Status på Øresundsintegrationen anno 2014
|
|
- Tove Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status på Øresundsintegrationen anno 2014 RESUME Det Sydsvenske Handelskammer og Dansk Erhverv har siden indvielsen af Øresundsbroen jævnligt målt og analyseret integrationsgraden imellem den danske og svenske side af Øresund. Nye resultater for 2014 viser, at integrationsgraden er faldet i forhold til den seneste måling fra 2010, og er tilbage på 2005-niveauet. Årsagen til dette betydelige fald er givetvis især den økonomiske krise og lavkonjunktur. Stigningen i integrationen over sundet i 2000 erne var i høj grad betinget af et københavnsk boligmarked, der med voldsomme prisstigninger gjorde Malmø til et stadigt bedre alternativ, og en voldsom højkonjunktur i dansk økonomi, der gjorde det attraktivt at søge medarbejdere og tilbyde job til personer i Sydsverige. Selvom årsagen til faldet i integrationsgraden over Øresund formentlig i høj grad afspejler konjunkturvendingen er det alligevel påfaldende, at der ikke uafhængigt af denne tendens kan konstateres en positiv udvikling. Eksempelvis steg omfanget af virksomheder, der annoncerer efter arbejdskraft på den modsatte side af Øresund, målt i forhold til hvor mange der annoncerer i Stockholm/Jylland-Fyn, frem mod 2008, men er nu faldet igen. Selvom virksomheder givetvis generelt annoncerer mindre efter arbejdskraft i dag end før 2008 er det overraskende, at man har reduceret mere i omfanget af annoncering over sundet end i hjemlandet. Øresundsintegrationen har stor positiv betydning for erhvervslivet i regionen. Fra erhvervslivets synsvinkel åbner adgangen til arbejdskraft, kunder, leverandører og samarbejdspartnere på den anden side af Øresund for mange nye muligheder. De stærke uddannelses- og erhvervsclusters i Øesundsregionen indenfor eksempelvis medico, IT og andre områder understreger betydningen af, at regionen er blevet mere integreret og vidensdeling, samarbejde og lignende på tværs af sundet er blevet nemmere. Selvom der kan være gode økonomiske forklaringer på integrationen er det derfor alligevel et nedslående resultat I lyset af disse nye resultater vil det være hensigtsmæssigt med fornyet politisk opmærksomhed omkring at sikre fremdrift for Øresundsintegrationen. Der kan nævnes en række mulige tiltag, gående fra infrastrukturelle initiativer til tilpasninger af regler og regulering. Desuden er der et behov for, at borgere, politikere og erhvervsliv generelt bliver bedre til at udnytte og anerkende de muligheder og gevinster, en integreret Øresundsregion frembyder. Det gælder både for virksomheder i forhold til køb, salg, rekruttering og lignende, og borgere der kan drage fordel af eksempelvis kulturtilbud, lufthavne, indkøbsmuligheder og uddannelsesmuligheder på begge sider af sundet. Hvis Øresundsintegrationen opnår det fulde potentiale vil det betyde store gevinster både for de enkelte firmaer og de samlede økonomiske vækstmuligheder i Sverige og Danmark. Det bør være en vigtig politisk prioritet og målsætning at nå dertil.
2 SAMMANFATTNING Sydsvenska Industri- och Handelskammaren och Dansk Erhverv har sedan invigningen av Öresundsbron regelbundet mätt och analyserat integrationsgraden mellan den danska och svenska sidan av Öresund. Nya resultat från 2014 visar att integrationsgraden har fallit i förhållande till den senaste mätningen från 2010 och är tillbaka på samma nivå som Orsaken till detta tydliga fall är givetvis främst den ekonomiska krisen och lågkonjunkturen. Ökningen av integrationen över sundet under 2000-talet var i hög grad orsakad av Köpenhamns bostadsmarknad som med våldsamma prisstigningar gjorde Malmö till ett betydligt billigare alternativ samt en kraftig högkonjunktur i dansk ekonomi som gjorde det attraktivt att söka medarbetare och erbjuda jobb till personer i Sydsverige. Även om orsaken till fallet i integrationsgraden över Öresund i hög grad avspeglar konjunkturvändningen är det ändå tydligt att det finns en underliggande positiv utveckling. Exempelvis steg antalet företag som annonserade efter arbetskraft på den motsatta sidan av Öresund, mätt i förhållande till hur många som annonserade i Stockholm/Jylland-Fyn, fram till 2008, men har nu fallit igen. Även om verksamheter givetvis generellt annonserar mindre efter arbetskraft i dag än före 2008 är det överraskande att omfattningen av annonsering över sundet har minskat mer än i det egna landet. Öresundsintegrationen har stor positiv betydelse för näringslivet i regionen. Från näringslivets synvinkel öppnar tillgången till arbetskraft, kunder, leverantörer och samarbetspartners på den andra sidan av Öresund för många nya möjligheter. De starka utbildnings- och företagsklustren i Öresundsregionen inom exempelvis medicin, IT och andra områden understryker betydelsen av att regionen har blivit mer integrerad och att kunskapsdelning, samarbeten och liknande tvärs över sundet har blivit lättare. Även om det kan finnas goda ekonomiska förklaringar till minskningen av integration är det ändå ett nedslående resultat. I ljuset av dessa nya resultat är det nödvändigt med förnyad politisk uppmärksamhet kring att säkra drivkraften inom Öresundsintegrationen. Det finns många möjliga förslag, allt ifrån infrastrukturella initiativ till anpassningar av lagar och regleringar. Dessutom finns det ett behov av att medborgare, politiker och näringsliv generellt blir bättre på att utnyttja och erkänna de möjligheter och vinster en integrerad Öresundsregion skapar. Det gäller både för verksamheter i förhållande till inköp, försäljning, rekrytering och liknande, och medborgare som kan dra nytta av exempelvis kulturerbjudanden, flygplats samt shopping- och utbildningsmöjligheter på bägge sidor av sundet. Om Öresundsregionen når sin potential skulle det betyda stora fördelar för enskilda företag och hela samhällsekonomin. Det är ett prioriterat politiskt mål både i Sverige och Danmark att nå dit.
3 Integration på tværs af Øresund I 2008 toppede graden af integration i Øresundsregionen, jf. nedenstående oversigtsfigur. Siden er integrationsgraden faldet. Det illustrerer tydeligt, at der var en positiv dynamik i retning af mere integration frem mod 2008, men at ikke mindst finanskrisens udbrud og det medfølgende konjunkturomslag har presset integrationsgraden nedad til omtrent samme niveau som for ca. 10 år siden. Metoden bag målingen af integrationsgraden beskrives i det følgende og gennemgås detaljeret i appendixet. Graden af Øresundsintegration, Fuld integration Kilde: Dansk Erhverv og det Sydsvenske Handelskammer, oktober 2014, pba. bl.a. Ørestat m.fl. Gevinster ved Øresundsintegration Udviklingen i retning af en mere integreret Øresundsregion lader midlertidigt til at være bremset af det økonomiske tilbageslag, men over tid er der skabt et stærkt momentum for mere samkvem mellem den svenske og den danske side. Det har mange positive aspekter. Grundlæggende kan man skelne mellem tre overordnede typer effekter: Gevinster ved integration i Øresundsregionen Arbejdsmarked Øresundsintegration giver mere effektiv ressourceallokering af arbejdskrafte Med til at udjævne konjunkturudsving at man kan søge arbejdskraft hinsides sundet Muliggør bedre videndeling, joint ventures etc. "Tyngde" Styrker Kastrup Lufthavn som en af Nordeuropas vigtigste lufthavne; fastholder derved afgange til hele verden Nemmere at tiltrække udenl. virksomheder / (nord)europæiske hovedsæder til regionen Styrker og sikrer fundament for vidensklynger, fx i it, medico Erhvervsliv og samfund Gevinst for kulturtilbud og "events" i de store bycentre, der får større kundegrundlag Det er generelt blevet lettere/billigere for erhvervslivet at sælge til kunder på den anden side af sundet I) Arbejdsmarkedseffekter, hvor arbejdskraften lettere kan flytte på tværs af hele Øresundsregionen. Det giver en mere effektiv fordeling og kan, som vi så i årene frem mod 2008 hvor dansk økonomi oplevede stor arbejdskraftmangel, være konjunkturudglattende. II) Tyngde eller skalaeffekter. Eksempelvis betyder Øresundsforbindelsen, at mange sydsvenskere i dag bruger Kastrup Lufthavn til rejser. Det styrker lufthavnens position som en af Nordeuropas lufthavns- hubs, hvilket er helt afgørende for både dansk og svensk erhvervsliv i regionen. Øresundsregionen har en samlet tyngde, der gør det muligt at tiltrække udenlandske virksomheder, herunder europæiske eller i hvert fald nordeuropæiske/skandinaviske koncernhovedkvarterer. Tilsvarende betyder det, at vi kan fastholde og udbygge regionens betydelige videns- og erhvervsklynger fx i IT og medico
4 ( Medico Valley ). Det blev senest demonstreret, da det lykkedes at få placeret European Spallation Source (ESS), et forskningsprojekt til ca. 2 mia., der sammenlignes med CERN i Schweiz, i Lund (som primærby) og København (med et tilknyttet center), fremfor en række andre foreslåede lokationer i Europa. III) Større kundegrundlag. Udover at mere tyngde giver de ovenfor skitserede storskalafordele er der en direkte økonomisk effekt ved Øresundsintegrationen i form af, at virksomheder får lettere og billigere adgang til et større kundegrundlag. Kulturtilbud, events og lignende har fået bedre mulighed for at lave rentable arrangementer, der tiltrækker kunder fra begge sider af sundet. Et godt eksempel er Malmö Arena som tiltrækker mange danske besøgende til koncerter, ligesom Tivoli tiltrækker svenskere. Det fører til et øget udbud for brugerne og større idérigdom blandt arrangørerne. Ligeledes har virksomheder fået forbedret muligheden for at sælge til kunder på den anden side af sundet. Det bør understøtte en udvikling hvor de bedste og dygtigste virksomheder vinder frem, og derved får et bedre udgangspunkt for at kunne ekspandere til vanskeligere markeder længere væk. Vidensjob og højteknologiske arbejdspladser skabes i de områder, hvor der er let adgang til vidensmiljøer og nyuddannede vidensarbejdere med de rigtige kompetencer. Øresundsområdet samler netop et sådant stort område med stærke vidensmiljøer indenfor kort afstand af hinanden. Dertil kommer en lang række stærke vidensklynger i erhvervslivet, særligt indenfor it og medico. Men det er ikke nok at hvile på laurbærrene. Hvis vi skal bevare vores relevans i en moderne europæisk økonomi kræver det, at potentialet i Øresundsregionen i højere grad kan udnyttes til at skabe en stærk og dynamisk region, hvor landegrænsen over sundet ikke udgør en praktisk barriere for hverken transport eller udvekslingen af hverken idéer, varer og tjenester. Hvordan måles integrationsgraden? Der er opstillet 15 parametre, der hver vægter ligeligt, indenfor de overordnede temaer Arbejdsmarked, Trafik og Handel & Samarbejde. For hver indikator opstilles et benchmark givet ved, hvad niveauet vil ligge på i en fuldt integreret Øresundsregion. Derudfra udregnes en indeksværdi for hver indikator. Den samlede grad af integration i Øresund som vist i figur 1 er således givet ved gennemsnittet (uvægtet) af disse 15 indikatorer. Eksempel: indikatoren Lastbiler per døgn Dette måles af Øresundsbroen. I september 2014 havde der i gennemsnit over de seneste 12 måneder været lastbiler per døgn. Dette holdes op imod Øresundsbrokonsortiets Trafikprognosemodel. Ud fra denne forventes 1484 lastbiler per døgn. Graden af integration er givet ved holdt op imod Indeksværdien beregnes som 1.145/1.484=77 Datagrundlaget består dels af forskellig registerdata, eksempelvis fra Ørestat, og dels af data indsamlet via en survey gennemført både blandt et udsnit af Dansk Erhvervs medlemmer på den danske side af Øresundsregionen (Sjælland og Hovedstaden) og blandt et tilsvarende udsnit af Sydsvenska Handelskammarens medlemmer; i alt er indsamlet besvarelser fra 336 virksomheder. Det er beskrevet i appendixet hvordan hver af de 15 indikatorer er sammensat, beregnet, hvordan benchmark opstilles og hvilke data der ligger til grund.
5 Samlede resultater De nedenstående tabeller viser de samlede resultater for Øresundsintegrationen Resultaterne er først beregnet for Danmark hhv. Sverige, hvorefter gennemsnittet af disse to tal giver det samlede 2014-resultat. Samlede værdier for Øresundsintegration, 2014 Den danske side Enhed Observeret Benchmark Score Danmark 2014 samlet Arbejdsmarkedet, i alt Pendling antal pendlere Arbejdsløshedsprocenter procent 7, Flytninger Flytn. over sundet Annonceringer over sundet andel 3% 12% Ansættelser over sundet andel 14% 25% Trafik, i alt Biltrafik over broen biler/dag Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag Togtrafik over broen pass./dag Offentlige transportforbindelser antal afg/uge Broafgiften kr. pr. tur Handel & Samarbejde, i alt Import af varer og tjenester andel af indkøb 2% 19% Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 2% 20% Samarbejde/Joint Ventures andel 23% 51% Udnyttelse af ressourcer andel 3% 15% Konjunkturindeks index 100= Den svenske side Enhed Observeret Benchmark 2014 samlet Arbejdsmarkedet, i alt Pendling Antal pendlere Arbejdsløshedsprocenter procent 10, Flytninger Flytn. over sundet Annonceringer over sundet andel 3% 14% Ansættelser over sundet andel 4% 21% Trafik, i alt Biltrafik over broen biler/dag Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag Togtrafik over broen pass./dag Offentlige transportforbindelser Antal afg/uge Broafgiften kr.pr.tur Handel & Samarbejde, i alt Import af varer og tjenester Andel af indkøb 2% 8% Eksport af varer og tjenester Andel af afsætning 3% 9% Samarbejde/Joint Ventures andel 52% 60% Udnyttelse af ressourcer andel 14% 33% Konjunkturindeks index100= Kilde: Dansk Erhverv og det Sydsvenske Handelskammer, oktober 2014, samt Ørestat m.fl. Score Sverige
6 Den nedenstående tabel opsummerer resultaterne siden 2005, og giver således et indblik i udviklingen over tid: DEN DANSKE SIDE Land I alt Land I alt Land I alt Land I alt Land I alt Land I alt Samlet indeks Arbejdsmarkedet, i alt Pendling Arbejdsløshedsprocenter Flytninger Annonceringer over sundet Ansættelser over sundet Trafik, i alt Biltrafik over broen Lastbiltrafik over broen Togtrafik over broen Offentlige transportforbindelser Broafgiften Handel & Samarbejde, i alt Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Samarbejde/Joint Ventures Udnyttelse af ressourcer Konjunkturindeks DEN SVENSKE SIDE Land I alt Land I alt Land I alt Land I alt Land I alt Land I alt Samlet indeks Arbejdsmarkedet, i alt Pendling Arbejdsløshedsprocenter Flytninger Annonceringer over sundet Ansættelser over sundet Trafik, i alt Biltrafik over broen Lastbiltrafik over broen Togtrafik over broen Offentlige transportforbindelser Broafgiften Handel & Samarbejde, i alt Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Samarbejde/Joint Ventures Udnyttelse af ressourcer Konjunkturindeks Kilde: Dansk Erhverv og det Sydsvenske Handelskammer, oktober 2014, samt Ørestat m.fl.
7 Øresundsintegration 2014 Som det ses i tabellerne ovenfor lå integrationsgraden i 2014 på 58 (af 100 i en fuldt integreret Øresundsregion), hvilket må siges at svare til et moderat niveau. Som vist i figur 1 er det lavere end de foregående år, således at graden af integration er blevet reduceret siden De faktorer, der især trækker integrationsgraden ned, er at erhvervslivet i Danmark fortsat ikke gør brug af Skåne-området i samme grad som man bruger Jylland-Fyn, ligesom erhvervslivet i Sydsverige ikke bruger mulighederne på Sjælland i samme grad som Stockholm, jf. tabellerne nedenfor. Det gælder både når man annoncerer efter og ansætter arbejdskraft, og det gælder i forhold til køb fra leverandører og salg til kunder, samt i forhold til indgåelse af joint ventures og andre typer erhvervssamarbejder. Arbejdskraft på tværs af Øresund Danske virksomheder Svenske virksomheder Har annonceret efter arbejdskraft på tværs af Sundet 3% 3% Har annonceret efter arbejdskraft i Jylland-Fyn (da. virksomheder) / Stockholm (sv. virksomheder) 12% 14% Har ansat på tværs af Sundet 14% 4% Har ansat i Jylland-Fyn (da. virksomheder) / Stockholm (sv. virksomheder) 25% 21% Kilde: Dansk Erhverv og det Sydsvenske Handelskammer, november n=336 Samhandel på tværs af Øresund Danske virksomheder Svenske virksomheder Har foretaget indkøb på tværs af Sundet 2% 2% Har foretaget indkøb i Jylland-Fyn (da. virksomheder) / Stockholm (sv. virksomheder) 19% 8% Har solgt til kunder på tværs af Sundet 2% 3% Har solgt til kunder i Jylland-Fyn (da. virksomheder) / Stockholm (sv. virksomheder) 20% 9% Kilde: Dansk Erhverv og det Sydsvenske Handelskammer, november n=336 Samarbejde på tværs af Øresund Danske virksomheder Svenske virksomheder Har indgået joint ventures eller andre typer samarbejder med samarbejdspartner på tværs af Sundet 23% 52% Har indgået joint ventures eller andre typer samarbejder med samarbejdspartner i Jylland-Fyn (da. virksomheder) / Stockholm (sv. virksomheder) 51% 60& Udnytter andre muligheder på tværs af Sundet 3% 14% Udnytter andre muligheder i Jylland-Fyn (da. virksomheder) / Stockholm (sv. virksomheder) 15% 33% Kilde: Dansk Erhverv og det Sydsvenske Handelskammer, november n=336 Det er værd at fremhæve, at der faktisk er tegn på en høj grad af integration, når man ser på de trafik-relaterede indeksværdier. Trafikken over Øresund ligger således relativt tæt på det niveau, en række trafikprognosemodeller har forudsagt som det langsigtede forventelige niveau under fuld integration. Den nedenstående figur opsummerer den gennemsnitlige daglige trafik over Øresund, der som det fremgår er vokset meget siden indvielsen af broen i 2001.
8 Personbils- og lastvogstrafik over Øresundsbroen Gns Biler pr døgn Gns Lastbiler pr døgn (højre akse) Kilde: Øresundsbroen Anm.: Data er for perioden oktober året før til september i det viste år Omfanget af togtrafikken over Øresund er vist nedenfor. Ligesom med personbils- og lastbilstrafik i figuren ovenfor kan der anes en vis konjunktureffekt med et fald i 2009, hvor krisen ramte Danmark og Sverige. Både tog- og lastbiltrafikken er dog i dag på et højere niveau end dengang, mens personbiltrafikken fortsat er lidt under før-kriseniveauet. Togtrafik over sundet, mio. år og passagerantal/dag passagerer pr dag (højre akse) Mio. passagerer Kilde: Øresundsbro Konsortiets Årsrapport I en fuldt integreret Øresundsregion ville man forvente at der var omtrent ligeså mange togafgange mellem København og Malmø som mellem København og Roskilde. Imidlertid er det tydeligt, at der er betydeligt flere afgange mellem København og Roskilde, og mellem Lund og Malmø, end der er over Øresundet. Omvendt er forskellen ikke så overvældende, hvilket illustrerer at København-Malmø afgangene i dag anvendes i stort omfang. Antal ugentlig togafgange København-Malmø 504 Malm-København 501 København-Roskilde 758 Malmø-Lund Kilde: Relevante køreplaner
9 Det tyder på, at folk i almindelighed bruger Øresundsregionens muligheder i et omfang, der nærmer sig det niveau, forskellige modeller og prognoser vurderer der vil være ved fuld integration, mens det jf. ovenstående er erhvervslivet, der sakker bagud. Virksomheder udnytter fortsat ikke de muligheder, en integreret Øresundsregion giver, i tilstrækkeligt omfang. Mens der på trafikområdet er tegn på en relativt høj og voksende grad af integration har udviklingen været mindre positiv på et andet afgørende parameter, antal flytninger over Øresund. Som vist i den nedenstående tabel var en vigtig integrations- driver tidligere, at der fandt et voksende antal flytninger fra Danmark til Skåne, navnlig Malmø, sted hvert år som resultat af væsentligt lavere boligpriser i Malmø. Denne tendens er siden blevet brudt, og det er ikke længere et ligeså stort et antal danskere, der hvert år vælger at flytte til Skåne. Flytninger på tværs af Øresund årligt Flytninger fra danske indekskommuner til Malmøregionen Flytninger fra Malmøregionen til danske indekskommuner Kilde: Ørestat Behov for mere integration Øresundsintegrations-indekset peger således på en række områder, hvor integrationen halter, navnlig i forhold til hvor meget erhvervslivet bruger og drager fordel af den samlede Øresundsregion. Derfor er det vigtigt at spørge, hvad man kan gøre for at understøtte integrationen yderligere 1. Øresundsintegrationen har fået stor fremdrift af etableringen af Øresundsbroen, og der er ingen tvivl om, at en vedvarende udbygning af infrastrukturen er afgørende for regionens samlede dynamik. Det kunne eksempelvis komme til udtryk ved en ny Helsingør-Helsingborg forbindelse eller lignende projekter. Dertil kommer, at de tilbageværende regulative forhindringer og uhensigtsmæssigheder bør evalueres kritisk. Nogle eksempler på barrierer er følgende: Efter svensk lovgivning kan man få et særligt RUT-fradrag for bl.a. håndværk, rengøring. Arbejder man i Sverige, men bor i Danmark, mister man så at sige denne fradragsmulighed. Et andet eksempel er den særlige gunstig SINK-skat på 20% som EU-borgere, der arbejder i Sverige, men bor i et andet EU-land, opkræves efter svensk skattelovgivning. Men vælger man at tage bijob i Danmark skifter socialsikringspligten til Danmark, hvorved personer vil blive opkrævet yderligere 15% i skat. 1 Se Oxford Research: Pendlerbarrierer i Øresundsregionen for en uddybning af de følgende eksempler og problemer.
10 Dertil kommer en række uhensigtsmæssigheder, der rammer 3. landes borgere, herunder forskere der får job på regionens vidensintensive arbejdspladser. Det at få et svensk og dansk cpr-nummer tager erfaringsmæssigt ofte op til et halvt år, men er en forudsætning for en række helt praktiske forhold herunder at få en bankkonto, ofte for at komme på venteliste til lejebolig, købe hus og få adgang til sundhedssystemet. I lyset af det betydelige og voksende samarbejde der er på forskningsniveau og indenfor vidensintensive virksomhedsklynger er det vigtigt at sikre, at man i regionen kan tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Derfor er det afgørende at der ikke blot fokuseret på barrierer for danske og svenske statsborgere, men også for 3. landes borgere. Dette er særligt vigtigt i relation til etableringen af det store European Spallation Source i Lund, som angiveligt forventes at kunne få helt op til besøgende forskere tilknyttet. Mange af disse vil formentlig være expat som vil foretrække at bo i en international storby som København. Skal vi nyde godt af denne mulighed forudsætter det dog, at forskere ikke oplever det som for besværligt at bosætte sig i Danmark og arbejde i Sverige.
11 Appendix: beregning af samtlige indikatorer Pendling: Der tages udgangspunkt i antallet af pendlere fra den danske side af Øresundsregionen til den svenske og omvendt, som opgjort af Ørestat. Niveauet sammenholdes med Øresundsbrokonsortiets trafikprognosemodel (1999), der angiver hvor meget pendling der vil være i en fuldt integreret Øresundsregion. Dette tal opjusteres med et årligt benchmark på 2,5% som følge af en generel tendens i retning af mere motortrafik, hvilket følger den udviklede metode. Herudfra sammenholdes det faktisk observerede antal pendlinger med det forudsatte i trafikprognosemodellen. Arbejdsløshedsprocent: Der tages udgangspunkt i arbejdsløshedsprocenten som opgjort i Ørestat i den da. hhv. den sv. del af Øresundsregionen. Logikken er, at der i en fuldt integreret region ikke vil være forskelle, da arbejdssøgende så uproblematisk vil kunne få job i den anden del af regionen. I praksis er niveauet dog 7,2% i den da. del af Øresundsregionen og 10,2% i den svenske del. Integrationsgraden udregnes så (for både den sv. og da. del) som 7,2%/10,2%=71. Flytninger: der tages udgangspunkt i Ørestats tal for antal flytninger imellem Malmøregionen og en række danske kommuner i og omkring Københavnsområdet. Dette sammenholdes med en model udviklet i Andersen & Borgegård (1999) der antager, at der i en fuldt integreret Øresundsregion årligt vil ske flytninger fra den danske til den svenske side, og fra den svenske til den danske side. Herved udregnes så eksempelvis: der fandt 1152 flytninger sted fra den danske til den svenske side af Øresund (ud fra ovenstående opgørelsesgrundlag) i 2014 og benchmarket, altså niveauet i en fuldt integreret Øresundsregion, er Integrationsværdien på den danske side beregnes til 1152/4500=26. Tilsvarende for den svenske side, hvor vi får værdien 41. Den samlede værdi for indikatoren Flytninger er derfor (26+41)/2=33. Annonceringer over Sundet: andelen af danske virksomheder i Sjælland/Hovedstaden (dvs. i den da. del af Øresundsregionen), der har annonceret efter arbejdskraft i Skåne indenfor de seneste 12 måneder er 3%, viser den gennemførte medlemssurvey blandt Dansk Erhverv/det Sydsvenske Handelskammers medlemsvirksomheder. Andelen der har annonceret i Jylland/Fyn, er 12%. Dette anvender vi som benchmark, altså svarende til niveauet ved fuld integration. Det faktiske integrationsniveau er derfor givet ved 3%/12% = 26 (idet vi regner med ikke-viste decimaler), så for den danske side er Øresunds-integrationsværdien 26. På den svenske side beregnes procentsatserne 3% der har annonceret på den da. side af Øresund hhv. 14% der har gjort det i Stockholm. Det giver tilsvarende integrationsværdien 3%/14%=24. Den samlede Øresundsintegration på indikatoren Annonceringer over Sundet bliver således (26+24)/2=25 Ansættelser over Sundet: Der anvendes samme metode som for Annonceringer over Sundet, blot anvendes andelen af virksomheder der har ansat arbejdskraft fra den modsatte side af Sundet indenfor de seneste 12 måneder, hhv. andelen af virksomheder der har ansat arbejdskraft fra Fyn/Jylland hhv. Stockholm. Biltrafik over broen: Ud fra Oresundsbron.com findes antal personbil pr. døgn på Øresundsbroen. Dette sammenholdes med Øresundsbrokonsortiets trafikprognosemodel, der er fremskrevet ud fra den udviklede metodik i de tidligere rapporter. Lastbiltrafik over broen: Som ovenfor, blot med lastbilstrafik Togtrafik over broen: som ovenfor, blot med antal togpassagerer Offentlige transportforbindelser: Der tages udgangspunkt i antallet af daglige togforbindelser mellem Københavns hovedbanegård og Roskilde, og det tilsvarende antal afgange mellem København H og Malmø hhv. Lund. Disse byer svarer nogenlunde til hinanden som større provinsbyer og samme afstand til København, så i en fuldt integreret Øresundsregion vil man forvente det samme antal afgange mellem København og Malmø som mellem København og Roskilde. Broafgiften: Der tages udgangspunkt i prisen på 40 ture (dvs. 20 tur/retur) per måned ved køb af månedskort ud fra de pt. gældende priser på Øresundsbroen. I forhold til prisen for at bo i Danmark og pendle til Sverige fratrækkes skattefradrag ved befordring. Dette holdes op imod et fastlagt beløb, der vurderes at være udtryk for en pris ved en fuldt integreret Øresundsregion, opskrevet til 2014 med prisudviklingen. Import af varer og tjenester: Analogt med indikatorerne annoncering og ansættelser over Sundet gennemføres der medlemsundersøgelser til at belyse, hvor stor andel af virksomhederne der har foretaget indkøb hos virksomheder i Stockholm/Fyn/Jylland hhv. indkøb hos virksomheder på den modsatte side af Sundet. Eksport af varer og tjenester: Som ovenfor, blot med salg af varer til kunder snarere end køb fra virksomheder Samarbejde/Joint Ventures: Ud fra medlemsundersøgelser afdækkes det, hvor stor andel af virksomhederne der har indgået samarbejder/joint ventures med virksomheder fra den modsatte side af Sundet, hhv. med virksomheder fra Stockholm/Fyn-Jylland. Udnyttelse af ressourcer: Som ovenfor, blot med samarbejde med universiteter, om kapitalanskaffelse, om efteruddannelse eller lignende fremfor joint ventures
12 Konjunkturindeks: Der tages udgangspunkt i samme logik som indikatoren Arbejdsløshed, at der i en fuldt integreret Øresundsregion bør være samme konjunktursituation. Virksomhederne i Dansk Erhverv og Det Sydsvenske Handelskammers undersøgelse er blevet bedt om at vurdere konjunktursituationen (god, neutral, dårlig). Ændringer i Øresundsindeks-opgørelsen Bemærk, at der er foretaget to ændringer i udregningen af Øresundsintegrationsindekset 2014 i forhold til tidligere udgivelser. Før det første er temaet Forretningsomkostninger fjernet. For det andet er indikatoren Pendling ændret. I begge tilfælde er det samlede Øresundsindeks for hvert af årene genberegnet, så de flugter med den måde 2014 er opgjort på. Derfor er resultaterne på aggregeret niveau ikke direkte sammenlignelige med tidligere offentliggjorte resultater. Baggrunden for at fjerne Forretningsomkostninger er dels en opfattelse af, at nogle af indikatorerne reelt er mindre hensigtsmæssige at anvende til at måle integrationsgraden i Øresundsregionen (fx BigMac indekset, der imidlertid er givet ved at McDonalds har ens priser i hele Danmark hhv. hele Sverige, og derved være upåvirket af integrationsdynamikkerne i grænseområderne), og dels at det datamæssigt har vist sig særdeles svært at opdatere. Baggrunden for at ændre i variablen Pendling har primært været vanskeligheder ved at rekonstruere de gamle opgørelsesformer. Den anvendte variabel for pendling fra Ørestat jf. ovenfor er dog en fuldgod erstatning.
Status på Øresundsintegrationen anno 2014
Status på Øresundsintegrationen anno 2014 SAMMANFATTNING Sydsvenska Industri- och Handelskammaren och Dansk Erhverv har sedan invigningen av Öresundsbron regelbundet mätt och analyserat integrationsgraden
Læs mereERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008
Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 11. juni
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereBilag 1: Data og beregning af indeks
Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics 1-1 bilag1 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2004 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 60 (100 = høj integration) 2004 2003 2002 Enhed Observeret
Læs mereBrotakster og Øresundsintegration
Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS
ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden
Læs mereNÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX
Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 21 HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET? RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE MAJ 21 KOLOFON
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereMotorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst
Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen
Læs mereKonjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015
Konjunkturanalyse for Greater Copenhagen, oktober 2015 Erhvervslivet i Greater Copenhagen området har positive forventninger til den økonomiske udvikling de kommende 12 måneder, og en væsentlig overvægt
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereRegionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til de seneste års krise, men har alligevel oplevet en noget bedre økonomisk
Læs mereEksportoptimisme giver forårsstemning
DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereØkonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013
Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs merePræsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse
Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008
Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 2008 RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE JUNI 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: 11. juni
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereKonjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereOxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige
Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM
Læs mereRegionalt barometer for Region Sjælland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016
ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereDanskernes udespisevaner i 2012
Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereErhvervslivetsh Øresundsindeksh. hnäringslivets höresundsindex
Erhvervslivetsh Øresundsindeksh hnäringslivets höresundsindex 2002 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics & Inregia Maj 2002 & Erhvervslivets Øresundsindeks -
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereTrafikudvikling over Øresund
Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2014
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2014 Det går op og ned for kulturen i Øresundsregionen. Vi rejser oftere over Sundet for at opleve kultur på den anden side, mens vi får mindre af den æterbårne kultur
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereBeskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth
Læs mereANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst
ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereAnalyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune
Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune Introduktion Som en del af Handleplanen for vækstinitiativer i 2015/2016 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2015
Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereDen faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job
Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereHver tredje eksportvirksomhed: mangel på arbejdskraft bremser eksportsalget
ANALYSE Hver tredje eksportvirksomhed: mangel på arbejdskraft bremser eksportsalget Blandt Dansk Erhvervs medlemmer, der har eksportsalg, oplever hver tredje, at mangel på arbejdskraft er en væsentlig
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereLedighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud
2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereErhvervslivets Øresundsindeks. Näringslivets Öresundsindex. Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics.
Erhvervslivets Øresundsindeks Näringslivets Öresundsindex 2003 Rapport udarbejdet for Øresund Industri & Handelskammare af Copenhagen Economics Maj 2003 Side 1 Erhvervslivets Øresundsindeks - Maj 2003
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mere