Indhold. Side 2 af 73

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Side 2 af 73"

Transkript

1 Side 1 af 73

2 Indhold Kapitel Problemfelt... 4 Problemformulering... 6 Kapitel Metode... 7 Afgrænsning... 7 Metode tilgang... 8 Teori... 8 Valg af empiri Interview Metodernes samspil Begrebsafklaring Projektdesign Kapitel Begyndelsen på det fraktionelle reserve banksystem Guldsmedene i England 1600-tallet tallets banker i England Deregulering af bankmarkedet Internettet gør det lettere for bankerne Forfejlet lærerbog Pengemultiplikatoren Pengesystemet i Danmark Pengetyper Pengeskabelse Interbankmarkedet Kapitel Gode penges historisk teoretiske kontekst Nyere tid Gode Penge Gode Penges forslag Kapitel Side 2 af 73

3 Analyse del En transparent økonomi som sikrer lav inflation og forebygger spekulative bobler Evig gæld Procycliske banker Likviditets og solvenskrise En økonomi som mindsker den økonomiske ulighed En økonomi som sikrer lav ledighed En økonomi som hviler på sunde offentlige finanser Delkonklusion Kapitel Analyse Del En transparent økonomi der sikrer lav inflation og forebygger spekulative bobler? Banker som pengeformidlere Nye instrumenter til at styre Inflationen En økonomi der mindsker den økonomiske ulighed En økonomi der sikrer lav ledighed En økonomi der hviler på sunde offentlige finanser Vil systemet være for rigidt? Udenlands kapital Delkonklusion Kapitel Implementering af ændringer til det nuværende monetære system Policy-processen Analyse af implementering af Gode Penges forslag i Danmark Forfejlet præmis At forsimple det komplekse Delkonklusion Kapitel Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 3 af 73

4 Kapitel 1 Problemfelt Lad os først og fremmest slå fast, at vi ikke anser økonomi som værende en eksakt videnskab på lige fod med de naturvidenskabelige discipliner. Inden for økonomien udfordres konsensus når kriser rammer, og det har vist sig at denne konsensus kan ændres, som det er set ved store samfundsmæssige omvæltninger f.eks. den store depression. Nøgleordet for økonomer, såvel som politikere, har derfor altid været stabilitet, når snakken falder på den økonomiske udvikling. Et nøgleord som det synes svært at implementere i den reale økonomiske virkelighed. Siden 2007 har vi befundet os i kølvandet på den største økonomiske krise siden 30 ernes depression, og hvad vigtigere er, siden 1970 erne hvor monetarismen trådte til som den dominerende økonomiske filosofi. Den teoretiske debat om vejen til den stabile økonomi, er derfor atter engang blevet revitaliseret verden over. Dette har blandt andet givet genfødsel til en flere hundrede år gammel diskussion om penge, hvor de kommer fra, hvad det er, og hvordan de tjener samfundet bedst muligt. På trods af den tiltagende interesse for det monetære system, og en generel mistænkeliggørelse af bankverden i den brede befolkning, forbliver de danske politikere imidlertid tavse omkring en mulig systemisk reform af den nuværende bankpraksis, og holder sig i stedet til lappeløsninger, f.eks. bankpakker og skærpede krav af det system, som gentagende gange har været en medvirkende årsag til økonomiske kriser. I stedet er der andre, uden for politiske kredse, der har taget teten, og gennem massiv lobbyisme og italesættelse af problemet på blandt andet sociale medier, er det lykkedes den engelske organisation Positive Money, at ekspandere deres kritik af bankernes pengeskabelse til nu at dække en stor del af verdens afkroge, heriblandt Danmark. Her i landet hedder organisationen Gode Penge, og er altså en søsterforening, til Positive Money i England. De har som erklæret mål at gøre danskerne, og i særdeleshed politikerne, bevidste omkring den problematik som omgærder bankverdenen. De fleste mennesker tror, at Nationalbanken skaber samfundets penge. Men den skaber kun mønter og pengesedler. Dem er der ca. 56 mia. kr. i omløb af i Danmark. Vi har også andre penge: Dem der står på vores bankkonti, og som vi bruger vha. dankort, netbank osv. Summen af alle danskernes kontopenge er ca. 925 mia. kr. Kontanter udgør altså under 6% af pengemængden. Resten er kontopenge. Disse kontopenge er skabt af private banker (Gode Penge 2014) Side 4 af 73

5 Præmissen for den nuværende pengeskabelse som her fremføres af Gode Penge, og som ligger til grund for vores rapport, er hidtil i vid udstrækning blevet affærdiget som konspiratorisk. Med først Bank of England rapport Money creation in the modern economy, og sidenhen Den Danske Nationalbanks rapport over 3. kvartal 2014 (Nationalbanken, 2014) er det blevet konstateret, at Gode Penges opfattelse af hvordan penge skabes af private banker er korrekt. Derfor bør diskussionen om de private bankers pengeskabelse, samt den samfundsøkonomiske ustabilitet det medfører, være et potentielt emne for den offentlige debat, og mulige alternativer bør kvalificeres, uden at blive afskrevet som konspiratoriske. Men er det så et problem, at pengeskabelsen foregår på den måde, som den gør i dag? Ja, hvis du spørger gode penge, som på deres websted fremfører dette citat af den kendte industrimand Henry Ford: It is well enough that people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning. Henry Ford Et mere konkret eksempel på problematikkens realitet, kommer fra Island, hvor en af statsministeren nedsat kommission for nylig udsendte en rapport omkring bankernes pengeskabelse, og de konsekvenser som det har haft, og som det i fremtiden vil kunne medføre. Rapporten indledes: In the aftermath of the 2008 financial crisis, financial regulators and central banks across the world have put great efforts into making the existing financial system more stable, increasing bank capital and liquidity requirements, developing bank resolution plans, and requiring derivatives trading to go through central clearing houses. Those efforts, in which I was deeply involved from 2008 to 2013, have been valuable, reducing the probability of another financial crisis in the short term. But they have still failed to address the fundamental issue the ability of banks to create credit, money and purchasing power, and the instability which inevitably follows. As a result, the reforms agreed to date still leave the world dangerously vulnerable to future financial and economic instability. (Sigurjonsson, 2015:8 Turner) Side 5 af 73

6 Om end det danske system ikke led lige så stor overlast under finanskrisen som det islandske, så er det grundlæggende systemiske problem omkring bankernes pengeskabelse, som den islandske rapport anfægter, i lige så høj grad gældende i Danmark som på Island. (Nationalbanken, 2014a) Dette anser vi som værende en afgørende forhindring i bestræbelserne på at opnå en stabil og holdbar samfundsøkonomi. Vi vil derfor i denne rapport fokusere på det nuværende danske pengesystem og dets ustabilitet, samt argumentere for at en grundlæggende reform er en politisk nødvendighed, da fortsatte lappeløsninger på et dysfunktionelt system er at betragte som politisk molboarbejde. Denne argumentation vil blive fremført med udgangspunkt i gode penges forslag om et banksystem med 100 % reserve. Endvidere vil vi diskutere om et så radikalt skifte er muligt politisk set, og undersøge hvilke barriere Gode penges forslag vil støde på i forhold til at blive aktualiseret på den politiske dagsorden. Problemformulering Genstandsfeltet for dette projekt er pengeskabelsen under det nuværende monetære system, og de konsekvenser der følger heraf. Vi har for at komme rundt om genstandsfeltet, og afdække dets mest interessante aspekter, udarbejdet en problemformulering samt tilhørende arbejdsspørgsmål. Her følger en kort præsentation af problemformulering og herefter arbejdsspørgsmål: Hvorvidt er det nuværende monetære system i stand til at skabe en stabil samfundsøkonomi i Danmark, og er der andre alternativer til dette system, som er mulige at implementere? For at præcisere vores forståelse af En stabil samfundsøkonomi har vi som før nævnt opstillet fire forudsætninger, som vi anser for gode indikatorer, når det kommer til en stabil økonomisk udvikling. Tre af målene er endvidere mål for samfundsøkonomien som er bredt anerkendte blandt økonomer samt politikere på tværs af det politiske spektrum, hvoraf en enkelt af forudsætningerne, En økonomi som mindsker den økonomiske ulighed, snarere er et udtryk for vores eget normative standpunkt: Side 6 af 73

7 1. En transparent økonomi som sikre lav inflation og forebygger spekulative bobler 2. En økonomi som mindsker den økonomiske ulighed 3. En økonomi som hviler på sunde offentlige finanser 4. En økonomi som sikrer lav ledighed (Den Store Danske; Makroøkonomi) De følgende arbejdsspørgsmål, som vi har udarbejdet for at besvare den opstillede problemformulering, danner grundlag for de analyser, som vi har udarbejdet i rapporten, og som læseren vil blive introduceret for i løbet af rapporten. Arbejdsspørgsmålene lyder som følger: Lever det nuværende monetære system op til de fire opsatte forudsætninger for en stabil samfundsøkonomi? Kan gode penges forslag om et Fuldreserve banksystem(fsbs) fungere som et alternativ til det nuværende system, der i højere grad opfylder de fire forudsætninger? Hvilke udfordringer eksisterer i forhold til at implementere et sådant forslag rent politisk? Kapitel 2 Metode Afgrænsning Der er en del reguleringsmæssige og tekniske aspekter, som f.eks. tilsynsdiamanten, baselakkorden m. fl. hvis indflydelse vi i opgaven bevidst har neglegeret. Mange af aspekterne og de tekniske spidsfindigheder, vil kunne bidrage med nuancer til pengesystemets modus operandi, altså dets måde at virke og fungere på, men vil ikke underminere det overordnede billede, som vi præsenterer i rapporten. Vi har forsøgt at beholde Danmark samt dets monetære system som referencepunkt, og dermed forsøgt at afgrænse os hertil. Side 7 af 73

8 Alligevel har vi brugt forslag, data etc. fra andre lande, da vi har en forståelse af økonomien som global, og at de forskellige aktører som indgår i dette globale samspil er tæt forbundet med hinanden. Dette gør sig f.eks. gældende, når vi har benyttet materiale fra Positive Money UK (Positive Money), som vi har brugt til at understøtte nogle af de forslag, som den danske organisation, Gode Penge, selv kommer med. Ydermere har vi gjort brug af kilder, som er udarbejdet på baggrund af forhold som gør sig gældende i andre lande. Vi har vurderet at disse vil kontribuere til et bredere og mere nuanceret perspektiv på det danske pengesystem samt underbygge validiteten omkring nogle af de udsagn og forslag, som Gode Penge har fremført. Metode tilgang I dette projekt benytter vi os af Mixed Methods, hvilket er en tilgang, vi har taget i brug, da den rummer en kombination af kvantitativ - samt kvalitativ metode. Vi forsøger igennem denne kombination af de to metodiske tilgange, at opnå en mere præcis og facetteret beskrivelse af virkeligheden. Mixed Methods giver mulighed for, at de to forskellige metoder kan understøtte hinanden. Mixed Methods giver os større muligheder for, at teste om det nuværende pengesystem hjælper økonomien som helhed, til at leve op til de fire opstillede krav stillet for en sund samfundsøkonomi. Dette gør Mixed Methods ved, at vi på den ene side kan benytte os af statistisk materiale til at identificerer problematikkerne ved det nuværende system, og på den anden side uddybe disse gennem vores kvalitative materiale bl.a. ekspert interview. Teori I dette underafsnit vil vi benævne de teorier, som vi under vores arbejde har berørt, samt kort beskrive hvorledes vi har gjort brug af disse: Vi præsenterer i kapitel tre historien bag det fraktionelle reserve banksystem, og den fejlagtige teori om pengemultiplikatoren som benyttes af lærerbøgerne til at forklare, hvordan dette banksystem fungerer. Gode Penge og deres forslag om et Fuldreserve Banksystem(FRBS) vil herefter blive præsenteret i kapitel fire. Vi har analyseret og diskuteret de forslag Gode Penge samt Positive Money fremfører, med henblik på at danne os et overblik over, hvorledes deres fremførte forslag opfylder vores fire opstillede krav til en sund økonomi. Side 8 af 73

9 Som grundlag for udredningen af FRBS har vi benyttet os af Chicago-planen, eftersom Gode Penge finder inspiration i denne plan. Vi finder det nyttigt, at placere deres forslag i et teoretisk historisk perspektiv. Vi redegør derfor kort for Chicago-økonomernes forslag om FRBS fra 1933, og Irving Fishers teori om debt deflation, som forslaget blandt andet baserer sig på. Derudover er Irving Fishers arbejde og teorier om 100 % reserve en gennemgående faktor i opgavens behandling af FRBS. Teorierne vil hjælpe med besvarelse af problemformulering og de tilhørende arbejdsspørgsmål, da teorierne, udover tilsammen at have konstitueret det nutidige forslag, også indeholder forklaringer på de dysfunktioner som kendetegnede datidens monetære system, og som stadig er aktuelle den dag i dag. Gode Penges lægger i deres forslag vægt på følgende: Private pengeinstitutter fratages det særlige privilegium at kunne skabe penge ud af ingenting. Penge skabes fri af gæld. Penge indskydes i den ikke-finansielle del af økonomien før de indskydes på finansielle markeder eller benyttes til boligkøb. Penge skabes kun gennem en demokratisk og gennemsigtigt instans, der arbejder i offentlighedens interesse. (Gode penge; Forslag til en pengereform) Som teoretisk modpol til forslaget om FRBS, har vi inddraget Den Østrigske Skole og dennes teori om free banking, for at undgå en alt for ensidig diskussion af mulige løsninger. Ligesom Chicagoskolen, anså Den Østrigske Skole også det nuværende banksystem som en problematisk størrelse. Adskillelsen fra Chicago-skolen ligger i deres løsningsforslag, som er divergerende med teorien om FRBS. Hvor Gode Penge, inspireret af Chicago-skolen, ønsker at få pengeskabelsen under kontrol, ønsker Den Østrigske Skole at slippe den fri. Gøre det alle frit for, at producere penge, og derefter lade markedet regulere sig selv. Vi har ydermere forsøgt at belyse, hvorvidt det vil være muligt, at implementere de før benævnte forslag her i Danmark. Dette har vi gjort ud fra teorien om Policyprocesser, med et særligt fokus på Policy-processens første fase, initieringen, og hvordan denne påvirkes af de diskursive normer og rammer som eksisterer i Danmark. Side 9 af 73

10 Valg af empiri Empirien i projektet vil bestå af kvalitative samt kvantitative datakilder som hovedsageligt udgøres af sekundære kilder. De kvantitative data består primært af tal fra Danmarks statistik om boligmarkedets, pengemængdens og gældens udvikling i Danmark gennem årene der ledte op til finanskrisen i For at klargøre de tendentielle bevægelser under det fraktionelle reservebanksystem, vil vi ligeledes inddrage historiske data om udviklingen i England og USA igennem forskellige historiske epoker. Den kvalitative data vil bestå af ekspertinterview med Rasmus Hougaard Nielsen (RHN), for at få dybere indsigt i, hvordan Gode Penge opererer, hvordan pengesystemet fungerer, og hvordan de tænker deres forslag skal implementeres i Danmark. Samtidig tager vi også et kig på, hvorfor kritikken af det nuværende system, samt forslaget til et nyt system, ikke er kommet på den politiske dagsorden, ved at undersøge Lisbeth Bech Poulsens spørgsmåls til nuværende Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Her stiller Lisbeth Bech Poulsen sig kritisk over for det nuværende pengesystem, samt de indvirkninger det har på samfundet. Dokumentet behandles som grobund for en diskussion om, hvorfor spørgsmålet vedrørende det nuværende pengesystem er udeblevet fra den politiske dagsorden i Danmark. Derudover benytter vi en række af bøger, avisartikler, og videnskabelige rapporter til at beskrive det nuværende pengesystem, dets konsekvenser og dets historie, samt FRBS ditto. Interview Vi har valgt at foretage et eliteinterview. Et sådant interview kræver tilstedeværelse af en leder, eller en ekspert, inden for genstandsfeltet som rapporten forsøger at belyse. Til dette ærinde havde vi sat et interview i stand med formanden for gode penge, Rasmus Hougaard Nielsen, som er uddannet Cand.polit. med speciale i skattepolitik, og repræsenterer Gode Penge udadtil gennem oplæg og deltagelse i debatter. Vi har i vores overvejelser omkring interviewet, taget højde for at RHN er vant til at blive spurgt ind til Gode Penge, deres reform og hvorledes organisationen forsøger at italesætte deres pengepolitik, så det kan komme på den politiske dagsorden. Vi har som interviewere forsøgt at etablere et omfattende kendskab til emnet, og har sat os ind i Gode Penge som organisation, og hvilke bagvedliggende tanker der danner grundlag for deres reformforslag. Vores forsøg på at få kendskab til emnet, har hovedsageligt været med øje for at fungere som gode samtalepartnere for interviewpersonen, således at vi kunne sætte liv i samtalen og forfølge aspekter af samtalen, som vi kunne benytte i rapporten. (Kvale 2009;167) Side 10 af 73

11 Ydermere var motivet for at sætte os ind i emnet også at opnå en grad af symmetri i samtalerelationen, da vi på forhånd godt var klar over, at RHN som ekspert og stifter af gode penge, har besvaret lignende spørgsmål adskillige gange, og dette ville forårsage en form for asymmetri i interviewrelationen. (Ibid) Som nævnt tidligere så ved vi, at RHN adskillige gange er blevet interviewet, og kan mere eller mindre have forberedt nogle ting, som han gerne vil have på dagsordenen. Dette er naturligt, da han i kraft af at være stifter og formand for Gode Penge, vil pointere de positive sider ved deres forslag. (Ibid) Det semistrukturerede interview: Vi udførte interviewet som semistruktureret, da dette gav os muligheden for at følge op på nogle af de løse ender, som vi stødte på i interviewet. Ifølge Tanggaard og Brinkmann er det vigtigt at starte sit interviewprojekt med hvad-spørgsmål, altså gøre sig klart, hvad det er, man konkret vil vide noget om, inden man sætter en strategi for, hvordan man opnår denne viden. (Brinkmann, Tanggaard 2015;37-38) Vi havde inden udarbejdelsen af vores interviewspørgsmål stillet os selv det meget åbenlyse spørgsmål: hvad vil vi gerne finde ud af, gennem vores interview? Helt konkret ville vi prøve at få besvaret nogle af de problemstillinger, som RHN og Gode Penge ikke har været så grundigt inde over igennem deres publikationer. Som det også er nævnt tidligere, har vi forsøgt at sætte os godt ind i problematikken, som projektet forsøger at belyse, gennem grundige litteraturstudier af hvordan det monetære system fungerer i dag, og hvilke alternativer som findes til dette system. Den eneste faktor som har gjort, at yderligere litteraturstudier ikke har fundet sted, har været tidsmangel. (Brinkmann, Tanggaard 2015;37) Vores litteraturstudier hjalp os med på forhånd at gøre det klart, hvad vi som interviewere burde være opmærksomme på i vores interview. Vi havde med i vores overvejelser, at litteraturstudierne kunne medføre et begrænset perspektiv på problematikken samt svække vores objektivitet, da vi på baggrund af den læste litteratur havde dannet os holdninger i forhold til, hvordan systemet burde udformes. Side 11 af 73

12 Metodernes samspil De historiske dokumenter er tiltænkt at generere viden omkring en længerevarende proces og dens udvikling, hvor interviewet skal udfylde videnshullerne der måtte være i gennemgangen af processen. Interviewet fungerer i denne sammenhæng både som et udredende ekspertinterview omkring samfundets økonomiske udfordringer og som en del af vores datagrundlag for analysen af de udfordringer, som Gode Penge står overfor i forhold til at aktualisere forslaget om FRBS i Policy-processen. Vores interviewperson er som formand for Gode Penge en interessant indikator for den diskursive ageren, som vi ønsker at kortlægge og analysere i kapitel 7. Hovedårsagen til, at vi benytter os af Mixed Methods, bunder i, at den styrker undersøgelsernes validitet. Eftersom vi benytter os af kvalitative samt kvantitative datakilder, bliver vores videns spektrum bredere. Vi mener yderligere at vores mange forskellige kilder, er med til at belyse vores problemstillinger fra forskellige vinkler, hvilket styrker projektets samlede validitet yderligere. Begrebsafklaring Begrebet Det nuværende monetære system som indgår i problemformuleringen, skal forstås som dækkende over, hvordan pengeskabelsen i dag foregår i Danmark, hvilket er nærmere defineret i kapitel 3. Pengesystem, eller det nuværende system, bruges her som synonymer. Forkortelsen FRBS refererer til et Fuldreserve Banksystem, som også kan kaldes et 100 % reserve banksystem. Ikke at forveksle med et fraktionelt reserve banksystem. Side 12 af 73

13 Projektdesign Projektets design vil være bygget op over 8 kapitler. I kapitel 1 vil problemfeltet præsentere den overordnede problematik som projektet adresserer. I kapitel 2 vil der blive redegjort for, og reflekteret over, de i projektet anvendte metoder. I kapitel 3 vil vi redegøre for det nuværende monetære system og dets historiske kontekst. I kapitel 4 vil der forekomme en gennemgang af den teoretiske historie som organisationen Gode Penges forslag baserer sig på. Derefter vil Gode Penges forslag blive ekspliciteret. I kapitel 5 vil det blive undersøgt, hvorvidt det nuværende pengesystem er i stand til at opfylde de 4 opsatte krav for en stabil samfundsøkonomi. I kapitel 6 vil det blive diskuteret hvorvidt Gode penges forslag om et fuldreserve banksystem(frsb) i højere eller mindre grad lever op til de 4 forudsætninger, og samtidig vil der blive fokuseret på, hvilke kritikpunkter der kan rettes imod forslaget. I kapitel 7 vil det blive diskuteret, hvorfor spørgsmålet om bankernes pengeskabelse udebliver fra den politiske dagsorden i henhold til Policy-processen, og hvilke barriere Gode penge står overfor i forhold til at få aktualiseret sig selv på den politiske dagsorden. I kapitel 8 vil opgaven blive afsluttet med en konklusion som samler trådene fra hvert af arbejdsspørgsmålene og besvarer den overordnede problemformulering. Herefter vil der slutteligt forekomme en faglig perspektivering. Side 13 af 73

14 Kapitel 3 Begyndelsen på det fraktionelle reserve banksystem Guldsmedene i England 1600-tallet For at kaste lys over hvordan banksektoren, og pengeskabelsen, er udmundet i dens nuværende form, vil vi her tage et historisk tilbageblik, henover nogle af de mere skelsættende monetære begivenheder inden for bankverdenen både nationalt og internationalt. Vi vil forholde gennemgangen udelukkende til de love, begivenheder og epoker som har været af betydning for nutidens pengeskabelse, og derfor udelade et hav af kontekstuelle økonomiske komponenter, som har øvet indflydelse på nogle af de tidsperiode, som vi kun perifært beskriver. (Ravn, Samfundsøkonomen, 2014, s. 6-9) Første historiske nedfaldspunkt er i 1600-tallets England. På dette tidspunkt i historien, var den engelske pengeudstedelse centreret omkring staten, som havde et ubestridt monopol på skabelsen af guld og sølvmønter. (Ibid) Det var imidlertid et større besvær for almen mand at medbringe mønterne i dagligdagen endsige afholde andre folk fra at tiltuske sig dem. Derfor begyndte folk at deponere deres mønter hos guldsmeden i bytte for et stykke papir, som symboliserede deres tilgodehavende. Når folk ønskede at anvende deres mønter til handlende formål, afleverede de deres papir hos guldsmeden og fik udleveret deres tilgodehavende. Ofte endte mønterne dog hos guldsmeden igen, da den forhandlende ligeledes brugte guldsmeden som opbevaringsplads. Med tiden blev det konverterende mellemled derfor skåret fra, og papirerne som guldsmedene udstedte, kom efterhånden til at fungere på samme forhandlingsmæssige vilkår som guld og sølvmønterne, da folk havde tiltro til, at papirerne kunne ombyttes til reelle penge hos guldsmeden. Selvom papirerne blot var substitutter for de egentlige penge, blev de i den brede befolkning betragtet som værende på lige fod med de af centralbanken udstedte mønter. (Ibid) Guldsmedene øjnede efterhånden en chance for at udnytte denne tiltagende konsensus til egen fordel. Den øgede tiltro til papirpengene medførte et mindre behov for konvertering. Dette betød at guldsmedene, i stedet for blot at være opbevaringssted, samtidig kunne fungere som udlåner af penge, da folk sjældent krævede at få hele deres materialiserede formue i hænde, men i stedet benyttede papirpengene som betalingsmiddel. Side 14 af 73

15 De heraf overskydende deponerede mønter i guldsmedenes bevaring kunne derfor lånes ud imod renter og hermed udgøre en lukrativ forretning for guldsmedene. Med tiden blev kundernes tillid til guldsmedene så tilpas stor, at udlånene ikke engang behøvede at involvere guld eller sølv, men blot tog form af de udstedte papirpenge. På den måde havde guldsmeden end ikke behov for at have et eneste stykke metal liggende, så længe denne kunne opretholde kundens forestilling herom. Guldsmedene var dermed de-facto i stand til at skabe en pendant til mønterne, og med andre ord, i stand til at skabe penge. Således blev det fraktionelle reserve banksystem født. (Ibid) 1800-tallets banker i England Problemet med denne pengeskabende rolle som datidens guldsmede, der senere hen blev til banker, havde påtaget sig, var imidlertid den grådigheden det medførte. Bankernes udlånspolitik blev mere hasarderet, og papirpenge blev skabt i eksponentiel hast for at tilfredsstille pengeefterspørgslen. Bankernes tillid til låntagerens evne til at tilbagebetale lånet, var den eneste begrænsende omstændighed for deres udlån. (Positive Money; How we got here, 2015) Ordet låne var i sagens forstand misvisende, da bankerne ikke udlånte deres guld, men skabte nye penge ved udstedelse af papirkvitteringer. Bankens omkostninger ved udstedelsen af nye papirkvitteringer var nærmest ikkeeksisterende, alt imens deres profit ved udstedelse af papirkvitteringerne var ganske betydelig, da enhver kvittering var vedhæftet en rente som skulle betales til banken oven i det lånte beløb. (Ibid) En rente der vel at mærke var højere, end den rente banken ydede til dens indlånere. Pengemængden steg altså kraftigt som konsekvens af, at udstedelsen af papirkvitteringer mere eller mindre var tilpasset efterspørgslen på disse, og i og med at de ny skabte papirkvitteringer alle var påhæftet en gæld, var det helt åbenlyst at Says lov om at udbud skaber sin egen efterspørgsel, i dette tilfælde var notorisk givet. (Estrup, 2015) I første omgang var dette et positiv for samfundsøkonomien som ekspanderede hurtigt, grundet den større købekraft den øgede pengemængde afstedkom. (Ravn, Samfundsøkonomen, 2014, s. 6-9) Men den evige efterspørgsel på penge, og den heraf voksende pengemængde, forplantede sig efterhånden i markedspriserne som gennemgik en inflatorisk udvikling. Samtidigt blev der skabt bobler, og økonomien som helhed blev destabiliseret. Den ustabile økonomi resulterede i usikkerhed og dalende tiltro til bankerne blandt befolkningen. Dette dannede anlæg for de såkaldte bank runs, hvor bankens kreditorer i stort antal ønskede at hæve deres indskud samtidigt. (Positive Money: How did we end up here, 2015) På grund af bankernes aggressive udlånspolitik, og deres minimale møntbeholdning, var Side 15 af 73

16 mange ofte ikke i stand til at efterkomme et så omfangsrigt ønske, og specielt mange af de små banker måtte erklæres insolvente og lukke butikken som konsekvens heraf. Denne ustabilitet medførte en række økonomiske kriser op igennem den første halvdel af tallet, hvor den engelske centralbank flere gange måtte holde hånden under de uansvarlige banker, i et forsøg på at undgå et systemisk kollaps. (Ibid) Ud over en række skærpede krav til bankernes drift, måtte Bank of England også efterhånden sande, at de havde overladt pengeskabelsen til de private banker, og at de dermed havde mistet styringen med økonomien. Dette ønskede de at komme til livs med Bankloven fra 1844, som gav centralbanken noget nær et monopol på pengeudstedelsen. (Ibid) De private banker som tidligere havde trykt deres egne papirpenge, måtte herfra kun udstede pengesedler, hvis disse var bakket 100 % op af guld, og hvis banken havde hovedkvarter uden for London. De fleste private banker stoppede derfor gradvist med at udstede pengesedler, og i 1921 blev den sidste private pengeseddel udstedt i England. (The British Museum, 2015) No person other than a banker who on the sixth day of May one thousand eight hundred and fortyfour was lawfully issuing his own bank notes shall make or issue bank notes in any part of the United Kingdom (Bank charter act 1844). Loven indeholdte imidlertid også en lempelse for bankerne, idet anfordringsindestående blev frataget forpligtelsen til at være 100 % bakket op af guld, en forpligtigelse som papirpengene ellers var blevet underlagt i selvsamme lov. Anfordringsindeståender var, som det er i dag, et pengebeløb som opstod, når banken udstedte et lån. Pengebeløbet blev indtastet på låntagers konto, og herefter kunne det bruges som betalingsmiddel via checks. Ved benyttelsen af checks blev der ikke hævet et direkte beløb hos banken. I stedet samarbejdede de forskellige banker med hinanden, og lod samtlige check-transaktionerne gå ud mod hinanden, så det til sidst kun var et mindre nettobeløb, der skulle cleares. Bankerne havde derfor stadig kun brug for en brøkdel i reserver i forhold til den samlede mængde af deres lånudstedelse. Det fraktionelle reserve banksystem kunne på den måde fortsætte, og bankerne kunne til stadighed forøge pengemængden, om end i et mindre omfang, da en stor del af økonomiens transaktioner stadig blev udgjort af fysiske penge frem for checks, og bankerne var derfor til en vis grad begrænset af deres fysiske pengebeholdning. (Tucker, 2010) Side 16 af 73

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Regeringerne og centralbankerne kæmper side om side for at stoppe den økonomiske krise spørgsmålet er, om de kortsigtede initiativer

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Fallit Du går fallit og udgår af spillet, når du ikke kan betale de penge, du skylder.

Fallit Du går fallit og udgår af spillet, når du ikke kan betale de penge, du skylder. WORLD CEO OM SPILLET I WORLD CEO skal du: - opkøbe lande - investere i aktier og få dine aktiekurser til at stige - handle med lande, aktier og andre værdier med de øvrige spillere - konkurrere med dine

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16

PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16 DANMARKS NATIONALBANK PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16 Præsentation af mig selv, Danmarks Nationalbank og Nationalbankens ITafdeling (1/2) Mig selv Rune Holmgaard Rathje Baggrund som IT-ingeniør

Læs mere

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Indskydergaranti Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Er dine penge i sikkerhed hos os? Den nye indskydergaranti Den 1. oktober 2010 indførtes en permanent forhøjelse

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt BILAG TIL ORIENTERING Loven og dens forarbejder Bestemmelsen lyder således:» 117 a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere