Gribben En guide til alt det skriftlige Gribskov Gymnasium 0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gribben En guide til alt det skriftlige Gribskov Gymnasium 0"

Transkript

1 Gribben En guide til alt det skriftlige Gribskov Gymnasium 0

2 Indhold 1. Skriftlighed Større opgaver Dansk-historieopgaven i 2.g SRO SRP Problemformulering Indledning Analyse Fortolkning Konklusion Citater og kildeangivelse Brug af noter Litteraturliste Engelsk resume Taksonomi AT-synopsis Skriftlighed i fagene Hvordan kommer jeg i gang med at skrive?? Forberedelsesfasen Hurtigskrivning Mind map Hv-spørgsmål Formuleringsfasen Forbedringsfasen Skriftlige delelementer Referat Resume Redegørelse Analyse Diskussion

3 Vurdering Perspektivering Power Point Argumentation

4 1. Skriftlighed At skrive er en form for erkendelsesproces, og i processen fra tanke til tastaturr kan der ske overraskende erkendelsesspring, hvor man først ved, hvad man harr skrevet, når man har fået f det ned på papir. Men det er ikke ligegyldigt, i hvilken form det skriftlige slutprodukt s præsenteres. De forskelligee fag i gymnasiet stillerr nemlig forskellige krav til den skriftlige formidling, og det er vigtigt, at du som skribent er bevidst om genrekravene. I dette materiale kan du læse om forskellige sider af det skriftlige arbejde a gennem gymnasiet. Hvad er f.eks. en problemformulering? Hvad indeholder en god diskussion, hvordann skriver man et engelsk resume til studieretningsprojektet ogg hvordan kommer du i det hele taget i gang med at skrive? Alt dette kan du finde svaret på i dette materiale. 3

5 2. Større opgaver I din gymnasietid skal du skrive forskellige f større opgaver. I det følgende kan du se kravene til 1) dansk- historieopgaven, 2) studieretningsopgaven (SRO) og studieretningsprojektet (SRP). 2.1 Dansk-historieopgaven i 2.g Opgaven udarbejdes som AT 1 i 2.g. Tidsmæssig ramme på Gribskov gymnasium: 2010 Dato Bestemmelse Præcisering Kommentar Vejledningsperiode: Valg af område og afgrænsning af emnee med henblik på udarbejdelse af problemformuleringg Valget skal foretages i samråd med vejleder/ vejledere. Teori og metodee fra begge fag skal indgå i opgaven, men det ene fag kan vægtes. Afgrænsningen skal sikre at væsentlige dele af opgaven ligger uden for gennemgået stof Problemformuleringg godkendes af vejleder/vejledere Skrivefase Mulighed for hjælp og vejledning: Vejlederne tilstede på skolen efter fastlagte rammer Aflevering Opgaven afleveres i kasser ved dueslagene senest kl Generelle rammer (se også Stx. læreplan bilag 4) 4

6 Opgaven udarbejdes som AT 1 i 2.g.. Formålet er dels at styrke de fagligee mål, ved at eleven arbejder med et centralt fagligt f emne med inddragelse af faglig teorii og metode fra begge fag f og dels at skabe progression i udarbejdelsen af større skriftlige opgaver med vægt både påå fremstillingsmæssige og opgavetekniske aspekter. I samråd med vejleder/vejledere skall eleven i løbet af vejledningsperioden vælge område for opgaven samt foretagee en afgrænsning af emnet, der sikrer forankring i undervisningen i fagene. Eleven kan vælge at vægte enten historie eller dansk, men begge fag skal inddrages. Afgrænsningenn af området skal samtidig sikre, at a væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for gennemgået stof, samt at eleven ikke kan genanvende væsentlige dele af besvarelser af tidligere opgaver. Emnet skal ligge indenfor det gennemgåede område. I forhold til opgaven som AT-projekt: Det samfundsvidenskabelige aspekt ved historiefaget skal være til stede. Elevens faglærere er vejledere på opgaven. Eleven vejledes med henblik på en indkredsning af en problemformulering indenfor området. Problemformuleringen godkendes af vejlederne senest 2 ugerr inden aflevering. Vejledningen finder sted i fagenes timer samt i konferencet timerne. 2.g-opgaven besvares individuelt. Elever kan vælge samme område, men skal i vejledningsforløbet have formuleret forskellige problemformuleringer.. Skolens lokaler, studiecenter samt øvrige undervisningsudstyr skal i videst muligtt omfang være til rådighed for eleven i den periode, hvor besvarelsen n udarbejdes. Bedømmelsen af opgavebesvarelsenn foretages af faglærerne og er en faglig helhedsvurdering. I bedømmelsen lægges vægt på: emnebehandling, herunder dokumentation (eksempler, citater o.a.) anvendelse af faglig viden og fagets/fagenes grundlæggen nde metoderr fremstilling, herunder kildeoplysnin ng, noteapparat og litteraturliste. faglærerne udarbejder i fællesskab f en skriftlig kommentar, der forholder sig til de fremstillingsmæssige og opgavetekniske aspekter.. Endvidere indgår det i bedømmelsen, om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet. 5

7 Arbejdet med opgaven finder sted opp til og i perioden afsat til AT 1. Der gives én samlet karakter, som indgår i fastlæggelsen af a årskarakteren i fagene. Opgavens omfang: 6-8 normalsider.. Elevtid: 20. Linieafstand 1½. Fontstørrelse Forslag til arbejdsgang i korte træk: 1) Læs bestemmelserne om opgaven. 2) Udvælg et område indenfor fagene og få det godkendt. 3) Søg efter litteraturr og materiale. Lone i studiecentre et vil orientere forud for arbejdet. 4) Læs om emnet og skaf dig et umiddelbart overblik. Tag noter undervejs. 5) Arbejd under vejledning fra lærerne med en afgrænsning. 6) Lav problemformulering og disposition. 7) Forelæg disse for lærerne med henblik på godkendelse. 8) Planlæg resten af arbejdet med opgaven. 9) Gå i dybden med materialet. Analyser, diskuter og vurder. v 10) Skriv opgaven på forholdsviss kort tid. 11) Gennemret opgaven. Opgaven skal indeholde: Titelblad med opgavetitel, navn,, klasse, lærere og årstal. Indholdsfortegnelse med angivelse af sidetal, der henviser til kapitler og evt. underafsnit. Indledning med præsentation af f emne, tidsmæssig afgrænsning, situation. Problemformulering - der skal være konkret - skal have et fokus - skal være præcis - skal formuleres som et spørgsmål, der skal besvaress - skal give mulighed for både redegørelse, analyse ogg vurdering - skal behandle metodiske spørgsmål Analyse af den rejstee problemstilling Delkonklusioner og hovedkonk klusion Kapitel- og afsnitsinddeling. Sidetal. Opgaven skall være fortløbende nummereret. Noter. Opgaven skal desuden være forsynet med et noteapparat med litteraturhenvisende noter, så læseren har mulighed for at kontrollere citater og gengivelser. 6

8 Litteraturliste. Til sidst i opgaven skal der være en litteraturliste, hvor al den anvendte litteratur angives med forfatternavn, bogtitel og udgivelsesår, f.eks.: Zweig, Stefan: Verden af i går Ligeledes så skal benyttede internetsider angives med fuldstændig f web-adresse. F.eks. Københavns historie på nettet: Noteapparatet kan være udformet på mange måder: samlet til sidst i opgaven samlet efter hvert afsnit/kapitel sat nederst på hverr side sat i parentes efterr citatet/referatet En note kan være: en litteraturhenvisning til enn bog eller internetside e, hvorfra citatet, argumentet eller synspunktet er hentet en forklaring på et ord eller supplerendee oplysninger om personer eller andet En litteraturhenvisende note består altid af en bogtitel og et sidetal, f.eks.: 1) Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig s Ordrette citater sættes i citationstegn (anførselstegn)) og forsynes med en note, f.eks.: Trevor-Roper fremfører i sin argumentation imod Taylor: T I følge Mr. Taylor var Hitler en almindelig statsmand i tradition med Stresemann og Brüning 2) Noten hertil er: 2) Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig v s. 98. Et refererende afsnit, som bygger på flere værker, bør b til sidst t forsynes med en note, hvor der står: Afsnittet støtterr sig på følgende værker: aa s. xx-yy, bb s. vv-zz De forklarende noter kan f.eks. være en kort uddybning af en n forkortelse, et argument, et begreb eller et sjældent fremmedord. Eller E supplerende oplysninger om en person, et sted osv. For yderligere vejledning om form og indhold i de to fag: Historie: Se Værktøjskassen: Kiilsgaard Madsen ogg Skovgaardd Nielsen: Opdagelserne s Dansk: Faglige forbindelser s Generelle retningslinier for store opgaver efter reformen: Primus 2 s

9 2.22 SRO Studieretningsopgaven, SRO, er en opgave, der skal træne dig til studieretningsprojektet, SRP, i slutningen af 3g. Opgaven er tænkt som en flerfaglig fordybelsesopgave, så ett af de studieretningsfag, du har på A-niveau, samt et andet fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen. Elevtid til 2.g studieretningsopgaven Der er afsat 15 timers elevtid til 2.g studieretningsopgaven, dvs. 155 timers skriftligt hjemmearbejde, som ligger ud over den almindelige forberedelse. Placering af studieretningsopgaven m.m. Studieretningsopgavenn placeres i forårssemestret med sidste frist for aflevering den 8. april Opgaven afleveres i kasser ved dueslagene. Den enkelte klasses lærerteam fastlægger udd fra klassens øvrige aktiviteter (fxx studierejsee m.m.) den endelige placering af studieretningsopgaven. OBS! Det er vigtigt, at der i forbindelse medd lærerteamets koordinering af klassens øvrige skriftlige arbejde så vidt muligt ikke placeres andre skriftlige opgaver i tidenn op til det tidspunkt, hvor studieretningsopgavenn skal afleveres. Udformning af studieretningsopgaven Der skal indgå mindst 2 studieretningsfag i opgaven, heraf mindst et studieretningsfag på A-niveau. Med mindre lærerne i studieretningsfagene ønsker, at alle 3 studieretningsfag skal indgå, indgår normalt 2 studieretningsfag (heraf et fag på A-niveau) i 2.g studieretningsopgaven. Opgaven stilles af lærerne i de involverede studieretningsfag i fællesskab og rettes af de involveredei e lærere. OBS! Der er ikke krav om, at eleverne skal have forskellige opgaveformuleringer, ligesom det også er i orden at fordele eleverne på forskellige f fagkombinationer i de klasser k hvorr det kan lade sige gøre (se nedenfor). Der skal i opgaveformuleringen stilles s krav om, at opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk (15-20 linier), da det er vigtigt, at eleverne også får erfaring med denne del af opgaven. Gode råd om det korte resumé påå engelsk er vedlagt ogg bør udleveres til elevernes. 8

10 Vejledning Studieretningsfagene lægger i undervisningen op til studieretningsopgaven i tiden op til opgaveskrivningen. Fælles vejledning til opgaverne gennemføres som s en del af uddannelsestiden i studieretningsfagene, mens individuel vejledning gives i konferencetimer, opsamlingstimer eller på andre tidspunkter uden for uddannelsestiden. Skrivedag Der er fastsat en SRO skrivedag til t 2.g erne tirsdag den 5. April, hvor al 2g undervisning aflyses. Evaluering af studieretningsopgaven Opgaven besvares individuelt og karakteren er medtællende i elevens standpunktskarakterer i de berørte fag. 9

11 2.3 SRP Studieretningsprojektet (SRP) på Gribskov Gymnasium 2010 Information til elever Hvad går det ud på? Du skal, iflg. stx-bekendtgørelsenn, arbejde selvstændigt med at fordybe dig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til jeres studieretning. Studieretningsprojektet skal skrives indenforr et fagligt område eller problemstilling, så ett af de studieretningsfag du har på A-niveau, samt et andet fag på mindst B-niveau B indgår i besvarelsen. Tidsplan for studieretningsprojektet Fra slutningen af september og frem til jul skal du arbejde med dinn SRP. Arbejdet kan være i forbindelsee med informationssøgning, læsning, skrivning, mm. og det vil ikkee være lige intenst i i hele perioden. Det er vigtigt at understrege at det ligger udover det normale skolearbejde.. Det forventes som altid at du får afleveret dine opgaver i fagene til tiden og kommer velforberedt til timerne. Frem til uge 39 - Lærerne informerer om deres fags muligheder i forbindelse med SRP. Fredag den 1. oktober (for 3s: mandag 27/9) Her skal du d vælge hvilke fag du vil skrive din SRP i. Der vil blive udleveret et stykke papir, som du skal udfylde og afleveree på kontoret senest kl. 12. Som nævnt skal det ene fag være et studieretnins ngsfag på A-niveau, mens det andet kan være et hvilket som helst fag du har på enten B- eller A-niveau. Valget er bindende. Se i øvrigt fagoversigtenn på næste side. Tirsdag den 12. oktober - Senest påå denne dag får du udpeget din(-e) ) vejleder(-e). Vi prøver at koordinere det sådan s at mann får minimum én af dee lærere man har i de valgte fag, men det er set før at det ikke altid kann lade sig gøre. 12. oktober 22. november I denne periode skal du finde materiale, afgrænse emne og få snakket med dine vejledere, så de harr mulighed for at lave en e opgaveformulering,, der læner sig op ad det du har undersøgt. Denne fase er vigtig og eftersom næsten alle gymnasier i landet er i gang med SRP samtidig, er det med at være tidlig ude, hvis man skal finde materialer. Som udgangspunkt er lærerne ikke forpligtede til at finde materialer til dig (!), men de vil kunne pege dig i den rigtige retning til din egen søgning. Fredag 26. november Denne dag udleveres din opgaveformulering ved et fælles arrangement for alle 3. g ere i Kultursalen (se lectio). Vejlederne vil være til stede for at kunne svare på eventuellee spørgsmåll i forbindelse med opgaveformuleringen. Mandag 29. november onsdag 1.. december Den første skrive-/vejledningsperiode. Du har 3 hverdagee uden normal undervisning til at få startet på opgaven eller få vejledning. Snak med din vejleder om hvordan tiden udnyttes mest effektivt. 10

12 2. december-10. december almindeligt skema (se lectio) ) Mandag 13.december - tirsdag t 21. december Den afsluttende skrivefra /12, herefter /vejledningsperiode uden normal undervisning. Du kan få vejledning v forventes det at du har fået afklaret de spørgsmål, der måttee være. Opgaven skrives færdig, printes, forsynes med den officielle forside (med opgaveteksten på) ogg afleveres i 4 eksemplarer på kontoret senest tirsdag den 21. december. Print jævnligt i løbet l af perioden, så hvis det hele går ned denn sidste dag inden aflevering sådan noget sker hvert år så er I ikke helt på bar bund. /KR Valg af fag Du skal inddrage 2 fag i din SRP. Det ene skal som nævnt være et studieretningsfag på A-niveau. Oversigten over de valgmuligheder du har mht. studieretnings A-faget er nedenfor. Du skal vælge et af de fag der står ud for din klasse og studieretning. OBS! Afhængigt af hvad du valgt af fag i 3g kan det godt være at du kun har én mulighedd mht. studieretnings A-faget. A Klasse og st.ret 3a EN/TY/Sa A-niveau i st.. retning EN A-niveau i st. retning TY SP/EN/Fr-Ty SP EN Hvis du d har opgraderet kan duu vælgee SA FR Hviss du har opgraderet kan du vælge TY 3m EN/MU/dr EN/Sa/Me EN EN MU SA 3s SA/Ma/Ng SA MA 3t EN/Sa/Me EN SA 3v EN/Sa/Me EN SA 111

13 3x MA/Fy/Ke MA FY KE 3y BI/Ma/Id-Ke BII MA KE Det andet fag, som du skal inddrage skal være et fag på mindst B-niveau, somm du har eller har haft. Der er altså mulighed for et andett af fagene fra oversigten, dansk, historie h eller obligatoriske fag på B-niveau eller valgfagg på mindst B-niveau. Faget må gerne være et e du har afsluttet i 2.g. Problemformulering Hvorfor problemformulering? Opgaven har større chance for at virke interessant og samlet omkring en rød tråd, hvis der er en problemformulering. Det er bl.a. fordi problemformuleringen kan være v rettesnor for hvilke retninger, man skal søge i, hvilket stof der skal med, hvilke afsnit der d skal ind eller ud, og hvilken litteratur der skal læses intensivt og tages noter fra. Opgaven er også ofte lettere at disponere, hvis den tager udgangspunkt i en problemformulering. Dispositioner lavet uden problemformulering har derimod tendens til at indeholde "alt hvad jeg ved om emnet". Det kan desuden være svært at kon- hovedtræk ved emnet. Problemformulering: En problemformulering er et spørgsmål/udsagn/påstand, som bliver formuleret i indledningen til en kludere på en tekst uden problemformulering; man ender let med bare b at opsummere nogle faglig opgave, og som resten af opgaven prøver at besvare eller belyse. Den problemformulering, du skriver, skal være kort og klart fremlagt i indledningen til din opgave eller i hvert fald tidligt i den. Du skal gøre noget ud af at forklare, hvorfor h det problem, du har formuleret, er interessant og kalder på at blive besvaret. At en tekstt er skrevet ud fra en problemformulering, gør, at opgaven har fokus, at opgaven har en rød tråd. Hvordan formulererr man et problem? Man formulerer et problem, hvis man fx spørger: "Hvorfor er der så s stor skepsis i Danmark over for den europæiske union?" En god problemformulering handler altså om et spørgsmål, der ikke findes et velkendt og fyldestgørende svar på, og som kalder på at blive belyst. 12

14 I opgaver på fx gymnasieniveau er det klart at man sjældent kan besvare spørgsmål, der ikke findes svar på i forvejen. Men man kan ofte kommee med svar, som ikke err velkendte. Fx kan man skrive en historisk opgave om dette problem: Hvordann forholdt middelaldere en sig til hekse? Typer af problemformuleringer: Problemformuleringerr kan typisk stille spørgsmål om hvad, hvorfo og hvordan. Et hvad-problem er et der især handler om at få beskrevet en sag, Ex: E "Hvad er unge menneskers holdning til avislæsning?" Når man svarer på sådan et spørgsmål, skal s man ikke bare sige alt, hvad der kan siges om emnet, men man skal have øje for vigtige påstande i det, mann finder ud af - fx at unge mennesker i Danmark læserr meget mindre avis end før. Herfra går avis?" der en lige linje til hvorfor-problemer, som fx "Hvorfor læser ungee menneskerr så lidt Og når man har rejst dette problem og måskee bidraget til at svare på p det, står man over for et muligt hvordan-problem. Det kan handle om hvordan man skal evaluere den d udvikling man har set - er den god eller dårlig? Et hvordan-problem kan også være perspektiverende, fx ved at spørge, hvordan unges avislæsning (og medieforbrug i øvrigt) vil udvikle sig fremover. Og endelig kan et hvordan- fx hvordan aviserne kan ændre sig, sådan at unge mennesker bliverr mere interesserede i at læse problem være advokerende. Det vil sige, at det handler om hvad der skal gøress eller gennemføres, dem. Problemformuleringenn behøver ikke i opgaven være udformet somm spørgsmål, men den skal s let kunne konverteres til HV-spørgsmål. Råd til problemformuleringer: Som sagt skal en problemformulering handlee om et spørgsmål, derr ikke er et velkendt og fyldestgørende svar på, og som på en eller anden måde kalder på att blive besvaret. Den problemformulering, du skriver, skal være kort og klart fremlagt i indledningen til din opgave eller i hvert fald tidligt i den. Du skal gøre noget ud af at forklare, hvorfor h det problem, du har formuleret, er interessant og kalder på at blive besvaret. Det problem, du formulerer, skal på den anden side være sådan, at du - ved hjælp af de kilder, du bruger - har en reel mulighed for at sige noget nyt om det, eller hvert fald noget, der ikke er fuldstændig velkendt. Skriv ikke et spørgsmål som "Hvordan har heksetroen udviklet sig i Europa?", men hellere om "Hvorfor bredte hekseprocesserne sig i Europa i 1500-tallet?" 13

15 Skriv ikke et spørgsmål, som hverken du eller andre kan give fornuftige svar på, fx "Hvordan kan narkomani afskaffes?" ", men hellere "Hvad kan vi lære af forsøg med offentligg udlevering af heroin til narkomaner?" Du kan blive nødt til at lave om på din problemformulering flere gange undervejs i dit skrivearbejde. Men det er normalt. Det er bedre at starte skrivearbejdet med enn problemformulering, som du ændrer på hen ad vejen, end slet ikkee at have en problemformulering. Indledning I din indledning skaber du læserens forventninger til opgaven. Derfor skal den indeholde det overordnede mål med opgaven. Her skal der stå, hvorfor du skriver projektet, hvad du vil gøre og hvordan. En god indledning skal indeholdee to ting: Præsentation af dit emne og hovedtrækkene i din problemformulering Et overblik over, hvordan opgaven err bygget op Din indledning skal læservejledning. give læseren lyst til at læse opgaven, og den skal fungere som en slagss Du kan bruge en tjekliste til at sikre dig, at din indledning indeholder det væsentlige: 1. Introduktion til emnet 2. Præsentation af målet med opgaven 3. Overblik Du skal ikke forvente, at du kan skrive indledningen med det samme. Det err ganske almindeligt at skrive indledningen om et par gange, fordi man bliver nødt til at rette r til, efterhånden som opgaven bliver skrevet. Introduktion til emnet Skriv fra det generelle til det konkrete. Dett generelle kunne væree emnet, duu arbejder med set i et større perspektiv, et rids af de historiske begivenheder eller begivenheder i nutiden, hvor dit emnee spiller en rolle. Herefter nærmer du dig langsomt dit fokus ogg dine problemstillinger. I SRP- opgaven er det vejlederne, der bestemmer dine problemstillinger,, så du skall lave en introduktion, der passer til disse. Det er vigtig at det generelle har relevans forr dit emne, så det kræver en nøje udvælgelse. 14

16 Præsentation af målet med opgaven Efter det generelle skal du præsentere dit fokus. Hvordan er din problemformulering forbundet med det generelle? Dette er de overvejelser, der ligger bag din afgrænsning af emnet og din forståelse f af problemformuleringen. Her skall du motivere læseren til at læse din SRP.. Du skal ikke i skrive problemformuleringenn direkte af. Du skal kun introducere de store træk og målet med opgaven hvilket ofte ligger i vurderingen. Overblik Sidste del af din indledning skal ridse op, hvad dit projekt indeholder. Her benytter du kodeordene e redegøre, analysere og vurdere, som s du harr fundet frem til i din analyse af problemformuleringenn til at styre præsentationen. På denne måder viser du, at du har en klar plan. Analyse I opgaveformuleringen markeres analysenn med vendinger somm give en analyse af, sammenlign. undersøg, At analysere betyder nedbryde i dele, skille ad, bearbejde, og der er e tale om enn grundig og metodisk undersøgelse. Du skal vise, at du kan gøree præcise iagttagelser af a de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale, og du må ikke levere en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en ide om, hvor dine iagttagelser skal føre dig hen (fokus), og det skal du lade skinne igennem undervejs. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler), og du skal ikke skrive, hvad en tekst handler om, men hvordan den handler om noget. En analyse af en graf ellerr en tabell består af en forklaring af sammenhængen eller årsagssammenhængenn mellem de processer og mekanisme, grafen illustrerer. Dine analyser skal være metodiske og benytte begreber, du har lært i faget, men undgå bevidstløsee gennemgange af udlevere analyseskemaer. En analyse kan aldrig blot bestå af resultater, det er vigtigt at du viser, hvordan du er nået frem til dine konklusioner. En sammenligning bygger på en analyse, og der kan være tale om o holdninger, synspunkter eller argumenter, der skal sammenlignes. Her err det vigtigtt at tage sammenligningspunkterne et for et, påvise ligheder og forskelle mellem to ellerr flere emner, tekster, udsagn u ellerr forhold. Med mindre du bliver bedt om det, skal du undgå selv at tage stilling. 15

17 Fortolkning En fortolkning og vendingen kommentér befinder sig på det vurderende niveauu i Blooms taxonomi. En fortolkning skal tage udgangspunkt i analysen, og her hæver du d dig over teksten og samler den viden, du har fået gennem analysen til att sige noget om tekstens tema, årsag, betydning eller budskab. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige fortolkninger, og o det er ikke sikkert, vælge én mulig fortolkning. Fortolkningenn kan ligge undervejs i analysen, men skal underbygget af en analyse. at du skal altid være At kommentére betyder, at man på fagligt grundlag kan forholdee sig til en række synspunkter, et forslag til en forsøgsopstilling eller en teksts argumentation. Huskk altid at argumentere med fordi.. Når du hele tiden svarer på fordii i din argumentation, sikrer du dig, at du ikke kommerr til at påståå noget, som du ikke har belæg for. Konklusion Din konklusion skal være en opsamling af de resultater, som du er e nået fremm til i dit hovedafsnit. I din konklusion præciserer du dine resultater. Konklusionen må aldrig indeholdee hele nye synspunkter eller resultater, som du ikke harr omtalt eller være indee på tidligeree i opgaven. I konklusionen skal læseren kunne findee svarene på din problemformulerings spørgsmål og problemstillinger. En tommelfingerregel er,, at din opgave skal være skrevett sådan, at man ved at læse indledningen og konklusionen kan få et indblik i, hvad den går g ud på. Med andre ord skal din konklusionn og din indledning hænge sammen, og det er derfor enn god ide at sammenskrive de to dele som det sidste i arbejdet med opgaven. Bemærk: en udtalelsee af denne karakter: Jeg synes, det har været sjovt at arbejde med emnet, og jeg har lært en masse af det hører ikke hjemme i en konklusion. Citater og kildeangivelse Et citat er en ordret gengivelse af noget, der er blevet sagt eller e skrevet. Et citat skal adskilles tydeligt fra anden tekst. Man skal tydeligt vise både, hvor citatet begynder, og hvor det slutter. 16

18 Man skal markere et citat ved hjælp af anførselstegn (citationstegn, ) og kursiveret tekst. Kilden til citatet skal altid nævnes ogg i en fodnote eller umiddelbart efter citatet. Som hovedregel skal helee citatets ordlyd, retskrivning mv. være v identisk med originalens. Illustrationer, tabeller og lign. l kan også citeres og skal så vidt muligt behandles på samme måde som rent sproglige citater. Et citat skal adskilles fra den almindelige tekst. Det skal være tydeligt, både hvor citatet begynder, og hvor det slutter. Korte citater Brug anførselstegn (citationstegn, gåseøjne) til kortere citater i denn løbende tekst, fx enkelte ord og korte sætninger: Hovedformålet med undersøgelsen var, at kontrollere overensstemmelsenn mellem politikernes ord og handlinger (Andersen, 1981, s. 42). Desuden ville mann undersøgee... Lange citater Brug indrykning til længere citater, fx længere sætninger eller helee afsnit: Konklusionen på analysen er heltt klar og utvetydig: "Man kan ikke regne med at fordi en politiker har taget stilling til noget eller har lovet noget, så vil han også handle derefter. Dette er reglen. Overensstemmelse mellem ord og handling er undtagelsen!" (Andersen, 1981, s. 42) ). Det er hårde ord fra forfatterne, men analysen giver god baggrund for udsagnet. Kildeangivelse Du skal altid nævne kilden til et citat. Normalt vil man i forbindelse med citatet give oplysninger om: forfatter værk (titel) årstal for udgivelse side. Kilden kan angives i direkte forbindelse f med citatett i teksten eller som fod- eller margennote. I dansk-historieopgaven anbefales det at anvende fodnoter. 17

19 Når kilden anføres i direkte tilknytning til citatet, kan den nævnes n i selve den løbende tekst, fx I sin bog fra 1982, Den ny Danmarkshistorie, s. 406, hævder Sørenn Mørch, at Forestillingen om arbejdet som et kald har virket som et godt redskab til at udbytte og udnytte de lavere samfundsklasser. Kilden kan også nævnes i en parentes lige efter citatet, fx Forestillingen om arbejdet som et kald har virket som et godt redskab til at udbytte og udnytte de lavere samfundsklasser (Søren Mørch: Denn ny Danmarkshistorie,, 1982, s. 406). I citater fra kilder, der er nævnt i en litteraturfortegnelse, kan man nøjes med en kort henvisning i form af forfatternavn, årstal og evt. sidetal, fx Mørch (1982, s. 406) skriver at Forestillingen om arbejdet som ett kald har virket som et godt redskab til at udbytte og udnytte de lavere samfundsklasser. Hvis et citat stammer fra samme s sted, som det umiddelbart foregåendee citat (hvorfor en ny angivelse af forfatter, titell m.m. er unødvendig) skriver mann ofte (ibid.) efter citatet. Ibid. er en forkortelse for det latinske ibidem, som betyder samme sted. s Navn og årstal og sidetal kan også placeres i parentes efter citatet, fx Forestillingen om arbejdet som s et kald har virket som et godt redskab til l at udbytte og udnytte de lavere samfundsklasser. (Mørch,( 1982, s. 406). VIGTIGT! Når du har valgt, hvordan du vil markere citater og angive kilder til citaterne, skal du blive ved med at anvende denne form i hele din opgave. Du skal dog anvendee forskelligee former, alt efter om citatet er langt eller kort. 18

20 Brug af noter Almindeligvis anerkendes to former for noter: 1) Henvisningsnoter. Angiver hvorfra man har sin viden eller sinde oplysninger (sidetal i bøger eller websites). Almindeligvis sættes henvisningsnoter i slutningenn af et afsnit. Se eksempel. Nede i noten behøver man ikke at skrive hele navnet på forfatterenn eller bogens titel. Man kan nøjes med at skrive efternavnet (via efternavnet kan man jo i litteraturlisten se bogens titel og forfatterens f fornavn). Hvis forfatteren har lavet flere bøger, som man bruger, skriver man forfatterenss efternavn + et årstal f.eks. Johnson 1995, Johnson 2003 osv. Hvis forfatterenn samme år har skrevet flere bøger skriver man Johansonn 1995a og Johnson J 1995b osv. og husker også at give disse bøger et tilsvarendee bogstav i litteraturlisten. Hvis man baserer sin viden påå flere forfattere skriverr man dem alle på: F.eks. Johnsonn s. 160 og Alba s ) Forklaringsnoter. Forklarer forskellige f ting lidt nærmere (ting som ikke behøver at stå i selve teksten, da denne ellers ville blive for tung at læse). Forklaringsnoter sættes dér, hvor ting skal forklares nærmere eller evt. begreber forklares. Men minimer din brug b af forklaringsnoter og skriv aldrig meree end 3 linjer! Se eksempel. Husk også (sidst i forklaringsnoten) at skrive, hvorfor du har din forklaring eller definition! Se eksempel Eksempel: : Forklaringsnote Allerede i 1962 ansøgte Spanien om medlemskab af EF, men på grund af modvilje både fra f EF og fra enkeltstaterne kom det ikke til en forhandling. Francospaniens diktatorisked e styreform gjorde optagelse i organisationen til en umulighed 1. Efter Francos død i 1975 var situationen en ganske anden. Kort tid t efter proklamerede Spaniens konge Juan Carlos Spaniens vilje til demokrati og til at deltage i den europæiske integration, men det var imidlertid først, da Spanien i 1976 vedtog reformloven - Ley de reforma del Código penal - at vejen til demokratiske og parlamentariskee tilstande på afgørendee vis blev åbnet og dermed gjorde en tilslutning til EF til en mulighed 2. Henvisningsnote 1 Tidspunktet fo or Spaniens ansøgning kunne næppe have være "timet" dårligere. Ansøgningen blevv præsenteret d. 9. februar Kun ca. tre uger forinden d januar havde Europaparlamentet vedtaget Birkelbachdoktrinen, der slog fast, at kun fuldt ud demokratiske lande kunne optages i EF. Jvf. Bassols. 35, s Johnson 1995 s. 160 og Alba s

21 Litteraturliste Hvordan laver man en litteraturliste? Formålet med litteraturlister er at dokumenter re brug af kilder og gøre andre i stand til at opspore kilderne. Litteraturlister ordnes efter forfatterens efternavn det mest usædvanlige efternavn først, f.eks. sen navne kommer til sidst: Roestt Pedersen, Jesper. Tegnsætningg i listen kan diskuteres, men vær konsekvent. Henvisning til bøger Forfatter. (år). Titel: Undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag. (Serietitel; nr.). (Titlen skal være understreget eller kursiveret.) Udgave skrives kun på listen, hvis det ikke drejer sig om m 1. udgave. Eksempel: Harder, Jonathan Bugge & Sigge Winther Nielsen. (2008). Om politisk tæft: 14 historierr om dansk og international politik: Brugen af cases i samfundsvidenskabelig undervisning. Kbh. : Thomson Reuters. Henvisning til tidsskriftsartikler Artiklens forfatter. (år). Artiklens titel: undertitel. Tidsskriftets titel, vol.(nr), sidetal. (Tidsskriftets titel skal understreges eller kursiveres.) Eksempel: Roest Pedersen, Jesper. (2008). Spiller strukturel magt en rolle for danske kommunernes miljøhensyn?: Erhvervsliv og politikere. Politica,, vol.40(1), s Henvisning til antologibidrag Bidragets forfatter. (år). Bidragets titel: undertitel. I/In: Antologiens redaktør (red./ed.): antologiens titel (evt. udgave, sidetal). Udgivelsessted: Forlag. (Antologiens titel skal understreges eller kursiveres.) Eksempel: McNay, Lois. (2007). Subjekt, psyke og handling. I: Dorte Mariee Søndergaard (red.): Feministiske tænkere: En tekstsamling (s ). Kbh.: K Hans Reitzel. Henvisning til Internet dokumenter Ophav. (år/seneste opdatering). Titel (udgave). Lokaliseret besøgsdato: URL. (Titlen skal understegess eller kursiveres.) Eksempel: Udenrigsministeriet. (2008, 21. juli). Den danske indsats i Afghanistan : Regeringens strategi for den samlede danske indsats i Afghanistan Lokaliseret d. 3. september 2008: /index.htm. 20

22 Henvisning til Avisartikler Artiklens forfatter. (årstal, dato). Artiklens titel. Avisens titel, sektion, sidetal. (Avisenss navn skal understreges eller kursiveres) Eksempel: Rothenborg, Michael. (2008, 16. august). Portræt: Han vil gøre EU hypet og fedt. Politiken, 1. sektion, s. 4. Engelsk resume Gode råd om det korte resumé på engelskk Et SRP-resumé er en kort koncentreret sammenfatning af hele besvarelsen skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Resuméet skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Et SRP-resumé: fylder typisk linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/ /problemstilling - Problem statement o anvendte metoder - Approach o resultater og - Results o konklusioner - Conclusions indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før indholdsforti tegnelsen Det indgår i bedømmelsen af en SRP, om resuméet er: en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende skrevet på forståeligt engelsk 21

23 Formål Hvorfor? Metode Hvordan? Resultater og konklusioner Hvad fandt du ud af? De fire f hovedpunkter i et SRP- resumé: Hvilken problemstilling ville du undersøge eller testee (din hypotese)? Gå tilbage til t din opgaveformulering og sørg for at der er overensstemmelse hermed. Formulér formålet præcist og sammenhæn ngende. Eksempler på indledninger: This study tests... The study investigates... This paper examines.... Hvad gjorde du, ogg hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger. Hvad err resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvadd har du konkluderet? Eksempler på afslutninger: There iss a significant relationship between..... The results showw that in 85% of the cases... It is shown that Raymond Carver is strongly influencedd by... Forhold dig objektivt Tid Variér dit sprog Sproglige tips: Undgå de personlige stedord jeg eller vi : Skriv ikke: I investigate the incidence of Skriv i stedet: The study investigates Normalt skrives s i NUTID. DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort) Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fraa selve besvarelsen. Find en ny måde at sige det på. Naturvidenskabeligt eller Resuméet ts udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden i for: humanistisk fag? Humanistisk fag (fx litterær analyse) 222

24 What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach yourr conclusions What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) What the study set out to do What method(s) you adopted What results were achieved What conclusions can be drawn What recommendations your research leads youu to make 23

25 Taksonomi Bloom s kognitive (= erkendelse) taksonomi (= klassificering) ) gennemsyrer progressionstankegangen i gymnasieref formen, hvilket giver nogle problemer, idet den ikke passer særlig godt til det naturvidenskabelige hovedområde. Trods T dette og af praktiske grunde vil vi foreslå at alle kolleger bevidst og højlydt anvender ( og måske problematiserer) Bloom s taksonomi (nedenfor), klargør overfor eleverne hvor på skalaen en given opgave befinder sig, og at den enkelte opgave kan indeholde elementer fra flere niveauer. Blooms taksonomi 6 Vurdering På baggrund af en diskussion (se nedenfor) tager du stilling til værdien af det argument, de tal, de oplysninger, man har fået fra forskellige kilder, d.v.s. at I personligt tager stilling til en værdi af et udsagn. 24

26 Diskussion 5 Syntese 4 Analyse 3 Anvendelse 2 Forståelse/ Redegørelse I en diskussion belyser man sagen/emnet/analysegenstanden fra fleree sider. kunne foretage en syntese, planlægge og udforme direktiver, udarbejdee en plan Her skal du kunne udarbejde forslag til fremgangsmåde (metodeudvikling) og udlede abstrakte relationer. Her gælder det om at gennemskue og forklare - gerne i detaljer - en problemstilling, nogle oplysninger, som fx andre kilder har opstillet eller egen resultater. I skal ikke her vurdere kvaliteten eller ægtheden i oplysningen,, det sker joo under vurderingen. kunne anvende, bruge, tilrettelægge, gennemføre På dette niveau skal du kunne anvende din viden i andre sammenhænge, fx overføre teori til praksis, veksle mellemm konkret og abstrakt, kendt og ukendt. have forståelse af, redegøre for formålet Dette niveau betyder, att du skal kunne redegøre (se redegørelse) for et emneområdee og husk, at en redegørelse ikke er lig med et referat. Det vil sige, at du skal kunne vise, at det factsprægede er forstået, og du skal kunne anvende det i ukomplicerede, kendte sammenhænge. 1 Vide Beskrive have kendskab til - nævne, beskrive En deltaljeret objektiv beskrivelse uden forklaring, diskussion, vurdering osv., af fx. enn graf eller lignende. Det vil sige, at du skal kunne genkende og gengive fagets terminologi, fremgangsmåder og metoder og have en nogenlunde viden om, hvad det kan bruges til. 25

27 2.4 AT-synopsis I almen studieforberedelse skal du efter jul i 3g udarbejde en synopsis med udgangspunkt i det emne og den fagkombination, som du skal til prøve i ved afslutningen af skoleåret. Synopsen skal opfattes som et talepapir t ogg en hjælp udgangspunkt for en uddybende dialog om emnet ved den mundtlige m prøve, som skal danne en dialog om problemstillinger fra dit samlede forløb i almenn studieforberedelse Synopsen skal have et omfang af 3-5 siderr og skal indeholde: forside med dit navn, titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering oversigt over de væsentligste problemstillinger og arbejdshypoteser, somm du har arbejdet med i forbindelse med emnet (hvad skal derr undersøges) en præcisering af de væsentligste konklusioner på disse problemstillp linger, som også skal indeholde en be- eller afkræftelse af arbejdshypoteserne begrundet oversigt over, hvilke metoder, teorierr og empirii der er relevante i arbejdet med problemstillingerne (hvordan skal det undersøges) en samlet konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til det videre arbejde. Disse spørgsmål vil også kunne danne grundlag for en diskussion ved prøven kommenteret litteraturliste (den skal knyttes sammen med metodeafsnittet, så du kortfattett beskriver bogens/websitets teoretiske og metodiske grundlag) ) en perspektivering til problemstillinger fra studierappo orten (find d i din studierapport problemstillinger i perspektiverende temaer) Husk, det er ikke en opgave, du skal s skrive, men en udvidet disposition til dinn eksamination. Ved at udarbejde synopsen har du forberedt din prøve, og lærer og censor c har forberedt sig på den diskussion, som eksaminationen skal udviklee sig til. Se desuden Primus 2 26

28 3. Skriftlighed i fagene [Til bidrag fra de respektive fag] 4. Hvordan kommer jeg i gang med at skrive? AT SKRIVE ER AT TÆNKE! Bedre skrivefærdigheder betaler sig ikke kun i forhold til skriftlighed i det hele taget, bedre skrivefærdigheder har også en positiv indflydelse på din tænkning! Jo bedre du er til at sætte ord på dine tanker, desto fleree tanker og associationer springerr dig i øjnene i mødet med ordenee på papiret.. Jo bedre du er til at strukturere s dine tanker på papiret, desto bedree bliver du til at strukturere dine tanker. At skrive er en proces! Vejen ned på papiret er ikke en envejskommunikation, men nærmere en endeløs dialog som selvfølgeligg skal afsluttes. Men i princippet er e der ikke noget facit for f en tekst. En tekst vil dog altid have en funktion ellerr et formål. Derfor kann man diskutere, hvorvidt teksten lever op til formålet. I undervisningen vill du møde mange forskellige former for tekster med forskelligee formål, men de tekster I selv producerer, vil oftest have til formåll at formidle et stof, et tema, et emneområde. Derfor err dette materiale koncentreret omkring skrivning med formidling som mål. Tekstproduktionen kan beskrivess som en trefaset raket: 1. FORBEREDELSESFASEN 2. FORMULERINGSFASEN 3. FORBEDRINGSFASEN 3.1 Forberedelsesfasenn For at komme i gang skal du først og fremmest tilegne dig stof og o sætte dett i relation til ideer og tanker, som du synes er interessante, eller som du kan bygge videre på. Brugg biblioteket, bøger og magasiner, internettet, leksika og ordbøger! I skriveprocessens første fase er det vigtigt at være åben over for mange indfald, tænke kreativt og bruge dig selv og din fantasi. Dett kan du opøve gennem forskelligee teknikker: : 27

29 Hurtigskrivning Hurtigskrivning eller nonstop-skrivning gårr ud på at skrive løs ganske g ukritisk ud fra et bestemtt tema uden på noget tidspunkt att slippe skrivningen. På trods af navnet n har hurtigskrivning ikke noget at gøre med at øge din skrivehastighed. Det gælder først og o fremmest om at nedskrive din bevidsthedsstrøm ganske ucensureret: Skriv alt, hvad der dukker op i dit hoved uden at bekymre dig om stavefejl. Tænk ikke over dine formuleringer og lad ikke pennen slippe papiret. Du må ikke gå tilbage og rette i det skrevne. I stedet for at lave om i det skrevne skriv noget nyt. Dukker der ikke noget op i dit hoved, så skriv temaets navn n eller det sidste ord igen og igen,, indtil der dukker nye tanker og associationer op, som du kan nedfælde. Bliv ved med at a skrive i 3-5 minutter. Lad være med at presse dig selv for meget. Det er en yderst krævende teknik, og du børr ikke fortsætte uden at holde pauser. Fordelen ved hurtigskrivning er, at den giver dig mulighed for at koble dinee kritiske sanser fra og alene udnytte dine kreative og produktive resurser. Hurtigskrivn ning kalder ofte nye og uventedee tanker og ideer frem. Det er i øvrigt interessant, at hurtigskrivningg ofte resulterer i overraskende sammenhænge. Ideer der fremkommer i en hurtigskrivning hængerr som regel bedre sammen endd ideer, som opstår i forbindelsee med fx brainstorm, og du kommer meree i dybdenn med stoffet end en almindelig brainstorm tillader. Hurtigskrivning kan bruges som inspiration, men nogle gange kan du også bruge passager direktee i den færdige tekst, du er ved at skrive. Mind map Hjernens processer er langt meree kompleksee end sprogets. Når hjernen lagrer information, gør den brug af en lang række egenskaber, som fx billeder, nummerering, rytme, farver og rummeligee forhold. Med et mindmap eller et hukommelseskort forsøger man at efterligne hjernens måde at lagre information på man udnyttet hjernens egne hukommelsesteknikker og bliver mere bevidst om, hvordan man husker og lagrer store mængder information. I en brainstorm ønsker man at tømme hjernen for en bestemt slags information. Med et mindmap gør man noget tilsvarende, men du registrerer også, hvordan denne information hænger sammen: Hvilke begreber eller områder er vigtigere end andre? Hvordan skaber associationer forbindelseslinjer mellem forskellig information inde i mit hoved? Et mindmap er bygget sådan op, at den centrale ide, emnet eller det område for viden, der skal behandles, sættes i centrum af et stort stykke papir. Ud fra dette d centrum tegner man nogle hovedgrene, som illustrerer de hovedovers skrifter, man forbinder med emnet. I forbindelse med kompleks eller omfattende information kan et billede være bedre end en overskrift. Et billede kan nemlig rumme langt mere information end ord ofte kan! Dit mind-mapp kan udbygges i det uendelige. Det kan altid tilføjes en større grad af detaljering med undergrenee og under-undergrene. For at styrke overblikket kan det være en idéé at adskille hovedgrenene (samt tilhørende undergrene) 28

30 med hver deres farve. Brug evt. blokbogstav ver til at adskille det overordnedee fra det underordnede. Fortab dig ikke i tanker, skriv og tegn uden lange tænkepauser: Hjernens lagringsprincipper skal netop IKKE oversættes til sammenhængende sætninger, du skal i stedet forsøge at kopiere din måde at forstå sammenhænge på!! Det er vigtigt, at du finder din egen stil, dit eget system. Som et hvilket som helst andet kort vil et mind-map hjælpe dig med: Overblik At planlægge en vej/udvælge et område i området og give dig mulighed for at holde styr på, hvor du er, og hvor du er på vej hen. At sammenfatte en stor mængde information for dig. At afdække problematiskee områder ved at vise dig nye kreative veje/forbindelser. At lade dig se HELE billedet og alle detaljerne samtidig. Hv-spørgsmål Både hurtigskrivning og mind-mapping er gode teknikker i forhold til at organisere den viden, du allerede har om et givent emne. Begge teknikker kræver imidlertid viden og fantasi, men det er ikke altid man ved særlig meget om det emne, man skal skrivee om, og det kan være svært af forestille sig hvilke muligheder, der ligger i emnet. 29

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Opgaveskrivning. I løbet af efteråret udarbejder hver 2.g-elev en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag.

Opgaveskrivning. I løbet af efteråret udarbejder hver 2.g-elev en større skriftlig opgave i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag. Opgaveskrivning De store skriftlige opgaver Opbygning og indhold af en opgave Dansk/historieopgaven Studieretningsopgaven Studieretningsprojektet AT-eksamensopgaven Historieopgaven i 1hf Større Skriftlig

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren:

I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: DHO SRO SRP I løbet af HHX-uddannelsen skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, studieretningsopgave (SRO) på 2. år studieretningsprojekt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver

OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver OpgaveGuiden OpgaveGuiden - en guide til gode opgaver Det er ikke let at skrive en god opgave. En ting er emnet, faget og litteratursøgningen, noget andet er alle formaliteter omkring opgaven. Det er elementer

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO)

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g Studieretningsopgaven i 2g Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Indholdsfortegnelse Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Evalueringer og opgaver i 1.g... 2 AP. Retningslinier på Mulernes Legatskole... 2 Slutevaluering af naturvidenskabelig grundforløb:... 2 NV.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015

ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2014/2015 Dette hæfte tilhører: navn klasse / hold Der udleveres kun ét hæfte pr. kursist. Randers HF & VUC Indhold Vigtige datoer og regler: s. 3-6 1: Fag

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Vigtige datoer 2. Studiecenteret 9. Anvendte begreber 10

Vigtige datoer 2. Studiecenteret 9. Anvendte begreber 10 - 1 - Indholdsfortegnelse Vigtige datoer 2 Studieretningsopgave Udmelding af opgaver 3 Forberedelse 3 Valg af opgave 3 Vejledning 3 Opgaveugerne 3 Besvarelse 4 Abstract 4 Aflevering 4 Bedømmelse 5 Sygdom

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag)

Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag) Orientering om studieretningsprojektet, -opgaven og den større skriftlige opgave (uddrag) BILAG 2 Studieretningsprojektet i stx Større skriftlig opgave på hf Vejledning til elever/kursister Udarbejdet

Læs mere

Information om Dansk/Historie-opgaven 2015

Information om Dansk/Historie-opgaven 2015 Information om Dansk/Historie-opgaven 2015 Indholdsfortegnelse Side 1.0 Dansk- / Historieopgaven 3-1.1 Formålet med Opgaven 3-1.2 Tidsplan og omfang 3 2.0 Opgavens indhold 4-2.1 Titelforsiden 4-2.2 Indholdsfortegnelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014 SSO 2013/2014 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf Tidsplan for SSO 2013-2014 Uge 46-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge 48

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Den gode projektopgave til MDU

Den gode projektopgave til MDU Den gode projektopgave til MDU Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Erhvervsakademi Aarhus, 2013 Opgavens dele placeres således: Titelblad/forside. Indholdsfortegnelse. Bilagsoversigt.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g

Studieretningsprojektet i 3.g Studieretningsprojektet i 3.g Vejledning CG 2014 INDHOLD Vigtige datoer Blanketter Fag/niveau og mål Vejledningsperioden Opgaveformuleringen Opgaveugerne (4. dec.-18 dec. 2014) Studieretningsprojektets

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Dette hæfte giver dig en oversigt over de større skriftlige opgaver du skal skrive i gymnasiet. Gem det! Studieretningsopgaven (SRO) 2g

Dette hæfte giver dig en oversigt over de større skriftlige opgaver du skal skrive i gymnasiet. Gem det! Studieretningsopgaven (SRO) 2g Version: 1.0 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion... 2 2.0 Dansk-historieopgave... 3 2.1 Dansk... 4 2.2 Hvordan udarbejdes en indholdsfortegnelse i Word 2010?... 5 2.3 Noteapparat... 6 2.4 Citater... 6

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Nummerering Alle sider undtagen forside og indholdsfortegnelse - nummereres, og sidetal anføres i indholdsfortegnelsen.

Nummerering Alle sider undtagen forside og indholdsfortegnelse - nummereres, og sidetal anføres i indholdsfortegnelsen. Formalia Sideopsætning Linjeafstand: 1 ½ Venstre margin: 3,5 cm. Højre margen: 1,5 cm. (Margen fastlagt af hensyn til at opgaven skal indsættes i mappe). Skrifttype: Times New Roman 12 pkt. (eller tilsvarende)

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Regler, køreplan og gode råd Formålet med SRP er at give dig mulighed for selvstændigt at fordybe dig inden for et selvvalgt område, der involverer to forskellige

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Udnyt Words indbyggede funktioner i din opgave (2007 og 2010)... 1 Typografier (HUSK AT BRUGE DEM KONSEKVENT GENNEM

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vigtige datoer: Besøg i studiecenteret uge 18, 19 og 20

Vigtige datoer: Besøg i studiecenteret uge 18, 19 og 20 - 1 - Dansk-/historieopgaven Vigtige datoer: Besøg i studiecenteret uge 18, 19 og 20 Valg af fag. Meddeles lærere Problemformulering oa. til vejledere tirsdag d. 12. maj mandag d. 18. maj Dansk- og/eller

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015

AT-eksamen 2015. Information til elever om. Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Information til elever om AT-eksamen 2015 Sct. Knuds Gymnasium d. 5. jan. 2015 Indhold Køreplan for AT-eksamen s. 2 Orientering om AT-eksamen 2014 s. 3 Sct. Knud-manualen s. 5 Uddybende om synopsen i AT

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Vejledning til Studieretningsprojektet (SRP) 2013

Vejledning til Studieretningsprojektet (SRP) 2013 Vejledning til Studieretningsprojektet (SRP) 2013 1. FORMALIA I FORBINDELSE MED SRP Formål med SRP Hvilke fag kan jeg vælge at inddrage. Vejledning i forbindelse med SRP En studentereksamen omfatter 9

Læs mere