Indhold. Side 2 af 73

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Side 2 af 73"

Transkript

1 Side 1 af 73

2 Indhold Kapitel Problemfelt... 4 Problemformulering... 6 Kapitel Metode... 7 Afgrænsning... 7 Metode tilgang... 8 Teori... 8 Valg af empiri Interview Metodernes samspil Begrebsafklaring Projektdesign Kapitel Begyndelsen på det fraktionelle reserve banksystem Guldsmedene i England 1600-tallet tallets banker i England Deregulering af bankmarkedet Internettet gør det lettere for bankerne Forfejlet lærerbog Pengemultiplikatoren Pengesystemet i Danmark Pengetyper Pengeskabelse Interbankmarkedet Kapitel Gode penges historisk teoretiske kontekst Nyere tid Gode Penge Gode Penges forslag Kapitel Side 2 af 73

3 Analyse del En transparent økonomi som sikrer lav inflation og forebygger spekulative bobler Evig gæld Procycliske banker Likviditets og solvenskrise En økonomi som mindsker den økonomiske ulighed En økonomi som sikrer lav ledighed En økonomi som hviler på sunde offentlige finanser Delkonklusion Kapitel Analyse Del En transparent økonomi der sikrer lav inflation og forebygger spekulative bobler? Banker som pengeformidlere Nye instrumenter til at styre Inflationen En økonomi der mindsker den økonomiske ulighed En økonomi der sikrer lav ledighed En økonomi der hviler på sunde offentlige finanser Vil systemet være for rigidt? Udenlands kapital Delkonklusion Kapitel Implementering af ændringer til det nuværende monetære system Policy-processen Analyse af implementering af Gode Penges forslag i Danmark Forfejlet præmis At forsimple det komplekse Delkonklusion Kapitel Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 3 af 73

4 Kapitel 1 Problemfelt Lad os først og fremmest slå fast, at vi ikke anser økonomi som værende en eksakt videnskab på lige fod med de naturvidenskabelige discipliner. Inden for økonomien udfordres konsensus når kriser rammer, og det har vist sig at denne konsensus kan ændres, som det er set ved store samfundsmæssige omvæltninger f.eks. den store depression. Nøgleordet for økonomer, såvel som politikere, har derfor altid været stabilitet, når snakken falder på den økonomiske udvikling. Et nøgleord som det synes svært at implementere i den reale økonomiske virkelighed. Siden 2007 har vi befundet os i kølvandet på den største økonomiske krise siden 30 ernes depression, og hvad vigtigere er, siden 1970 erne hvor monetarismen trådte til som den dominerende økonomiske filosofi. Den teoretiske debat om vejen til den stabile økonomi, er derfor atter engang blevet revitaliseret verden over. Dette har blandt andet givet genfødsel til en flere hundrede år gammel diskussion om penge, hvor de kommer fra, hvad det er, og hvordan de tjener samfundet bedst muligt. På trods af den tiltagende interesse for det monetære system, og en generel mistænkeliggørelse af bankverden i den brede befolkning, forbliver de danske politikere imidlertid tavse omkring en mulig systemisk reform af den nuværende bankpraksis, og holder sig i stedet til lappeløsninger, f.eks. bankpakker og skærpede krav af det system, som gentagende gange har været en medvirkende årsag til økonomiske kriser. I stedet er der andre, uden for politiske kredse, der har taget teten, og gennem massiv lobbyisme og italesættelse af problemet på blandt andet sociale medier, er det lykkedes den engelske organisation Positive Money, at ekspandere deres kritik af bankernes pengeskabelse til nu at dække en stor del af verdens afkroge, heriblandt Danmark. Her i landet hedder organisationen Gode Penge, og er altså en søsterforening, til Positive Money i England. De har som erklæret mål at gøre danskerne, og i særdeleshed politikerne, bevidste omkring den problematik som omgærder bankverdenen. De fleste mennesker tror, at Nationalbanken skaber samfundets penge. Men den skaber kun mønter og pengesedler. Dem er der ca. 56 mia. kr. i omløb af i Danmark. Vi har også andre penge: Dem der står på vores bankkonti, og som vi bruger vha. dankort, netbank osv. Summen af alle danskernes kontopenge er ca. 925 mia. kr. Kontanter udgør altså under 6% af pengemængden. Resten er kontopenge. Disse kontopenge er skabt af private banker (Gode Penge 2014) Side 4 af 73

5 Præmissen for den nuværende pengeskabelse som her fremføres af Gode Penge, og som ligger til grund for vores rapport, er hidtil i vid udstrækning blevet affærdiget som konspiratorisk. Med først Bank of England rapport Money creation in the modern economy, og sidenhen Den Danske Nationalbanks rapport over 3. kvartal 2014 (Nationalbanken, 2014) er det blevet konstateret, at Gode Penges opfattelse af hvordan penge skabes af private banker er korrekt. Derfor bør diskussionen om de private bankers pengeskabelse, samt den samfundsøkonomiske ustabilitet det medfører, være et potentielt emne for den offentlige debat, og mulige alternativer bør kvalificeres, uden at blive afskrevet som konspiratoriske. Men er det så et problem, at pengeskabelsen foregår på den måde, som den gør i dag? Ja, hvis du spørger gode penge, som på deres websted fremfører dette citat af den kendte industrimand Henry Ford: It is well enough that people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning. Henry Ford Et mere konkret eksempel på problematikkens realitet, kommer fra Island, hvor en af statsministeren nedsat kommission for nylig udsendte en rapport omkring bankernes pengeskabelse, og de konsekvenser som det har haft, og som det i fremtiden vil kunne medføre. Rapporten indledes: In the aftermath of the 2008 financial crisis, financial regulators and central banks across the world have put great efforts into making the existing financial system more stable, increasing bank capital and liquidity requirements, developing bank resolution plans, and requiring derivatives trading to go through central clearing houses. Those efforts, in which I was deeply involved from 2008 to 2013, have been valuable, reducing the probability of another financial crisis in the short term. But they have still failed to address the fundamental issue the ability of banks to create credit, money and purchasing power, and the instability which inevitably follows. As a result, the reforms agreed to date still leave the world dangerously vulnerable to future financial and economic instability. (Sigurjonsson, 2015:8 Turner) Side 5 af 73

6 Om end det danske system ikke led lige så stor overlast under finanskrisen som det islandske, så er det grundlæggende systemiske problem omkring bankernes pengeskabelse, som den islandske rapport anfægter, i lige så høj grad gældende i Danmark som på Island. (Nationalbanken, 2014a) Dette anser vi som værende en afgørende forhindring i bestræbelserne på at opnå en stabil og holdbar samfundsøkonomi. Vi vil derfor i denne rapport fokusere på det nuværende danske pengesystem og dets ustabilitet, samt argumentere for at en grundlæggende reform er en politisk nødvendighed, da fortsatte lappeløsninger på et dysfunktionelt system er at betragte som politisk molboarbejde. Denne argumentation vil blive fremført med udgangspunkt i gode penges forslag om et banksystem med 100 % reserve. Endvidere vil vi diskutere om et så radikalt skifte er muligt politisk set, og undersøge hvilke barriere Gode penges forslag vil støde på i forhold til at blive aktualiseret på den politiske dagsorden. Problemformulering Genstandsfeltet for dette projekt er pengeskabelsen under det nuværende monetære system, og de konsekvenser der følger heraf. Vi har for at komme rundt om genstandsfeltet, og afdække dets mest interessante aspekter, udarbejdet en problemformulering samt tilhørende arbejdsspørgsmål. Her følger en kort præsentation af problemformulering og herefter arbejdsspørgsmål: Hvorvidt er det nuværende monetære system i stand til at skabe en stabil samfundsøkonomi i Danmark, og er der andre alternativer til dette system, som er mulige at implementere? For at præcisere vores forståelse af En stabil samfundsøkonomi har vi som før nævnt opstillet fire forudsætninger, som vi anser for gode indikatorer, når det kommer til en stabil økonomisk udvikling. Tre af målene er endvidere mål for samfundsøkonomien som er bredt anerkendte blandt økonomer samt politikere på tværs af det politiske spektrum, hvoraf en enkelt af forudsætningerne, En økonomi som mindsker den økonomiske ulighed, snarere er et udtryk for vores eget normative standpunkt: Side 6 af 73

7 1. En transparent økonomi som sikre lav inflation og forebygger spekulative bobler 2. En økonomi som mindsker den økonomiske ulighed 3. En økonomi som hviler på sunde offentlige finanser 4. En økonomi som sikrer lav ledighed (Den Store Danske; Makroøkonomi) De følgende arbejdsspørgsmål, som vi har udarbejdet for at besvare den opstillede problemformulering, danner grundlag for de analyser, som vi har udarbejdet i rapporten, og som læseren vil blive introduceret for i løbet af rapporten. Arbejdsspørgsmålene lyder som følger: Lever det nuværende monetære system op til de fire opsatte forudsætninger for en stabil samfundsøkonomi? Kan gode penges forslag om et Fuldreserve banksystem(fsbs) fungere som et alternativ til det nuværende system, der i højere grad opfylder de fire forudsætninger? Hvilke udfordringer eksisterer i forhold til at implementere et sådant forslag rent politisk? Kapitel 2 Metode Afgrænsning Der er en del reguleringsmæssige og tekniske aspekter, som f.eks. tilsynsdiamanten, baselakkorden m. fl. hvis indflydelse vi i opgaven bevidst har neglegeret. Mange af aspekterne og de tekniske spidsfindigheder, vil kunne bidrage med nuancer til pengesystemets modus operandi, altså dets måde at virke og fungere på, men vil ikke underminere det overordnede billede, som vi præsenterer i rapporten. Vi har forsøgt at beholde Danmark samt dets monetære system som referencepunkt, og dermed forsøgt at afgrænse os hertil. Side 7 af 73

8 Alligevel har vi brugt forslag, data etc. fra andre lande, da vi har en forståelse af økonomien som global, og at de forskellige aktører som indgår i dette globale samspil er tæt forbundet med hinanden. Dette gør sig f.eks. gældende, når vi har benyttet materiale fra Positive Money UK (Positive Money), som vi har brugt til at understøtte nogle af de forslag, som den danske organisation, Gode Penge, selv kommer med. Ydermere har vi gjort brug af kilder, som er udarbejdet på baggrund af forhold som gør sig gældende i andre lande. Vi har vurderet at disse vil kontribuere til et bredere og mere nuanceret perspektiv på det danske pengesystem samt underbygge validiteten omkring nogle af de udsagn og forslag, som Gode Penge har fremført. Metode tilgang I dette projekt benytter vi os af Mixed Methods, hvilket er en tilgang, vi har taget i brug, da den rummer en kombination af kvantitativ - samt kvalitativ metode. Vi forsøger igennem denne kombination af de to metodiske tilgange, at opnå en mere præcis og facetteret beskrivelse af virkeligheden. Mixed Methods giver mulighed for, at de to forskellige metoder kan understøtte hinanden. Mixed Methods giver os større muligheder for, at teste om det nuværende pengesystem hjælper økonomien som helhed, til at leve op til de fire opstillede krav stillet for en sund samfundsøkonomi. Dette gør Mixed Methods ved, at vi på den ene side kan benytte os af statistisk materiale til at identificerer problematikkerne ved det nuværende system, og på den anden side uddybe disse gennem vores kvalitative materiale bl.a. ekspert interview. Teori I dette underafsnit vil vi benævne de teorier, som vi under vores arbejde har berørt, samt kort beskrive hvorledes vi har gjort brug af disse: Vi præsenterer i kapitel tre historien bag det fraktionelle reserve banksystem, og den fejlagtige teori om pengemultiplikatoren som benyttes af lærerbøgerne til at forklare, hvordan dette banksystem fungerer. Gode Penge og deres forslag om et Fuldreserve Banksystem(FRBS) vil herefter blive præsenteret i kapitel fire. Vi har analyseret og diskuteret de forslag Gode Penge samt Positive Money fremfører, med henblik på at danne os et overblik over, hvorledes deres fremførte forslag opfylder vores fire opstillede krav til en sund økonomi. Side 8 af 73

9 Som grundlag for udredningen af FRBS har vi benyttet os af Chicago-planen, eftersom Gode Penge finder inspiration i denne plan. Vi finder det nyttigt, at placere deres forslag i et teoretisk historisk perspektiv. Vi redegør derfor kort for Chicago-økonomernes forslag om FRBS fra 1933, og Irving Fishers teori om debt deflation, som forslaget blandt andet baserer sig på. Derudover er Irving Fishers arbejde og teorier om 100 % reserve en gennemgående faktor i opgavens behandling af FRBS. Teorierne vil hjælpe med besvarelse af problemformulering og de tilhørende arbejdsspørgsmål, da teorierne, udover tilsammen at have konstitueret det nutidige forslag, også indeholder forklaringer på de dysfunktioner som kendetegnede datidens monetære system, og som stadig er aktuelle den dag i dag. Gode Penges lægger i deres forslag vægt på følgende: Private pengeinstitutter fratages det særlige privilegium at kunne skabe penge ud af ingenting. Penge skabes fri af gæld. Penge indskydes i den ikke-finansielle del af økonomien før de indskydes på finansielle markeder eller benyttes til boligkøb. Penge skabes kun gennem en demokratisk og gennemsigtigt instans, der arbejder i offentlighedens interesse. (Gode penge; Forslag til en pengereform) Som teoretisk modpol til forslaget om FRBS, har vi inddraget Den Østrigske Skole og dennes teori om free banking, for at undgå en alt for ensidig diskussion af mulige løsninger. Ligesom Chicagoskolen, anså Den Østrigske Skole også det nuværende banksystem som en problematisk størrelse. Adskillelsen fra Chicago-skolen ligger i deres løsningsforslag, som er divergerende med teorien om FRBS. Hvor Gode Penge, inspireret af Chicago-skolen, ønsker at få pengeskabelsen under kontrol, ønsker Den Østrigske Skole at slippe den fri. Gøre det alle frit for, at producere penge, og derefter lade markedet regulere sig selv. Vi har ydermere forsøgt at belyse, hvorvidt det vil være muligt, at implementere de før benævnte forslag her i Danmark. Dette har vi gjort ud fra teorien om Policyprocesser, med et særligt fokus på Policy-processens første fase, initieringen, og hvordan denne påvirkes af de diskursive normer og rammer som eksisterer i Danmark. Side 9 af 73

10 Valg af empiri Empirien i projektet vil bestå af kvalitative samt kvantitative datakilder som hovedsageligt udgøres af sekundære kilder. De kvantitative data består primært af tal fra Danmarks statistik om boligmarkedets, pengemængdens og gældens udvikling i Danmark gennem årene der ledte op til finanskrisen i For at klargøre de tendentielle bevægelser under det fraktionelle reservebanksystem, vil vi ligeledes inddrage historiske data om udviklingen i England og USA igennem forskellige historiske epoker. Den kvalitative data vil bestå af ekspertinterview med Rasmus Hougaard Nielsen (RHN), for at få dybere indsigt i, hvordan Gode Penge opererer, hvordan pengesystemet fungerer, og hvordan de tænker deres forslag skal implementeres i Danmark. Samtidig tager vi også et kig på, hvorfor kritikken af det nuværende system, samt forslaget til et nyt system, ikke er kommet på den politiske dagsorden, ved at undersøge Lisbeth Bech Poulsens spørgsmåls til nuværende Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Her stiller Lisbeth Bech Poulsen sig kritisk over for det nuværende pengesystem, samt de indvirkninger det har på samfundet. Dokumentet behandles som grobund for en diskussion om, hvorfor spørgsmålet vedrørende det nuværende pengesystem er udeblevet fra den politiske dagsorden i Danmark. Derudover benytter vi en række af bøger, avisartikler, og videnskabelige rapporter til at beskrive det nuværende pengesystem, dets konsekvenser og dets historie, samt FRBS ditto. Interview Vi har valgt at foretage et eliteinterview. Et sådant interview kræver tilstedeværelse af en leder, eller en ekspert, inden for genstandsfeltet som rapporten forsøger at belyse. Til dette ærinde havde vi sat et interview i stand med formanden for gode penge, Rasmus Hougaard Nielsen, som er uddannet Cand.polit. med speciale i skattepolitik, og repræsenterer Gode Penge udadtil gennem oplæg og deltagelse i debatter. Vi har i vores overvejelser omkring interviewet, taget højde for at RHN er vant til at blive spurgt ind til Gode Penge, deres reform og hvorledes organisationen forsøger at italesætte deres pengepolitik, så det kan komme på den politiske dagsorden. Vi har som interviewere forsøgt at etablere et omfattende kendskab til emnet, og har sat os ind i Gode Penge som organisation, og hvilke bagvedliggende tanker der danner grundlag for deres reformforslag. Vores forsøg på at få kendskab til emnet, har hovedsageligt været med øje for at fungere som gode samtalepartnere for interviewpersonen, således at vi kunne sætte liv i samtalen og forfølge aspekter af samtalen, som vi kunne benytte i rapporten. (Kvale 2009;167) Side 10 af 73

11 Ydermere var motivet for at sætte os ind i emnet også at opnå en grad af symmetri i samtalerelationen, da vi på forhånd godt var klar over, at RHN som ekspert og stifter af gode penge, har besvaret lignende spørgsmål adskillige gange, og dette ville forårsage en form for asymmetri i interviewrelationen. (Ibid) Som nævnt tidligere så ved vi, at RHN adskillige gange er blevet interviewet, og kan mere eller mindre have forberedt nogle ting, som han gerne vil have på dagsordenen. Dette er naturligt, da han i kraft af at være stifter og formand for Gode Penge, vil pointere de positive sider ved deres forslag. (Ibid) Det semistrukturerede interview: Vi udførte interviewet som semistruktureret, da dette gav os muligheden for at følge op på nogle af de løse ender, som vi stødte på i interviewet. Ifølge Tanggaard og Brinkmann er det vigtigt at starte sit interviewprojekt med hvad-spørgsmål, altså gøre sig klart, hvad det er, man konkret vil vide noget om, inden man sætter en strategi for, hvordan man opnår denne viden. (Brinkmann, Tanggaard 2015;37-38) Vi havde inden udarbejdelsen af vores interviewspørgsmål stillet os selv det meget åbenlyse spørgsmål: hvad vil vi gerne finde ud af, gennem vores interview? Helt konkret ville vi prøve at få besvaret nogle af de problemstillinger, som RHN og Gode Penge ikke har været så grundigt inde over igennem deres publikationer. Som det også er nævnt tidligere, har vi forsøgt at sætte os godt ind i problematikken, som projektet forsøger at belyse, gennem grundige litteraturstudier af hvordan det monetære system fungerer i dag, og hvilke alternativer som findes til dette system. Den eneste faktor som har gjort, at yderligere litteraturstudier ikke har fundet sted, har været tidsmangel. (Brinkmann, Tanggaard 2015;37) Vores litteraturstudier hjalp os med på forhånd at gøre det klart, hvad vi som interviewere burde være opmærksomme på i vores interview. Vi havde med i vores overvejelser, at litteraturstudierne kunne medføre et begrænset perspektiv på problematikken samt svække vores objektivitet, da vi på baggrund af den læste litteratur havde dannet os holdninger i forhold til, hvordan systemet burde udformes. Side 11 af 73

12 Metodernes samspil De historiske dokumenter er tiltænkt at generere viden omkring en længerevarende proces og dens udvikling, hvor interviewet skal udfylde videnshullerne der måtte være i gennemgangen af processen. Interviewet fungerer i denne sammenhæng både som et udredende ekspertinterview omkring samfundets økonomiske udfordringer og som en del af vores datagrundlag for analysen af de udfordringer, som Gode Penge står overfor i forhold til at aktualisere forslaget om FRBS i Policy-processen. Vores interviewperson er som formand for Gode Penge en interessant indikator for den diskursive ageren, som vi ønsker at kortlægge og analysere i kapitel 7. Hovedårsagen til, at vi benytter os af Mixed Methods, bunder i, at den styrker undersøgelsernes validitet. Eftersom vi benytter os af kvalitative samt kvantitative datakilder, bliver vores videns spektrum bredere. Vi mener yderligere at vores mange forskellige kilder, er med til at belyse vores problemstillinger fra forskellige vinkler, hvilket styrker projektets samlede validitet yderligere. Begrebsafklaring Begrebet Det nuværende monetære system som indgår i problemformuleringen, skal forstås som dækkende over, hvordan pengeskabelsen i dag foregår i Danmark, hvilket er nærmere defineret i kapitel 3. Pengesystem, eller det nuværende system, bruges her som synonymer. Forkortelsen FRBS refererer til et Fuldreserve Banksystem, som også kan kaldes et 100 % reserve banksystem. Ikke at forveksle med et fraktionelt reserve banksystem. Side 12 af 73

13 Projektdesign Projektets design vil være bygget op over 8 kapitler. I kapitel 1 vil problemfeltet præsentere den overordnede problematik som projektet adresserer. I kapitel 2 vil der blive redegjort for, og reflekteret over, de i projektet anvendte metoder. I kapitel 3 vil vi redegøre for det nuværende monetære system og dets historiske kontekst. I kapitel 4 vil der forekomme en gennemgang af den teoretiske historie som organisationen Gode Penges forslag baserer sig på. Derefter vil Gode Penges forslag blive ekspliciteret. I kapitel 5 vil det blive undersøgt, hvorvidt det nuværende pengesystem er i stand til at opfylde de 4 opsatte krav for en stabil samfundsøkonomi. I kapitel 6 vil det blive diskuteret hvorvidt Gode penges forslag om et fuldreserve banksystem(frsb) i højere eller mindre grad lever op til de 4 forudsætninger, og samtidig vil der blive fokuseret på, hvilke kritikpunkter der kan rettes imod forslaget. I kapitel 7 vil det blive diskuteret, hvorfor spørgsmålet om bankernes pengeskabelse udebliver fra den politiske dagsorden i henhold til Policy-processen, og hvilke barriere Gode penge står overfor i forhold til at få aktualiseret sig selv på den politiske dagsorden. I kapitel 8 vil opgaven blive afsluttet med en konklusion som samler trådene fra hvert af arbejdsspørgsmålene og besvarer den overordnede problemformulering. Herefter vil der slutteligt forekomme en faglig perspektivering. Side 13 af 73

14 Kapitel 3 Begyndelsen på det fraktionelle reserve banksystem Guldsmedene i England 1600-tallet For at kaste lys over hvordan banksektoren, og pengeskabelsen, er udmundet i dens nuværende form, vil vi her tage et historisk tilbageblik, henover nogle af de mere skelsættende monetære begivenheder inden for bankverdenen både nationalt og internationalt. Vi vil forholde gennemgangen udelukkende til de love, begivenheder og epoker som har været af betydning for nutidens pengeskabelse, og derfor udelade et hav af kontekstuelle økonomiske komponenter, som har øvet indflydelse på nogle af de tidsperiode, som vi kun perifært beskriver. (Ravn, Samfundsøkonomen, 2014, s. 6-9) Første historiske nedfaldspunkt er i 1600-tallets England. På dette tidspunkt i historien, var den engelske pengeudstedelse centreret omkring staten, som havde et ubestridt monopol på skabelsen af guld og sølvmønter. (Ibid) Det var imidlertid et større besvær for almen mand at medbringe mønterne i dagligdagen endsige afholde andre folk fra at tiltuske sig dem. Derfor begyndte folk at deponere deres mønter hos guldsmeden i bytte for et stykke papir, som symboliserede deres tilgodehavende. Når folk ønskede at anvende deres mønter til handlende formål, afleverede de deres papir hos guldsmeden og fik udleveret deres tilgodehavende. Ofte endte mønterne dog hos guldsmeden igen, da den forhandlende ligeledes brugte guldsmeden som opbevaringsplads. Med tiden blev det konverterende mellemled derfor skåret fra, og papirerne som guldsmedene udstedte, kom efterhånden til at fungere på samme forhandlingsmæssige vilkår som guld og sølvmønterne, da folk havde tiltro til, at papirerne kunne ombyttes til reelle penge hos guldsmeden. Selvom papirerne blot var substitutter for de egentlige penge, blev de i den brede befolkning betragtet som værende på lige fod med de af centralbanken udstedte mønter. (Ibid) Guldsmedene øjnede efterhånden en chance for at udnytte denne tiltagende konsensus til egen fordel. Den øgede tiltro til papirpengene medførte et mindre behov for konvertering. Dette betød at guldsmedene, i stedet for blot at være opbevaringssted, samtidig kunne fungere som udlåner af penge, da folk sjældent krævede at få hele deres materialiserede formue i hænde, men i stedet benyttede papirpengene som betalingsmiddel. Side 14 af 73

15 De heraf overskydende deponerede mønter i guldsmedenes bevaring kunne derfor lånes ud imod renter og hermed udgøre en lukrativ forretning for guldsmedene. Med tiden blev kundernes tillid til guldsmedene så tilpas stor, at udlånene ikke engang behøvede at involvere guld eller sølv, men blot tog form af de udstedte papirpenge. På den måde havde guldsmeden end ikke behov for at have et eneste stykke metal liggende, så længe denne kunne opretholde kundens forestilling herom. Guldsmedene var dermed de-facto i stand til at skabe en pendant til mønterne, og med andre ord, i stand til at skabe penge. Således blev det fraktionelle reserve banksystem født. (Ibid) 1800-tallets banker i England Problemet med denne pengeskabende rolle som datidens guldsmede, der senere hen blev til banker, havde påtaget sig, var imidlertid den grådigheden det medførte. Bankernes udlånspolitik blev mere hasarderet, og papirpenge blev skabt i eksponentiel hast for at tilfredsstille pengeefterspørgslen. Bankernes tillid til låntagerens evne til at tilbagebetale lånet, var den eneste begrænsende omstændighed for deres udlån. (Positive Money; How we got here, 2015) Ordet låne var i sagens forstand misvisende, da bankerne ikke udlånte deres guld, men skabte nye penge ved udstedelse af papirkvitteringer. Bankens omkostninger ved udstedelsen af nye papirkvitteringer var nærmest ikkeeksisterende, alt imens deres profit ved udstedelse af papirkvitteringerne var ganske betydelig, da enhver kvittering var vedhæftet en rente som skulle betales til banken oven i det lånte beløb. (Ibid) En rente der vel at mærke var højere, end den rente banken ydede til dens indlånere. Pengemængden steg altså kraftigt som konsekvens af, at udstedelsen af papirkvitteringer mere eller mindre var tilpasset efterspørgslen på disse, og i og med at de ny skabte papirkvitteringer alle var påhæftet en gæld, var det helt åbenlyst at Says lov om at udbud skaber sin egen efterspørgsel, i dette tilfælde var notorisk givet. (Estrup, 2015) I første omgang var dette et positiv for samfundsøkonomien som ekspanderede hurtigt, grundet den større købekraft den øgede pengemængde afstedkom. (Ravn, Samfundsøkonomen, 2014, s. 6-9) Men den evige efterspørgsel på penge, og den heraf voksende pengemængde, forplantede sig efterhånden i markedspriserne som gennemgik en inflatorisk udvikling. Samtidigt blev der skabt bobler, og økonomien som helhed blev destabiliseret. Den ustabile økonomi resulterede i usikkerhed og dalende tiltro til bankerne blandt befolkningen. Dette dannede anlæg for de såkaldte bank runs, hvor bankens kreditorer i stort antal ønskede at hæve deres indskud samtidigt. (Positive Money: How did we end up here, 2015) På grund af bankernes aggressive udlånspolitik, og deres minimale møntbeholdning, var Side 15 af 73

16 mange ofte ikke i stand til at efterkomme et så omfangsrigt ønske, og specielt mange af de små banker måtte erklæres insolvente og lukke butikken som konsekvens heraf. Denne ustabilitet medførte en række økonomiske kriser op igennem den første halvdel af tallet, hvor den engelske centralbank flere gange måtte holde hånden under de uansvarlige banker, i et forsøg på at undgå et systemisk kollaps. (Ibid) Ud over en række skærpede krav til bankernes drift, måtte Bank of England også efterhånden sande, at de havde overladt pengeskabelsen til de private banker, og at de dermed havde mistet styringen med økonomien. Dette ønskede de at komme til livs med Bankloven fra 1844, som gav centralbanken noget nær et monopol på pengeudstedelsen. (Ibid) De private banker som tidligere havde trykt deres egne papirpenge, måtte herfra kun udstede pengesedler, hvis disse var bakket 100 % op af guld, og hvis banken havde hovedkvarter uden for London. De fleste private banker stoppede derfor gradvist med at udstede pengesedler, og i 1921 blev den sidste private pengeseddel udstedt i England. (The British Museum, 2015) No person other than a banker who on the sixth day of May one thousand eight hundred and fortyfour was lawfully issuing his own bank notes shall make or issue bank notes in any part of the United Kingdom (Bank charter act 1844). Loven indeholdte imidlertid også en lempelse for bankerne, idet anfordringsindestående blev frataget forpligtelsen til at være 100 % bakket op af guld, en forpligtigelse som papirpengene ellers var blevet underlagt i selvsamme lov. Anfordringsindeståender var, som det er i dag, et pengebeløb som opstod, når banken udstedte et lån. Pengebeløbet blev indtastet på låntagers konto, og herefter kunne det bruges som betalingsmiddel via checks. Ved benyttelsen af checks blev der ikke hævet et direkte beløb hos banken. I stedet samarbejdede de forskellige banker med hinanden, og lod samtlige check-transaktionerne gå ud mod hinanden, så det til sidst kun var et mindre nettobeløb, der skulle cleares. Bankerne havde derfor stadig kun brug for en brøkdel i reserver i forhold til den samlede mængde af deres lånudstedelse. Det fraktionelle reserve banksystem kunne på den måde fortsætte, og bankerne kunne til stadighed forøge pengemængden, om end i et mindre omfang, da en stor del af økonomiens transaktioner stadig blev udgjort af fysiske penge frem for checks, og bankerne var derfor til en vis grad begrænset af deres fysiske pengebeholdning. (Tucker, 2010) Side 16 af 73

17 Danmark gennemgik i høj grad samme økonomiske evolution som England havde gjort det siden 1700-tallet. Det var dog allerede tilbage i 1818 at nationalbanken fik tildelt et monopol på pengeskabelsen. Tidligere tider havde vist, at en adskillelse af staten og pengeskabelsen ville være at fortrække i et samfundsøjemed, da kongen tidligere havde udnyttet privilegiet til krigsførelse, og havde under påskud af krigen printet uhensigtsmæssigt mange penge, som havde ledt til inflation. Selvom det stadig den dag i dag står skrevet i grundloven fra Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven, så formyndes denne ret af nationalbanken. I løbet af 1920 erne blev brugen af checks i den danske økonomi så normaliseret, at nationalbanken og de større banker begyndte, at cleare checksne i nationalbankens lokaler, så de kun behøvede at udligne nettobeløbene på samme måde som de engelske banker. (Nationalbanken, BANKKRISE, VERDENSKRIG OG ØKONOMISK KRISE, 2015) Der skete altså den samme form for omgåelse af centralbankens pengemonopol, som det var set i England. Deregulering af bankmarkedet I 1920 erne var der endnu engang store problemer tilkoblet banksektoren, i Danmark symboliseret ved Landmandsbankens (senere Danske Bank) krak i 1922, og i USA symboliseret ved Wallstreet krakket i Krakkene affødte en større regulering af banksektoren i Danmark, i bankloven af 1930, og i USA bankloven af (Investopedia)Vi vil ikke gå i dybden med disse lovgivninger, men blot konstatere at Danmark i perioden fra var præget af en globalfavnende tendens over imod restriktive reguleringer af banksektoren. Disse love forblev intakte indtil 70 erne, hvor de første skridt blev taget imod, det der senere skulle vise sig at blive en længerevarende og omfattende deregulering af banksektoren på internationalt plan. (Collins, Greenham, Werner, & Jackson, 2012, s )I Danmark kom dette første gang til udtryk i 1974, hvor en mindre lempelse af bankloven fra 1930 blev indført. Det var dog først under Schluter-regeringen i 1980 erne at restriktionerne for alvor blev lempet, hvor en stor del af restriktionerne fra 1930 blev lempet, eller direkte afviklet. (Hadberg, 2008) Dereguleringerne var en del af datidens fremherskende paradigme, der var kendetegnet ved den neoklassiske tro på det frie marked. Således var dereguleringen af banksektoren gennemgående for størstedelen af de vestlige økonomier, herunder også USA og England anført af Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Side 17 af 73

18 Den internationale konvergens på bankområdet nåede sin foreløbige kulmination med Basel-aftalen fra 1988, som var et sæt af internationale anbefalinger om lovgivning vedrørende banksektorens evne til at fremme forvaltning af kapital og evnen til at administrere tab. Det bemærkelsesværdige ved denne tidsperiode i forhold til banksektoren er, at det neoklassiske rationale bag dereguleringen af bankerne var baseret på en fejlagtig præmis om, at banker blot er formidlere af penge, og ikke har nogen egentlig pengeskabende funktion. (Collins, Greenham, Werner, & Jackson, 2012, s ) Denne præmis vil senere i opgaven blive dementeret. Internettet gør det lettere for bankerne Sideløbende med den kraftige deregulering blev hele måden, hvorpå bankerne drev forretning, revolutioneret af en kraftig digitalisering. Hvor mediet for byttehandler tidligere havde bestået af først guld og sedler, sidenhen checks, blev det i kraft af internettets fremkomst forflyttet til den analoge verden, og blev reduceret til tal på en konto, som kunne benyttes via elektroniske betalingskort og netbank. Med denne digitalisering begyndte anfordringsindestående at blive det primære transaktionsmiddel i kraft af kreditkortene, og mængden af kontanter i det økonomiske kredsløb reduceredes kraftigt, og er i dag næsten fortrængt fra økonomien. Således estimeres det, at 97-98% af transaktionerne som cirkulerer i nutidens økonomiske kredsløb består af digitaliserede penge, som er blevet skabt af de private banker. (Collins, Greenham, Werner, & Jackson, 2012, s. 115) Der skal her distingveres mellem antallet af transaktionerne og værdien af transaktionerne. Frekvensmæssigt er kontanterne stadig hyppigt anvendt, mens det er værdien af transaktionerne, som gør kreditkortene eklatant mere betydningsfulde end kontanterne. Dette skyldes, at kontanterne bruges til små dagligdags ærinder, mens anfordringsindestående bruges til spekulative formål, og store online transaktioner, som eksempelvis huskøb, hvor summerne er betydeligt højere, end de summer der florerer i forbindelse med små dagligdagsærinder. Med substitutionen i økonomiens primære transaktionsmiddel, fra kontanter til kreditkort, blev magtbalancen inden for det økonomiske system som helhed ligeledes forflyttet fra kontantudstederen, centralbanken, over til kreditudstederen, de private banker. Digitaliseringen og de finansielle lempelser fra politisk hånd faciliterede samlet set bankernes driftspræmisser i en sådan grad, at pengeskabelsesprivilegiet, og dermed kontrollen med pengemængden, blev lagt stort set entydigt over på hænderne af de private banker. (Ibid) Side 18 af 73

19 Forfejlet lærerbog Den typiske lærerbogsforklaring omkring hvordan penge skabes, baserer sig på teorien om pengemultiplikatoren. Tidligere har der været bred konsensus om teoriens validitet, og i lærerbøgerne er det stadig den fremherskende forklaringsmodel på pengeskabelsen. Det er dog blot en teori, som RHN påpegede under vores interview, og specielt efter computernes indvirke på økonomien, kan den karakteriseres som teoretisk anakronistisk, da den passer bedre på 1600-tallets guldsmede, end på nutidens banker. Selvom accepten af dens fejlbarlighed først er blevet ophøjet til institutionelt niveau efter krisen i 2008, så har teorien i økonomiske kredse været omkranset af skepsis i mange år; Et eller andet sted, er det bare en teori, den bliver dog fremlagt som om det var en sandhed, også fordi det er den eneste teori man ofte bliver præsenteret for i lærebøgerne, det er ikke sådan, at der står den teori og så en anden teori. Det er ligesom den primære teori, men jeg tror det med at kritisere den model og teori, det er sådan set ikke noget nyt. Det har man også gjort i mange år, der var en økonom i 80 erne der sagde den var misvisende og nærmest forkert (Rasmus Hougaard Nielsen, interview) Vi vil i nedenstående afsnit uddybe detaljerne omkring pengemultiplikatoren og ydermere forklare, hvorfor den er forfejlet. Pengemultiplikatoren Lærerbøgernes forklaring på, hvordan de 56milliarder kontanter, som cirkulerer i den danske økonomi, bliver multipliceret og skaber de 925milliarder kontopenge, kaldes for pengemultiplikatoren, og dens udformning er ret simpel: Hvis en person deponerer 1000 kr. i bank A, er bank A bevidst om, ligesom guldsmedene blev det, at kunden med liden sandsynlighed vil gøre krav på alle 1000 kr. på samme tid. Det er mere sandsynligt at kunden kun vil hæve en brøkdel af gangen. Banken beholder for en sikkerheds skyld, eller er pålagt af centralbanken, at holde en reservebrøk på eksempelvis 10 %, i dette tilfælde svarende til 100kr, for at kunne efterkomme den brøkdel, som kunden indimellem gør krav på. De resterende 900kr låner de ud til en villig låntager. Den villige låntager har nu 900kr stående på sin konto, mens personen som deponerede de 1000kr i bank A, stadig har de 1000kr stående på sin konto. Den totale pengemængde er altså via udlånet steget til 1900kr. Side 19 af 73

20 Med de 900kr køber låntageren en vare. Sælgeren af denne vare deponerer derpå de 900kr i en anden bank, bank B. Bank B holder 10 % i reserve, og udlåner de resterende 810kr til en ny kunde og så fremdeles. Ved hver eneste ny långivning skabes der nye penge, eller rettere sagt ny handlekraft. Hvis eksemplet fortsættes efter denne brøkreservemodel vil de 1000kr kunne vokse til kr, og 9000 nye kroner vil dermed være skabt. Teorien indbefatter to fundamentale fejlslutninger i forhold til nutidens pengeskabelse. For det første forudsætter modellen, at førend banken kan initiere pengeskabelsesprocessen, skal den modtage indlån fra en kunde. Dette billede er misvisende. Bankens lånudstedelse baserer sig i dag primært på deres tiltro til låntagerens kreditværdighed, og afhænger ikke at et på forhånd modtaget bankindskud. (Collins, Greenham, Werner, & Jackson, 2012, s. 58) Den anden forfejlede forudsætning vedrørende multiplikatorteorien er tanken om at centralbanken gennem reservebrøken og mængden af M0 penge, også kaldet pengebasen, som består af bankernes reserver i centralbanken og kontanter, kan styre bankernes mulighed for kreditskabelse. Ved eksempelvis at hæve reservebrøken til 20 %, så bank A i ovenstående eksempel kun er i stand til at udlåne 800kr, i stedet for de 900kr, kan centralbanken indskrænke pengemængden i samfundet. Eller alternativt, hvis centralbanken ønsker at fordoble samfundets pengemængde, kan den, ifølge modellen, fordoble pengebasen ved at lade seddelpressen køre og skabe de nødvendige kontanter svarende til at mængden af M0 penge fordobles, og så ville den samlede mængde af penge i økonomien ligeledes blive fordoblet, vel at mærke hvis reservebrøken forbliver uændret. Ifølge teorien er det altså dystopisk at tro, at pengemængden kan vokse ustyrligt, da reservebrøken gør dette til en matematisk umulighed; Når pengene er udlånt tilstrækkelig mange gange, vil mængden til videre udlån til sidst blive infinitesimal. Modellen reducerer derfor de private banker til blot at være pengeformidlere uden indflydelse på pengemængden, medens det er centralbanken, der kontrollerer hvor mange penge, bankerne skal have lov at videreformidle. (Ibid) Diskrepansen mellem teorien og virkeligheden består her i, at i lande som England og Danmark har centralbankerne ikke haft noget krav vedrørende reservebrøken de sidste mange år. I Danmark blev reservekravet som økonomisk instrument sidst anvendt inden 80 ernes dereguleringer. Det vil sige, at nationalbanken ingenlunde kan styre pengemængden ved at stille krav til bankernes reserver. Derfor kan den ej heller benytte reservekravet til at styre størrelsen af pengebasen. (Ibid) Side 20 af 73

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

FINANSIEL USTABILITET PÅ ISLAND

FINANSIEL USTABILITET PÅ ISLAND FINANSIEL USTABILITET PÅ ISLAND Financial unstability on Iceland 21. DECEMBER 2015 MADS HAANING MORTENSEN, STUDIE NR. 55362 & MARCK BJØRN GEMMER, STUDIE NR. 54779 VEJLEDER: RUNE PETER WINGÅRD Roskilde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Gode Penge bestyrelsens beretning

Gode Penge bestyrelsens beretning Gode Penge bestyrelsens beretning 2014 var et spændende og yderst begivenhedsrigt år for Gode Penge. Foreningen blev stiftet 2. april 2014, og offentliggjort d. 2. juni ved et stort borgermøde på Copenhagen

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

(EFT L 337 af , s. 52) nr. side dato M1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/23 af 18. december L

(EFT L 337 af , s. 52) nr. side dato M1 Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2003/23 af 18. december L 2001D0913 DA 01.01.2009 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 6. december 2001 om udstedelse

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet. Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25.

Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet. Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25. Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25. januar 2006 Ad Mankiw s råd til Bernanke Making monetary policy

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser. David Lando. Institut for Finansiering Copenhagen Business School

Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser. David Lando. Institut for Finansiering Copenhagen Business School Kvantificering af kreditrisiko og kampen for at undgå kriser David Lando Institut for Finansiering Copenhagen Business School CFIR 7. september, 2011 Kvantificering af kreditrisiko Fallitrisiko er et centralt

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL

PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG FINANSMINISTERIET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET KL DECEMBER 2015 HVAD ER PRINCIPPER FOR OVERFØRSELSADGANG, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Den økonomiske krise og de deraf

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

Fallit Du går fallit og udgår af spillet, når du ikke kan betale de penge, du skylder.

Fallit Du går fallit og udgår af spillet, når du ikke kan betale de penge, du skylder. WORLD CEO OM SPILLET I WORLD CEO skal du: - opkøbe lande - investere i aktier og få dine aktiekurser til at stige - handle med lande, aktier og andre værdier med de øvrige spillere - konkurrere med dine

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere