Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l. Materialekendskab. Aluminium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l. Materialekendskab. Aluminium"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l Materialekendskab Aluminium Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne, Forskningscenter Risø m.fl. 1991

2 Materialekendska b Aluminiu m 1. udgave, 2. oplag, Undervisningsministeriet lov 27 1 Grafisk design : Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI/Grafi k Sats: Repro-Sats Nord, Skage n Tryk : R. Rødgaards Bogtryk Dansk Teknologisk Institut DTI Industri's Forla g ISBN Kopiering i uddrag tilladt med kildeangivelse

3 Aluminium Forord 7 1 Aluminium Aluminiums historie Generelt om anvendelsen af aluminium 1 4 Aluminiums korrosionsbestandighed 1 6 Styrke-vægt-forhold 1 6 Formgivning 1 7 Varmeledningsevne 1 7 Elektrisk ledningsevne Aluminium - fra malm til halvfabrikata Udgangsmaterialet er bauit Fra bauit til aluminium Udvinding af aluminiumoid ved Bayer-metoden Elektrolyse af aluminiumoid ved Hall-Heroult-processen Omsmeltning af aluminium (genanvendelse) Fremstilling af halvfabrikata Plader og bånd Profiler, stænger og rør Strengpresning af massive og halvåbne profiler Strengpresning af hule profiler og rør Tråd Støbning Sandstøbning Kokillestøbning Trykstøbning 31 4 Aluminiums metallurgi 32

4 4.1 Aluminiums krystalstruktur Kornstørrelsen Deformation Plastisk deformation Styrkeogende mekanismer Deformationshærdning Opløsningshærdning Kornforfining Modningshærdning Varmebehandlinger Udglødning Rekrystallisation Opløsningsglødning Modning Afspændingsglødning Fysiske og mekaniske egenskaber 55 Fysiske egenskaber 55 Mekaniske egenskaber 55 Legeringstyper 64 De væsentligste legeringselementer Inddeling og betegnelser Aluminium Association (AA) + Dansk Standard (DS) Leveringstilstand ifølge Aluminium Association (AA) Støbelegeringer ifølge Aluminium Association (AA) Klassifikation ifølge Deutsche Industrie Norm (DIN) Leveringstilstanden ifølge Deutsche Industrie Norm (DIN) Sammenligning af forskellige standarder 7 0 Prøvning 7 4 Faktorer der påvirker et provningsresultat 75 Mekaniske provningsmetoder 76 Ikke-destruktive provningsmetoder 8 3 Metallografiske provningsmetoder 8 3 Kemiske analysemetoder 86

5 Certifikater 88 Fordele, ulemper og forholdsregler ve d anvendelsen af aluminium 94 Aluminiums fordele 94 Aluminiums ulemper Aluminiums korrosionsbestandighed og korrosionsformer Det beskyttende oidlag Korrosionshastigheder i forskellige miljøer Aluminiums korrosionsformer De enkelte aluminiumlegeringers korrosionsbestandighed Overfladebehandling af aluminium Kemisk overfladebehandling Elektrokemisk overfladebehandling Maling-, lak- og plastbelægninger Emaljering og plasmasprøjtning Bearbejdning af aluminium Støbte emner Varmformgivning Koldbearbejdning Skærende bearbejdning Samlingsmetoder Svejsning Lodning Nitning Boltesamling Limning Leveringsformer Hvilke produkter i hvilke legeringer 11 1 Plader 11 1 Band 11 5 Folier 11 5 Profiler 11 5 Stænger 11 5 Ror 116

6 10.8 ifåd Prisforhold Aluminiumprisen sammenlignet med prisen på andre grundstoffer Grossisternes prisberegning Priseksempler 119 Profiler 120 Stikord 122

7 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget syste m af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til a t arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer over plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materiale - type vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning o g konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontro l m.m.m. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessyste m er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighe d for at sammensætte et kursusforløb som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybde n med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sin e kvalifikationer til flere materialetyper f.eks. inden for et emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bi - drag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos de n enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslags - bog og kilde til supplerende viden, er den forsynet me d mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekste r og inde, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være forsynet med en tyk sort streg langs margin som indikation af, at det pågældende afsnit specielt henvender sig til læsere med ingeniørmæssig baggrund el.lign.. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdesmappe inde - holdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger, op - gaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmark s Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologis k Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RIS Ø samt en række danske virksomheder. I denne forbindelse 7

8 skal der lyde en tak til de mange rundt omkring i virksom - hederne, der har bidraget til udviklingsarbejdet i form af klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ve d deltagelse i følgegrupper m.v. (ingen nævnt - ingen glemt!). Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse) og her - under har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referee's ligeledes ydet en god indsats med hen - blik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materia - lets indhold. Taastrup, september 1991 På konsortiets vegne - Lorens P. Sibbesen (projektadministrator ) 8

9 Forord til Al Nærværende lærebog er grundlaget for undervisningsmodulet Al : Materialekendskab - Aluminium. Sammen med en arbejdsmappe udgør bogen det kursusmateriale, der anvendes i modulet Al. Al-modulet er en introduktion til aluminium. I overensstemmelse hermed gennemgår bogen den grundlæggende metallære, som danner basis for kendskab til aluminiu m som konstruktionsmateriale. Lærebogen er udarbejdet af Hans Peter Nielsen, Niels Kåre Bruun, J. Vagn Hansen, FORCE Institutterne, Kirsten Arv - dal Rotvel, Dansk Teknologisk Institut og Michael Nilsson, Gränges-Danmark. Brøndby, oktober 1991 Per B. Ludwigsen Civilingeniør Hans Peter Nielsen Civilingeniør 9

10

11 Aluminium 1 Aluminium er det mest benytte- de metal efter stå l Aluminium er et metallisk grundstof med mange fremragende egenskaber, hvilket gør aluminium til det mest benyttede metal efter jern (stål). Aluminium er : Le t Stærkt i legeret tilstand Korrosionsbestandig t En god leder for elektricitet og varme Letbearbejdeligt Økonomisk attraktivt til mange formål Det er bl.a. ovennævnte egenskaber, der vil blive gennemgået i de følgende kapitler. Desuden vil der blive fokuseret på aluminiums og aluminiumlegeringernes metallurgi, og koblingen mellem de metallurgiske forhold og de opnåelig e styrker vil blive fremhævet. Forbruget og anvendelsen af aluminium er inde i en rivend e udvikling, hvilket hænger sammen med, at aluminium er et relativt nyt metal. Den egentlige industrielle udnyttelse a f aluminium begrænser sig til dette århundrede. Aluminiums historie 1. 1 Efter sigende lykkedes det en romer under kejser Tiberius a t fremstille metallisk aluminium. Denne romer tilbød Tiberiu s at fremstille metallet udelukkende til kejserens skatkamre. Da Tiberius troede, at værdien af hans store skatte af guld o g sølv ville blive truet af dette nye metal, lod han manden halshugge. Først i 1807 hører vi næste gang om aluminium. Englænderen Sir Humphrey Davy forsøgte at udvinde metallisk aluminium af et lermineral, dog uden resultat. Han følte sig imidlertid så sikker på (og med rette), at lermineralet indeholdt et metal, at han gav det navnet aluminium. (Alun, der længe var blevet udvundet af lermineralet, hed - der på latin alumen og deraf navnet aluminium). 11

12 Det var først i 1825, at det lykkedes for H.C. Ørsted for første gang at fremstille metallisk aluminium, omend i meget sm å mængder. Den franske kemiker, H. Sainte-Claire Deville, udviklede i 1854 en kemisk metode til fremstilling af aluminium i større målestok, men metoden nåede aldrig at få industriel betydning. Aluminium er et»nyt«metal Det store gennembrud i udvindingen kom i 1886, da amerikaneren Charles M. Hall og franskmanden Paul T. Heroult, uafhængigt af hinanden, opfandt en proces til udvinding af aluminium. Ved processen udvindes aluminium ved hjælp af elektrolyse af alumniumoid opløst i smeltet kryolit. Hall - Heroult-processen benyttes den dag i dag til udvinding af aluminium. Figur 1.1 (Ref. 1) viser verdensproduktionen af primæraluminium fra århundredeskiftet og frem til Fig Verdensproduktionen af aluminium ecl. omsmeltning. Millioner ton s u u 1 L J l l l l

13 Samme udvikling kan ses af tabel 1.1 (Ref. 2), der tillige vi - ser prisudviklingen i samme periode. Det er hovedsageligt en effektivisering og optimalisering af Hall-Heroult-processen, der har ført til det reelle prisfald på aluminium. Tabel 1. 1 År Total produktio n 106 ton/år Pri s Inde 1979 US-$/kg ,006 5, ,27 2, ,78 2, ,50 1, ,53 1,42 17, ,58 1,31 16, ,25 1,35 15, ,70 1,18 14, ,23 1,36 14, ,3 Typis k energiforbrug DC kwh/kg Referencer 1. Gränges :»Aluminiumläran, B.J. Welch :»Aluminium Smelter Technology«, Aluminium - Verlag GmbH, Düsseldorf,

14 2 Anvendelse af aluminiu m Som det fremgår af figur 1.1 er produktionen af aluminium steget voldsomt i dette århundrede. I dette kapitel gives eksempler på anvendelsen af aluminium. Endvidere fokusere s på nogle af de egenskaber ved aluminium, der betinger den store og stadig stigende anvendelse. Tabel 2.1 (Ref. 1) viser en række landes procentuelle anven - delse af aluminium inden for forskellige brancher. Opgørel - sen er fra Tabel 2. 1 Sverige % Vesttysklan d To USA To Transport Mekaniske konstruktioner Elektro- og teleteknik Bygningskonstruktion Emballage Bolig- og kontorudrustning Andet Aluminium til mange formål Som det fremgår af tabel 2.1 anvendes aluminium primært indenfor bygnings-, konstruktions-, emballage- og transport - sektoren. Det er hovedsageligt aluminiums gode korrosionsegenskaber og høje styrke-/vægt-forhold sat i relation til attraktive formgivnings- og fremstillingsmetoder, der betinger anvendelsen af aluminium inden for ovenævnte brancher. Nedenfor er opstillet en liste med eksempler på anvendelse af aluminium. Listen er på ingen måde fuldstændig, men omfatter dog de væsentligste grupper : Emballage Folier Dåser (kaffe, øl, mælkepulver etc., etc.) Frysebakker Transportkasse r Tuber 14

15 Transport Beslag m.v. (fly + diverse) Dækplader, fly Strukturelementer, fly Pumpehuse (brændstof, kølevand ) Gearkasser Motorblokke Togvogn e Biler Skibsoverbygninge r Både (små skibe, joller ) Elforsyning & Belysning Bygningsmaterialer Konstruktioner & Diverse Værktøjer Tillegeringselement Kabler Ledninger + ledningsdæmpere Lampeskærm e Armaturer Facadebeklædnin g Gitterkonstruktione r Profile r Dør- og vinduesrammer Altaner Kogeka r Motore r Beslag Reflektorer (optik) Maste r Antenner Kabinetter Rammer Granatbundstykke r Borelærere Støbeforme til plas t Sprøjtepistole r Nikkel-superlegeringe r Aluminium-bronze r Magnesiumbaserede legeringe r Stål De mange anvendelser af aluminium er baseret på en eller kombinationer af flere af aluminiums mange attraktive egen - skaber. Det er vanskeligt at få et fuldstændigt overblik ove r 15

16 disse forhold, specielt hvis der også tages hensyn til de økonomiske aspekter. I dette kapitel ses derfor kun overordnet og isoleret på nogle af de væsentligste egenskaber, der betinger den store anvendelse af aluminium Aluminium har stor korrosionsbestandighed Aluminiums korrosionsbestandighed Et metal som angribes ved en uønsket reaktion med det om - givende medium siges at være udsat for korrosion. Materialernes evne til at modstå korrosive angreb kaldes korrosionsbestandighed. Aluminium har meget stor korrosionsbestandighed, selv o m aluminium er meget uædelt. Årsagen er, at aluminium i atmosfæren eller i vand meget hurtigt reagerer med ilt, hvorved overfladen overtrækkes med et oidlag. Oidlaget (iltholdig hinde) er meget tyndt, men stærkt og tæt, hvorfor laget beskytter mod yderligere angreb. Hvis oidlaget beskadiges, vil det hurtigt blive gendannet, hvis blot der er ilt til stede i det omgivende medium. Det er netop aluminiums korrosionsbestandighed, der er den primære årsag til, at aluminium benyttes i emballage - industrien. Det er ligeledes korrosionsbestandigheden de r betinger anvendelsen til skibe, både, facadebeklædninger, dør- og vinduesrammer. I levnedsmiddelindustrien benyttes aluminium til mange formål, der ligeledes er betinget af korrosionsbestandigheden. 2.2 Styrke-vægt-forhol d Ren aluminium er et blødt metal med en meget lav styrke sam - menlignet med stål. I konstruktioner, der udsættes for mekaniske belastninger, kan ren aluminium følgelig ikke anvendes. Aluminium kan legeres til stor Ved tillegering og efterfølgende hærdning (se kapitel 4) er de t styrke imidlertid muligt at opnå ganske betragtelige styrkeegenskaber. Aluminiums høj styrkelegeringer er sammenlignelige me d konstruktionsstål, hvad angår styrke. Da aluminiums massefylde er ca. 3 gange mindre end kulstofståls, må styrken pr. vægtenhed karakteriseres som høj. Denne egenskab bliver i høj grad udnyttet i fly-, automobil- og transportindustrien, hvor kravet til stor styrke og lav vægt er gældende. 16

17 Også i maskineri med bevægelige dele, hvor det som oftes t gælder om at reducere massekræfterne, kan højstyrkealuminiumlegeringer anvendes (stempler, plejlstænger o.s.v.). Aluminiumlegeringernes gode styrkeegenskaber aftage r med stigende temperatur. Dette forhold sætter en begrænsning i anvendelserne af aluminium og dets legeringer. De i forrige afsnit omtalte gode korrosionsegenskaber fo r aluminium vil normalt reduceres ved tillegering. Som en håndregel kan det siges, at jo højere styrke, des lavere korro - sionsbestandighed. Disse forhold vil blive belyst i kapitel 9. Formgivning 2. 3 Ren aluminium er meget blødt og duktilt, hvilket betyder, at det kan undergå store deformationer ved relativt små pålag - te kræfter. Duktiliteten øges med stigende temperatur. Aluminiums og en række aluminiumlegeringers store duktilite t medfører, at processer som valsning, ekstrudering, smedning og dybtrækning bliver særdeles attraktive ved konstruktioner udført i aluminium. Her kan specielt nævnes ekstrudering af aluminium. Ved denne proces kan der fremstilles åbne eller lukkede profile r med meget komplicerede tværsnitsudformninger. Profiler, der fremstilles ved strengpresning, kan udformes, så de passer eksakt til den eller de tiltænkte funktioner. F.eks. kan profiler til bygningskonstruktioner udformes såle - des, at det meste materiale placeres der, hvor det ud fra styrkemæssige hensyn gør mest gavn. Profiler til mange formå l Da der er næsten ubegrænsede muligheder i profildesignet, kan flere funktionskrav»indbygges«i et og samme profil. Dette giver mange fordele, da eksempelvis pladskrav, total - vægt og udgifter til sammenføjning kan reduceres. Formgivningsprocesserne vil blive nærmere omtalt i kapite l 3. Varmeledningsevne Aluminiums varmeledningsevne er fire gange større end ståls

18 Den store varmeledningsevne kombineret med god korrosionsbestandighed gør det attraktivt at anvende aluminiu m til varmevekslere. Specielt til luftkølere gøres der stor brug af aluminium. 2.5 Elektrisk ledningsevn e Aluminium har en god elektrisk ledningsevne, specielt hvi s denne udregnes pr. masseenhed. Eksempelvis kan et aluminiumkabel på 1 kg overføre dobbelt så meget strøm som et kobberkabel på 1 kg og med samme længde. Ledninger a f aluminium bruges derfor i stor udstrækning i flyindustrie n for at spare vægt. Også til faste installationer benyttes elektriske ledere af aluminium. Til luftledninger har egenvægten af kablet kombineret me d styrken betydning for afstanden imellem, og dermed antal - let af, master. Der findes andre end de ovenfor omtalte egenskaber ved aluminium, der betinger anvendelsen til specifikke formål. Det vil imidlertid føre for vidt at komme nærmere ind på alle disse forhold her. Enkelte vil blive omtalt i senere kapit - ler, men for en rimelig fyldestgørende behandling af emne t må der henvises til efterfølgende kursus S 6 -»Materialevalg«. Reference r 1. Gränges:»Aluminiumlära«,

19 Aluminium - fra malm til halvfabrikata 3 Udgangsmateria let er bauit 3. 1 Aluminium fremstilles hovedsageligt af bauit, som dannes, når visse aluminiumholdige bjergarter forvitrer under tropiske forhold. Jordskorpens indhold af aluminium er ca. 8%. Brydeværdigt bauit indeholder almindeligvis 50-60% aluminiumoid, svarende til 20-30% ren aluminium. Bauit forekommer almindeligvis som en porøs og letbrydelig jordart, men kan også optræde som en fast bjergart. Far - ven er ofte rødlig på grund af indholdet af jernoid. De vigtigste bauitforekomster findes i tropiske eller subtropisk e områder i Latinamerika, Vest- og Centralafrika samt i Australien. Verdens kendte forekomster af brydbar bauit er ca. 25 mia. tons, og der er sandsynligvis yderligere reserver, så der e r ikke risiko for mangel på råvarer. Industrilandene, som er de største forbrugere af aluminium, har ikke selv adgang til bauit. Dette har medført, at man i disse lande er begyndt at interessere sig for andre råvare r end bauit, f.eks. aluminiumrige bjerg- og lerarter, som fin - des i store mængder. Aluminiumindholdet i disse råvarer kan dog ikke udvindes ved samme proces, som anvende s for bauit. Fra bauit til aluminiu m 3. 2 Det rene aluminium udvindes af bauit i to trin : 1. Fra mineralet bauit udvindes først aluminiumoid (AI 2 O 3). 2. Af aluminiumoidet fremstilles det metalliske aluminium ved e n elektrolyseproces. 19

20 3.2.1 Udvinding af aluminiumoid ved Bayer-metode n Figur 3.1 viser de enkelte procestrin. 1. Bauit 2. Tørreovn 3. Kværn 4. Blander 5. Autoklave 6. Fortyndertan k 7. Fortykkelses- 8. Udfældnings - tank tank 9. Filter 10. Tørreovn Aluminiumoyd Fig Udvinding af aluminiumoid fra bauit (Bayer-metoden). 1.Bauitmalmen knuses i en kværn. 2. Den knuste malm tørres i en ovn, hvorved fugt, kemisk bundet vand og visse organiske bestanddele fjernes. 3. Den knuste og tørrede malm formales til et fint pulver. Herve d opnås en større reaktionsoverflade for de følgende kemiske processer. 4. Pulveret tilsættes en 25% NaOH- opløsning. 5. Opløsningen af aluminiumoid i natriumhydroid sker i en auto - klave under tryk ved C. Ved reaktionen dannes aluminationer, AI(OH)4. 6. Opløsningen fra autoklaven overføres til en fortyndertank, hvo r det spædes med vand fra den efterfølgende filtreringsproces. 7. I en fortykkelsestank udskilles uopløselige forbindelser som e t værdiløst slam, rødslam. 20

21 8. Aluminiumluden filtreres, køles og pumpes over i en omrørings - og udfældningstank. Der podes med partikler af aluminium - hydroid (AI(OH) 3) for at accelerere udfældningen. 9. Den udfældede aluminiumhydroid vaskes med varmt vand i et tromlefilter. 10. Det vaskede aluminiumhydroid opvarmes til C, hvorved det omdannes til aluminiumoid, AI 2 O Aluminiumoiden er nu færdig til den videre forarbejdning i et elektrolyseværk. Af 2 ton bauitmalm fås ca. 1 ton aluminium - oid. Elektrolyse af aluminiumoid ved Hall-Heroult-processen Figur 3.2 viser opbygningen af en elektrolysecelle til fremstilling a f ren aluminium fra aluminiumoid. Strømskinne Anodestang Kappel Aluminiumoy d (+ ) Udsugnin g Anodeblo k Luge Størknet smelte Katodejer n (-) 2 ~ ~ ////////i////// %// ////%//// //////////// / / / // / / / // / / / / / / / Gul v Grafitforin g 3. Elektrolyt 5. Smeltet aluminium 1. Teglisolerin g Fig Udvinding af aluminium ved Hall-Heroult-processen. 1. Elektrolysecellen eller ovnen er bygget op af et ståltrug, der indvendigt er foret med grafit. I foringen ligger nogle stålskinner, som kaldes katodejern. Katodejernene forbindes til jævnspæn - 21

22 dingskildens negative pol, hvorved grafitforingen kommer til at virke som katode under elektrolyseprocessen. 2. Den positive elektrode (anoden) består af et antal grafitblokke, der via anodestænger og strømskinner forbindes til spændings - kilden. Spændingen mellem anode og katode er ca. 5 V. Strømstyrke n er derimod høj, fra til ampere pr. ovn. 3. Elektrolytten består af kryolit (Na 3AIF6) og aluminiumfluori d (AIF 3). Denne smelte virker som opløsningsmiddel for aluminiumoiden, der spaltes til AI+++- og 0---ioner. Temperaturen i ovnen holdes på ca. 960 C. 4. Aluminiumoid tilsættes smelten med jævne mellemrum, såle - des at koncentrationen i smelten holdes på 3-8% under processen. 5. Ved elektrolysen vandrer de positive aluminiumioner til katoden, hvor de reduceres til metallisk aluminium. Aluminiumsmelte n har højere vægtfylde end elektrolytten og samler sig følgelig p å bunden. Ved hjælp af vacuum suges det flydende metal op fra bunde n og samles i store holdeovne, inden det udstøbes i blokke af varierende form og størrelse. Det aluminium, der fremstilles ved elektrolyse, kaldes primæraluminium. Det produceres normalt i to renhedsgrader, der in - deholder 99,5 og 99,7% aluminium. I holdeovnene kan der tilsættes legeringselementer, således at den tilsigtede legering opnås inden udstøbningen i blokke. Stort energiforbrug Energiforbruget i Hall-Heroult-processen er stort. Der medgå r mellem 13 og 17,5 kwh pr. kg aluminium. 3.3 Omsmeltning af aluminiu m Det store energiforbrug til fremstilling af primæraluminium har medført, at en væsentlig del af aluminiumproduktionen i dag baserer sig på indsamling og omsmeltning af aluminiumskrot. Det således fremstillede aluminium kaldes sekundæraluminium. Omsmeltning Omsmeltningen kræver kun 5% af den energi, der medgår til fremstillingen af primæraluminium. 22

23 Det meste sekundæraluminium benyttes på støberier. Den ønskede legeringssammensætning justeres inden udstøbningen. Fremstilling af halvfabrikat (valse-, presse- og trådblokke ) 3. 4 Halvfabrikata fremstilles af blokke, som produceres i forskellige former og dimensioner. Til halvfabrikata, der skal fremstilles ved valsning, benytte s valseblokke med rektangulære tværsnit eller kontinuert støbte bånd. Hvis produktet skal fremstilles ved strengpresning, udgå r man fra presseblokke med cirkulære tværsnit. Blokk e Trådblokke anvendes som udgangsmateriale, når man frem - stiller aluminiumtråd ved varmvalsning. Trådblokken har kvadratisk tværsnit. Fig Valseblok, Presseblok, Trådblo k Valseblok Presseblok Trådblo k Udgangsmaterialet (blokken) behandles på forskellige måder, afhængig af de efterfølgende fremstillingsprocesser o g funktionskrav. F.eks. kan det være nødvendigt at fjerne støbehuden fra blokkene for at opnå tilfredsstillende overflade - egenskaber på slutprodukterne. I andre tilfælde gives blokkene en homogeniseringsglødnin g inden den videre bearbejdning. Homogeniseringen har til formål at fjerne effekten af sejringer, således at bedst muli g Støbehuden fjernes Homogeniseringe n 23

24 styrke og formbarhed opnås i slutproduktet. Sejringer er uensartede fordelinger i den kemiske sammensætning op - stået under størkningen af blokkene Plader og bånd Varmvalsningen Plader og bånd fremstilles ved varmvalsning og efterfølgen - de koldvalsning. Udgangsmaterialet er valseblokke elle r kontinuert støbte bånd. Ved varmvalsningen fås en kraftig reduktion af tykkelsen. Samtidig nedbrydes den oprindelige støbestruktur med forbedrede mekaniske egenskaber til følge. Koldvalsning Efter varmvalsningen følger sædvanligvis en koldvalsning. Denne giver reduktion af tykkelsen, forbedrede overflade - egenskaber, dimensionsnøjagtighed og den ønskede styrke. Hvis man ønsker et meget tyndt materiale, kan det vær e nødvendigt at indskyde en mellemglødning af materialet før yderligere koldvalsning. Herved undgås revner i pladen eller båndet. Blødglødning og afspændingsglødning udføres på materiale, som skal leveres i blødglødet henholdsvis delhård tilstand. Kontinuert støbte bånd I stedet for at benytte valseblokke kan kontinuert støbt e bånd benyttes som udgangsmateriale. Valseprocesserne er vist skematisk i figur 3.4. Man udgår fra smeltet materiale, som kontinuerligt presses op i spalte n mellem to vandkølede valser. Det støbte bånd har sædvanligvis en tykkelse på ca. 7 mm. Pladeprodukter leveres i forskellig hårdhedstilstand. Det e r graden af koldvalsning, der er afgørende for styrken af plader fremstillet af ren aluminium eller ikke-hærdbare legeringer. Hårdhedstilstanden kan også styres ved en kraftig kold - valsning efterfulgt af en afspændingsglødning. Hårdhedstilstanden Hvis koldvalsningen sker med en reduktion på ca. 15% får man et materiale i 114-hård tilstand. Ved en reduktion p å 30% fås et materiale i 1/2-hård tilstand. For en nærmere be - skrivelse af leveringstilstandene henvises til kapitel 6. De koldvalsede plader og bånd kan efterbehandles på for - skellig måde. 24

25 Fig. 3.4 Plader og bånd fremstilles af valseblokke ved varmvalsning sam t efterfølgende koldvalsning. Plader og bånd kan alternativt fremstilles ved kontinuerlig støbning og koldvalsning. Et eksempel er fremstillingen af rulleformede profiler, som fremstilles af plade eller bånd. Figur 3.5 viser processen. I mange tilfælde lakeres pladerne inden rulleformningen. Folier fremstilles på specielle valseværk. Udgangsmaterialet er bånd med en tykkelse på 0,25-0,75 mm. Der benytte s ulegeret aluminium med en renhedsgrad på 99,0%. Rulleformede profile r Folie r I et folievalseværk benyttes valser med varierende diametre. Jo tyndere folie, der ønskes, des mindre må diameteren p å de benyttede valser være. Ofte valses to folier samtidigt fo r at kunne opnå de mindste tykkelser. 25

26 Fig Lakering og rulleformning af bånd. Tykkelsen på den færdige folie ligger oftest på 0,009 mm ( 9 µm). Efter valsningen er folien hård og sprød samt dækket af en tynd oliefilm (valseolie). Almindeligvis gennemgår folierullerne en glødning ve d C under gasbeskyttelse (kvælstof). Derved bliver folien blød og oliefri, hvilket gør den bedre egnet til videre bearbejdning og anvendelse. Aluminiumfolie er så godt som uigennemtrængelig fo r vand, damp, gasser, lys, aromastoffer, fedt, olier og væsker, hvilket betinger den udbredte anvendelse til emballage. Den ubehandlede aluminiumfolie anvendes til kabelisolering, dampspærre i bygninger og opbevaring af levnedsmidler i køle-fryserum. Lakerin g Lakering med forskellige laktyper forbedrer korrosionsbestandigheden og giver mulighed for at trykke tekst på folien. Kravene til de enkelte laktyper er baseret på ønsker om lys-, varme- eller fedtbestandighed. Ved laminering kan man forandre aluminiumfoliens egenskaber. Vokslaminering Ved vokslaminering belægges f.eks. en papirbane med smeltet voks, hvorefter folien presses fast mod voksen. Ved afkølingen stivner voksen, og man får et blødt og smidigt laminat. Dette anvendes bl.a. som emballage til smør og margarine. 26

27 Ved limlaminering lægges limen på folien og klemmes sammen med karton eller papir. Produktet kendes fra cigaretpakninger og lignende. Limlaminerin g Laminering kan også ske med plastfilm på aluminiumfolien s ene eller begge sider. En almindelig laminering er f.eks. polyester + aluminiumfolie + polyethen (polyethylen). Polyesteren giver sejhed og styrke, og polyethenen (polyethylen ) giver svejsbarhed. Med dette laminat kan man fremstille e n stærk emballage som kan varmforsegles, f.eks. vacuumpakket kaffe. Profiler, stænger og rør Profiler, stænger og rør fremstilles ved strengpresning (ekstrudering) med eller uden efterfølgende koldtrækning. Ved koldtrækning trækkes eksempelvis en tråd gennem en ma - trice. Strengpresningsteknikken er yderst velegnet til aluminium og har bidraget til, at aluminium har fået så stor betyd - ning som konstruktionsmateriale. Strengpresning Figur 3.6 viser princippet for strengpresning. Det forvarme - de presseemne trykkes med stor kraft igennem et værktø j (matricen). Matricen indeholder et hul, der har form som tværsnittet af det ønskede profil. Presseemne Fig Princippet for strengpresnin g 27

28 Man inddeler normalt profilerne i tre hovedgrupper, afhængig af kompleksiteten ved fremstillingen. Figur 3.7 viser eksempler på de 3 hovedgrupper. Fig De tre profiltyper. Massivt profil Halvåbent profil Hult profi l Strengpresning af massive og halvåbne profiler Man placerer det varme emne (rundblok) i en container og presser ved hjælp af et stempel materialet ud gennem matricen (se figur 3.8). Ved presningen vil der altid blive et reststykke, som skal fjer - nes, inden næste emne presses. Fig Strengpresning af massive og halvåbne profiler. 28

29 Strengpresning af hule profiler Her anvender man en matrice med en dorn. Dornen, som går ind i matricens åbning, sidder på en dornholder (bro). Ved presningen tvinges det massive presseemne til at dele sig. Aluminiumet flyder derefter sammen i den spalte, som dannes mellem de to værktøjsdele (se figur 3.9). Fig Værktøjsopbygning ved presning af hule profiler. Temperaturen af metallet under ekstruderingen e r C, og når materialet mødes efter dornholderen, ske r der en sammensmedning af materialet. Ved strengpresning af rør undgår man problemet med dornholderen ved at anbringe en lang dorn på stemplet, som vis t på figur Rø r Tråd Den mest anvendte metode til trådfremstilling er kontinuer - lig støbning/valsning med efterfølgende separat trækning. Metoden er mest velegnet til ulegeret aluminium. Tråd af legeret materiale produceres sædvanligvis ved varmvalsning med efterfølgende trækning i særlige trådvalseværker. 29

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

ALUMINIUM OG VARER DERAF

ALUMINIUM OG VARER DERAF Kapitel 76 ALUMINIUM OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»stænger«valsede, strengpressede, trukne eller smedede produkter, ikke i oprullet stand, med et massivt ensartet tværsnit

Læs mere

A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen

A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen A11 1 Elastisk og plastisk deformation Af Jørgen Bilde-Sørensen Model til beregning af den kritiske forskydningsspænding Det kunne umiddelbart være nærliggende at forestille sig, at plastisk deformation

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G

Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G 1 Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G Af Uffe Andersen Frese Metal- & Stålstøberi A/S Indlæg ved FMV s årsmøde den 27. januar 2011 1.0 Indledning

Læs mere

C2 1. Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder. Stig Rubæk. Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6. C2.6 Standarder

C2 1. Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder. Stig Rubæk. Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6. C2.6 Standarder C2 1 Stig Rubæk Aluminium og aluminiumlegeringer - Standarder Udvidet udgave af Materialebogens afsnit C2.6 C2.6 Standarder Med henblik på at styre de mange forskellige typer af aluminiumlegeringers sammensætning

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

STØBEGODS SYSTEM FOR DIMENSIONSTOLERANCER. DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as.

STØBEGODS SYSTEM FOR DIMENSIONSTOLERANCER. DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as. STØBEGODS SYSTEM FOR DIMENSIONSTOLERANCER DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as.dk Denne standard er baseret på standard ISO 8062-1996.

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Lodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer.

Lodning. Lodning anvendt til vandarmatur. Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Lodning anvendt til reparationer. Lodning 7 Ved fremstillingen af en cykel anvendes bl.a. lodning. Anvendelse og udbredelse Lodning er en af de ældste samlingsmetoder, man kender til. Metoden anvendes til sammenføjning af metaller. Man

Læs mere

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology

Læs mere

Varmebehandling af stål

Varmebehandling af stål Varmebehandling af stål Stålets varmebehandling Når stål bliver udsat for plastisk deformation, spåntagende bearbejdning, støbning og svejsning, ændrer stålets struktur sig ofte på en sådan måde, at stålet

Læs mere

KURSUSKATALOG. Danmarks aluminiumsklynge. Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal

KURSUSKATALOG. Danmarks aluminiumsklynge. Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal 2011 KURSUSKATALOG Danmarks aluminiumsklynge AluCluster nationalt videncenter for aluminium. Åvedvej 5, 6240 Løgumkloster +45 73743040 www.alucluster.com

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere

Materialer og Teknologi 1

Materialer og Teknologi 1 Materialer og Teknologi 1 Dagens program: Præsentation af kurset Præsentation af underviseren: Produktionsingeniør/Executive MBA (Henley) 16 års undervisningserfaring 14 års praktisk erfaring bl.a. med

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2013 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialet,

Læs mere

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S S t a m h o l m e n 1 9 3 A 2650 Hvidovre Danmark e-mail: salg@silcofa.dk w w w. s i l c o f a.

Læs mere

DS-HÅNDBOG 123.1:20 09. Aluminium. Betegnelsessystemer, termer, definitioner, symboler og dokumentation

DS-HÅNDBOG 123.1:20 09. Aluminium. Betegnelsessystemer, termer, definitioner, symboler og dokumentation DS-HÅNDBOG 123.1:20 09 3. UDGAVE Aluminium Del 1 Betegnelsessystemer, termer, definitioner, symboler og dokumentation DS-håndbog 123.1 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION.

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 72-141863 30/9/08 Kapitel 72 JERN OG STÅL Bestemmelser 1. I dette kapitel og for så vidt angår nedenstående punkt d, e og f overalt i nomenklaturen forstås ved nedenstående betegnelser følgende: a»råjern«legeringer af jern

Læs mere

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden.

Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. 1 Bronzestøbning efter Cire Perdue metoden. Ordet Cire Perdue er fransk og betyder tabt voks, som henviser til at den voks som udgør skulptur og kanaler, er indstøbt i et ildfast materiale og at voksen

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien

Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Temadag Alternative materialer til procesudstyr i fødevareindustrien 19. Maj 2010 Anne Deacon Juhl www.anodizingworld.com AluConsult Startet

Læs mere

Den smarte hærdemetode Niels Lyth

Den smarte hærdemetode Niels Lyth Induktionshærdning FMV 4. Nov 2010 Den smarte hærdemetode Niels Lyth Hvorfor overfladehærdning Høj hårdhed imødegåelse af slid Hård overflade sej kerne Trykspændinger i overflade forbedret udmattelsesstyrke

Læs mere

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering

Læs mere

service a/s Leveringsprogram

service a/s Leveringsprogram service a/s Leveringsprogram Aluminium KOBBER MESSING BRONZE 1 INDUSTRIENS METAL LEVERANDØR VrøndingVEJ Finder 4 lund du ikke det 8700 du Horsens søger, ring og Tlf. forhør 75 63 nærmere. 19 99 Fax 75

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Aluminium, en nem og hurtig løsning

Aluminium, en nem og hurtig løsning Aluminium, en nem og hurtig løsning Eksperter i aluminium siden 1959 Miljøvenlige produkter af aluminium 2 3 2 3 Purso Oy fremstiller ekstruderede aluminiumprofiler til anvendelse inden for forskellige

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG

CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG BRUGERMANUAL CYKELHOLDER TIL MONTAGE PÅ TRÆKKROG ART NR 17500955 EAN NR 5709133170271 LÆS VENLIGST DENNE MANUAL FØR BRUG! 1 INDHOLD 1. Sikkerhed 2. Godkendelse 3. Værktøj til samling 4. Leveringsomfang

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder

Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Uddeholm A/S Kokmose 8 6000 Kolding Tlf.: 75 51 70 66 Fax: 75 51 70 44 www.uddeholm.dk e-mail: info@uddeholm.dk UHB 11 Produkt- og egenskabsprofil Uddeholms

Læs mere

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t.

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f o @ n i f t y l i f t. 210/HR21 Servicemanual til kæde i n f o @ n i f t y l i f t. c o m.com M50286/02 Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England www.niftylift.com e-mail: info@niftylift.com Tel:

Læs mere

Valg af stål til varmforzinkning

Valg af stål til varmforzinkning Valg af stål til varmforzinkning Hvilke specielle krav skal man stille til stål, for at det skal være egnet til varmforzinkning? Spørgsmålet bør besvares allerede under projekteringen af såvel større som

Læs mere

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.

Temperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C. BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Unionshåndbog Gruppe : 460

Unionshåndbog Gruppe : 460 Side nr.: 1 (5) 1. BESTÅR AF FØLGENDE DELE: 1.1 Startspil, gruppe 461. 1.2 Startwire. 1.3 Wirefaldskærm. 1.4 Forfang. 1.5 Sprængstykke(r) ved wirefaldskærm eller ringsæt, gruppe 464. 1.6 Ringsæt, gruppe

Læs mere

Alarmcom. Magnetkontakter

Alarmcom. Magnetkontakter Alarmcom Magnetkontakter Side 2 Alarmcom Indholdsfortegnelse 1. MKT 200 magnetkontakter...3 1.1 Hvorfor benyttes ALNICO V magneter?...3 1.2 Hvorfor bruger vi reed kontakter belagt med Ruthenium?...4 1.3

Læs mere

Armatec reduktionsventil Reduktionsventil G4

Armatec reduktionsventil Reduktionsventil G4 Dimensionsområde PN Temperaturområde Materialer DN 15 - DN 150, 1/2" - 2" 16/64 Max. 400 C Støbejern Bronze Stål Anvendelse Type G4 er specielt egnet til damp, luft og gasser. Kvalitetssikring Alle ventiler

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Håndstempler og Prægeværktøj

Håndstempler og Prægeværktøj Håndstempler og Prægeværktøj Goliath Goliath Spejlvendt Goliath Pryor Mikro mærkning Pryor Kyk og Skandinaviske karakterer Omvendre karakterer fnger en tydelig spejlvendt skt. Karakterstørrelse Typografi

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

I praksis er det kun de statiske og i nogen grad de dynamiske metoder, som er standardiserede i en sådan grad, at de er universelle.

I praksis er det kun de statiske og i nogen grad de dynamiske metoder, som er standardiserede i en sådan grad, at de er universelle. C 3 Hårdhedsmåling Peter H. Gundel Bodycote Varmebehandling A/S Hårdhed er et særligt begreb, knap nok en egenskab, hvilket også afspejler sig i de forskellige opfattelser, der er af den ud fra den givne

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål De forskellige processer, virkemåde, fordele og ulemper Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Kemisk overfladebehandling

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

AvantGuard. Redefinering af anti-korrosion

AvantGuard. Redefinering af anti-korrosion AvantGuard Redefinering af anti-korrosion Tre metoder til at beskytte mod korrosion Jern er det mest udbredte konstruktionsmateriale i verden. Desværre reagerer jern spontant, når det udsættes for atmosfæriske

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

NeoPres Alu presfittings og rør

NeoPres Alu presfittings og rør NeoPres Alu presfittings og rør Teknisk information Stærkere og mere formfuldendt installation i alt fra vand- til varmeinstallationer NeoPres Alu Presfittings & rør - stærkt, holdbart og fleksibelt pex-installationssystem

Læs mere

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER 1) GENERELT QUICKSTEP UNICLIC er et revolutionerende system til lægning af laminatgulve uden brug af lim. Det praktiske not-/ferdesign betyder, at fliserne klikkes sammen.

Læs mere

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013 RPM-K Gældende fra: 25/5/2013 Volumenstrøms regulator RPM-K I. INDHOLD Nærværende tekniske specifikationer dækker flere modeller og størrelser af volumenstrøms regulatorer (herefter: regulatorer) under

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Skadesanalyse: Spændingskorrosion i rustfrit stål i svømmehal

Skadesanalyse: Spændingskorrosion i rustfrit stål i svømmehal Skadesanalyse: Spændingskorrosion i rustfrit stål i svømmehal Jesper Nielsen Holst Materialeprøvning Teknologisk Institut Abstrakt: Spændingskorrosion i rustfrit stål er et kendt og frygtet problem i svømmehaller,

Læs mere

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger COBALCH Tætninger ORIGINAL LINK SEAL modul murtætning installeres hurtigt og nemt. Arkitekter, ingeniører, bygnings- og rørledningsfirmaer foretrækker fordelene ved den ORIGINAL LINK SEAL. - tryktæt fra

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug Affugter Instruktionsbog WASCO 2000 Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug INDHOLDSFORTEGNELSE Tag dig tid til at læse denne manual omhyggeligt før brug og gem den til senere brug. Modelnummer

Læs mere

1. Titel GES 7 Integreret stål- og jernfremstilling

1. Titel GES 7 Integreret stål- og jernfremstilling 1. Titel GES 7 Integreret stål- og jernfremstilling Livscyklus Kort friteksttitel Formulering DU af Ni-metal Integreret stål- og jernfremstilling Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU14: Fremstilling

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2012 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket Lære for livet gælder også inden for aluminiums branchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialer,

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B Materialekendska b Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde mellem Danmarks

Læs mere

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal Alcoa smedede aluminiumsfælge Fakta & Tal VIDSTE DU? Alcoa fælge er de stærkeste fælge Hver fælg starter som en hel blok meget stærk og korrosionsbestandig aluminiumslegering. Med et tryk på 8000 ton bliver

Læs mere

Støbning af reliefvæg i beton

Støbning af reliefvæg i beton Støbning af reliefvæg i beton 117 fig. VI 1 Væg i bindingsværk, der danner grundlag for udformning af reliefvæg i beton og bronze fig. VI 2 Rammer til udstøbning af beton 118 fig. VI 3 Skitseringsarbejde

Læs mere

Advarsler og sikkerhed.

Advarsler og sikkerhed. SM 4229-2 EXT SM 4229-2 INT Advarsler og sikkerhed. Denne emhætte er designet til normal brug ved madlavning i privat husholdning og må kun bruges som sådan. Emhætten er beregnet til netspænding 220 240

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm.

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm. K A B E L H Y G I E J N E K A B E L F Ø R I N G S S Y S T E M E R KABELFØRINGSSYSTEMET SILTEC kabelføringssystem er udviklet med henblik på optimal funktion og med vægt på enkelthed og tilgængelighed af

Læs mere

Havnestiger - Produktbeskrivelse

Havnestiger - Produktbeskrivelse Havnestiger - Produktbeskrivelse Bagh & Co A/S har i mange år produceret tagstiger, som især afsættes til Sverige. Stigerne er nu videreudviklet til anvendelse som nødstiger i havne. Da der ikke er nogen

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION DK UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der er trange installationsforhold.

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk dubo- og exkoschweitzer produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk indhold Side Dubo- og Exkoschweitzer 4 Dubo-ringe 4 Dubo-underlagsskiver 5 Dubo-ringe til skruer med indvendig sekskant

Læs mere

EVCOT Kompositmateriale Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer. ... også når det gælder lidt større projekter.

EVCOT Kompositmateriale Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer. ... også når det gælder lidt større projekter. EVCOT Kompositmateriale Et ideelt alternativ til mere konventionelle materialer.... også når det gælder lidt større projekter. EVCO Nordic A/S - Topstykket 19 - DK-3460 - Tlf. - www.evco.dk. STENSO A/S

Læs mere

LIM & LIMTEKNIK. FMV Temadag, Tycho Brahe Planetariet. 31. Januar 2013

LIM & LIMTEKNIK. FMV Temadag, Tycho Brahe Planetariet. 31. Januar 2013 LIM & LIMTEKNIK FMV Temadag, Tycho Brahe Planetariet 31. Januar 2013 Erik Andersen Laboratoriechef LIM I HVERDAGEN Vi bruger alle lim, til mange forskellige formål. LIM I HVERDAGEN Men limen findes også

Læs mere

FIBERARMERING AF BETON

FIBERARMERING AF BETON AF: Emil Bøggild S144563 Kursus: 11837 AT Sommerkursus FIBERARMERING AF BETON Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Aflevering: 23-08-2015 Fiskenet som fiberarmering i beton. Titelblad Titel: Kursus: Universitet:

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere