Lys og Street Art i Esbjergs stitunneller

Transkript

1 Lys og Street Art i Esbjergs stitunneller Flere af Esbjergs stitunneller opleves mørke, skumle og utrygge, og hvor det er muligt, fravælger mange at benytte dem, men krydser i stedet de trafikerede veje til fods. Som et forsøg på at gøre kommunens eksisterende og kommende stitunneller mere trygge og indbydende foreslås det, ud over en bedre belysning, at give dem en kunstnerisk udsmykning. Udsmykningen tænkes udført som Street Art af anerkendte Street Art kunstnere, hvor både vægfladerne og lyssætningen inddrages i et samlet spændende koncept. Umiddelbart er det de 7 eksisterende stitunneller under Degnevej og Kvaglundparken, som er i søgelyset, men også den nye stitunnel i Borgergade foreslås udsmykket i et samarbejde med Tobakken, så den kan virke som en slags port for Tobakken. Endelig indarbejdes Street Artkonceptet i de projekterede nye tunneller ved Sædding Ringvej (ved Bilka) og ved Esbjerg Strand. For alle tunneller under Degnevej og Kvaglundparken har der i været afholdt Tryghedsvandringer med repræsentanter fra boligforeningerne, beboerne, Nærpolitiet, Det Kriminalpræventive Sekretariat samt en repræsentant fra Vej & Park, og alle steder har man noteret sig, at stitunnellerne ikke levede op til det ønskede mht. oplevelsen af tryghed. Årsagerne hertil var flere, men generelt gik mangelfuld lyssætning og vedligehold igen ved de fleste, ligesom graffiti var et udbredt problem i forhold til oplevelsen af tryghed. I første omgang er ovenstående 10 tunneller udvalgt til renovering/udsmykning. Ved en efterfølgende økonomisk konsekvensvurdering vil det vise sig, om alle ti tunneller kan udsmykkes i en omgang, eller om udsmykningen må strække sig over flere år. Renoveringen/udsmykningen vil omfatte: En visuel åbning omkring tunnellerne, hvor der er tæt bevoksning omkring nedkørslerne. Udskiftning og forbedring af belysningen i selve tunnelrøret og omkring ind- og udgangene, så der opnås en tryghedsfremmende oplysning på stedet, og forhåbentlig også en mindskelse af hærværk. Forsøg med at supplere den generelle belysning med effektbelysning. Forsøg med en kunstnerisk udsmykning af tunnelrørene med for eksempel Street Art-dekorationer; - som ikke må forveksles med graffiti. Forsøg med musik i stitunnellerne. Københavns Hovedbanegård har gjort lignende forsøg, hvor afspilning af klassisk musik nedsatte uønskede langtidsophold mærkbart. Forbedrede belægnings- og kloakforhold, så der ikke står vand i tunnellerne. Hvor det er aktuelt og fysisk muligt, vil renoveringen også omfatte nedkørselsramperne og skråningsanlæggene, så adgangen til stitunnellerne Telefon Telefax vejogpark@esbjergkommune.dk

2 opleves mere indbydende og trygge at færdes på. En sådan renovering vil kunne være af funktionel som æstetisk karakter. Renoveringen af stitunnellerne skal resultere i, at andelen af bløde trafikanter der krydser vejene i niveau sænkes markant til fordel for en krydsning via tunnellerne. Ligeledes er målet med mere lys og en udsmykning af tunnelrørene, at der vil ske en mindskelse af hærværk i og omkring stitunnellerne. Dette skulle i givet fald gerne få en positiv effekt på Vej & Parks driftsbudget. Efterfølgende vil der blive målt på resultatet af renoveringstiltagene, så de bedste erfaringer kan videreføres ved andre af kommunens stitunneller. Stitunnellerne i dag Stitunnellen under Degnevej. Tunnellerne under Kvaglundparken er samme modeltype, men lidt længere, og fremstår i samme tilstand. Selve tunnelrøret under Degnevej er 20 meter langt, medens tunnellerne under Kvaglundparken er 25 meter lange. Degnevej Der er tre tunneller under Degnevej. Selve tunnelrørene er 20 meter lange. Det er problematisk, ud fra et tryghedsfremmende synspunkt, at ramperne øst for Degnevej er korte og hurtigt ender i et T-kryds. Der er derfor et dårligt udsyn til mulige lumske personager samt hurtige cykler, knallerter og scootere

3 Der er dårlig belysning i tunnelrørene og på tunnelramperne. Under Tryghedsvandringerne blev de dårlige oversigtsforhold, den mangelfulde belysning, den mangelfulde kloakering samt mængden af graffiti påtalt. Der er i 2014 tyndet en del ud i bevoksningerne omkring ramperne. Kvaglundparken Der er fire tunneller under Kvaglundparken. Selve tunnelrørene er ca. 25 meter lange. Der er for så vidt et godt udsyn gennem tunnelforløbet, men det lange tunnelrør, og de tilsvarende lange ramper, kan skabe utryghed i og med at der ikke er flugtveje hvis man får øje på lumske personager. Bevoksningerne omkring ramperne på nordsiden af Kvaglundparken er med til at forstærke oplevelsen af indelukkethed. Bevoksningerne står på privat jord. Der er dårlig/svag belysning i tunnelrørene og på ramperne. Ramperne oplyses med parkarmaturer opstillet midt i stien, hvilket trafikalt skaber nogle farlige situationer med fare for sammenstød. Ved alle underføringerne er der på Kvaglundparken busstoppesteder, hvilket får folk til at krydse vejen for at nå frem til bussen frem for at tage stiunderføringen. Under Tryghedsvandringerne blev den mangelfulde belysning, den dårlige belægning på stierne samt mængden af graffiti påtalt

4 Råd og rapporter om tryghed i tunneller Det Kriminalpræventive Råd henviser på sin hjemmeside til flere rapporter med anbefalinger om forbedrede forhold i og omkring stitunneller. I Rådets pjece Trygge Boligområder står der om Stisystemet : En del boligområder især fra tresserne har et trafiksystem med niveaufri krydsninger mellem motortrafik og let trafik. Ofte er den lette trafik ført under bilvejene i tunneller, som i dag opleves som skumle og uhyggelige med mange skjulesteder. Hvis stierne også bruges til kørsel med knallerter og lette, hurtige scootere, kan tunnellerne tit opfattes som meget utrygge steder, og mange beboere vælger da at krydse bilvejene på disse i stedet for under dem, til skade for trafiksikkerheden og den generelle følelse af tryghed i området. Tunneller er særlig udsat for graffiti. Forslag til forbedringer Man kan øge trygheden på stisystemet ved at samle den lette trafik på få, centrale stier i stedet for at sprede den på flere stier. Man kan begrænse knallerter på stierne dels ved tydelige forbudsskilte, dels ved små, skarpe sving, der ikke generer gående og cyklister, men som gør knallertkørsel mindre attraktiv. Stitunneller bør ofte renses for graffiti, og det vil muligvis kunne betale sig at ofre en graffitipræventiv imprægnering af vægfladerne. Det er en god idé at rette stitunnellens indgange ud, så mulighederne for at skjule sig her begrænses. Hvis ingen af disse forslag kan få beboerne til at benytte stierne og deres tunneller, bør trafiksystemet ændres og stitunnellerne lukkes og erstattes med trykknapregulerede velbelyste fodgængerovergange. Det Kriminalpræventive Råd henviser også til svenske og norske erfaringer: I Malmø Kommune har Gatukontoret lavet et tryghedsprogram hvori følgende anbefales: Bygg tunnlar som är breda och ljusa. Ersätt alla känsliga armaturer mot mer vandalsäkra

5 Ta bort buskage som växer över kanterna vid gangtunnelns entréer och ersätt ytorna med gräs. Förbättra tunnelns skönhetsvärde genom t.ex. konstnärliga uttryck och färgsättning. St nkskydden ovanför brons ingångar ska vara genomsiktliga. Kantstenen i tunneln som skiljer gång- och cykelbana skav ara en överkörningsbar kantstenplatta. Oslo Kommune har ligeledes opstillet følgende opmærksomhedspunkter, som bruges ved kommunens tryghedsvandringer: Gang- og sykkeltunneller Gangtunneller er bygd for trafikksikkerhet, men oppleves av mange som utrygge. Med risiko for liv og helse går man kanskje heller over en sterkt traffikert vei enn gjennom en mørk tunnel. Er det sikt gjennom hele gangtunnellen, eller oppleves de som mørke, lange og trange? Finnes det skjærmende busker, murer eller annet ved inngangene til gangtunnellerne? Finnes det alternative ruter å velge? Finnes det sikre steder å krysse gaten eller trafikken på gateplanet? Hvordan lukter det? Kan man fjerne gangtunnellen helt og i tilfelle, hva kan man gjøre i stedet? - 5 -

6 Forslag til forbedringer Efterfølgende er vist forskellige eksempler på trygge stitunneller, hvor der især er arbejdet med lyset. Kungsgatan i Jönköping Da billedet blev taget manglede man endnu at få belyst pladserne ved tunnel-enderne, så man ikke kiggede ud mod et sort hul. Wilhelminapassagen i Bollnäs - 6 -

7 Stitunnel ved Måløv Station Det foreslås også at tunnellerne forsøgsvis udsmykkes med Street Art for at gøre dem mere attraktive og trygge at færdes i, og for at hindre/minimere udfoldelsen af graffiti og hærværk. Graffiti betragtes generelt som værende ikke-tryghedsfremmende Wikipedias definition på graffiti: Graffiti er en kunstform og subkultur udført med spraymaling på store flader som vægge og mure. Dog vælger nogle graffitimalere at male deres "pieces" (malerier) og "tags" (personlige underskrift) i det offentlige rum, hvor det er ulovligt, og har betydelige omkostninger for både samfundet og miljøet at der til stadighed skal ryddes op efter ulovlig graffiti hærværk

8 Eksempel på retningslinjer fra Toronto. Bemærk den sidste retningslinje. Wikipedias definition på Street Art: Gadekunst eller street art kan afgrænses på flere måder. Nærværende definition kan derfor ikke betragtes som udtømmende eller præcis, som det tilsvarende er tilfældet for definitionen af kunst generelt. Nærværende definition tager fortrinsvis udgangspunkt i en post-graffiti definition, dvs. en række stilarter, som er blevet markant mere synlige i gadebilledet siden 1990'erne. Stilarterne adskiller sig betydeligt fra den traditionelle graffiti, som blev synlig i Danmark i starten af 80'erne, blandt andet ved sin placering, hensigt, teknik/stilart og legitimitet/offentlig appel. Gadekunst er indenfor denne forståelsesramme "...all art on the street that s not graffiti". Gadekunst kan ifølge Katrine Ring beskrives som "ukontrolleret (af anden part) og ukorateret kunst i det offentlige rum." Eksempler på Street Art Street Art i Bramming - 8 -

9 Rogue One s recent shadow puppet project in Cowcadden tunnel in Glasgow is conceptually and technically one of the most brilliant works of street art we ve seen all year. Rogue One is one artist you need to check out

10 Fra en Street Art aktion i Amsterdam Street Art kan dog ikke altid stoppe graffiti-udfoldelsen. Generelt er erfaringen, at jo højere kunstnerisk kvalitet der er lagt i Street Art-værket, jo større respekt er der om det, og jo længere tid går der inden der males graffiti oven på og endelig: Street Art er ikke tænkt som et uforanderligt kunstværk, der ikke kan og må ændres over tid. Før Senere