flagermusen jager i stor højde over trækronerne. Også vinteren tilbringes i hule træer. Arten er i Danmark helt knyttet til menneskeskabte levesteder. Den yngler og overvintrer i parcelhuse og bygninger på landet. Fouragerer ofte på insekter der tiltrækkes af vejbelysning. Relativt almindelig i det østlige Danmark, sjælden i Nord- og Vestjylland. Den hyppigste af alle danske flagermus, men mangler dog i det nordligste af Jylland og Sjælland. Langøret flagermus Jager meget tæt på vegetationen omkring træer, lysninger, parker og skovbryn. Meget af dens bytte tages ikke i flugten men plukkes fra blade, stammer eller endda mure. Raster både i hule træer og kældre/miner både sommer og vinter. En stationær art med mange små bestande. Arten er vanskelig at registrere, dens lyde kan kun opfanges på meget kort afstand selv med en god detektor.

18 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 19 / 25 Forekomst Flagermus blev eftersøgt langs linjeføringen i nogenlunde vindstille, men ret kølige aftener, d. 11. juni og d. 1. juli 2008 samt på en nogenlunde vindstille, men ret kølig aften, den 5. maj Den eneste art, der med sikkerhed blev registreret i 2008, var sydflagermus, som formentlig er meget almindelig i området. Derudover blev der registreret en mindre art ved Dall Villaby, der ikke blev bestemt (ved NØ-hjørnet af lok. syd-02). I 2009 blev formentlig vandflagermus registret på og E. Nogle af (eller måske alle) de øvrige arter der er nævnt i Tabel 2-1 findes formentlig også i området, men blev ikke fundet ved feltarbejdet Odder Odder er tilknyttet vådområder. Den kan leve både ved åer, større søer og i beskyttede fjorde og vige. Udover at være levesteder tjener større vandløb også som spredningskorridorer for arten. Arten er optaget både på bilag II og IV på EF-Habitatdirektivet. Det vil sige, at den både indgår som udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder og er omfattet af den generelle beskyttelse af bilag IV-arter også uden for habitatområderne. Odderen var i mange år i tilbagegang i Danmark. Da bestanden var lavest omkring 1980, fandtes formentlig ikke mere end et par hundrede oddere i Danmark, heraf langt de fleste i Nord- og Vestjylland. Tilbagegangen skyldtes en kombination af jagt (indtil 1967) og især forurening, ødelæggelse af levesteder, drukning i fiskeredskaber og trafikdrab. Efter påbuddet om stopriste og spærrenet i fiskeredskaber, der trådte i kraft i 1993 i ferskvand og på dele af søterritoriet i 1995, skønnes trafikdrab i dag at være den hyppigste dødsårsag for danske oddere (Baagøe og Jensen (red.) 2007). Velfungerende faunapassager ved alle vej/vandløbskrydsninger er derfor af afgørende betydning for at beskytte arten. Siden 1993 er odderen gået meget frem og findes nu igen i næsten hele Jylland. Der er også registreret enkelte oddere på Fyn og Sjælland. På trods af fremgangen er odderen langt fra et talrigt dyr. Selv på gode levesteder omfatter et odderterritorier normalt mindst 10 km vandløb for hanner (noget mindre for hunner) og kan på ringere levesteder være op til 50 km vandløb. Pattedyr er endnu ikke vurderet af Danmarks Miljøundersøgelser efter de nye rødlistekategorier. I Rødliste 97 er odderen kategoriseret som sårbar (V). Forekomst Odder blev ikke konstateret under feltarbejdet, men der er sikker dokumentation for, at arten findes ved Østerå og færdes formentlig på hele den strækning af Østerå og Guldbæk, der berøres af projektet. Der er i marts 2008 etableret odderpassage ved en bro ved Skalborg.

19 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 20 / Markfirben Markfirben er almindeligt udbredt i det meste af Danmark med undtagelse af dele af Midtjylland, Midt- og Sydsjælland, Langeland, Lolland og Falster. Bestanden af markfirben menes nu at være stabil efter en tilbagegang på ca. 30 % i perioden ca Markfirben lever ikke jævnt fordelt på egnede steder, men derimod i kolonier med mindst 4-6 dyr. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation, men kan dog også forekomme på tuer i moser. Der skal også være spredte buske på markfirbenets levesteder; så firbenet kan søge skygge på særligt varme dage. Markfirben er fremme fra april til september; i resten af perioden er de gået i dvale, typisk i sydvendte skrænter. Hunnerne kommer ud senere end hannerne, og de voksne dyr går i dvale længe inden ungerne, således at det kun er en meget kort periode midt på sommeren, hvor alle dyr er fremme. To begrænsende faktorer for markfirben er, at de stiller krav om løs, gerne sandet jord, som det er muligt for dem at grave i, og at de meget dårligt tåler tilstedeværelsen af katte. Katten er et af de mest betydende rovdyr i Danmark, fordi arten har bestandstætheder, der er mange gange større end naturligt og som der ses for andre rovdyr af samme størrelse (f.eks. mårer). Da markfirben lever i løse kolonier, er de meget udsatte, når en kat først har opdaget en lokal koloni. Katten vil da vende tilbage, indtil alle firben er fanget. Kattehold er derfor efter alt at dømme en vigtig årsag til at udryddelse af kolonier af markfirben nær byer og nogle sommerhusområder. Forekomst Der blev ikke fundet markfirben i forbindelse med feltarbejdet. Der var flere steder (Syd-09, og ), der vurderedes som mulige levesteder for arten, men trods eftersøgning blev der ikke fundet markfirben Stor vandsalamander Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig i det østlige Danmark, øst for israndslinjen. Her findes den i % af vandhullerne. Den kræver rene vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Arten vil begunstiges af, at der i forbindelse med vejprojektet etableres erstatningsvandhuller for eventuelt nedlagte vandhuller. Stor vandsalamander benytter under vandring til og fra ynglevandhullerne og eventuelt under overvintring skovområder. Arten kan undertiden vandre forholdsvist langt (flere kilometer), og derved kan den kolonisere nye, velegnede områder. Den trives dog bedst, hvor ynglevandhuller og egnede overvintringslokaliteter ikke ligger for langt fra hinanden (3-500 m). Forekomst Arten blev eftersøgt i syd-03a i juli 2008 ved ketsjning efter larver. Der blev ikke fundet nogen larver af arten, på trods af, at undersøgelsestidspunktet var ideelt. Der blev ikke fundet andre potentielle levesteder under feltarbejdet.

20 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 21 / Spidssnudet frø Spidssnudet frø er udbredt i Danmark og findes i alle landsdele undtagen Bornholm. Den en trives bedst, hvor der i umiddelbar til velegnede ynglevandhuller findes gode raste- og fødesøgningsområder som moser, enge eller fugtige heder. Der blev eftersøgt nyforvandlede småfrøer og voksne dyr langs med kanterne af vandhuller og i fugtige områder. Typisk opholder de små frøer sig nær ved ynglevandhullerne f.eks. i den laveste vegetation på nordsiden af vandhullerne, hvor der er mest sol-indstråling, mens de voksne dyr er mere mobile med større aktionsradius. Spidssnudet frø trives ligesom andre padder bedst med lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne og gerne må tørre ud efter Sankt Hans, så de vedbliver at være fiskefrie. Forekomst Området rummer en del egnede levesteder for arten, men trods eftersøgning på alle egnede lokaliteter indenfor korridoren blev arten ikke fundet. Figur 2-18 Spidssnudet frø 2.3 Risiko for miljøskader på arter og naturtyper Der er næppe risiko for ansvarspådragende miljøskader som følge af projektet. Udover bilag IV-arterne, omtalt i foregående afsnit, er der i korridoren forekomst af bilag II-arten bæklampret (i Østerå). Da vandkvaliteten af Østerå ikke forventes at blive påvirket af projektet, er der ikke risiko for miljøskade på bæklampret.

21 Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Vurdering af sydlig City Syd forbindelse 22 / Vejanlæggets naturmæssige virkninger Det foreslåede vejanlæg har en begrænset udstrækning, men naturmæssigt og ikke mindst landskabeligt er virkningerne betydelige. Motorvejstilslutningen krydser ind over et stort sammenhængende område med beskyttede naturtyper, der ellers er ret uforstyrret, da det i dag ikke krydses af veje, men kun gang- og cykelstier. Det vil dermed have en betydelig forstyrrelseseffekt på områdets dyreliv. Sammenlignet med den tidligere foreslåede linjeføring for Ny Dallvej lige syd om Dall Villaby er motorvejstilslutningen at foretrække, da den ikke berører det botanisk meget værdifulde rigkær syd for Dall Villaby med en stor bestand af den fredede orkidé purpur-gøgeurt, selvom linjeføringen stadig er meget tæt på. De ligeledes værdifulde kær ved lokaliteterne og berøres, men kun marginalt. Linjeføringen undgår dermed lige akkurat de biologisk mest værdifulde dele af den berørte ådalsstrækning, der befinder sig umiddelbart nord og syd for linjeføringen. Anlægget vil skabe en spredningsbarriere i et område, hvor der nu er uhindret passage for områdets dyr, men virkningen af dette vil blive søgt minimeret ved at opføre krydsningen af Østerå som en cirka 1 km lang dalbro. Åen fungerer som spredningsvej for odder og som flyvelinje for flagermus, der begge fint kan passere under dalbroen. Der er ingen gode paddevandhuller, der direkte berøres af linjeføringen (i det hele taget fandtes kun ét virkeligt paddeegnet vandhul nemlig lok. syd-3a i korridoren, dette berøres ikke). Derudover findes flere andre søer, der på grund af forekomst af fisk kun er egnet for skrubtudse (fundet i flere af dem). Ét af disse (syd-2-b) rammes direkte, og det nært beliggende vandhul (syd-2-a) bliver formentlig også påvirket. Der blev ikke i korridoren konstateret forekomst af padder omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der blev dog på engene flere steder set butsnudet frø (der ligesom alle andre padder er fredet). Det er muligt, at brune frøer (butsnudet frø og bilag IV-arten spidssnudet frø) i våde år kan yngle på forårsoversvømmede partier af engene, hvorfor vejen kan skade deres ynglemuligheder. Der er i korridoren udpeget enkelte mulige levesteder for bilag IV-arten markfirben (der dog ikke blev konstateret under feltarbejdet), men disse berøres ikke direkte af linjeføringen. Beskyttede naturtyper Motorvejstilslutningen krydser ind over et stort sammenhængende område med beskyttede naturtyper, der ellers er ret uforstyrret, da det i dag ikke krydses af veje, men kun gang- og cykelstier. 2.5 Sammenfattende naturmæssig vurdering Den foreslåede løsning for en vejforbindelse mellem E45 og Hobrovej har en større udstrækning end Ny Dallvej, og gennemskærer en hidtil ret uforstyrret

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej.

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT - NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk og fbe-ees03@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 026053-2012 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Teknisk Rapport 2 Naturområder og Natura 2000-konsekvensvurdering

VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Teknisk Rapport 2 Naturområder og Natura 2000-konsekvensvurdering VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele Teknisk Rapport 2 Naturområder og Natura 2000-konsekvensvurdering Marts 2010 Titel: Udgivet af: VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV

Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1699 Telefax +45 8915 1660 pih@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Indholdsfortegnelse: Formål med miljøvurderingen...1 Ikke teknisk resumé....1 Bilag IV-arter....2 Befolkning, sikkerhed

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup Postadresse: Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Situationsplan. Bilag 1.1

Situationsplan. Bilag 1.1 BILAG Situationsplan Bilag 1.1 Bilag 1.2 Afløbsplan Ejendommens beliggenhed Bilag 1.3 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2.1 Transportruter Bilag 2.2 Bilag

Læs mere

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 13 MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 13 MILLJØVURDERING LOLLAND 974 13.1 Landskab og jordbund 974 13.1.1 Betydning 977 13.1.2 0-alternativet

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Omfartsvej ved Lille Skensved

Omfartsvej ved Lille Skensved Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Rapport udarbejdet for Roskilde Amt

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser Trekantområdet September 2011 Udarbejdet af COWI as, september 2011 Forsidefoto: Janne Klerk Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten -

Læs mere

Rødlistede padder og krybdyr. i Storstrøms Amt 2006

Rødlistede padder og krybdyr. i Storstrøms Amt 2006 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006 Teknik og Miljøforvaltningen Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006 Storstrøms amt 2006 Natur- og Plankontoret, november 2006 Storstrøms Amt

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

AFGØRELSE i sagen om opførelse af et sommerhus ved Dalenborg i Gribskov Kommune

AFGØRELSE i sagen om opførelse af et sommerhus ved Dalenborg i Gribskov Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. januar 2011 J.nr.: NMK-501-00009 Ref.: mtj AFGØRELSE i sagen om opførelse af et sommerhus ved Dalenborg i Gribskov Kommune

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK ESBJERG KOMMUNE MOTORSPORTSCENTER DANMARK Baggrundsrapport Oktober 2008 Østervang 2, 6800 Varde Dokken 16 A, 6700, Esbjerg Overordnet beskrivelse af området Et udvidet og nyt Motorsportscenter Danmark

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere