Gribben En guide til alt det skriftlige Gribskov Gymnasium 0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gribben En guide til alt det skriftlige Gribskov Gymnasium 0"

Transkript

1 Gribben En guide til alt det skriftlige Gribskov Gymnasium 0

2 Indhold 1. Skriftlighed Større opgaver Dansk-historieopgaven i 2.g SRO SRP Problemformulering Indledning Analyse Fortolkning Konklusion Citater og kildeangivelse Brug af noter Litteraturliste Engelsk resume Taksonomi AT-synopsis Skriftlighed i fagene Hvordan kommer jeg i gang med at skrive?? Forberedelsesfasen Hurtigskrivning Mind map Hv-spørgsmål Formuleringsfasen Forbedringsfasen Skriftlige delelementer Referat Resume Redegørelse Analyse Diskussion

3 Vurdering Perspektivering Power Point Argumentation

4 1. Skriftlighed At skrive er en form for erkendelsesproces, og i processen fra tanke til tastaturr kan der ske overraskende erkendelsesspring, hvor man først ved, hvad man harr skrevet, når man har fået f det ned på papir. Men det er ikke ligegyldigt, i hvilken form det skriftlige slutprodukt s præsenteres. De forskelligee fag i gymnasiet stillerr nemlig forskellige krav til den skriftlige formidling, og det er vigtigt, at du som skribent er bevidst om genrekravene. I dette materiale kan du læse om forskellige sider af det skriftlige arbejde a gennem gymnasiet. Hvad er f.eks. en problemformulering? Hvad indeholder en god diskussion, hvordann skriver man et engelsk resume til studieretningsprojektet ogg hvordan kommer du i det hele taget i gang med at skrive? Alt dette kan du finde svaret på i dette materiale. 3

5 2. Større opgaver I din gymnasietid skal du skrive forskellige f større opgaver. I det følgende kan du se kravene til 1) dansk- historieopgaven, 2) studieretningsopgaven (SRO) og studieretningsprojektet (SRP). 2.1 Dansk-historieopgaven i 2.g Opgaven udarbejdes som AT 1 i 2.g. Tidsmæssig ramme på Gribskov gymnasium: 2010 Dato Bestemmelse Præcisering Kommentar Vejledningsperiode: Valg af område og afgrænsning af emnee med henblik på udarbejdelse af problemformuleringg Valget skal foretages i samråd med vejleder/ vejledere. Teori og metodee fra begge fag skal indgå i opgaven, men det ene fag kan vægtes. Afgrænsningen skal sikre at væsentlige dele af opgaven ligger uden for gennemgået stof Problemformuleringg godkendes af vejleder/vejledere Skrivefase Mulighed for hjælp og vejledning: Vejlederne tilstede på skolen efter fastlagte rammer Aflevering Opgaven afleveres i kasser ved dueslagene senest kl Generelle rammer (se også Stx. læreplan bilag 4) 4

6 Opgaven udarbejdes som AT 1 i 2.g.. Formålet er dels at styrke de fagligee mål, ved at eleven arbejder med et centralt fagligt f emne med inddragelse af faglig teorii og metode fra begge fag f og dels at skabe progression i udarbejdelsen af større skriftlige opgaver med vægt både påå fremstillingsmæssige og opgavetekniske aspekter. I samråd med vejleder/vejledere skall eleven i løbet af vejledningsperioden vælge område for opgaven samt foretagee en afgrænsning af emnet, der sikrer forankring i undervisningen i fagene. Eleven kan vælge at vægte enten historie eller dansk, men begge fag skal inddrages. Afgrænsningenn af området skal samtidig sikre, at a væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for gennemgået stof, samt at eleven ikke kan genanvende væsentlige dele af besvarelser af tidligere opgaver. Emnet skal ligge indenfor det gennemgåede område. I forhold til opgaven som AT-projekt: Det samfundsvidenskabelige aspekt ved historiefaget skal være til stede. Elevens faglærere er vejledere på opgaven. Eleven vejledes med henblik på en indkredsning af en problemformulering indenfor området. Problemformuleringen godkendes af vejlederne senest 2 ugerr inden aflevering. Vejledningen finder sted i fagenes timer samt i konferencet timerne. 2.g-opgaven besvares individuelt. Elever kan vælge samme område, men skal i vejledningsforløbet have formuleret forskellige problemformuleringer.. Skolens lokaler, studiecenter samt øvrige undervisningsudstyr skal i videst muligtt omfang være til rådighed for eleven i den periode, hvor besvarelsen n udarbejdes. Bedømmelsen af opgavebesvarelsenn foretages af faglærerne og er en faglig helhedsvurdering. I bedømmelsen lægges vægt på: emnebehandling, herunder dokumentation (eksempler, citater o.a.) anvendelse af faglig viden og fagets/fagenes grundlæggen nde metoderr fremstilling, herunder kildeoplysnin ng, noteapparat og litteraturliste. faglærerne udarbejder i fællesskab f en skriftlig kommentar, der forholder sig til de fremstillingsmæssige og opgavetekniske aspekter.. Endvidere indgår det i bedømmelsen, om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet. 5

7 Arbejdet med opgaven finder sted opp til og i perioden afsat til AT 1. Der gives én samlet karakter, som indgår i fastlæggelsen af a årskarakteren i fagene. Opgavens omfang: 6-8 normalsider.. Elevtid: 20. Linieafstand 1½. Fontstørrelse Forslag til arbejdsgang i korte træk: 1) Læs bestemmelserne om opgaven. 2) Udvælg et område indenfor fagene og få det godkendt. 3) Søg efter litteraturr og materiale. Lone i studiecentre et vil orientere forud for arbejdet. 4) Læs om emnet og skaf dig et umiddelbart overblik. Tag noter undervejs. 5) Arbejd under vejledning fra lærerne med en afgrænsning. 6) Lav problemformulering og disposition. 7) Forelæg disse for lærerne med henblik på godkendelse. 8) Planlæg resten af arbejdet med opgaven. 9) Gå i dybden med materialet. Analyser, diskuter og vurder. v 10) Skriv opgaven på forholdsviss kort tid. 11) Gennemret opgaven. Opgaven skal indeholde: Titelblad med opgavetitel, navn,, klasse, lærere og årstal. Indholdsfortegnelse med angivelse af sidetal, der henviser til kapitler og evt. underafsnit. Indledning med præsentation af f emne, tidsmæssig afgrænsning, situation. Problemformulering - der skal være konkret - skal have et fokus - skal være præcis - skal formuleres som et spørgsmål, der skal besvaress - skal give mulighed for både redegørelse, analyse ogg vurdering - skal behandle metodiske spørgsmål Analyse af den rejstee problemstilling Delkonklusioner og hovedkonk klusion Kapitel- og afsnitsinddeling. Sidetal. Opgaven skall være fortløbende nummereret. Noter. Opgaven skal desuden være forsynet med et noteapparat med litteraturhenvisende noter, så læseren har mulighed for at kontrollere citater og gengivelser. 6

8 Litteraturliste. Til sidst i opgaven skal der være en litteraturliste, hvor al den anvendte litteratur angives med forfatternavn, bogtitel og udgivelsesår, f.eks.: Zweig, Stefan: Verden af i går Ligeledes så skal benyttede internetsider angives med fuldstændig f web-adresse. F.eks. Københavns historie på nettet: Noteapparatet kan være udformet på mange måder: samlet til sidst i opgaven samlet efter hvert afsnit/kapitel sat nederst på hverr side sat i parentes efterr citatet/referatet En note kan være: en litteraturhenvisning til enn bog eller internetside e, hvorfra citatet, argumentet eller synspunktet er hentet en forklaring på et ord eller supplerendee oplysninger om personer eller andet En litteraturhenvisende note består altid af en bogtitel og et sidetal, f.eks.: 1) Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig s Ordrette citater sættes i citationstegn (anførselstegn)) og forsynes med en note, f.eks.: Trevor-Roper fremfører i sin argumentation imod Taylor: T I følge Mr. Taylor var Hitler en almindelig statsmand i tradition med Stresemann og Brüning 2) Noten hertil er: 2) Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig v s. 98. Et refererende afsnit, som bygger på flere værker, bør b til sidst t forsynes med en note, hvor der står: Afsnittet støtterr sig på følgende værker: aa s. xx-yy, bb s. vv-zz De forklarende noter kan f.eks. være en kort uddybning af en n forkortelse, et argument, et begreb eller et sjældent fremmedord. Eller E supplerende oplysninger om en person, et sted osv. For yderligere vejledning om form og indhold i de to fag: Historie: Se Værktøjskassen: Kiilsgaard Madsen ogg Skovgaardd Nielsen: Opdagelserne s Dansk: Faglige forbindelser s Generelle retningslinier for store opgaver efter reformen: Primus 2 s

9 2.22 SRO Studieretningsopgaven, SRO, er en opgave, der skal træne dig til studieretningsprojektet, SRP, i slutningen af 3g. Opgaven er tænkt som en flerfaglig fordybelsesopgave, så ett af de studieretningsfag, du har på A-niveau, samt et andet fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen. Elevtid til 2.g studieretningsopgaven Der er afsat 15 timers elevtid til 2.g studieretningsopgaven, dvs. 155 timers skriftligt hjemmearbejde, som ligger ud over den almindelige forberedelse. Placering af studieretningsopgaven m.m. Studieretningsopgavenn placeres i forårssemestret med sidste frist for aflevering den 8. april Opgaven afleveres i kasser ved dueslagene. Den enkelte klasses lærerteam fastlægger udd fra klassens øvrige aktiviteter (fxx studierejsee m.m.) den endelige placering af studieretningsopgaven. OBS! Det er vigtigt, at der i forbindelse medd lærerteamets koordinering af klassens øvrige skriftlige arbejde så vidt muligt ikke placeres andre skriftlige opgaver i tidenn op til det tidspunkt, hvor studieretningsopgavenn skal afleveres. Udformning af studieretningsopgaven Der skal indgå mindst 2 studieretningsfag i opgaven, heraf mindst et studieretningsfag på A-niveau. Med mindre lærerne i studieretningsfagene ønsker, at alle 3 studieretningsfag skal indgå, indgår normalt 2 studieretningsfag (heraf et fag på A-niveau) i 2.g studieretningsopgaven. Opgaven stilles af lærerne i de involverede studieretningsfag i fællesskab og rettes af de involveredei e lærere. OBS! Der er ikke krav om, at eleverne skal have forskellige opgaveformuleringer, ligesom det også er i orden at fordele eleverne på forskellige f fagkombinationer i de klasser k hvorr det kan lade sige gøre (se nedenfor). Der skal i opgaveformuleringen stilles s krav om, at opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk (15-20 linier), da det er vigtigt, at eleverne også får erfaring med denne del af opgaven. Gode råd om det korte resumé påå engelsk er vedlagt ogg bør udleveres til elevernes. 8

10 Vejledning Studieretningsfagene lægger i undervisningen op til studieretningsopgaven i tiden op til opgaveskrivningen. Fælles vejledning til opgaverne gennemføres som s en del af uddannelsestiden i studieretningsfagene, mens individuel vejledning gives i konferencetimer, opsamlingstimer eller på andre tidspunkter uden for uddannelsestiden. Skrivedag Der er fastsat en SRO skrivedag til t 2.g erne tirsdag den 5. April, hvor al 2g undervisning aflyses. Evaluering af studieretningsopgaven Opgaven besvares individuelt og karakteren er medtællende i elevens standpunktskarakterer i de berørte fag. 9

11 2.3 SRP Studieretningsprojektet (SRP) på Gribskov Gymnasium 2010 Information til elever Hvad går det ud på? Du skal, iflg. stx-bekendtgørelsenn, arbejde selvstændigt med at fordybe dig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til jeres studieretning. Studieretningsprojektet skal skrives indenforr et fagligt område eller problemstilling, så ett af de studieretningsfag du har på A-niveau, samt et andet fag på mindst B-niveau B indgår i besvarelsen. Tidsplan for studieretningsprojektet Fra slutningen af september og frem til jul skal du arbejde med dinn SRP. Arbejdet kan være i forbindelsee med informationssøgning, læsning, skrivning, mm. og det vil ikkee være lige intenst i i hele perioden. Det er vigtigt at understrege at det ligger udover det normale skolearbejde.. Det forventes som altid at du får afleveret dine opgaver i fagene til tiden og kommer velforberedt til timerne. Frem til uge 39 - Lærerne informerer om deres fags muligheder i forbindelse med SRP. Fredag den 1. oktober (for 3s: mandag 27/9) Her skal du d vælge hvilke fag du vil skrive din SRP i. Der vil blive udleveret et stykke papir, som du skal udfylde og afleveree på kontoret senest kl. 12. Som nævnt skal det ene fag være et studieretnins ngsfag på A-niveau, mens det andet kan være et hvilket som helst fag du har på enten B- eller A-niveau. Valget er bindende. Se i øvrigt fagoversigtenn på næste side. Tirsdag den 12. oktober - Senest påå denne dag får du udpeget din(-e) ) vejleder(-e). Vi prøver at koordinere det sådan s at mann får minimum én af dee lærere man har i de valgte fag, men det er set før at det ikke altid kann lade sig gøre. 12. oktober 22. november I denne periode skal du finde materiale, afgrænse emne og få snakket med dine vejledere, så de harr mulighed for at lave en e opgaveformulering,, der læner sig op ad det du har undersøgt. Denne fase er vigtig og eftersom næsten alle gymnasier i landet er i gang med SRP samtidig, er det med at være tidlig ude, hvis man skal finde materialer. Som udgangspunkt er lærerne ikke forpligtede til at finde materialer til dig (!), men de vil kunne pege dig i den rigtige retning til din egen søgning. Fredag 26. november Denne dag udleveres din opgaveformulering ved et fælles arrangement for alle 3. g ere i Kultursalen (se lectio). Vejlederne vil være til stede for at kunne svare på eventuellee spørgsmåll i forbindelse med opgaveformuleringen. Mandag 29. november onsdag 1.. december Den første skrive-/vejledningsperiode. Du har 3 hverdagee uden normal undervisning til at få startet på opgaven eller få vejledning. Snak med din vejleder om hvordan tiden udnyttes mest effektivt. 10

12 2. december-10. december almindeligt skema (se lectio) ) Mandag 13.december - tirsdag t 21. december Den afsluttende skrivefra /12, herefter /vejledningsperiode uden normal undervisning. Du kan få vejledning v forventes det at du har fået afklaret de spørgsmål, der måttee være. Opgaven skrives færdig, printes, forsynes med den officielle forside (med opgaveteksten på) ogg afleveres i 4 eksemplarer på kontoret senest tirsdag den 21. december. Print jævnligt i løbet l af perioden, så hvis det hele går ned denn sidste dag inden aflevering sådan noget sker hvert år så er I ikke helt på bar bund. /KR Valg af fag Du skal inddrage 2 fag i din SRP. Det ene skal som nævnt være et studieretningsfag på A-niveau. Oversigten over de valgmuligheder du har mht. studieretnings A-faget er nedenfor. Du skal vælge et af de fag der står ud for din klasse og studieretning. OBS! Afhængigt af hvad du valgt af fag i 3g kan det godt være at du kun har én mulighedd mht. studieretnings A-faget. A Klasse og st.ret 3a EN/TY/Sa A-niveau i st.. retning EN A-niveau i st. retning TY SP/EN/Fr-Ty SP EN Hvis du d har opgraderet kan duu vælgee SA FR Hviss du har opgraderet kan du vælge TY 3m EN/MU/dr EN/Sa/Me EN EN MU SA 3s SA/Ma/Ng SA MA 3t EN/Sa/Me EN SA 3v EN/Sa/Me EN SA 111

13 3x MA/Fy/Ke MA FY KE 3y BI/Ma/Id-Ke BII MA KE Det andet fag, som du skal inddrage skal være et fag på mindst B-niveau, somm du har eller har haft. Der er altså mulighed for et andett af fagene fra oversigten, dansk, historie h eller obligatoriske fag på B-niveau eller valgfagg på mindst B-niveau. Faget må gerne være et e du har afsluttet i 2.g. Problemformulering Hvorfor problemformulering? Opgaven har større chance for at virke interessant og samlet omkring en rød tråd, hvis der er en problemformulering. Det er bl.a. fordi problemformuleringen kan være v rettesnor for hvilke retninger, man skal søge i, hvilket stof der skal med, hvilke afsnit der d skal ind eller ud, og hvilken litteratur der skal læses intensivt og tages noter fra. Opgaven er også ofte lettere at disponere, hvis den tager udgangspunkt i en problemformulering. Dispositioner lavet uden problemformulering har derimod tendens til at indeholde "alt hvad jeg ved om emnet". Det kan desuden være svært at kon- hovedtræk ved emnet. Problemformulering: En problemformulering er et spørgsmål/udsagn/påstand, som bliver formuleret i indledningen til en kludere på en tekst uden problemformulering; man ender let med bare b at opsummere nogle faglig opgave, og som resten af opgaven prøver at besvare eller belyse. Den problemformulering, du skriver, skal være kort og klart fremlagt i indledningen til din opgave eller i hvert fald tidligt i den. Du skal gøre noget ud af at forklare, hvorfor h det problem, du har formuleret, er interessant og kalder på at blive besvaret. At en tekstt er skrevet ud fra en problemformulering, gør, at opgaven har fokus, at opgaven har en rød tråd. Hvordan formulererr man et problem? Man formulerer et problem, hvis man fx spørger: "Hvorfor er der så s stor skepsis i Danmark over for den europæiske union?" En god problemformulering handler altså om et spørgsmål, der ikke findes et velkendt og fyldestgørende svar på, og som kalder på at blive belyst. 12

14 I opgaver på fx gymnasieniveau er det klart at man sjældent kan besvare spørgsmål, der ikke findes svar på i forvejen. Men man kan ofte kommee med svar, som ikke err velkendte. Fx kan man skrive en historisk opgave om dette problem: Hvordann forholdt middelaldere en sig til hekse? Typer af problemformuleringer: Problemformuleringerr kan typisk stille spørgsmål om hvad, hvorfo og hvordan. Et hvad-problem er et der især handler om at få beskrevet en sag, Ex: E "Hvad er unge menneskers holdning til avislæsning?" Når man svarer på sådan et spørgsmål, skal s man ikke bare sige alt, hvad der kan siges om emnet, men man skal have øje for vigtige påstande i det, mann finder ud af - fx at unge mennesker i Danmark læserr meget mindre avis end før. Herfra går avis?" der en lige linje til hvorfor-problemer, som fx "Hvorfor læser ungee menneskerr så lidt Og når man har rejst dette problem og måskee bidraget til at svare på p det, står man over for et muligt hvordan-problem. Det kan handle om hvordan man skal evaluere den d udvikling man har set - er den god eller dårlig? Et hvordan-problem kan også være perspektiverende, fx ved at spørge, hvordan unges avislæsning (og medieforbrug i øvrigt) vil udvikle sig fremover. Og endelig kan et hvordan- fx hvordan aviserne kan ændre sig, sådan at unge mennesker bliverr mere interesserede i at læse problem være advokerende. Det vil sige, at det handler om hvad der skal gøress eller gennemføres, dem. Problemformuleringenn behøver ikke i opgaven være udformet somm spørgsmål, men den skal s let kunne konverteres til HV-spørgsmål. Råd til problemformuleringer: Som sagt skal en problemformulering handlee om et spørgsmål, derr ikke er et velkendt og fyldestgørende svar på, og som på en eller anden måde kalder på att blive besvaret. Den problemformulering, du skriver, skal være kort og klart fremlagt i indledningen til din opgave eller i hvert fald tidligt i den. Du skal gøre noget ud af at forklare, hvorfor h det problem, du har formuleret, er interessant og kalder på at blive besvaret. Det problem, du formulerer, skal på den anden side være sådan, at du - ved hjælp af de kilder, du bruger - har en reel mulighed for at sige noget nyt om det, eller hvert fald noget, der ikke er fuldstændig velkendt. Skriv ikke et spørgsmål som "Hvordan har heksetroen udviklet sig i Europa?", men hellere om "Hvorfor bredte hekseprocesserne sig i Europa i 1500-tallet?" 13

15 Skriv ikke et spørgsmål, som hverken du eller andre kan give fornuftige svar på, fx "Hvordan kan narkomani afskaffes?" ", men hellere "Hvad kan vi lære af forsøg med offentligg udlevering af heroin til narkomaner?" Du kan blive nødt til at lave om på din problemformulering flere gange undervejs i dit skrivearbejde. Men det er normalt. Det er bedre at starte skrivearbejdet med enn problemformulering, som du ændrer på hen ad vejen, end slet ikkee at have en problemformulering. Indledning I din indledning skaber du læserens forventninger til opgaven. Derfor skal den indeholde det overordnede mål med opgaven. Her skal der stå, hvorfor du skriver projektet, hvad du vil gøre og hvordan. En god indledning skal indeholdee to ting: Præsentation af dit emne og hovedtrækkene i din problemformulering Et overblik over, hvordan opgaven err bygget op Din indledning skal læservejledning. give læseren lyst til at læse opgaven, og den skal fungere som en slagss Du kan bruge en tjekliste til at sikre dig, at din indledning indeholder det væsentlige: 1. Introduktion til emnet 2. Præsentation af målet med opgaven 3. Overblik Du skal ikke forvente, at du kan skrive indledningen med det samme. Det err ganske almindeligt at skrive indledningen om et par gange, fordi man bliver nødt til at rette r til, efterhånden som opgaven bliver skrevet. Introduktion til emnet Skriv fra det generelle til det konkrete. Dett generelle kunne væree emnet, duu arbejder med set i et større perspektiv, et rids af de historiske begivenheder eller begivenheder i nutiden, hvor dit emnee spiller en rolle. Herefter nærmer du dig langsomt dit fokus ogg dine problemstillinger. I SRP- opgaven er det vejlederne, der bestemmer dine problemstillinger,, så du skall lave en introduktion, der passer til disse. Det er vigtig at det generelle har relevans forr dit emne, så det kræver en nøje udvælgelse. 14

16 Præsentation af målet med opgaven Efter det generelle skal du præsentere dit fokus. Hvordan er din problemformulering forbundet med det generelle? Dette er de overvejelser, der ligger bag din afgrænsning af emnet og din forståelse f af problemformuleringen. Her skall du motivere læseren til at læse din SRP.. Du skal ikke i skrive problemformuleringenn direkte af. Du skal kun introducere de store træk og målet med opgaven hvilket ofte ligger i vurderingen. Overblik Sidste del af din indledning skal ridse op, hvad dit projekt indeholder. Her benytter du kodeordene e redegøre, analysere og vurdere, som s du harr fundet frem til i din analyse af problemformuleringenn til at styre præsentationen. På denne måder viser du, at du har en klar plan. Analyse I opgaveformuleringen markeres analysenn med vendinger somm give en analyse af, sammenlign. undersøg, At analysere betyder nedbryde i dele, skille ad, bearbejde, og der er e tale om enn grundig og metodisk undersøgelse. Du skal vise, at du kan gøree præcise iagttagelser af a de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale, og du må ikke levere en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en ide om, hvor dine iagttagelser skal føre dig hen (fokus), og det skal du lade skinne igennem undervejs. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler), og du skal ikke skrive, hvad en tekst handler om, men hvordan den handler om noget. En analyse af en graf ellerr en tabell består af en forklaring af sammenhængen eller årsagssammenhængenn mellem de processer og mekanisme, grafen illustrerer. Dine analyser skal være metodiske og benytte begreber, du har lært i faget, men undgå bevidstløsee gennemgange af udlevere analyseskemaer. En analyse kan aldrig blot bestå af resultater, det er vigtigt at du viser, hvordan du er nået frem til dine konklusioner. En sammenligning bygger på en analyse, og der kan være tale om o holdninger, synspunkter eller argumenter, der skal sammenlignes. Her err det vigtigtt at tage sammenligningspunkterne et for et, påvise ligheder og forskelle mellem to ellerr flere emner, tekster, udsagn u ellerr forhold. Med mindre du bliver bedt om det, skal du undgå selv at tage stilling. 15

17 Fortolkning En fortolkning og vendingen kommentér befinder sig på det vurderende niveauu i Blooms taxonomi. En fortolkning skal tage udgangspunkt i analysen, og her hæver du d dig over teksten og samler den viden, du har fået gennem analysen til att sige noget om tekstens tema, årsag, betydning eller budskab. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige fortolkninger, og o det er ikke sikkert, vælge én mulig fortolkning. Fortolkningenn kan ligge undervejs i analysen, men skal underbygget af en analyse. at du skal altid være At kommentére betyder, at man på fagligt grundlag kan forholdee sig til en række synspunkter, et forslag til en forsøgsopstilling eller en teksts argumentation. Huskk altid at argumentere med fordi.. Når du hele tiden svarer på fordii i din argumentation, sikrer du dig, at du ikke kommerr til at påståå noget, som du ikke har belæg for. Konklusion Din konklusion skal være en opsamling af de resultater, som du er e nået fremm til i dit hovedafsnit. I din konklusion præciserer du dine resultater. Konklusionen må aldrig indeholdee hele nye synspunkter eller resultater, som du ikke harr omtalt eller være indee på tidligeree i opgaven. I konklusionen skal læseren kunne findee svarene på din problemformulerings spørgsmål og problemstillinger. En tommelfingerregel er,, at din opgave skal være skrevett sådan, at man ved at læse indledningen og konklusionen kan få et indblik i, hvad den går g ud på. Med andre ord skal din konklusionn og din indledning hænge sammen, og det er derfor enn god ide at sammenskrive de to dele som det sidste i arbejdet med opgaven. Bemærk: en udtalelsee af denne karakter: Jeg synes, det har været sjovt at arbejde med emnet, og jeg har lært en masse af det hører ikke hjemme i en konklusion. Citater og kildeangivelse Et citat er en ordret gengivelse af noget, der er blevet sagt eller e skrevet. Et citat skal adskilles tydeligt fra anden tekst. Man skal tydeligt vise både, hvor citatet begynder, og hvor det slutter. 16

18 Man skal markere et citat ved hjælp af anførselstegn (citationstegn, ) og kursiveret tekst. Kilden til citatet skal altid nævnes ogg i en fodnote eller umiddelbart efter citatet. Som hovedregel skal helee citatets ordlyd, retskrivning mv. være v identisk med originalens. Illustrationer, tabeller og lign. l kan også citeres og skal så vidt muligt behandles på samme måde som rent sproglige citater. Et citat skal adskilles fra den almindelige tekst. Det skal være tydeligt, både hvor citatet begynder, og hvor det slutter. Korte citater Brug anførselstegn (citationstegn, gåseøjne) til kortere citater i denn løbende tekst, fx enkelte ord og korte sætninger: Hovedformålet med undersøgelsen var, at kontrollere overensstemmelsenn mellem politikernes ord og handlinger (Andersen, 1981, s. 42). Desuden ville mann undersøgee... Lange citater Brug indrykning til længere citater, fx længere sætninger eller helee afsnit: Konklusionen på analysen er heltt klar og utvetydig: "Man kan ikke regne med at fordi en politiker har taget stilling til noget eller har lovet noget, så vil han også handle derefter. Dette er reglen. Overensstemmelse mellem ord og handling er undtagelsen!" (Andersen, 1981, s. 42) ). Det er hårde ord fra forfatterne, men analysen giver god baggrund for udsagnet. Kildeangivelse Du skal altid nævne kilden til et citat. Normalt vil man i forbindelse med citatet give oplysninger om: forfatter værk (titel) årstal for udgivelse side. Kilden kan angives i direkte forbindelse f med citatett i teksten eller som fod- eller margennote. I dansk-historieopgaven anbefales det at anvende fodnoter. 17

19 Når kilden anføres i direkte tilknytning til citatet, kan den nævnes n i selve den løbende tekst, fx I sin bog fra 1982, Den ny Danmarkshistorie, s. 406, hævder Sørenn Mørch, at Forestillingen om arbejdet som et kald har virket som et godt redskab til at udbytte og udnytte de lavere samfundsklasser. Kilden kan også nævnes i en parentes lige efter citatet, fx Forestillingen om arbejdet som et kald har virket som et godt redskab til at udbytte og udnytte de lavere samfundsklasser (Søren Mørch: Denn ny Danmarkshistorie,, 1982, s. 406). I citater fra kilder, der er nævnt i en litteraturfortegnelse, kan man nøjes med en kort henvisning i form af forfatternavn, årstal og evt. sidetal, fx Mørch (1982, s. 406) skriver at Forestillingen om arbejdet som ett kald har virket som et godt redskab til at udbytte og udnytte de lavere samfundsklasser. Hvis et citat stammer fra samme s sted, som det umiddelbart foregåendee citat (hvorfor en ny angivelse af forfatter, titell m.m. er unødvendig) skriver mann ofte (ibid.) efter citatet. Ibid. er en forkortelse for det latinske ibidem, som betyder samme sted. s Navn og årstal og sidetal kan også placeres i parentes efter citatet, fx Forestillingen om arbejdet som s et kald har virket som et godt redskab til l at udbytte og udnytte de lavere samfundsklasser. (Mørch,( 1982, s. 406). VIGTIGT! Når du har valgt, hvordan du vil markere citater og angive kilder til citaterne, skal du blive ved med at anvende denne form i hele din opgave. Du skal dog anvendee forskelligee former, alt efter om citatet er langt eller kort. 18

20 Brug af noter Almindeligvis anerkendes to former for noter: 1) Henvisningsnoter. Angiver hvorfra man har sin viden eller sinde oplysninger (sidetal i bøger eller websites). Almindeligvis sættes henvisningsnoter i slutningenn af et afsnit. Se eksempel. Nede i noten behøver man ikke at skrive hele navnet på forfatterenn eller bogens titel. Man kan nøjes med at skrive efternavnet (via efternavnet kan man jo i litteraturlisten se bogens titel og forfatterens f fornavn). Hvis forfatteren har lavet flere bøger, som man bruger, skriver man forfatterenss efternavn + et årstal f.eks. Johnson 1995, Johnson 2003 osv. Hvis forfatterenn samme år har skrevet flere bøger skriver man Johansonn 1995a og Johnson J 1995b osv. og husker også at give disse bøger et tilsvarendee bogstav i litteraturlisten. Hvis man baserer sin viden påå flere forfattere skriverr man dem alle på: F.eks. Johnsonn s. 160 og Alba s ) Forklaringsnoter. Forklarer forskellige f ting lidt nærmere (ting som ikke behøver at stå i selve teksten, da denne ellers ville blive for tung at læse). Forklaringsnoter sættes dér, hvor ting skal forklares nærmere eller evt. begreber forklares. Men minimer din brug b af forklaringsnoter og skriv aldrig meree end 3 linjer! Se eksempel. Husk også (sidst i forklaringsnoten) at skrive, hvorfor du har din forklaring eller definition! Se eksempel Eksempel: : Forklaringsnote Allerede i 1962 ansøgte Spanien om medlemskab af EF, men på grund af modvilje både fra f EF og fra enkeltstaterne kom det ikke til en forhandling. Francospaniens diktatorisked e styreform gjorde optagelse i organisationen til en umulighed 1. Efter Francos død i 1975 var situationen en ganske anden. Kort tid t efter proklamerede Spaniens konge Juan Carlos Spaniens vilje til demokrati og til at deltage i den europæiske integration, men det var imidlertid først, da Spanien i 1976 vedtog reformloven - Ley de reforma del Código penal - at vejen til demokratiske og parlamentariskee tilstande på afgørendee vis blev åbnet og dermed gjorde en tilslutning til EF til en mulighed 2. Henvisningsnote 1 Tidspunktet fo or Spaniens ansøgning kunne næppe have være "timet" dårligere. Ansøgningen blevv præsenteret d. 9. februar Kun ca. tre uger forinden d januar havde Europaparlamentet vedtaget Birkelbachdoktrinen, der slog fast, at kun fuldt ud demokratiske lande kunne optages i EF. Jvf. Bassols. 35, s Johnson 1995 s. 160 og Alba s

21 Litteraturliste Hvordan laver man en litteraturliste? Formålet med litteraturlister er at dokumenter re brug af kilder og gøre andre i stand til at opspore kilderne. Litteraturlister ordnes efter forfatterens efternavn det mest usædvanlige efternavn først, f.eks. sen navne kommer til sidst: Roestt Pedersen, Jesper. Tegnsætningg i listen kan diskuteres, men vær konsekvent. Henvisning til bøger Forfatter. (år). Titel: Undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag. (Serietitel; nr.). (Titlen skal være understreget eller kursiveret.) Udgave skrives kun på listen, hvis det ikke drejer sig om m 1. udgave. Eksempel: Harder, Jonathan Bugge & Sigge Winther Nielsen. (2008). Om politisk tæft: 14 historierr om dansk og international politik: Brugen af cases i samfundsvidenskabelig undervisning. Kbh. : Thomson Reuters. Henvisning til tidsskriftsartikler Artiklens forfatter. (år). Artiklens titel: undertitel. Tidsskriftets titel, vol.(nr), sidetal. (Tidsskriftets titel skal understreges eller kursiveres.) Eksempel: Roest Pedersen, Jesper. (2008). Spiller strukturel magt en rolle for danske kommunernes miljøhensyn?: Erhvervsliv og politikere. Politica,, vol.40(1), s Henvisning til antologibidrag Bidragets forfatter. (år). Bidragets titel: undertitel. I/In: Antologiens redaktør (red./ed.): antologiens titel (evt. udgave, sidetal). Udgivelsessted: Forlag. (Antologiens titel skal understreges eller kursiveres.) Eksempel: McNay, Lois. (2007). Subjekt, psyke og handling. I: Dorte Mariee Søndergaard (red.): Feministiske tænkere: En tekstsamling (s ). Kbh.: K Hans Reitzel. Henvisning til Internet dokumenter Ophav. (år/seneste opdatering). Titel (udgave). Lokaliseret besøgsdato: URL. (Titlen skal understegess eller kursiveres.) Eksempel: Udenrigsministeriet. (2008, 21. juli). Den danske indsats i Afghanistan : Regeringens strategi for den samlede danske indsats i Afghanistan Lokaliseret d. 3. september 2008: /index.htm. 20

22 Henvisning til Avisartikler Artiklens forfatter. (årstal, dato). Artiklens titel. Avisens titel, sektion, sidetal. (Avisenss navn skal understreges eller kursiveres) Eksempel: Rothenborg, Michael. (2008, 16. august). Portræt: Han vil gøre EU hypet og fedt. Politiken, 1. sektion, s. 4. Engelsk resume Gode råd om det korte resumé på engelskk Et SRP-resumé er en kort koncentreret sammenfatning af hele besvarelsen skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Resuméet skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Et SRP-resumé: fylder typisk linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/ /problemstilling - Problem statement o anvendte metoder - Approach o resultater og - Results o konklusioner - Conclusions indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før indholdsforti tegnelsen Det indgår i bedømmelsen af en SRP, om resuméet er: en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende skrevet på forståeligt engelsk 21

23 Formål Hvorfor? Metode Hvordan? Resultater og konklusioner Hvad fandt du ud af? De fire f hovedpunkter i et SRP- resumé: Hvilken problemstilling ville du undersøge eller testee (din hypotese)? Gå tilbage til t din opgaveformulering og sørg for at der er overensstemmelse hermed. Formulér formålet præcist og sammenhæn ngende. Eksempler på indledninger: This study tests... The study investigates... This paper examines.... Hvad gjorde du, ogg hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger. Hvad err resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvadd har du konkluderet? Eksempler på afslutninger: There iss a significant relationship between..... The results showw that in 85% of the cases... It is shown that Raymond Carver is strongly influencedd by... Forhold dig objektivt Tid Variér dit sprog Sproglige tips: Undgå de personlige stedord jeg eller vi : Skriv ikke: I investigate the incidence of Skriv i stedet: The study investigates Normalt skrives s i NUTID. DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort) Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fraa selve besvarelsen. Find en ny måde at sige det på. Naturvidenskabeligt eller Resuméet ts udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden i for: humanistisk fag? Humanistisk fag (fx litterær analyse) 222

24 What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach yourr conclusions What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) What the study set out to do What method(s) you adopted What results were achieved What conclusions can be drawn What recommendations your research leads youu to make 23

25 Taksonomi Bloom s kognitive (= erkendelse) taksonomi (= klassificering) ) gennemsyrer progressionstankegangen i gymnasieref formen, hvilket giver nogle problemer, idet den ikke passer særlig godt til det naturvidenskabelige hovedområde. Trods T dette og af praktiske grunde vil vi foreslå at alle kolleger bevidst og højlydt anvender ( og måske problematiserer) Bloom s taksonomi (nedenfor), klargør overfor eleverne hvor på skalaen en given opgave befinder sig, og at den enkelte opgave kan indeholde elementer fra flere niveauer. Blooms taksonomi 6 Vurdering På baggrund af en diskussion (se nedenfor) tager du stilling til værdien af det argument, de tal, de oplysninger, man har fået fra forskellige kilder, d.v.s. at I personligt tager stilling til en værdi af et udsagn. 24

26 Diskussion 5 Syntese 4 Analyse 3 Anvendelse 2 Forståelse/ Redegørelse I en diskussion belyser man sagen/emnet/analysegenstanden fra fleree sider. kunne foretage en syntese, planlægge og udforme direktiver, udarbejdee en plan Her skal du kunne udarbejde forslag til fremgangsmåde (metodeudvikling) og udlede abstrakte relationer. Her gælder det om at gennemskue og forklare - gerne i detaljer - en problemstilling, nogle oplysninger, som fx andre kilder har opstillet eller egen resultater. I skal ikke her vurdere kvaliteten eller ægtheden i oplysningen,, det sker joo under vurderingen. kunne anvende, bruge, tilrettelægge, gennemføre På dette niveau skal du kunne anvende din viden i andre sammenhænge, fx overføre teori til praksis, veksle mellemm konkret og abstrakt, kendt og ukendt. have forståelse af, redegøre for formålet Dette niveau betyder, att du skal kunne redegøre (se redegørelse) for et emneområdee og husk, at en redegørelse ikke er lig med et referat. Det vil sige, at du skal kunne vise, at det factsprægede er forstået, og du skal kunne anvende det i ukomplicerede, kendte sammenhænge. 1 Vide Beskrive have kendskab til - nævne, beskrive En deltaljeret objektiv beskrivelse uden forklaring, diskussion, vurdering osv., af fx. enn graf eller lignende. Det vil sige, at du skal kunne genkende og gengive fagets terminologi, fremgangsmåder og metoder og have en nogenlunde viden om, hvad det kan bruges til. 25

27 2.4 AT-synopsis I almen studieforberedelse skal du efter jul i 3g udarbejde en synopsis med udgangspunkt i det emne og den fagkombination, som du skal til prøve i ved afslutningen af skoleåret. Synopsen skal opfattes som et talepapir t ogg en hjælp udgangspunkt for en uddybende dialog om emnet ved den mundtlige m prøve, som skal danne en dialog om problemstillinger fra dit samlede forløb i almenn studieforberedelse Synopsen skal have et omfang af 3-5 siderr og skal indeholde: forside med dit navn, titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering oversigt over de væsentligste problemstillinger og arbejdshypoteser, somm du har arbejdet med i forbindelse med emnet (hvad skal derr undersøges) en præcisering af de væsentligste konklusioner på disse problemstillp linger, som også skal indeholde en be- eller afkræftelse af arbejdshypoteserne begrundet oversigt over, hvilke metoder, teorierr og empirii der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (hvordan skal det undersøges) en samlet konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til det videre arbejde. Disse spørgsmål vil også kunne danne grundlag for en diskussion ved prøven kommenteret litteraturliste (den skal knyttes sammen med metodeafsnittet, så du kortfattett beskriver bogens/websitets teoretiske og metodiske grundlag) ) en perspektivering til problemstillinger fra studierappo orten (find d i din studierapport problemstillinger i perspektiverende temaer) Husk, det er ikke en opgave, du skal s skrive, men en udvidet disposition til dinn eksamination. Ved at udarbejde synopsen har du forberedt din prøve, og lærer og censor c har forberedt sig på den diskussion, som eksaminationen skal udviklee sig til. Se desuden Primus 2 26

28 3. Skriftlighed i fagene [Til bidrag fra de respektive fag] 4. Hvordan kommer jeg i gang med at skrive? AT SKRIVE ER AT TÆNKE! Bedre skrivefærdigheder betaler sig ikke kun i forhold til skriftlighed i det hele taget, bedre skrivefærdigheder har også en positiv indflydelse på din tænkning! Jo bedre du er til at sætte ord på dine tanker, desto fleree tanker og associationer springerr dig i øjnene i mødet med ordenee på papiret.. Jo bedre du er til at strukturere s dine tanker på papiret, desto bedree bliver du til at strukturere dine tanker. At skrive er en proces! Vejen ned på papiret er ikke en envejskommunikation, men nærmere en endeløs dialog som selvfølgeligg skal afsluttes. Men i princippet er e der ikke noget facit for f en tekst. En tekst vil dog altid have en funktion ellerr et formål. Derfor kann man diskutere, hvorvidt teksten lever op til formålet. I undervisningen vill du møde mange forskellige former for tekster med forskelligee formål, men de tekster I selv producerer, vil oftest have til formåll at formidle et stof, et tema, et emneområde. Derfor err dette materiale koncentreret omkring skrivning med formidling som mål. Tekstproduktionen kan beskrivess som en trefaset raket: 1. FORBEREDELSESFASEN 2. FORMULERINGSFASEN 3. FORBEDRINGSFASEN 3.1 Forberedelsesfasenn For at komme i gang skal du først og fremmest tilegne dig stof og o sætte dett i relation til ideer og tanker, som du synes er interessante, eller som du kan bygge videre på. Brugg biblioteket, bøger og magasiner, internettet, leksika og ordbøger! I skriveprocessens første fase er det vigtigt at være åben over for mange indfald, tænke kreativt og bruge dig selv og din fantasi. Dett kan du opøve gennem forskelligee teknikker: : 27

29 Hurtigskrivning Hurtigskrivning eller nonstop-skrivning gårr ud på at skrive løs ganske g ukritisk ud fra et bestemtt tema uden på noget tidspunkt att slippe skrivningen. På trods af navnet n har hurtigskrivning ikke noget at gøre med at øge din skrivehastighed. Det gælder først og o fremmest om at nedskrive din bevidsthedsstrøm ganske ucensureret: Skriv alt, hvad der dukker op i dit hoved uden at bekymre dig om stavefejl. Tænk ikke over dine formuleringer og lad ikke pennen slippe papiret. Du må ikke gå tilbage og rette i det skrevne. I stedet for at lave om i det skrevne skriv noget nyt. Dukker der ikke noget op i dit hoved, så skriv temaets navn n eller det sidste ord igen og igen,, indtil der dukker nye tanker og associationer op, som du kan nedfælde. Bliv ved med at a skrive i 3-5 minutter. Lad være med at presse dig selv for meget. Det er en yderst krævende teknik, og du børr ikke fortsætte uden at holde pauser. Fordelen ved hurtigskrivning er, at den giver dig mulighed for at koble dinee kritiske sanser fra og alene udnytte dine kreative og produktive resurser. Hurtigskrivn ning kalder ofte nye og uventedee tanker og ideer frem. Det er i øvrigt interessant, at hurtigskrivningg ofte resulterer i overraskende sammenhænge. Ideer der fremkommer i en hurtigskrivning hængerr som regel bedre sammen endd ideer, som opstår i forbindelsee med fx brainstorm, og du kommer meree i dybdenn med stoffet end en almindelig brainstorm tillader. Hurtigskrivning kan bruges som inspiration, men nogle gange kan du også bruge passager direktee i den færdige tekst, du er ved at skrive. Mind map Hjernens processer er langt meree kompleksee end sprogets. Når hjernen lagrer information, gør den brug af en lang række egenskaber, som fx billeder, nummerering, rytme, farver og rummeligee forhold. Med et mindmap eller et hukommelseskort forsøger man at efterligne hjernens måde at lagre information på man udnyttet hjernens egne hukommelsesteknikker og bliver mere bevidst om, hvordan man husker og lagrer store mængder information. I en brainstorm ønsker man at tømme hjernen for en bestemt slags information. Med et mindmap gør man noget tilsvarende, men du registrerer også, hvordan denne information hænger sammen: Hvilke begreber eller områder er vigtigere end andre? Hvordan skaber associationer forbindelseslinjer mellem forskellig information inde i mit hoved? Et mindmap er bygget sådan op, at den centrale ide, emnet eller det område for viden, der skal behandles, sættes i centrum af et stort stykke papir. Ud fra dette d centrum tegner man nogle hovedgrene, som illustrerer de hovedovers skrifter, man forbinder med emnet. I forbindelse med kompleks eller omfattende information kan et billede være bedre end en overskrift. Et billede kan nemlig rumme langt mere information end ord ofte kan! Dit mind-mapp kan udbygges i det uendelige. Det kan altid tilføjes en større grad af detaljering med undergrenee og under-undergrene. For at styrke overblikket kan det være en idéé at adskille hovedgrenene (samt tilhørende undergrene) 28

30 med hver deres farve. Brug evt. blokbogstav ver til at adskille det overordnedee fra det underordnede. Fortab dig ikke i tanker, skriv og tegn uden lange tænkepauser: Hjernens lagringsprincipper skal netop IKKE oversættes til sammenhængende sætninger, du skal i stedet forsøge at kopiere din måde at forstå sammenhænge på!! Det er vigtigt, at du finder din egen stil, dit eget system. Som et hvilket som helst andet kort vil et mind-map hjælpe dig med: Overblik At planlægge en vej/udvælge et område i området og give dig mulighed for at holde styr på, hvor du er, og hvor du er på vej hen. At sammenfatte en stor mængde information for dig. At afdække problematiskee områder ved at vise dig nye kreative veje/forbindelser. At lade dig se HELE billedet og alle detaljerne samtidig. Hv-spørgsmål Både hurtigskrivning og mind-mapping er gode teknikker i forhold til at organisere den viden, du allerede har om et givent emne. Begge teknikker kræver imidlertid viden og fantasi, men det er ikke altid man ved særlig meget om det emne, man skal skrivee om, og det kan være svært af forestille sig hvilke muligheder, der ligger i emnet. 29

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

GRIBBEN. En guide til alt det skriftlige Version 2.1

GRIBBEN. En guide til alt det skriftlige Version 2.1 GRIBBEN En guide til alt det skriftlige Version 2.1 Skriftlighed Indholdsfortegnel SKRIFTLIGHED 4 HVORDAN KOMMER JEG I GANG MED AT SKRIVE? 5 TÆNKE- OG FORMIDLINGSSKRIVNING 5 FORBEREDELSESFASEN 6 HURTIGSKRIVNING

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2014 Indhold 1. Placering af opgaverne... 2 2. Dansk- og/eller historieopgaven... 3 3. Studieretningsprojekttræningsopgaven.... 3 4. Studieretningsprojektet...

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister, og den SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HFeksamen.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet s.2 4.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Dansk historieopgaven

Dansk historieopgaven Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD LANGKAER GYMNASIUM / HF / IB WORLD SCHOOL Studieretningsprojekt 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning 2 Tidsplan Dato Aktivitet Du skal 8/10 Valg af fag og overskrift for SRPemnet

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Indhold: Vigtige datoer s.1 Udlevering af opgaveformuleringen..s.1 Opgaven skrives s.1 Opgaven afleveres. s.3 Indhold i studieretningsprojektet...

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN

Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN AT BELYSE EN FAGLIG PROBLEMSTILLING Opgaven: 2. trin i en tretrinsraket med indbygget progression Efterår 2011: En opgave i en faglig problemstilling

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Opgaveskrivning. I løbet af efteråret udarbejder hver 2.g-elev en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag.

Opgaveskrivning. I løbet af efteråret udarbejder hver 2.g-elev en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag. Opgaveskrivning De store skriftlige opgaver Opbygning og indhold af en opgave Dansk/historieopgaven Studieretningsopgaven Studieretningsprojektet AT-eksamensopgaven Historieopgaven i 1hf Større Skriftlig

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Skema for Studieretningsprojekt 2015

Skema for Studieretningsprojekt 2015 Skema for Studieretningsprojekt 2015 Uge 35-36 Skolens ledelse informerer 3g eleverne om formalia i forbindelse med studieretningsprojektet (ca. 25 min. i hver klasse) Uge 35 41 Uge 41 Uge 43 Tirsdag d.

Læs mere

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Studieretningsprojektet i 3.g 2015 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet, mens dine lærere vil kunne fortælle nærmere

Læs mere

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - februar 2016 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - februar 2016 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - februar 2016 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren:

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren: I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren: historie-opgave (HiO) i det 1. år Større skriftlig opgave (SSO) på 2. år. Begge opgaver er individuelle. HiO

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2013 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2013 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2013 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

projket VEJLEDNING TIL SRP

projket VEJLEDNING TIL SRP studie retnings projket VEJLEDNING TIL SRP 2012-2013 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere