Forbrugerpolitisk handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerpolitisk handlingsplan"

Transkript

1 20. januar 2010 Forbrugerpolitisk handlingsplan FORBRUGERSTYRELSEN Ansvarlig forbrugerpolitik ) Bedre klageforhold ) Større ansvarlighed på de finansielle markeder ) Et gennemsigtigt bygge- og boligmarked med klarere spilleregler ) Bedre rammer for grønt forbrug ) Mere sikre markeder ) Mere gennemsigtige forbrugerforhold og dermed større valgfrihed ) Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer... 16

2 2/16 Ansvarlig forbrugerpolitik Danske forbrugere skal have ordentlige forhold. Det er vigtigt, fordi gode og sikre forbrugerforhold kan bidrage til at skabe velfærd og tryghed for den enkelte. Men det er også vigtigt, fordi ordentlige forhold gør det nemmere for forbrugerne at vælge konkurrencedygtige varer og serviceydelser. Hermed kan forbrugerne medvirke til at skærpe konkurrencen mellem virksomhederne og motiverer dem til at udvikle endnu bedre produkter. Gode forhold for forbrugerne kan kort sagt også bidrage til en sund konkurrence mellem virksomhederne og dermed til at skabe vækst. Gode forbrugerforhold giver forbrugerne mulighed for at handle bevidst og aktivt. Forbrugerne skal derfor have adgang til overskuelig information samt kunne have tillid til varer, ydelser og til virksomhederne bag produkterne. Derudover skal forbrugerne have gode klageforhold, hvis noget går galt. Regeringen har et ansvar for rammerne på forbrugerområdet. Man kan imidlertid ikke regulere alt, og det er derfor vigtigt, at virksomheder og forbrugere selv tager ansvar for at fylde rammerne ud og skabe gode forbrugerforhold i det daglige. For det er i hverdagens møde mellem forbruger og virksomhed, at gode forbrugerforhold bliver til i praksis. Danske forbrugere har generelt gode vilkår. I 2003 lancerede regeringen en strategi for forbrugerområdet den største samlede ændring af forbrugerpolitikken i 25 år. Sammen med strategien lancerede regeringen mere end 50 konkrete initiativer på forbrugerområdet, som siden er blevet gennemført. Regeringen iværksatte efterfølgende en systematisk overvågning af danske forbrugerforhold. Tallene viser, at det siden er gået fremad år for år. Forbrugerne oplever større gennemsigtighed på danske forbrugsmarkeder. Samtidig har forbrugerne fået bedre klageforhold, og virksomhederne er blevet dygtigere til at matche forbrugernes forventninger. Det er væsentligt, at de samlede danske forbrugerforhold er gode, så vi ud over et højt beskyttelsesniveau også får skabt gennemsigtige markeder med gode valgmuligheder og skarp konkurrence. De grundlæggende målsætninger for regeringens indsats på forbrugerområdet har siden 2003 været at: styrke niveauet for forbrugerbeskyttelse i Danmark, sikre forbrugerne størst mulig valgfrihed og inddrage både forbrugere og virksomheder i forbrugerpolitikken. Målsætningerne er fortsat vigtige, men nye udfordringer er kommet til siden 2003, efterhånden som nye markeder, teknologier og tendenser i samfundet er kommet til at præge forbrugernes dagsorden.

3 3/16 I lyset af de nye udfordringer kan den positive udvikling på forbrugerområdet fastholdes ved at sætte målrettet ind på de områder, hvor forbrugerne oplever problemer eksempelvis som følge af den finansielle krise. Mange mennesker har fået dårlig rådgivning og har købt uigennemskuelige finansielle produkter, der ikke matcher deres økonomi eller risikoprofil. Det skal vi undgå i fremtiden, og ansvarligheden skal derfor tilbage i fokus i den finansielle sektor. Den fortsatte globalisering indebærer både nye muligheder, men også nye udfordringer for forbrugerne. Med den stigende e-handel er forbruget blevet grænseoverskridende, og globaliseringen drives nu også af forbrugernes indkøb i andre lande. For at skabe bedre forbrugerforhold i Danmark må vi derfor arbejde i to parallelle spor. Det ene indebærer et stærkere internationalt samarbejde, herunder fælles rammer og regler i EU. Vi skal både udnytte styrken ved fælles EU-regler og kræve løsninger og forretningsmodeller, der matcher danske forbrugeres behov. Det andet spor omfatter alt det, vi i Danmark selv kan gøre for at forbedre forholdene for danske forbrugere og virksomheder. Et spor, hvor myndigheder, virksomheder og forbrugere i fællesskab tager ansvar for at skabe endnu bedre forbrugerforhold. Erhvervslivet må påtage sig et større ansvar for at skabe bedre og især mere gennemsigtige markedsvilkår. Og forbrugerne må påtage sig ansvaret for at udnytte gennemsigtigheden til at udfordre og presse virksomhederne og dermed skærpe konkurrencen, så vi får flere valgmuligheder og lavere priser. Med denne handlingsplan sætter regeringen kursen mod endnu bedre forbrugerforhold i Danmark. Regeringen lægger op til en ansvarlig forbrugerpolitik med internationalt udsyn. Regeringens indsats er bredt forankret og vil have fokus på at skabe: Bedre klageforhold Større ansvarlighed på de finansielle markeder Et gennemsigtigt bygge- og boligmarked med klarere spilleregler Bedre rammer for grønt forbrug Mere sikre markeder Mere gennemsigtige forbrugerforhold og dermed større valgfrihed Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer

4 4/16 1) Bedre klageforhold Regeringen har længe arbejdet for at give danske forbrugere gode klageforhold. Det er med til at sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau og værner samtidig seriøse virksomheder mod unfair konkurrence fra mindre seriøse konkurrenter. Heldigvis er det reglen, at danske forbrugere går tilfredse fra butikken. Men desværre ingen regel uden en undtagelse. Det sker, at forbrugere kommer i klemme i forbindelse med en handel. Og selvom det kun sker i en brøkdel af alle de handler, der hver dag finder sted i Danmark, så gør det ikke problemet mindre for den forbruger, som står med problemet. Ofte løser problemet sig ved, at forbrugeren og den forretningsdrivende finder en fornuftig løsning i fællesskab. Langt de fleste virksomheder følger nemlig spillereglerne og bidrager aktivt til, at de løbende udvikles og forbedres i både forbrugernes og erhvervslivets interesse. Men der er brodne kar, der konsekvent bryder de fælles spilleregler. Det skal derfor være nemmere for forbrugerne at føre en klagesag. Samtidig skal der strammes op over for virksomheder, der ikke efterlever klagenævnenes afgørelser. Bedre klagemuligheder Forbrugerne skal have større sikkerhed for, at Forbrugerklagenævnets og de private, godkendte klage- og ankenævns afgørelser følges af virksomhederne. Det sker ved at give forbrugerne mulighed for omkostningsfrit at føre en sag ved domstolene, hvis en virksomhed ikke efterlever disse klagenævns afgørelser. Samtidig bliver det nemmere for forbrugerne at finde ud af, hvilke virksomheder der ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser. Firmatjek, som er listen over virksomheder, der ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser, tilføjes blandt andet flere søgefunktionaliteter og bliver dermed lettere at anvende for forbrugerne. Forbrugerne har gode muligheder for at klage over forskellige produkter og serviceydelser, men der er produkter, man i dag ikke kan klage over til det offentlige eller de private, godkendte klage- og ankenævn. I disse tilfælde må forbrugerne i stedet indbringe deres sag for domstolene. En sådan proces kan være både dyr og tidskrævende for den enkelte forbruger. Derfor vil regeringen udvide forbrugernes klagemuligheder på en række områder, hvor behovet er stort. Mulighed for at klage over flere produkter Forbrugerklagenævnets kompetenceområde udvides på bilområdet og på områderne for feriehusudlejning og paraboler. Med udvidelsen får forbrugerne en væsentlig bedre forbrugerbeskyttelse på områder, hvor der i dag er begrænset eller slet ingen adgang til klagenævnsbehandling.

5 5/16 Der findes i dag ét offentligt og 18 godkendte, private, klage- og ankenævn. Det kan derfor være vanskeligt for forbrugeren at gennemskue, hvor man skal henvende sig med sin klage, hvilket i sig kan være en barriere for at klage. Med henblik på at forenkle klageprocessen videreudvikles Forbrugerstyrelsens klageportal, så forbrugerens klage automatisk bliver ledt frem til det rette klagested uanset om klagen hører hjemme i Forbrugerklagenævnet eller et af de 18 godkendte, private, klage- og ankenævn. Nemt og enkelt at klage Det vil blive nemmere for forbrugerne at få overblik over, hvor de kan klage, og hvordan deres klagesag i Forbrugerklagenævnet forløber. Med videreudviklingen af Forbrugerstyrelsens klagerådgiver på forbrug.dk skal forbrugeren ikke længere forholde sig til, hvor de skal gå hen med deres klagesag, men blot sende deres klage direkte via portalen. Portalen sikrer herefter, at henvendelsen bliver dirigeret det rigtige sted hen. Samtidig er det blevet muligt for forbrugerne at følge status på deres klagesag i Forbrugerklagenævnet via internettet. Gode forbrugerforhold kræver, at forbrugere og virksomheder overholder spillereglerne på markedet. Visse overtrædelser af spillereglerne på markedet kan både være til skade for forbrugerne og konkurrencen. Fair priser skabes i fri konkurrence, og det skal derfor også fremover koste virksomhederne dyrt at overtræde konkurrencereglerne. Det vil derfor blive muligt for Forbrugerombudsmanden at føre gruppesøgsmål på konkurrenceområdet. Gruppesøgsmål på konkurrenceområdet Forbrugere og mindre virksomheder skal have lettere adgang til at få erstatning for tab, som de har lidt som følge af overtrædelser af konkurrencelovgivning. Forbrugerombudsmanden får mulighed for at føre gruppesøgsmål på konkurrenceområdet og kan på den måde hjælpe forbrugere og mindre virksomheder med at få erstatning. Det vil blandt andet betyde, at forbrugere, som har lidt økonomiske tab, fordi en eller flere virksomheder har overtrådt konkurrencelovgivningen, kan få ført deres sag. Dette vil særligt være relevant i de tilfælde, hvor omkostningerne for den enkelte ved at indbringe sagen for domstolene ikke nødvendigvis står mål med kravets størrelse.

6 6/16 2) Større ansvarlighed på de finansielle markeder Mange år med positiv økonomisk udvikling har sat sit præg på Danmark. De finansielle virksomheder har med mellemrum udvist overmod og risikobetonet adfærd det gælder i visse tilfælde også forbrugerne. Nu er det tid til at bringe ansvarligheden tilbage i fokus på de finansielle markeder. Markedet for finansielle produkter har de seneste 10 år været kendetegnet ved et stigende udbud og en stadig større kompleksitet i de produkter, som almindelige forbrugere bliver tilbudt. Den finansielle krise tog for alvor fat i andet halvår af 2008 og har aktualiseret problemerne for forbrugere på de finansielle markeder. Krisen har gjort det klart, at mange forbrugere har svært ved at navigere på de finansielle markeder. Og i stedet for at tilbyde disse forbrugere hjælp og god rådgivning har der fra nogle virksomheder desværre været alt for mange eksempler på det modsatte. Der findes eksempler, hvor helt almindelige forbrugere har fået tilbudt investeringsprodukter, som tidligere var forbeholdt professionelle investorer, eksempler hvor pensionsmidler er blevet investeret i risikoprodukter, og eksempler hvor normale boligkøb og -finansiering har fået en spekulativ drejning. Lektien er, at god, ansvarlig rådgivning er vejen frem. Klar besked om investeringer Forbrugerne skal have klar og letforståelig besked om investering i værdipapirer. Derfor skal værdipapirer fremover kategoriseres i forskellige grupper, så det bliver nemmere for forbrugerne at danne sig et overblik over de risici, der er forbundet med at investere. Kategoriseringen skal udmøntes i en mærkningsordning, som giver forbrugerne viden om risikoen ved den pågældende investering. Ligeledes skal rådgiverne klædes bedre på til at kunne yde rådgivning af høj standard. Det skal ske ved at indføre en certificeringsordning, der skal sikre, at de personer, der yder rådgivning om komplicerede investeringsprodukter, har de fornødne kompetencer. Det seneste års udvikling stiller skrappe krav til, at alle aktører udviser større ansvarlighed, så forbrugerforholdene i den finansielle sektor kan forbedres. Penge- og Pensionspanelets barometer viser, at forbrugerne oplever pensionsområdet som kompliceret og vanskeligt at begå sig på. Forbrugerstyrelsens undersøgelser peger samtidig på, at der på området for pensioner er et potentiale for forbedring både i forhold til forbrugernes tillid og gennemsigtigheden på markedet. Det stiller branchen over for en særlig udfordring. Branchen har således vedtaget en plan om at skabe større åbenhed og gennemsigtighed på blandt andet pensionsområdet.

7 7/16 Pensioner skal kunne læses og forstås Der skal skabes større gennemsigtighed og bedre information på pensionsområdet i forlængelse af branchens egne initiativer. Dette skal ske ved at stille skærpede krav til den information, der går fra pensionsselskaberne til forbrugerne. Det gælder både den information, som forbrugeren modtager, når de indgår en aftale, information om hvordan aftalen kan ændres, og den information som forbrugeren får løbende. Det skal sikre forbrugerne lettilgængelig og målrettet information om deres pensionsordning frem til det tidspunkt, hvor de går på pension. Endelig skal mulighederne for at yde samlet rådgivning om arbejdsmarkedspensioner styrkes. Regeringen kan styrke rammerne ved at skabe klarere spilleregler på det finansielle område. Men virksomheder og forbrugere er ansvarlige for at fylde rammerne ud. De finansielle virksomheder skal stille god og ansvarlig rådgivning til rådighed, mens forbrugerne skal forholde sig lige så kritisk til bank, pension og forsikring som til andre mindre komplekse varer og services. Forbrugerinformationen på det finansielle område skal derfor være god, så forbrugerne er bedre klædt på til selv at tage ansvar, når de handler på de finansielle markeder. Sådan bringer myndigheder, virksomheder og forbrugere i fællesskab ansvarligheden tilbage i fokus på det finansielle område. Forbrugere, der er trængt økonomisk og måske står i et skyldnerregister, er særligt sårbare. Disse forbrugere må i visse tilfælde ty til at låne penge hos låneudbydere, hvor renterne ofte er meget høje. Det er derfor ekstra vigtigt, at disse forbrugere får korrekte og fyldestgørende oplysninger om, hvad det koster at låne pengene. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at han har fokus på netop dette område. Det kan bidrage til at højne ansvarligheden - også blandt andre låneudbydere end pengeinstitutter. Hvis ikke långivere lever op til oplysningskravene, har Forbrugerombudsmanden tilkendegivet at ville hjælpe forbrugerne med at få nedsat renten på deres lån. Styrket indsats over for vildledende långivning på det grå lånemarked Forbrugerne skal have korrekte og fyldestgørende oplysninger om, hvad det koster at låne pengene på det grå lånemarked, hvor renterne ofte er meget høje. Hvis ikke forbrugerne får disse oplysninger, er der mulighed for at få nedsat renten. Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet, at han fremover vil have fokus på dette område for at højne ansvarligheden på det grå lånemarked og dermed sikre, at forbrugerne får de rette oplysninger, når de låner penge på markedet.

8 8/16 3) Et gennemsigtigt bygge- og boligmarked med klarere spilleregler Boligkøb og byggeprojekter er for mange forbrugere store og vanskelige forløb, som de fleste kun er involveret i få gange i deres liv. Udfordringerne kan i den forbindelse være mange. Forbrugerredegørelse 2009 viser, at mange forbrugere oplever boligmarkedet som uigennemsigtigt. Det ønsker regeringen at gøre op med. Det skal være nemmere for forbrugerne at begå sig også på komplekse markeder som boligmarkedet. Forbrugerne skal derfor have én samlet indgang til alle offentlige services og informationer på boligområdet, så det for den enkelte forbruger bliver lettere at vælge målrettede tilbud, der matcher netop deres behov på markedet. Samtidig skal prisgennemsigtigheden øges. Tidligere har det kun været muligt for forbrugerne at se udbudspriserne på boligmarkedet, men i perioder ender mange bolighandler med store afslag og reducerede priser. Oplysninger, som forbrugerne ikke tidligere har haft adgang til. Regeringen har derfor givet forbrugerne adgang til information om faktiske ejendomssalgspriser. Øget gennemsigtighed på boligmarkedet Al indgang til offentlig information og services på boligområdet samles på borger.dk, så forbrugerne kan finde alle oplysninger ét sted. Det handler fx om information i forbindelse med køb og salg, om byggeri, flytning og boligstøtte. Med indgangen til information og services samlet ét sted bliver det nemmere for forbrugerne at navigere på boligmarkedet, eksempelvis når de skal købe og sælge bolig. Der er mange ting at tage hensyn til i forbindelse med et boligkøb. Foruden pris, kvalitet, størrelse og beliggenhed kan boligens energiprofil i stigende grad blive en parameter for forbrugerne. Regeringen vil derfor sikre, at det bliver lovpligtigt at annoncere med energimærkningen af boligen i forbindelse med salg. Energimærkning af boliger skal angives i salgsannoncer Forbrugernes muligheder for at indtænke klima- og miljøhensyn, når de køber bolig, styrkes ved at indføre en pligt for ejendomsmæglere til at angive en bygnings energimærke i salgsannoncer. Byggeprojekter er for mange forbrugere ligeså komplicerede som boligkøb og typisk også mere langvarige. De indledende forberedelser i en byggesag tager undertiden længere tid, end både forbrugere og håndværksvirksomheder forventer af og til også længere tid end nødvendigt. Sagsgangene hos kommunerne kan være langtrukne, hvilket er utilfredsstillende for både forbrugere, håndværkere og kommuner. Det skal derfor

9 9/16 undersøges, hvordan det kan gøres nemmere og mere overskueligt at opnå godkendelse af en byggesag hos kommunen. Demonstrationsprojekt med digitalisering af den offentlige byggesagsbehandling Der er igangsat forsøg med at digitalisere den offentlige byggesagsbehandling, så det bliver nemmere for de involverede i en byggesag at overskue sagsforløbet. For forbrugerne betyder digitaliseringen, at det bliver hurtigere og enklere at opnå godkendelse af en byggesag, eftersom det skal gøres muligt for forbrugerne at fremsende ansøgningen og modtage afgørelsen digitalt, ligesom kommunerne får mulighed for at foretage sagsbehandlingen via internettet. Demonstrationsprojektet afsluttes og evalueres i 2011, og det besluttes på baggrund af erfaringerne fra projektet, om den offentlige byggesagsbehandling skal digitaliseres i hele landet. Uanset om forbrugeren skal bygge nyt eller renovere, er det vigtigt, at der anvendes lovlige byggematerialer og at de benyttes korrekt. Forbrugerne skal kunne stole på, at mærkningen og markedsføringen af byggevarerne er korrekt. Forkerte oplysninger om byggevarernes egenskaber kan forårsage fugtskader og dårligt indeklima. I værste fald kan det medføre, at et byggeri må laves helt om. Det er derfor vigtigt med en målrettet indsats, der medvirker til, at de byggematerialer, der markedsføres i Danmark, overholder de lovgivningsmæssige krav. Styrket markedsovervågning af byggevarer Forbrugerne skal generelt kunne være trygge ved, at de byggevarer, der anvendes til nybyggeri og renoveringer, er sikre at anvende. Derfor styrkes markedsovervågningen af byggevareområdet fra Markedsovervågning kommer til at bestå af kontrolbesøg i forretninger, byggemarkeder og på byggepladser mv. Renovering rummer endvidere et stort potentiale for energibesparelser. Mange forbrugere har dog ikke den tilstrækkelige viden til at realisere dette potentiale. Forbrugerne risikerer således at gå glip af besparelser i privatøkonomien, mens samfundet risikerer at gå glip af byggetiltag, som gavner klimaet. Forbrugerne skal derfor informeres bedre om energibesparende tiltag ved ombygning.

10 10/16 Bedre information om energibesparelser ved renovering I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt bygningsreglement, der sætter rammerne for energirigtigt byggeri og renovering, vil der på borger.dk blive sat fokus på bedre information til forbrugerne om energibesparelser. Samtidig gennemføres kampagner og information om energibesparelser, så forbrugerne kan finde letforståelig information om, hvordan energibesparelser kan opnås ved renovering. Endelig styrkes uddannelse og efteruddannelse af byggeriets parter samtidig med, at der er etableret et videncenter for energibesparelser i bygninger. Herved bliver byggeriets parter også bedre klædt på til at rådgive forbrugerne om, hvordan de kan opnå energibesparelser i forbindelse med renovering. For mange forbrugere volder kontakten til diverse håndværkere i forbindelse med ny- eller ombygning problemer. Visse brodne kar i håndværkerbranchen giver ikke forbrugerne en ordentlig behandling. Derfor har regeringen i samarbejde med relevante aktører indført AB-Forbruger, der opstiller klarere spilleregler for aftaleforholdet mellem håndværker og forbruger. Klarere spilleregler Forbrugerne skal have klarere aftaleforhold, når de starter mindre byggeprojekter og i den forbindelse indgår aftaler med håndværkere. Derfor har regeringen taget initiativ til at indføre en standardaftale, AB-forbruger, som forbrugerne kan benytte, når de laver en aftale med en håndværker om et byggearbejde. Standardaftalen indeholder de vigtigste punkter, der bør tages højde for og laves klare aftaler om, når der indgås en aftale om et byggearbejde. Ikke alt kan imidlertid aftales, reguleres eller forudses. Når uheldet for alvor er ude, og Danmark rammes af stormflod, har borgerne brug for sikkerhed omkring deres fremtidige boligforhold. Derfor vil regeringen fremtidssikre den eksisterende stormflodsordning og sikre, at de, der rammes af stormflod, kan forvente en hurtig afklaring på deres erstatningssag. Bedre sikring ved stormflod De borgere, der rammes af stormflod, skal sikres en hurtig afklaring på deres erstatningssag gennem en enkel og effektiv sagsbehandling. Fremover vil der også kunne gives erstatning for oversvømmelser fra søer og vandløb. Den nye ordning vil styrke husejernes og virksomhedernes incitamenter til at forebygge oversvømmelse og udvise omtanke. Der sker blandt andet ved at indføre en ny model, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser på samme adresse.

11 11/16 4) Bedre rammer for grønt forbrug Klimaudfordringen kræver, at alle bidrager. Både myndigheder, erhvervsliv og forbrugere. Mens internationalt og europæisk samarbejde om en fælles, bæredygtig fremtid er en nødvendig forudsætning for en grøn udvikling, er det væsentligt at huske, at løsningen på den globale klimaudfordring også skal findes i den enkelte forbrugers hverdag. Hver dansker udleder i gennemsnit ca. 10 ton CO 2 om året. Heraf har danske forbrugere direkte indflydelse på ca. seks ton gennem transport og forbrug af el, varme og dagligvarer. Af Forbrugerredegørelse 2008 fremgår det, at danskerne generelt ønsker at forbruge mere bæredygtigt. Dette billede underbygges i en undersøgelse gennemført af Forbrugerstyrelsen i Her angiver mere end tre ud af fire forbrugere, at de interesserer sig for klimahensyn i relation til deres forbrug. Det skal vi bygge videre på. En styrkelse af vilkårene for grønt forbrug er et vigtigt redskab til, at forbrugerne kan tage et større medansvar for at løse klimaudfordringen. Det vil regeringen medvirke til gennem bedre information om miljø- og klimamæssig bæredygtighed til forbrugerne. Bedre rammer for grønt forbrug Det skal være nemmere for forbrugerne at træffe et bæredygtigt og miljømæssigt ansvarligt valg. Forbrugerne skal via regeringens forbrugerportal, forbrug.dk, have adgang til viden om miljø- og klimamæssig bæredygtighed, hvad enten det drejer sig om hverdagsbeslutninger, huskøb, byggeprojekter, bilkøb eller flyrejsers CO 2 -belastning af miljøet. Samtidig vil regeringen i EU-regi arbejde for, at klimahensyn fortsat klarlægges, og at mærkningsordningerne markedsføres. Bæredygtighed og grønt forbrug er de senere år blevet et konkurrenceparameter for nogle danske virksomheder. En undersøgelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra 2007 viser, at virksomhederne i stigende grad oplever, at forbrugerne stiller krav om samfundsansvar og bæredygtighed. Af Forbrugerstyrelsens undersøgelse fra 2009 fremgår det endvidere, at over 1/3 af forbrugerne tillægger det meget stor eller stor betydning, at det sted, de handler, har klimavenlige varer. Virksomhederne bør derfor have en interesse i at medvirke til at håndtere klimaudfordringen via grøn produktion og markedsføring. Forbrugerombudsmanden forhandler i øjeblikket med branchen om en ny vejledning for brug af etiske og miljømæssige udsagn i markedsføringen. Vejledningen skal fremme, at forbrugerne får den mest korrekte information fra virksomhederne. Samtidig vil regeringen tilskynde til øget gennemsigtighed om bæredygtighed på transportområdet. Bil- og flybranchen kan i den forbindelse

12 12/16 hjælpe med at gøre det lettere og mere gennemsigtigt for forbrugerne at træffe et grønt og bæredygtigt transportvalg. Det er lovpligtigt at anvende energimærkning i forbindelse med salg af personbiler. Regeringen har løbende fokus på at styrke gennemsigtigheden om energiforbrug, så forbrugerne vælger transportform på et velinformeret grundlag. Energimærkning af varebiler Forbrugerne skal have lettere adgang til information om energiforbrug i forbindelse med køb af varebiler. Derfor skærpes kravene til energimærkning, så også varebiler skal mærkes. De nye regler betyder desuden, at information om CO 2 -udslip og energiklassepile fremover tydeligt skal fremgå ved annoncering og i reklamer. Samtidig igangsættes et større kampagnearbejde, der skal øge forbrugernes fokus på varebilers energiforbrug. Flyrejser er blandt de helt store CO 2 -syndere, og flere flyselskaber har allerede taget initiativ til at oplyse om flyrejsens CO 2 -belastning efter køb af billet. Alligevel kan det være svært at vurdere CO 2 -udledningen i forbindelse med flyrejser. Flyrejsers CO 2 -belastning Det skal være nemmere for forbrugerne at gennemskue flyrejsens CO 2 -belastning. Forbrugernes muligheder for at træffe bæredygtige valg kompliceres dog blandt andet af utilstrækkelig oplysning i flybranchen om den korrekte opgørelse af CO 2 -udslip. Regeringen vil derfor opfordre branchen til fælles standarder for CO 2 -opgørelse og til at styrke forbrugerinformationen om flyrejsers CO 2 -belastning allerede ved annoncering af flyrejsen.

13 13/16 5) Mere sikre markeder Danskernes forbrug bliver i stigende omfang grænseoverskridende. Hvor udvalget tidligere var begrænset til sortimentet i det lokale supermarked, har danskerne mere eller mindre fået hele verden som sin markedsplads. En vis del af vores forbrug er rettet mod varer, der er produceret i fjernøsten. I 2008 udgjorde importen fra Kina 5,8 pct. af den samlede danske import. Internettet har gjort det nemt og billigt at købe tøj, forbrugerelektronik og meget andet ikke bare i EU, men også i resten af verden. Udviklingen er til gavn for både virksomheder og forbrugere. Åbne markeder styrker nemlig konkurrencen på danske markeder og øger danske virksomheders afsætningsmuligheder. Samtidig giver åbne markeder ikke bare forbrugerne flere valgmuligheder, men også lavere priser. For nogle forbrugere ledsages åbningen af markederne dog af større utryghed, end dengang handlen primært foregik lokalt. Kan man eksempelvis stole på, at legetøj importeret fra østen er sikkert, og hvordan forholder man sig i en handel, hvor al kontakt med sælger foregår elektronisk? Med den stigende samhandel over landegrænserne udfordres ikke bare produktsikkerheden, men også vores digitale sikkerhed, når vi e-handler grænseoverskridende og færdes på internettet i øvrigt. Det er derfor væsentligt, at markedsåbninger ikke sker på bekostning af forbrugernes tryghed og sikkerhed. Danmark har i dag et meget højt produktsikkerhedsniveau. Men det er vigtigt, at produktsikkerheden i Danmark fastholdes på et højt niveau. Regeringen vil derfor fortsat arbejde for høje standarder og regler for sikkerheden på produktområdet både nationalt og internationalt. Tillid til produkter Forbrugerne skal fortsat være trygge ved de produkter, de køber. En mere effektiv og sammenhængende kontrolindsats samt en skærpelse af produktsikkerhedsloven skal fremme tryghed på markederne. Reglerne bliver klarere, så virksomhederne ikke er i tvivl om deres ansvar og pligter. Samtidig forbedres myndighedernes kontrolmuligheder, ligesom mulighederne for effektivt at straffe overtrædelser styrkes. Digital sikkerhed er i dag lige så vigtig som produktsikkerhed. Forbrugernes sikkerhed, når de færdes digitalt, skal derfor styrkes. Det skal blandt andet ske ved at indføre en mere sikker digital signatur samt at ruste både forbrugere og myndigheder bedre i forhold til beskyttelse af personlige oplysninger ved handel og færden på internettet.

14 Sikkerhed på nettet Danske forbrugere får en ny, mere sikker digital signatur, der kommer til at gælde alle offentlige og private tjenester, såsom SKAT, e- boks og netbanker. I sammenhænge, hvor det offentlige er involveret, skal der indføres retningslinjer for behandlingen af personfølsomme oplysningerne. Endvidere skal forbrugerne rustes bedre til at håndtere udfordringerne omkring privacy på nettet. Forbrugerne får via en digital privacy-vidensbank adgang til information om beskyttelse af personlig data på internettet og i sociale netværksmedier. 14/16

15 15/16 6) Mere gennemsigtige forbrugerforhold og dermed større valgfrihed Velfungerende og konkurrenceprægede markeder er med til at give forbrugerne adgang til et bredt udbud af varer og tjenesteydelser af den bedste kvalitet til de billigst mulige priser. Med liberaliseringen af lukkeloven, som regeringen har taget initiativ til, får forbrugerne en mere fleksibel adgang til at handle, mens virksomhederne får færre bindinger og mere frihed til selv at tilrettelægge deres åbningstider. Forudsætningen for en skarp konkurrence er dog, at forbrugerne kan gennemskue deres muligheder og at de rent faktisk udnytter dem til at presse virksomhederne. Gennemsigtigheden og valgmulighederne er generelt gode på mange danske markeder. Men flere centrale markeder blandt andet på det finansielle område kan opleves som uigennemsigtige og komplekse. Det øger i betydelig grad risikoen for, at disse markeder ikke fungerer optimalt, fordi forbrugerne ikke er i stand til at gennemskue deres muligheder og dermed ikke presser virksomhederne til at yde deres bedste. For at skabe øget gennemsigtighed skal det blandt andet i højere grad være muligt for både forbrugere og erhvervsdrivende at få målrettet rådgivning. Forbrugerstyrelsens telefonhotline hjælper årligt forbrugere med at afklare konkrete problemer. Fremover skal endnu flere både forbrugere og erhvervsdrivende kunne få rådgivning. Rådgivning døgnet rundt Forbrugerstyrelsens telefoniske Hotline videreudvikles, så flere forbrugere får adgang til målrettet rådgivning. Udviklingen indebærer blandt andet, at telefonrådgivningen udvides med en internetløsning, så der bliver åbent for rådgivning døgnet rundt. Samtidig vil Hotlinen fremover også betjene virksomhederne og deres ansatte. Det vil bidrage til at forebygge konflikter og klager, da de erhvervsdrivende hermed kan tilegne sig et større kendskab til købeloven. Gennemsigtigheden øges samtidig ved at gøre relevant og målrettet information let tilgængelig for forbrugerne. Forbrugerne skal kort sagt fremover have nemmere ved at få forbrugerinformation. Målrettet forbrugerinformation Den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, gøres mere brugervenlig. En række nye formidlingsformer blandt andet video og lyd vil fremover gøre informationen på portalen lettere tilgængelig. Ikke mindst for svagere forbrugergrupper. Samtidig styrkes arbejdet for at gøre forbrug.dk til det offentliges samlede forbrugerportal så forbrugerne kun behøver at søge offentlig forbrugerinformation ét sted.

16 16/16 7) Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer Dansk økonomi og danske forbrugerforhold er tæt forbundet med udviklingen i vores omverden. Omkring 85 pct. af lovgivningen på forbrugerområdet kommer fra EU. Udviklingen internationalt giver både danske forbrugere nye muligheder, men samtidig også nye udfordringer. Udbredelsen af e-handel betyder, at forbruget er blevet mere grænseoverskridende. Det har givet danske forbrugere nem adgang til en global markedsplads med et stort udvalg af varer og services. Samtidig har e- handlen og den stigende trafik på internettet i almindelighed og sociale netværk i særdeleshed rejst nye grænseoverskridende problemstillinger vedrørende privacy og digital sikkerhed. Danske forbrugerforhold skabes dermed i stigende omfang i en international kontekst og under indflydelse af globale udviklingstendenser. Ordentlige forhold for danske forbrugere kan derfor ikke udvikles isoleret fra den internationale virkelighed, hvori danske forbrugere i stigende omfang færdes. Et stærkt internationalt samarbejde og fælles europæiske løsninger er således med til at give danske forbrugere ordentlige forhold. Regeringen vil i EU arbejde for, at en række grænseoverskridende problemstillinger håndteres til gavn for både danske forbrugere og virksomheder. Europæiske løsninger Regeringen arbejder for mere sikkerhed og bedre vilkår i forbindelse med køb af blandt andet flyrejser, varer og fødevarer. Det sker gennem en vedholdende indsats for de bedst mulige fælles regler i EU inden for blandt andet konkursdækning på flyrejseområdet, produktsikkerhed samt gennemsigtighed i forhold til fødevarekøb. Regeringen arbejder samtidig for, at der udvikles løsninger, som kan styrke forbrugernes tillid til online-handel og markedsføring fx et fælles europæisk e-handelsmærke.

Ansvarlig forbrugerpolitik

Ansvarlig forbrugerpolitik Ansvarlig forbrugerpolitik Januar 2010 Regeringen Indhold Ansvarlig forbrugerpolitik 3 1 Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer 7 2 Bedre klageforhold 9 3 Større ansvarlighed på de finansielle

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

Vicedirektør til Forbrugerstyrelsen. Job- og kravprofil

Vicedirektør til Forbrugerstyrelsen. Job- og kravprofil Vicedirektør til Forbrugerstyrelsen Job- og kravprofil Dato: 18. marts 2010 Konsulenter: Tina Overgaard og Maja Bjerregaard Have AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Under slagordene Trygge forbrugere Aktive valg har den danske regering i midten af august måned præsenteret en forbrugerpolitisk handlingsplan med

Læs mere

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 December 2008 2/23 1. Forbrugerstyrelsen præsentation Forbrugerstyrelsen er én af i alt ni styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet. De øvrige styrelser er Danmarks Statistik,

Læs mere

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste I dag skyder Finansministeren processen i gang med at formulere den næste digitaliseringsstrategi - det er jo vigtigt, at vi er klar til 2016 når der

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010. [Kun det talte ord gælder]

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010. [Kun det talte ord gælder] Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010 [Kun det talte ord gælder] Indledning Tak for invitationen til at komme her i dag og tale

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005

Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005 Forbrugerredegørelse 2005 Forbrugerredegørelse 2005 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2005: Morten

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED ELEKTRONISK HANDEL

RETNINGSLINIER FOR FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED ELEKTRONISK HANDEL Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling RETNINGSLINIER FOR FORBRUGERBESKYTTELSE I FORBINDELSE MED ELEKTRONISK HANDEL Dansk oversættelse af: OECD Guidelines for Consumer Protection in the Context

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD

KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD SIDE 3 Bedre rammer for vækst og høj forbrugervelfærd 2015 byder på store forandringer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2006

Forbrugerredegørelse 2006 Forbrugerredegørelse 2006 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2006: Lasse Hamilton Heidemann Kapitel

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag

Samfundsmæssigt ansvar i Nordea. Skaber tillid hver dag Samfundsmæssigt ansvar i Nordea Skaber tillid hver dag Skaber tillid hver dag Hvad betyder samfundsmæssigt ansvar? Samfundsmæssigt ansvar (CSR) handler om virksomhedens vilje til at tage hensyn til sin

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

GODE RÅD OM... prismarkedsføring SIDE 1

GODE RÅD OM... prismarkedsføring SIDE 1 GODE RÅD OM... prismarkedsføring SIDE 1 Indhold Indledning 3 Hvad siger loven? 3 Den enkle løsning én vare én pris 3 Sammenligningspriser 4 Prissammenligning egen førpris 4 Prissammenligning prisvariation

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Markedet for tillægsforsikringer

Markedet for tillægsforsikringer Markedet for tillægsforsikringer Tillægsforsikringer defineres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer som en særskilt forsikring, der dækker de skader, der

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

ANSTÆNDIGE BANKER, TAK!

ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! Marts 2011 Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det. Vi kalder det pungdyret. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi kan få anstændige

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år.

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år. i:\juni-2000\markeder-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 RESUMÈ Juni 2000 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik"

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06

Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06 Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Konkurrence- og Forbrugeranalyse 06 2012 Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Forbrugerforhold på markedet for ejendomsmægling Konkurrence-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Prismarkedsføring

fremtiden starter her... Gode råd om... Prismarkedsføring fremtiden starter her... Gode råd om... Prismarkedsføring INDHOLD Indledning 3 Hvad siger loven? 3 Den enkle løsning én vare én pris 3 Sammenligningspriser 3 Prissammenligning egen førpris 4 Referenceperioden

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

Krystalkuglen. Hvad kan man bruge garantier til?

Krystalkuglen. Hvad kan man bruge garantier til? Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 2 - Marts 2010 Hvad kan man bruge garantier til? En stor del af pensionsopsparingen er stadig placeret i produkter med en garanti for en pension af en given størrelse

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere Kom godt i gang Inspiration til BedreBolig-rådgivere 2 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Velkommen til BedreBolig... 4 Målrettet markedsføring... 5 Hjemmesiden det centrale omdrejningspunkt... 7 BedreBolig-sekretariatet

Læs mere

IKOM IINDEN IFOR PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SIDE 4-5 SIDE 6-7 SIDE 11 SIDE SOLID BANK SOLIDE SVAR 2-3

IKOM IINDEN IFOR PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SIDE 4-5 SIDE 6-7 SIDE 11 SIDE SOLID BANK SOLIDE SVAR 2-3 IKOM IINDEN IFOR BOLIG SIDE 4-5 SIDE 6-7 PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR PENSION KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SOLID BANK SIDE 2-3 SIDE 11 INVESTERING SIDE 8-9 SIDE 10 ERHVERV SOLIDE SVAR EN

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

Møns Banks redegørelse for samfundsansvar 2014

Møns Banks redegørelse for samfundsansvar 2014 Møns Banks redegørelse for samfundsansvar 2014 CVR-nr. 65746018 Møns Bank har åbnet filial i Næstved i november 2014. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. 135 i Bekendtgørelse for finansielle

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Rapport om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter. v. Nina Dietz Legind

Rapport om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter. v. Nina Dietz Legind Rapport om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter v. Nina Dietz Legind 1 Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter Udvalg NEDSAT februar 2013 Rapport OFFENTLIGGJORT

Læs mere