Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan?"

Transkript

1 Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan?

2 Indhold Introduktion... 3 Hvad siger loven?... 4 Aktivt medborgerskab hvad betyder det?... 6 Eksempler på nye tilrettelæggelsesformer... 8 Afregning og næste års tilskud Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan? er udgivet af Fora Gl. Kongevej 39G, København V København, maj

3 Introduktion Nu kan aftenskoler bruge den kommunale bevilling til andet end den traditionelle undervisningsform med en lærer, der underviser en klasse. Lovændringenen, der gør fleksible tilrettelæggelsesformer mulige, giver nemlig mulighed for at bruge en stor del af det offentlige tilskud på andet end lærer- og lederløn. Fra 1. januar 2007 kan aftenskoler bruge op mod 40 procent af folkeoplysningsbevillingen fra kommunen til såkaldte fleksible tilrettelæggelsesformer. De 40 procent skal dog først fratrækkes bevillingen, når man allerede har trukket de 10 procent til debatpuljen fra, så reelt er der tale om 36 procent af den samlede bevilling. Målet er, at give folkeoplysningen bredere rammer og dermed flere muligheder for at udvikle sig. Torben Dreier fra FO Århus, der har været med i arbejdet med de fleksible tilrettelæggelsesformer har blandt andet kaldt de nye muligheder for Folkeoplysningens forsøgslaboratorium. Altså et sted, hvor folkeoplysningen får plads og mulighed for at afprøve nye ideer. Med den nye lov kan vi tilpasse folkeoplysningen til tidens strømninger og få det bedste ud af mulighederne. Den nye fleksibilitet skulle gerne føre til en masse nye, spændende måder at lave folkeoplysning på. Men husk, at der er tale om en mulighed ikke et krav. Hvis jeres forening i dag har en masse gode aktiviteter, som I ikke vil ændre på, så behøver I heller ikke. Prøv det! Man hvad kan man så lave? Arbejdsudvalget bag loven har foreslået forskellige typer arrangementer: studiecirkler, studieværksteder, spørg eksperten, fjernundervisning og workshops. Men i princippet er det op til de lokale foreninger at udvise kreativitet inden for de nye rammer. Måske har I allerede interessante ideer, måske kan man søge inspiration andre steder. I blandt andet Sverige har de for eksempel i mange år haft studiecirkler som en meget stor og succesfuld del af folkeoplysningen. Måske kunne vi lære lidt af vores naboer. Nu har vi i al fald muligheden for at få støtte til at prøve os frem. Dette hæfte har til opgave at informere om rammerne og inspirere til at udnytte mulighederne. God fornøjelse! 3

4 Hvad siger loven? I bekendtgørelse til loven står blandt andet: Formålet med de fleksible tilrettelæggelsesformer er at styrke udviklingen af at aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder og temaer Det er store ord, men arbejdsgruppen bag lovforslaget giver dog følgende eksempler på sådanne emner: integration, livsstilssygdomme, folkesundhed, forbrugeroplysning, borgerinddragelse, kultur og litteratur. Men som udgangspunkt er det den enkelte forening, der bestemmer emnerne dog med de samme begrænsninger, der gælder for traditionel aftenskoleundervisning. Læs også næste kapitel om Aktivt medborgerskab hvad betyder det?. Betingelserne for at lave aktiviteter efter de fleksible tilrettelæggelsesformer er (ud over at opfylde ovenstående formål): Det er fuldstændigt frivilligt om foreningen vil gøre brug af fleksible tilrettelæggelsesformer eller blot fortsætte med deres hidtidige aktiviteter. Fleksible tilrettelæggelsesformer skal adskille sig fra normal undervisning. Deltagerne skal være tilmeldt på et hold, og der skal være deltagerbetaling. Ved fjernundervisning skal mindst 30 procent af timerne gennemføres i fællesskab ved fysisk fremmøde. Man behøver ikke at aflønne efter lønbekendtgørelsen. Lederhonorar må højst udgøre 20 procent af det samlede tilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer. Kommunen kan yde supplerende tilskud til handicapundervisning, til undervisning, der forudsætter små hold og til særlige grupper, der deltager i fleksible tilrettelæggelsesformer lige som ved normal aftenskoleundervisning. Støtten kan kun bruges til: Løn til lærer, instruktør eller anden leder af en aktivitet. Lederløn. Udgifter til etablering af internetadgang til lærere på fjernundervisningshold. Undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi. Annoncering. Lokaleudgifter (Det skal understreges, at folkeoplysningslovens normale bestemmelser om kommunal tildeling af lokaler også gælder ved fleksible tilrettelæggelsesformer, og at evt. udgifter til lokaler typisk kun vil forekomme, hvis man til en aktivitet har krav eller ønske om noget andet, end det kommunen kan tilbyde.) Det samlede tilskud (både til den traditionelle undervisning og til de fleksible tilrettelæggelsesformer) må ved afregningen som hovedregel ikke overstige 1/3 af foreningens samlede aflønning af leder og lærere. 4

5 Kommunale regler Kommunen skal inden for lovens og bekendtgørelsens rammer fastlægge nærmere lokale retningslinier for anvendelsen af de fleksible tilrettelæggelsesformer, så husk at undersøge, hvad der står i den kommunale tilskudsmodel. De kommunale retningslinier kan bl.a. indeholde: Regler for maksimalt kommunalt tilskud pr. time. Fastsættelse af tilskudsbrøken, dog max. 1/3. Fastsættelse af særlige tilskudsbrøker for handicapundervisning og for undervisning, der kræver små hold. Fastlæggelse af tilskud for særlige grupper. Regler for, hvordan anvendelsen af fleksible tilrettelæggelsesformer indregnes i tildelingen af næste års tilskud for aftenskolerne. De kommunale retningslinier skal som minimum indeholde: Fastsættelse af tilskudsbrøk(er). Fastlæggelse af regler for, hvordan anvendelsen af fleksible tilrettelæggelsesformer indregnes i tildelingen af næste års tilskud for aftenskolerne. 5

6 Aktivt medborgerskab hvad betyder det? Folkeoplysningen skal med de nye muligheder styrke udviklingen af det aktive medborgerskab, står der i loven, men hvad betyder det egentligt? Hvad er aktivt medborgerskab? Er det at deltage aktivt ved at stemme ved de forskellige valg til kommune eller Folketing? Eller er det at hjælpe gamle damer over vejen? Er det at give en skilling til Folkekirkens Nødhjælp? Mulighederne er mange, og sandt at sige så er aktivt medborgerskab da også et vidt begreb. Alle de nævnte eksempler kan i princippet ligge inde for aktivt medborgerskab. At handle uden for familien Grundlæggende handler aktivt medborgerskab om at handle i det samfund, man lever i og er en del af. Samfundet er både globalt i form af multinationale selskaber, FN, andre lande og så videre, landsdækkende i form af Folketing, kommuner, ministerier og så videre og lokalt som kommunalbestyrelse, ældreråd, foreninger, ja helt ned i den lokale beboerforening og alt herimellem. Lidt firkantet kan man sige, at du er en aktiv medborger, når du handler i forbindelse med noget, der ikke kun vedrører din familie og nærmeste venner. Og du styrker et aktivt medborgerskab ved at give mennesker muligheder for at handle uden for deres familie og nærmeste vennekreds. Mange slags handlinger Hvilke handlinger drejer det sig så om? Det er også til fortolkning og handler om, at der er forskellige måder og niveauer at handle på under hatten aktivt medborgerskab. Det vil være meget ambitiøst og urealistisk at regne med, at man kan få alle sine deltagere til at melde sig som indsamlere til Kræftens Bekæmpelse, blive besøgsvenner for Røde Kors, stille op til valg i bestyrelsen og så videre. Men det er jo heller ikke aftenskolens primære rolle. Her handler det om, at man gennem undervisningen og aktiviteterne får nogle mennesker til at tænke over et emne og måske diskutere det med andre. Hvis man får nogen til at danne sig en mening om noget, de ikke før havde gjort sig tanker om. Hvis man tilmed får nogen til at sætte sig ind i et emne, til selv at undersøge mere om en given sag. Ja, så har man ansporet dem til en handling man har givet dem nogle betingelser for at være bedre i stand til at være aktive medborgere. Det rigtige emne Loven siger ikke blot, at man skal styrke det aktive medborgerskab, men også at det skal ske inden for væsentlige samfundsrelaterede områder og temaer. Hvordan afgør man så om et emne opfylder sådanne krav? Det er ikke entydigt, hvornår et emne er væsentligt samfundsrelateret. Hvad der er væsentligt for den ene behøver ikke at være det for den anden. Hvad der er væsentligt i den ene kommune, behøver ikke være det i den anden. Som loven er formuleret lige nu, ligger fortolkningen ikke hos den enkelte forening men i kommunen. Det er noget af det, der kan og skal eksperimenteres med i den kommende tid, så vi hen af vejen kan blive klogere på, hvad der kan være væsentlige samfundsrelaterede emner. 6

7 Vi har spurgt flere af dem, der var med til at formulere loven. De siger blandt andet, at den praktiske udøvelse af et håndværk ikke i sig selv kan kaldes væsentlig samfundsrelateret. Men hvis man i udøvelsen inddrager andre aspekter, fx historien bag håndværket, andre kulturers brug af håndværket eller fremtidige perspektiver af det, så er det et oplagt emne. Man er altså nødt til at forholde sig til faget/emnet/temaet på et mere overordnet plan for at man kan sige, at det er væsentligt samfundsrelateret uanset emnet eller faget men det udelukker naturligvis ikke, at den praktiske udførelse af faget indgår i det fleksible forløb. 7

8 Eksempler på nye tilrettelæggelsesformer I loven om de fleksible tilrettelæggelsesformer nævnes nedenstående forskellige eksempler på nye typer af aktiviteter. Det skal understreges, at der er tale om eksempler. Der opfordres til selv at finde på nye aktiviteter og måder at tilrettelægge aktiviteter og undervisning på. Eksemplerne kan frit kopieres eller bruges til inspiration. Vi har forsøgt at beskrive, hvordan de forskellige eksempler kan udføres i praksis. Studiecirkler En studiecirkel er et hold, der i udpræget grad er selvkørende. Deltagerne samles alle om et tema eller et emne, der interesserer dem, og som de selv har interesse i at grave sig ned i. Cirkellederen findes ofte blandt en af deltagerne og får ikke nødvendigvis løn for denne opgave. Cirkellederens opgave er først og fremmest at være hovedansvarlig for aktiviteten i forhold til aftenskolen. Det vil sige, at han eller hun er tovholder i forhold til cirklens studieplan, holder styr på en eventuel nøgle til lokaler, står for afregning af eventuelle udgifter, sørger for at krydse deltagerne af på holdlister og så videre. I princippet kan disse opgaver dog sagtens fordeles mellem studiecirkelens deltagere. Der behøver som udgangspunkt ikke at være en decideret kursusplan eller et pensum, men blot en idé om at ville vide mere om et emne. Deltagerne arbejder så sammen om at finde mere viden fx ved på skift at opsøge viden og præsentere det for resten af cirkelens deltagere. Praktiske eksempler: Traditionel studiekreds FO Svendborg kørte i 2006 en studiecirkel med Piet Hein som emne. Cirkelen bestod af en basisgruppe på seks personer, som alle havde interesse for Piet Hein. De indkredsede en række emner, de gerne ville have belyst og delte emnerne op ud fra personlige interesser. Biblioteket og Internettet blev brugt til at finde litteratur og musik. Et par i gruppen gik på loppemarked og fandt GRUKsamlinger og meget mere. Hvert møde havde et emne og alle i gruppen kom på skift med et oplæg, der blev snakket ud fra. Samtidig besluttede deltagerne at arbejde hen imod at holde foredrag med sang og musik om Piet Heins forunderlige verden. Piet Heins søn Hugo Hein blev kontaktet, holdt foredraget og det blev en stor succes med cirka 50 deltagere. Gruppen arbejder stadig med at afdække nye sider af Piet Hein og arbejder med litteratur og design. Svendborg Bibliotek har blandt andet bedt gruppen om at lave en Piet Hein udstilling i Læs mere om studiecirklerne i Svendborg i NETOPnyt nr I 2006 kørte studiecirklerne uden for folkeoplysningsloven og dermed uden tilskud, men med de fleksible tilrettelæggelsesformer kan de fremover få offentlig støtte. Studiecirkel om håndværk Emnerne for en studiecirkel er utallige. Man kunne for eksempel tage udgangspunkt i et specifikt håndværk og så lade de forskellige deltagere undersøge og lave oplæg om forskellige landes måde at udøve håndværket på, eller se på forandringerne inden for faget og dets anvendelse gennem tiden. Således kunne man også inddrage en del 8

9 praktisk arbejde i studiecirkelen ved at skulle afprøve og dygtiggøre sig i forskellige teknikker. Og arbejdet kunne ende op i en udstilling eller et traditionelt kursus med en inviteret underviser måske en af deltagerne. Hvis vi forestiller os, at vi laver en studiecirkel om billedskæring, kunne man arbejde med følgende: Naverne og deres arbejde Symbolik Design Materialer Udbredelse Teknik Et andet eksempel kunne være emnet hårdt og blødt materiale (fx Træ og garn). Der undersøges forhold omkring: Miljø Kultur Historie Produktion Åbent budget En idé, der er inspireret af studiecirkler i Sverige er, hvad vi kunne kalde Åbent budget. Her er der tale om en åben invitation til alle interessegrupper i lokalområdet. Aftenskolen inviterer disse til at køre studiecirkelforløb i aftenskolen. På forhånd har aftenskolen sikret sig, at den kan tilbyde nogle egnede lokaler og samtidig regnet en takst ud, som interessegruppen/studiecirkelen kan få til rådighed som en slags støtte til aktiviteten. I princippet kunne aftenskolen lave en fast studiecirkeltakst på, hvad der svarer til en traditionel lærerløn pr. studiecirkeltime. Hvis vi forestiller os, at en interessegruppe vil lave en studiecirkel, der mødes 7 gange á hver 3 lektioner, så vil aftenskolen hvis den udregner et cirkabudget på baggrund af den normale lærerlønstakst kunne støtte studiecirkelens aktiviteter med knap kr ,- mod at indkræve et deltagergebyr på kr. 200,-. Altså vil studiecirkelen have omkring kr ,- at bruge til de udgifter, der er tilladt ifølge loven (se afsnittet: Hvad siger loven? ). Disse udgifter skal naturligvis aftales på forhånd med aftenskolen, og udbetales kun mod aflevering af bilag. Desuden skal en af studiecirkelens deltagere formelt blive udpeget til cirkelleder og være ansvarlig i forhold til aftenskolen, som nævnt i det indledende afsnit om studiecirkler ovenfor. Men omvendt giver man også en mulighed for, at ideerne og udviklingen kommer ude fra. Og måske kan sådanne aktiviteter føre traditionelle kurser og foredrag med sig. Studieværksteder Meningen med et studieværksted bliver måske mest tydelig, hvis man tænker på studieværkstedet som en del af et andet forløb som et tillæg til for eksempel et kursus. Et studieværkssted kan være et tilbud til alle aftenskolens deltagere. Det er så at sige inkluderet i prisen. Har man betalt for at gå på et hold, så har man også adgang til at komme i studieværkstedet, f.eks. således: 9

10 Man kan møde deltagere fra andre fag. Arbejde med emner, der ligger på tværs af fagene. En værkstedsleder hjælper dem, der har brug for det. Det er op til de enkelte eller for eksempel det enkelte hold at aftale, hvad man skal arbejde videre med i studieværkstedet. Så åbent beskrevet vil et studieværksted måske give mest mening for de større skoler, der har lokaler og faciliteter til rådighed, men kan være brugbar bare der er en 2-3 kurser fx i samme weekend, og det er jo ikke forbeholdt større skoler. Ideen med studieværkstedet kan også fungere i mere planlagte forløb, hvor en del af et kursusforløb ligger i åbne temaværksteder, hvor relevante, men tværgående, temaer behandles inden for beslægtede fag. Praktiske eksempler: Sundhedsforløb Inden for sundhedsområdet kan man tilbyde de åbne, men tematiserede, værksteder som tillæg til mere den mere traditionelle undervisning. Det gælder alle bevægelsesfagene, dans, madlavning og fysiologiske fag, der udbydes under faggruppen sundhedsfag. Man tidssætter for eksempel sundhedsværkstedet til at have åbent to gange om ugen fra kl Her kan man som tilmeldt til et sundhedsfagshold komme og arbejde videre med det, man særligt interesserer sig for. Det kan være man gerne vil have bedre styr på vægten. Man har tilmeldt sig et motionshold, og så kan man bruge værkstedet til at søge information om mad og vægttab på nettet. Der er skiftende værkstedsledere, der har en bred viden om sundhedsområdet. Nogle af dem er måske specialister, der kan spørges til råd om specifikke ting. Værkstedslederens opgave er at lede deltagere med samme interesser sammen, så man kan arbejde i grupper på tværs. En anden udgave af værkstedet er, at der på forhånd annonceres nogle specifikke temaer, der arbejdes med og måske holdes et oplæg omkring. Det kan være: Mad Forbrænding Yogaens eller tangoens historie Filosofien bag Tai Chi Mulighederne er uendelige. Kombinationsforløb inden for håndværksfag Studieværkstedet kan også bruges inden for håndværksfagene til at give deltagere på kurserne en ekstra mulighed for at komme videre med deres arbejder, som de ikke har på normale kurser. Igen kan man sige, at studieværkstedet giver mest mening i de tilfælde, hvor foreningen har mulighed for at lægge flere kurser samtidig og på samme adresse. Man kan for eksempel forestille sig, at man overordnet inden for temaet Grønland slår flere håndværkskurser op. Det kan i dette tilfælde være vævning, smykker og papir. Det fleksible forløb starter måske op med en workshop eller en studiecirkel. Under det fælles tema om Grønland finder deltagerne på tværs af de tre fag ud af forskellige kulturelle og historiske forskelle mellem Danmark og Grønlands brug af de tre fag. Man 10

11 diskuterer det, og der er måske indlagt et eller to foredrag om Grønlands historie og kultur. Herefter fordeler folk sig på de tre hold væv, smykker og papir og arbejder praktisk med faget i forhold til Grønlandske teknikker. Undervejs på holdene har deltagerne på bestemte tidspunkter mulighed for at gå i værkstedet. Det handler om, at man kortvarigt kan arbejde med sit produkt i et andet værksted, for overrodnet at komme videre inden for det fag, man nu engang har meldt sig til. For eksempel har man måske som væver haft brug for smykkeværkstedet til en montering. Opstarten af hele forløbet med workshoppen eller studiecirklen er måske 10 timer, selve holdet er for eksempel 20 timer og det åbne studieværksted, der kører samtidig med holdene (for eksempel i begyndelsen og slutningen af dagen på weekendkurser) er 12 timer. Hvert forløb annonceres altså som bestående af de tre dele, men reelt set bestemmer deltagerne jo selv, hvor mange timer de bruger den indledende workshop og værkstedet. Når man tilmelder sig forløbet, er man automatisk tilmeldt det hele. Spørg eksperten Spørg eksperten er et anderledes og uformelt forum, hvor man inviterer en ekspert for et givent, relevant område, som deltagerne så kan spørge. Altså et slags foredrag, hvor det er deltagerne, der bestemmer indholdet. Det kunne handle om alt fra boligkøb over lokalpolitik til folkesundhed. Spørg eksperten kan særlig bruges, hvis der er et aktuelt emne, man gerne vil sætte fokus på. Praktiske eksempler: Efterløn Det kunne fx være at der lige er vedtaget nye regler for efterløn. Mange mennesker lokalt giver udtryk for, at de ikke ved hvordan reglerne så er nu. Din forening tager kontakt til den lokale skatteforvaltning og fx en bankrådgiver, og beder dem stille op til Spørg eksperten hver onsdag aften i tre uger, hver aften i op til tre timer. Du kan eventuelt tilbyde eksperterne et par flasker rødvin for at deltage. Bankmanden skal måske have lov til at sige, hvilken bank han kommer fra, så hans betaling bliver lidt gratis omtale. Kommunebiblioteket spørger I om lån af et egnet lokale. Hver af de tre aftener får så hvert sit tema. Det kunne være: Hvad gør jeg før efterlønnen? Hvad gør jeg hvis jeg allerede får efterløn? Hvad gør jeg, som arbejdsgiver med ansatte der gerne vil på efterløn? Deltagerne kan melde sig før første aften og betale for fx den kaffe, der stilles frem (det kan også være bankmandens bank vil give den!), men de kan også blive skrevet på holdlisten ved ankomsten til det første arrangement. Cykelklargøring Et andet eksempel kunne være: Trafiksikkerhed Cykelklargøring. Foreningen aftaler med den lokale cykelsmed, at han/hun stiller sin ekspertise til rådighed for spørgsmål om trafiksikkerhed og vedligeholdelse af cyklen. Arrangementet foregår evt. i cykelsmedens værksted, eller et andet egnet lokale, hvor deltagerne måske kan tage deres egne cykler med og arbejde med. 11

12 Fjernundervisning Formålet er her som ved de øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer de skal være styrke til udviklingen af et aktivt medborgerskab indenfor samfundsrelaterede emner, og dermed er det ikke nok at lave fx almindelig sprogundervisning. Men det betyder bestemt ikke, at vi reelt ikke kan afholde alle fag som e-læring. Et andet krav til e-læring er at der er mindst 30 % af timerne der gennemføres i fællesskab ved fysisk fremmøde. Hvordan selve e-læringen opbygges rent teknisk vil vi beskrive i en folder for sig, men her lige et par eksempler på emner: En god indfaldsvinkel til at arbejde med samfundsrelaterede emner er her som ved de øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer f.eks. at tage fat i historien og arbejde den frem til i dag og gerne lave sammenligninger til andre lande. Praktiske eksempler: Sprog Her vil det ofte være fortsættelse af et grundforløb der er gennemført som traditionel undervisning: Konversationsfransk:Fransk mode: Drøftelse og undersøgelse omkring haute couture. Historien og udvikling i den franske mode. Materialer i den franske mode. Eller: Konversationsfransk: Forberedelse rejse: Undersøgelser omkring de håndværk man vil møde på rejsen. Undersøgelser omkring kulturen. Undersøgelser omkring litteratur. Tysk: Forlaget Systime har udgivet flere materialer omkring specielle emner og beregnet til tysk for øvede, fx Die Vertriebenen - die deutschen als opfer et godt diskussionsmateriale med bog og CD. Disse materialer er også oplagt til at tilrettelægge sprog som e-læring. Håndværksfag I håndværksfagene er det oplagt at arbejde med mønstre og deres betydninger, fx: Kursus i grundlæggende stoftryk broderimønstre i Palæstina: Kursisterne skal indlære grundlæggende stoftryk, men skal sideløbende: Undersøge og debatterer de palæstinensiske broderimønstre (hver egn i Palæstina har deres eget mønster). Vælg og begrund hvilke mønstre du vil arbejde med. Udarbejd alle opgaver efter den nye viden. 12

13 Konstruerer et moderne design i stoftryk efter det palæstinensiske mønster, du holder mest af. Oplæg til diskussion sendes ud i e-læringsforummet på sammen måde som opgaverne og diskussionen kan foregå i de planlagte diskussionsfora eller ved fremmødet, hvortil deltagerne har gennemlæst og tænkt inden. Emnerækken er uudtømmelig: Navahoindianernes historie fortalt i vævning. Med udgangspunkt i alverdens etniske broderier skabes nyt dansk broderi. Dit liv som billedtæppe hvilken begivenhed i Danmark bør bevares for eftertiden i en moderne billedserie eller billedtæppe. Masker, deres baggrund, religiøse melding, materialer osv. Workshops Workshops eller værksteder på godt dansk er et sted, hvor man samles i små grupper om et overordnet emne. Workshops er fokuseret på at skabe et produkt af en slags for eksempel en lille rapport eller fælles udtalelse om lokalplanen, bofællesskaber, kulturpolitikken eller noget helt andet. En workshopleder laver oplæg, holder arbejdet på det rette spor og sørger for, at der kommer noget fornuftigt ud af arbejdet til sidst. Workshops er typisk kortere forløb af maksimum en enkelt dags varighed. Dermed bliver de mere uforpligtende og kan samle flere og andre end dem, der normalt deltager i aftenskolen. Alt efter emnet kan børn også inddrages. Workshops egner sig også fortrinligt til at blive kombineret med andre typer af aktiviteter. Fx kan en studiecirkel munde ud i en workshop, hvor studiecirkelen forud har forberedt et bestemt emne til behandling i workshoppen, hvor man så inviterer flere ind til at arbejde med emnet. Praktiske eksempel: Ideer til byudvikling I X-købing skal de finde ud af, hvad de skal gøre med den gamle silo på havnen. Nogle mener, den blot skal rives ned, mens andre synes, den kan bruges til beboelse, kulturhus, erhverv osv. Der indkaldes til en workshop, hvor alle får nogle fælles oplæg om de politiske og tekniske muligheder. Herefter får deltagerne mulighed for at arbejde med planer for siloen og havneområdet. Arbejdet foregår enkeltvis eller i små grupper. Kommunen stiller arkitekttegninger af området og siloen til rådighed, så deltagerne kan tegne deres forslag direkte ind på disse. Der er indkaldt en række relevante eksperter (en arkitekt, en repræsentant for den lokale handelsstandsforening, en fra idrætten, en fra byrådet), der kan spørges til råds undervejs. Dagen slutter af med en præsentation af de forskellige projektideer, og biblioteket laver efterfølgende en udstilling. Det hele leveres til de relevante beslutningstagere, der bruger det i overvejelserne om områdets fremtid. 13

14 Afregning og næste års tilskud Ligesom med mange andre dele af folkeoplysningsloven, så er afregningen af tilskuddet og udregningen af næste års tilskud op til den enkelte kommune at bestemme. Men Kommunernes Landsforening og Oplysningsforbundenes Fællesråd har givet en række anbefalinger, som vil komme til at gælde i de fleste kommuner. Det er dog en god idé at kontrollere, hvordan din kommune griber det an. Beregning af timer ved de fleksible tilrettelæggelsesformer Opgørelse af timetallet ved fleksible tilrettelæggelsesformer sker ligesom ved traditionel aftenskoleundervisning som lektioner á 45 minutter. Særligt vedrørende fjernundervisning: Lektionstallet beregnes som det antal lektioner, der tilbydes deltagerne i undervisningen. Afregning for fleksible tilrettelæggelsesformer Kommunernes Landsforening og Oplysningsforbundenes Fællesråd foreslår følgende principper for afregningen for afholdte udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer: De tilskudsberettigede udgifter er de faktisk afholdte udgifter, dog højst: Antal lektioner x et beløb, der beregnes på grundlag af satsen til lærer- og lederløn m.v. ved almindelig aftenskoleundervisning. Beløbet beregnes for et år ad gangen på baggrund af den forventede udvikling i den almindelige aftenskolelønsats. Beløbet udmeldes på KL s hjemmeside. Beløbet er for 2007 beregnet til 318,16 kr. De tilskudsberettigede udgifter afregnes i forhold til kommunens tilskudsbrøker (Bemærk, at kommunens særlige støttebrøker til handicappede og eventuelle andre grupper/områder også gælder for fleksible tilrettelæggelsesformer.). Kommunalt tilskud anvendt på fleksible tilrettelæggelsesformer kan højst udgøre 40 procent af tilskudstilsagnet til undervisning (36 procent af det samlede tilskudstilsagn, da man jo først skal trække 10 procent fra). Næste års tilskud Det er op til kommunerne selv at lave en model for beregning af næste års tilskud. Kommunernes Landsforening anbefaler, at næste års tilskud fortsat beregnes proportionalt pr. aftenskole i forhold til det maksimale tilskuds metode. Det vil sige, at man tager udgangspunkt i al den tilskudsberettigede aktivitet, der har været i en aftenskole og ikke kun den aktivitet, der rent faktisk har modtaget tilskud (ind imellem har en aftenskole sæsoner, hvor den har haft flere kurser, end der egentlig var bevilling til, og denne aktivitet anbefales altså taget med i beregningen). Dette svarer til den beregningsmetode de fleste kommuner anvender i dag. Det anbefales, at en tilsvarende beregning foretages for de fleksible tilrettelæggelsesformer, dog med et loft for de fleksible tilrettelæggelsesformer svarende til antal lektioner x et beløb, der beregnes på grundlag af satsen til lærer- og lederløn m.v. ved almindelig aftenskoleundervisning, jf. ovenfor (de 318,16 kr. der gælder for 2007). 14

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Nogle vigtige ting om fleksible tilrettelæggelsesformer Der er tale om en KAN bestemmelse! I behøver ikke lave fleksible tilrettelæggelsesformer, hvis I ikke vil. Der

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist

Læs mere

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Vallensbæk kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Alle godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan søge om tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide_aftenskoler_2015.indd 1 29-10-2014 10:29:07 I denne folder får du overblik over de tilskudsmuligheder, der er for aftenskoler inden for

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 Kultur og Fritidscentret

ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 Kultur og Fritidscentret ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 Kultur og Fritidscentret I:\arbejdsgr\tilskudsregler FORSLAG TIL REVISION AF Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune i henhold til

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

TILSKUDSORDNING FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET FOR FORENINGER, HVIS FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OMFATTER VOKSENUNDERVISNING

TILSKUDSORDNING FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET FOR FORENINGER, HVIS FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OMFATTER VOKSENUNDERVISNING HELSINGØR KOMMUNE TILSKUDSORDNING FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET FOR FORENINGER, HVIS FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OMFATTER VOKSENUNDERVISNING Center for Sundhed, Idræts og Medborgerskab side 1 af 11 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Skanderborg Kommune Vedtaget af Skanderborg Kommune den 27. marts 2014 1 Tilskud til den folkeoplysende virksomhed Indledende bemærkninger Nærværende regelsæt

Læs mere

TILSKUD TIL VOKSENUNDERVISNING MV. - en tilskudsordning for den folkeoplysende voksenundervisning i Frederikshavn kommune

TILSKUD TIL VOKSENUNDERVISNING MV. - en tilskudsordning for den folkeoplysende voksenundervisning i Frederikshavn kommune TILSKUD TIL VOKSENUNDERVISNING MV. - en tilskudsordning for den folkeoplysende voksenundervisning i Frederikshavn kommune Gældende fra 1. januar 2008 #541608/ 5-10-2006 2 1 Formål Formålet med den folkeoplysende

Læs mere

EFTER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN UNDERVISNING, STUDIEKREDSE, FOREDRAGSVIRKSOMHED OG DEBATSKABENDE AKTIVITETER REGLER FOR

EFTER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN UNDERVISNING, STUDIEKREDSE, FOREDRAGSVIRKSOMHED OG DEBATSKABENDE AKTIVITETER REGLER FOR EFTER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN UNDERVISNING, STUDIEKREDSE, FOREDRAGSVIRKSOMHED OG DEBATSKABENDE AKTIVITETER REGLER FOR TILSKUD, ANSØGNING OG REGNSKAB MV. Struer Kommune Folkeoplysningsudvalget Under revision

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Folkeoplysende voksenundervisning. Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud

Folkeoplysende voksenundervisning. Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud Folkeoplysende voksenundervisning Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud Indhold Frivillighedspolitikken rammer og vilkår... 3 Tilskud til folkeoplysende voksenundervisning... 4 Formål... 4 Betingelser

Læs mere

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Revision Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012. REVISIONSVEJLEDNING... 3 KRAV TIL FORENINGEN...

Læs mere

I. Folkeoplysende voksenundervisning

I. Folkeoplysende voksenundervisning Sendes senest den 27. maj 2009 til 2008 UNI-C Statistik & Analyse Vermundsgade 5 2100 København Ø Kommunens navn og adresse Kommunenr.: Kommunenavn: Statistikoplysninger vedrørende lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Folkeoplysende voksenundervisning

Folkeoplysende voksenundervisning GENTOFTE KOMMUNE Økonomi, Børn & Kultur Folkeoplysende voksenundervisning Tilrettede retningslinjer for tilskud for år 2010-2014 Vedtaget i Folkeoplysningsudvalget den 30. oktober 2012 Indhold 1. FORMÅL...

Læs mere

Studie cirkler. Manual til ledere af studiecirkler

Studie cirkler. Manual til ledere af studiecirkler Studie cirkler Manual til ledere af studiecirkler Forord Formålet med denne manual er at give studiecirkelledere et værktøj til brug for arbejdet i åbne studiecirkler, herunder kort om baggrunden for disse.

Læs mere

Workshop - Hvordan klarer vi de kommunale ansøgninger om tilskud og lokaler?

Workshop - Hvordan klarer vi de kommunale ansøgninger om tilskud og lokaler? Workshop - Hvordan klarer vi de kommunale ansøgninger om tilskud og lokaler? Program 1. Præsentationsrunde og forventninger til workshoppen 2. Ansøgning om Aktivitetstimetilskud 3. Ansøgning om Lokaletilskud

Læs mere

Retningslinjer for Folkeoplysende foreninger i Lolland Kommune

Retningslinjer for Folkeoplysende foreninger i Lolland Kommune Retningslinjer for Folkeoplysende foreninger i Lolland Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORENINGSTYPER... 3 FORENING MED VOKSENUNDERVISNING M.V.... 3 FORENING MED FRIVILLIGT FORENINGSARBEJDE... 3 ANDRE FORENINGER...

Læs mere

Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2012

Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2012 Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2012 Vedtaget af Kulturudvalget 1. september 2011 VIBORG KOMMUNE Kultur og Service December 2011 2011/35005-012 07-12-2011 13:51:19

Læs mere

Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2015

Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2015 Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2015 Vedtaget af Folkeoplysningsudvalget 1. december 2014 Ændrede retningslinjer vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget 7. januar

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Side: 1.1 Dato: 1.10.2007 Bekendtgørelse nr. 1700 af 19. december 2006 Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen)

Læs mere

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013 Aftenskoler Roskilde 1 Revision 2012 december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning/Kommissorium 4 2. Sammenfatning 5 2.1 Generelle anbefalinger/forslag til ændringer til Roskilde Kommunes tilskudsregler

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning Regnskabs- og revisionsbestemmelser for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning Indhold Regnskabs- og revisionsbestemmelser... 3 Bestemmelser gældende for alle tilskud...

Læs mere

Vejledning vedr. tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune.

Vejledning vedr. tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune. Vejledning vedr. tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune. Den folkeoplysende forening I henhold til kapitel 2 i Folkeoplysningsloven skal den frie folkeoplysende virksomhed (foreningsarbejde

Læs mere

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket 1 Formål: Brønderslev Ordningens formål er at yde hjælp til selvhjælp for de i kommunen hjemmehørende og i samvirket optagne foreninger, der ud fra sine aktiviteter

Læs mere

Tilskud til folkeoplysende aftenskoler. Regler for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning

Tilskud til folkeoplysende aftenskoler. Regler for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning Tilskud til folkeoplysende aftenskoler Regler for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning 2011 Indholdsoversigt Indholdsoversigt... 2 Krav til folkeoplysende voksenundervisning... 3 Godkendelse som

Læs mere

Revisionsinstruks. Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven

Revisionsinstruks. Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven Revisionsinstruks Vedrørende kommunale tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven 1 REVISIONSKRAV VEDRØRENDE KOMMUNALE TILSKUD I HENHOLD TIL FOL- KEOPLYSNINGSLOVEN I henhold til Folkeoplysningslovens kap.

Læs mere

Forslag til revideret regelsæt

Forslag til revideret regelsæt Forslag til revideret regelsæt Titel: Fredensborg Reglerne for aftenskoler - regelsæt for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Fredensborg Kommune Side 1 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Godkendt af Nyborg Byråd 22. november 2011 Indholdsfortegnelse Målsætninger... 3 Nyborgordningen rammer for tilskud og lokaleanvisning... 4 Generelt... 4 Børneattester... 4 Tilskud

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING I KØBENHAVN

RETNINGSLINIER FOR STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING I KØBENHAVN RETNINGSLINIER FOR STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING I KØBENHAVN - for foreninger der vil søge tilskud til aftenskoler Retningslinierne er vedtaget i Borgerrepræsentationen den 1. december 2011 Senest revideret

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Aftenskoler i udvikling. Tilskud til handicapundervisning!

Aftenskoler i udvikling. Tilskud til handicapundervisning! Aftenskoler i udvikling. Tilskud til handicapundervisning! Inge Brusgaard Fritidsområdet Aalborgmodellen Tilskuddet (a conto) beregnes ud fra antal afviklede undervisningstimer i det seneste afsluttede

Læs mere

Tilskud til folkeoplysende aftenskoler. Regler for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning

Tilskud til folkeoplysende aftenskoler. Regler for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning Tilskud til folkeoplysende aftenskoler Regler for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning 2011 Indholdsoversigt Indholdsoversigt... 2 Krav til folkeoplysende voksenundervisning... 3 Godkendelse som

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING I KØBENHAVN

RETNINGSLINJER FOR STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING I KØBENHAVN RETNINGSLINJER FOR STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING I KØBENHAVN Retningslinjerne er vedtaget i Borgerrepræsentationen den 1. december 2011 Senest revideret juni 2013 . INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL FOLKEOPLYSNING

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Faaborg-MidtfynOrdningen

Faaborg-MidtfynOrdningen Faaborg-MidtfynOrdningen Indholdsfortegnelse Formål...3 Hvem kan få støtte?... 3 Begrænsninger... 3 Ansvar... 3 Den folkeoplysende voksenundervisning (Hovedområde I)...4 Formål... 4 Krav til den folkeoplysende

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

STØTTEGUIDE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER. Aftenskoler

STØTTEGUIDE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER. Aftenskoler STØTTEGUIDE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Aftenskoler April 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT... 3 1.1. Godkendelse af nye foreninger:... 3 1.2. Ændring af vedtægter... 4 1.3. Børneattester... 4 2. ANVISNING

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96.

Titel. Formål. Grundlag Lov om social service 96. Titel Formål Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance efter Lov om social service 96 At skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens muligheder for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Den frie folkeoplysende virksomhed. Kapitel 1 Formål og rammer for den frie folkeoplysende virksomhed

Den frie folkeoplysende virksomhed. Kapitel 1 Formål og rammer for den frie folkeoplysende virksomhed Lederhåndbog side 2.1.1 Teknisk sammenskrivning af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Relationer i foreningen Tidspunkt Sted Kontaktperson. Frederiks Alle 20, Aarhus. Skat og moms i foreningslivet Tidspunkt Sted Kontaktperson

Relationer i foreningen Tidspunkt Sted Kontaktperson. Frederiks Alle 20, Aarhus. Skat og moms i foreningslivet Tidspunkt Sted Kontaktperson Kurser forår 2011 Relationer i foreningen Torsdag d. 10. marts 2011 Brobjergskolen, bygn. A, lok 104. Maria Thuesen Beck, Frederiks Alle 20, Aarhus mail: maria.beck@dgi.dk Skat og moms i foreningslivet

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER

KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER KURSUS-KONFERENCE TILBUD FOR DE FAGLIGE SELSKABER Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30 Postboks 1084 1008 Kbh. K. www.dsr.dk kursusadm@dsr.dk Kursuspakke 1 - grundpakke DSR kursusadministration varetager:

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.)

CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.) CENSORVEDERLAG i Læreruddannelsen (2007 & 2013 BEK.) Følgende opgørelsesmetoder for beregning af censorvederlag gælder alle censorer i læreruddannelsen, såvel eksterne som interne. I foråret 2014 har LLN

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst 1 af 8 10-08-2011 09:42 LBK nr 854 af 11/07/2011 Gældende (Folkeoplysningsloven) Offentliggørelsesdato: 19-07-2011 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål og rammer for

Læs mere

folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Udarbejdet af advokatfirmaet Horten

folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Udarbejdet af advokatfirmaet Horten foto: rasmus mikkelsen folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Udarbejdet af advokatfirmaet Horten Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Tilskud til

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Faaborg-Midtfyn- Ordningen

Faaborg-Midtfyn- Ordningen Faaborg-Midtfyn- Ordningen Indhold Formål 2 Den folkeoplysende voksenundervisning (Hovedområde I) 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (Hovedområde II) 16 Pulje til særlige formål 22 Retningslinjer

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance)

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance) Til samtlige kommuner og regioner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter.

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Vejledning, vedtægter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Den 16. maj 2000

Læs mere

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus.

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus. Tilskudsregler for Kultur & Fritid 2015 Indholdsfortegnelse Folkeoplysende foreninger... 3 Børneattester... 4 Medlemstilskud... 4 Åbne klubber... 5 Lokaletilskud... 5 Lokaletilskud til Fitness-foreninger...6

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

DØE Region København: Sådan søger du underskudsgaranti

DØE Region København: Sådan søger du underskudsgaranti DØE Region København: Sådan søger du underskudsgaranti (Forfattet at regionsnæstformand Morten Larsen) Ved søgning om underskudsgaranti er det vigtigt at vi (regionsformandsskabet og/eller regionsbestyrelsen)

Læs mere

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Brug for hjælp til it?

Brug for hjælp til it? Indholdet er samlet og udgivet af Nordfyns Kommune Kontakt: Digital formidler Susan Buer Toldam sbt@nordfynskommune.dk Tlf: 24968974 Brug for hjælp til it? Se, hvor i Nordfyns Kommune du kan få hjælp,

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. fof.odder@gmail.com. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder

FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. fof.odder@gmail.com. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder FOF Odder Else Elisabeth Andersen fof.odder@gmail.com Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder www.fof.dk Lær noget nyt - eller bliv bedre til noget du kan og interesserer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm.

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm. INDKALDELSE TIL ÅRSMØDE I ALTERNATIVET Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm. Først og fremmest: tak, tak, tak! Vi kan ikke understrege nok, hvor glade vi er for, at

Læs mere