Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l. Materialekendskab. Aluminium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l. Materialekendskab. Aluminium"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus A l Materialekendskab Aluminium Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne, Forskningscenter Risø m.fl. 1991

2 Materialekendska b Aluminiu m 1. udgave, 2. oplag, Undervisningsministeriet lov 27 1 Grafisk design : Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI/Grafi k Sats: Repro-Sats Nord, Skage n Tryk : R. Rødgaards Bogtryk Dansk Teknologisk Institut DTI Industri's Forla g ISBN Kopiering i uddrag tilladt med kildeangivelse

3 Aluminium Forord 7 1 Aluminium Aluminiums historie Generelt om anvendelsen af aluminium 1 4 Aluminiums korrosionsbestandighed 1 6 Styrke-vægt-forhold 1 6 Formgivning 1 7 Varmeledningsevne 1 7 Elektrisk ledningsevne Aluminium - fra malm til halvfabrikata Udgangsmaterialet er bauit Fra bauit til aluminium Udvinding af aluminiumoid ved Bayer-metoden Elektrolyse af aluminiumoid ved Hall-Heroult-processen Omsmeltning af aluminium (genanvendelse) Fremstilling af halvfabrikata Plader og bånd Profiler, stænger og rør Strengpresning af massive og halvåbne profiler Strengpresning af hule profiler og rør Tråd Støbning Sandstøbning Kokillestøbning Trykstøbning 31 4 Aluminiums metallurgi 32

4 4.1 Aluminiums krystalstruktur Kornstørrelsen Deformation Plastisk deformation Styrkeogende mekanismer Deformationshærdning Opløsningshærdning Kornforfining Modningshærdning Varmebehandlinger Udglødning Rekrystallisation Opløsningsglødning Modning Afspændingsglødning Fysiske og mekaniske egenskaber 55 Fysiske egenskaber 55 Mekaniske egenskaber 55 Legeringstyper 64 De væsentligste legeringselementer Inddeling og betegnelser Aluminium Association (AA) + Dansk Standard (DS) Leveringstilstand ifølge Aluminium Association (AA) Støbelegeringer ifølge Aluminium Association (AA) Klassifikation ifølge Deutsche Industrie Norm (DIN) Leveringstilstanden ifølge Deutsche Industrie Norm (DIN) Sammenligning af forskellige standarder 7 0 Prøvning 7 4 Faktorer der påvirker et provningsresultat 75 Mekaniske provningsmetoder 76 Ikke-destruktive provningsmetoder 8 3 Metallografiske provningsmetoder 8 3 Kemiske analysemetoder 86

5 Certifikater 88 Fordele, ulemper og forholdsregler ve d anvendelsen af aluminium 94 Aluminiums fordele 94 Aluminiums ulemper Aluminiums korrosionsbestandighed og korrosionsformer Det beskyttende oidlag Korrosionshastigheder i forskellige miljøer Aluminiums korrosionsformer De enkelte aluminiumlegeringers korrosionsbestandighed Overfladebehandling af aluminium Kemisk overfladebehandling Elektrokemisk overfladebehandling Maling-, lak- og plastbelægninger Emaljering og plasmasprøjtning Bearbejdning af aluminium Støbte emner Varmformgivning Koldbearbejdning Skærende bearbejdning Samlingsmetoder Svejsning Lodning Nitning Boltesamling Limning Leveringsformer Hvilke produkter i hvilke legeringer 11 1 Plader 11 1 Band 11 5 Folier 11 5 Profiler 11 5 Stænger 11 5 Ror 116

6 10.8 ifåd Prisforhold Aluminiumprisen sammenlignet med prisen på andre grundstoffer Grossisternes prisberegning Priseksempler 119 Profiler 120 Stikord 122

7 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget syste m af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til a t arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer over plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materiale - type vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning o g konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontro l m.m.m. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessyste m er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighe d for at sammensætte et kursusforløb som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybde n med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sin e kvalifikationer til flere materialetyper f.eks. inden for et emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bi - drag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos de n enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslags - bog og kilde til supplerende viden, er den forsynet me d mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekste r og inde, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være forsynet med en tyk sort streg langs margin som indikation af, at det pågældende afsnit specielt henvender sig til læsere med ingeniørmæssig baggrund el.lign.. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdesmappe inde - holdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger, op - gaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmark s Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologis k Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RIS Ø samt en række danske virksomheder. I denne forbindelse 7

8 skal der lyde en tak til de mange rundt omkring i virksom - hederne, der har bidraget til udviklingsarbejdet i form af klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ve d deltagelse i følgegrupper m.v. (ingen nævnt - ingen glemt!). Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse) og her - under har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referee's ligeledes ydet en god indsats med hen - blik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materia - lets indhold. Taastrup, september 1991 På konsortiets vegne - Lorens P. Sibbesen (projektadministrator ) 8

9 Forord til Al Nærværende lærebog er grundlaget for undervisningsmodulet Al : Materialekendskab - Aluminium. Sammen med en arbejdsmappe udgør bogen det kursusmateriale, der anvendes i modulet Al. Al-modulet er en introduktion til aluminium. I overensstemmelse hermed gennemgår bogen den grundlæggende metallære, som danner basis for kendskab til aluminiu m som konstruktionsmateriale. Lærebogen er udarbejdet af Hans Peter Nielsen, Niels Kåre Bruun, J. Vagn Hansen, FORCE Institutterne, Kirsten Arv - dal Rotvel, Dansk Teknologisk Institut og Michael Nilsson, Gränges-Danmark. Brøndby, oktober 1991 Per B. Ludwigsen Civilingeniør Hans Peter Nielsen Civilingeniør 9

10

11 Aluminium 1 Aluminium er det mest benytte- de metal efter stå l Aluminium er et metallisk grundstof med mange fremragende egenskaber, hvilket gør aluminium til det mest benyttede metal efter jern (stål). Aluminium er : Le t Stærkt i legeret tilstand Korrosionsbestandig t En god leder for elektricitet og varme Letbearbejdeligt Økonomisk attraktivt til mange formål Det er bl.a. ovennævnte egenskaber, der vil blive gennemgået i de følgende kapitler. Desuden vil der blive fokuseret på aluminiums og aluminiumlegeringernes metallurgi, og koblingen mellem de metallurgiske forhold og de opnåelig e styrker vil blive fremhævet. Forbruget og anvendelsen af aluminium er inde i en rivend e udvikling, hvilket hænger sammen med, at aluminium er et relativt nyt metal. Den egentlige industrielle udnyttelse a f aluminium begrænser sig til dette århundrede. Aluminiums historie 1. 1 Efter sigende lykkedes det en romer under kejser Tiberius a t fremstille metallisk aluminium. Denne romer tilbød Tiberiu s at fremstille metallet udelukkende til kejserens skatkamre. Da Tiberius troede, at værdien af hans store skatte af guld o g sølv ville blive truet af dette nye metal, lod han manden halshugge. Først i 1807 hører vi næste gang om aluminium. Englænderen Sir Humphrey Davy forsøgte at udvinde metallisk aluminium af et lermineral, dog uden resultat. Han følte sig imidlertid så sikker på (og med rette), at lermineralet indeholdt et metal, at han gav det navnet aluminium. (Alun, der længe var blevet udvundet af lermineralet, hed - der på latin alumen og deraf navnet aluminium). 11

12 Det var først i 1825, at det lykkedes for H.C. Ørsted for første gang at fremstille metallisk aluminium, omend i meget sm å mængder. Den franske kemiker, H. Sainte-Claire Deville, udviklede i 1854 en kemisk metode til fremstilling af aluminium i større målestok, men metoden nåede aldrig at få industriel betydning. Aluminium er et»nyt«metal Det store gennembrud i udvindingen kom i 1886, da amerikaneren Charles M. Hall og franskmanden Paul T. Heroult, uafhængigt af hinanden, opfandt en proces til udvinding af aluminium. Ved processen udvindes aluminium ved hjælp af elektrolyse af alumniumoid opløst i smeltet kryolit. Hall - Heroult-processen benyttes den dag i dag til udvinding af aluminium. Figur 1.1 (Ref. 1) viser verdensproduktionen af primæraluminium fra århundredeskiftet og frem til Fig Verdensproduktionen af aluminium ecl. omsmeltning. Millioner ton s u u 1 L J l l l l

13 Samme udvikling kan ses af tabel 1.1 (Ref. 2), der tillige vi - ser prisudviklingen i samme periode. Det er hovedsageligt en effektivisering og optimalisering af Hall-Heroult-processen, der har ført til det reelle prisfald på aluminium. Tabel 1. 1 År Total produktio n 106 ton/år Pri s Inde 1979 US-$/kg ,006 5, ,27 2, ,78 2, ,50 1, ,53 1,42 17, ,58 1,31 16, ,25 1,35 15, ,70 1,18 14, ,23 1,36 14, ,3 Typis k energiforbrug DC kwh/kg Referencer 1. Gränges :»Aluminiumläran, B.J. Welch :»Aluminium Smelter Technology«, Aluminium - Verlag GmbH, Düsseldorf,

14 2 Anvendelse af aluminiu m Som det fremgår af figur 1.1 er produktionen af aluminium steget voldsomt i dette århundrede. I dette kapitel gives eksempler på anvendelsen af aluminium. Endvidere fokusere s på nogle af de egenskaber ved aluminium, der betinger den store og stadig stigende anvendelse. Tabel 2.1 (Ref. 1) viser en række landes procentuelle anven - delse af aluminium inden for forskellige brancher. Opgørel - sen er fra Tabel 2. 1 Sverige % Vesttysklan d To USA To Transport Mekaniske konstruktioner Elektro- og teleteknik Bygningskonstruktion Emballage Bolig- og kontorudrustning Andet Aluminium til mange formål Som det fremgår af tabel 2.1 anvendes aluminium primært indenfor bygnings-, konstruktions-, emballage- og transport - sektoren. Det er hovedsageligt aluminiums gode korrosionsegenskaber og høje styrke-/vægt-forhold sat i relation til attraktive formgivnings- og fremstillingsmetoder, der betinger anvendelsen af aluminium inden for ovenævnte brancher. Nedenfor er opstillet en liste med eksempler på anvendelse af aluminium. Listen er på ingen måde fuldstændig, men omfatter dog de væsentligste grupper : Emballage Folier Dåser (kaffe, øl, mælkepulver etc., etc.) Frysebakker Transportkasse r Tuber 14

15 Transport Beslag m.v. (fly + diverse) Dækplader, fly Strukturelementer, fly Pumpehuse (brændstof, kølevand ) Gearkasser Motorblokke Togvogn e Biler Skibsoverbygninge r Både (små skibe, joller ) Elforsyning & Belysning Bygningsmaterialer Konstruktioner & Diverse Værktøjer Tillegeringselement Kabler Ledninger + ledningsdæmpere Lampeskærm e Armaturer Facadebeklædnin g Gitterkonstruktione r Profile r Dør- og vinduesrammer Altaner Kogeka r Motore r Beslag Reflektorer (optik) Maste r Antenner Kabinetter Rammer Granatbundstykke r Borelærere Støbeforme til plas t Sprøjtepistole r Nikkel-superlegeringe r Aluminium-bronze r Magnesiumbaserede legeringe r Stål De mange anvendelser af aluminium er baseret på en eller kombinationer af flere af aluminiums mange attraktive egen - skaber. Det er vanskeligt at få et fuldstændigt overblik ove r 15

16 disse forhold, specielt hvis der også tages hensyn til de økonomiske aspekter. I dette kapitel ses derfor kun overordnet og isoleret på nogle af de væsentligste egenskaber, der betinger den store anvendelse af aluminium Aluminium har stor korrosionsbestandighed Aluminiums korrosionsbestandighed Et metal som angribes ved en uønsket reaktion med det om - givende medium siges at være udsat for korrosion. Materialernes evne til at modstå korrosive angreb kaldes korrosionsbestandighed. Aluminium har meget stor korrosionsbestandighed, selv o m aluminium er meget uædelt. Årsagen er, at aluminium i atmosfæren eller i vand meget hurtigt reagerer med ilt, hvorved overfladen overtrækkes med et oidlag. Oidlaget (iltholdig hinde) er meget tyndt, men stærkt og tæt, hvorfor laget beskytter mod yderligere angreb. Hvis oidlaget beskadiges, vil det hurtigt blive gendannet, hvis blot der er ilt til stede i det omgivende medium. Det er netop aluminiums korrosionsbestandighed, der er den primære årsag til, at aluminium benyttes i emballage - industrien. Det er ligeledes korrosionsbestandigheden de r betinger anvendelsen til skibe, både, facadebeklædninger, dør- og vinduesrammer. I levnedsmiddelindustrien benyttes aluminium til mange formål, der ligeledes er betinget af korrosionsbestandigheden. 2.2 Styrke-vægt-forhol d Ren aluminium er et blødt metal med en meget lav styrke sam - menlignet med stål. I konstruktioner, der udsættes for mekaniske belastninger, kan ren aluminium følgelig ikke anvendes. Aluminium kan legeres til stor Ved tillegering og efterfølgende hærdning (se kapitel 4) er de t styrke imidlertid muligt at opnå ganske betragtelige styrkeegenskaber. Aluminiums høj styrkelegeringer er sammenlignelige me d konstruktionsstål, hvad angår styrke. Da aluminiums massefylde er ca. 3 gange mindre end kulstofståls, må styrken pr. vægtenhed karakteriseres som høj. Denne egenskab bliver i høj grad udnyttet i fly-, automobil- og transportindustrien, hvor kravet til stor styrke og lav vægt er gældende. 16

17 Også i maskineri med bevægelige dele, hvor det som oftes t gælder om at reducere massekræfterne, kan højstyrkealuminiumlegeringer anvendes (stempler, plejlstænger o.s.v.). Aluminiumlegeringernes gode styrkeegenskaber aftage r med stigende temperatur. Dette forhold sætter en begrænsning i anvendelserne af aluminium og dets legeringer. De i forrige afsnit omtalte gode korrosionsegenskaber fo r aluminium vil normalt reduceres ved tillegering. Som en håndregel kan det siges, at jo højere styrke, des lavere korro - sionsbestandighed. Disse forhold vil blive belyst i kapitel 9. Formgivning 2. 3 Ren aluminium er meget blødt og duktilt, hvilket betyder, at det kan undergå store deformationer ved relativt små pålag - te kræfter. Duktiliteten øges med stigende temperatur. Aluminiums og en række aluminiumlegeringers store duktilite t medfører, at processer som valsning, ekstrudering, smedning og dybtrækning bliver særdeles attraktive ved konstruktioner udført i aluminium. Her kan specielt nævnes ekstrudering af aluminium. Ved denne proces kan der fremstilles åbne eller lukkede profile r med meget komplicerede tværsnitsudformninger. Profiler, der fremstilles ved strengpresning, kan udformes, så de passer eksakt til den eller de tiltænkte funktioner. F.eks. kan profiler til bygningskonstruktioner udformes såle - des, at det meste materiale placeres der, hvor det ud fra styrkemæssige hensyn gør mest gavn. Profiler til mange formå l Da der er næsten ubegrænsede muligheder i profildesignet, kan flere funktionskrav»indbygges«i et og samme profil. Dette giver mange fordele, da eksempelvis pladskrav, total - vægt og udgifter til sammenføjning kan reduceres. Formgivningsprocesserne vil blive nærmere omtalt i kapite l 3. Varmeledningsevne Aluminiums varmeledningsevne er fire gange større end ståls

18 Den store varmeledningsevne kombineret med god korrosionsbestandighed gør det attraktivt at anvende aluminiu m til varmevekslere. Specielt til luftkølere gøres der stor brug af aluminium. 2.5 Elektrisk ledningsevn e Aluminium har en god elektrisk ledningsevne, specielt hvi s denne udregnes pr. masseenhed. Eksempelvis kan et aluminiumkabel på 1 kg overføre dobbelt så meget strøm som et kobberkabel på 1 kg og med samme længde. Ledninger a f aluminium bruges derfor i stor udstrækning i flyindustrie n for at spare vægt. Også til faste installationer benyttes elektriske ledere af aluminium. Til luftledninger har egenvægten af kablet kombineret me d styrken betydning for afstanden imellem, og dermed antal - let af, master. Der findes andre end de ovenfor omtalte egenskaber ved aluminium, der betinger anvendelsen til specifikke formål. Det vil imidlertid føre for vidt at komme nærmere ind på alle disse forhold her. Enkelte vil blive omtalt i senere kapit - ler, men for en rimelig fyldestgørende behandling af emne t må der henvises til efterfølgende kursus S 6 -»Materialevalg«. Reference r 1. Gränges:»Aluminiumlära«,

19 Aluminium - fra malm til halvfabrikata 3 Udgangsmateria let er bauit 3. 1 Aluminium fremstilles hovedsageligt af bauit, som dannes, når visse aluminiumholdige bjergarter forvitrer under tropiske forhold. Jordskorpens indhold af aluminium er ca. 8%. Brydeværdigt bauit indeholder almindeligvis 50-60% aluminiumoid, svarende til 20-30% ren aluminium. Bauit forekommer almindeligvis som en porøs og letbrydelig jordart, men kan også optræde som en fast bjergart. Far - ven er ofte rødlig på grund af indholdet af jernoid. De vigtigste bauitforekomster findes i tropiske eller subtropisk e områder i Latinamerika, Vest- og Centralafrika samt i Australien. Verdens kendte forekomster af brydbar bauit er ca. 25 mia. tons, og der er sandsynligvis yderligere reserver, så der e r ikke risiko for mangel på råvarer. Industrilandene, som er de største forbrugere af aluminium, har ikke selv adgang til bauit. Dette har medført, at man i disse lande er begyndt at interessere sig for andre råvare r end bauit, f.eks. aluminiumrige bjerg- og lerarter, som fin - des i store mængder. Aluminiumindholdet i disse råvarer kan dog ikke udvindes ved samme proces, som anvende s for bauit. Fra bauit til aluminiu m 3. 2 Det rene aluminium udvindes af bauit i to trin : 1. Fra mineralet bauit udvindes først aluminiumoid (AI 2 O 3). 2. Af aluminiumoidet fremstilles det metalliske aluminium ved e n elektrolyseproces. 19

20 3.2.1 Udvinding af aluminiumoid ved Bayer-metode n Figur 3.1 viser de enkelte procestrin. 1. Bauit 2. Tørreovn 3. Kværn 4. Blander 5. Autoklave 6. Fortyndertan k 7. Fortykkelses- 8. Udfældnings - tank tank 9. Filter 10. Tørreovn Aluminiumoyd Fig Udvinding af aluminiumoid fra bauit (Bayer-metoden). 1.Bauitmalmen knuses i en kværn. 2. Den knuste malm tørres i en ovn, hvorved fugt, kemisk bundet vand og visse organiske bestanddele fjernes. 3. Den knuste og tørrede malm formales til et fint pulver. Herve d opnås en større reaktionsoverflade for de følgende kemiske processer. 4. Pulveret tilsættes en 25% NaOH- opløsning. 5. Opløsningen af aluminiumoid i natriumhydroid sker i en auto - klave under tryk ved C. Ved reaktionen dannes aluminationer, AI(OH)4. 6. Opløsningen fra autoklaven overføres til en fortyndertank, hvo r det spædes med vand fra den efterfølgende filtreringsproces. 7. I en fortykkelsestank udskilles uopløselige forbindelser som e t værdiløst slam, rødslam. 20

21 8. Aluminiumluden filtreres, køles og pumpes over i en omrørings - og udfældningstank. Der podes med partikler af aluminium - hydroid (AI(OH) 3) for at accelerere udfældningen. 9. Den udfældede aluminiumhydroid vaskes med varmt vand i et tromlefilter. 10. Det vaskede aluminiumhydroid opvarmes til C, hvorved det omdannes til aluminiumoid, AI 2 O Aluminiumoiden er nu færdig til den videre forarbejdning i et elektrolyseværk. Af 2 ton bauitmalm fås ca. 1 ton aluminium - oid. Elektrolyse af aluminiumoid ved Hall-Heroult-processen Figur 3.2 viser opbygningen af en elektrolysecelle til fremstilling a f ren aluminium fra aluminiumoid. Strømskinne Anodestang Kappel Aluminiumoy d (+ ) Udsugnin g Anodeblo k Luge Størknet smelte Katodejer n (-) 2 ~ ~ ////////i////// %// ////%//// //////////// / / / // / / / // / / / / / / / Gul v Grafitforin g 3. Elektrolyt 5. Smeltet aluminium 1. Teglisolerin g Fig Udvinding af aluminium ved Hall-Heroult-processen. 1. Elektrolysecellen eller ovnen er bygget op af et ståltrug, der indvendigt er foret med grafit. I foringen ligger nogle stålskinner, som kaldes katodejern. Katodejernene forbindes til jævnspæn - 21

22 dingskildens negative pol, hvorved grafitforingen kommer til at virke som katode under elektrolyseprocessen. 2. Den positive elektrode (anoden) består af et antal grafitblokke, der via anodestænger og strømskinner forbindes til spændings - kilden. Spændingen mellem anode og katode er ca. 5 V. Strømstyrke n er derimod høj, fra til ampere pr. ovn. 3. Elektrolytten består af kryolit (Na 3AIF6) og aluminiumfluori d (AIF 3). Denne smelte virker som opløsningsmiddel for aluminiumoiden, der spaltes til AI+++- og 0---ioner. Temperaturen i ovnen holdes på ca. 960 C. 4. Aluminiumoid tilsættes smelten med jævne mellemrum, såle - des at koncentrationen i smelten holdes på 3-8% under processen. 5. Ved elektrolysen vandrer de positive aluminiumioner til katoden, hvor de reduceres til metallisk aluminium. Aluminiumsmelte n har højere vægtfylde end elektrolytten og samler sig følgelig p å bunden. Ved hjælp af vacuum suges det flydende metal op fra bunde n og samles i store holdeovne, inden det udstøbes i blokke af varierende form og størrelse. Det aluminium, der fremstilles ved elektrolyse, kaldes primæraluminium. Det produceres normalt i to renhedsgrader, der in - deholder 99,5 og 99,7% aluminium. I holdeovnene kan der tilsættes legeringselementer, således at den tilsigtede legering opnås inden udstøbningen i blokke. Stort energiforbrug Energiforbruget i Hall-Heroult-processen er stort. Der medgå r mellem 13 og 17,5 kwh pr. kg aluminium. 3.3 Omsmeltning af aluminiu m Det store energiforbrug til fremstilling af primæraluminium har medført, at en væsentlig del af aluminiumproduktionen i dag baserer sig på indsamling og omsmeltning af aluminiumskrot. Det således fremstillede aluminium kaldes sekundæraluminium. Omsmeltning Omsmeltningen kræver kun 5% af den energi, der medgår til fremstillingen af primæraluminium. 22

23 Det meste sekundæraluminium benyttes på støberier. Den ønskede legeringssammensætning justeres inden udstøbningen. Fremstilling af halvfabrikat (valse-, presse- og trådblokke ) 3. 4 Halvfabrikata fremstilles af blokke, som produceres i forskellige former og dimensioner. Til halvfabrikata, der skal fremstilles ved valsning, benytte s valseblokke med rektangulære tværsnit eller kontinuert støbte bånd. Hvis produktet skal fremstilles ved strengpresning, udgå r man fra presseblokke med cirkulære tværsnit. Blokk e Trådblokke anvendes som udgangsmateriale, når man frem - stiller aluminiumtråd ved varmvalsning. Trådblokken har kvadratisk tværsnit. Fig Valseblok, Presseblok, Trådblo k Valseblok Presseblok Trådblo k Udgangsmaterialet (blokken) behandles på forskellige måder, afhængig af de efterfølgende fremstillingsprocesser o g funktionskrav. F.eks. kan det være nødvendigt at fjerne støbehuden fra blokkene for at opnå tilfredsstillende overflade - egenskaber på slutprodukterne. I andre tilfælde gives blokkene en homogeniseringsglødnin g inden den videre bearbejdning. Homogeniseringen har til formål at fjerne effekten af sejringer, således at bedst muli g Støbehuden fjernes Homogeniseringe n 23

24 styrke og formbarhed opnås i slutproduktet. Sejringer er uensartede fordelinger i den kemiske sammensætning op - stået under størkningen af blokkene Plader og bånd Varmvalsningen Plader og bånd fremstilles ved varmvalsning og efterfølgen - de koldvalsning. Udgangsmaterialet er valseblokke elle r kontinuert støbte bånd. Ved varmvalsningen fås en kraftig reduktion af tykkelsen. Samtidig nedbrydes den oprindelige støbestruktur med forbedrede mekaniske egenskaber til følge. Koldvalsning Efter varmvalsningen følger sædvanligvis en koldvalsning. Denne giver reduktion af tykkelsen, forbedrede overflade - egenskaber, dimensionsnøjagtighed og den ønskede styrke. Hvis man ønsker et meget tyndt materiale, kan det vær e nødvendigt at indskyde en mellemglødning af materialet før yderligere koldvalsning. Herved undgås revner i pladen eller båndet. Blødglødning og afspændingsglødning udføres på materiale, som skal leveres i blødglødet henholdsvis delhård tilstand. Kontinuert støbte bånd I stedet for at benytte valseblokke kan kontinuert støbt e bånd benyttes som udgangsmateriale. Valseprocesserne er vist skematisk i figur 3.4. Man udgår fra smeltet materiale, som kontinuerligt presses op i spalte n mellem to vandkølede valser. Det støbte bånd har sædvanligvis en tykkelse på ca. 7 mm. Pladeprodukter leveres i forskellig hårdhedstilstand. Det e r graden af koldvalsning, der er afgørende for styrken af plader fremstillet af ren aluminium eller ikke-hærdbare legeringer. Hårdhedstilstanden kan også styres ved en kraftig kold - valsning efterfulgt af en afspændingsglødning. Hårdhedstilstanden Hvis koldvalsningen sker med en reduktion på ca. 15% får man et materiale i 114-hård tilstand. Ved en reduktion p å 30% fås et materiale i 1/2-hård tilstand. For en nærmere be - skrivelse af leveringstilstandene henvises til kapitel 6. De koldvalsede plader og bånd kan efterbehandles på for - skellig måde. 24

25 Fig. 3.4 Plader og bånd fremstilles af valseblokke ved varmvalsning sam t efterfølgende koldvalsning. Plader og bånd kan alternativt fremstilles ved kontinuerlig støbning og koldvalsning. Et eksempel er fremstillingen af rulleformede profiler, som fremstilles af plade eller bånd. Figur 3.5 viser processen. I mange tilfælde lakeres pladerne inden rulleformningen. Folier fremstilles på specielle valseværk. Udgangsmaterialet er bånd med en tykkelse på 0,25-0,75 mm. Der benytte s ulegeret aluminium med en renhedsgrad på 99,0%. Rulleformede profile r Folie r I et folievalseværk benyttes valser med varierende diametre. Jo tyndere folie, der ønskes, des mindre må diameteren p å de benyttede valser være. Ofte valses to folier samtidigt fo r at kunne opnå de mindste tykkelser. 25

26 Fig Lakering og rulleformning af bånd. Tykkelsen på den færdige folie ligger oftest på 0,009 mm ( 9 µm). Efter valsningen er folien hård og sprød samt dækket af en tynd oliefilm (valseolie). Almindeligvis gennemgår folierullerne en glødning ve d C under gasbeskyttelse (kvælstof). Derved bliver folien blød og oliefri, hvilket gør den bedre egnet til videre bearbejdning og anvendelse. Aluminiumfolie er så godt som uigennemtrængelig fo r vand, damp, gasser, lys, aromastoffer, fedt, olier og væsker, hvilket betinger den udbredte anvendelse til emballage. Den ubehandlede aluminiumfolie anvendes til kabelisolering, dampspærre i bygninger og opbevaring af levnedsmidler i køle-fryserum. Lakerin g Lakering med forskellige laktyper forbedrer korrosionsbestandigheden og giver mulighed for at trykke tekst på folien. Kravene til de enkelte laktyper er baseret på ønsker om lys-, varme- eller fedtbestandighed. Ved laminering kan man forandre aluminiumfoliens egenskaber. Vokslaminering Ved vokslaminering belægges f.eks. en papirbane med smeltet voks, hvorefter folien presses fast mod voksen. Ved afkølingen stivner voksen, og man får et blødt og smidigt laminat. Dette anvendes bl.a. som emballage til smør og margarine. 26

27 Ved limlaminering lægges limen på folien og klemmes sammen med karton eller papir. Produktet kendes fra cigaretpakninger og lignende. Limlaminerin g Laminering kan også ske med plastfilm på aluminiumfolien s ene eller begge sider. En almindelig laminering er f.eks. polyester + aluminiumfolie + polyethen (polyethylen). Polyesteren giver sejhed og styrke, og polyethenen (polyethylen ) giver svejsbarhed. Med dette laminat kan man fremstille e n stærk emballage som kan varmforsegles, f.eks. vacuumpakket kaffe. Profiler, stænger og rør Profiler, stænger og rør fremstilles ved strengpresning (ekstrudering) med eller uden efterfølgende koldtrækning. Ved koldtrækning trækkes eksempelvis en tråd gennem en ma - trice. Strengpresningsteknikken er yderst velegnet til aluminium og har bidraget til, at aluminium har fået så stor betyd - ning som konstruktionsmateriale. Strengpresning Figur 3.6 viser princippet for strengpresning. Det forvarme - de presseemne trykkes med stor kraft igennem et værktø j (matricen). Matricen indeholder et hul, der har form som tværsnittet af det ønskede profil. Presseemne Fig Princippet for strengpresnin g 27

28 Man inddeler normalt profilerne i tre hovedgrupper, afhængig af kompleksiteten ved fremstillingen. Figur 3.7 viser eksempler på de 3 hovedgrupper. Fig De tre profiltyper. Massivt profil Halvåbent profil Hult profi l Strengpresning af massive og halvåbne profiler Man placerer det varme emne (rundblok) i en container og presser ved hjælp af et stempel materialet ud gennem matricen (se figur 3.8). Ved presningen vil der altid blive et reststykke, som skal fjer - nes, inden næste emne presses. Fig Strengpresning af massive og halvåbne profiler. 28

29 Strengpresning af hule profiler Her anvender man en matrice med en dorn. Dornen, som går ind i matricens åbning, sidder på en dornholder (bro). Ved presningen tvinges det massive presseemne til at dele sig. Aluminiumet flyder derefter sammen i den spalte, som dannes mellem de to værktøjsdele (se figur 3.9). Fig Værktøjsopbygning ved presning af hule profiler. Temperaturen af metallet under ekstruderingen e r C, og når materialet mødes efter dornholderen, ske r der en sammensmedning af materialet. Ved strengpresning af rør undgår man problemet med dornholderen ved at anbringe en lang dorn på stemplet, som vis t på figur Rø r Tråd Den mest anvendte metode til trådfremstilling er kontinuer - lig støbning/valsning med efterfølgende separat trækning. Metoden er mest velegnet til ulegeret aluminium. Tråd af legeret materiale produceres sædvanligvis ved varmvalsning med efterfølgende trækning i særlige trådvalseværker. 29

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G

Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G 1 Varmebehandling af Aluminiumbronze med fokus på Nikkel-Aluminiumbronze. DS/EN 1982:2008 (E) CC333G Af Uffe Andersen Frese Metal- & Stålstøberi A/S Indlæg ved FMV s årsmøde den 27. januar 2011 1.0 Indledning

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2013 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialet,

Læs mere

Materialer og Teknologi 1

Materialer og Teknologi 1 Materialer og Teknologi 1 Dagens program: Præsentation af kurset Præsentation af underviseren: Produktionsingeniør/Executive MBA (Henley) 16 års undervisningserfaring 14 års praktisk erfaring bl.a. med

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

service a/s Leveringsprogram

service a/s Leveringsprogram service a/s Leveringsprogram Aluminium KOBBER MESSING BRONZE 1 INDUSTRIENS METAL LEVERANDØR VrøndingVEJ Finder 4 lund du ikke det 8700 du Horsens søger, ring og Tlf. forhør 75 63 nærmere. 19 99 Fax 75

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1. Materialekendska b. Rustfrit stål, nikkel & titan

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1. Materialekendska b. Rustfrit stål, nikkel & titan Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1 Materialekendska b Rustfrit stål, nikkel & titan Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi,

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B. Materialekendska b. Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus SI I B Materialekendska b Konstruktionsstål, højstyrkestål og støbejern Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde mellem Danmarks

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder

Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Uddeholm A/S Kokmose 8 6000 Kolding Tlf.: 75 51 70 66 Fax: 75 51 70 44 www.uddeholm.dk e-mail: info@uddeholm.dk UHB 11 Produkt- og egenskabsprofil Uddeholms

Læs mere

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk dubo- og exkoschweitzer produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk indhold Side Dubo- og Exkoschweitzer 4 Dubo-ringe 4 Dubo-underlagsskiver 5 Dubo-ringe til skruer med indvendig sekskant

Læs mere

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER STØBEGODS SVEJSNING SMEDEGODS CNC PLADEBEARBEJDNING MONTAGE STØBEGODS SVEJSNING Der er mange oplagte fordele for dig ved at vælge

Læs mere

Vakuumlodning. Peter H. Gundel

Vakuumlodning. Peter H. Gundel Vakuumlodning Peter H. Gundel s Industrielt anvendt de sidste 50 år Sker ved smeltning af lod i vakuum Flusfri proces Smeltning af loddet ved over 800ºC slide number 1 Vakuum ovne. Ovne Består af en vakuum

Læs mere

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no

Aduro 5-1. Indbygningsvejledning. www.aduro.dk / www.aduro.no Aduro 5-1 Indbygningsvejledning www.aduro.dk / www.aduro.no Installation af pejseindsatsen Du må gerne selv installere din pejseindsats det kan dog anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Du kan

Læs mere

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION DK UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der er trange installationsforhold.

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger COBALCH Tætninger ORIGINAL LINK SEAL modul murtætning installeres hurtigt og nemt. Arkitekter, ingeniører, bygnings- og rørledningsfirmaer foretrækker fordelene ved den ORIGINAL LINK SEAL. - tryktæt fra

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

C3 2 Magnesium. 1 Oparbejdning af magnesiumklorid

C3 2 Magnesium. 1 Oparbejdning af magnesiumklorid C3 2 Magnesium 1 Oparbejdning af magnesiumklorid Inden magnesium kan udvindes ved hjælp af elektrolyse skal de forskellige magnesiumforbindelser omdannes til magnesiumklorid. I industrien anvendes hovedsageligt

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Alarmcom. Magnetkontakter

Alarmcom. Magnetkontakter Alarmcom Magnetkontakter Side 2 Alarmcom Indholdsfortegnelse 1. MKT 200 magnetkontakter...3 1.1 Hvorfor benyttes ALNICO V magneter?...3 1.2 Hvorfor bruger vi reed kontakter belagt med Ruthenium?...4 1.3

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 73-141863 30/8/07

Side 1 Færøsk-Kapitel 73-141863 30/8/07 Kapitel 73 VARER AF JERN OG STÅL Bestemmelser 1. Ved støbejern forstås i dette kapitel varer fremstillet ved støbning, hvori jern vægtmæssigt udgør en større del end nogen anden enkelt bestanddel, og som

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Hvor er tilstandskontrolværktøjerne henne? Hvem er vi? Peter Skovgaard, FMS Lene Rosenlund, FMS

Hvor er tilstandskontrolværktøjerne henne? Hvem er vi? Peter Skovgaard, FMS Lene Rosenlund, FMS Hvor er tilstandskontrolværktøjerne henne? Hvem er vi? Peter Skovgaard, FMS Lene Rosenlund, FMS Hvor er tilstandskontrolværktøjerne henne? Hvor er de ude i virksomhederne? Vi giver et bud på dette og sammenholder

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Vi bygger en S16D bil

Vi bygger en S16D bil Vi bygger en S16D bil Af Carsten Grønnemann Jeg vil i denne artikel serie se på hvad der skal til for at bygge en top-notch S16D bil. Blovstrød SlotCar Racing Club April 2007. Chassis Jeg har valgt et

Læs mere

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13

Opgaver. Superledning fremtidens teknologi: Opgaver. FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 FYSIK i perspektiv Side 1 af 13 Opgaver 1. Måling på en superleder 2. Opbevaring af flydende nitrogen 3. Flydende nitrogen 4. Opbevaring af carbondioxid 5. Køling af et superledende kabel 6. Energitab

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

A-MIP 200 Installations- og funktionshåndbog

A-MIP 200 Installations- og funktionshåndbog 00 A-MIP 00 Installations- og funktionshåndbog Resumé Installation Vigtigt 3 Præsentation af Aivia 3 Identifikationsmærkat 3 Første åbning 3 Montering af Aivia 4 Tilslutte strømforsyningen til Aivia 5

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

System information. Forbehandling af undergrunde til lakering

System information. Forbehandling af undergrunde til lakering System information. Forbehandling af undergrunde til lakering Storvogne har i dag, udover deres egentlige funktion, en stadig større betydning som reklameblikfang; de repræsenterer firmaet og fungerer

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Kapitel 12 Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Magnetfeltet ved højspændingsluftledninger ligger typisk i området fra nogle få µt op til maksimalt ca. 10 µt. I nedenstående figur er vist nogle eksempler

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal Alcoa smedede aluminiumsfælge Fakta & Tal VIDSTE DU? Alcoa fælge er de stærkeste fælge Hver fælg starter som en hel blok meget stærk og korrosionsbestandig aluminiumslegering. Med et tryk på 8000 ton bliver

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Værd at vide om hydraulikslanger

Værd at vide om hydraulikslanger Værd at vide om hydraulikslanger En teknisk gennemgang af slangetyper, valg af slangetyper, rengøring og Prisfastsættelse af slanger. Indholdsfortegnelse Hvordan vælger jeg det rigtige produkt til min

Læs mere

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Få mere inspiration på vores hjemmeside www.byggros.com under referencer Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Hele princippet

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning 3M Industri Tape og Lim VHB tape Det afprøvede alternativ til skruer, nitter og svejsning Kvaliteten er afprøvet igennem 30 år 3M VHB tape blev opfundet af 3M for over 30 år siden. Tapen har vist sig at

Læs mere

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish tyrolit premium POLERINGSPROGRAM Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish PREMIUM Lamelrondel SCM PREMIUM Forpolerings Rondel PREMIUM Polerings Rondel og polerings pasta

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

d f f f a1 a2 i j g m k

d f f f a1 a2 i j g m k DA b f d f c f e f a1 a2 a h l i j g m k n o n3 o4 n2 o3 R o2 n1 R Q o1 p Q 1 2 3 4 1 2 5 6 2 3 1 Q Q 7 8 2 4 3 Q 1 9 10 Q DA SIKKERHEDSANVISNINGER Læs disse sikkerhedsanvisninger grundigt, inden apparatet

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas

Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A. Materialekendskab. Stål generelt Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S1/ A Materialekendskab Stål generelt Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Teknologisk

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Teglværksvej 1b - 5 DK-9881 Bindslev Tel.: +45 98 93 87 88 Fax: +45 98 93 84 32 www.multilak.dk e-mail: multilak@multilak.dk

Teglværksvej 1b - 5 DK-9881 Bindslev Tel.: +45 98 93 87 88 Fax: +45 98 93 84 32 www.multilak.dk e-mail: multilak@multilak.dk Hirtshals Multilak Bindslev Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Pulverlakering I pulverlakeringsafdelingen råder vi over 2 top-moderne lakerings linier. Et automat anlæg og et manuelt anlæg. Vi

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2

INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2 INDHOLD LEVERANDØRVEJLEDNING... 2 A. IT... 2 B. Administration... 2 B.1. Faktura... 2 B.2. Pakliste... 2 B.3. Bankkonti... 2 C. Pakkeinstruktioner... 3 C.1. Pakkemærkning og krav til pakning... 3 C.1.1.

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvningsrapport Ordrenummer: 575387 Udført for: PipeSec ApS Nørregade 7B 1165 København K Att. Michael Rasmussen Emneord: Afløbssystemer, rottestop, rottespærre

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER

VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 300213 EAN nr 5709133300340 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af ventilatoren. MÅ KUN INSTALLERES AF EN AUTORISERET ELINSTALLATØR!

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Slidprøvning Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Hvilket udbytte fås ved måling og undersøgelse af slid? Hvad er udbyttet ved måling og undersøgelse

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere