AffaldVarme Aarhus

Transkript

1 AffaldVarme Aarhus 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1 Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af Varmeforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Sektoren er takstfinansieret. De vigtigste byrådsbeslutninger vedrørende sektoren er: Aftale mellem Aarhus Kommune og Aarhus Renholdningsselskab (1999) Omkostningsægte takster på Aarhus Kommunale Værkers affaldsbehandlingsanlæg (2000) Yderligere takstdifferentiering på husholdningsaffaldsområdet (2000) Principbeslutning om ændret storskraldsordning (2001) Godkendelse af åbning af genbrugsstationer for erhvervslivet (2004) Forsortering af stort brændbart affald samt udnyttelse af overskudskapaciteten på forbrændingsanlægget (2005) Delplan for kraftvarmeudbygningen i Aarhus Kommune (1980) Halvering af forbruget af fossile brændsler i Aarhus Kommune Godkendelse af Aarhus Kommunale Værkers spids- og reservelastfilosofi for varmeforsyningen (11. oktober 1989) 22. marts 1995: Spids- og reservelast i Aarhus Kommune Investeringsplan for varmeområdet (29. april 2009) Investeringsplan for affaldsområdet (22. juni 2011) Aarhus Kommunes Affaldsplan (27. oktober 2010) Sektoren omfatter undersektorerne: 2.91 Affald, drift 2.92 Affald, anlæg 2.93 Varmeplan Aarhus, drift 2.94 Varmeplan Aarhus, anlæg 2.95 Varme, drift 2.96 Varme, anlæg 1.2 Organisation Sektorens opgaver løses af AffaldVarme Aarhus. Forvaltningen er kontraktstyret og organiseret i fem afdelinger: AffaldsCenter (forbrændingsanlæg) Affald (dagrenovation og andre behandlingsanlæg) Varmeplan Aarhus (varmetransmission) Varme (varmedistribution) Stab 1.3 Beskrivelse af ydelser AffaldVarme Aarhus har ansvaret for den samlede affaldshåndtering og står for leveringen af varme til ca. 95 % af kommunens indbyggere. AffaldsCenter håndterer forbrændingsanlægget, mens Affald driver en række genbrugsstationer og behandlingsanlæg. Sortering, håndtering og betjening til genbrugsmaterialer hører ligeledes under Affald.

2 Varmeplan Aarhus driver det overordnede ledningsnet fra kraftvarmeværket i Studstrup, mens Varme sørger for fordelingen af varmen gennem et ca km langt forsyningsnet til Aarhus Kommunes indbyggere. AffaldVarme Aarhus er endvidere ansvarlig for visse fællesfunktioner for forsyningsområdet. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem bæredygtig produktion og effektiv drift 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) AffaldVarme Aarhus er en dynamisk servicevirksomhed, der sætter kunden i centrum Delmål: Der gennemføres løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed med ydelserne. Mindst 85 % af adspurgte kunder skal være tilfredse eller meget tilfredse med ydelserne (effektmål) Status og målopfyldelse: Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Budget Nedgravede containere 90 % 85 % 5 % Andel tilfredse eller meget tilfredse kunder Genbrugsstationer 98 % Nedgravede containere 85 % 92 % 90 % Renovering fjernvarmerør 83 % Brugertilfredshed i forhold til levering af fjernvarme 94 % KundeserviceAffald 85 % 92 % 93 % KundeserviceVarme 85 % 92 % 93 % I 2011 er der gennemført en undersøgelse, der dels undersøger udviklingen i beboernes tilfredshed med og vurdering af forskellige elementer vedrørende de nedgravede affaldscontainere, dels går et spadestik dybere i forhold til beboernes vurdering af renholdelsen af de nedgravede affaldscontainere, reaktionsmønstre i forbindelse med overfyldning af containerne samt vurderinger af Aarhus Kommunes storskraldsordning. Den generelle tilfredshed med renovationsløsningen med de nedgravede affaldscontainere, må siges at have stabiliseret sig på et højt niveau. 90 % af beboerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med de nedgravede affaldscontainere. Der er tale om et lille fald i forhold til undersøgelsen fra 2009, men det skal understreges at faldet er inden for den statistiske usikkerhed. Tilfredsheden er lidt højere på Trøjborg og i Ø-gadekvarteret. Samtidig er aldersgruppen på 60 år eller derover mindre tilfredse end andre aldersgrupper, ligesom beboere i ejerboliger er mindre tilfredse end beboere i leje- eller andelsboliger. Desuden er der i 2011 i samarbejde med brancheorganisationerne Aarhus Håndværkerforening, Dansk Byggeri og Danske Anlægsgartnere lavet en undersøgelse af virksomhedernes

3 brug af genbrugsstationerne i Aarhus Kommune og deres præferencer i forhold til en fremtidig betalingsmodel. Undersøgelsen er lavet som en stikprøveundersøgelse blandt et udvalg af virksomheder i Aarhus Kommune. Der er ikke en fastdefineret kadence for de enkelte undersøgelser. Nogle foretages kun enkelte gange, mens andre i nogle år foretages jævnligt. Delmål: AffaldVarme Aarhus har omkostningsægte takster og gebyrer, der løbende benchmarkes i forhold til tilsvarende takster og gebyrer (effektmål) Status og målopfyldelse: Tabellen viser Aarhus placering i forhold til taksterne i andre større danske byer. Det er i 2011 valgt at gøre takstsammenligningen tydeligere end tidligere, hvor der kun har været en relativ opgørelse. Nu vises i stedet de faktiske takster. Affaldsbehandlingsprisen indgår i oversigten for første gang. Sammenligninger med andre byers takster R2009 R2010 R2011 Affaldsbehandlingsprisen (inkl. statsafgifter) kr. pr. ton ekskl. moms København (Amagerforbrændingen) København (Vestforbrændingen) Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Dagrenovation (fritliggende parcelhus med en beholder på 190 liter med 14-dages tømning) kr. inkl. moms København (190 l., ugentlig tømning, inkl. havebeholder) Aarhus (190 l., 14 dage) Aalborg (100 liter sæk med ugentlig tømning) Odense (190 l., 14 dage) Esbjerg (240 liter spand, 14 dage) Randers (190 l., 14 dage) Fjernvarme (standard enfamiliehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh og et areal 130 m 2 ) kr. inkl. moms København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Aarhus er på alle områderne placeret i den mellemste tredjedel. Affaldsbehandlingsprisen er i 2012 nedsat til 450 kr., og i 2013 forventes en yderligere nedsættelse. Taksten vedrørende dagrenovation er i 2012 nedsat til 2.050, og i 2013 forventes en yderligere nedsættelse. Varmeprisen kan ikke konkurrere med priserne i hhv. Odense og Aalborg, hvor de geografiske forhold i Odense er mere fordelagtige, og hvor Aalborg aftager en væsentlig del af varmen som overskudsvarme fra industri.

4 AffaldVarme Aarhus afvejer driftssikkerhed med miljøhensyn og økonomi Delmål: Der skal sikres en stabil og miljømæssig forsvarlig affaldsbortskaffelse (effektmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. affaldsindsamlingen, samt ved, hvorvidt krav i AffaldsCenterets miljøgodkendelser overholdes. Målepunkter vedr. affald Målepunkter vedr. affald Dagrenovation Budget Ikke indsamlet på dagen 0,07 % <0,10 % -0,03 % Affaldscenter Overskridelse af krav Målepunkter vedr. affald Dagrenovation Ikke indsamlet på dagen 0,6 % 0,3 % 0,1 % 0,05 % 0,07 % Affaldscenter Overskridelse af krav Under normale tømningsforhold er målet at have så få driftsforstyrrelser som muligt; dvs. at alt affald indsamles på den aftalte tømningsdag. Det vurderes at have været tilfældet i Indsamlingen af dagrenovation er stort set forløbet planmæssigt. I 2011 er 0,07 % af affaldet ikke indsamlet på dagen, svarende til af tømningerne, ikke blev udført på den aftalte tømningsdag. Der er både tale om uberettigede og berettigede overspringninger samt problemer i forbindelse med vejarbejder, nedbrud af biler. Der er blevet arbejdet på en udvidet kvalitetssikring og kontraktopfølgning. Implementering af elektroniske tags på alle affaldsbeholdere er i fuld gang i Sidstnævnte tiltag vil højne kvaliteten i affaldsindsamlingen, idet en on-line registrering vil gøre det muligt at følge alle indsamlingsruter. Ordningen forventes fuldt iværksat ultimo Det er et mål, at der ikke forekommer overskridelser af grænseværdier for udledninger fra affaldsbehandlingsanlæg m.v. Der er fastsat en lang række grænseværdier for røg, spildevand, støj, lugt m.m. Der har i 2011 været tre enkelt-overskridelser af AffaldsCenters spildevandstilladelse. Årsag til koncentrationsoverskridelser er fundet og elimineret. Delmål: Der skal sikres en tilstrækkelig, stabil og effektiv fjernvarmeforsyning (effektmål) Status og målopfyldelse: Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. fjernvarmeforsyningen. Varmebehovet skal være dækket. Varmetabet og vandtab i ledningerne skal minimeres. Der må ikke forekomme ikke-planlagte afbrydelser af en varighed over 12 timer. Målepunkter vedr. fjernvarme Budget

5 Dækning af behov ok ok 0 Afbrydelser 212 < Afbrydelser 12+ timer 3 0 3

6 Målepunkter vedr. fjernvarme Dækning af behov ok ok ok ok ok Afbrydelser Afbrydelser 12+ timer Målet om dækning af varmebehov er opfyldt, da intet produktionsanlæg eller pumpestation har været fuldt belastet i perioden. Der har i 2011, fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december været 212 afbrydelser fordelt med 71 uforudsete og 141 planlagte. Den store stigning har været for de planlagte afbrydelser. De ikke-planlagte afbrydelser, der har været på over 12 timer, skete med to i oktober og en i december Antal afbrydelser har været faldende fra 2007, men stiger nu igen. Stigningen i antallet af afbrydelser skyldes stigning i renoveringsaktiviteten. Det forøgede aktivitetsniveau betyder, at en del af de planlagte afbrydelser er foretaget inden for fyringssæsonen. AffaldVarme Aarhus arbejder for et bedre miljø gennem energibesparelser og reduktion af drivhusgasser gennem bæredygtig produktion og effektiv drift (målet er nyt i forhold til 2009) Delmål: Varmeområdet skal sikre en bæredygtig produktion og realisering af energi- og CO 2 - besparelser Målopfyldelsen vurderes ved en række indikatorer vedr. varmeforsyningen. Varmetab og vandtab i ledningerne skal minimeres. Den grønne varmeproduktion skal forøges, således der spares CO 2. De to sidstnævnte indikatorer er nye fra Målepunkter vedr. fjernvarme Budget Realiserede energibesparelser i MWh > Grøn varmeproduktion 32 % >32 % 0 CO2-emission ift. leveret mængde t/gwh 131 Nyt mål Varmetab 21 % <20 % 1 % Vandtab m 3 /km ledning/år 51 <50 1 Målepunkter vedr. fjernvarme Realiserede energibesparelser i MWh Grøn varmeproduktion 27 % 32 % CO2-emission ift. leveret mængde t/gwh Varmetab 18 % 19 % 20 % 21 % 21 % Vandtab m 3 /km ledning/år Med baggrund i et energipolitisk forlig af 21. februar 2008 steg AffaldVarme Aarhus energibesparelsesforpligtigelse i 2010 til MWh. I erkendelse af at energisparekravet fortsat bliver skærpet, har strategien hele tiden været at realisere så mange energibesparelser som muligt, da det i forhold til Energistyrelsen er muligt at overføre realiserede energibesparelser fra det ene år til det andet. Den grønne varmeproduktion har nået målet på 32 % i Varmeproduktionen i 2011 lå 10 % under varmeproduktionen i 2010, og da den marginale produktion sker på Studstupværket og med oliekedler, der bidrager meget lidt til den grønne produktion, vil andelen af grøn var-

7 meproduktion med den nuværende produktionssammensætning alt andet lige stige ved mindre varmeproduktion. Det er dog ikke hele effekten, da produktionen fra Skanderborg Flis nu er på fuldt niveau i modsætning til indfasningen i Målet angående CO 2 -emission er omdefineret til at forholde sig til den leverede mængde varme. Det oprindelige mål var uklart defineret, og resultatet var påvirket af de vejrmæssige forhold. Af hensyn til sammenligning er værdien for 2010 også beregnet. Budgetmålet vil blive fastlagt i forbindelse med lægningen for CO 2 -emissionen pr. leveret varmeenhed er faldet, hvilket hovedsageligt skyldes samme årsager som forbedringen af den grønne varmeproduktion. Varmetabet (forskellen mellem købt og solgt varmemængde i distributionsnettet) må ikke overstige 20 %. Det beregnes som et gennemsnit for fem år. Set over den fem-årige periode fra er det gennemsnitlige tab 21 %. Hovedårsagen er to kolde år. Målet om vandtab er ikke opfyldt, idet tabet er marginalt højere end de maksimale på 50 m 3 /km ledning/år. Målet er nedsat til maksimalt 50 m 3 /km ledning/år i 2010 i stedet for det tidligere mål på 65 m 3 /km ledning/år. Udover utætheder i systemet indeholder det registrerede vandtab også vandforbrug i forbindelse med vandpåfyldning af nye byggemodningsområder samt ved renovering af ledningsnettet. Aktivitetsniveauet for både byggemodninger og renovering har været højere end i 2010, men derudover har der også været tendens til et stigende dagligt vandtab. Der er derfor blevet foretaget en termografisk overflyvning af forsyningsområdet for at lokalisere ukendt lækager i ledningsnettet, derudover er det planlagt at der i periode etableres lækageovervågning på kundens varmeinstallation. 3. Særlige indsatsområder Affald Siden 2008 har AffaldVarme Aarhus haft særlig fokus på affaldsløsninger på offentlige arealer i Aarhus Midtby, hvor der ved udgangen af 2011 er nedgravet 780 containere til dagrenovation, papir og glas, heraf er 90 nedgravet i løbet af Herefter vil langt hovedparten af konventionelle affaldsbeholdere i midtbyen være afløst af nedgravede containere. AffaldVarme Aarhus indsats fortsætter i de kommende år, og inden udgangen af 2013 vil der være ca stk. nedgravede containere, hvilket er et tilstrækkeligt antal til at dække alle beboere i midtbyen. For at højne kvaliteten i affaldsindsamlingen er Affald i gang med at implementere et GPSbaseret indberetningssystem via tags på beholdermateriel, som sikrer en on-line registrering af dagrenovationsindsamlingen. Projektet blev startet i 2009, og vil strække sig over årene Ved udgangen af 2011 var ud af skraldespande forsynet med elektroniske tags. AffaldsCenter Affaldsmængderne til forbrænding har været kraftigt stigende de senere år både lokalt og på landsplan. Dog har der været et fald det seneste år grundet finanskrisen. Affald Danmark har udarbejdet en landsdækkende undersøgelse af affalds-mængder og forbrændingskapacitet. Undersøgelsen viser, at kapaciteten på landsplan nu er udnyttet fuldt ud. I nogle regioner, bl.a. Midtjylland, er der underkapacitet. Det har derfor været anset for utilstrækkeligt med en uændret forbrændingskapacitet. I affaldsområdets investeringsplan var der forslag om en ny ovnlinje 5 med en kapaci-

8 tet på 28 tons/time. Endelig anlægsstørrelse og omkostningsfordeling fastlægges i forbindelse med forprojektet, som er berammet fra Varmeplan Aarhus Driftsrådet for Varmeplan Aarhus har igangsat et arbejde, der skal føre til beslutninger, der vil gælde årtier ud i fremtiden. Beslutningerne omfatter etablering af et nyt aftalegrundlag for varmeværkernes samarbejde og planlægning af fremtidens fjernvarmeproduktion. I arbejdet bestemmes en vision og mål for det fremtidige aftalefællesskab. Målene vil ikke mindst dreje sig om nedbringelse af drivhusgasudledningen, hvilket vil ske ved energibesparelser, effektivisering fra produktion til kunde og ikke mindst målet om fornyet produktionsapparat evt. VE-produkter. Resultatet af beslutningerne skal føres ud i livet, og det arbejde er startet op i Varme Regeringen har indgået et bredt energiforlig i Folketinget. Energiselskabers besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i med 75 % i perioden og med 100 % i perioden For AffaldVarme Aarhus vedkommende betyder det, at besparelsesforpligtigelsen stiger fra ca MWh/år til MWh i 2013 og I 2015 vil besparelsesforpligtigelsen stige til MWh. Derfor vil arbejdet med realisering af energibesparelser både hos kunder og i egen drift have fortsat stor fokus de kommende år. I 2015 skærpes bygningers energibehov endnu en gang i Bygningsreglementet. Det der i BR10 er defineret som lavenergi 2015, vil fra 2015 blive betragtet som minimumskravet for alle nye opførte bygninger. Derudover introduceres begrebet nul-energi-byggeri, der forventes at blive indarbejdet fra Et nul-energi-byggeri betragtes som en bygning, der selv er i stand til at producere den energi som bygningen har behov for. Derudover skærpes konkurrencen fortsat mellem en kollektiv varmeforsyning og de individuelle varmepumpeløsninger til lavenergibyggeri. Såfremt den kollektive varmeforsyning fortsat skal være konkurrence-dygtigt er det nødvendigt at gennemtænke, hvilke konkurrenceparametre vi skal satse på, således den kollektive varmeforsyning er det naturlig valg, også ved lavenergibyggeri og måske nul-energi-byggeri. Aarhus Byråd har i februar 2012 godkendt en indstilling omkring renovering og opdatering af den eksisterende målerpark. Målet er, at der over en 5-årig periode etableres fjernaflæsning og lækageovervågning hos samtlige varmekunder. Ved hjemtagning af timebaserede forbrugsaflæsninger fra kundernes varmemåler samt lækageovervågning bliver det muligt at tilbyde varmekunderne en række nye innovative serviceydelser. I 2011 er varmeområdets investeringsplan for blevet godkendt. For at fastholde den tekniske værdi i ledningsnettet, skal renoveringen i de kommende år forøges markant.

9 Supplerende nøgletal Sektor 2.91 Affald Boligenheder til afregning af boligbidrag Villaer Lejligheder og sommerhuse Kollegieværelser mv Boligenheder i alt Boligenheder i alt, vægtet Antallet af boligenheder er opgjort pr. 31. december En lejlighed er vægtet som 0,6 boligenhed. Et værelse er vægtet som 0,25 boligenhed (samme vægtning, som gælder ved opkrævning). Antallet af boligenheder har for alle kategorier været større end teret. Boligenheder i alt Bolig-enheder i alt, vægtet Dagrenovation fra private husstande, tons Samlet beholdervolumen, m Det samlede beholdervolumen er steget kraftigt fra Den store stigning skyldes de nedgravede containere, som bidrager med ca m 3. De afløser affalds-øerne og andre fællesløsninger, som var på ca m 3. De løsninger var ikke tidligere medregnet i det samlede beholdervolumen. Den yderlige stigning i 2011 skyldes ibrugtagning af flere nedgravede containere. Affaldsmængder på genbrugsstationerne Modtaget affald, tons Affald på genbrugsstationerne, tons Affaldsmængder på forbrændingsanlægget, tons Tilførte mængder Fraførte mængder Affaldsmængder på forbrændingsanlægget, tons Tilførte mængder Fraførte mængder Affaldsmængder på Modtagestationen Modtaget affald, tons

10 Affaldsmængder på Modtagestationen Modtaget affald, tons Affaldsmængder på Øvrige anlæg, tons Behandlingsanlæg for byggeaffald Komposteringsanlæg for haveaffald Behandlingsanlægget for byggeaffald har modtaget mere affald end oprindelig teret, og er nu tilbage i nærheden af niveauet fra De seneste års nedgang skyldtes primært fri konkurrence på området, hvor det private marked har kunnet reagere hurtigere på markedssituationen og dermed i nogle situationer have en mere konkurrencedygtig pris end AffaldVarme Aarhus. Desuden har finanskrisen også stor indflydelse på mængden af byggeaffald. Priserne er nu justeret, så de er mere konkurrencedygtige samtidigt med at økonomien stadigvæk balancerer. Affaldsmængder på øvrige anlæg, tons Behandlingsanlæg for byggeaffald Komposteringsanlæg for haveaffald Sektor 2.93 Varmeplan Aarhus Køb og salg af varme, GWh Salg af varme: Varme, AffaldVarme Aarhus Forbrugerejede varmeværker Nabokommuner Salg af varme i alt Køb/produktion af varme: Studstrupværket Forbrændingsanlægget Renosyd Skanderborg flisvarme Halmvarme, Solbjerg Industrivarme Oliekedler Olieækvivalenter Køb/produktion af varme i alt Tab mv Både varmekøb og varmesalg har i 2011 været lidt højere end de terede mængder. Efter det meget kolde 2010 er såvel køb og salg mere lig et normalår i Salg af varme, GWh Køb/Produktion af varme, GWh Tab mv., GWh

11 Sektor 2.95 Varme, drift Køb og salg af varme, GWh Salg af varme Køb/produktion af varme: Varmeplan Aarhus Halmvarme, Harlev og Sabro Olie Biogas Øvrige Køb/produktion af varme i alt Tab mv Varmesalget har i 2011 været ca. 9 % højere end teret, mens varmekøbet har været ca. 3 % højere. På fjernvarmeområdet opkræves indtægterne via fire årlige áconto-regninger samt en årsafregning, hvor det endelige forbrug gøres op. Udgifterne kan opgøres præcist pr. måned, da Varmeplan Aarhus kan opgøre salget af varme eksakt pr. måned Der er derfor ikke en 100 % direkte sammenhæng mellem køb og salg af varme i det enkelte regnskabsår. En del af det reelle varmesalg i 2010 er derfor først realiseret via årsopgørelserne i Det er også tydeligt at se på det beregnede varmetab, som gennemsnitligt er på ca. 21 % pr. år. Salg af varme, GWh Køb/produktion af varme, GWh Varmetab mv., GWh Tilsluttet areal, mio. m2 17,9 19,1 19,3 19,5 19,8 Afregnede installationer, antal Produktivitetstal for AffaldVarme Aarhus 2011-prisniveau Udgift til genbrugsstationer, kr. pr. indbygger Ekskl. nettoudgifter vedr. afsætning af genanvendelige materialer.