Pædagogiske. Læreplaner på 0-6 års området. Hvidovre. Vedbyholm

Transkript

1 Pædagogiske Læreplaner på 0-6 års området i Hvidovre 2015 Vedbyholm 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Fakta om institutionen Hvidovre kommunes børnepolitik Vedbyholms værdier Vedbyholms læringsforståelse... 6 Læring er at kunne mestre nyt Vedbyholms læringsforståelse for børn i udsatte positioner Læreplanstemaer og mål for udvikling af børns læring indenfor temaerne:... 8 Barnets alsidige personlige udvikling 0 år-skolestart:... 9 Mål for udvikling af børns alsidige personlige udvikling 0-2 år:... 9 At vi lærer børnene at blive selvhjulpne Metoder og aktiviteter for udvikling af børns alsidige personlige udvikling 0-2 år:... 9 Evaluering barnets alsidige personlige kompetencer 0-2 år: Mål for udvikling af børns alsidige personlige udvikling 3 år-skolestart: Metoder og aktiviteter for udvikling af børns alsidige personlige udvikling 3 år-skolestart: Evaluering barnets alsidige personlige kompetencer 3 år-skolestart: Sociale kompetencer 0 år-skolestart: Mål for udvikling af børns sociale kompetencer 0-2 år: Metoder for udvikling af børns sociale kompetencer 0-2 år: Evaluering af Sociale kompetencer 0-2 år: Mål for udvikling af børns sociale kompetencer 3 år-skolestart: Metoder og aktiviteter for udvikling af børns sociale kompetencer 3 år-skolestart: Sproglig udvikling 0 år- skolestart: Mål for børns sproglige udvikling 0-2 år: Metoder og aktiviteter for børns sproglige udvikling 0-2 år: Evaluering af Sprog 0-2 år Mål for børns sproglige udvikling 3 år-skolestart: Metoder og aktiviteter for børns sproglige udvikling 3 år-skolestart: Evaluering af sprog 3 år-skolestart Krop og bevægelse 0 år-skolestart: Mål for udvikling af krop og bevægelse 0-2 år: Metoder for udvikling af krop og bevægelse 0-2 år: Evaluering af krop og bevægelse 0-2 år

3 Mål for udvikling af krop og bevægelse 3 år-skolestart: Metoder for udvikling af krop og bevægelse 3 år-skolestart: Evaluering af krop og bevægelse 3 år- skolestart: Naturen og naturfænomener: Mål for udvikling af viden om naturen og naturfænomener 0-2 år: Metoder for udvikling af viden om naturen og naturfænomener 0-2 år: Evaluering af Natur og naturfænomener 0-2 år: Mål for udvikling af viden om naturen og naturfænomener 3 år-skolestart: Metoder for udvikling af viden om naturen og naturfænomener 3 år-skolestart: Evaluering af natur og naturfænomener 3-skolestart: Kulturelle udtryksformer og værdier: Mål for udvikling af viden om kulturelle udtryksformer og værdier 0-2 år: Metoder for udvikling af viden om kulturelle udtryksformer og værdier 0-2 år: Evaluering af kulturelle udtryksformer og værdier 0-2 år: Mål for udvikling af viden om kulturelle udtryksformer og værdier 3 år-skolestart: Metoder for udvikling af viden om kulturelle udtryksformer og værdier 3 år-skolestart: Evaluering af kulturelle udtryksformer og værdier 3 år- skolestart: Børn i udsatte positioner - det særligt pædagogiske Hvordan gør vi? Hvad vil vi gerne opnå (Mål)? Læringsforståelse: Børn med sproglige vanskeligheder: Hvad vil vi gerne opnå (Mål)? Hvilke metoder tager vi i anvendelse, hvorfor og hvilke samarbejdsrelationer har vi ved børn med sproglige vanskeligheder? Børn med syns handicap: Hvad vil vi gerne opnå (Mål)? Hvilke metoder tager vi i anvendelse, hvorfor og hvilke samarbejdsrelationer har vi ved børn med syns handicap? Børn med sociale vanskeligheder: Hvad vil vi gerne opnå (Mål)? Hvilke metoder tager vi i anvendelse, hvorfor og hvilke samarbejdsrelationer har vi ved børn med sociale problemer? Børn med følelsesmæssige vanskeligheder:... 48

4 Hvad vil vi gerne opnå (Mål)? Hvilke metoder tager vi i anvendelse, hvorfor og hvilke samarbejdsrelationer har vi for børn med følelsesmæssige vanskeligheder: Forældresamarbejde: Børnemiljø Psykisk børnemiljø: Fysisk børnemiljø: Æstetisk børnemiljø: Overgange: Overgang fra hjem til Institution: Overgang fra vuggestue til børnehave: Overgang fra børnehave til skole: Digital dannelse Inklusion Hvordan gør vi? Iagttagelse fra fællessamling I børnehaven (Inkluderende) Iagttagelse fra legepladsen med vuggestuebørn (Ekskluderende) Iagttagelse fra vuggestuen (Inkluderende) Hvad er vores mål? Evaluering Forældrebestyrelsens evaluering Personalets evaluering Bilag 2. I tide 0-3 år Bilag 2. I tide 3-6 år Bilag 3. Oplysningsskema vedr. overgangen daginstitution SFO - skole Bilag 4. Skema til goddagsamtale Bilag 5. Evalueringsskema Iagttagelse & fortælling Bilag 6. Eksempel på refleksion SPU-model Bilag 7. Refleksionsskema Aktionslæring

5 VEDBYHOLMS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 1. Fakta om institutionen Børneinstitutionen Vedbyholm er en 0-6 års institution beliggende i et udbygget parcelhus kvarter med omkring liggende grønne arealer. Institutionen har gode fysiske rammer såvel indendørs som udendørs. Institutionens børnetal er p.t. 68 børn. 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, fordelt i to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. 2. Hvidovre kommunes børnepolitik 3. Vedbyholms værdier. Anerkendelse: For os betyder anerkendelse, at vi ser, hører og forstår den enkelte. Hvad enten det drejer sig om børn, forældre eller kollegaer. Omsorg: Med omsorg forstår vi, at vi sørger for det enkelte barns behov for mad, søvn, pleje og udviser indlevelse i hver enkelt. Fællesskab: For at skabe et udviklende og anerkendende fællesskab, er det vigtigt at vi lærer børnene at forstå egne følelser, for dermed at kunne forstå andres følelser. Det er i relationen med andre mennesker vi udvikler os og fællesskabet. Respekt for forskelligheder: Vi er alle selvstændige individer. Alle bidrager med noget til fællesskabet. Det er vores opgave at udfolde det enkelte individs kompetencer. Der er stor forskel på, hvordan vi hver især tilegner os læring. Trygge rammer: Ved at give børn og forældre en forudsigelig og genkendelig hverdag, er vi med til at skabe trygge rammer. Vores vigtigste opgave er at skabe trygge rammer for børn og forældre. Vi sikrer børnenes nødvendige omsorg og sørger for at børnene udvikler sig bedst muligt i et miljø med en rar atmosfære. Vi finder det vigtigt at børnene i det daglige præsenteres for muligheder og 5

6 udfordringer, som de kan gå i lag med. Dette sker dels gennem voksenstyrede forløb, og dels ved børnenes frie valg indenfor de muligheder der er, såvel indendørs som udendørs. I Vedbyholm vægter vi en åben, gensidig og ligeværdig dialog i det daglige forældresamarbejde. Dels gennem den daglige kontakt og dels ved arrangementer 4. Vedbyholms læringsforståelse Læring er at kunne mestre nyt I Vedbyholm opfatter vi læring, som en integreret del af barnets naturlige udvikling. De afprøver sig selv, undersøger og eksperimenterer og gør kontaktforsøg. Børnene er selv med skaber af deres egen læring. Læring opstår i såvel planlagte, som spontane situationer og ikke mindst i relationen barn/barn og barn/voksen. I situationer hvor børnene får lov til at eksperimentere, være nysgerrige, fordybe sig, afprøve og ikke mindst gentage, får de mulighed for at tilegne sig viden og læring. Fx: Et barn sidder i sandkassen og hælder sand fra en beholder til en anden. Barnet erfarer efter gentagne forsøg, at der kan være mere i den ene beholder end den anden. Når man hælder sand fra den store kande over i den lille og noget ryger ved siden af. Barnet ved det ikke instinktivt, men må erfare ved at afprøve mange gange. Barnet lærer noget om mængdeforhold om sin egen motorik og efter mange forsøg kan barnet mestre uden at hælde ved siden af og måske lære andre om, hvor meget der kan være i en beholder. Senere træner de ved at hælde mælk op fra mælkekartonen og det er helt nødvendigt at have prøvet at hælde over eller helt til kantens kop flere gange. Børnene lærer også, ved at se på de nærmeste voksne. Hvordan man taler, hvordan man pusler om et barn på puslebordet, tørrer næse osv. De efterligner og vi kan efterfølgende se hvordan de øver de samme teknikker med dukkerne De lærer ved at imitere hinanden, hvis kammeraten tør klatre op i et træ, så vil man også selv prøve. Børn lærer af at bruge deres krop i forhold til sig selv og hinanden. De balancerer på sandkassekanten. De lærer ved at øve sig på det samme mange gange og finder ud af, hvad deres krop kan og mestrer mere og mere. Vi kan iagttage, at de i lang tid kan øve sig på at cykle på to hjulet cykel. De falder, de slår sig, de bliver trøstet og de bliver opmuntret til at forsøge igen. Til sidst kan de. Så forfiner de øvelsen og går så i gang med nye udfordringer. Senere lærer de gennem fordybelse i fx rollelege, hvor de kan lege længe og afprøve forskellige rollefordelinger. Far, mor og lillesøster/baby. Eller lastbilchauffør og politimand. 6

7 Børnene lærer gennem legen med kammeraterne. Kommunikationen mellem dem hvor de træner ord og sætninger. Hvordan virker de på kammeraten. Så sagde du det og så sagde jeg det? og så siger den anden måske Det gider jeg ikke sige eller okay. Børnene lærer ved at flytte og løfte træstammer og se hvor mange bænkebidere de kan finde og hvordan de ser ud. Om de tør røre ved dem og måske finde dem i bøger, IPads eller på plancher og få at vide hvad de hedder. I Vedbyholm er vi meget bevidste om den Upåagtede faglighed. Med det mener vi den læring der foregår uden for de mere tematiserede aktiviteter. Fx når vi går på badeværelset, i garderoben og skal have tøj på, under spisningen og i det hele taget i hverdagens mange mere rutineprægede aktiviteter. Her arbejder vi meget bevidst ud fra, at børnene skal være selvhjulpne, hjælpe hinanden og med den støtte og opmuntring der er behov for fra den voksne, tilegne sig læring. I Vedbyholm tilbyder vi et læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for at eksperimentere, være nysgerrige, fordybe sig og tilegne sig viden. Vores tilgang til barnet er anerkendende og opmuntrende. Det betyder, at vi arbejder med barnets stærke sider, for at styrke deres selvværd. Hvis vi får styrket deres selvværd for de mod til at kaste sig ud i andre ting, som måske er sværere for dem. Derfor kan personalet i Vedbyholm beskrives som didaktikere, rollemodeller, kulturformidlere, vejledere og igangsættere. Vi skaber det rum eller den arena hvorpå børnene kan udfolde og udvikle sig. 5. Vedbyholms læringsforståelse for børn i udsatte positioner. I Vedbyholm mener vi, at der skal være balance i den faglighed vi praktiserer, mellem på den ene side hensynet til fællesskabet (alle børn) og på den anden side, det enkelte barns særlige behov. Vi definerer børn i udsatte positioner, som børn der ikke automatisk tilpasser sig de sociale spilleregler. Børn som helst leger alene, eller har vanskeligt ved at navigere i den øvrige børnegruppe, de børn definerer vi også som værende i en udsat position. Disse børns adfærdsmønstre kan skabe negative relationer og det kan være med til at fastholde barnet i en uhensigtsmæssig adfærd. Det kan også være børn der er i akut krise af kortere eller længere varighed. Det kan komme til udtryk i deres adfærd, i forbindelse med fx forældres skilsmisse, sygdom eller dødsfald. I nogle tilfælde oplever vi også børn med et fysisk handicap af større eller mindre omfang, det definerer vi også som børn i en udsat position. Vi møder børnene med forskellighed, afhængig af deres behov, ud fra tanken om, at vi behandler alle børn ens, ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn er i centrum og 7

8 vi har fokus på barnets ressourcer og støtter bevidst op omkring barnets positive sider dvs. styrker barnets selvværd og selvtillid. På denne måde arbejder vi inkluderende, ved at finde barnets styrkesider og fremhæve dem, så også deres kammerater kan profitere af deres ressourcer. Hvis barnet således mødes med anerkendelse i definitionen, at de oplever sig set hørt forstået, kan vi sige, at vi arbejder med at inkludere dem i fællesskabet. Nogle børn har brug for et lærings rum i mindre grupper og andre har brug for voksen støtte, når de skal indgå i sociale relationer, fx ved konflikt håndtering. Derfor er vores opgave, at understøtte børnenes udvikling ved at vise forståelse og anerkendelse og at bekræfte børnene i deres ressourcer, samt at skabe de små tætte miljøer i nær kontakt med en voksen. Derfor anser vi det for vigtigt, at vi som rollemodeller er tydelige og synlige i vores kommunikation. Det er vi, når vi anerkendende afstikker rammen og møder barnet hvor det er. Ingen skal føle sig alene eller udenfor fællesskabet. Vi er bevidste om, at vores egne fortællinger, reaktioner og handlinger omkring et barn og dens familie, er med til at skabe en ramme og succes for, om et barn inkluderes eller ikke. Vi registrer kvartalsvis vores opmærksomhed på hver enkelt barn (se bilag 2 I Tide skema) 6. Læreplanstemaer og mål for udvikling af børns læring indenfor temaerne: Vi arbejder efter lovgivningen med 6 læreplanstemaer. Metoder og mål planlægges, så de retter sig, til børn fra 0-2 år, samt børn fra 3 år- skolestart. Læreplanstemaerne er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 8

9 Barnets alsidige personlige udvikling 0 år-skolestart: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab. De skal lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre, både børn som voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser, kunne sige til og fra, og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet, lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i institutionen, anerkender dem for deres indsats. Når vi siger anerkendelse mener vi at barnet føler sig set, hørt og forstået. Det styrker selvværdet. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i inst. og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne, er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i inst. Institutionen er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling. Et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne. Mål for udvikling af børns alsidige personlige udvikling 0-2 år: At vuggestuen er med til at styrke børnenes selvværd og selvtillid. At alle børn er en del af de fællesskaber der er i gruppen. At vi lærer børnene at blive selvhjulpne. Metoder og aktiviteter for udvikling af børns alsidige personlige udvikling 0-2 år: 9 Børnene inddrages i daglige gøremål og anerkendes for dets indsats.

10 Børnene guides verbalt, når de skal tage tøj af og på. Evaluering barnets alsidige personlige kompetencer 0-2 år: Læreplanstema Barnets alsidige personlige kompetencer Udvalgte mål At styrke barnets selvtillid og selvværd At hjælpe med at give udtryk for Hvem jeg er Metoder og aktiviteter Organisering Tegn Dokumentationsmetoder Børnemiljø Vi har en ugentlig rytmikdag hvor der arbejdes med at motivere og skubbe de individuelles grænser. Ved gentagelser opleves det at børnene bliver mere og mere modige, tør mere og dermed en stolthed over egne præstationer. Vi inddrager børnene i de daglige gøremål og anerkender barnet for dets indsats. Vi lytter til børnenes ideer og historier. Vi fortæller barnets at den følelse er tilladte Vi har f.eks. rytmik hver torsdag. Vi organiserer os på den måde at vi opdeler børnene i aldersopdelte grupper, da alle børn har individuelle behov. At børnene er aktive deltagende At børnene bruger de redskaber vi har med. Vores kendskab til børnene gør at vi ved hvor vi kan rykke deres grænser Vi tager mange billeder til dokumentation. Vi arbejder efter et struktureret og planlagt program Fysiske børnemiljø. Vi er nærværende i forhold til børnene, konkret ved at sætte os på gulvet og deltage i legene og iagttager og følger de individuelle børns fokus, for på den måde at få størst kendskab til det enkelte barns interesser. Til rytmik arrangere vi borde og stole, så der er mest muligt gulv plads at lege/danse på. Psykisk børnemiljø 10

11 Børnene har klare tilhørsforhold i de individuelle grupper, men trives også i fællesskabet på alle stuer. Vi oplever at børnene er trygge ved de voksne. Det æstetiske børnemiljø. Børnene er selv med til at indrette stuen. Der er mulighed for at bytte legetøj mellem stuerne Vi har rulleborde, så vi kan skabe mere guldplads til at bevæge sig på. Der er stor forskel på stuerene udformning, med lys og plads. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation Det har været godt med ture ud af huset på tværs af aldersgrupper. De store børn har været gode rollemodeller og hjælpere overfor de mindre børn i de kreative aktiviteter vi har haft. Mål for udvikling af børns alsidige personlige udvikling 3 år-skolestart: At børnehaven er med til at styrke børnenes selvværd og selvtillid. At alle børn er en del af det sociale fællesskab. At børnene får mulighed for at udforske sig selv, sine medmennesker og omverdenen. Metoder og aktiviteter for udvikling af børns alsidige personlige udvikling 3 år-skolestart: Børnene inddrages i dagligdagens gøremål og anerkendes for deres indsats. Vi støtter op om bbørnenes relationer og venskaber. Vi anerkender barnet og har fokus på barnets interesser. 11

12 Evaluering barnets alsidige personlige kompetencer 3 år-skolestart: Læreplanstema Barnets alsidige personlige kompetencer Udvalgte mål Metoder og aktiviteter At børnene fortæller, hvad de kan lide At børnene fortæller om deres oplevelser At børnene kommer med forslag til aktiviteter Vi vil tage i skoven. Efterfølgende skal turen danne grundlag til fortællingerne. Børnene skal tænke på en oplevelse, som de skal tegne som en tegneserie. Ved samling, fortæller børnene deres egen historie, som filmes på Ipad, eller skrives ned. Børnene fortæller, hvad de er gode til og maler det på A3- papir. Mindre børn fortæller, hvad de er gode til og pædagogen skriver det ned. Organisering I grupperne har vi planlagt individuelt og børnene i de forskellige grupper har lavet noget forskelligt. De 3-5 årige børn har fortalt en fantasihistorie historie. Fortællebarnet, fik tre ord, af tre andre børn. Disse ord skulle indgå i fantasihistorien. Børnene har hver især fortalt, hvad de selv syntes de er gode til. Fortællingerne skrives ned og sættes i børnenes mapper. De 5-6 årige børn har fortalt, hvad de er gode til. Derefter har de malet det, på A3-papir. Malerierne har været udstillet i alrummet. Derefter har børnene fået dem med hjem. De 5-6 årige børn, har lavet en tegneserie, der skulle beskrive en oplevelse de har haft med deres familie. 12

13 Tegn Da de store børn havde malet et maleri, ville de male et mere. Børnene har haft en stor fortællelyst. De kunne næsten ikke stoppe igen, når de fik ordet. Et barn snakker stadig om hvad han er god til. Han vil fortælle det til alle, der står stille og lytter. Dokumentationsmetoder Foto Malerier Film på Ipad nformeret på gruppernes infotavler Børnemiljø Fysiske børnemiljø. Det store alrum er ikke godt at bruge til fordybelse. Vi har oplevet alt for mange forstyrrelser. Alle temadage afholdes på en stue, der ikke bruges til gennemgang og derfor ikke oplever så mange forstyrrelser. Ro er vigtigt, for fordybelse. Pladsen til udstilling af malerier er begrænset. Nogle af malerierne har desværre hængt lidt skjult. Psykisk børnemiljø Børnene har jublet, når vi til samling, har lavet boardmakerstangen og de har fået at vide, at de har temadag. Børnene har været deltagende og aktive. Vi oplever, at børnene i grupperne, har god fordel, samt en følelse af at være fredet og få ro til fordybelse, når de har temadag. En stor pige, der kommer ind i et rum for at få vand, opdager, at gruppen har temadag. Hun lukker hurtigt og forsigtigt døren igen og går ind i et andet rum, for at få vand. Børnene tager et større hensyn til hinandens aktiviteter. Nogle børn har været lidt tilbageholdende og har gerne ville vente og kigge, før de selv har kastet sig ud i en aktivitet 13

14 Det æstetiske børnemiljø. Børnene har en god oplevelse, når deres produkt sættes op, så andre børn og forældre kan beundre og spørge ind til produktet. Når børnene er i gang med at lave noget, spørger de, om det må komme op og hænge. Vi har oplevet, at børnene næsten ikke kunne vente med at få deres produkt med hjem. Vi oplever, at de er meget stolte. Af de tre rum vi har i børnehaven, er vores hjertegrupperum det rum der har færrest forstyrrelser. Vi vil minimere forstyrrelser med skilte, der skal gøre alle opmærksomme på, at der ikke skal forstyrres. Dette vil optimere det æstetiske børnemiljø. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Børnene fortæller glade og stolte over deres produkt. De har stolt vist billeder frem til forældre og andre voksne, af den proces de har været igennem. Børnene har fortalt om temaerne hjemme. Forældrene har efterfølgende spurgt om, hvad vi har snakket om. De 3-5 årige børn har været lidt tilbageholdende i forhold til at fortælle en historie, mens der blev filmet. En af gruppens yngste, var rollemodel for gruppen, og banede vej, så alle har givet et ord, eller fortalt en historie. De 5-6 årige var lidt frustreret over rammen ved malerierne. Opgaven var, at male, det man var god til med to forskellige farver, på et A3-papir, der skulle vende på en bestemt måde. Alle børn kom i gang og fik lavet et flot maleri. 14

15 Sociale kompetencer 0 år-skolestart: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lære, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som med skabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Mål for udvikling af børns sociale kompetencer 0-2 år: Børnene skal skabe værdifulde venskaber og relationer. Børnene skal indgå i meningsfulde fællesskaber. Børnene lærer, at være empatiske. Børnene oplever, at have medbestemmelse i hverdagen. Metoder for udvikling af børns sociale kompetencer 0-2 år: Børnene bliver inddraget i hverdagen. De hjælpes til at sætte ord på konkrete oplevelser og episoder. Børnene opdeles i små grupper, hvor børnene har fælles leg og voksenstyrede aktiviteter. Ved konflikter, støtter de voksne barnet med at sætte ord på handlinger og følelser. 15

16 Evaluering af Sociale kompetencer 0-2 år: Læreplanstema Evaluering af tema sociale kompetencer 0-3 år Udvalgte mål Metoder og aktiviteter Udvalgte mål: At alle børn oplever, at være deltagende i et meningsfuldt fællesskab. At fremme børnenes indbyrdes relationer. At børnene lærer at give plads og tage hensyn til hinanden. At børnene oplever at have medbestemmelse i voksenstyrede aktiviteter. Opstår der konflikter mellem børnene, går de voksne ned i børnehøjde, støtter og hjælper barnet med at sætte ord på handling og følelser. Vi hjælper og guider børnene med at sige til og fra på en hensigtsmæssig måde, hvorved det individuelle barns integritet og personlige grænser respekteres. Børnene opdeles i aldersopdelte grupper, hvor børnene har fælles leg og aktiviteter med andre i samme udviklingsmæssige stadie. Ved samling inddrages børnene. Der gennemgås, hver dag via piktogrammer og billeder, hvilke børn, der er til stede og hvordan den pågældende dag skal udforme sig. Vi har fokus på sange, hvor der arbejdes med forskellige ansigtsudtryk og sindsstemning. (glad- sur - vred- ked træt osv.) Vi vil lave en kontaktanalyse én gang årligt på alle børn, for at sikre at alle børn bliver set og hørt. 16

17 Organisering Tegn Dokumentationsmetoder Vi arbejder i aldersopdelte grupper, så aktiviteterne kan målrettes ud fra børnenes udviklingsmæssige alder. Om eftermiddagen er vi samlet på tværs af stuerne. Her har de voksne fokus på at fordele og tilbyde sig forskellige steder i det fysiske rum, så der dannes små aktivitetsgrupper, hvor børnene kan gå til og fra. Til samling har børnene på skift medindflydelse på, hvilke sange vi synger, sprogkassen og lign. Vi arbejder i aldersopdelte grupper, så aktiviteterne kan målrettes ud fra børnenes udviklingsmæssige alder. Om eftermiddagen er vi samlet på tværs af stuerne. Her har de voksne fokus på at fordele og tilbyde sig forskellige steder i det fysiske rum, så der dannes små aktivitetsgrupper, hvor børnene kan gå til og fra. Til samling har børnene på skift medindflydelse på, hvilke sange vi synger, sprogkassen og lign. Børnene reagerer positivt på deres navn og billede når vi råber op, hvem der er kommet om morgenen. De er opmærksomme på, hvis der er et barn, der mangler i gruppen. Børnene deltager aktivt i sangen med de forskellige sindstilstande i form af mimik og fagter. Børnene er ivrige efter at deltage i de voksenstyrede aktiviteter i grupperne. Børnene er blevet mere opmærksomme på hinanden og nogle har etableret venskaber og gode relationer i grupperne. Børnene afledes let ved gennemgang og forstyrrelser i det lille alrum ved samling og aktiviteter. Foto Iagttagelser og fortællinger 17

18 Dagbog Børnemiljø Det fysiske børnemiljø: Frø og loppegruppen har et godt udgangspunkt for at indgå i relation og lege med hinanden, da det foregår i afskærmede rum uden forstyrrelser. Kængurugruppen derimod er udfordret da de opholder sig i det lille alrum, som også er et gennemgangsrum. Der opstår ofte forstyrrelser under deres aktiviteter og lege. Forstyrrelserne er medvirkende til, at børnene til tider kan have svært ved at holde fokus i de igangværende aktiviteter. I frø - og loppegruppen kan vi opdele børnene i mindre fællesskaber ved at bruge stuernes små rum. Kænguruerne bruger af og til værkstedet/motorikrummet af samme grund. Disse små fællesskaber giver rig mulighed for, at selv de stille børn kan udfolde sig i relation til de andre børn. Det psykiske børnemiljø: Alle børn oplever at være en del af et fællesskab i vores samlingssituationer. Idet vi aldersopdeler børnene, målrettes aktiviteterne ud fra børnenes nærmeste udviklingszone, og børnene føler ejerskab med de udfordringer de møder. Dette giver lysten til at deltage. Nogle børn har en stille og lidt afventede tilgang i forhold til at deltage i samling og aktiviteter. Men efter at have iagttaget flere gange, ser vi, at de børn, på deres egen rolige måde, begynder at byde ind og deltage. Idet vi arbejder i små grupper, oplever vi, at der etableres venskaber i grupperne. Børnene har plads til at fordybe sig og møde sine jævnaldrende kammerater i 18

19 spontan leg og strukturerede voksenstyrede aktiviteter. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Det æstetiske børnemiljø: Opfølgning: I samlingssituationen kan vi se, at børnene er blevet bedre til at tage hensyn til hinanden, lytte og vente på sin tur. De får øjnene op for, at de er en del af et større fællesskab, hvor alle skal have lov at ytre sig. Børnene oplever at have indflydelse og medbestemmelse i, hvilke lege og aktiviteter der sker på stuen.vi griber børnenes spontane ideer i de individuelle grupper af de voksne, og bliver derved udgangspunktet for dagens aktivitet. 19

20 Mål for udvikling af børns sociale kompetencer 3 år-skolestart: At alle børn er inkluderet i sociale i fællesskaber. Børnene skal indgå i værdifulde venskaber og ligeværdige relationer. Børnene skal have indflydelse og medbestemmelse i hverdagen. Metoder og aktiviteter for udvikling af børns sociale kompetencer 3 årskolestart: Børnene opdeles i små grupper, i voksenstyrede aktiviteter. De voksne støtter op omkring børnenes venskaber og relationer. De voksne lytter på børnenes ønsker og meninger. Der indgås aftaler og kompromisser, mellem børn og voksne, samt børn og børn. Læreplanstema Evaluering af emne: Sociale kompetencer Udvalgte mål Metoder og aktiviteter Organisering Tegn At alle børn er inkluderet i sociale fællesskaber At børnene skal ha indflydelse og medbestemmelse i hverdagen At børnene lære at være en god kammerat Børnene opdeles i i små grupper i voksenstyret aktiviteter De voksne lytter på børnenes ønsker og meninger Vi har skilte med De Sociale spilleregler. Vi snakker om dem til temadag Vi har temadage tirsdag, onsdag og torsdag, hvor vi snakker og læser bøger, om venskaber. Vi har samling, hvor børnene er med til at bestemme det der skal ske. Vi har tre kufferter med forskellige emner. Vi snakker om vores kort om de sociale spilleregler At børnene er interesseret og deltagende At børnene har lyst til at være med til at bestemme til samling. At børnene er interesseret i vores kort om de sociale spilleregler At børnene bruger det de har lært i hverdagen 20

21 Dokumentationsmetoder Børnemiljø: Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Vi tage billeder med ipad Iagttagelser og fortællinger Piktogrammer Det fysiske børnemiljø: Vores opdeling af vores temadage, giver god mulighed for at der er rum og plads til de aktiviteter vi har. Der er god mulighed for at vi kan sidde i flere grupper Det psykiske børnemiljø: Overordnet stor glæde for vores tema. Børnene er glade, når de ser vores skilte med vores spilleregler og når vi skal læse bøger. Børnene har befundet sig godt i de faste rammer. Vi har været bevidste om, at børnene ikke skulle sidde og lytte for længe. Og de børn der kan ha det svært med det, har haft mulighed for at lave noget andet, sammen med nogle andre børn og voksne Stor glæde, når børnene er med til at bestemme, hvad vi skal lave til samling. Det kan være en leg, en sang eller læse en bog Det æstetiske børnemiljø: Børnene viser billeder af de aktiviteter vi har haft. De snakker om dem sammen og viser billederne til deres forældre. De fleste børn har været begejstret for de aktiviteter vi har haft. De har vist glæde for de bøger vi har læst, samt de skilte vi har haft i brug Børnene har vist tegn på at bruge det, vi har snakket om til temadagene. Bla.hvordan man er en god ven Børnene bruger de billeder vi hænger op. De kigger på dem og snakker om dem. Opfølgning; 21

22 Der er tilfredshed om de resultater dokumentationen viser. Vi vil bruge Spillereglerne i hverdagen. Sproglig udvikling 0 år- skolestart: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem fx kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. 22

23 Mål for børns sproglige udvikling 0-2 år: At børnene udvikler deres ordforråd og udtale. Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog, gennem alle hverdagens aktiviteter. At børnene lærer at forstå det talte sprog (verbale) Børnene skal kunne give udtryk for egne behov. Metoder og aktiviteter for børns sproglige udvikling 0-2 år: De voksne sætter ord på børnenes handlinger og oplevelser. Vi læser historier, synger sange med fagter, samt lærer børnene rim og remser. De voksne skaber rammer for gode lege, hvor børnene kan udtrykke sig og aflæse andre. Dette sker når de efterligner kropsprog og mimik. Evaluering af Sprog 0-2 år Læreplanstema Evaluering af emne: Sprog Udvalgte mål Udvalgte mål: At børnene føler sig set, hørt og forstået. At børnene lærer at give plads og lytte til hinanden. At vi bruger vores sprogkasser, fagter, rim og remser og sange til samling. Metoder og aktiviteter Alle grupper holder samling kl hvor vi synger, læser og har dialog med børnene. Vi sætter ord på børnenes handlinger. Vi bruger pictogrammer for at understøtte børnenes sprog. Temaet er dyr og dyrelyde. Vi støtter og guider børnene til at bruge deres verbale sprog og kropssprog i deres indbyrdes samspil. Vi opretter en lille sproggruppe for de børn, som har 23

24 sproglige udfordringer Vi laver Tras på alle børn. Organisering Alle grupper holder samling kl Èn dag om ugen går samme pædagog fra med denne sproggruppe. Vi laver Tras når børnene er puttet. Tegn Dokumentationsmetoder Børnemiljø Børnene peger og tager selv initiativ til sange til vores samling. Børnene henter selv bøger og vil gerne læse Viser glæde når de bliver forstået. Pictogrammer Vores sprogkasser Billeder Dagbog De sange vi synger puttes i børnenes mapper. Det fysiske børnemiljø: Det lille alrum er ikke godt til at bruge til fordybelse. Der er mange forstyrrelser. Derfor kan samlingssituationen være udfordrende i forhold til at holde børnenes fokus. Alrummets fysiske størrelse indbyder ligeledes ofte til vildere lege og løb, og børnene kan derfor have svært ved at omstille sig til stillesiddende aktiviteter. De to andre grupper har rum, der kan lukkes af, og har derfor bedre forudsætninger for fordybelse. Der er udfordringer med, hvor piktogrammerne skal hænge i rummet. Dels for at børnene kan se dem, men også uden at børnene tager dem ned. Bøgerne er tilgængelige for børnene. Nærværende voksne der deltager aktivt. Det psykiske børnemiljø: 24

25 Nogle af børnene har haft reaktioner ved at komme i gruppen, som sidder i alrummet. De har skærmet sig selv ved at kravle ind under bordet. Børnene tager selv initiativ til samling og vælger sange. De har medbestemmelse. Børnene er glade når vi laver piktogrammer. Jubler når deres navn bliver nævnt og er opmærksomme på børn, der mangler i gruppen. Nogle børn har været lidt tilbageholdende til samling og har skullet kigge, før de har kastet sig ud i at deltage aktivt. Børnene er glade for vores samling. Når deres billeder og navn bliver råbt op, bliver børnene rigtig glade. Ligeledes vækker det stor glæde, når sprogkassen og vores sange tage frem. Børnene er aktivt deltagende. Børnene har fungeret fint under den strukturerede ramme, som det er at holde samling. De har kunnet indordne sig under og følge de regler der gælder i de forskellige grupper. Børnene har oplevet at være medbestemmende i samlingssituationen. De bestemmer ofte en sang, eller spørger selv efter noget specifikt. F.eks. sprogkassen. Det æstetiske børnemiljø: Børnene bliver glade når de ser deres billede på piktogrammerne. Børnene oplever en bedre sproglig forståelse når de ser konkreterne og piktogrammerne når vi synger. Børnene oplever en tilfredsstillelse ved at have medindflydelse og deltage under vores samling. De føler ejerskab med de aktiviteter der foregår, fordi de selv får lov at vælge og bliver lyttet til. 25

26 Børnenes sanser bliver i høj grad stimuleret, dels via sang og fortælling, men også gennem smags- føle og lugtesans når vi spiser vores frugt. I alrummet oplever vi, at der via vores store vinduer ud til gården, er æstetiske forstyrrelser, som distrahere børnene i at være fordybet i samlingen. Dette har givet de voksne udfordringer til, at få alle børn til at deltage. Mål for børns sproglige udvikling 3 år-skolestart: At børnene udvikler deres ordforråd, samt forståelse for sproget. At børnene lærer at forstå, både det verbale og det nonverbale sprog. At børnene lærer at sætte ord på tanker og følelser. At børnene er i fællesskaber, hvor vi lytter til hinanden og har samtale på børnenes præmisser. At børnene lærer, at kommunikere, forhandle og samarbejde med andre, så de i højere grad selv kan løse konflikter. Børnene får kendskab til skriftsproget, tal og bogstaver. Metoder og aktiviteter for børns sproglige udvikling 3 år-skolestart: De voksne påvirker barnets sprogudvikling ved samtale om interessante emner. Vi bruger dialogisk læsning, rim og remser, sang og sanglege, fortællinger. Børnene fortæller om oplevelser de har haft, samt de oplevelser de får. I hverdagen sætter de voksne ord på børnenes handlinger. Evaluering af sprog 3 år-skolestart Læreplanstema Evaluering af emne: Sprog Udvalgte mål Metoder og aktiviteter At børnene udvikler deres ordforråd, samt forståelse for sproget. At børnene præsenteres for skriftsprog, bogstaver og tal. Vi læser rim og remser. Vi læser eventyrene Guldlok og De tre bukke bruse og 26

27 Organisering Tegn bruger vores sprogkufferter. Vi tegner bogstav orm og tal orm Vi har temadage, tirsdag, onsdag og torsdag i grupperne Vi har sprogkufferterne fremme til temadagene Josefine laver tegner, bogstav og tal orm At børnene er deltagende, når vi har sprogkufferterne fremme. At børnene deltager, når vi læser rim og remser At børnene viser interesse for bogstaverne vi har i grupperne Dokumentationsmetoder Vi tager billeder på ipad og laver billede collager Vi tegner, imens vi hører Eventyr Vi tegner bogstav og tal orm Børnemiljø: Det fysiske børnemiljø: Vi har brugt hjertegruppen og stjernegruppens rum, til temadagene. Der er god plads og alle kunne sidde ved bordene når der skulle tegnes. Det psykiske børnemiljø: Overordnet har der været stor interesse og begejstring for temadagene, hvor vi har haft fokus på sprog. Børnene har med stor glæde, hørt eventyrene Guldlok og De tre bukke bruse og været deltagende, når vi har haft sprogkufferterne fremme. Børnene har vist stor interesse for rim og remser og har været deltagende, når vi har læst dem Børnene har haft det godt i de faste rammer omkring temadagen. Der har været ro og mulighed for fordybelse. Det æstetiske børnemiljø: Børnene har tegnet flotte tegninger, med inspiration fra eventyret om Guldlok og stolt vist dem frem, til deres 27

28 forældre. Tegningerne er hængt op, som udstilling på stuen og præger fint rummet. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Billederne vi har taget med ipaden, har givet mulighed for snak og refleksion, barn/barn imellem, samt barn/voksen. Børnene har fortalt deres forældre, om deres tegninger og hvilke eventyr vi har læst. Børnene har været glade for temadagen og har været meget begejstret, når ugedagen er kommet Børnene har selv haft sprogkufferterne fremme og leget eventyret og fortalt historien til hinanden Der har været glæde og interesse, når vi har læst rim og remser og børnene har selv sagt deres egne rim. Flere forældre fortæller at børnene fortæller Eventyrene derhjemme og snakker om de rim og remser vi har læst. Nogle børn har tegnet bogstav og tal orm, og har vist dem fram. Opfølgning; Det har været et godt forløb og børnene har været glade for temaet. Aktiviteten med tegninger, har været en succes, og det vil vi efterfølgende bruge til andre temadage. Det har været, super godt med billeder, som vi har hængt op, da det har givet anledning til en snak barn/barn imellem og barn/ voksen. Nogle børn har tegnet tal og bogstav orm, men ikke alle har nået det. 28

29 Krop og bevægelse 0 år-skolestart: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig og lære. I institutionen er der mangfoldige muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske, såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer, får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble fx det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Mål for udvikling af krop og bevægelse 0-2 år: Børnene oplever, at det er sjovt at bevæge sig. Styrke fin- og grovmotoriske færdigheder. At børnene får mange forskellige sanseoplevelser. Metoder for udvikling af krop og bevægelse 0-2 år: Børnene deltager i et rytmikforløb, hvor der er spændende og udfordrende aktiviteter. Musik, sanglege og dans. Alle børn er ude hver dag. Børnene deltager sansemotoriske aktiviteter. Evaluering af krop og bevægelse 0-2 år. Læreplanstema Evaluering af emnet krop og bevægele 0-2 år Udvalgte mål Metoder og aktiviteter 29 At styrke fin- og grovmotoriske færdigheder. At alle børn deltager i rytmikforløb At vi er ude, så vidt som muligt, hver dag. At børnene oplever, at det er sjovt at bevæge sig. Børnene deltager i rytmik/sansemotoriske aktiviteter én gang ugentligt.

30 Organisering Tegn Dokumentationsmetoder Børnemiljø Børnene er ude på legepladsen eller på tur i nærmiljø næsten hver dag. Vi laver finmotoriske aktiviteter såsom, klippe, male, tegne, modellervoks, bage osv. Børnene kravler selv op i krybbe, på stolen og på puslebordet. Vi øver selvhjulpenhed i garderoben. Læse bøger om kroppen Vi organiserer os således, så hver gruppe har én dag om uge, hvor de laver rytmik. Hver mandag formiddag er alle ude på legepladsen. Der er altid mindst én voksen i krybberummet, der støtter børnene i at kravle op i krybben. Vi laver fælles bevægelse for alle grupper i alrummet hver fredag. Vi guider og støtter børnene i garderoben. Vi opfordrer til bevægelse, såsom løbe, hoppe, gynge, gå kravle osv. Ude på legepladsen. Børnene bliver glade når vi skal have rytmik og vil gerne deltage. Børnene tager selv initiativ til hop og dans i hverdagen. Børnene henter selv stigen til deres krybber, og protesterer hvis de bliver løftet op i krybben. Nogle børn kommer selv med deres tøj når vi skal ud. Børnene udforsker ofte vores store bakke på legepladsen på eget initiativ. Billeder Information i dagbogen Rytmikprogram Det fysiske børnemiljø: Det store alrum er godt at bruge til rytmik. Der er plads til at bevæge sig. Frøerne og lopperne laver dog ofte 30

31 rytmik på stuen, da rammerne i alrummet kan virke for store og skræmmende for de mindre børn. Legepladsens fysiske rum med højt til loftet og muligheder for løb og store udfoldelser er gode til stimulering af børnenes motorik. Det ujævne underlag og vores store bakke på legepladsen kan føles som et bjerg at bestige for de små børn. Legepladsen har mange buske som børnene kan gemme sig i og udforske. Et sted hvor de kan være sig selv. Vi har været på legepladsen næsten hver dag, og dette har medført at børnene er blevet fortrolige med den og begynder efter en tid at udforske og undersøge legepladsens mange muligheder. Vi laver nogle gange rytmik på vores store boldbane. Dette indbyder børnene til at deltage, fordi der er rum og plads til det. Vi gør brug af vores sanse/motorik rum med en mindre gruppe af børn. Alrummet kan give udfordringer i forhold til finmotoriske aktiviteter som ofte kræver koncentration og fordybelse. De mange forstyrrelser der opstår i alrummet kan medføre, at børnene har svært ved at holde deres fokus. Det psykiske børnemiljø: Børnene bliver rigtig glade når vi skal have rytmik. De har følelsen af, at være en del af et fællesskab. Børnene har været deltagende og aktive. Nogle børn har haft brug for at se rytmikforløbet lidt fra sidelinjen, inden de har været aktive deltagere. Børnene har i dagligdagen selv taget initiativ til at starte et rytmikforløb. 31

32 Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation: Børnene lærer at tage hensyn til hinanden i rytmikforløbet, hvor vi bevæger os imellem hinanden. Det æstetiske børnemiljø: Børnene har en god oplevelse når der sættes musik på rytmikken, for at understøtte deres bevægelser. Musikken motiverer børnene til at være med. Børnene bliver glade og stolte når deres tegninger og lignende hænges op til udsmykning på stuen. På legepladsen og på vores gåture oplever børnene naturens forskellige farver og former alt efter årstiden. Deres sanser bliver sat i spil. Ligeledes bruges kroppens mange sanser både til rytmikken, men også til vores finmotoriske aktiviteter, såsom fingremaling. Til rytmikforløbet er der mange rekvisitter, såsom bolde, faldskærm osv., som giver børnene lyst til at deltage. Når vi læser bøger med børnene, bliver de æstetisk påvirket af billeder og tegninger fra bogen. Børnene reagerer følelsesmæssigt for billederne. De fleste af børnene er begejstrede for rytmik og bevægelse. Børnene fortæller om rytmikken derhjemme. Flere forældre fortæller, at børnene snakker om rytmik derhjemme. Børnene bliver stolte over at se deres billeder, tegninger og lignende hænge på væggen. De fleste børn er glade for at komme ud på tur eller på legepladsen. De finder selv deres tøj. Børnene er glade for, selv at kunne mestre at kravle op i deres krybber og på puslebordet. Ligeledes opleves det som en sejr, når de selv kan tage deres tøj på. Dette skal de voksne hele tiden have i bevidstheden, også selvom de har travlt. Opfølgning 32

33 Vi er enige om i personalegruppen, at vores rytmikforløb har været en succes. Dette fortsætter vi derfor med. Det er ligeledes dejligt at have en fast dag om ugen, hvor vi benytter uderummet, uanset vejret. De upåagtede rutiner i en vuggestue, såsom at kravle op i krybben, selv tage tøj på osv. indeholder også rigtig meget læring. Dette skal de voksne arbejde mere med, så ambitionerne til dem selv ikke sættes for højt. Mål for udvikling af krop og bevægelse 3 år-skolestart: Børnene oplever, at det er sjovt at bevæge sig. Styrke fin- og grovmotoriske færdigheder. At børnene får mange forskellige sanseoplevelser. Metoder for udvikling af krop og bevægelse 3 år-skolestart: På ture i naturen. De voksne sørger for udfordrende og spændende bevægelsesaktiviteter. Børnene deltager i dagligdags aktiviteter, f. eks, at dække bord. Evaluering af krop og bevægelse 3 år- skolestart: Læreplanstema Krop og bevægelse Udvalgte mål Metoder og aktiviteter Kroppen bruges på forskellige og sjove måder. Børnene opnår kropsbevidsthed. Børnene styrker balance på mange måder. Overordnet laver vi mini OL. Børnene øver sig på at hoppe, hinke, løbe og liste. Ved temaafslutning laves OL, med forskellige konkurrencer. Konkurrencer: Kartoffelløb, danse med vimpler, stafet, 33

34 Organisering Tegn gå med risposer på hovedet og løb. Vi går til en nærliggende legeplads, hvor børnene kan ruche, klatre på klatrevæg, klatre i spindelvæv, vippe og gå på line. Børnene er ivrige. Børnene kalder på hinanden, når vi mødes på grusbanen. Børnene lærer nye ord, som stafet, kartoffelløb og OL Dokumentationsmetoder Fotos og collager. Film og fotos, der lægges på Instagram. Alle børn får en guldmedalje, når OL er færdig. Børnemiljø Det fysiske børnemiljø: Vi har været meget ude. Vejret har også været med til at stimulere sanserne. Der har været mere plads, samt mindre støj, når har været ude. Mere plads giver færre konflikter. Det psykiske børnemiljø: Børnene har haft nemmere til fordybelse og er blevet mindre forstyrret, når der har været mere ro og mere plads. Børnene har været glade for bevægelsen på forskellige måder. Børnene har været optaget af, at konkurrere, men har samtidig ikke erfaret, at nogle har været meget gode, eller mindre gode. Børnene er kommet til, når aktiviteter skulle til at starte. De har hjulpet hinanden til at blive klar, når vi kaldt børnene sammen. Det æstetiske børnemiljø: Børnene har spurgt, om vi snart skal øve OL. 34