Ansvarlig forbrugerpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvarlig forbrugerpolitik"

Transkript

1 Ansvarlig forbrugerpolitik Januar 2010 Regeringen

2

3 Indhold Ansvarlig forbrugerpolitik 3 1 Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer 7 2 Bedre klageforhold 9 3 Større ansvarlighed på de finansielle markeder 13 4 Et gennemsigtigt bygge- og boligmarked med klarere spilleregler 17 5 Bedre rammer for grønt og ansvarligt forbrug 21 6 Mere sikre markeder 23 7 Mere gennemsigtige forbrugerforhold og dermed større valgfrihed 25 Initiativoverblik 26

4 2 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

5 Ansvarlig forbrugerpolitik Danske forbrugere skal have ordentlige forhold. Det er vigtigt, fordi gode og sikre forbrugerforhold kan bidrage til at skabe velfærd og tryghed for den enkelte. Men det er også vigtigt, fordi ordentlige forhold gør det nemmere for forbrugerne at vælge konkurrencedygtige varer og serviceydelser. Hermed kan forbrugerne medvirke til at skærpe konkurrencen mellem virksomhederne og motivere dem til at udvikle endnu bedre produkter. Gode forhold for forbrugerne kan kort sagt også bidrage til en sund konkurrence mellem virksomhederne og dermed til at skabe vækst. Gode forbrugerforhold giver forbrugerne mulighed for at handle bevidst og aktivt. Forbrugerne skal derfor have adgang til overskuelig information samt kunne have tillid til varer, ydelser og til virksomhederne bag produkterne. Derudover skal forbrugerne have gode klageforhold, hvis noget går galt. Regeringen har et ansvar for rammerne på forbrugerområdet. Man kan imidlertid ikke regulere alt, og det er derfor vigtigt, at virksomheder og forbrugere selv tager ansvar for at fylde rammerne ud og skabe gode forbruger forhold i det daglige. For det er i hverdagens møde mellem forbruger og virksomhed, at gode forbrugerforhold bliver til i praksis. Danske forbrugere har generelt gode vilkår, og danske virksomheder er generelt meget opmærksomme på vigtigheden af gode forbrugerforhold. I 2003 lancerede regeringen en strategi for forbrugerområdet den største samlede ændring af forbrugerpolitikken i 25 år. Sammen med strategien lancerede regeringen mere end 50 konkrete initiativer på forbrugerområdet, som siden er blevet gennemført. Regeringen iværksatte efterfølgende en systematisk overvågning af danske forbrugerforhold. Tallene viser, at det siden er gået fremad år for år. Forbrugerne oplever større gennemsigtighed på danske forbrugsmarkeder. Samtidig har forbrugerne fået bedre klageforhold, og virksomhederne er blevet dygtigere til at matche forbrugernes forventninger. Det er væsentligt, at de samlede danske forbrugerforhold er gode, så vi ud over et højt beskyttelsesniveau også får skabt gennemsigtige markeder med gode valgmuligheder og skarp konkurrence. De grundlæggende målsætninger for regeringens indsats på forbrugerområdet har siden 2003 været at: styrke niveauet for forbrugerbeskyttelse i Danmark, sikre forbrugerne størst mulig valgfrihed og inddrage både forbrugere og virksomheder i forbrugerpolitikken. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 3

6 Målsætningerne er fortsat vigtige, men nye udfordringer er kommet til siden 2003, efterhånden som nye markeder, teknologier og tendenser i samfundet er kommet til at præge forbrugernes dagsorden. I lyset af de nye udfordringer kan den positive udvikling på forbrugerområdet fastholdes ved at sætte målrettet ind på de områder, hvor forbrugerne oplever problemer eksempelvis som følge af den finansielle krise. Mange mennesker har fået dårlig rådgivning og har købt uigennemskuelige finansielle produkter, der ikke matcher deres økonomi eller risikoprofil. Det skal vi undgå i fremtiden, og ansvarligheden skal derfor tilbage i fokus i den finansielle sektor. Den fortsatte globalisering indebærer både nye muligheder, men også nye udfordringer for forbrugerne. Med den stigende e-handel er forbruget blevet grænseoverskridende, og globaliseringen drives nu også af forbrugernes indkøb i andre lande. For at skabe bedre forbrugerforhold i Danmark må vi derfor arbejde i to parallelle spor. Det ene indebærer et stærkere internationalt samarbejde, herunder fælles rammer og regler i EU. Vi skal både udnytte styrken ved fælles EU-regler og kræve løsninger og forretningsmodeller, der matcher danske forbrugeres behov. Det andet spor omfatter alt det, vi i Danmark selv kan gøre for at forbedre forholdene for danske forbrugere og virksomheder. Et spor, hvor myndigheder, virksomheder og forbrugere i fællesskab tager ansvar for at skabe endnu bedre forbrugerforhold. Erhvervslivet må påtage sig et større ansvar for at skabe bedre og især mere gennemsigtige markedsvilkår. Og forbrugerne må påtage sig ansvaret for at udnytte gennemsigtigheden til at udfordre og presse virksomhederne og dermed skærpe konkurrencen, så vi får flere valgmuligheder og lavere priser. Med denne handlingsplan sætter regeringen kursen mod endnu bedre forbrugerforhold i Danmark. Regeringen lægger op til en ansvarlig forbrugerpolitik med internationalt udsyn. Regeringens indsats er bredt forankret og vil have fokus på at skabe: Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer Bedre klageforhold Større ansvarlighed på de finansielle markeder Et gennemsigtigt bygge- og boligmarked med klarere spilleregler Bedre rammer for grønt og ansvarligt forbrug Mere sikre markeder Mere gennemsigtige forbrugerforhold og dermed større valgfrihed. En række af handlingsplanens initiativer indgår i regeringens aftale med forligspartierne om fordeling af globaliseringspuljen til innovation og iværksætteri mv fra januar Det er initiativerne ved rørende; nye og bedre muligheder for at klage, adgang til at opnå erstatning igennem gruppesøgsmål på kon kurrenceområdet, målrettet og let tilgængelig forbruger information og mere sikre produkter i en globaliseret verden. 4 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

7 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 5

8 1 6 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

9 Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer Dansk økonomi og danske forbrugerforhold er tæt forbundet med udviklingen i vores omverden. Omkring 85 pct. af lovgivningen på forbrugerområdet kommer fra EU. Udviklingen internationalt giver både danske forbrugere nye muligheder, men samtidig også nye udfordringer. Udbredelsen af e-handel betyder, at forbruget er blevet mere grænseoverskridende. Det har givet danske forbrugere nem adgang til en global markedsplads med et stort udvalg af varer og services. Samtidig har e-handlen og den stigende trafik på internettet i almindelighed og sociale netværk i særdeleshed rejst nye grænseoverskridende problemstillinger vedrørende privacy og digital sikkerhed. Danske forbrugerforhold skabes dermed i stigende omfang i en international kontekst og under indflydelse af globale udviklingstendenser. Ordentlige forhold for danske forbrugere kan derfor ikke udvikles isoleret fra den internationale virkelighed, hvori danske forbrugere i stigende omfang færdes. Europæiske løsninger Regeringen arbejder for mere sikkerhed og bedre vilkår i forbindelse med køb af blandt andet flyrejser, varer og fødevarer. Det sker gennem en vedholdende indsats for de bedst mulige fælles regler i EU inden for blandt andet konkursdækning på flyrejseområdet, produktsikkerhed samt gennemsigtighed i forhold til fødevarekøb. Regeringen arbejder samtidig for, at der udvikles løsninger, som kan styrke forbrugernes tillid til online-handel og markedsføring fx et fælles europæisk e-handelsmærke. Et stærkt internationalt samarbejde og fælles europæiske løsninger er således med til at give danske forbrugere ordentlige forhold. Regeringen vil i EU arbejde for, at en række grænseoverskridende problemstillinger håndteres til gavn for både danske forbrugere og virksomheder. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 7

10 2 8 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

11 Bedre klageforhold Regeringen har længe arbejdet for at give danske forbrugere gode klageforhold. Det er med til at sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau og værner samtidig seriøse virksomheder mod unfair konkurrence fra mindre seriøse konkurrenter. Heldigvis er det reglen, at danske forbrugere går tilfredse fra butikken. Men desværre ingen regel uden en undtagelse. Det sker, at forbrugere kommer i klemme i forbindelse med en handel. Og selvom det kun sker i en brøkdel af alle de handler, der hver dag finder sted i Danmark, så gør det ikke problemet mindre for den forbruger, som står med problemet. Ofte løser problemet sig ved, at forbrugeren og den forretningsdrivende finder en fornuftig løsning i fællesskab. Langt de fleste virksomheder følger nemlig spillereglerne og bidrager aktivt til, at de løbende udvikles og forbedres i både forbrugernes og erhvervslivets interesse. Men der er brodne kar, der konsekvent bryder de fælles spilleregler. Det skal derfor være nemmere for forbrugerne at føre en klagesag. Samtidig skal der strammes op over for brodne kar, der ikke efterlever klagenævnenes afgørelser. Forbrugerne har gode muligheder for at klage over forskellige produkter og serviceydelser, men der er produkter, man i dag ikke kan klage over til det offentlige eller de private, godkendte klage- og ankenævn. I disse tilfælde må forbrugerne i stedet indbringe deres sag for domstolene. En sådan proces kan være både dyr og tidskrævende for den enkelte forbruger. Derfor udvides forbrugernes klagemuligheder på en række områder, hvor behovet er stort. Bedre klagemuligheder Forbrugerne skal have større sikkerhed for, at Forbrugerklagenævnet og de private godkendte klage- og ankenævn fx Pengeinstitutankenævnets afgørelser følges af virksomhederne. Det sker ved at give forbrugerne mulighed for omkostningsfrit at føre en sag ved domstolene, hvis en virksomhed ikke efterlever disse klagenævns afgørelser. Samtidig bliver det nemmere for for brugerne at finde ud af, hvilke virksomheder der ikke efterlever Forbrugerklage nævnets afgørelser. Firmatjek, som er listen over virksomheder, der ikke efterlever Forbrugerklage nævnets afgørelser, tilføjes blandt andet flere søgefunktionaliteter og bliver dermed lettere at anvende for forbrugerne. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 9

12 Der findes i dag ét offentligt og 18 godkendte, private, klage- og ankenævn. Det kan derfor være vanskeligt for forbrugeren at gennemskue, hvor man skal henvende sig med sin klage, hvilket i sig kan være en barriere for at klage. Med henblik på at forenkle klageprocessen videreudvikles Forbrugerstyrelsens klageportal, så forbrugerens klage automatisk bliver ledt frem til det rette klagested uanset om klagen hører hjemme i Forbrugerklagenævnet eller et af de 18 godkendte, private, klage- og ankenævn. Gode forbrugerforhold kræver, at forbrugere og virksomheder overholder spillereglerne på markedet. Visse overtrædelser af spillereglerne på markedet kan både være til skade for forbrugerne og konkurrencen. Fair priser skabes i fri konkurrence, og det skal derfor også fremover koste virksomhederne dyrt at overtræde konkurrencereglerne. Det vil derfor blive muligt for Forbrugerombudsmanden at føre gruppesøgsmål på konkurrenceområdet. Nemt og enkelt at klage Det vil blive nemmere for forbrugerne at få overblik over, hvor de kan klage, og hvordan deres klagesag i Forbrugerklagenævnet forløber. Med videreudviklingen af Forbrugerstyrelsens klagerådgiver på forbrug.dk skal forbrugeren ikke længere forholde sig til, hvor de skal gå hen med deres klagesag, men blot sende deres klage direkte via portalen. Portalen sikrer herefter, at henvendelsen bliver dirigeret det rigtige sted hen. Samtidig er det blevet muligt for forbrugerne at følge status på deres klagesag i Forbrugerklagenævnet via internettet. Mulighed for at klage over flere produkter Forbrugerklagenævnets kompetenceområde udvides på bilområdet og på områderne for feriehusudlejning og paraboler. Med udvidelsen får forbrugerne en væsentlig bedre forbrugerbeskyttelse på områder, hvor der i dag er begrænset eller slet ingen adgang til klagenævnsbehandling. 10 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

13 Gruppesøgsmål på konkurrenceområdet Forbrugere og mindre virksomheder skal have lettere adgang til at få erstatning for tab, som de har lidt som følge af overtrædelser af konkurrencelovgivning. Forbrugerombudsmanden får mulighed for at føre gruppesøgsmål på konkurrenceområdet og kan på den måde hjælpe forbrugere og mindre virksomheder med at få erstatning. Det vil blandt andet betyde, at forbrugere, som har lidt økonomiske tab, fordi en eller flere virksomheder har overtrådt konkurrencelovgivningen, kan få ført deres sag. Dette vil særligt være relevant i de tilfælde, hvor omkostningerne for den enkelte ved at indbringe sagen for domstolene ikke nødvendigvis står mål med kravets størrelse. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 11

14 3 12 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

15 Større ansvarlighed på de finansielle markeder Mange år med positiv økonomisk udvikling har sat sit præg på Danmark. De finansielle virksomheder har med mellemrum udvist overmod og risikobetonet adfærd det gælder i visse tilfælde også forbrugerne. Nu er det tid til at bringe ansvarligheden tilbage i fokus på de finansielle markeder. Markedet for finansielle produkter har de seneste 10 år været kendetegnet ved et stigende udbud og en stadig større kompleksitet i de produkter, som almindelige forbrugere bliver tilbudt. Den finansielle krise tog for alvor fat i andet halvår af 2008 og har aktualiseret problemerne for forbrugere på de finansielle markeder. Krisen har gjort det klart, at mange forbrugere har svært ved at navigere på de finansielle markeder. Og i stedet for at tilbyde disse forbrugere hjælp og god rådgivning har der fra nogle virksomheder desværre været alt for mange eksempler på det modsatte. Der findes eksempler, hvor helt almindelige forbrugere har fået tilbudt investeringsprodukter, som tidligere var forbeholdt professionelle investorer, eksempler hvor pensionsmidler er blevet investeret i risikoprodukter, og eksempler hvor normale boligkøb og -finansiering har fået en spekulativ drejning. Lektien er, at god, ansvarlig rådgivning er vejen frem. Klar besked om investeringer Forbrugerne skal have klar og letforståelig besked om investering i værdipapirer. Derfor skal værdipapirer fremover kategoriseres i forskellige grupper, så det bliver nemmere for forbrugerne at danne sig et overblik over de risici, der er forbundet med at investere. Kategoriseringen skal udmøntes i en mærkningsordning, som giver forbrugerne viden om risikoen ved den pågældende investering. Ligeledes skal rådgiverne klædes bedre på til at kunne yde rådgivning af høj standard. Det skal ske ved at indføre en certificeringsordning, der skal sikre, at de personer, der yder rådgivning om komplicerede investeringsprodukter, har de fornødne kompetencer. Det seneste års udvikling stiller skrappe krav til, at alle aktører udviser større ansvarlighed, så forbrugerforholdene i den finansielle sektor kan forbedres. Penge- og Pensionspanelets barometer viser, at forbrugerne oplever pensionsområdet som kompliceret og vanskeligt at begå sig på. Forbrugerstyrelsens undersøgelser peger samtidig på, at der på området for pensioner er et potentiale for forbedring både i forhold til forbrugernes tillid og gennemsigtigheden på markedet. Det stiller branchen over for en særlig udfordring. Branchen har således vedtaget en plan om at skabe større åbenhed og gennemsigtighed på blandt andet pensionsområdet. Regeringen kan styrke rammerne ved at skabe klarere spilleregler på det finansielle område. Men virksomheder og forbrugere er ansvarlige for at fylde rammerne ud. De finansielle virksomheder skal stille god og ansvarlig rådgivning til rådighed, mens forbrugerne skal forholde sig lige så kritisk til bank, pension og forsikring som til andre mindre komplekse varer og services. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 13

16 Pensioner skal kunne læses og forstås Der skal skabes større gennemsigtighed og bedre information på pensionsområdet i forlængelse af branchens egne initiativer. Dette skal ske ved at stille skærpede krav til den information, der går fra pensionsselskaberne til forbrugerne. Det gælder både den information, som forbrugeren modtager, når de indgår en aftale, information om hvordan aftalen kan ændres, og den information som forbrugeren får løbende. Det skal sikre forbrugerne lettilgængelig og målrettet information om deres pensionsordning frem til det tidspunkt, hvor de går på pension. Endelig skal mulighederne for at yde samlet rådgivning om arbejdsmarkedspensioner styrkes. Forbrugerinformationen på det finansielle område skal derfor være god, så forbrugerne er bedre klædt på til selv at tage ansvar, når de handler på de finansielle markeder. Sådan bringer myndigheder, virksomheder og forbrugere i fællesskab ansvarligheden tilbage i fokus på det finansielle område. Forbrugere, der er trængt økonomisk og måske står i et skyldnerregister, er særligt sårbare. Disse forbrugere må i visse tilfælde ty til at låne penge hos låneudbydere, hvor renterne ofte er meget høje, fx. sms-lån. Det er derfor ekstra vigtigt, at disse forbrugere får korrekte og fyldestgørende oplysninger om, hvad det koster at låne pengene. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at han har fokus på netop dette område. Det kan bidrage til at højne ansvarligheden også blandt andre låneudbydere end pengeinstitutter. Hvis ikke långivere lever op til oplysningskravene, har Forbrugerombudsmanden tilkendegivet at ville hjælpe forbrugerne med at få nedsat renten på deres lån. Styrket indsats over for vildledende långivning på det grå lånemarked Forbrugerne skal have korrekte og fyldestgørende oplysninger om, hvad det koster at låne pengene på det grå lånemarked, hvor renterne ofte er meget høje, fx. sms-lån. Hvis Ikke forbrugerne får disse oplysninger, er der mulighed for at få nedsat renten. Forbruger ombudsmanden har tilkendegivet, at han fremover vil have fokus på dette område for at højne ansvarligheden på det grå lånemarked og dermed sikre, at forbrugerne får de rette oplysninger, når de låner penge på markedet. 14 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

17 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 15

18 4 16 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

19 Et gennemsigtigt bygge- og boligmarked med klarere spilleregler Boligkøb og byggeprojekter er for mange forbrugere store og vanskelige forløb, som de fleste kun er involveret i få gange i deres liv. Udfordringerne kan i den forbindelse være mange. Forbrugerredegørelse 2009 viser, at mange forbrugere oplever boligmarkedet som uigennemsigtigt. Det ønsker regeringen at gøre op med. Det skal være nemmere for forbrugerne at begå sig også på komplekse markeder som boligmarkedet. Forbrugerne skal derfor have én samlet indgang til alle offentlige services og informationer på boligområdet, så det for den enkelte forbruger bliver lettere at vælge målrettede tilbud, der matcher netop deres behov på markedet. Samtidig skal prisgennemsigtigheden øges. Tidligere har det kun været muligt for forbrugerne at se udbudspriserne på boligmarkedet, men i perioder ender mange bolighandler med store afslag og reducerede priser. Oplysninger, som forbrugerne ikke tidligere har haft adgang til. Regeringen har derfor givet forbrugerne adgang til information om faktiske ejendomssalgspriser. Øget gennemsigtighed på boligmarkedet Der er mange ting at tage hensyn til i forbindelse med et boligkøb. Foruden pris, kvalitet, størrelse og beliggenhed kan boligens energiprofil i stigende grad blive en parameter for forbrugerne. Regeringen vil derfor sikre, at det bliver lovpligtigt at annoncere med energimærkningen af boligen i forbindelse med salg. Energimærkning af boliger skal angives i salgsannoncer Al indgang til offentlig information og services på boligområdet samles på borger.dk, så forbrugerne kan finde alle oplysninger ét sted. Det handler fx om information i forbindelse med køb og salg, om byggeri, flytning og boligstøtte. Med indgangen til information og services samlet ét sted bliver det nemmere for forbrugerne at navigere på boligmarkedet, eksempelvis når de skal købe og sælge bolig. Forbrugernes muligheder for at indtænke klimaog miljøhensyn, når de køber bolig, styrkes ved at indføre en pligt for ejendomsmæglere til at angive bygningens energimærke i salgsannoncer. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 17

20 Byggeprojekter er for mange forbrugere ligeså komplicerede som boligkøb og typisk også mere langvarige. De indledende forberedelser i en byggesag tager undertiden længere tid, end både forbrugere og håndværksvirksomheder forventer af og til også længere tid end nødvendigt. Sagsgangene hos kommunerne kan være langtrukne, hvilket er utilfredsstillende for både forbrugere, håndværkere og kommuner. Det skal derfor undersøges, hvordan det kan gøres nemmere og mere overskueligt at opnå godkendelse af en byggesag hos kommunen. Uanset om forbrugeren skal bygge nyt eller renovere, er det vigtigt, at der anvendes lovlige byggematerialer og at de benyttes korrekt. Forbrugerne skal kunne stole på, at mærkningen og markedsføringen af byggevarerne er korrekt. Forkerte oplysninger om byggevarernes egenskaber kan forårsage fugtskader og dårligt indeklima. I værste fald kan det medføre, at et byggeri må laves helt om. Det er derfor vigtigt med en målrettet indsats, der medvirker til, at de byggematerialer, der markeds føres i Danmark, overholder de lovgivningsmæssige krav. Demonstrationsprojekt med digitalisering af den offentlige byggesagsbehandling Styrket markedsovervågning af byggevarer Der er igangsat forsøg med at digitalisere den offentlige byggesagsbehandling, så det bliver nemmere for de involverede i en byggesag at overskue sagsforløbet. For forbrugerne betyder digitaliseringen, at det bliver hurtigere og enklere at opnå godkendelse af en byggesag, eftersom det skal gøres muligt for forbrugerne at fremsende ansøgningen og modtage afgørelsen digitalt, ligesom kommunerne får mulighed for at foretage sagsbehandlingen via internettet. Demonstrationsprojektet afsluttes og evalueres i 2011, og det besluttes på baggrund af erfaringerne fra projektet, om den offentlige byggesagsbehandling skal digitaliseres i hele landet. Forbrugerne skal generelt kunne være trygge ved, at de byggevarer, der anvendes til nybyggeri og renoveringer, er sikre at anvende. Derfor styrkes markedsovervågningen af byggevareområdet fra Markedsovervågning kommer til at bestå af kontrolbesøg i forretninger, byggemarkeder og på byggepladser mv. Renovering rummer endvidere et stort potentiale for energibesparelser. Mange forbrugere har dog ikke den tilstrækkelige viden til at realisere dette potentiale. Forbrugerne risikerer således at gå glip af besparelser i privatøkonomien, mens samfundet risikerer at gå glip af byggetiltag, som gavner klimaet. Forbrugerne skal derfor informeres bedre om energibesparende tiltag ved ombygning. 18 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

21 Bedre information om energibesparelser ved renovering I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt bygningsreglement, der sætter rammerne for energirigtigt byggeri og renovering, vil der på borger.dk blive sat fokus på bedre information til forbrugerne om energibesparelser. Samtidig gennemføres kampagner og information om energibesparelser, så forbrugerne kan finde letforståelig information om, hvordan energibesparelser kan opnås ved renovering. Endelig styrkes uddannelse og efteruddannelse af byggeriets parter samtidig med, at der er etableret et videncenter for energibesparelser i bygninger. Herved bliver byggeriets parter også bedre klædt på til at rådgive forbrugerne om, hvordan de kan opnå energibesparelser i forbindelse med renovering. For mange forbrugere volder kontakten til diverse håndværkere i forbindelse med ny- eller ombygning problemer. Visse brodne kar i håndværkerbranchen giver ikke forbrugerne en ordentlig behandling. Derfor har regeringen i samarbejde med relevante aktører indført AB-Forbruger, der opstiller klarere spilleregler for aftaleforholdet mellem håndværker og forbruger. Klarere spilleregler Ikke alt kan imidlertid aftales, reguleres eller forudses. Når uheldet for alvor er ude, og Danmark rammes af stormflod, har borgerne brug for sikkerhed omkring deres fremtidige boligforhold. Derfor vil regeringen fremtidssikre den eksisterende stormflodsordning og sikre, at de, der rammes af stormflod, kan forvente en hurtig afklaring på deres erstatningssag. Bedre sikring ved stormflod Forbrugerne skal have klarere aftaleforhold, når de starter mindre byggeprojekter og i den forbindelse indgår aftaler med håndværkere. Derfor har regeringen taget initiativ til at indføre en standardaftale, AB-forbruger, som forbrugerne kan benytte, når de laver en aftale med en håndværker om et byggearbejde. Standardaftalen indeholder de vigtigste punkter, der bør tages højde for og laves klare aftaler om, når der indgås en aftale om et byggearbejde. De borgere, der rammes af stormflod, skal sikres en hurtig afklaring på deres erstatningssag gennem en enkel og effektiv sagsbehandling. Fremover vil der også kunne gives erstatning for oversvømmelser fra søer og vandløb. Den nye ordning vil styrke husejernes og virksomhedernes incitamenter til at forebygge oversvømmelse og udvise omtanke. Der sker blandt andet ved at indføre en ny model, hvor selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser på samme adresse. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 19

22 5 20 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

23 Bedre rammer for grønt og ansvarligt forbrug Klimaudfordringen kræver, at alle bidrager. Både myndigheder, erhvervsliv og forbrugere. Mens internationalt og europæisk samarbejde om en fælles, bæredygtig fremtid er en nødvendig forudsætning for en grøn udvikling, er det væsentligt at huske, at løsningen på den globale klimaudfordring også skal findes i den enkelte forbrugers hverdag. Hver dansker udleder i gennemsnit ca. 10 ton CO 2 om året. Heraf har danske forbrugere direkte indflydelse på ca. seks ton gennem transport og forbrug af el, varme og dagligvarer. Af Forbrugerredegørelse 2008 fremgår det, at danskerne generelt ønsker at forbruge mere bæredygtigt. Dette billede underbygges i en undersøgelse gennemført af Forbrugerstyrelsen i Her angiver mere end tre ud af fire forbrugere, at de interesserer sig for klimahensyn i relation til deres forbrug. Det skal vi bygge videre på. En styrkelse af vilkårene for grønt forbrug er et vigtigt redskab til, at forbrugerne kan tage et større medansvar for at løse klimaudfordringen. Derfor skal informationen om miljø- og klimamæssig bæredygtighed til forbrugerne styrkes. Bæredygtighed og grønt forbrug er de senere år blevet et konkurrenceparameter for nogle danske virksomheder. En undersøgelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra 2007 viser, at virksomhederne i stigende grad oplever, at forbrugerne stiller krav om samfundsansvar og bæredygtighed. Af Forbrugerstyrelsens undersøgelse fra 2009 fremgår det endvidere, at over 1/3 af forbrugerne tillægger det meget stor eller stor betydning, at det sted, de handler, har klimavenlige varer. Bedre rammer for grønt forbrug Det skal være nemmere for forbrugerne at træffe et bæredygtigt og miljømæssigt ansvarligt valg. Forbrugerne skal via den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, have adgang til viden om miljø- og klimamæssig bæredygtighed, hvad enten det drejer sig om hverdagsbeslutninger, huskøb, byggeprojekter, bilkøb eller flyrejsers CO 2 -belastning af miljøet. Samtidig vil regeringen i EU-regi arbejde for, at klimahensyn fortsat klarlægges, og at mærkningsordningerne markedsføres. Virksomhederne bør derfor have en interesse i at medvirke til at håndtere klimaudfordringen via grøn produktion og markedsføring. Forbrugerombudsmanden forhandler i øjeblikket med branchen om en ny vejledning for brug af etiske og miljømæssige udsagn i markedsføringen. Vejledningen skal fremme, at forbrugerne får den mest korrekte information fra virksomhederne. Samtidig vil regeringen tilskynde til øget gennemsigtighed om bæredygtighed på transportområdet. Bil- og flybranchen kan i den forbindelse hjælpe med at gøre det lettere og mere gennemsigtigt for forbrugerne at træffe et grønt og bæredygtigt transportvalg. Energimærkning af varebiler Forbrugerne og virksomhederne skal have lettere adgang til information om energiforbrug i forbindelse med køb af varebiler. Derfor skærpes kravene til energimærkning, så også varebiler skal mærkes. De nye regler betyder desuden, at information om CO 2 -udslip og energiklassepile fremover tydeligt skal fremgå ved annoncering og i reklamer. Samtidig igangsættes et større kampagnearbejde, der skal øge forbrugernes fokus på vare bilers energiforbrug. Det er lovpligtigt at annoncere energiforbruget i forbindelse med salg af personbiler. Regeringen har løbende fokus på at styrke gennemsigtigheden om energiforbrug, så forbrugerne vælger transportform på et velinformeret grundlag. Flyrejser er blandt de helt store CO 2 -syndere, og flere flyselskaber har allerede taget initiativ til at oplyse om flyrejsens CO 2 -belastning efter køb af billet. Alligevel kan det være svært at vurdere CO 2 -udledningen i forbindelse med flyrejser. Flyrejsers CO 2 -belastning Det skal være nemmere for forbrugerne at gennemskue flyrejsens CO 2 -belastning. Forbrugernes muligheder for at træffe bæredygtige valg kompliceres dog blandt andet af utilstrækkelig oplysning i flybranchen om den korrekte opgørelse af CO 2 - udslip. Regeringen vil derfor opfordre branchen til fælles standarder for CO 2 -opgørelse og til at styrke forbrugerinformationen om flyrejsers CO 2 -belastning allerede ved annoncering af flyrejsen. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 21

24 6 22 ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK

25 Mere sikre markeder Danskernes forbrug bliver i stigende omfang grænseoverskridende. Hvor udvalget tidligere var begrænset til sortimentet i det lokale supermarked, har danskerne mere eller mindre fået hele verden som sin markedsplads. En vis del af vores forbrug er rettet mod varer, der er produceret i fjernøsten. I 2008 udgjorde importen fra Kina 5,8 pct. af den samlede danske import. Internettet har gjort det nemt og billigt at købe tøj, forbrugerelektronik og meget andet ikke bare i EU, men også i resten af verden. Udviklingen er til gavn for både virksomheder og forbrugere. Åbne markeder styrker nemlig konkurrencen på danske markeder og øger danske virksomheders afsætningsmuligheder. Samtidig giver åbne markeder ikke bare forbrugerne flere valgmuligheder, men også lavere priser. For nogle forbrugere ledsages åbningen af markederne dog af større utryghed, end dengang handlen primært foregik lokalt. Kan man eksempelvis stole på, at legetøj importeret fra østen er sikkert, og hvordan forholder man sig i en handel, hvor al kontakt med sælger foregår elektronisk? Med den stigende samhandel over landegrænserne udfordres ikke bare produktsikkerheden, men også vores digitale sikkerhed, når vi e-handler grænseoverskridende og færdes på internettet i øvrigt. Det er derfor væsentligt, at markedsåbninger ikke sker på bekostning af forbrugernes tryghed og sikkerhed. Tillid til produkter Forbrugerne skal fortsat være trygge ved de produkter, de køber. En mere effektiv og sammenhængende kontrolindsats samt en skærpelse af produktsikkerhedsloven skal fremme tryghed på markederne. Reglerne bliver klarere, så virksomhederne ikke er i tvivl om deres ansvar og pligter. Samtidig forbedres myndighedernes kontrolmuligheder, ligesom mulighederne for effektivt at straffe overtrædelser styrkes. Danmark har i dag et meget højt produktsikkerhedsniveau. Men det er vigtigt, at produktsikkerheden i Danmark fastholdes på et højt niveau. Derfor skal der fortsat arbejdes for høje standarder og regler for sikkerheden på produktområdet både nationalt og internationalt. Sikkerhed på nettet Danske forbrugere får en ny, mere sikker digital signatur, der kommer til at gælde alle offentlige og private tjenester, såsom SKAT, e-boks og netbanker. I sammenhænge, hvor det offentlige er involveret, skal der indføres retningslinjer for behandlingen af personfølsomme oplysningerne. Endvidere skal forbrugerne rustes bedre til at håndtere udfordringerne omkring privacy på nettet. Forbrugerne får via en digital privacy-vidensbank adgang til information om beskyttelse af personlig data på internettet og i sociale netværksmedier. Digital sikkerhed er i dag lige så vigtig som produktsikkerhed. Forbrugernes sikkerhed, når de færdes digitalt, skal derfor styrkes. Det skal blandt andet ske ved at indføre en mere sikker digital signatur samt at ruste både forbrugere og myndigheder bedre i forhold til beskyttelse af personlige oplysninger ved handel og færden på internettet. ANSVARLIG FORBRUGERPOLITIK 23

Ansvarlig forbrugerpolitik

Ansvarlig forbrugerpolitik Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 252 Offentligt Ansvarlig forbrugerpolitik Januar 2010 Regeringen Indhold Ansvarlig forbrugerpolitik 3 1 Fælles løsninger på fælles europæiske udfordringer 7 2

Læs mere

Forbrugerpolitisk handlingsplan

Forbrugerpolitisk handlingsplan 20. januar 2010 Forbrugerpolitisk handlingsplan FORBRUGERSTYRELSEN Ansvarlig forbrugerpolitik... 2 1) Bedre klageforhold... 4 2) Større ansvarlighed på de finansielle markeder... 6 3) Et gennemsigtigt

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Finansielt tilsyn. Ulrik Nødgaard Christiansborg 25. januar Konference om forbrugernes investeringer og opsparing

Finansielt tilsyn. Ulrik Nødgaard Christiansborg 25. januar Konference om forbrugernes investeringer og opsparing Finansielt tilsyn Ulrik Nødgaard Christiansborg 25. januar 2011 Konference om forbrugernes investeringer og opsparing Disposition Investorbeskyttelse i dag Finanstilsynets tilgang til investorbeskyttelsesområdet

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Deleøkonomi i Danmark. Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt

Deleøkonomi i Danmark. Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 2017/18:4 Oktober 2017 Erhvervsministeriet

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Møns Banks redegørelse for samfundsansvar

Møns Banks redegørelse for samfundsansvar Møns Banks redegørelse for samfundsansvar Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar jf. 135 i Bekendtgørelse for finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne redegørelse

Læs mere

100 år er ingen alder

100 år er ingen alder Strategi 2015-2018 100 år er ingen alder 100 år er ingen alder AAB nærmer sig de 100 år, men det er ingen alder. Kompetente medarbejdere og beboervalgte, har skabt en udviklingsorienteret og værdibaseret

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Byggesagsbehandling 2014

Byggesagsbehandling 2014 Byggesagsbehandling 2014 type: Fagområde Selve formålet med byggesagsbehandlingen er, at sikre at bygninger udføres og indrettes på en sundheds-, sikkerheds- og brandmæssig tilfredsstillende måde. Det

Læs mere

Rådet vil arbejde for sundere mad og forebyggelse, som skal ses i sammenhæng med økologi, bæredygtighed samt bevægelse og motion.

Rådet vil arbejde for sundere mad og forebyggelse, som skal ses i sammenhæng med økologi, bæredygtighed samt bevægelse og motion. Rådsbeslutninger Forbrugerrådets øverste myndighed er rådsforsamlingen, der vedtager de overordnede politiske retningslinjer. I 2009 vedtog rådsforsamlingen politik på følgende områder: Rådsmødet d. 26.

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen ERHVERVSKLIMAPANELET Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen Oplæg til mødet i Erhvervsklimapanelet Marts 2009 Baggrund Det strategiske partnerskab for klimaansvar

Læs mere

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.

Samråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

Politik for mødet mellem borger og kommune borgerservice

Politik for mødet mellem borger og kommune borgerservice Indhold Introduktion... 3 Visioner... 4 Skanderborg Kommunes borgerservice kendetegnes ved... 5 Åbenhed i borgerservice... 6 En borgerservice præget af mod og handlekraft... 7 Borgerservice fællesskab

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Vicedirektør til Forbrugerstyrelsen. Job- og kravprofil

Vicedirektør til Forbrugerstyrelsen. Job- og kravprofil Vicedirektør til Forbrugerstyrelsen Job- og kravprofil Dato: 18. marts 2010 Konsulenter: Tina Overgaard og Maja Bjerregaard Have AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

2008 gode råd om klagehåndtering GODE RÅD OM. Klagehåndtering. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 gode råd om klagehåndtering GODE RÅD OM. Klagehåndtering. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Klagehåndtering 2008 gode råd om klagehåndtering Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse God klagehåndtering vejen til loyale kunder 3 Kend købelovens regler om reklamation

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Valgmuligheder i pensionssystemet

Valgmuligheder i pensionssystemet Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Svar på spørgsmål AT, AU, AV og AW INSPIRATIONSPUNKTER

Svar på spørgsmål AT, AU, AV og AW INSPIRATIONSPUNKTER Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 71 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. juni 2010 Talepapir til åbent samråd i Boligudvalget, alm. del, den 4. juni 2010 samrådsspørgsmål AT, AU, AV og AW af 27. april

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD

KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD SIDE 3 Bedre rammer for vækst og høj forbrugervelfærd 2015 byder på store forandringer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan

Nordisk försäkringstidskrift 3/2012. Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Den danske regerings forbrugerpolitiske handlingsplan Under slagordene Trygge forbrugere Aktive valg har den danske regering i midten af august måned præsenteret en forbrugerpolitisk handlingsplan med

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer

Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer Åbenhed og gennemsigtighed - 18 initiativer 16.11.2006 Oplæg på Forsikring & Pensions årsmøde af adm. direktør Stine Bosse, Tryg, - Del 1 Som Jens Erik Christensen sagde i sin formandsberetning, så er

Læs mere

Den digitale udvikling Finanstilsynets perspektiv

Den digitale udvikling Finanstilsynets perspektiv Den digitale udvikling Finanstilsynets perspektiv v/ Thomas Brenøe, vicedirektør 7. september 2016 Agenda Kort om Finanstilsynets strategi Den digitale udvikling og nye forretningsmodeller, status Fire

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

tips til din webshops julesalg - Få gladere kunder, der køber mere

tips til din webshops julesalg - Få gladere kunder, der køber mere 7 tips til din webshops julesalg - Få gladere kunder, der køber mere Julen er hjerternes fest, og for dig, der driver en webshop, er det med stor sandsynlighed også den travleste og vigtigste tid på året.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 1/2012. EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager

Nordisk försäkringstidskrift 1/2012. EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager 1. Forslagenes indhold EU- Kommissionen fremsatte den 1. december 2011 to forslag, der skal gøre det lettere for forbrugerne i EU at få løst deres

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

INDHOLD FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN

INDHOLD FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN INDHOLD 03 05 11 15 FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN FORORD Regeringen ønsker en offentlig sektor, hvor der er åbenhed

Læs mere

Markedet for tillægsforsikringer

Markedet for tillægsforsikringer Markedet for tillægsforsikringer Tillægsforsikringer defineres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer som en særskilt forsikring, der dækker de skader, der

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Gode råd om... KLAGEHÅNDTERING

Gode råd om... KLAGEHÅNDTERING Gode råd om... KLAGEHÅNDTERING INDHOLD God klagehåndtering vejen til loyale kunder 3 Kend købelovens regler om reklamation 3 Reklamation over tjenesteydelser 5 God klagehåndtering og tilfredse kunder 6

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

TALEPUNKT. [det talte ord gælder] Spørgsmål AW:

TALEPUNKT. [det talte ord gælder] Spørgsmål AW: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 320 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Den 23. april 2010 Ernæringskontoret/MECH

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 December 2008 2/23 1. Forbrugerstyrelsen præsentation Forbrugerstyrelsen er én af i alt ni styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet. De øvrige styrelser er Danmarks Statistik,

Læs mere