Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold"

Transkript

1 Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse for tekst... 4 Metabevidsthed... 4 Den centrale meningsskabende funktion... 5 Multimodal læsning... 5 Vil du vide mere... 5 Læsetiltag... 5 Læsepolitik i indskolingen... 6 Formål i 0. klasse er:... 6 Formål i 1. klasse:... 6 Formål i 2. klasse:... 7 Faglig læsning i matematik allerede fra 3. klasse... 7 OS 120 SL 60 SL 40:... 7 Formål i 3. klasse:... 7 OS 120 SL 60 SL 40:... 8 Læsepolitik på mellemtrinnet klassetrin... 8 Generelt for læsning på mellemtrinnet... 8 Læsning i andre fag... 9 Natur og teknik... 9 Matematik... 9 Kristendomskundskab og historie... 9 Evaluering: klassetrin... 9 Læsning i andre fag... 9 Natur og teknik

2 Matematik Kristendomskundskab og historie Evaluering: klassetrin Læsning i andre fag Natur og teknik Matematik Kristendomskundskab og historie Evaluering: Læsepolitik i udskolingen Formål med læseundervisningen i udskolingen: Generelt for læsning i udskolingen: En læsehuskeseddel kunne f.eks. se ud som følger: Fagene, 7. klasse: Matematik: Geografi, biologi og fysik: Historie og samfundsfag: Fagene, 8. klasse: Matematik: Geografi, biologi og fysik: Historie og samfundsfag: Fagene, 9. klasse: Matematik: Geografi, biologi og fysik: Historie og samfundsfag: Bilag (Forslag til)

3 Gistrup Skole Handleplan for læsning Formålet med en læsepolitik Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, ind- sigt og personlig udvikling. Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af kulturteknikken læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere - som en rød tråd for læseundervisningen. Derfor er læsning ikke kun hægtet op på danskfaget og de naturfaglige fag. På Gistrup Skole er læsning en del af alle fag. Endvidere rækker det at lære at læse videre end lige til klasselokalet. Træningen af læsefærdigheder bør foregå i elevens verden og involvere ikke kun DUS-personale, men så sandelig også forældrene. Lige fra oplæsning og fortælling, over rim og remser, leg med ord, afkodning af tekst i omverdenen, til hjælp med mere faglige tekster og ikke mindst motivation og tilskyndelse til læsning. Det er målsætningen, at læseplanen vil være en hjælp og inspiration til de enkelte team og lærere i arbejdet med læsning. Til hvert klassetrin vil der være mål, aktiviteter og forslag til gode materialer. Et af de centrale elementer i læseprocessen på Gistrup Skole er børnestavning. Et andet element, der bør overvejes, er at vende processen fra at læse sig til skrivning til i stedet at skrive sig til læsning. Læsning En god læser mestrer de to vigtigste sider af læsning afkodning og læseforståelse. Men for at få en bredere forståelse af læsning er Den interaktive læsemodel et godt redskab. Viden om verden Den forståelse der er nødvendig for at kunne gå i dialog med en tekst. At kunne danne sig indre forestillingsbilleder ud fra sin viden om verden er en del af læseforståelsen. Dette omtales ofte som almen viden. 3

4 Det er lettere at forstå en tekst, der tager udgangspunkt i en kendt verden/omverden/tid/kultur end en ukendt. Ældre tekster kan derfor være svære at forstå, ligesom tosprogede elever ofte får problemer på dette område. Det er ofte en god ide at aktivere elevens forforståelse inden en tekst læses. F. eks. ved at tale om billeder i teksten, forklare svære ord/begreber osv. Viden om sprog Et vigtigt område i læsetilegnelsen. Allerede i 0. klasse arbejdes der meget med sproglig opmærksomhed, f. eks. bogstavernes navn, form og lyd. Viden om sprog handler endvidere om ordenes betydning, sætningsopbygning og sproganvendelse (semantic, syntaks og pragmatic). Viden om tekster Det er vigtigt at have kendskab til genrer som eventyr, noveller, lyrik, fagtekster osv. Når en elev har kendskab til genretræk skabes forventninger til teksten. Dette aktiverer forforståelsen og gør det lettere at forstå en tekst. De fleste elever ved således, at indledningen: Der var engang er starten på et eventyr. Dog skal man være opmærksom på, at genrebrud kan forekomme og virke forstyrrende. Det er vigtigt i skoleforløbet at møde mange forskellige tekster. Gerne med supplerende læsning hjemme (og højtlæsning). Grafem - fonem kendskab Omhandler evnen til at kunne afkode bogstaver, transformere dem til lyd, der samlet giver en udtale et ord. En god afkodningsstrategi er et vigtigt fundament i enhver læseproces. Ikke mindst i begynderundervisningen. Ordkendskab Det er vigtigt løbende at udvide sit ordforråd. Ordkendskab refererer til den ordbog, eleven opbygger i sin hukommelse. Jo større ordforråd, desto nemmere afkodning/forståelse. At udvide ordbogen i takt med den enkeltes parathed er en vedvarende proces, der ofte kræver differentieret undervisning. En erfaren læser skal stimuleres med sværere tekster, mens en begynder, skal møde tekster, der er tilpasset zonen for nærmeste udvikling. Dvs. være så tilpas udfordrende at eleven magter opgaven uden at miste motivation og mening. Det er således en god ide at en klasse ud over fælles læsebøger/tekster løbende arbejder med individuel læsning. Hukommelse for tekst Handler om at kunne fastholde den røde tråd i teksten. Teksthukommelse omhandler dette at kunne huske, hvad man allerede har læst med henblik på videre tolkning og forståelse. For de fleste udvikles dette i takt med erfaring. Det hænder dog, at elever der nok kan afkode, ikke kan få teksten til at give mening. Dette kan skyldes at teksten er for svær eller at eleven f. eks. mangler ordkendskab, viden om verden mm. Metabevidsthed Mening opstår ikke af sig selv. Det kræver en aktiv meningssøgende læser. Det er ikke nok at afkode en tekst (teknisk læsning). Læseren skal være bevidst om, hvad læsning er, og hvad det kræver at kunne læse. Eleven skal være kritisk over for sin egen forståelse. Er den ikke tilfredsstillende, må eleven selv tage alternative læsestrategier i brug, f. eks. genlæsning eller stille spørgsmål til teksten. Det er vigtigt at besidde mange forskellige strategier. Herunder også strategier til skærmlæsning. 4

5 Den centrale meningsskabende funktion Dette er summen af de forskellige delkomponenter det samlede læseniveau. Hvis én eller flere delkomponenter er svage, påvirker det således elevens læseforståelse. Delkomponenterne arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt løbende at styrke alle områder. De nationale test i læsning sammenholdt med div. interne læsetest kan give elever, forældre og lærere indblik i, hvor der er behov for en særlig indsats på klasseniveau eller individuelt. Multimodal læsning Den interaktive læsemodel skal naturligvis udvides med multimodal læsning. Tekster med lyd, billeder, film, hyperlinks osv. kræver særlige læsekompetencer for at kunne navigere rundt mellem de betydningsbærende elementer. Dette kræver ikke bare en forståelse af sammenhænge, men også krav til læserens kritiske vurdering af afsenderens troværdighed. Endvidere kræves der også ved anvendelse af de multimodale medier en vis viden om teknologi. Vil du vide mere Forslag til materialer der kan give dig indblik i læsning og mere specifikt - faglig læsning. Læseforståelse hvordan og hvorfor af Merete Brudholm. Indeholder bl. a. uddybende teori om Den interaktive Læsemodel, samt moddeler til forståelsesstrategier både til skøn- og faglitteratur. Faglig læsning af Elisabeth Arnbak. Indeholder en teoretisk del om læsning og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning. Opdagende skrivning - en vej ind i læsningen Bogen præsenterer en række gode grunde til at arbejde med opdagende skrivning i børnehaveklassen. Den skitserer teorien bag metoden og giver konkrete anvisninger til, hvordan man kan arbejde med opdagende skrivning. Henvender sig til børnehaveklasseledere, lærere i indskolingen, læsevejledere og studerende på pædagog- og læreruddannelsen, men den kan læses af alle med interesse for børns skriftsproglige udvikling. Læsetiltag Læsebånd: eleverne læser samtidig periodevis i 20 min hver dag. De læser på eget niveau. Alle fag og timeløse fag kan bidrage til læsebåndet. I perioder bør læsebåndet være præget af lystlæsning Faglige læsekurser fra FLS. Et til 3. Klasse, et til 6. Klasse og et til 8. Klasse. 9. årgang deltager i læsebåndet i fuldt omfang, men på baggrund af skoleårets specielle struktur for denne årgang, organiserer årgangens lærere det, således at båndet tilpasses undervisningen og sikrer at alle fag er repræsenteret. En læsningens dag i Gistrup helt ude i skoven Fra tekst til bog med skriveværksteder, marked på PLC, En god bog skal ses i biografen (førlæsning), en forfatter, en illustrator (Tovholdere læsevejleder og PLC) 5

6 Skriv dig til læsning. En anderledes tilgang til læsning. Et udviklingsprojekt i 0. og 1. klasse. Læsepolitik i indskolingen Formål i 0. klasse er: at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring Der arbejdes med sproglig opmærksomhed, På vej og Hop om bord i lyd og ord. Kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Eleven har fået et begyndende kendskab til de 3 alfabeter Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner Motorisk screening Tegneiagttagelse Læseevaluering 1-6 Elevgennemgang (juni) Formål i 1. klasse: at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden at stimulere elevernes læse- og skrivelyst Kendetegn for en læser på dette niveau: Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner OS 64 6

7 Formål i 2. klasse: at eleven fortsat har lyst til at læse og skrive at eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen at eleven har oplevelsen af, at læsning giver oplevelser at eleven bruger læsning til oplysning og information at bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel Faglig læsning i matematik allerede fra 3. klasse Kendetegn for en læser på dette niveau: Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksomhed læsningen går langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning, læsningen er endnu ikke flydende Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner Nationale test OS 120 SL 60 SL 40: Der er ikke angivet bestemte tidspunkter for prøverne, for tidspunktet er helt afhængigt af formålet med afholdelsen af prøven. Fastlæggelsen af prøvetidspunktet bestemmes af klassens undervisningsbaggrund og elevens/elevernes placering i forhold til denne. Det er således ikke givet, at alle klassens elever skal prøves samtidigt, og/eller alle elever skal have samme prøve. Det bestemmes bl.a. af, hvordan eleven klarede den foregående prøve, for der er en indre sammenhæng mellem prøverne fra IL-Basis til SL 40. Om valg af prøve og prøvetidspunkt: Se den enkelte prøves Håndbog/Vejledning. Formål i 3. klasse: bevare og fortsat udvikle lysten til at læse og skrive få oplevelser og tilegne sig viden gennem læsning af forskellige genrer stifte bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen anvende læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene erfare at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation hente inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra der, der læses høres og ses Kendetegn for en læser på dette niveau: Læseren læser nu flydende med god forståelse. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. 7

8 Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner OS 120 SL 60 SL 40: Der er ikke angivet bestemte tidspunkter for prøverne, for tidspunktet er helt afhængigt af formålet med afholdelsen af prøven. Fastlæggelsen af prøvetidspunktet bestemmes af klassens undervisningsbaggrund og elevens/elevernes placering i forhold til denne. Det er således ikke givet, at alle klassens elever skal prøves samtidigt, og/eller alle elever skal have samme prøve. Det bestemmes bl.a. af, hvordan eleven klarede den foregående prøve, for der er en indre sammenhæng mellem prøverne fra IL-Basis til SL 40. Om valg af prøve og prøvetidspunkt: Se den enkelte prøves Håndbog/Vejledning. Læsepolitik på mellemtrinnet 4. klassetrin Formål med læseundervisningen på mellemtrinnet At styrke elevernes lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis med forståelseslæsning. At eleven anvender læsning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene Generelt for læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. Der arbejdes i stigende grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare læselysten. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under og efterlæseaktiviteter. Evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Den faglige læsning stiller nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fag-område i hele skoleforløbet. 8

9 Læsning i andre fag Natur og teknik På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer og så videre. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i større omfang i undervisningen. Eleverne kan med fordel producere deres egen ordbog med fagudtryk, lære eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Kristendomskundskab og historie Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lære eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster, dette vil give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenhederne. Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner Nationale Test SL klassetrin Formål for læseundervisningen på mellemtrinnet: At styrke elevernes lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis med forståelseslæsning. At eleven anvender læsning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene At eleven anvender læsning både i og uden for skolen At eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art Læsning i andre fag Natur og teknik I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps gøres allerede tidligere, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. 9

10 Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det arbejdes derfor fortsat med, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk. Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Kristendomskundskab og historie Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Der arbejdes fortsat med tidslinjen og eleverne kan nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Der arbejdes med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner 6. klassetrin Formål med læseundervisningen på mellemtrinnet: At eleverne gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. Eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser. Læsning i andre fag Natur og teknik I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Eleverne kan selvstændigt begynde at lave mindmaps. I mange naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. Det betyder bare at et udsagnsord er omskrevet (i sjældnere tilfælde et tillægsord) til et navneord. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, og det kan anbefales eleverne, at prøve at tilbagedanne ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen 10

11 Matematik Fortsæt arbejdet med ordbogen. Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik, hvor man ofte anvender bydeform som fx aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn For at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Der vil også tit forekomme brugen af passivkonstruktioner. Fx: I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men børnene skal vænne sig til både bydeform og passivkonstruktion, så hjælpen skal kun foregå i en kortere periode. Arbejdet med procesnotater fortsætter. Kristendomskundskab og historie Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. Når børnene læser lektier bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Eleverne skal stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Man kan lade eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder, herefter kan man samtale om hvorfor oplysningerne er forskellige og hvad der så er mest troværdigt. Evaluering: Skole/hjemsamtaler Elevplaner National Test Læsepolitik i udskolingen Formål med læseundervisningen i udskolingen: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser mange og varierede tekster At skabe læsere med en selvstændig, aktiv læseindstilling At bevare og udvide læselysten, og at eleverne oplever parathed til og udbytte af læsningen af et bredt spektrum af genrer Generelt for læsning i udskolingen: Et væsentligt kendetegn ved læsning i udskolingen er øget fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge 11

12 hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Gennem læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder: Læserens faglige ordkendskab matcher tekstens ordvalg Læserens genrekendskab matcher de anvendte tekster Læseren evner at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny viden med allerede eksisterende viden Læseren evner at drage følgeslutninger Læseren kan aktivere metakognitive færdigheder i forhold til teksten (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte) Læseren har kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster Læseren har evne til at følge den røde tråd i teksterne Denne liste præciseres for de enkelte fag i de mål, som "Fælles Mål 2009" opstiller for undervisningen i folkeskolens ældste klasser. Fælles for alle fag vil vi på Gistrup Skole søge disse mål og formålet med læseundervisningen gennemført gennem følgende tiltag: En tilgang til undervisningen i faglig læsning, der klart præciserer, at denne undervisning er et fælles anliggende for alle fag. På teammøder iværksættes en begrebsafklaring, således at overbygningens teams har kendskab til og kan anvende en læsefagligt funderet kategorisering af teksttyper (berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster), har kendskab til elevens læsehuskeliste og til egnede generelle og fagspecifikke notatteknikker og arbejdsmetoder i forhold til faglig læsning.. Læsevejleder kan her inddrages. Repetition af ovennævnte, samt udveksling af erfaringer sættes på dagsordenen ved starten af hvert efterfølgende skoleår i udskolingen. Undervisningen i faglig læsning inddrages i årsplanen for alle fag, og der tages initiativ til at koordinere indsatsen mellem de enkelte fag. Elevernes udbytte af undervisningen i faglig læsning evalueres i forbindelse med udarbejdelse af elevplan, og denne evaluering danner udgangspunkt for næste periodes undervisning. Læsehuskeseddel hænges op i alle relevante faglokaler. En læsehuskeseddel kunne f.eks. se ud som følger: Når du læser fagtekster, skal du gennem følgende trin: 1a Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter, illustrationer osv. Aktivering af forhåndsviden - f.eks. gennem brug af mindmap / værktøjet Mindmeister. 1b. Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål giv et bud på hvad teksten handler om. 2. Nærlæs nu teksten: Dette kræver altid skrivelæsning, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. (Faglæreren kan her vælge at give eleverne en notatteknik) 3. Skriv ned hvad teksten handlede om (fungerer som et slags svar til læseformålet). 12

13 Fagene, 7. klasse: Der arbejdes i alle fagene med fagbøgernes opbygning med fokus på: indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse, fodnoter etc. Matematik: Arbejdet med ordbog over fagudtryk og procesnotater kan fortsættes. Eleverne skal arbejde med at skelne mellem definitioner og sætninger. Arbejdet med definitioner kan f.eks. tage udgangspunkt i de særlige udsagnsord: Være, hedder, kaldes, benævnes osv., som typisk indgår i definitioner. Eleverne kan arbejde med at lave egne definitioner af ting og bytte definitioner med andre elever. Geografi, biologi og fysik: De tre nævnte fag kunne i samarbejde udarbejde en fælles fagenes ordbog. Lav f.eks. en mappe til alle elever med en masse tomme ordkendskabskort. Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først sammen på teksten, der skal læses, og bliv enige om teksttypen. Repeter for eleverne, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er, og hvordan, der kan arbejdes med de forskellige typer. Historie og samfundsfag: Der arbejdes (fortsat) med den berettende teksttype. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, der har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. Eleverne skal forholde sig kildekritisk til teksterne - lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. Arbejd med fagenes ordbog. Geografi, biologi og fysik: Fagene, 8. klasse: Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. Læsehuskelisten bruges nu fast af eleverne. Matematik: I arbejdet med ordbogen skal eleverne nu selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise, som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring, hvordan en definition er bygget op. Hvilke ord og begreber, der føres ind i fagenes ordbog, bør i højere grad styres af eleverne - læreren er med som vejleder, men omfanget af forklaringer og mængden af ord bør tage udgangspunkt i elevens behov. 13

14 Historie og samfundsfag: Den berettende teksttype suppleres nu i større omfang med beskrivende og diskuterende tekster. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Eleverne arbejder med notatteknikken tekstproblemløsning. Fagene, 9. klasse: Eleverne bør nu selvstændigt kunne bruge relevante notatteknikker og værktøjer til de forskellige teksttyper. Matematik: Målene er nu identiske med fagets slutmål. Eleven skal kunne: læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. skelne mellem definitioner og sætninger Geografi, biologi og fysik: Målene er nu identiske med fagets slutmål. Eleven skal kunne: læse og forstå informationer i faglige tekster Historie og samfundsfag: Eleverne skal kunne forstå den berettende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet bl.a. ved hjælp af tekstproblemløsning. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til informerende tekster. Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig notatteknik. 14

15 Bilag (Forslag til) Gode bøger på biblioteket. Begrebsforklaringer. Forklaring af lixtal. Forklaring af lettal. Beskrivelse af nationale test. Test fra kompetencecentret. (oversigt over hvordan vi tester) Gode råd til forældrene - pjece. På alle klassetrin. Gode oplæsningsbøger. Vi arbejder med romaner liste. Bilag fra PPR Frederiksbergkonferencen og E17 og Nota 15

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING

LÆSEPOLITIK UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING JUELSMINDE SKOLE 1. UDGAVE EFTERÅRET 2013 UDARBEJDET AF ARBEJDSGRUPPEN OM LÆSNING KÆRE KOLLEGER Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignende, er det især indenfor området faglig læsning, der er

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole

LÆSEPOLITIK. på Landsgrav Friskole LÆSEPOLITIK på Landsgrav Friskole Forfatter: Læsevejleder Pia Hansen, Landsgrav Friskole, med hjælp fra alle på skolen. Tak til Merete Brudholm for stor hjælp. Læsepolitik Forord Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Læseprofil for Ulsted Skole

Læseprofil for Ulsted Skole Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

En læseindsats. der virker!

En læseindsats. der virker! En læseindsats der virker! Program Jeg har til hensigt at snakke ret meget de næste 90 minutter. Det eneste, der kan stoppe mig, er spørgsmål fra jer. Når mange er sammen kan man godt synes, det er lidt

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING GRØNVANGSKOLEN HANDLEPLAN FOR LÆSNING JUNI 2013 AF HENRIETTE RASK KÆRE KOLLEGER Når eleverne forlader Grønvangskolen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes

Læs mere

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009 Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

På vej til den første læsning. Låsby Skole

På vej til den første læsning. Låsby Skole På vej til den første læsning Låsby Skole Aftenens indhold Generelt om læsning Forudsætninger for læsning Læse- og skriveprocessen fra 0.kl. Evaluering af læsning Børnestavning Læsning et fælles ansvar

Læs mere

Spurvelundskolens læsehandleplan.

Spurvelundskolens læsehandleplan. Spurvelundskolens læsehandleplan. Læsning er en kilde til glæde og gode oplevelser. At mestre læsningens kunst er desuden en nødvendighed i et samfund med en stigende mængde skriftlig information og ikke

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING TOVSHØJSK OLEN

HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING TOVSHØJSK OLEN HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING TOVSHØJSK OLEN Udarbejdet af Randi Jensen og Sabah Charif Dette er en revideret plan for området, Sprog og læsning, som første gang blev udfærdiget i skoleåret 08/09. Planen

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Handleplan for læsning Sevel Skole

Handleplan for læsning Sevel Skole 1. udgave juni 2011, Marlene Andersen, læsevejleder Hvad sker der når vi læser? Øjet følger sorte bogstavstegn på det hvide papir fra venstre til højre, igen og igen, Og væsener, natur og tanker, som en

Læs mere

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen

Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen Handlingsplan for læsning på Præstemarkskolen RETUR TIL INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse: Indledning Præstemarkskolens grundlæggende betragtninger om læsning Læsning i indskolingen (Kærhus) Trinmål

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

MatematiKan og Fælles Mål

MatematiKan og Fælles Mål MatematiKan og Fælles Mål MatematiKan er et digitalt værktøj til matematik. Det hører til gruppen af interaktive CAS værktøjer. Denne type digitale værktøjer er kendetegnet ved, at de har en delvis blank

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015

Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Faglig læsning Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Kom godt i gang! Undren, det er det vi vil! Curriculum Siw Krasnik Niels Brock Kommissionen i afsætning Lærebogsforfatter om faglig læsning 3

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere