NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. Mafol/kridv Den 13.november 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4701-00091 Ref. Mafol/kridv Den 13.november 2013"

Transkript

1 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. Mafol/kridv Den 13.november 2013 Konklusionspapir Arbejdsgruppen vedr. særligt oversvømmelsesudsatte boliger 1. Baggrund, formål og proces Hyppigere og kraftigere skybrud har de seneste år sat fokus på en øget risiko for oversvømmelser som følge af klimaændringerne. Et mindre antal boligejere er i risiko for gentagne alvorlige oversvømmelser, fordi de er særligt udsatte for oversvømmelser, som ikke kan forhindres ved normale foranstaltninger fra boligejeren, kommunen eller vandselskabet. Forsikring & Pension har oplyst, at konsekvenserne for op til 200 boligejere efter næste større vandskade vil blive, at forsikringsselskaberne vil se sig nødsaget til helt at stoppe med at forsikre mod vandskader forårsaget af regnvand. Arbejdsgruppen er bekendt med to huse, der allerede har fået opsagt deres vandskadeforsikring. Endvidere har forsikringsselskaberne beskrevet syv konkrete huse og deres skader. Forsikringsselskaberne forventer, at de vil opsige disse huses dækning for vandskader næste gang de får en større vandskade forårsaget af regnvand. Man må tage for givet, at huse, der ikke længere kan forsikres mod vandskade, vil miste værdi, hvor meget er usikkert. Dansk Ejendomsmæglerforening gennemførte i 2011 en spørgeskemaundersøgelse med ejendomsmæglere som respondenter, der udtrykte, at boligkøbere er optaget af risikoen for oversvømmelser. Når et hus skal sælges, så skal der udarbejdes en tilstandsrapport. Et bilag til denne er sælgers informationer om boligen. Af denne skal både skader og manglende mulighed for at forsikre sig fremgå. Manglende mulighed for at opnå vandskadedækning vil således fremgå af dette bilag. Der er fra flere sider stigende fokus på klimaændringerne og behovet for at iværksætte tiltag, der kan begrænse konsekvenserne heraf, herunder følgevirkningerne af de forventede øgede regnmængder m.v. Staten, kommuner og forsyninger har således allerede igangsat en lang række klimatilpasningsindsatser. Disse tiltag vil medvirke til at begrænse antallet af huse, der bliver ramt af oversvømmelser i forbindelse med skybrud eller mere vedvarende regn i øvrigt. Tiltagene er imidlertid ikke som sådan målrettet problemstillingen om særligt oversvømmelsesudsatte boliger, som er en kompleks udfordring, der kun berører et begrænset antal boliger. Derfor er der oprettet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Forsikring & Pension, KL, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet med det formål at beskrive, hvad der definerer særligt oversvømmelsesudsatte boliger og det formodede omfang heraf samt skitsere mulige løsninger vedr. problemstillingen.

2 Der har været afholdt 9 arbejdsmøder fra d. 12. april til d.4. november Dette notat gør rede for arbejdsgruppens overordnede konklusioner. Notatet indeholder dele af skriftligt materiale, som deltagerne har bidraget med i form af bilag til møderne. 2. Kortlægning af problemet 2.1 Ændringer, som påvirker risici for oversvømmelse DMI har på baggrund af de nyeste danske og europæiske scenarieberegninger beskrevet de forventede fremtidige klimaforandringer i Danmark. De seneste beregninger viser, at Danmark i fremtiden vil få et varmere og generelt vådere vejr med flere ekstremer. Særligt om vinteren forventes mere regn, mens sommeren vil være præget af længere tørkeperioder uden nedbør men med kraftigere regnskyl. 1 Skybruddet over København i 2011, der kostede forsikringsselskaberne over 6 mia. kr. var årets største enkeltstående forsikringssag relateret til vejrhændelser i Europa. Ud fra nedbørsmålinger i Københavnsområdet og spildevandskomiteens regnvandsstatistik, skrift nr. 28, er det vurderet at gentagelsesperioden var år. Der er endvidere eksempler på omfattende nedbør med vandskader til følge i bl.a. Nordsjælland i 2010 og Greve og Nordsjælland i Tendensen til voldsomme nedbørshændelser og skader kan ligeledes registreres i en række omkringliggende lande, som fx Norge, Tyskland, Polen og Storbritannien. Den årlige nedbør på landsplan er de sidste 150 år steget med omkring 100 mm samtidig med, at der har været en stigende tendens i antallet og intensiteten af kraftige nedbørshændelser. Dette ligger godt i tråd med de forventede fremtidige klimaforandringer. I fremtiden kan forventes en stigning i årlig nedbør på 7 % (+/- 3 %) i perioden Der er en tendens til, at de mest ekstreme nedbørshændelser øges mere end de mindre ekstreme. 2 I hvilket omfang den øgede nedbør kan forventes at medføre flere oversvømmelser og skader afhænger også af, hvordan vandet håndteres, når det rammer vores overflade. Faktorer som befæstelsesgrad, størrelsen af arealer, som er flise- eller asfaltbelagt og kloakkernes dimensionering er derfor afgørende for, hvor store arealer der er i fare for oversvømmelse, og hvor meget vand arealerne er i fare for at blive oversvømmet med. Befæstelsesgraden er i takt med den samfundsmæssige udvikling blevet større i hele landet. Det har den konsekvens, at mere vand ikke kan nedsive, hvor det rammer overfladen, og derfor samles og oversvømmer arealer og huse. HOFOR går i sin dimensionering ud fra, at befæstelsen øger nedbørseffekten med 10 % i forhold til tidligere, hertil kommer 30 % i klimatillæg, svarende til den forventede øgede regnmængde. Faktorerne på 10 % og 30 % ganges herefter, hvilket svarer til 1 Kortlægning af klimaforandringer muligheder og barrierer for handling. Task force for Klimatilpasning, maj Danmarks Klimacenter rapport 11-03: Fremtidige nedbørsændringer i Danmark, En oversigt over den aktuelle viden i sommeren Martin Drews, Fredrik Boberg, John Cappelen, Ole Bøssing Christensen, Jens Hesselbjerg Christensen, Sisse Camilla Lundholm og Martin Olesen 2

3 et tillæg på ca. 43 %. Der er eksempler på ældre huse, der i år ingen problemer har haft med vandskader, men som nu oplever problemer. Hvis vand ledes til kloakledninger, i et omfang, som overstiger ledningernes kapacitet, er der en øget risiko for oversvømmelse, dels på grund af manglende afledning og dels fordi vandet presses tilbage op igennem afløbene. Hvor vidt den øgede nedbør kan forventes at medføre flere oversvømmelser og skader er endvidere også afhængig af, hvilke tiltag boligejerne foretager for at forebygge oversvømmelser. I afsnit 4.2 gives der en række eksempler på, hvilke tiltag boligejere kan iværksætte for at sikre deres boliger. Desuden har det betydning hvilke mere generelle forebyggende tiltag, der fra kommunen og spildevandsselskabets side er gennemført. 2.2 Afgrænsning/definition af oversvømmelsesudsatte boliger Kendetegn ved særligt oversvømmelsesudsatte boliger Dårlige vandafledningsforhold øger risikoen for oversvømmelse. De mest udsatte boliger er ofte lavt beliggende eller ligger på en skrående grund eller nedenfor et befæstet areal. En udsat beliggenhed kan også være tæt på en sø, mose, et vandløb eller en pumpestation med utilstrækkelig kapacitet. Enkelte boliger beliggende i tidligere sommerhusområder, som er ændret til landområde med bebyggelse eller byzone, kan også være særligt oversvømmelsesudsatte. Der eksisterer ikke i dag en entydig definition eller afgrænsning af, hvad der forstås ved særligt oversvømmelsesudsatte boliger af relevans for arbejdsgruppens arbejde. Til brug for arbejdsgruppens arbejde er der derfor taget udgangspunkt i konkrete ejendommes forsikringsforhold og historie, hvor boligerne har haft gentagne forsikringsskader i form af vandskader på bygninger, og normalt ikke kun i kælder men også i stueplan. Et mindre antal boligejere er i risiko for gentagne alvorlige oversvømmelser, fordi deres boliger er særligt udsatte for oversvømmelser, af årsager, som ikke kan forhindres ved normale foranstaltninger fra boligejeren, kommunen eller vandselskabet. Der er tale om konkrete adresser. På samme villavej kan der derfor være oversvømmelsesudsatte og ikke-oversvømmelsesudsatte boliger side om side alt efter forhold som placering af huset på grunden, skrånende indkørsel, husets lave beliggenhed på grunden m.v. Endelig er der tale om boliger, der som følge af de gentagne oversvømmelser er opsagt eller står til at blive opsagt og ikke længere kan tegne vandskadeforsikring i et forsikringsselskab, selv om en flerhed af selskaber er blevet forespurgt. Såfremt der er tale om en problemstilling for flere huse i samme område, behandles det ikke i denne arbejdsgruppe, idet det i givet fald er et anliggende for kommuner, forsyningsselskaber, grundejerforeninger mv. Arbejdsgruppen har gennemgået nogle konkrete anonymiserede cases, vedrørende særligt oversvømmelsesudsatte boliger. Boligerne er beliggende i forskellige beboelsesområder, fx i et gammelt sommerhusområde, i Storkøbenhavn og i Nordsjælland Antal oversvømmelsesudsatte boliger Arbejdsgruppen har ikke kunne finde opgørelser over, eller anden form for dokumentation, for antallet af boliger med de under punkt angivne kendetegn. 3

4 Arbejdsgruppen har metodisk været udfordret af, at der ikke findes en opgørelse over boligejere, som er særlig oversvømmelsesudsatte. Det er Forsikring & Pensions opfattelse, at en kvantitativ opgørelse vil kræve oprettelse af et register, hvilket vil være problematisk i forhold til reglerne om databeskyttelse. Forsikring & Pension har præsenteret syv boliger, hvor forsikringsselskaber har udbetalt store erstatninger, men hvor boligerne stadig er forsikret mod oversvømmelser. De øvrige i arbejdsgruppen har ikke ud over selskabernes beskrivelse haft selvstændig mulighed for, at vurdere om de syv boliger efter deres opfattelse kan betragtes som særligt oversvømmelsesudsatte. I arbejdsgruppen har Forsikring & Pension desuden fremført to konkrete eksempler på samme vej, hvor personer i dag står uden en vandskadeforsikring. Ved disse ejendomme valgte en repræsentant fra henholdsvis HOFOR og fra Forsikring & Pension at besøge boligejerne og høre deres beretninger vedrørende vandskader. Forløbet for de to boliger har været således: Boligerne blev oversvømmet den 14. august 2010, hvor der var tale om en års hændelse, og igen den 2. juli 2011, hvor der var tale om en års hændelse. Begge gange stod der mellem 30 og 40 cm vand på ejendommene, og der gik adskillige timer, før vandet igen forsvandt fra ejendommene. Det ene hus har kælder og fik først fyldt kælderen med vand, hvorefter det sivede op gennem stuegulvet. Minimum 200 m3 vand blev pumpet ud af ejendommen ved en enkelt skade. Forsikringsselskabet har udbetalt over 4 mio. kr. i erstatninger, før det opsagde forsikringen. Boligejer har efterfølgende selv investeret kr. i at forebygge vandskader, herunder højtvandslukke, grundvandspumper mm. Forsikringsselskabet har besøgt ejendommen, efter at disse initiativer er taget. Selskabet måtte konstatere, at det stadig ikke ville forsikre huset. Den anden ejendom har ingen kælder, men har fået et tilsvarende beløb fra forsikringsselskabet, før det opsagde forsikringen. Der er også her brugt et meget betydeligt beløb for at forebygge skader. Begge ejere er af den opfattelse, at deres ejendomme er værdiløse uden en forsikring. Dette er dog ikke efterprøvet. I forbindelse med regnvejrshændelsen den august 2011, hvor der var tale om en årshændelse, fik de to boliger imidlertid ikke vandskade. Det bemærkes, at skybrud er et naturfænomen, og ingen skybrud er helt ens, men skybruddet d. 14. august 2010 og skybruddet d august 2011 er sammenlignelige i den forstand, at deres omfang var af en sådan karakter, at de statistisk set indfinder sig med samme hyppighed. HOFOR har oplyst, at ved konkrete tiltag og renovering for omkring mio. kr. kan risikoen nedsættes væsentligt. Arbejdsgruppen er kun bekendt med disse to konkrete sager af denne type, men har som nævnt ovenfor også fået syv eksempler fra forsikringsselskaberne på huse, der har fået udbetalt store erstatninger efter vandskader. Dette er formentlig ikke udtømmende. Forsikring & Pension skønner, at op til 200 husejere står foran et problem med at få opsagt vandskadedækning, efter næste vandskade på stueplan, der skyldes et skybrud 3. Disse husejere vil naturligvis få deres dækning i henhold til forsikringen, men vil derefter få opsagt vandskadedækningen. 3 Forsikring & Pension har kontaktet forsikringsselskaberne og tallet er baseret på et fælles skøn herfra. 4

5 I tallet 200 er indeholdt: De to huse på landsplan, som arbejdsgruppen på nuværende tidspunkt er bekendt med er blevet opsagt af deres forsikringsselskab, og har ikke kunnet tegne forsikring i mindst to andre selskaber, et estimeret antal huse, som ikke vil kunne forsikres på ny (ofte i et nyt selskab) i forbindelse med et salg og et estimeret antal huse, hvis forsikring vil blive opsagt i forbindelse med næstkommende større vandskade på stueniveau. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er for få kendte sager til, at det giver mening at opfinde meget eksakte grænseværdier m.v., for hvornår boliger ville være omfattet af kategorien særligt oversvømmelsesudsatte. Men der vil kunne sættes krav for at blive omfattet af en evt. ordning, jf. nærmere afsnit Juridisk ansvar i forbindelse med skader på boliger. Ved en vurdering af om det er muligt at placere et juridisk ansvar hos nogen i forbindelse med forebyggelse, afværge og håndtering af skader på boliger forårsaget af oversvømmelser, er det som udgangspunkt relevant at se på følgende aktører: grundejeren, spildevandsforsyningsselskabet, naboen og kommunen. Der er ikke specifik erstatningsretlig regulering på området. Afgørelsen af hvem, der har krav på erstatning fra hvem, og i givet fald i hvilket omfang, følger af dansk rets almindelige regler om erstatning udenfor kontraktforhold, hvor ansvarsgrundlaget er culpa (skyld). Heri ligger, at en forudsætning for at skadelidte kan rette et erstatningskrav mod en aktør er, at skadelidte kan bevise et økonomisk tab, og at aktøren har været skyld i, at skaden er sket, fordi aktøren burde have handlet anderledes. Muligheden for at rette et erstatningskrav imod en aktør kan i øvrigt bortfalde helt eller delvist, hvis skadelidte også selv har været skyld i skaden, herunder ikke har forbygget i tilstrækkeligt omfang, eller hvis skadelidte burde have afværget hele eller dele af skaden. Det kan være svært at bevise, hvor vandet konkret er kommet fra, og evt. hvilket vand, der har været medvirkende til at forårsage hvilken skade. Det kan også, af naturlige årsager, være vanskeligt at bevise, at et spildevandsforsyningsselskab ikke har overholdt sin vedligeholdelsespligt for konkrete kloakledninger. Dette, sammenholdt med mængden af potentielle ansvarlige aktører, gør, at bevisbyrden for den enkelte skadelidte kan være vanskelig at løfte. Arbejdsgruppen kender ikke til sagsanlæg vedrørende oversvømmelser, hvor en grundejer har fået medhold i et erstatningskrav imod en kommune eller/og forsyningen som følge af utilstrækkelig dimensionering af spildevandssystem bortset fra sager om ledningsbrud. 4. Eksisterende tiltag og muligheder for forebyggelse 4.1 Statslige og kommunale initiativer på klimatilpasningsområdet Alle parter har et ansvar for at forebygge mod klimaforandringerne, dvs. både staten, kommuner, spildevandsforsyningsselskaber, og grundejere, og dermed blandt andet gennemføre foranstaltninger, der kan forebygge at der indtræder skader på boligerne som følge af kraftig regn. I december 2012 udgav regeringen Handlingsplan for klimasikring af Danmark, der indeholder 64 initiativer som skal sikre, at Danmark bliver mere robust bl.a. over for voldsommere nedbør og Miljøministeriet har igangsat en række initiativer, som skal forbedre rammerne for kommunerne og borgernes klimatilpasningsindsats. 5

6 Blandt andet er det i Økonomiaftalen for 2013 aftalt, at alle kommuner skal udarbejde klimatilpasningsplaner inden udgangen af Klimatilpasningsplanerne indeholder en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunernes indsats. Klimatilpasningsplanerne kan dermed danne grundlag for beslutning om nye klimatilpasningstiltag. Med økonomiaftalen er det ligeledes aftalt, at kommunerne skal løfte investeringerne i klimatilpasning med 2,5 mia. kr. En lovændring har herudover givet forsyningsselskaberne bedre mulighed for at medfinansiere klimatilpasningsprojekter inden for veje, vandløb og rekreative anlæg, hvilket giver kommunerne og forsyningsselskaberne bedre muligheder for i samarbejde at udvikle og igangsætte nye klimatilpasningstiltag. En ændring af planloven har endvidere givet kommunerne mulighed for at inddrage klimatilpasning direkte i lokalplanlægningen. Dette muliggør en mere sammenhængende klimadagsorden, hvor klimatiltag i kommuneplanen kan implementeres på lokalt niveau gennem udarbejdelse af klimalokalplaner. Fx kan der fremadrettet stilles krav om reduktion af befæstelsesgrad eller at befæstelsen sker med porøse overflader (fx porøs asfalt eller porøse fliser). Dette kan over tid hjælpe særligt oversvømmelsesudsatte boliger. Også i forhold til borgerne er der igangsat en målrettet kampagne, som informerer borgerne om, hvordan de kan forebygge oversvømmelser og klimasikre deres egen bolig. I forlængelse heraf er der bl.a. indgået aftale om, at borgerne kan få lavet et gratis klimatilpasningstjek af deres bolig, ligesom nogle forsikringsselskaber i Danmark giver rabat på husforsikringen, hvis boligejerne klimatilpasser boligen. De nye initiativer på klimatilpasningsområdet kan danne grundlag for, at der foretages nye offentlige eller private investeringer. I de kommunale klimatilpasningsplaner, som skal indeholde en risikokortlægning af, hvor der kan opstå oversvømmelser, og hvor stor værdi der er i de oversvømmelsesudsatte områder, arbejdes ud fra en områdebaseret tilgang. Klimatilpasningsplanerne vil medvirke til at begrænse antallet af huse, der bliver ramt af oversvømmelser i forbindelse med skybrud eller mere vedvarende regn i øvrigt. Tiltagene er imidlertid ikke som sådan målrettet problemstillingen om særligt oversvømmelsesudsatte boliger, som er en kompleks udfordring, der kun berører et begrænset antal boliger. Det er op til kommunalpolitikerne at beslutte og prioritere, hvilke tiltag kommunen vil foretage på baggrund af klimatilpasningsplanerne. Inden eventuelle nye klimatilpasningstiltag er gennemført, og kan afhjælpe oversvømmelsesproblemerne, følger ligeledes en implementeringsfase, hvorfor det kan forventes, at den fulde effekt af indsatsen først kan ses efter en årrække. Hertil kommer, at der er en investeringshorisont for store anlæg. Såfremt kommunen eller forsyningsselskab iværksætter særskilte tiltag over for særligt oversvømmelsesudsatte boliger kan dette reducere boligejernes incitament til at forebygge generelt. Kommunerne har ikke nogen juridisk forpligtelser overfor den enkelte boligejer i forbindelse med oversvømmelser med mindre der er tale om personfare. Spildevandskomiteen, der hører under Ingeniørforeningen i Danmark, undersøger på nuværende tidspunkt mulighederne for, ved supplement til komiteens eksisterende spildevandsskrifter, at opregne en række eksempler på teknisk 6

7 hensigtsmæssig håndtering af vand på terræn. Det forventes at det endelige skrift 30 vil blive vedtaget i spildevandskomiteens plenarforsamling i april Men der vil foreligge et færdigt arbejdsdokument i løbet af efteråret Boligejernes muligheder for at forebygge Ovenstående tiltag vil medvirke til at begrænse antallet af særligt oversvømmelsesudsatte boliger, men som borger har man til et vist niveau en række muligheder for at klimasikre sin egen bolig, og dermed minimere risikoen for oversvømmelser. Sikring af boligen kan være en stor udgift for boligejere, men der er også andre eksempler på udgifter som boligejere forventes at afholde, bl.a. støjsikring og kloakering i det åbne land. Husejere i det åbne land pålægges at etablere spildevandsløsninger, hvilket kan medføre udgifter for husejerne på gennemsnitligt kr. for lokale renseløsninger og noget mere for kloakering typisk kr. afhængig af de lokale forhold. Der er således tale om en betydelig engangsudgift, især for boligejere i områder med lave huspriser. Håndtering af regnvand handler både om bolig (indendørs) og matrikel (udendørs), så problem og løsning afhænger både af faktorer som boligens og grundens beskaffenhed, jordbundsforhold og beliggenhed. Nogle af de mest udbredte foranstaltninger mod oversvømmelse og vand i boligen er en pumpebrønd og et udendørs højvandslukke, som ved opstemning i kloakken forhindrer spildevand i at trænge ind i boligen. Herudover kan etableres omfangsdræn, som leder overskydende vand væk fra jorden 4. Herudover kan borgerne fx anlægge en faskine, et grønt tag, en regnvenlig indkørsel med gennemtrængelig belægning, hævede kanter ved fx kældernedgang, et regnbed eller en regntønde som alle i større eller mindre grad kan være med til at aflede vand fra boligen. I afsnit er eksempler på boliger, hvor der er iværksat foranstaltninger. Disse har dog ikke kunnet sikre husene nok til at forsikringsselskaberne vil tilbyde forsikringsdækning mod vandskader. Med genindførelsen af BoligJobordningen og udvidelse af ordningen til at omfatte sommer- og fritidshuse kan der opnås servicefradrag for arbejdsløn for ydelser, der klimasikrer boligen. Samtidig kan klimasikring forøge boligens værdi. Teknologisk Institut og Orbicon udgav i september 2013 to nye anvisninger i klimasikring. Den ene anvisning dækker bygninger bredt, mens den anden omhandler kælderoversvømmelse 5. Disse anvisninger kaster nyt lys over boligejerens muligheder for at klimasikre egen bolig. Effekten af ovenstående løsningsmuligheder kan forøges, hvis mange danske husejere i stigende grad klimasikrer deres egen bolig. Dog vil løsningerne ikke i alle tilfælde kunne afhjælpe oversvømmelsesproblemerne som følge af skybrud, ligesom de boligejere, som får opsagt deres forsikring allerede må antages i et vist omfang, at have undersøgt og evt. anvendt ovenstående løsningsmuligheder, i de tilfælde, hvor de har en afhjælpende effekt på oversvømmelserne. 4 Yderligere oplysninger og gode råd om tiltagene kan ses på 5 Teknologisk Institut og Orbicon, september 2013: Rørcenter-anvisning 020 Skybrudssikring af bygninger samt Rørcenter-anvisning 021 Kælderoversvømmelser. 7

8 4.3 Kernen i forsikring og hvorfor nogle huse muligvis ikke er forsikringsbare Forsikring er en aftale mellem en forsikringstager (kunde), der køber et løfte om udligning af økonomiske tab. Forsikringstageren betaler en forsikringspræmie til et forsikringsselskab, som til gengæld forpligter sig til at betale erstatning, efter nærmere angivne retningslinjer, hvis skaden sker. Forsikringsselskaber fører nøje statistik over hændelser, der vedrører deres forretning. En aktuar er så i stand til at beregne risikoen for en hændelse, hvorefter der kan beregnes en præmie. Det er Forsikring & Pensions vurdering, at ved særligt oversvømmelsesudsatte huse overtager forsikringsselskaberne ikke længere en ubestemt risiko, og der er derfor ikke et tilfældighedsmoment i forhold til oversvømmelsesskader. Det er kun et spørgsmål om tid, før skaden sker, og ikke om skaden sker. Hvis et forsikringsselskab vurderer, at en bolig uden tvivl vil blive ramt af alvorlige vandskader igen, vil selskabet ifølge Forsikring & Pension ikke tegne en vandskadeforsikring, da huset ikke er forsikringsbart. Dette svarer til at forsikringsselskabet ikke vil tegne en brandforsikring, hvis det er meget sandsynligt, at huset vil brænde. Baggrunden er, at prisen på forsikringen ville blive prohibitivt høj. Hvis et hus derimod alene vurderes at have en større risiko end normalt for oversvømmelsesskader efter skybrud, vil forsikringsselskaberne vælge at fastsætte en højere præmie eller selvrisiko, stille vilkår eller fastsætte klausuler for dækningen (fx ingen dækning af organisk materiale i underetagen) eller kræve gennemførsel af specifikke skadeforebyggende initiativer, som kan være medvirkende til at nedbringe og/eller helt fjerne risikoen for at der opstår skade. Det er det enkelte forsikringsselskab, der på baggrund af konkret vurdering, vælger hvilken risiko de vil løbe. Forsikringsselskaberne tegner bygningsforsikringer, der dækker vandskader som følge af voldsomt skybrud. En række selskaber tilbyder som supplement en udvidet forsikring for vandskader, hvor der ikke kræves skybrud for at være dækket. 6 Forsikringsselskabet har normalt alle forsikringer knyttet til ejendommen og familien. Forsikringsselskabet vil inddrage dette, når det skal vurderes, om forsikringer må opsiges. Men forsikringsselskaberne har ikke pligt til at tegne forsikring mod vandskade og kan derfor frit opsige forsikringer til forsikringens næste fornyelsesdag. Det betyder, at de huse, som med sikkerhed vil blive ramt af vandskade igen og igen, risikerer at stå uden forsikring. Arbejdsgruppen er bekendt med to huse, der har fået opsagt deres vandskadeforsikring, samt syv eksempler fra forsikringsselskaberne, hvor forsikringsselskaberne forventer, at de vil opsige disse huses dækning for vandskader næste gang de får en større vandskade forårsaget af regnvand. Man må tage for givet, at huse, der ikke længere kan forsikres mod vandskade, vil miste værdi, men hvor meget er usikkert. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der i dag findes områder, hvor nogle boligejere ikke kan opnå forsikring, og derfor selv må påtage sig det økonomiske ansvar for udbedring af eventuelle skader. Der er tale om skader, der er relateret til valg af materialevalg i boligen og ikke til beliggenhed. Det er således fx ikke alle 6 Ved voldsomt skybrud forstås mindst 40 mm regn i løbet af 24 timer eller 1 mm regn pr. minut i en periode på mindst 15 minutter. 8

9 huse, herunder huse med bindingsværk eller huse lavet af tang eller halm, der kan tegne en råd- og svampedækning. Det påvirker naturligvis salgsprisen på huset. Dette vil køberne og sælger dog være bekendt med. Forsikring & Pension har endvidere oplyst, at det kræver, at man tegner en særlig forsikring mod vandskader, uanset omfang og væsentlighed, hvis man ønsker dækning af skader, der skyldes stille regn over en længere periode. Der kendes således i dag tilfælde, hvor boligejere må tåle ikke at kunne tegne forsikring hhv. opnå forsikringsdækning eller må købe en tillægsforsikring. Det skal ligeledes bemærkes, at stormordningen ikke dækker skader, selv om der er tale om stormflod mv. omfattet af katastrofeordningen, hvis der fx er tale om fast ejendom og anlæg, der ligger uden for et dige. 5.0 Eksisterende ordninger og mulige skitseløsninger for oversvømmelsesudsatte boliger 5.1 Stormordningen Stormordningen omfatter blandt andet stormflods- og oversvømmelsesordningen, der er en generel katastrofeordning i forbindelse med skader forårsaget af ekstrem høj vandstand i havet (stormflod) eller ekstreme oversvømmelser fra vandløb og søer. Det er således en betingelse, at den målte vandstand i havet i det pågældende område indtræder sjældnere end hvert 20. år henholdsvis at vandstanden i det pågældende vandløb eller sø vurderes at have været sjældnere, end den statistisk vil forekomme hvert 20. år. Ordningen er således baseret på en objektiv konstaterbar begivenhed, nemlig 20 årshændelse, hvilket vurderes af Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut hhv. Naturstyrelsen. Derudover dækker stormordningen også stormfald. Stormordningen er en erstatningsordning, der indeholder en erstatningsmodel, som skal sikre incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning både i forbindelse med placering af nybyggeri og gennem anlæg af forebyggende foranstaltninger, men er ikke en forebyggelsesordning. Stormordningen yder erstatning for umiddelbart indtrådte skader på fast ejendom og løsøre, som er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand. Der ydes ikke erstatning for fast ejendom og løsøre, som det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod, fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade, løsøre i kældre og i rum under terræn, indirekte tab eller skader på jord. Visse skader forårsaget af oversvømmelser på boliger, med de kendetegn, som fremgår af punkt 2.2.1, opfanges derfor ikke af stormordningens eksisterende muligheder for økonomisk dækning, idet der fx ikke altid vil være tale om 20 års hændelser, som forårsager vandskaden. Endvidere dækker stormordningen ikke skader der forårsages af fx søvand, hvis dette kommer gennem kloakken. 5.2 Skitse for mulige kriterier for oversvømmelsesudsatte boliger. Forsikring & Pension vurderer, at det vil udgøre et tilfældighedsmoment, hvem der vil blive ramt af den øgede risiko for oversvømmelse, som Danmark i fremtiden vil være udsat for, men ved særligt oversvømmelsesudsatte huse overtager forsikringsselskaberne ifølge Forsikring & Pension ikke en ubestemt risiko, og der er ikke et tilfældighedsmoment i forhold til oversvømmelseshændelser. 9

10 Kriterier for, hvornår en bolig eventuelt kan betragtes som værende særligt oversvømmelsesudsat kunne fx være nedenstående. Kriterierne skal udvikles nærmere, såfremt de skal anvendes i en konkret afgrænsning af boliger i forbindelse med et eventuelt videre arbejde. Det er væsentligt, at der ikke kan spekuleres i, at få et hus kategoriseret som ikke forsikringsbart. Det betyder, at alle rimelige tiltag skal være iværksat hos alle involverede parter. Følgende tre kumulative betingelser skal derfor som minimum være opfyldt: Husejeren o Der skal være sket alvorlige bygningsskader i det pågældende hus. Der vil normalt være tale om skader på stueniveau. o Der skal kunne fremvises tre afslag på tegning af vandskadedækning o Løsøreskader dækkes ikke o Indirekte tab dækkes ikke o Selvrisiko på kr. eller minimum 3 % af ejendomsværdien Vandskader, der skyldes manglende omfangsdræn, manglende faskiner, forkert hældning af fliser, mangler ved huset, høj befæstningsgrad, manglende højtvandslukke, eller at vand har kunnet trænge ind, ved at der har stået 10 cm vand på grunden, dækkes ikke. Forsikringsselskabet o Selskabet opsiger først efter næste skade eller i forbindelse med salg o Forsikringsselskabet har anmodet forsikringstageren om at foretage eventuelle rimelig tiltag i et forsøg på at minimere skadernes omfang. Arbejdsgruppen har ikke drøftet en nærmere afgrænsning af, hvad der kan anses som værende rimelig tiltag. Det bemærkes, at i de to kendte sager har ejerne gennemført tiltag på ca kr. o Forsikringsselskabet har varslet forsikringstageren om, at forsikringen kan blive opsagt. o Forsikringsselskabet skal kunne sagligt begrunde, at opsigelsen er rimelig. o Forsikringsselskabet bidrager om muligt med forsikringserstatningen til løsningen/finansieringen af ordningen. Kommunen & Spildevandsselskabet o Opfylder gældende lovgivning o Har en klimahandlingsplan og kan redegøre for, hvorfor kommunen ikke har og heller ikke påtænker at gennemføre eventuelle initiativer i området, der kan afhjælpe problemerne for en given særlig oversvømmelsesudsat bolig. o Kommunen er enig i, at huset er særligt oversvømmelsesudsat. 5.3 Skitser for potentielle løsninger Danmark er langt fra ene om at have udfordringer i forhold til de ændrede vejrforhold og forsikringsdækning. Der er forskellige måder at håndtere problemstillingerne for boligejere i de forskellige lande. Nedenfor er overordnet skitseret mulige ordninger, hvoraf flere er udarbejdet med inspiration fra andre landes ordninger for boliger, der er i risiko for alvorlige oversvømmelser. Fælles for løsningerne er, at der kan indsættes en række betingelse, jf. ovenstående afsnit, samt at huse bygget efter en nærmere fastsat dato ikke inkluderes i ordningen. 10

11 Potentielle løsninger kan opdeles i løsninger som udelukkende er erstatningsordninger og forebyggende ordninger, der har til formål at reducere eller fjerne risikoen for fremtidige oversvømmelser. Typisk kan erstatningsordninger også udbygges til at indeholde et forebyggende element. Vedrørende skitser for potentielle løsninger, skal det bemærkes, at store investeringer i klimatilpasnings de næste 5-10 år, sandsynligvis kan mindske problemerne for særligt oversvømmelsesudsatte boliger og det eventuelle behov for potentielle løsninger vil dermed muligvis få en midlertidig funktion En ny forebyggende erstatningsordning i regi af en myndighed Én mulig ordning kunne være at oprette en lovfastsat naturskadepulje, hvor boligejere med en oversvømmelsesudsat bolig, som opfylder en række nærmere opregnede betingelser (jf. fx Skitse for kriterier i afsnit 5.2.) har frivillig mulighed for, efter skadeshændelse, evt. at søge erstatning fra en myndighed. Størrelsen af erstatningen bliver et centralt spørgsmål og skal derfor kortlægges nærmere, idet markedsværdien af ejendommen, der samtidig afstås, ifølge forsikringsselskaberne vil være tæt på nul. Det skal afklares, hvordan forsikringserstatningssummen, som boligejeren ellers var berettiget til i henhold til forsikringen, kan bidrage til finansieringen. Den valgte løsning skal være samfundsøkonomisk rigtig. Modellen er inspireret af den norske Naturskadepool samt den danske stormflodsordning. En evt. ordning kan finansieres om nødvendigt via et yderligere fast gebyr, der indbetales af alle boligejere som en del af deres brandforsikring. Én fordel ved denne løsning er, at alle boligejere dermed er sikret, når de ikke kan forsikre sig mod vandskader. Én umiddelbar ulempe ved denne løsning kunne være, at finde en passende forvaltningsmyndighed, herunder passende ankeinstans mv., der træffer afgørelserne samt forvalter eventuelt overtagne boliger, samt at det kan reducere boligejers og andre relevante aktørers incitament til at sikre boligen En ny erstatningsordning i regi af forsikringsselskaber En anden mulig ordning kunne være at oprette en lovfastsat naturskadepulje, som evt. finansieres ved en afgift på et fastsat beløb pr. 1 mio. kr. i ejendomsværdi. Puljens midler placeres i de enkelte forsikringsselskaber. Naturskadepuljens dækningsomfang kan overvejes mere eller mindre bredt, således at puljen fx dækker alle ikke forsikringsbare naturskader. Det vil sige, at når fast ejendom eller løsøre er omfattet af en brandforsikring, er den også forsikret mod naturskader, herunder oversvømmelse som følge af kraftig nedbør og stormflod. Denne model er med inspiration fra den norske model. Én umiddelbar fordel ved denne løsning kunne være, at forsikringsselskaberne fortsat løfter ansvaret kollektivt. Én umiddelbar ulempe ved denne løsning kunne være, at boliger kan modtage flere udbetalinger, og dermed kan udbetalinger til en bolig på længere sigt overstige boligens værdi. Der er dog i den danske stormordning en aftrapningsmodel for erstatningerne. En tilsvarende model ville kunne anvendes her En særlig forsikringspligt En tredje mulig ordning kunne være at forsikringsselskaberne kan forpligtes til at tilbyde vandskadedækning for alle boliger. Alle forsikringstagere kunne fx indbetale et lovfastsat beløb til en pulje, der sikrer, at man ikke skal betale mere end et bestemt beløb for oversvømmelsesdækning fra en forsikring. 11

12 Denne model henter inspiration fra England, hvor regeringen og forsikringsbranchen har aftalt en Memorandum of Understanding (MoU) for at hjælpe de husejere, der ikke kan forsikres mod vandskader eller hvor dette er prohibitivt dyrt. Det sker ved, at alle forsikringstagere skal betale 10,5 pund til en pulje, der sikrer, at man ikke skal betale mere end 540 pund for oversvømmelsesdækning fra en forsikring. Én umiddelbar fordel ved denne løsning kunne være, at de private parter selv løser problemstillingen, og ansvaret for administrationen ikke flyttes fra forsikringsselskaberne, samt at staten ikke skal opbygge eller udbygge et administrativt system. Én umiddelbar ulempe ved denne løsning kunne være, at boliger kan modtage flere udbetalinger, og dermed kan udbetalinger til en bolig på længere sigt overstige boligens værdi. Der er dog i den nuværende stormordning en aftrapningsmodel for erstatningerne. En tilsvarende model ville kunne anvendes her. Det vil endvidere være relativt særegent i dansk kontekst at gå ind og fastlægge en maksimumspris på en forsikringstype Ansøgningspulje med midler til foranstaltninger En fjerde mulig ordning kunne være at boligejere med bolig, der ikke kan tegne en vandskadedækning kan ansøge om midler til forebyggende foranstaltninger eller erstatning. Midlerne tages fra en pulje, der på fordelagtige vilkår fx kan yde erstatning, lån eller muligvis yde tilskud til boligejere m.v. til gennemførelse af foranstaltninger, der kan mindske sandsynligheden for kommende oversvømmelser i et sådant omfang, at huset igen kan forsikres. Finansiering af puljen kan være tilsvarende én eller flere af ovenstående løsningsmodeller. Yderligere inspiration til en model kan hentes i Tyskland og Holland, hvor der er statslige tilskudsordninger/erstatninger til personer, der kan påvise, at de ikke kan tegne en forsikring. Én umiddelbar fordel ved denne løsning kunne være, at det er en mindre indgribende foranstaltning/ordning. Én umiddelbar ulempe ved denne løsning kunne være, at boliger kan modtage flere udbetalinger, og dermed kan udbetalinger til en bolig på længere sigt overstige boligens værdi. Der er dog i den nuværende stormordning en aftrapningsmodel for erstatningerne. En tilsvarende model ville kunne anvendes her. En anden ulempe er, at låneordninger generelt har meget store administrationsomkostninger. 6. Samlet konklusion Klimascenarierne forudsiger, at Danmark i fremtiden vil får et vådere vejr med flere ekstremer, og dermed stigende risiko for flere oversvømmelser. Risikoen er endvidere øget på grund af øget befæstning, dvs. fx øget bebyggelse, flise og asfaltbelægning. Omvendt investerer kommuner, forsyninger og boligejere i stigende grad i klimasikring. Et mindre antal boligejere i Danmark er særligt udsatte for gentagne oversvømmelser, og har eller vil ifølge forsikringsbranchen miste muligheden for at tegne vandskadeforsikring fremover. Det kan i praksis bevirke, at disse boliger bliver usælgelige. Enkelte huse har allerede fået opsagt deres vandskadeforsikring. Arbejdsgruppen har haft til formål at kortlægge problemets omfang for de særligt oversvømmelsesudsatte boliger, og på baggrund heraf skitsere mulige løsninger. Det har vist sig, at det ikke inden for rammerne af arbejdsgruppens arbejde har 12

13 været muligt klart at dokumentere det nuværende eller fremtidige antal oversvømmelsesudsatte boliger. Arbejdsgruppen vurderer dog at der er tale om et begrænset antal huse. Forsikring & Pension har præsenteret syv konkrete og anonymiserede boligeksempler, hvor der stadig er tegnet forsikring, selvom der er udbetalt store erstatninger. Disse husejere står ifølge Forsikring & Pension sammen med ca. 200 andre husejere foran at få opsagt deres vandskadedækning, næste gang de får en stor vandskade, der skyldes et skybrud. I skrivende stund er arbejdsgruppen bekendt med 2 konkrete eksempler på boligejere som har fået opsagt deres forsikring. Arbejdsgruppen har ikke kunnet finde yderligere opgørelser over, eller anden form for dokumentation for antallet af oversvømmelsesudsatte boliger. Uanset om der er tale om få eller mange huse, der mister muligheden for at blive forsikret, kan tabet for den enkelte boligejer opleves højt. I de seneste år har der fra statslig side været forøget fokus på kommunernes og forsyningsselskabernes klimatilpasningsopgave, ligesom de økonomiske og juridiske rammer for opgaven er forbedret. På den baggrund er det forventningen, at kommunerne i løbet af de næste år i stigende grad igangsætter nye klimatilpasningstiltag, som vil medvirke til at forebygge fremtidige oversvømmelser. Disse tiltag vil formentlig afhjælpe nogle af problemerne for de særligt oversvømmelsesudsatte boliger. Der er ikke konkrete krav til, hvad omfanget af indsatsen til klimatilpasning skal være i de enkelte kommuner, ligesom en række kommuner endnu ikke er færdige med de kommunale klimatilpasningsplaner. Klimatilpasningsplanerne vil opfange nogle af de oversvømmelsesudsatte boliger. Disse tiltag vil medvirke til at begrænse antallet af huse, der bliver ramt af oversvømmelser i forbindelse med skybrud eller, men tiltagene er imidlertid ikke som sådan målrettet problemstillingen om særligt oversvømmelsesudsatte boliger og det er endnu for tidligt at vurdere i hvilket omfang. 13

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Sommeren 2011 i Danmark blev meget våd. De tre sommermåneder viste sig med 321 mm at blive de næstvådeste siden

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne 24. november 2014 Kommissorium for Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne Baggrund Store dele af Danmark blev ramt af stormen Bodil den 5.-6. december 2013, der

Læs mere

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012

København under vann. Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension. Finansnæringens dag. 27. marts 2012 København under vann Torben Weiss Garne, Forsikring & Pension Finansnæringens dag 27. marts 2012 I can see clearly now, the rain is gone, I can see all obstacles in my way. Johnny Nash Side 2 Hvad vil

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning 17-03-14 Workshop om stormflodsforebyggelse 1 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Side 1 Konsekvenser af klimaændringer De samlede udgifter til klimabetingede skader i perioden 1999-2010 er formentligt tættere på 25

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Alm Brand. Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen?

Alm Brand. Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Alm Brand Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Ejendomsforeningen Danmarks konference om skybrud den 8. juni 2016 Vejr begivenheder Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Vi

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø , d. 10. marts 2012 Til Egedal Forsyning A/S Att. Kasper Heinicke TV-inspektion af kloakkerne i Forsyningen oplyser i mail af 27/2-2012, at der foretages undersøgelse af kloaknettet i og beder i den anledning

Læs mere

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD

VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller

Læs mere

Kommunalvalg. Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet. Kommunernes klimatilpasningsplaner. Kriminalitet er også kommunernes ansvar.

Kommunalvalg. Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet. Kommunernes klimatilpasningsplaner. Kriminalitet er også kommunernes ansvar. Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet Kommunernes klimatilpasningsplaner Kriminalitet er også kommunernes ansvar Pressekit Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet BEDRE FASTHOLDELSE PÅ ARBEJDSMARKEDET SIDE

Læs mere

Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser?

Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser? Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser? Morten K. Mathiasen Kontakt Bolius Bolius.dk/raadgivning Tlf: 7023 6313 Email: post@bolius.dk Et helejet Realdaniaselskab Et helejet Realdaniaselskab Årsager til

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14

Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14 Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14 Fremsat den 8. april 2014 af Charlotte Dyremose (KF), Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF), Mike Legarth (KF) og Mai Mercado (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Forsikringsbetingelser for. Patientforsikring for kommuner. Betingelser nr

Forsikringsbetingelser for. Patientforsikring for kommuner. Betingelser nr Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 32 45 02 02 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring BA, Norge

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning 1 Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning Jeppe Sikker Jensen, Udviklingschef, COWI 1 Baggrund Naturstyrelsen ønskede et simplet og brugervenligt regneværktøj til beregning af samfundsøkonomiske

Læs mere

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Kommunalvalg. Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet. Kommunernes klimatilpasningsplaner. Kriminalitet er også kommunernes ansvar.

Kommunalvalg. Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet. Kommunernes klimatilpasningsplaner. Kriminalitet er også kommunernes ansvar. Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet Kommunernes klimatilpasningsplaner Kriminalitet er også kommunernes ansvar Pressekit Bedre fastholdelse på arbejdsmarkedet BEDRE FASTHOLDELSE PÅ ARBEJDSMARKEDET SIDE

Læs mere

Energistyrelsen udtaler sig ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.

Energistyrelsen udtaler sig ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål. Vejledende udtalelse Kontor/afdeling Center for Forsyning/Vand Dato 15. december 2016 J nr. 2016-10286 /TJA/MLS/CVMA Vejledende udtalelse vedrørende reglerne for medfinansieringsprojekter Forsyningssekretariatet

Læs mere

Forsikringsbetingelser for. Patientforsikring for kommuner. Betingelser nr

Forsikringsbetingelser for. Patientforsikring for kommuner. Betingelser nr Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring

Læs mere

Alm Brand. Klimaudviklingen. hvordan påvirker det forsikringen?

Alm Brand. Klimaudviklingen. hvordan påvirker det forsikringen? Alm Brand Klimaudviklingen hvordan påvirker det forsikringen? Debatmøde i Ejerboligforum 22. oktober 2015 Hvad har vi oplevet? Kraftigste storm dec. 1999 (ca. 13 mia. kr.) 2 storme i 2013 (ca. 4,2 mia.

Læs mere

Der blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende

Der blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende Vedr. Generalforsamling 2010 referat Bendt Bjergaard havde et powerpoint indlæg under formandens beretning og her er teksten: Der blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende

Læs mere

Er du ramt af stormflod?

Er du ramt af stormflod? Når der er stormflod i Danmark Når der er stormflod i Danmark, er det en statslig pulje under Stormrådet, der giver dig mulighed for at få erstatning. Ingen danske forsikringsselskaber dækker skader fra

Læs mere

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning)

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 3 Offentligt (01) Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering

Læs mere

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale? Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

Forslag. Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 126 Offentligt Fremsat den [ ] 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om stormflod og

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 Det juridiske afsæt Advokat Søren Stenderup Jensen Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 WWW.PLESNER.COM Disposition

Læs mere

Skybruds- og stormflodsskader

Skybruds- og stormflodsskader Skybruds- og stormflodsskader Torben Weiss Garne Forsikring & Pension Torben Weiss Garne Forsikring & Pension Hvem er Forsikring & Pension? Brancheorganisation for pensionskasser og forsikringsselskaber

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere